03-06-14
ULIGHED I BØRNS VILKÅR OG TARV I LANDDISTRIKTSOMRÅDERNE GRUNDET
FOLKESKOLEREFORMENS LANGE SKOLEUGER INKL. TRANSPORTTID
Kære Medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Jeg er formand for Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og børnehaven i Voerså og henvender mig
på Fællesbestyrelsens vegne. Stensnæsskolen ligger i et landdistrikt i den sydligste del af Frederikshavn
Kommune.
Vores henvendelse til jer, vedrører konsekvenser af Folkeskolereformens implementeringen for
landdistrikts kommunerne og tager udgangspunkt i, at Folkeskolereformens implementering medfører
væsentligt forlængede skoleuger for mange børn i landdistrikts kommunerne, grundet lange transporttider.
Den lange transporttid kombineret med Folkeskolereformens forlængede skoleuger vil have en negativ
indflydelse på folkeskoleelevers muligheder og vilkår i Landdistrikterne sammenlignet med andre børn i
Danmark. Folkeskolereformen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige
resultater
1
, men for landdistrikterne kan reformen desværre medføre øget social ulighed.
Konsekvenser af Folkeskolereformens implementering og lange transporttider for folkeskoleelever i
Landdistrikts Kommuner:
Implementeringen af den nye Folkeskolereform vil medføre en gennemsnitslig skoleuge på
2
:
30 timer for 0.-3. klasse
33 timer for 4.-6- klasse
35 timer for 7.-9 klasse
Idet flere landdistrikts kommuner, herunder Frederikshavn Kommune er under et økonomisk pres, søges
der besparelser på Børne- og ungdomsområdet. Disse besparelser får bl.a. konsekvenser i form af
skolelukninger og skolesammenlægninger. Resultatet heraf bliver i mange tilfælde endnu længere
transporttid for skoleeleverne i landdistrikterne.
Fx vil en gennemsnitlig skoleuges længde inkl. transport for flere børn i vores landdistrikt blive:
41 timer for 0.-3. klasse
44 timer for 4.-6- klasse
46 timer for 7.-9 klasse
Desværre er der ikke umiddelbart en lovmæssig grænse for, hvor lang en transport tid børn i Folkeskolen
må have. I Bekendtgørelse for befordring af folkeskoleelever er der alene anført regler for ventetider
3
.
Ventetiden må ikke overstige mere end 60 minutter før og efter skoletid. Dermed kan Folkeskoleeleverne
risikere en yderligere forlænget skoleuge grundet max. 10 timers ventetid ugentligt.
En skoleuge, som beløber sig til mellem 46- 56 timer afhængigt af ventetider i forbindelse med transporten
vil få umiddelbare konsekvenser for børnenes fritidsliv, sociale aktiviteter samt familieliv, men også
langsigtede konsekvenser for børnenes tarv, muligheder og vilkår. Derfor har vi rettet følgende principielle
spørgsmål til Undervisningsministeren:
1. Hvor lang en transporttid er acceptabel for elever i folkeskolen?
2. Hvor mange timer må skole inkl. transport og ventetider i forbindelse med transport, tage af
børnenes vågne tid og fritidsliv?
1
2
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
3
Bekendtgørelse om befordring af folkeskoleelever.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72890
1