Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 151
Offentligt
Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014
Regeringens redegørelse til Folketinget
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Regeringsinitiativer for landdistrikter og yderområder
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
Bygninger, boliger og byfornyelse
Erhvervsliv og jobskabelse
Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder
Infrastruktur
2
3
3
4
5
6
9
9
10
11
11
13
15
15
16
17
18
21
23
23
24
EU-programmer
3.1
3.2
Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet
Socialfonds- og regionalfondsprogrammet
4.
Demografien i land og by
4.1
4.2
Befolkningstal
Køn og alder
5.
Socio-økonomisk status og udviklingstendenser
5.1
5.2
5.3
5.4
Uddannelse
Beskæftigelse
Erhvervsstruktur
Disponibel indkomst
6.
7.
Statslige arbejdspladser
De danske småøer
7.1
7.2
Befolkningen på de små øer
Socio-økonomiske forhold
Redaktionen er afsluttet den 11. april 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
Under de senere års økonomiske krise har Danmark i sammenligning med mange andre
OECD-lande været kendetegnet ved forholdsvis lav arbejdsløshed, høj erhvervsfrekvens og
begrænsede sociale forskelle.
Kriseårene har imidlertid skabt vanskelige betingelser for at opfylde regeringens ambition om
at bevare og udvikle den stærke sammenhængskraft i det danske samfund. Det har især
været tilfældet i en række landdistrikts- og yderområder, som på samme tid udfordres af
konjunkturerne og de langsigtede strukturelle forandringer, der følger af en stigende
befolkningskoncentration i større byer, en hastig teknologisk udvikling og økonomisk
globalisering.
Der er flere tegn på, at Danmark er på vej ud af krisen. Det er meget positivt
–
også for
landdistrikts- og yderområderne. De forbedrede konjunkturudsigter betyder dog ikke, at de
udfordringer, som landdistrikts- og yderområder står overfor, med et slag vil forsvinde. Hvis
sammenhængskraften skal bevares og udvikles, kræver det en vedholdende indsats, der
åbent anerkender og adresserer de strukturelle forandringer, som landdistrikts- og
yderområder udfordres af. En sådan indsats har kendetegnet regeringens handlen siden
2011. I de forgangne år er der således igangsat en lang række markante initiativer til gavn
for vækst og udvikling i hele Danmark og initiativer, som særligt adresserer udfordringerne i
landdistrikts- og yderområder.
Denne redegørelse har et dobbelt sigte. For det første gør redegørelsen status over de
senere års initiativer til gavn for landdistrikts- og yderområder. For det andet beskriver
redegørelsen den aktuelle situation og udviklingstendenser i disse områder.
Redegørelsen indledes med en beskrivelse af regeringens initiativer (kapitel 2). Herefter
beskrives de relevante dele af det nye Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogram samt det
nye Socialfonds- og regionalfondsprogram, som i begge tilfælde vil have vækst og udvikling
som hovedfokus, herunder også vækst og udvikling i landdistrikts- og yderområderne (kapitel
3). I de følgende kapitler beskrives den aktuelle situation og udviklingstendenser i
landdistrikts- og yderområder
–
først i et demografisk perspektiv (kapitel 4), og derefter i et
socio-økonomisk perspektiv (kapitel 5). Et særskilt kapitel omhandler den regionale fordeling
af statslige arbejdspladser (kapitel 6). Redegørelsen afrundes med en uddybende
beskrivelse af den aktuelle situation og udviklingstendenser på de danske småøer (kapitel 7).
2
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Regeringsinitiativer for landdistrikter og yderområder
Sidste års redegørelse beskrev en række nye regeringsinitiativer til gavn for landdistrikter og
yderområder. Dette kapitel gør status over disse initiativer og præsenterer en række nye.
Tilsammen tegner dette et billede af en vedholdende og ambitiøs indsats til gavn for
landdistrikts- og yderområder.
2.1
Bygninger, boliger og byfornyelse
Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet.
Regeringen (S-R-SF) har
indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om at afsætte en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger i byer med
færre end 3.000 indbyggere og i landdistrikter. Puljen er samlet på 400 mio. kr. i 2014 og
2015. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen forstærker mulighederne for
at imødegå problemer med faldefærdige huse og bidrager til en helhedsorienteret og
fremadrettet indsats. Puljen ligger i forlængelse af den ændring af byfornyelsesloven, som
trådte i kraft i januar 2013. Af de 70 kommuner, der opfylder de objektive kriterier for at få del
i puljen, har 68 kommuner søgt om og fået del i puljen for 2014, som kan bruges fra 1. januar
2014.
Flexboliger.
Regeringen (S-R-SF) har med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti gennemført en ændring af boligreguleringsloven,
som præciserer kommunernes mulighed for at tillade, at helårsboliger benyttes til
fritidsformål og senere uden yderligere ansøgninger vender tilbage til helårsbeboelse. De
nye regler om flexboliger trådte i kraft den 1. maj 2013. I forbindelse med vækstplanen for
dansk turisme vil der som opfølgning på loven om flexboliger blive gennemført en evaluering
af kommunernes anvendelse af ordningen. Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter har
allerede fået udarbejdet en analyse af interessen for flexboligordningen og omfanget af
udstedte flexboligtilladelser i landets yder- og landkommuner i perioden fra 1. maj 2013 til 31.
december 2013. Mange kommuner beretter om interesse for brug af flexboligordningen.
Samlet anslås det således, at der på landsplan har været ca. 450 henvendelser til
kommunerne om ordningen. Ved udgangen af 2013 havde de adspurgte kommuner udstedt i
alt ca. 135 tilladelser.
Indsats mod boligspekulanter.
Regeringen (S-R-SF) har sammen med Enhedslisten,
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gennemført en ændring af
lejeloven. Lovændringen giver blandt andet kommunerne mulighed for at indbringe sager om
vedligeholdelsesmangler i meget dårlige lejeboliger og derved modvirke spekulativ udlejning
af sådanne boliger.
BoligJobordningen.
Regeringen (S-R-SF) har som en del af Vækstplan DK udvidet
BoligJobordningen, der giver tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen, til
også at omfatte sommerhuse og fritidsboliger, som der ofte er relativt mange af i både yder-
og flere landdistriktsområder.
Målretning af byfornyelsesindsatsen.
Regeringen (S-R-SF) har med opbakning fra samtlige
partier i Folketinget gennemført en omprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler
3
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
målrettes små byer. Der afsættes nu forlods 75 mio. kr. årligt til denne indsats, hvilket er 52
mio. kr. mere end før lovændringen. I 2014 forventes lovændringen at få sin fulde effekt.
2.2
Erhvervsliv og jobskabelse
Vækstplan for fødevarer.
Med vækstplanen ”Danmark i Arbejde – Vækstplan for Fødevarer”,
som regeringen (S-R-SF) fremlagde i december 2013, vil regeringen styrke mulighederne for
at skabe vækst inden for fødevareerhvervet, hvor danske virksomheder har international
konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder. Udviklingen af
fødevaresektoren er central for landdistrikter og yderområder, fordi de udgør en væsentlig
del af erhverv og arbejdspladser og sætter rammen for levevilkår på landet på en række
områder. Blandt andet vil regeringen med vækstplanen i samarbejde med
fødevarevirksomheder og andre aktører have fokus på løsningsorienteret regulering og
kontrol, talent og eksport i fødevareerhvervet samt en styrket adgang til finansiering.
Vækstplanen for dansk turisme.
Regeringen (S-R-SF) offentliggjorde i januar 2014
vækstplanen for dansk turisme. Med vækstplanen vil regeringen prioritere indsatsen for at
tiltrække udenlandske turismeinvesteringer, herunder til kystområderne i Danmark. Som led i
vækstplanen for dansk turisme oprettes et udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme
med ansvar for udviklingen af kyst- og naturturismen. Det er regeringens holdning, at
administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til
etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægsprojekter og til at bevare den natur
og de landskaber, som mange turister kommer til Danmark for at opleve. Samtidig vil
regeringen i forlængelse af den generelle analyse af planlovens effekter undersøge, om der
er yderligere barrierer i planlægningen på turismeområdet. Endelig vil regeringen udvikle
cykelturismen i Danmark igennem udviklingen af en cykelstrategi, som skal gøre det let for
udenlandske turister at booke en cykelferie i Danmark og opleve de danske kyst- og
naturområder.
Femernforbindelsen og turisme.
Regeringen bidrager som led i vækstplanen for dansk
turisme til et arbejdsforløb mellem kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører
og fagbevægelsen om konkrete samarbejdsmuligheder for at udnytte turismepotentialet ved
den kommende faste forbindelse over Femernbælt.
Udviklingspakke.
Regeringen (S-R-SF) indgik i marts 2012 en aftale med Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke, der
forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det kommer
virksomheder i hele landet til gode.
Styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kreditpakken).
Regeringen (S-R-
SF) indgik i november 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om en kreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders
finansieringsmuligheder. Samlet set danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12
mia. kr. fra 2013-2015. Det understøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse.
Initiativerne i Kreditpakken er igangsat, og de første lån er bevilliget.
Bedre adgang til finansiering og likviditet.
Regeringen (S-R-SF) er i en aftale med Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blevet enige om en vækstplan på samlet set
4
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ca. 75 mia. kr. i perioden 2014-2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i hele landet
gennem blandt andet en forlængelse af momskreditter for virksomheder, vækstlån til
iværksættere, små vækstauktioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-
eksportgarantier.
Stærkere erhvervsakademier.
Regeringen (S-R-SF), Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti indgik i juni 2013 aftale om at ændre lovgivningen for erhvervsakademierne
for at understøtte videreudviklingen af en stærk og selvstændig erhvervsakademisektor, der
udbyder praksisrettede uddannelser af høj kvalitet. Erhvervsakademierne har en særlig
forpligtelse til at overføre viden til erhvervene i deres regionale dækningsområde og dermed
bidrage til at skabe innovation i virksomhederne.
50 praktikcentre over hele landet.
Regeringen (S-R-SF), Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik i forbindelse med finanslovsaftalen for
2013 aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som fra
september 2013 førte til etablering af nye praktikcentre på 50 erhvervsskoler over hele
landet. Praktikcentrene er for de elever, der ikke har en uddannelsesaftale med en
arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere
praktikforløb hos en arbejdsgiver. Målet er at styrke erhvervsuddannelserne og sikre, at unge
får bedre muligheder for at gennemføre deres uddannelse.
Geografisk spredning af den nye kombinerede ungdomsuddannelse mv.
Regeringen (S-R),
Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i februar
2014 indgået aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Heri indgår, at der vil
blive sikret geografisk spredning ved udbuddet af den nye kombinerede ungdomsuddannelse
gennem en inddeling i 15-20 udbudsområder. Geografi vil endvidere være ét af kriterierne
ved den kommende udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i 2017.
Midler til grøn omstilling i blandt andet ø-kommuner.
Regeringen (S-R-SF) har i 2013 indgået
aftale med Enhedslisten om den grønne superpulje. Ifølge aftalen skal 6 mio. kr. fra puljen
bruges til at støtte foregangskommuner i den grønne omstilling med henblik på at vise,
hvordan kommunerne bedst reducerer deres CO2-udledning. Ifølge aftalen skal puljen
fordeles imellem ø-kommuner og såkaldte almindelige kommuner. Puljen blev uddelt i
december 2013 til Ærø og Bornholm som repræsentanter for ø-kommunerne samt til Høje
Taastrup. De tre kommuner får blandt andet støtte fra superpuljen til at udvikle deres
transportsektor i en grønnere retning, herunder til udvikling af el-færgedrift til Ærø.
2.3
Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder
Justering af den kommunale udligning.
Regeringen (S-R-SF) har med støtte fra Enhedslisten
gennemført en lovændring, der indebærer, at den kommunale udligning i højere grad
afspejler forholdene for kommunerne i landdistrikter og yderområder. Overordnet er der
flyttet ca. 400 mio. kr. fra de større bykommuner til landdistrikts- og yderkommuner. Med
justeringen af den kommunale udligning er der endvidere gennemført en forhøjelse af
tilskuddet til kommuner med små øer på 15 mio. kr., som blandt andet kan anvendes til et
fælles færgesekretariat.
5
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændring af planloven.
I 2013 har regeringen (S-R-SF) med støtte fra Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti gennemført en ændring af planloven, så der blandt andet indføres
en landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne enklere og forbedrede muligheder for at
stimulere bosætning og realisere erhvervsinitiativer i landdistrikts- og yderområder.
Endvidere kræves der med ændringen af planloven ikke længere landzonetilladelse til
opsætning af mobilantenner på eksisterende master til mobiltelefoni m.v. i landzoner. Dette
giver mobilselskaberne bedre muligheder for at udbygge mobilnettene i tyndt befolkede
områder, hvilket gavner både mobil- og bredbåndsdækningen.
Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden.
Regeringen (S-R-SF) har i regi af Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter etableret et Rejsehold for landdistrikter, der med kurser og
rådgivning understøtter især kommuner og frivilliges indsats. Samtidig har ministeriet
etableret internetportalen livogland.dk, som deler viden om indsatser i landdistrikter og
yderområder, så man på tværs af landet kan få glæde af gode lokale erfaringer. Endvidere
afholdes der årligt en Landdistriktskonference, der giver lejlighed til at drøfte
landdistriktspolitik med deltagelse af lokale aktører, erhvervsfolk, interesseorganisationer,
forskere og andre, der til daglig arbejder med udvikling af landdistriktsinitiativer.
Arkitekturpolitik.
Regeringen (S-R) offentliggjorde den 27. februar 2014 arkitekturpolitikken
”Mennesker i centrum”. Formålet med arkitekturpolitikken er at skabe gode rammer for, at
dansk arkitektur fortsat udvikles og er med til at løfte sit samfundsansvar. Arkitekturpolitikken
indeholder 68 konkrete initiativer på tværs af 10 ministeriers områder. Initiativerne sætter
blandt andet fokus på urbanisering og affolkning af landdistrikter samt på kulturarvens
betydning for en bæredygtig forandring af de mindre bysamfund.
National friluftspolitik.
Friluftsmuligheder i den danske natur er et vigtigt aktiv i mange
landdistrikter og yderområder. Derfor har regeringen (S-R-SF) i 2013 igangsat en proces
med henblik på at udarbejde Danmarks første nationale friluftspolitik. Samtidig er der afsat
20 mio. kr. på finansloven frem til 2015, som skal anvendes til friluftsliv i hele Danmark.
Etablering af samarbejder og projekter mellem Lokale Aktionsgrupper (LAG), private
lodsejere, kommuner og de statslige arealer vil være centralt for at skabe et attraktivt
friluftsliv i landdistrikterne.
Landsplanredegørelse.
Regeringen (S-R-SF) offentliggjorde i december 2013
Landsplanredegørelsen 2013, der kan inspirere kommunerne i både byerne og
landdistrikterne. Som opfølgning på Landsplanredegørelsen 2013 forventer regeringen at
igangsætte en række projekter, som blandt andet skal se nærmere på udviklingen af
stedbundne potentialer i mindre samfund, landsbyer og på de små øer.
Kystsikring.
Som led i Vækstplan DK vil regeringen (S-R-SF) understøtte den fortsatte
kystbeskyttelses- og oprensningsindsats på den jyske vestkyst med samlet set 200 mio. kr. i
2014 og 2015. Dette sker primært på kyststrækningen Lodbjerg og Nymindegab. Et EU-
udbud for oprensningsopgaven i forbindelse med kystbeskyttelsen er igangsat.
2.4
Infrastruktur
Hurtigere offentlig transport mellem landsdelene.
Regeringen (S-R-SF) har reserveret 28,5
mia. kr. til Togfonden DK, der skal finansiere et historisk løft af den danske jernbanetrafik.
6
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forligskredsen bag Togfonden DK, der består af regeringen, Dansk Folkeparti og
Enhedslisten, indgik en aftale i januar 2014. Med aftalen udmøntes størstedelen af midlerne i
Togfonden DK til massive investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser, som kan
realisere Timemodellen, hvor togturen kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-
Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Timemodellen vil give hurtigere og bedre
togforbindelser i hele landet, hvilket betyder, at mange borgere i landdistrikts- og
yderområder vil rykke inden for pendlerafstand af de større vækstcentre.
Hastighedsopgraderinger af de regionale baner for 1,2 mia. kr. og etableringen af en ny
baneforbindelse mellem Vejle og Billund vil også forbedre togforbindelser i landdistrikts- og
yderområder og adgangen til blandt andet Billund Lufthavn.
Kollektiv trafik i yderområderne.
Regeringen (S-R-SF) indgik i 2012 en trafikaftale med
Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der bidrager til forbedring af den kollektive transport i
yderområder ved blandt andet at afsætte en pulje på 285 mio. kr. for perioden 2013-2017. I
2013 er der blandt andet udmøntet midler til forbedret busbetjening mellem Gedser-Marielyst
og Nykøbing Falster,
bedre kollektiv trafik i Vordingborg Kommune, ”Den samlede rejse” –
FlexDanmark, uddannelsesruter i tyndt befolkede områder
,
forsøg med højklasset
busforbindelse mellem Slagelse, Vemmelev og Korsør m.v. Herudover er der afsat 20 mio.
kr. som et statsligt tilskud til Samsø Kommunes nye færgehavn (Ballen færgehavn), som vil
indebære en markant forkortelse af rejsetiden mellem Kalundborg og Samsø.
Forhøjet befordringsfradrag i yderområderne.
Regeringen (S-R) har fremsat lovforslag (L
171, 2013/14) om at pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, og som pendler over 120
km. dagligt mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, kan anvende det forhøjede
befordringsfradrag frem til og med 2018 eller i mindst 7 år fra det tidspunkt før udgangen af
indkomståret 2018, hvor de bliver omfattet af ordningen. Hermed vil pendlerne fra disse
kommuner fortsat have en ekstra tilskyndelse til at være mobile og arbejde langt fra deres
bopæl.
Øget befordring til studerende.
Regeringen (S-R-SF), Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har med SU-reformen i april 2013 sikret, at studerende,
der er bosat i områder med begrænset adgang til offentlig transport, i højere grad end i dag
kompenseres for deres omkostninger til transport i egen bil til og fra deres uddannelsessted.
Fra 1. januar 2016 øges satsen for kilometerpenge med 27 procent.
Bedre kommunale muligheder for bredbåndsudrulning.
Regeringen (S-R-SF) har med
offentliggørelsen af en ny vejledning givet kommunerne klare rammer for, hvordan de kan
fremme adgangen til hurtigt bredbånd til erhvervsmæssige formål i områder, hvor dækningen
er dårlig. Det kan ske i et udbud med krav om dækning i et nærmere udpeget område,
eksempelvis samtidigt med kommunens eget indkøb af bredbåndsforbindelser, eller ved at
kommunen etablerer passiv infrastruktur (eksempelvis tomrør og master) og stiller
infrastrukturen til rådighed for alle udbydere på markedet. I kommuneaftalen for 2014 er der
endvidere afsat en lånepulje på 50 mio. kr., som kan bruges til formålet.
Nemmere adgang til opsætning af mobilantenner.
Regeringen (S-R-SF) har med støtte fra
Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten ændret teleloven,
således at kommuner kan udleje arealer, bygninger m.v. til opsætning af mobilantenner til en
7
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pris, der afspejler de lokale markedsforhold. Det betyder, at kommunerne, hvis de lokale
forhold tilsiger det, kan tilbyde en lavere leje på helt ned til 0 kr. Herved bliver det mere
attraktivt at investere i at udbygge den mobile infrastruktur i tyndt befolkede områder.
Bedre bredbånd på Bornholm.
Regeringen (S-R-SF) har indgået aftale med Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og afsat 30 mio. kr. årligt i 2014
og 2015 til sikring af bedre bredbåndsforbindelser på Bornholm. Aftalen indgår som en
delaftale om Vækstplan DK.
Lægedækning i alle egne af landet.
Regeringen (S-R-SF) har med støtte fra Venstre
foretaget en ændring af sundhedsloven, der skal medvirke til at give regionerne mulighed for
at sikre lægedækning i alle egne af landet.
National akutlægehelikopterordning og styrket akutberedskab.
Som en del af
finanslovsaftalen for 2013 aftalte regeringen (S-R-SF) og Enhedslisten at prioritere 41,4 mio.
kr. i 2013 og 126,7 mio. kr. fra 2014 og frem til etablering af en national
akutlægehelikopterordning. Ordningen kommer til at bestå af tre døgndækkende
akutlægehelikoptere med base i Skive, Billund og Ringsted. Formålet med den nye
helikopterordning er at sikre hurtig og kvalificeret lægelig behandling i især landdistrikts- og
yderområder. Samtidig blev der afsat 50 mio. kr. til en styrket akutindsats i form af blandt
andet akutbiler og akutlægebiler i landdistrikterne, hvor midlerne blev særligt målrettet de
områder af landet, hvor der på grund af akutlægehelikopternes placering vil være relativt
lang responstid.
Ø-kommuners varetagelse af egen kollektiv trafik.
Regeringen (S-R) har i februar 2014 med
forslag til ændring af lov om trafikselskaber fremsat et forslag vedrørende selvstændige ø-
kommuners mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet. Dette åbner mulighed for, at ø-
kommuner selv kan stå for deres kollektive trafik. Muligheden foreslås indført for at sikre
større selvbestemmelse over kollektiv trafik for ø-kommuner. Forslaget skal ses i lyset af, at
der for ø-kommuner ikke er samme hensyn at tage til at sikre en sammenhængende trafik i
trafikselskabets område, som der er for kommuner, der grænser op til hinanden.
8
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. EU-programmer
Med udgangen af 2013 udløb programperioder for Landdistrikts- og
fiskeriudviklingsprogrammet samt Socialfonds- og regionalfondsprogrammet. Nedenfor gives
en overordnet beskrivelse af, hvordan programmerne for perioden 2014-2020 vil understøtte
udviklingen i landdistrikterne og yderområderne.
3.1
Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet
Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet skal bidrage til Europa 2020-strategien for
smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Regeringen lægger vægt på, at begge
programmer styrker og fastholder fødevareerhvervenes store betydning for vækst og
arbejdspladser i landdistrikter og yderområder.
Landdistriktsprogrammet skal således understøtte landbrugets konkurrenceevne, bæredygtig
forvaltning af naturressourcer og klimaindsats, samt udvikling i landdistrikterne. I Danmark er
programmet fokuseret på fire overordnede temaer: vækst og konkurrenceevne; økologi;
natur, miljø og klima samt landdistriktsudvikling.
Landdistriktsprogrammet har netop været i høring og fremsendes til EU-kommissionen i
løbet af foråret med henblik på godkendelse i eftersommeren 2014.
Fiskeriudviklingsprogrammet understøtter fiskeripolitikken og skal bidrage til vækst og
beskæftigelse og støtte udviklingsprojekter og innovation, der kan begrænse miljøpåvirkning
fra fiskeri og akvakultur. Derudover skal programmet understøtte forpligtelserne i medfør af
EU’s havstrategi-direktiv
og udvikle forvaltningen af Natura 2000 områder i relation til fiskeri
og akvakultur.
Fiskeriudviklingsprogrammet sendes i høring i løbet af foråret 2014 med henblik på EU-
godkendelse inden årets udgang.
Indsatsen målrettet landdistrikterne vil blive gennemført via Community Led Local
Development
–
eller lokaldrevet udvikling
– som er det nye begreb i EU’s politik for de
europæiske investerings- og strukturfonde, der indgår i forordningerne for programperioden
2014-2020.
Begrebet lokaldrevet udvikling svarer i mange henseender til det, som tidligere er udmøntet
via lokale aktionsgrupper (LAG) i udvalgte geografiske områder. Der skal som hidtil etableres
lokale aktionsgrupper, der arbejder inden for et nærmere afgrænset geografisk område og
efter den såkaldte LEADER-metode. I henhold til LEADER-metoden skal lokalt samarbejde
bidrage til at skabe og gennemføre udviklingsprojekter, der kan understøtte udmøntningen af
LAG’ens strategi til gavn for lokalsamfundene.
I Danmark forventes der ikke markante ændringer i landdistriktspolitikken, men der er behov
for en ny udpegning af LAG-områder, og tilpasninger i forhold til organisering og
indsatsområder. LAG’en vil som hidtil blive styret af en bestyrelse, som bistås af et
sekretariat. LAG’ens hovedformål er fortsat at prioritere og indstille lokale udviklingsprojekter
til tilskud.
9
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De overordnede mål for landdistriktsindsatsen vil som tidligere være jobskabelse og
forbedring af levevilkårene. Der vil være øget fokus på jobskabelsen og initiativer, der
gennem erhvervsudvikling kan bidrage direkte til etablering af nye arbejdspladser. Blandt
andet vil der være nye muligheder for at understøtte lokalt samarbejde mellem virksomheder
og netværk med henblik på erhvervsudvikling.
Tilskud til at styrke servicefaciliteter og udvikling af landsbyer, som rækker udover
almindelige offentlige forpligtelser, forventes fortsat at indgå som en del af programmet.
Sideløbende med arbejdet med godkendelse af et dansk landdistriktsprogram vil der blive
etableret nye lokale aktionsgrupper og udarbejdet lokale strategier, som er forudsætningen
for, at LAG-bestyrelserne kan indstille projekter til tilskud. Som noget nyt vil udvælgelsen af
de udviklingsstrategier, som LAG’erne skal arbejde efter,
ske via et til lejligheden nedsat
udvalg med repræsentanter fra centrale, regionale og lokale myndigheder, relevante
interesseorganisationer og eksperter på området.
De lokale aktionsgrupper forventes tidligst at være godkendt og klar til at indstille projekter
fra 2015. I løbet af 2014 vil medlemmer af bestyrelser og de ansatte i LAG-sekretariaterne
blive tilbudt forskellige kompetenceopbyggende kurser og materiale herunder også nye
hjemmesider. I løbet af foråret forventes der at blive truffet beslutning om, hvorvidt LAG-
indsatsen skal suppleres med lokale aktionsgrupper i fiskeriområder under det kommende
fiskeriudviklingsprogram.
3.2
Socialfonds- og regionalfondsprogrammet
Fra dansk side er der udarbejdet et nyt socialfondsprogram,
Vækst via uddannelse og
iværksætteri,
samt et nyt regionalfondsprogram,
Innovativ og bæredygtig vækst i
virksomheder,
som forventes godkendt af EU-kommissionen i løbet af foråret 2014. Begge
programmer har fokus på at fremme vækst og beskæftigelse i hele Danmark.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og socialfondsmidlerne af de regionale
vækstfora. Regeringen har lagt vægt på, at de regionale vækstfora fortsat har et særligt
ansvar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der opnås den størst mulige effekt af
indsatsen. Med ændringen af lov om erhvervsfremme, der er revideret som opfølgning på
evaluering af kommunalreformen, er det besluttet, at de regionale vækstforas bidrag til den
nye regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en særskilt beskrivelse af
indsatsen for yderområderne inden for regionen. Dermed tilstræbes det, at vækstfora
arbejder mere strategisk og systematisk med udviklingen i disse områder. Endvidere fremgår
det af loven, at der skal fastsættes regler om evaluering af vækstforas indsats.
Evalueringerne kan bruges som afsæt for at benchmarke og videndele om
yderområdeindsatsen på tværs af vækstfora.
Desuden tages der i Socialfonds- og regionalfondsprogrammet højde for yderområdernes og
småøernes strukturelle udfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling. Eksempelvis
kan der etableres projekter på tværs af småøerne, og mulighederne for at yde særlig
statsstøtte til visse anlægsinvesteringer under regionalfondsprogrammet på Læsø, Ærø,
Langeland, Lolland, Samsø og Bornholm samt de 27 danske småøer fastholdes.
10
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0011.png
4. Demografien i land og by
Sidste års Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse præsenterede en ny
kategorisering af sogne i følgende fire typer (jf. figur 4.1)
1
, som også ligger til grund for
analyserne i de følgende to kapitler af dette års redegørelse
2
:
1.
Byområder i eller tæt på de største byer:
områder hvor mindst halvdelen af borgerne
bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af
de største byområder i landet.
2.
Byområder længere væk fra de største byer:
områder hvor mindst halvdelen af
indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times
kørsel fra et af de største byområder i landet.
3.
Landdistrikter tæt på de største byer:
områder hvor mere end halvdelen af
indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv
times kørsel fra et af de største byområder i landet.
4.
Landdistrikter længere væk fra de største byer:
områder hvor mere end halvdelen af
indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en
halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
4.1
Befolkningstal
Landdistrikterne længere væk fra de største byer dækker arealmæssigt næsten halvdelen af
landet og er beboet af godt 14 pct. af befolkningen (jf. tabel 4.1). Lidt færre bor i
landdistrikterne tæt på de største byer (knap 13 pct.) og byområderne længere væk fra de
største byer (godt 13 pct.). Disse to områdetyper dækker arealmæssigt henholdsvis knap 33
pct. og knap 7 pct. af landet. I byområderne i eller tæt på de største byer bor godt 59 pct. af
befolkningen på knap 12 pct. af Danmarks samlede areal.
1
I typologien forstås større byer som de 11 største byområder, samt Hovedstadsområdet: Hovedstadsområdet,
Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. De små øer,
som også udgør en områdetype på kortet, behandles særskilt i kapitel 7. Statistikkerne i kapitel 4 og 5
indeholder ikke særskilte tal for de små øer, men disse indgår i landsgennemsnittet.
2
Tabeller, figurer og tal i teksten er baseret på ministeriets beregninger på baggrund af data fra
Danmarks Statistisk. Visse steder henvises der til analyser på kommune- og landsdelsniveau samt
analyser over tid, som ikke er gengivet i form af tabeller, figurer eller lignende. Disse analyser vil også
være baseret på tal fra Danmarks Statistik. Således anvendes også Danmarks Statistiks opdeling af
landet i følgende 11 landsdele: Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm,
Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland.
11
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0012.png
Figur 4.1: Danmarkskort over forskellige områdetyper
Befolkningsvækst i områderne i eller tæt på de største byer
Befolkningen i byområder i eller tæt på de største byer voksede i perioden 2007-2014 med
godt 6 pct. I landdistrikterne tæt på de største byer voksede befolkningen ligeledes om end
langsommere. I byområderne længere væk fra de største byer er befolkningstallet svagt
nedadgående, mens landdistrikterne længere væk fra de største byer har oplevet
tilbagegang i befolkningstallet på knap 4 pct. Hele den danske befolkning er i perioden
vokset med godt 3 pct.
12
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0013.png
Tabel 4.1: Befolkning 1. januar 2014 og udvikling fra 2007-2014 fordelt på områdetyper
Befolkning
Indbyggertal
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Hele landet
3.337.696
755.839
713.234
795.605
5.627.235
Andel (pct.) Ændring (pct.)
59
13
13
14
100
6
0
2
-4
3
Km2
Areal
Andel (pct.)
12
7
33
49
100
5.058
2.783
14.155
20.872
43.052
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.: Indbyggertal i de 4 områdetyper summerer ikke til indbyggertallet i Danmark. Dette skyldes, at Christiansø og de danske
småøer er udeladt af analyserne i kapitel 4 og 5. Småøerne behandles særskilt i kapitel 7. Arealet er beregnet som arealet af de
danske sogne i Geodatastyrelsen DAGI-datasæt (oktober 2013). For at øge kvaliteten af data over tid, har Danmarks Statistik
bearbejdet sogneadresserne. Metoden indebærer et databrud i statistikkerne, der kan føre til mindre afvigelser i tabeller og
figurer i dette års redegørelse i forhold til Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013.
Kigger man på befolkningsudviklingen i et bredere geografisk perspektiv, finder man, at de
fleste landsdele har haft befolkningsfremgang i perioden 2007-2014. To landsdele skiller sig
dog ud ved at have haft en negativ befolkningsudvikling. Det drejer sig først og fremmest om
Bornholm, hvor befolkningen er faldet med godt 5 pct. Landsdelen Vest- og Sydsjælland har
samlet set også haft en tilbagegang i befolkningstallet på knap 1 pct. Ser man nærmere på
kommunerne i denne landsdel, finder man, at den mest markante negative udvikling findes i
den sydlige del
–
særligt Lolland Kommune, hvor indbyggertallet faldt med knap 9 pct., og
Guldborgsund, hvor indbyggertallet faldt med knap 4 pct. I de øvrige landsdele er der
ligeledes eksempler på kommuner med forholdsvis stor befolkningstilbagegang, men på
landsdelsniveau slår disse ikke markant igennem.
4.2
Køn og alder
Kønsfordelingen er ikke den samme i de forskellige områdetyper. På landsplan er der godt
102 kvinder pr. 100 mænd (jf. figur 4.2). Dette gennemsnit dækker imidlertid over store
variationer mellem områdetyperne. I byområderne er der generelt flere kvinder end mænd,
mens det modsatte gør sig gældende i landdistriktsområderne.
Mange unge mænd og ældre i de ydre egne af landet
I landdistrikterne længere væk fra de største byer findes der i gennemsnit 95 kvinder pr. 100
mænd. Hvis man samtidig fokuserer på forskellige aldersgrupper finder man eksempelvis, at
der i landdistrikterne længere væk fra de største byer i aldersgruppen 20-29 år
gennemsnitligt findes 83 kvinder pr. 100 mænd.
Aldersfordelingen afslører iøjnefaldende forskelle områdetyperne imellem. I byområderne i
eller tæt på de største byer er der en nævneværdig overrepræsentation af borgere i
aldersgruppen 15-24 år og samtidig en lavere andel af borgere over 65 år i forhold til
områderne længere væk (jf. figur 4.2). Landdistrikterne tæt på de største byer har en relativ
stor andel af de yngste borgere (0-14 år) og fungerer således tilsyneladende som
bosætningsområder for især børnefamilier. I områderne længere væk fra de største byer er
der en forholdsvis stor andel af borgere over 65 år og en lavere andel af børn og unge (0-24
år).
13
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0014.png
Figur 4.2: Aldersfordeling (andel i pct.) og kønsfordeling (kvinder pr. 100 mænd) fordelt på områdetyper, 1. januar 2013
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
0-14
17
16
20
17
17
0%
15-24
14
12
11
11
13
25%
52
49
52
51
52
50%
75%
25-64
65+
17
22
17
21
18
100%
0
Kvinder pr. 100 mænd
104
105
96
95
102
50
100
Hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Når man sammenligner landsdelene, er der enkelte, der skiller sig ud. Byen København har
relativt mange borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) og få af de ældre borgere (
over
65 år) og de yngste borgere (0-14 år). Østjylland har ligesom København en relativ lille andel
af de ældre borgere, men dog flere end i København. Bornholm har relativt få borgere
mellem 0-24 år og relativt mange borgere over 65 år. På kommuneniveau finder man i øvrigt,
at særligt de fem ø-kommuner (Læsø, Ærø, Samsø, Langeland og Fanø) samt Lolland og
Odsherred har en særlig stor andel af ældre borgere.
Det skæve billede af kønsfordelingen mellem de fire områdetyper synes ikke at tegne sig på
landsdelsniveau i samme omfang. Dog kendetegner Nord-, Vest- og Sydjylland sig ved at
være de eneste landsdele med en overrepræsentation af mænd. Forskellene mellem de
øvrige landsdele er imidlertid mindre iøjnefaldende. På kommuneniveau synes en del af de
forskelle, der findes mellem områdetyperne, ligeledes at forsvinde om end der er enkelte
kommuner der springer i øjnene (eksempelvis Lemvig, Mariagerfjord og Norddjurs). En mulig
forklaring på dette er, at den skæve kønsfordeling overvejende afspejler, hvor tæt eller tyndt
et område er befolket, snarere end afstande til de største byer (jf. figur 4.2). Det betyder med
andre ord, at når der fokuseres på større geografiske områder (med både landdistrikts- og
byområder) vil forskelle i kønsfordelingen udviskes.
14
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0015.png
5. Socio-økonomisk status og udviklingstendenser
I dette kapitel beskrives den aktuelle situation og udviklingstendenser med udgangspunkt i
fire socio-økonomiske variable: uddannelse, beskæftigelse, erhvervsstruktur og disponibel
indkomst.
5.1
Uddannelse
Knap 29 pct. af danskerne i aldersgruppen 16-64 år har en videregående uddannelse (jf.
figur 5.1). De højest uddannede er imidlertid ikke ligeligt repræsenteret i de forskellige
områdetyper. I byområderne i eller tæt på de største byer er det således knap 34 pct., der
har en videregående uddannelse. I de øvrige områder er andelen mindre end
landsgennemsnittet, og den er mindst i landdistrikterne længere væk fra de største byer,
hvor det er færre end hver femte borgere, der har en videregående uddannelse.
Figur 5.1: Befolkningens fordeling (pct. 16-64 årige, 1. jan. 2013) på højest fuldførte uddannelse fordelt på områdetyper
Grundskole
26
33
30
34
28
0%
25%
10
6
5
33
50%
75%
Gymnasial
13
7
Erhvervsuddannelse
28
37
40
42
29
100%
Videregående
34
22
24
19
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mange med erhvervskompetencegivende uddannelse i landdistriktsområder
Uden for byområderne i eller tæt på de største byer er der imidlertid relativt mange borgere
med en erhvervsfaglig uddannelse
–
ikke mindst i landdistrikterne. Ser man på andelen af
borgere med en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannelse eller
videregående uddannelse), er det således også bemærkelsesværdigt, at forskellene mellem
områdetyperne er forholdsvis små. Andelen af borgere med en erhvervskompetencegivende
uddannelse i landdistrikterne synes at afspejle en forholdsvis høj andel af ansatte i de
primære erhverv, bygge og anlæg samt industrien i samme områder (jf. figur 5.4 nedenfor).
Således synes der at være en sammenhæng mellem det generelle uddannelsesniveau og
erhvervsstrukturen i områderne. Det bør i øvrigt bemærkes, at andelen af borgere med
grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er størst i byområder og landdistrikter
længere væk fra de største byer. Den store andel af befolkningen med gymnasial
uddannelse som højeste uddannelsesniveau i byområder i eller tæt på de største byer
afspejler formentligt, at en større andel af den yngre befolkning her er aktiv i en endnu ikke
afsluttet videregående uddannelse.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at udviklingen i perioden 2007-2013 viser, at
der i alle områdetyper er kommet en større andel med videregående uddannelser. Denne
udvikling er en smule mere markant i områderne i eller tæt på de største byer. Der har
15
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0016.png
samtidig på landsplan været en tendens til, at færre tager en erhvervsfaglig uddannelse.
Landdistrikterne længere væk fra de største byer er imidlertid en undtagelse i denne
sammenhæng. Ligesom andelen med en videregående uddannelse er stigende i disse
områder gælder det også for andelen med en erhvervsfaglig uddannelse. Stigningen er
ganske vist beskeden, men bør ses i forhold til den faldende tendens i resten af landet.
I et geografisk perspektiv er det tydeligt, at særligt områder omkring Hovedstaden samt
områder omkring Aarhus huser en stor andel af den højtuddannede befolkning. Landsdelene
Syd-, Vest- og Nordjylland samt Bornholm udmærker sig til gengæld ved at huse mange
borgere med erhvervsfaglige uddannelser.
5.2
Beskæftigelse
I perioden 2009-2013 har beskæftigelsesfrekvensen været faldende såvel i landet som
helhed som i de fire områdetyper. For hele landet var den på knap 71 pct. i 2013 (jf. figur
5.2). I landdistriktsområderne ligger beskæftigelsesfrekvensen over landsgennemsnittet.
Særligt i landdistrikterne tæt på de store byer er der en relativ stor andel af befolkningen i
den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes i
byområderne længere væk fra de største byer, mens den i byområderne i eller tæt på de
største byer ligger højere, men dog stadig under landsgennemsnittet.
Figur 5.2: Beskæftigelsesfrekvens (2009 og 2013), beskæftigelsesudvikling (2009-2013 fordelt på områdetyper (16-64
årige) (pct.)
Ændring i beskæftigelse
-4,0%
Byområder i eller tæt på de største byer
-10,5%
Byområder længere væk fra de største byer
-7,6%
Landdistrikter tæt på de største byer
-10,8%
2009
2013
2009: 75%
2013: 70%
2009: 73%
2013: 68%
2009: 80%
2013: 76%
2009: 76%
2013: 72%
Landdistrikter længere væk fra de største byer
-6,3%
Hele landet
-25%
0%
25%
50%
2009: 75%
2013: 71%
75%
100%
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik
Tab af arbejdspladser, men lav ledighed i landdistrikterne
I perioden 2009-2013 er antallet af beskæftigede på landsplan faldet med godt 6 pct. Det
afspejler et tab af arbejdspladser, som imidlertid ikke synes at være lige stort alle steder i
landet. Faldet er størst i områderne længere væk fra de største byer. Det bemærkes, at
ledigheden i landdistrikterne længere væk fra de største byer på trods af denne udvikling er
lavere end i byområderne (jf. figur 5.3). I landdistrikterne tæt på de største byer er
ledighedsniveauet gennemsnitligt noget lavere end i resten af landet.
16
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0017.png
Over hele perioden 2009-2012 er ledighedsniveauet steget på landsplan
–
mest i
byområderne og mindst i landdistrikterne. Fra 2010 og frem er ledigheden faldet i
landdistriktsområderne, mens den er steget svagt i byområderne.
Figur 5.3: Bruttoledighed og udvikling (2009-2012) fordelt på områdetyper (16-64 årige) (pct.)
2009
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
2012
4,7%
+31,9%
+28,8%
6,2%
5,2%
6,7%
4,0%
4,9%
4,8%
+22,5%
+20,8%
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Hele landet
0%
5,8%
4,7%
6,0%
4%
+27,7%
8%
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik
I et landsdelsperspektiv skiller København By sig ud ved at være det eneste område, der har
oplevet en stigning i beskæftigelsen i perioden 2009-2013. På kommuneniveau synes de
hårdest ramte kommuner at være spredt over det meste af landet. Ser man på
ledighedsniveauet, finder man i 2012 det højeste niveau i landsdelene Bornholm, København
by og Fyn. Ledigheden i Syd-, Øst- og Vestjylland samt Nord- og Østsjælland er i øvrigt
forholdsvis lav. På flere af de større øer (Bornholm, Lolland, Langeland og Læsø) er
ledigheden relativ høj.
5.3
Erhvervsstruktur
Knap 47 pct. af landets beskæftigede findes i serviceerhvervene, som dermed også er den
største erhvervsgruppe (jf. figur 5.4). I byområder i eller tæt på de største byer er det mere
end halvdelen, der er beskæftiget i serviceerhvervene, mens det i landdistrikterne kun er
knap 37 pct.
Figur 5.4: Erhvervsstruktur (procentvis fordeling af beskæftigede i 2013) fordelt på områdetyper (bopælsadresse)
Primære Service Bygge og anlæg Industri mm. Offentlig adm. mm.
Byområder i eller tæt på de største byer
1
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
2
5
7
41
41
37
47
25%
9
6
50%
51
6
8
5
15
15
16
12
75%
10
34
36
30
31
33
100%
Hele landet
2
0%
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Anm.: Den viste erhvervsstruktur er opgjort på baggrund af de beskæftigedes bopæl. Det er således ikke nødvendigvis en
direkte afspejling af erhvervsstrukturen for områdets arbejdspladser, da beboere kan arbejde i andre områder, end hvor de er
bosat.
17
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Offentlig administration, undervisning og sundhed er den andenstørste erhvervsgruppe, hvor
der på landsplan er ca. en tredjedel af de beskæftigede. Andelen i denne erhvervsgruppe er
større i byområderne end i landdistrikterne.
De ”store”
erhverv i landdistrikterne
–
landbrug, byggeri og industri
På landsplan findes godt 2 pct. af de beskæftigede i de primære erhverv. I landdistrikterne
spiller det primære erhverv en væsentligt større rolle
–
ikke mindst længere væk fra de
største byer, hvor de primære erhverv gennemsnitligt tegner sig for 7 pct. af de
beskæftigede. Bygge- og anlægsbranchen samt industrierhvervene beskæftiger ligeledes
forholdsvis mange i landdistriktsområderne.
Fokuserer man på de ”store” erhverv i landdistriktsområderne i
et landsdelsperspektiv, finder
man, at andelen af beskæftigede i de primære erhverv er særlig stor i landsdel Bornholm og i
Syd-, Vest- og Nordjylland. De samme tre jyske landsdele udmærker sig ved at have en
relativt stor andel beskæftiget i industrierhvervene. Landsdel Vest- og Sydsjælland har til
gengæld en forholdsvis stor andel beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen.
5.4
Disponibel indkomst
På trods af at Danmark i et internationalt perspektiv har en forholdsvis lige indkomstfordeling,
findes der betragtelige variationer i indkomstniveauet mellem de forskellige områdetyper. I
byområder i eller tæt på de største byer tjente den gennemsnitlige borger knap 213.000 kr. i
2012 (2013-priser) (jf. figur 5.5). Niveauet er godt 4 pct. højere end landsgennemsnittet og
højere end landdistrikterne tæt på de største byer, der med knap 205.000 kr. har de
næsthøjeste gennemsnitlige disponible indkomster. Borgere i landdistrikter længere væk fra
de største byer har i gennemsnit godt 8 pct. mindre i disponibel indkomst end
landsgennemsnittet og knap 12 pct. mindre end i byområderne i eller tæt på de største byer.
I landdistrikterne længere væk fra de største byer har borgerne i gennemsnit knap 189.000
kr. til rådighed. I reglen synes de disponible indkomster at afspejle afstanden til de største
byområder.
18
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0019.png
Figur 5.5: Gennemsnitlige disponible indkomster 2012 (2013-priser og indekseret
–
landsgennemsnit=100) fordelt på
områdetyper.
120
kr. 213.000
100
104
80
100
kr. 193.000
kr. 205.000
kr. 189.000
60
94
40
20
0
Byområder i eller tæt på de største
byer
Byområder længere væk fra de
største byer
Landdistrikter tæt på de største
byer
Landdistrikter længere væk fra de
største byer
92
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste 1.000 kr. og vist i 2013-prisniveau. Figuren viser beløbene indekseret i forhold til
landsgennemsnittet, der således er sat til 100.
Indkomsterne på vej tilbage
–
ikke mindst i landdistrikterne
I 2012 er det endnu kun byområderne længere væk fra de største byer, som gennemsnitligt
betragtet ikke er tilbage på niveauet fra 2007 (jf. figur 5.6). Indkomstniveauet har dog i denne
periode udvist udsving, som gør det vanskeligt at tale om en egentlig tendens i udviklingen.
Fra 2007 til 2008 skete et stort fald i den disponible indkomst over hele landet. Herefter
oplevede alle områder en markant stigning mellem 2009 og 2010. Fra 2010 til 2012 sker der
også et fald i landet som helhed, men i denne periode stiger niveauet i
landdistriktsområderne, mens det falder i byområderne.
Figur 5.6: Udvikling i disponible indkomster (faste 2013-priser) fordelt på områdetyper 2007-2012 (pct.)
2,0%
Landdistrikter tæt på de
største byer
1,5%
1,0%
Byområder i eller tæt på
de største byer
1,5%
Landdistrikter længere
væk fra de største byer
0,5%
0,7%
0,0%
0,6%
-0,5%
-0,5%
Byområder længere væk
fra de største byer
-1,0%
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Betragter man indkomstniveauerne i de forskellige landsdele udmærker landsdele omkring
hovedstaden (landsdel Nordsjælland, Københavns omegn og Østsjælland) sig ved
forholdsvis høje niveauer. Det laveste gennemsnitlige niveau findes på Bornholm.
Forskellene mellem de øvrige landsdele er mindre, men landsdel Nordjylland, Fyn og Vest-
19
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og Sydsjælland ligger også forholdsvist lavt. I Jylland ligger landsdel Østjylland højest
–
lidt
lavere end landsdel København og i øvrigt landsgennemsnittet.
20
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0021.png
6. Statslige arbejdspladser
Dette kapitel omhandler den regionale fordeling af statslige arbejdspladser målt på
fordelingen af årsværk. I 2013 var knap 44 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i
Region Hovedstaden (jf. tabel 6.1). I Region Midtjylland havde man knap 20 pct., mens
Region Syddanmark havde knap 17 pct. I både Region Sjælland og Region Nordjylland
havde man ca. 10 pct. af de statslige arbejdspladser.
Tabel 6.1: Statslige arbejdspladser (årsværk) fordelt på regioner (antal, andel, ændring og koncentration), 2009-2013
2009
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Hele landet
2010
2011
2012
2013
Andel 2013
(pct.)
43,6
10,5
16,6
19,8
9,5
100
Ændring
(pct.)
1,7
-0,3
0,8
6,0
2,0
2,2
Antal indbyggere
pr. statsligt
årsværk
22
42
39
35
33
30
79.552
19.516
30.545
34.678
17.185
181.475
81.276
20.052
31.225
35.976
17.538
186.067
80.145
19.497
30.498
35.540
17.736
183.416
79.648
19.376
30.710
36.154
17.963
183.851
80.893
19.451
30.797
36.742
17.527
185.410
Kilde: Moderniseringsstyrelsen (tallene er fra 4. kvartal de pågældende år); antal indbyggere pr. statsligt årsværk er egne
beregninger baseret på tal fra Moderniseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Anm.: Udenrigstjenestens udstationerede personale er registreret som ansatte i Region Hovedstaden og indgår i opgørelsen.
Herudover er der mellem 1500-1800 statslige årsværk udstationeret, som kan ikke kan fordeles på regioner. Disse indgår derfor
ikke i opgørelsen. Det samlede antal årsværk for hele landet kan afvige fra summen af de fem regioner, som følge af
afrundinger.
I perioden 2009-2013 er der i Danmark sket en forøgelse af statslige arbejdspladser på godt
2 pct. Den største procentuelle stigning i antallet af statslige arbejdspladser er sket i Region
Midtjylland, hvor antallet af statslige arbejdspladser er steget med 6 pct. I de øvrige regioner
har stigningen været mere beskeden og i Region Sjælland har man oplevet et mindre fald i
antallet af statslige arbejdspladser.
I Region Hovedstaden går der væsentligt færre indbyggere pr. statslig arbejdsplads end i de
øvrige regioner (jf. tabel 6.1). Region Sjælland har modsat flest indbyggere pr. statslig
arbejdsplads. Det vurderes blandt andet at skyldes regionens nærhed til Region
Hovedstaden. Opgøres årsværk for Region Hovedstaden og Region Sjælland under et, er
der ca. 26 indbyggere pr. statslig arbejdsplads. I de øvrige regioner ligger antallet af
indbyggere pr. statslig arbejdsplads på mellem 33 og 39.
Kriterier for placeringen af statslige arbejdspladser
Tilstedeværelsen af statslige arbejdspladser kan påvirke mulighederne for at skabe udvikling
og vækst i et givent område. Blandt andet derfor rejses der med jævne mellemrum
spørgsmål om kriterierne for placeringen af statslige arbejdspladser. Det er regeringens
opfattelse, at det ressortansvarlige ministerium må vurdere placeringen af statslige
21
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0022.png
arbejdspladser og institutioner. Som udgangspunkt bør en sådan vurdering bygge på en
konkret og tilbundsgående analyse af en række forhold, herunder blandt andet:
-
I hvilket omfang en given statslig institutions
samspil
med andre institutioner og
aktører tilsiger en bestemt lokalisering.
I hvilket omfang de økonomiske
omkostninger
ved en flytning af en given institution
står mål med økonomiske
besparelser og gevinster.
En given lokaliserings betydning, for mulighederne for at
rekruttere og fastholde
medarbejdere
med den for institutionen nødvendige kompetenceprofil.
En given institutions
påvirkning af udviklingen i det område,
hvor institutionen er eller
foreslås placeret.
En given institutions mulighed for at opnå den
største effektivitet
i den offentlige
opgaveløsning.
-
-
-
-
Et stigende udbud af ny og billigere kommunikationsteknologi kan påvirke vurderingen af
flere af ovennævnte forhold. På den baggrund har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
fået udarbejdet en rapport om betydningen af kommunikationsteknologi for tre statslige
institutioner beliggende uden for hovedstadsområdet. Det drejer sig om Kystdirektoratet
(Lemvig), Vejdirektoratet (Skanderborg) samt Erhvervsstyrelsen (Silkeborg).
Rapporten konkluderer, at kommunikationsteknologier reducerer visse geografiske barrierer
for de tre undersøgte institutioners arbejde. Rapporten understreger dog samtidig, at
kommunikationsteknologi fortsat blot udgør én blandt flere faktorer, som har betydning for
vurderingen af statslige institutioners placering.
3
”Anvendelse af kommunikationsteknologi i statslige institutioner
placeret udenfor
hovedstadsområdet” (COWI, 2013). Udgivelsen kan findes her:
http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/ny-
rapport-om-kommmunikationsteknolgi-udenfor-hovedstadsomraaedet
3
22
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0023.png
7. De danske småøer
I dette kapitel sættes der et særligt fokus på de 27 danske småøer
4
. Kapitlet beskriver den
aktuelle situation og udviklingstendenser på småøerne. Det sker med afsæt i en
sammenligning med landsgennemsnittet samt gennemsnittet for landdistrikterne længere
væk fra de største byer.
7.1
Befolkningen på de små øer
Befolkningstilbagegang og skæv køns- og aldersfordeling
Som det fremgår af kapitel 4, har de danske landdistrikter længere væk fra de største byer
oplevet en befolkningstilbagegang i perioden 2007-2014. På de små øer har denne
tilbagegang været endnu mere markant (jf. figur 7.1). I perioden 2007-2014 er indbyggertallet
på de små øer således faldet med godt 11 pct.
Figur 7.1. Indekseret befolkningsudvikling (2007=100), 2007-2014
110
Byområder i eller tæt på de største byer
105
Hele landet
Landdistrikter tæt på de største byer
100
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
95
90
Småøer
85
80
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
4
De danske småøer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm,
Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne
idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø. Ved seneste
fuldstændige optælling (1. januar 2013) havde øerne sammenlagt 4.612 indbyggere. Analyserne i dette kapitel
er baseret på 4.240 indbyggere pr. 1. januar 2014.
23
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377299_0024.png
Som det også er tilfældet i landdistrikterne, er der på de små øer en relativ stor overvægt af
mænd (jf. figur 7.2). Forholdet mellem de helt unge og de ældre beboere er på de små øer
meget skævt, selv når man sammenligner med landdistrikterne længere væk fra de største
byer, hvor denne udfordring også gør sig gældende.
Figur 7.2. Demografiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
0-14
Småøer
Landdistrikter længere væk fra de største
byer
10 6
17
17
11
13
15-24
46
51
52
25-64
65+
38
21
18
Kvinder pr. 100 mænd
93
95
102
Hele landet
0%
25%
50%
75%
100%
0
100
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
7.2
Socio-økonomiske forhold
Højt uddannelsesniveau på de små øer
På de små øer er andelen med en videregående uddannelse kun lidt mindre end
landsgennemsnittet (jf. tabel 7.1). Sammenlignet med de fire områdetyper er andelen med
en videregående uddannelse også kun mindre end i byområderne i eller tæt på de største
byer. Samtidig er der en forholdsvis stor andel af øboerne, som har en erhvervsfaglig
uddannelse, hvorfor man alt i alt kan sige, at uddannelsesniveauet på de små øer er
forholdsvist højt. Andelen af øboere med grundskole som højest fuldførte uddannelse er dog
over landsgennemsnittet, men ikke desto mindre lavere end i områderne længere væk fra de
største byer.
Tabel 7.1. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele
landet
Småøer
Andel med videregående uddannelse (2013) (pct.)
Andel med erhvervsfaglig uddannelse
Beskæftigelsesfrekvens (2013) (pct.)
Udvikling i beskæftigelse (2009-2013) (pct.)
Bruttoledighed (2012) (pct.)
Andel beskæftigede i primære erhverv (2013) (pct.)
Disponibel indkomst (2012) (Hele landet = 100)
26,0
36,8
65,0
-17,9
6,3
11,4
86
Landdistrikter længere væk fra
de største byer
19,4
42,0
72,4
-10,5
5,8
7,1
92
Hele landet
28,9
32,8
70,7
-4,0
6,0
2,2
100
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Udfordringer for beskæftigelsen på de små øer
På de små øer er beskæftigelsesfrekvensen noget lavere end i landet som helhed, og i øvrigt
lavere end i nogen af de fire andre områdetyper. Den lave beskæftigelsesfrekvens må ses i
sammenhæng med, at der på øerne er en forholdsvis stor andel uden for den erhvervsaktive
alder (jf. figur 7.2).
På småøerne har man i perioden 2009-2013 endvidere oplevet en tilbagegang i
beskæftigelsen, som er væsentligt større end i landdistrikterne længere væk fra de største
24
af
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byer og således også væsentligt større end i landet som helhed. Ledighedsprocenten på de
små øer vidner ligeledes om en vanskelig situation. Bruttoledigheden i 2012 er med 6,3 pct.
relativ høj.
Ledighedsniveauet må i øvrigt ses i sammenhæng med de øvrige forhold, der gør sig
gældende på småøerne
–
herunder ikke mindst den lave beskæftigelsesfrekvens og
aldersdemografien, jf. ovenfor. Ser man samtidig på erhvervsstrukturen, kendetegner det
småøerne, at landbruget fylder forholdsvis meget. Beskæftigelsen i landbrugserhvervet er
under pres, hvilket kan være en del af forklaringen på beskæftigelsesudviklingen på de små
øer.
Lavt gennemsnitligt indkomstniveau på de små øer
Den gennemsnitlige indkomst på småøerne ligger væsentligt lavere end i landdistrikterne
længere væk fra de største byer, og den er således også væsentligt lavere end det
gennemsnitlige niveau for hele landet. En del af forklaringen på det forholdsvist lave niveau
må antages at ligge i beskæftigelsessituationen
–
lav beskæftigelsesfrekvens og høj
ledighed
–
samt en stor andel ældre borgere uden erhvervsindkomst.
25
af
25