Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 145
Offentligt
1365095_0001.png
1365095_0002.png
1365095_0003.png
1365095_0004.png
1365095_0005.png
1365095_0006.png
1365095_0007.png
1365095_0008.png
1365095_0009.png
1365095_0010.png
1365095_0011.png
1
GENERALFORSAMLING 2014Formandens/bestyrelsens
Middelfart, den 29. april 2014
ÅRSBERETNING 2014
Velkommen til Landsbyerne i Danmarks 35. generalforsamling.”Landsbyer skal rives ned”, lyder flere overskrifter i dag.”Der skal vækst og udvikling på landet”, svarer landsbyminister Carsten Hansen.”Der skal liv i landsbyer og landdistrikter”, siger udvalgsformand Hans Chr. Schmidt.Landsbyerne i Danmarks arbejdsemner.Bysamfundene skulle udvikles og landsbysamfundene afviklesLandsbysamfundene har en fremtid.Uden lån dør landsbysamfundene.Landsbysamfundene skal have hurtigt bredbåndsnet og mobildækning.Forsamlingshusene på finansloven.Riv ned og byg nyt.Fem fynske iværksættere.Planloven liberaliseres.Landsbyerne i Danmarks forslag.Kollektiv trafik.Årets Landsby 2013.Stråtækte huse skal bevares.Studieture med Folketingsudvalg.Bysamfundene skulle udvikles og landsbysamfundene afvikles.Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få borgere til atbo i byer.Kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 var redskabet,der skulle afvikle landsbyerne og udvikle byerne. Den politiske holdning var, at vel-
2
færdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor borgerneboede tæt, ikke på landet med en spredt bebyggelse.Derfor blev Danmark i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. Ilandzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al an-den udvikling skulle være i byzonen. Selv gamle landsbyerhverv som håndværk ogsmåindustri skulle placeres på byernes industrigrunde.Men for mange iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig ibyzone. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter. Så skal der kø-bes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar m. v. Og så harkreditgivningen for længst sagt nej.Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis iværksættere, håndværkog småindustri kunne etablere sig på landet, f. eks. i en nedlagt gård, med familienboende i stuehuset og med de tomme landbrugsbygninger som foreløbigt værksted oglager.Men får virksomheden på landet succes, og der bliver behov for udvidelser, sigerplanloven stop.Det er ikke så sært, at Danmark har en af EUs laveste iværksætterprocent. En sådanbundplacering er til stor skade for erhvervslivet og samfundsøkonomien, koster titu-sinder af arbejdspladser, og gør det svært for landsbysamfundene at overleve som ak-tive og levende lokalsamfund. Bysamfundene skulle udvikles og landsbysamfundeneafvikles.Landsbysamfundene har en fremtid.Mange på landet har med god grund frygtet, at kommunalreformerne i 1970 og i 2007ville betyde afvikling af vore landsbysamfund. Men meget tyder på, at det kommer tilat gå anderledes.Danmark har i mere end 100 år haft et decentralt samfund, hvor der ikke er langt mel-lem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder er overskuelige. Ganske al-mindelige borgere, der interesserer sig for samfundet, har kunnet deltage i den kom-munale debat og udvikling.Men med de to kommunalreformer er den kommunale verden blevet en anden. På fireårtier er vi gået fra at have ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer til i dag kunat have ca. 2.000 folkevalgte politikere. Og vi er gået fra at have 1388 små kommu-ner til i dag 98 storkommuner. Med så få politikere og så store kommuner har mangeborgere mistet det kommunale engagement, og den kommunale overskuelighed og er”gået hjem”. Kommunalpolitikerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunener blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet.Men mange borgere i vore landsbyer og landdistrikter vil det anderledes. De ønskerat deltage i debatten om deres landsbysamfunds fremtid og vil have indflydelse påhverdagen. Og netop i landsbysamfundene er dette muligt. Beboerforeninger, borger-foreninger, landsbyråd, lokalråd og ildsjæle er aktive og arbejder ihærdigt på at skabebosætning, nye arbejdspladser, vækst og udvikling i deres landsbysamfund.
3
Og mange, ikke mindst børnefamilier, vil gerne bo på landet og leve ”en blødere vel-værdstilværelse” i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed, frivillighed,medbestemmelse, et aktivt foreningsliv og et folkeligt fællesskab. Det er i lokalsam-fundene, vi lever og bor og har vores identitet. Landsbysamfundene har en fremtid.Uden lån dør landsbysamfundene.Et landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse og ikke kan købes boliger, sygnerhen.Vore landsbyer og landdistrikter er kommet i en sådan situation. Baggrunden er ban-kers, sparekassers og kreditforeningers tilbageholdenhed med at give lån til bosæt-ning, erhverv, vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter.Det er almindelig kendt, at boliger i landsbyer og landdistrikter, der har en værdi påen halv million kroner eller mindre, ikke kan få kreditforeningslån. Det er ligeledeskendt, at ejendomme, der skønnes vanskelig at omsætte inden for et halvt år, ikke kanopnå lån.Ligeledes er det svært at få lån til renovering, forbedringer, kloakering, opvarmning,fibernet osv. Kan landsbysamfund ikke få lån, dør de.Derfor besluttede Landsbyerne i Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening atbede om et møde med ministeren for By- Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen ogmed Realkreditrådet. Dagen blev fastlagt til den 13. august 2013.Med til mødet med Carsten Hansen var Inge og Søren Sørensen, SPAR, Gudme ogAlice og Uffe Sørensen, Cafeteria Kroen, Hampen. Fra Landsbyerne i Danmarkdeltog Steen Kjær Jensen, Folmer Riis, og undertegnede.Mødet med landsbyernes minister Carsten Hansen var meget positivt. Ministeren lyt-tede til købmanden fra Gudme og til ejeren af Cafeteria Kroen ved Hampen. Beggehar sunde forretninger, men kan ikke, på grund af beliggenheden på landet, opnå låntil f. eks. udvidelser og inventar. For at komme landsbyfundene til hjælp, havde mini-steren allerede bedt om et møde med Realkreditrådet.På de to landsforeningers efterfølgende møde med Realkreditrådet blev den dårligelånesituation i vore landsbyer og landdistrikter atter fremført. Realkreditrådet lyttedeog ville drøfte lånesituationen på landet med landsbyernes minister, Carsten Hansen.Landsbyerne i Danmark har senere henvendt sig til Folketingets politiske partier medforslag om statsgaranteret lån. Landsbyerne i Danmark foreslår: Kreditforeningslånpå 60%, statsgaranteret lån på 20 procent og 20% lån fra banker, sparekasser, privatemidler m.v.Landsbysamfundene skal have hurtigt bredbåndsnet og mobildækning.Landsbysamfundene, landdistrikterne og øsamfundene, med over en million borgere,skal have hurtigt bredbåndsnet (fibernet) og mobildækning, og må ikke lades i stik-ken og køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må have adgang til højhastig-hedssamfundet.
4
Hurtigt bredbåndsnet og mobildækning på landet kan skabe ny bosætning med hjem-mearbejdspladser, nye arbejdspladser i håndværk og småindustri, konsulentfirmaer,højteknologiske virksomheder, moderne turisme m.v.Hurtigt bredbåndsnet og mobildækning er lige så vigtigt for et aktivt og levende sam-fund som el, vand og kloakering.Med hurtigt bredbåndsnet får vi også adgang til telemedicin og til patientkufferten, såture til sygehuset og indlæggelser kan erstattes af eget hjem.Også fjernundervisning er muligt med hurtigt bredbåndsnet, så undervisning og ud-dannelse fra uddannelsesinstitutionerne og fra den store verden kan komme til lands-byen.Regering, regioner og kommuner må stå sammen for hurtigst muligt at få hurtigtbredbåndsnet og mobildækning i vore landsbyer og landdistrikter.På dette vigtig område samarbejder Landsbyerne i Danmark med Dansk Energi ogchefkonsulent Thomas Woldiderich. Regeringen har udpeget Bornholm som for-søgskommune. Landsbyerne i Danmark ser gerne, at Langeland også bliver for-søgskommune. Derfor har der været afholdt møde med Langelands borgmester Bjar-ne Nielsen, Thomas Woldiderich fra Dansk Energi, Folmer Riis og undertegnede fraLandsbyerne i Danmark.Forsamlingshusene på finansloven.Intet andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet aflokalbefolkningen. I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbysamfunde-nes dagligstue.De gamle huse har dannet en naturlig ramme om utallige aktiviteter og et værdifuldtfolkeligt fællesskab. Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lodsig inspirere af tiden, og som satte sig uudslettelige spor i lokalsamfundene og i sam-fundsudviklingen.Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde for den folkelige kul-tur og for demokratiets udvikling. En rolle som forsamlingshusene også har i 2014.Men desværre kniber det for flere og flere forsamlingshusbestyrelser at skaffe midlertil større renoveringer, så som nyt tag, nye vinduer, nyt køkken, bedre sanitære for-hold osv. Resultatet er, at 50 af vore ca. 1300 forsamlingshuse i løbet af de sidste 10år har måttet dreje nøglen.Kommunerne er forsamlingshusene venlig stemt, men de kommunale tilskud rækkerikke langt. Ligeledes støtter LAG-bestyrelserne i mange kommuner med mindre be-løb, f. eks. en opvaskemaskine eller et nyt komfur. Men til de store og afgørende in-vesteringer er der ingen hjælp at få.På Vestfyn, har Steen Kjær Jensen taget initiativ til et nyt og spændende samarbejdemellem forsamlingshuse og sognegårde. Forsamlingshuse og sognegårde er lokalsam-fundets fælles mødested, og en tættere kontakt kan styrke økonomien og det lokalesammenhold.”Landsbyerne i Danmark” og ”Danmarks Forsamlingshuse” foreslår, at forsamlings-husene kommer på finansloven og optages på den kulturelle kanon.
5
Kulturministeriet har økonomisk støttet udarbejdelsen af en ”Forsamlingshusredegø-relse” forfattet af stadsarkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv og professor Jo-hannes Nørgaard Frandsen, SDU.Under udarbejdelse af redegørelsen har der været afholdt to møder mellem de to for-fattere, formanden for Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Anders Sørensen,formanden for Fyns Forsamlingshusforening Hans Erik Hansen, kasserer i LID, Fol-mer Riis og undertegnede fra Landsbyerne i Danmark. Redegørelsen er færdig isommeren 2014.Riv ned og byg nyt.Danmark har i dag på landet mere end 100.000 tomme landbrugsbygninger og over10.000 boligruiner, hvoraf ca. halvdelen er forladt som bolig. Mange landsbyer oglanddistrikter trues af forfald. Derfor må der gøres noget.Folketinget har da også afsat en nedrivningspulje på 400 millioner kroner plus 75millioner kroner fra byfornyelsespuljen. Alle kommuner kan søge. Det er kommuner-ne, der administrerer ordningen og står for nedrivningen.Det skønnes, at det vil koste knap 8 milliarder kroner, hvis alle tomme landbrugsbyg-ninger og boligruiner skal rives ned og køres på en kontrolleret lodseplads.Set i det lys, når vi ikke langt med de afsatte 400 millioner kroner. Men kommunernehar en mulighed for både at fjerne flere ruiner og skabe ny aktivitet.Første mulighed er, at nedrivningsmaterialerne genbruges og ikke køres på kontrolle-ret lodseplads. Derfor burde det være nedbrydningsfirmaer, der havde opgaven medat fjerne tomme bygninger og ruiner. Nedrivningsprisen pr. bygning/ruin kunne her-med halveres.Anden mulighed er at give en byggetilladelse på den tomme grund. Hermed kan deropføres en ny bolig, en ferielejlighed eller en mindre håndværksvirksomhed.Tredje mulighed er politisk at støtte håndværk og småindustri i at etablere sig i tom-me bygninger på landet. Af de over 100 tusinde tomme landbrugsbygninger er måskehalvdelen i så god stand, at de kan blive gode begynderrammer for iværksættere,håndværk og småindustri. Vi skal rive ned og bygge nyt.Fem fynske iværksættere.Efter en positiv afslutning på den nordfynske anlægsgartner Brian Kristensens land-kendte sag, besluttede ”Landsbyerne i Danmark” at sætte fokus på fem andre fynskeiværksættersager. Brian Kristensen fik som bekendt, efter tre kommunale afslag, medsin fjerde ansøgning tilladelse til at opføre en mindre hal i landzone. Tilladelsen blevikke anket til Natur- og Miljøankenævnet.De fem landzonesager er: ”Folmers Transport” (Jan Skovlund Hansen), Nyborg kom-mune, ”Hjulby Automatdrejning” (Jacob Petersen), Nyborg kommune, ”Vester Sker-ninge Bilerne” (Ejner Larsen), Svendborg kommune, ”Lokalsmeden” (Morten Ger-
6
vig), Faaborg-Midtfyn kommune og ”Karsten Lykkegaard”, Faaborg-Midtfyn kom-mune.Efter et møde på Christiansborg med formanden for ”Udvalget for Landdistrikter ogØer” Hans Christian Schmidt, blev der aftalt en besigtigelse på Fyn den 15. oktober2012. Fra Folketinget deltog Hans Chr. Schmidt, Erling Bonnesen og Lars ChristianLilleholt. De tre kommuner var repræsenteret ved politikere og embedsmænd.Virksomhederne ”Folmers Transport” og ”Vester Skerninge Bilerne” mangler pladsog ønsker at flytte til to tomme gårde i landzone, som de har købt. ”Hjulby Auto-matdrejning” ønsker en virksomhedsudvidelse. ”Karsten Lykkegaard” ønsker, i sam-me størrelsesforhold, at erstatte gamle bygninger med nye. Smedemester Morten Ger-vig ønsker at anvende en hobbyhal på sin grund til smedeværksted.Der var under besigtigelsen bred enighed om det fornuftige i ansøgningerne og i, atder skulle arbejdes politisk videre med de fem fynske iværksættersager.Den 7. oktober 2013 var Hans Chr. Schmidt igen på Fyn. Jan Skovlund Hansen, ”Fol-mers Transport”, Ejner Larsen, ”Vester Skerninge Bilerne” og smedemester MortenGervig blev besøgt. Hjulby Automatdrejning og Karsten Lykkegaard havde fået derestilladelser.Borgmester Kenneth Muhs, Nyborg og borgmester Lars Erik Hornemann, Svendborgdeltog. Begge borgmestrer var positive og ville arbejde for, at de to virksomheder fiktilladelse til at flytte til landzone, hvor de kunne få den fornødne plads.Landsbyerne i Danmark arbejder på, at smedemester Morten Gervig, Gultved af Faa-borg-Midsfyn kommune får tilladelse til at bruge sin opførte til smedeværksted.Morten Gervig skrev for år tilbage under på kun at bruge sin hal til hobby brug. Mor-ten Gervig må i dag leje en hal på en industrigrund i Kværndrup.Planloven liberaliseres.”Udvalget for Landdistrikter og Øer” afholdt den 7. november 2012 på Christians-borg en høring om planloven, landsbyer og landdistrikter. Som formand for ”Lands-byerne i Danmark” var undertegnede inviteret til at holde et indlæg om de fynskeiværksættere.Indlægget blev i en skrivelse af 16. januar 2013 sendt til miljøminister Ida AukenDen 11. februar 2013 svarer miljøministeren skriftligt (svar på spørgsmål nr. 44).Ministeren skriver blandt andet: ”Jeg er enig i, at gode vilkår for virksomheder ilandzone er vigtigt. Men jeg er ikke enig i, at planloven er en hindring for vækst ogudvikling.Med god planlægning er det muligt at skabe råderum for vækst og udvikling i bådebyerne, landsbyerne og i landdistrikterne, uden at vi ødelægger de natur- og land-skabsværdier, som gør det attraktivt at bo på landet, både nu og i fremtiden”.I svaret gør miljøministeren samtidig opmærksom på, at hun den 7. februar 2013 harfremsat et lovforslag til ændring af planloven. I ”notat om lovforslag til ændring afplanloven” står blandt andet: ”Lovforslaget indfører en landdistriktsbestemmelse, dergiver nye muligheder og omfatter alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommu-ner.
7
Bestemmelsen giver i de vanskeligt stillede landdistrikter bedre muligheder for etab-lering af helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjorte bygninger og muliggør ogsåudvidelser af erhverv etableret i overflødiggjorte bygninger.Landsbyerne i Danmarks forslag.For at drøfte lovforslaget med landsbyernes minister, mødtes Landsbyerne i Dan-mark, den 22. februar 2013 i ministeriet med landsbyminister Carsten Hansen. FraLandsbyerne i Danmark deltog Folmer Riis, Steen Kjær Jensen, William Jensen ogCarsten Abild.Landsbyerne i Danmark forslag var, at kommunerne, i stedet for at udpege ”de van-skeligt stillede landdistrikter” udpegede de miljøfølsomme områder i kommunen.Uden for de miljøfølsomme områder i landzonen, kunne lempelser af planloven såvære gældende.Landsbyminister Carsten Hansen var forstående over for forslaget, og ville bringe detvidere til miljøminister Ida Auken. Desværre medførte anden og tredje behandlingenaf lovforslaget i Folketinget ingen ændringer.Det er nu op til kommunerne at udpege ”vanskeligt stillede landdistrikter”. Landsby-erne i Danmarks forslag, hvor det var de miljøfølsomme områder i kommunen, derblev udpeget, ville have været lettere for kommunen at administrere og bedre for mil-jø, natur og landsbysamfund.Kollektiv trafik er vigtig for landsbyerne.Med kommunalreformen i 2007 blev statens tilskud til den kollektive bustrafik delt ito puljer. Regionerne fik ca. 800 millioner kroner til den regionale buskørsel, ogkommunerne ca. 800 millioner kroner i ekstra bloktilskud til den kommunale buskør-sel.Med to driftsherre (kommuner og regioner) frygter Landsbyerne i Danmark for denkollektive trafik på landet. Og meget tyder da også på, at den bliver dårligere og dår-ligere.Uden kollektiv trafik kan borgere på landet uden bil, f. eks. pendlere og ældre med-borgere, ikke blive boende eller bosætte sig i et landsbysamfund.Det samme gælder for familier med uddannelsessøgende unge, hvilket også vil ram-me vore mindre landgymnasier. Ligeledes vil virksomheder og arbejdspladser på lan-det blive ramt. Landsbyerne i Danmark ønsker en revision af lovgivningen.Foreningens næstformand Steen Kjær Jensen arbejder ihærdigt, sammen med Assenskommune og landdistriktsrådet i Assens Kommune, på at bevare de mindre togstatio-ner. På strækningen mellem Middelfart og Odense drejer det sig om fire stationer. Påstrækningen mellem Odense og Svendborg står fem stationer i fare for at blive lukket.Nedlægges de mindre togstationer vil det ramme landområderne hårdt.
8
Vestervig ”Årets Landsby 2013”.”Årets Landsby 2013” blev Vestervig i Thy,Thisted Kommune.Konkurrencen om at blive ”Årets Landsby har været afholdt 19 gange.Landsbyerne i Danmark siger en stor tak til de 20 deltagende landsbyer i 2013 forderes store indsats i konkurrencen om titlen ”Årets Landsby 2013”.De 20 indsendte ansøgninger er enestående kildemateriale, som vi har fået lov til atoverdrage Syddansk Universitet til gavn for den videre landsbyforskning.”Årets Landsby” har været: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge,Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde,Bagenkop, Vrads og Vestervig.Temaet for 2013 var: ”Landsbysamfund i udvikling gennem mere bosætning, flere ar-bejdspladser, bedre kommunikation”.De 20 deltagende landsbysamfund i 2013 er: Herringløse, Torup, Nørhalne, Lohals,Høve, Krogsbølle, Sig, Gl. Ry, Gjerrind, Ugelbølle, Egebjerg, Kirke-Værløse,Borbjerg-Hvam, Vestervig, Besser, Brylle, Hylke, Overlade, Tandslet, Trømmelstrup.Dommerkomiteen består af fhv. indenrigsminister Britta Schall Holberg, Hagenskov -fhv. borgmester Lindor Nielsen, Roskilde - viceborgmester Peter Christensen, Tønder- bestyrelsesmedlem i LID Ole Lindholdt, Ribe - foreningsmedlem fhv. gårdejer An-dreas Andreasen, Vester Vedsted.I dommerkomiteens begrundelse for at vælge Vestervig som ”Årets Landsby 2013”siger komiteens formand Britta Schall Holberg blandt andet: ”Fælles for de 20 del-tagende landsbysamfund er det folkelige engagement, ildsjæle, fællesskab, frivillig-hed og medbestemmelse.Vestervig er det gode eksempel på ovenstående. For få år siden var Vestervig prægetaf forfald og tristhed. I dag sprudler Vestervig af nye projekter og optimisme. Nyeborgere flytter til, nye arbejdspladser opstår og i sommeren 2013 blev der etableret fi-bernet i byen. En handlekraftig og tålmodig Håndværker- og Borgerforening står bag.Opskriften på succes er uddelegering til begejstrede frivillige, der har skabt initiativ,iderigdom og fællesskab”.Søndag, den 27. oktober 2013 festede Vestervig. Hele byen flagede. En pigegarde gikgennem byen. Flere hundrede borgere var samlet i hallen. Formanden for dommerko-miteen Britta Schall Holberg holdt begrundelsestalen. Vestervig fik overrakt flisenmed ordene: Vestervig, Årets Landsby 2013. Thisteds borgmester talte og lykønske-de. Formanden for Håndværker- og Borgerforeningen Keld Jensen talte og takkede.Landsbyernes minister kunne desværre ikke komme, men et lykønskningsbrev blevlæst op. Flere taler, underholdning, kaffe og kager.Stråtækte bygninger skal bevares.”Landsbyerne i Danmark” var den 30. januar 1996 med til at stifte Foreningen Strå-tag. Formålet var at bevare de mange smukke, stråtækte bygninger, der var i stærktforfald. Foreningen Stråtag har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at bevarelandsbyernes og landdistrikternes stråtækte huse. Også på det faglige og praktiske
9
område har foreningen gjort en betydningsfuld indsats. Derfor har vi i dag tømrere,tækkemænd med flere, der kan det gamle håndværk, at tække huse.Fra slutningen af 1990erne og frem til omkring 2007 har antallet af stråtækte bygnin-ger ligget nogenlunde stabilt på omkring 40.000, men nu er tilbagegangen inde inoget nær frit fald.Derfor mødtes den 8. august 2012 på Blommenslyst Kro følgende foreninger og fag-folk: Foreningen Stråtag, ”Landsbyerne i Danmark”, Landsforeningen for Bygnings-& Landskabskultur, Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Tækkemandslaug/DanskByggeri, Jysk Tækkemandslaug og Østfyns Museer.Efter et godt og konstruktivt møde sendte formanden for Foreningen Stråtag, TorbenLindegaard en henvendelse til Carsten Hansen. Ministeren har videresendt henven-delsen til kulturministeren. Der er endnu ikke aftalt et møde. Landsbyerne i Danmarkhåber på snarligt møde med kulturministeren.På studietur med Folketingsudvalg”Landsbyerne i Danmark” har, som det fremgår af ovenstående, i det forløbne år haftet meget positivt samarbejde med Folketingets ”Udvalg for Landdistrikter og Øer” ogmed udvalgets formand Hans Christian Schmidt.Det gode samarbejde har medført, at Landsbyerne i Danmark er blevet inviteret medudvalget på studieture i landets fem regioner.Folmer Riis har været med udvalget på Bornholm. Sten Kjær Jensen i RegionSjælland med øer og i Limfjordsområdet, William Jensen på Sydfyn og det sydfynskeøhav og Carsten Abild i Region Syddanmark. Til efteråret kommer der studieture tilRegion Midtjylland og til Region Nordjylland.Studieturene har været godt tilrettelagt og har udvirket, at politikere og landsbysam-fund, bedre kan ” trække på samme hammel” i den fælles indsats for vækst og udvik-ling i vore landsbyer, landdistrikter og øsamfund.Generalforsamling og fire bestyrelsesmøder.”Landsbyerne i Danmark” har siden sidste generalforsamling, den 19. april 2013, af-holdt fire bestyrelsesmøder: Den 10. juni 2013 – den 7. august 2013 – den 3. decem-ber 2013 – den 5. marts 2014. Bestyrelsesmøderne blev afholdt hos Steen Kjær Jen-sen, tak til Steen for husly.Generalforsamlingen, den 19. april 2013 blev sædvanen tro afholdt på Karoline Cafe-teria, Brovejen 386, Middelfart. Formand Carsten Abild og bestyrelsesmedlemmerPalle Frederiksen, William Jensen og Hans Christensen var på valg (formanden væl-ges i ulige år).Til dette års generalforsamling, den 29. april 2014 er Steen Kjær Jensen, Sonja Nimog Folmer Riis på valg.Landsbyerne i Danmarks æresmedlem Niels Henrik Carlsen er landsforeningens re-præsentant i Danmarks Samfundet.
1
Landsbyerne i Danmarks bestyrelsesmedlemmer har haft et travlt år. Ud over de firebestyrelsesmøder har vi været til flere konferencer og landsbymøder. Folmer Riis harværet til IT konference i Århus som foredragsholder og til årsmøde i ”Frie Bønder”.Steen Kjær Jensen har været i Løgumkloster til konference for menighedsråd. Steenhar her præsenteret en samarbejdsmodel mellem sognegårde og forsamlingshuse.Folmer Riis, Steen Kjær Jensen og William Jensen har flere gange deltaget til borger-møder med landsbyindlæg og foredrag.En ægte ildsjæl er gået bort.Landsbyerne i Danmarks mangeårige næstformand og tidligere formand Hans Chri-stensen, Højen afgik i november 2013, efter længere tids sygdom, ved døden. Lands-byerne i Danmark og landsbybevægelsen mistede hermed en ægte ildsjæl, der brænd-te for Danmarks landsbysamfund.Hans Christensens store landsbyindsats begyndte i 1981, hvor Hans tog initiativ til atoprette Højen beboerforening. I flere år var han foreningens formand. Hans forstodhurtigt, at kampen for at bevare Højen som et levende landsbysamfund også var kam-pen for Danmarks mange andre landsbysamfund. Hans meldte sig derfor under faner-ne i Landsbyerne i Danmark.Hurtigt blev Hans et aktivt bestyrelsesmedlem. Aften efter aften holdt han foredrag iDanmarks mange forsamlingshuse, hvor han gav mange praktiske og gode råd i kam-pen for at bevare, landsbyskolen, børnehaven, nærbutikker, hjælpe iværksættere,håndværkere og andre erhvervsdrivende. Hans deltog i mange møder og konferencerlandet over og var med til adskillige møder på Christiansborg med ministre og andrepolitikere.I 19 år var Hans med i dommerkomiteen, der udpegede ”Årets Landsby”. Som for-mand og mangeårig næstformand opfattede Hans det som sin livsopgave at kæmpefor Danmarks mange landsbysamfund og for landsbykulturen. En ægte ildsjæl er gåetbort.Travlhed i hverdagen.Landsbyerne i Danmark har i 20 år kæmpet for skiltet automatisk hastighedskontrol(stærekasser). Vi har på vegne af landsbyer med store fartproblemer flere gange hen-vendt os til minister og Folketing for at få opsat stærekasser. Men det er desværreendnu ikke lykkedes at få en stærekasse sat op i en landsby. Landsbyerne i Danmarker modstander af de anonyme fotovogne.Flere kommuner har planer om af lukke de små valgsteder, hvilket først og fremmestvil ramme landbefolkningen og forsamlingshusene. Odense kommune har desværrebesluttet at lukke valgstedet i Allesø Forsamlingshus, Ravnebjerg Forsamlingshus,Brændekilde Forsamlingshus og Davinde Forsamlingshus. Landsbyerne i Danmarkhar protesteret i den fynske presse.
1
Banker og sparekasser har landet over planer om at lukke filialer i flere landsbysam-fund. I Middelfart Kommune planlægges nedlæggelse af fem lokale banker/sparekas-ser. Landsbyerne i Danmark støtter lokalbefolkningen i deres kamp for at beholdeden lokale bank/sparekasse.Flere og flere landsbysamfund får en landsbypedel. Det sker gennem et samarbejdemed kommunen. Det er en god og fornuftig ordninger, hvor landsbypedellen er medtil at passe f. eks. landsbyens grønne områder, gadekær, forsamlingshus, legepladsosv. Landsbypedellen, de lokale råd og foreninger, ildsjælene og landsbybeboernesstore indsatsmed kan udvirke, at landsbysamfundene overtager flere og flere offentli-ge opgaver. En udvikling Landsbyerne i Danmark støtter.Tak til bestyrelsen, dommerkomiteen, medlemmerne og pressen.Det har igen været et travlt år. En stor tak til bestyrelsen for dens store arbejde oginteresse for landsbyarbejdet. Også en stor tak til trofaste deltagere ved bestyrelses-møderne Hans Erik Hansen, N. H. Carlsen og Andreas Andreasen.En stor tak til dommerkomiteen, der igen har ydet en stor indsats med at gennemlæsede 20 ansøgere til ”Årets Landsby 2013”.Også en stor tak til medlemmerne for mange henvendelser og for det gode samar-bejde. Uden interesserede og aktive medlemmer, ildsjæle, beboerforeninger, borger-foreninger, lokalråd, landsbyråd, forsamlingshusbestyrelser med flere eksisteredelandsbysamfundene ikke.Landsbyerne i Danmark bliver meget ofte kontaktet af pressen, og vi henvender osogså flittigt til medierne, når der har været aktuelle landsbyemner. En stor tak til pres-sen for det gode samarbejde.Foreningens hjemmeside (www.landsbyerne-i-danmark.dk) besøges flittigt, og jeg vilgerne sige en stor tak til Torben Jørgensen for hans store arbejde med at holde hjem-mesiden spændende og aktuel.pbvCarsten Abildformand
NB: Støt Landsforeningens arbejde – bliv medlem(enkeltpersoner kr. 100 - foreninger kr. 300).

giro 10 22 84 25

(husk navn og adr. og gerne e-mailadr.)

eller

ved bankoverførsel reg. nr.

1199

(Danske Bank), konto nr.

10 22 84 25

(husk navn og adr. og gerne e-mailadr.)

eller

ved henvendelse til [email protected] eller [email protected]Meddel e-mailadr. så vil vi løbende orientere om foreningens arbejde.