Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2014 - 15908
Doknr.
149306
Dato
30-06-2014
Orientering om anvendelsen af ekstra midler til kommuner med små øer i 2014
Som led i udmøntningen af aftalen om justering af den kommunale udligningsordning
fra 2012 er det såkaldte § 20 tilskud til kommuner med små øer fra og med 2014 for-
højet med 15 mio. kr.
§ 20 tilskuddet ydes som et generelt tilskud og er således ikke øremærket til en be-
stemt anvendelse. Partierne bag forhøjelsen af tilskuddet tilkendegav imidlertid i afta-
len, at de øgede midler blev givet mhp., at de bl.a. ville kunne bruges til finansiering af
f.eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turistydersæsonen samt til etable-
ring af et færgesekretariat.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu spurgt de kommuner, der modtager § 20-
tilskud, hvad de ekstra midler anvendes til i 2014, jf. min besvarelse af ULØ spm. 165
(alm.del).
Det skal indledningsvis bemærkes, at der i forbindelse med forhøjelsen af § 20-
tilskuddet også blev foretaget en ændring af fordelingsnøglen. Ændringen af forde-
lingsnøglen betyder, at to kommuner, Skive og Kalundborg kommuner, modtager fær-
re midler i driftsstøtte. Esbjerg Kommune har ingen udgifter til færgedrift og dermed
heller ikke andel i de ekstra 15 mio. kr.
Kommunerne har indsendt en kort redegørelse, som er sammenfattet i oversigten i
bilag 1. Det fremgår af oversigten at den samlede forhøjelse af tilskuddet mellem 2013
og 2014 er på 16,3 mio. kr. Det skyldes, at tilskuddet ud over forhøjelsen på 15 mio.
kr. også er PL-reguleret.
Mere overordnet gør en række kommuner opmærksom på, at det statslige tilskud ikke
fuldt ud dækker kommunens udgifter til færgedrift mv. Det skal her for god ordens
skyld understreges, at det heller ikke er hensigten med tilskuddet. Der er tale om et
tilskud, hvor det er forudsat, at der også er en kommunal egenfinansiering af udgifter
til færgedrift og de øvrige kommunale udgifter til at varetage de kommunale funktioner
på øerne.
Oversigten viser, at kun et begrænset antal af kommunerne på nuværende tidspunkt
har anvendt midler til nedsættelse af taksterne. Nogle kommuner har anført, at midler-
ne er medgået til bl.a. at annullere en tidligere besluttet reduktion i afgange, opsparing
til ny færge, øgede driftsbudgetter til færgerne, nyt billetsystem, samt generel dækning
af udgifter ved at have en ø i kommunen.