Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 199
Offentligt
1400714_0001.png
Møde med Udvalget for Landdistrikter og Øer
Finanstilsynet
19. september 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0002.png
Dagsorden
Om Finanstilsynet
Finanstilsynets rolle
Organisation
Finanstilsynets bestyrelse
Tilsynsdiamanterne
Udviklingen i pengeinstitutterne
Kreditvurderinger
Rådighedsbeløb
Værdiansættelse af fast ejendom
6-månedersreglen
Landbrug og jordpriser
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0003.png
Finanstilsynets rolle
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0004.png
Finanstilsynets rolle
Tilsynsvirksomhed
Solvenstilsyn
o
Finanstilsynets centrale tilsynsaktivitet er at overvåge, at virksomhederne har
tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig
Adfærdstilsyn
o
Finanstilsynet fører tilsyn med om virksomhederne overholder reglerne om
forbrugerbeskyttelse (god skik)
Derudover fører Finanstilsynet tilsyn med:
o
om virksomhederne i øvrigt overholder den finansielle lovgivning
o
om de finansielle virksomheder lever op til regnskabs- og revisionskrav
o
værdipapirmarkederne
Lovgivningsarbejde
Informationsarbejde (bl.a. indsamling og formidling af nøgletal og statistik)
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0005.png
Finanstilsynets bestyrelse - pr. 1. juli 2014
Reglerne om Finanstilsynets bestyrelse er indsat ved Lov nr. 268 af 25. april
2014.
Bestyrelsen skal:
Godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse
Fastlægge strategiske mål
Træffe afgørelse i sager af principiel eller stor betydning
Godkende årsrapporten
Godkende nye bekendtgørelser og vejledninger
Træffe beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0006.png
Finanstilsynets bestyrelse - fortsat
Bestyrelsen udpeges af erhvervs- og vækstministeren
3 medlemmer med relevant akademisk baggrund
2 medlemmer med forhenværende ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle
sektor
1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet
1 medlem fra Danmarks Nationalbank
Observatør fra Erhvervs- og Vækstministeriet
Bestyrelsen kan nedsætte et ekspertpanel med sagkundskab inden for det
finansielle område og kan efter behov anmode om bistand fra ekspertpanelet
ifm. behandling af konkrete tilsynssager.
Bestyrelsen kan af egen drift nedsætte underudvalg – fx regnskabsudvalg
Forbrugerombudsmanden deltager ved bestyrelsens behandling af tilsynssager
om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0007.png
Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0008.png
Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter…
Fællestræk for institutter, der er kommet i problemer under krisen:
Høj udlånsvækst på bekostning af kreditkvalitet
Store ejendomseksponeringer
Manglende styring af store engagementer
Overdreven brug af flygtige finansieringskilder
∑ Store
eng. < 125 pct.
Funding-ratio < 1
Udlånsvækst < 20 pct.
Ejendomseksp. < 25 pct.
Likviditetsoverdækning > 50 pct.
Grænseværdier fastsat så de modvirker overdreven risikotagning, men
samtidig giver sunde institutter at drive profitabel bankvirksomhed
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0009.png
….Fanger institutter med forhøjet risiko
Store engagementer
Udlånsvækst
Ejendomseksponering
Krakkede banker havde forhøjet
risiko målt på en eller flere af
diamantens pejlemærker op til
krisen (ult. 2007)
Krakkede institutter var outliers
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0010.png
Tilsynsdiamanten – Store eksponeringer, i dag
Pejlemærket i dag:
Sum store engagementer < 125% x basiskapital
Stort engagement er et engagement, der før fradrag for særlig sikre dele og
modtagne sikkerheder, garantier mm. udgør 10 pct. eller mere af
basiskapitalen
Rangvid-rapporten anbefaler en stramning:
Anbefaling nr. 5: ”Udvalget
har konstateret, at især institutternes eksponering mod store
engagementer inden for erhvervsejendomsbranchen er en væsentlig årsag til, at flere
pengeinstitutter er blevet nødlidende. Udvalget bemærker, at det var samme forhold, der
gjorde sig gældende under den forrige bankkrise i starten af 1990’erne. Udvalget
anbefaler på denne baggrund, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten
for store engagementer”
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0011.png
Tilsynsdiamanten – Store eksponeringer, nyt pejlemærke
Det nye pejlemærke skal imødegå den risiko, der knytter sig til et institut med
mange engagementer 5-10 pct. af basiskapitalen, som ikke tæller med i det
nuværende pejlemærke
Summen af store eksponeringer sættes i forhold til egentlig kernekapital
(CET1), da kun egentlig kernekapital med sikkerhed er fuldt tabsabsorberende
i en ”going concern”
Sum (SE20)/CET1 < grænseværdi
Grænseværdien vil blive kalibreret under hensyntagen til, at sunde
pengeinstitutter skal kunne drive profitabel bankvirksomhed
Sektoren bliver inddraget og hørt, før grænseværdien fastsættes
11
…grænseværdien er ikke fastlagt endnu
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0012.png
Nyt mål – SE20/CET1
…ultimo 2013 tal
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0013.png
Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0014.png
Baggrund
Tilsynsdiamantens formål er at sikre en robust realkreditsektor .
Flere internationale organisationer har peget på behov for at reducere risici i
sektoren (IMF, OECD og EU)
Anbefaling fra Rangvid-udvalget om tilsynsdiamant for realkredit , der blandt
andet adresserer risici ved lån med hyppig refinansiering og lån med afdragsfrihed.
Tilsynsdiamant er tilsynsværktøj baseret på
§
344 i lov om finansiel virksomhed.
Fokusere på holdbarheden af de finansielle virksomheders forretningsmodeller og at fremme den finansielle
stabilitet.
For virksomhed med forhøjet risiko.
Ved overskridelse af grænseværdi påbegyndes dialog med Finanstilsynet og evt. tilsynsreaktion.
Skærpet overvågning og offentliggørelse af risikooplysninger
Redegørelse, undersøgelse og/eller FiL
§
349 – redegørelse
FiL
§350
- påbud
Grænseværdier skal dels modvirke overdreven risikotagning, dels give mulighed for
drift af sund og rentabel kreditvirksomhed til gavn for låntagerne (husholdninger
og virksomheder).
En overskridelse af tilsynsdiamantens pejlemærker medfører ikke automatisk en
reaktion:
individuel og konkret vurdering.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0015.png
Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Store eksponeringer
Summen af de 20 største
eksponeringer mindre end
den egentlige egenkapital
Udlånsvækst
Udlånsvækst i segmenter
< 15 pct. p.a.
Begrænsning af lån med kort
funding
Andelen af udlån, som refinansieres, skal
være mindre end 15 pct. pr. halvår af den
samlede udlånsportefølje
Låntagers renterisiko
Andelen af lån, hvor LTV
overstiger 75 pct. af
lånegrænsen, og hvor
renten kun er låst fast i
op til 2 år < 30 pct.
Afdragsfrihed
Andelen af afdragsfrie lån i LTV-
båndet over 75 pct. af lånegrænsen
< 55 pct.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0016.png
Konsekvenser for realkreditinstitutters långivning
Der er tale om en tilskyndelse til gradvis tilpasning mod en endnu mere robust
realkreditsektor i lyset af sektorens store samfundsmæssige betydning og den
risikoforøgelse, der er konstateret i sektoren.
Diamanten understøtter en udvikling, der allerede er i gang i nogle institutter,
og sætter nogle rammer for de institutter, der ikke har gjort så meget endnu.
Det er vurderingen, at institutterne kan komme i mål inden 2018/2020 uden
alt for store konsekvenser for udlånet.
Der iværksættes en selvstændig pengeinstitutindberetning for at undgå, at de
risikable lån flytter fra realkreditsektoren til pengeinstitutterne.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0017.png
Tilsynsdiamanten og afdragsfrielån
Andelen af kunder, der optager lån med afdragsfrihed, er lavere i dag end
for få år siden.
Samtidig begynder nogle af de kunder, der fik afdragsfrihed for 10 år siden
af afdrage.
Kombinationen af disse to forhold bringer institutterne et langt stykke af
vejen i forhold til at få nedbragt bestanden af afdragsfrielån frem mod
2020
Der er ikke behov for et markant og pludselige stop i udbuddet af
afdragsfrie lån.
Men nogle af de institutter, der ikke har gjort så meget på dette punkt må
øge indsatsen.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0018.png
Geografisk fordeling af afdragsfrihed ved høj LTV (II)
Andel afdragsfrie nyudlån af
det samlede nyudlån
0,7
Strukturelt udfordrede kommuner
Resten af landet
0,65
0,6
0,55
0,5
0,45
0,4
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Mindre andel af nyudlån med afdragsfrihed med høj LTV i kommuner med nettofraflytning på over 1 pct.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0019.png
Realkreditudlån i yderområder
Institutter bekymrede for værdien af ejendomspant
I områder, hvor der er mere usikkerhed om den fremtidige prisudvikling og en
svagere handelsaktivitet, er afdragsfrie lån et mindre oplagt produkt.
Finanstilsynets undersøgelser af realkreditinstitutternes kreditpolitik viser
eksempler på, at afdragsfriheden allerede er begrænset i yderområderne fordi
institutterne er usikre på omsætteligheden af disse boliger.
Tilsynsdiamanten ændrer ikke på disse grundlæggende forhold
Og der er heller ikke noget diamantens pejlemærke, der giver grundlag til at
forvente en særlig effekt i yderområder.
Under alle omstændigheder: For den boligejer, der har svært ved få lån i et
yderområde, kommer det i sagens natur i anden række, hvilke muligheder der
er for at få afdragsfrihed.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0020.png
Bobleinitiativ I: Positiv likviditet ved erhvervsudlån
Kun lån, hvis ejendom kan generere positiv likviditet
Omfatter ejendommens afkastpotentiale og kundens likviditet
Skal imødegå problemet vedr. belåning alene ud fra antagelse om prisstigninger
Formål at mindske institutternes sårbarhed ift. den spekulative del af
ejendomssektoren
I praksis
Vurdering af ejendommens indtjeningsmuligheder, samt kundens fremtidige
likviditetssituation
Krav om positiv likviditet kan fraviges ved særligt gode kunder, og på basis af en
særlig grundig kreditvurdering
Ændring og konkretisering af bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl.
Omfatter både pengeinstitutter og realkreditinstitutter
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0021.png
Bobleinitiativ II: Udbetalingskrav på 5 pct. ved privatudlån
Udbetalingskrav
Formål at sænke belåningsniveauet for derved at gøre kunderne mere robuste
overfor udsving i ejendomspriser
Element af afprøvning af kundens opsparingsevne inden købet
Vil mindske risiko for at låntager sætter sig for dyrt
Erfaringerne fra finanskrisen peger på vigtighed af tiltaget
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0022.png
Bobleinitiativ II: Udbetalingskrav (fortsat)
I praksis
Kunden skal stille med 5% af ejendomsværdien i udbetaling
Svarer til nuværende praksis hos institutterne
Gennemføres ved ændring af bekendtgørelse om God Skik
Hovedregel som kan fraviges ved særlig forsvarlighedsvurdering og
kunderådgivning
Tiltag kendes fra de øvrige nordiske lande
Vil ikke presse aktuelt boligmarked, men beskytte mod fremtidige slækkelser i
kreditpolitik
Formentlig størst betydning i større byer med dyre boliger
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0023.png
Udviklingen i pengeinstitutterne
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0024.png
Faldende nedskrivninger
…under 25 års gennemsnit
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0025.png
Stigende solvens
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0026.png
Pæn overdækning
Sektorens kapitalforhold er blevet mere robust - stor tabskapacitet
Solvensoverdækning 1h-2014:
10%
2,5%
25%
4,5%
Frak tiler
Median
7,2%
75%
10,7%
90%
13,8%
Gennemsnit
(vægtet)
7,4%
Målt ved solvensprocent fratrukket individuelt solvensbehov
…Dog stadig en række institutter med udfordringer
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0027.png
Kreditvurderinger
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0028.png
Rådighedsbeløb hos låntagerne
Klassifikation efter bonitet
Finanstilsynet har i en vejledning til pengeinstitutter m.fl. om
regnskabsindberetninger nærmere præciseret, hvordan privatkunder klassificeres
efter bonitet.
Ved stillingtagen til kundens bonitet tages der bl.a. udgangspunkt i kundens
formue, gældsfaktor og rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbet udregnes som forskellen mellem indtægter efter skat og alle faste
udgifter og er det beløb, som kunden har tilbage til forbrug.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person/familie har brug for.
Rådighedsbeløbet skal vurderes at være tilfredsstillende for kunden.
For ”gode kunder” skal det månedlige rådighedsbeløb for 2 voksne og 2 børn
endvidere som minimum være 13.500 kr., idet der samtidig stilles et lignende krav til
gældsfaktor.
Opfylder kunden ikke kravene til klassifikation som ”god kunde”, vil denne blive
placeret i en svagere kategori, forudsat kunden har et rådighedsbeløb på mindst
8.500 kr.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0029.png
Rådighedsbeløb, fortsat
Ved opgørelsen af rådighedsbeløb er der taget højde for de mest fremtrædende
regionale forskelle – boligomkostninger, forsikringer og andre
fasteomkostninger.
Mindre rådighedsbeløb
Ved mindre rådighedsbeløb er det aktuelt at vurdere, om der er
nedskrivningsbehov.
Risici ved mindre rådighedsbeløb
Et institut, der anvender lavere rådighedsbeløb end konkurrenterne, har risiko for at
få dårligere kunder og dermed flere tab end konkurrenterne.
Derfor giver Finanstilsynet risikooplysning herom, så ledelsen gives anledning til at
styre mere aktivt i sin overvågning herpå.
Institutterne er ikke afskåret fra udlån under rådighedsbeløb angivet i
klassifikationsoversigten.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0030.png
Værdiansættelse
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0031.png
Dagsværdi og 6-månedersreglen
Dagsværdi
Værdiansættelse af fast ejendom skal ifølge internationale regnskabsregler ske til
dagsværdi. Det gælder også efter danske regler.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0032.png
6-månedersreglen
6-månedersreglen
I Danmark er værdien i dagens marked nærmere præciseret som den rimelige
kontante handelsværdi, der er opnåelig inden for en salgsperiode på 6 måneder.
Præciseringen er en operationalisering, der tidsmæssigt muliggør markedsføring af
ejendommen til markedet, men i lyset af at det grundlæggende krav er
værdiansættelse til dagsværdi i dagens marked.
At indlægge forventninger om, at ejendommen måske kan sælges til en højere pris
om længere tid – måske år – under andre forhold, er spekulation og har ikke noget
med markedsværdi/dagsværdi at gøre.
Usikkerheden bliver større ved en forlængelse af denne periode eller ved
overhovedet ikke at indlægge retningslinjer i fortolkningen af begrebet.
Praksis siden 1993.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0033.png
6-månedersreglen, fortsat
Værdiansættelsens formål
Finanstilsynets praksis skal ikke forstås firkantet som mæglererklæring om, at
ejendommen med
fuld sikkerhed
kan sælges inden 6 mdr. til prisen…
… men en operationalisering mhp. at institutterne anvender fornuftige bud på
ejendommens værdi i dagens marked.
Har til formål at hindre, at der foretages udlån på grundlag af urealistisk høje eller usikre
værdiansættelser
Grundlæggende vurderes udfordringerne i udkantsområderne dog ikke at være selve
værdiansættelsen, men at det kan være svært at få lån i det hele taget
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0034.png
Jordpriser inden for landbrug
I forbindelse med den finansielle krise opstod en situation med meget få
handler af landbrug.
Offentliggørelse af jordpriser
I denne situation valgte Finanstilsynet som en særlig foranstaltning at offentliggøre
priser på dyrkbar landbrugsjord, baseret på
Priser, som Finanstilsynet kunne konstatere i markedet
Priser, som Finanstilsynet kunne konstatere anvendt i andre institutter.
Formålet med jordpriserne er at oplyse institutterne om, hvilken værdiansættelse
Finanstilsynet anvender som udgangspunkt for vurderinger og beregninger af
nedskrivninger og solvensreservationer på økonomisk svage landbrugsbedrifter.
Finanstilsynet har på baggrund af sin markedsovervågning opjusteret
hektarpriserne per ultimo juni 2014.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400714_0035.png
Landbrug, fortsat
Vurdering af landbrugsejendomme kan fortsat ske til højere priser end disse
priser, hvis det er konkret dokumenteret ud fra sammenlignelige handler i
markedet.
Ved belåning kan der også tages udgangspunkt i andre priser.
Nedskrivningsregler tager særligt hensyn til vilkår for landbrug:
Hensyntagen til dårlige år og udsving i indtjening ved vurdering af OIV.
Nedskrivningsberegning kan inddrage fremtidig indtjening og ikke alene aktuel
værdi af aktiver.
35