Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 157
Offentligt
1375665_0001.png
Til
NaturErhvervstyrelsen
Center for Arealtilskud, Bæredygtighed
Nyropsgade 30
1780 København V
7. maj 2014
Vedr. udvidelse af støtteberettigede arealer under bekendtgørelse om tilskud til
jordbrugere på visse småøer.
Sammenslutningen af Danske Småøer er af den overbevisning at ø-støtteordningen er af
endog meget stor betydning for den enkelte landbruger på de små øer, i og med at
støtten kompenserer for en del af de øvrige omkostninger der er forbundet med at drive
landbrug på ikke-brofaste øer. Støtten er derfor vigtig for de små øers opretholdelse af
landbrugsvirksomhed og beboelse.
Vi har derfor fuld forståelse for, at man på de øvrige ikke-brofaste øer ønsker at indgå i
ordningen. Sammenslutningen af Danske Småøer bifalder derfor at Ø-støtteordningen
udvides til at omfatte yderligere 17 ikke-brofaste øer,
såfremt
støtterammen forhøjes
proportionalt hermed, således at den enkelte ø-støtte-modtager også fremover modtager
samme andel som hidtil.
Med henvisning til vores høringssvar af 13. januar 2014 om Ø-støtteordningen
understreger vi samtidig vigtigheden af at støtten kun tildeles
personer, som er
fastboende på de respektive øer.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Husmandsstræde 4, Omø
4230 Skælskør
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]