Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 157
Offentligt
1376067_0001.png
Fra:
Søren Adsersen <[email protected]>
Dato:
19. maj 2014 13.23.04 CEST
Til:
Dorthe Winther <[email protected]>
Emne: Vedr.: Elafgift.
Hej Dorthe
Det drejer sig om følgende:
Regeringen har fremsat et meget bredt skattelovsforlag, L 171, som blandt andet indebærer
afgiftsnedsættelse for strøm leveret til erhvervsskibe ved kaj i Danmark. Fra foreningens side
støtter vi denne del, idet særligt krydstogtsskibe kan bruge strøm fra land, når de ligger op i
København. Der er endvidere en del pionerarbejde i gang i den danske færgesektor, hvor man
arbejder henimod en egentlig elektrificering af overfarterne ved hjælp af batteriteknologi. Det er
noget som har interesse for både store og små færger. Et oplagt eksempel, som der p.t. kigges
nærmere på, er Helsingør-Helsingborg overfarten, men også en hel del af de danske ø- og
genvejsfærger har vist interesse for konceptet.
Lovforslaget nævner specifikt batterier i skibes fremdriftssystemer som værende inden for
anvendelsesområdet, men der er imidlertid indsat en minimumsgrænse for størrelsen på de
omfattede skibe på 400 BT. Men det vil udelukke en række ø- og genvejsfærger. Vi kan imidlertid
ikke se nogen grund hertil. Tværtimod ved vi fra undersøgelser, der allerede er gennemført, at den
nuværende el-afgift i konkrete tilfælde er barrieren for igangsættelse af projekter. Den afgiftsfrie
olie er samlet set et billigere alternativ. Hvis disse sidestilles, som der er lagt op til i lovforslaget, vil
det kunne igangsætte elektrificeringen af småfærger rundt om i landet, men det kræver altså en
lavere tonnagegrænse.
Konkret vil vi fra erhvervets side foreslå, at minimumsgrænsen helt fjernes, så alle
erhvervsmæssige skibe kan være omfattet af forslaget (inkl. de øvrige værnsregler), eller
alternativt at grænsen nedsættes til 100 BT, hvis dette skønnes afgørende af kontrolmæssige
årsager. Grænsen på de 400 BT følger den svenske løsningsmodel, men her har der heller ikke
været samme behov for elektrificering af småfærger.
Tomas Danielsen (V) har tidligere stillet spørgsmål til Skatteministeren desangående (se
spørgsmål og svar her)
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L171/spm/2/svar/113294
0/index.htm
Med Venlig Hilsen/Best Regards
SØREN ADSERSEN
Formand Småøernes Færgeselskaber
DIREKTE: +45 96 84 08 38
Web:
www.smaa-faergerne.dk
E-mail:
[email protected]
Danmarks Ø & Genvejsfærger
……………………………………………………..
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376067_0002.png