PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 170
Offentligt

Landsbyer vil ikke dø.

Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få os borgere til

at bo i byer.

Kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 var redskabet,

der skulle afvikle landsbyerne og udvikle byerne. Den politiske holdning var, at vel-

færdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor borgerne

boede tæt, ikke på landet med en spredt bebyggelse.

Derfor blev Danmark i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I

landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al an-

den udvikling skulle være i byzonen. Også bosætning og gamle landsbyerhverv som

håndværk og småindustri skulle placeres i byzone.

Men for mange iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig i

byzone. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter. Så skal der

købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar m. v. Og så

har kreditgivningen for længst sagt nej.

Anderledes økonomisk overkommeligt vil det være, hvis iværksættere, håndværk og

småindustri kunne etablere sig på landet, f. eks. i en nedlagt gård, med familien bo-

ende i stuehuset og med de tomme landbrugsbygninger som foreløbigt værksted og

lager.

Men får virksomheden på landet succes, og der bliver behov for udvidelser, bliver der

problemer med planloven.

Det er ikke så sært, at Danmark har en af EUs laveste iværksætterprocent. En sådan

bundplacering er til stor skade for erhvervslivet og samfundsøkonomien, koster tu-

sindvis af arbejdspladser, og gør det svært for landsbysamfundene at overleve som

aktive og levende lokalsamfund. Planloven må liberaliseres.

Danmark har siden den første grundlov i 1849 haft et decentralt samfund, hvor der

ikke er langt mellem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder er overskue-

lige. Ganske almindelige borgere, der interesserer sig for samfundet, har kunnet del-

tage i den kommunale debat og udvikling.

Men med de to sidste kommunalreformer i 1970 0g 2007 er den kommunale verden

blevet en anden. På fire årtier er vi gået fra at have ca. 15.000 folkevalgte sogneråds-

medlemmer til i dag kun at have ca. 2.000 folkevalgte politikere, og fra 1388 sogne-

kommuner til i dag 98 storkommuner.

Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere mistet det kommunale

engagement og

den kommunale overskuelighed og er ”gået hjem”.

Kommunalpoliti-

kerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunen er blevet en administrativ en-

hed uden folkelig identitet.

Men mange borgere på landet vil det anderledes. De ønsker at deltage i debatten og at

have indflydelse på hverdagen. Beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd, lo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kalråd og ildsjæle er aktive og arbejder ihærdigt på at skabe vækst og udvikling i de-

res landsbysamfund.

Mange, ikke mindst børnefamilier, ønsker i dag at bo på landet og leve en blødere

velværdstilværelse i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed, frivillig-

hed, medbestemmelse, et aktivt foreningsliv og et folkeligt fællesskab. Det er i lokal-

samfundene, vi lever og bor og har vores identitet.

Men landsbysamfundene har store låneproblemer. Et landsbysamfund, hvor der ikke

kan sælges huse, ikke kan købes boliger og ikke kan lånes til erhverv, sygner hen.

Baggrunden er bankers, sparekassers og kreditforeningers tilbageholdenhed med at

give lån til aktiviteter på landet.

Det er almindelig kendt, at boliger i landsbyer og landdistrikter, der har en værdi på

en halv million kroner eller mindre, ikke kan få kreditforeningslån. Ligeledes har

ejendomme, der skønnes vanskelig at omsætte inden for et halvt år store låneproble-

mer. Med henvisning til planloven er det også svært for erhvervsdrivende i landzone

at få den nødvendige långivning.

Lån til renovering, forbedringer, kloakering, opvarmning m. v. giver også store pro-

blemer. Måske er statsgaranteret lån en nødvendig mulighed.

Et andet vigtigt område, der giver problemer for landsbyer og landdistrikter, er mang-

len på fibernet og mobildækning på landet. Landsbysamfundene, landdistrikterne og

øsamfundene, med over en million borgere, må ikke lades i stikken og køres ud på et

digitalt sidespor. Hele Danmark må have adgang til højhastighedssamfundet.

Fibernet og mobildækning på landet kan skabe ny bosætning med hjemmearbejds-

pladser, nye arbejdspladser i håndværk og småindustri, konsulentfirmaer, højteknolo-

giske virksomheder, moderne turisme m. v.

Fibernet og mobildækning er lige så vigtigt for et aktivt og levende samfund som el,

vand og kloakering.

Med fibernet får vi også adgang til telemedicin og til patientkufferten, så ture til sy-

gehuset og indlæggelser kan erstattes af eget hjem.

Også fjernundervisning er muligt med fibernet, så undervisning og uddannelse fra

uddannelsesinstitutionerne og fra den store verden kan komme til landsbyen.

Regering, regioner og kommuner må gå sammen for hurtigst muligt at få fibernet og

mobildækning til vore landsbyer og landdistrikter.

Landsbyerne skulle afvikles og byerne udvikles. Men landsbybeboerne har ihærdigt

og dygtigt kæmpet for at bevare deres landsbyer og landdistrikter. Landsbyer vil ikke

dø.

Carsten Abild

Strandvejen 50

5450 Otterup

Landsbyerne i Danmark

(formand)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files