Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 144
Offentligt
1363183_0001.png
1363183_0002.png
1363183_0003.png
1363183_0004.png
1363183_0005.png
1363183_0006.png
1363183_0007.png
1363183_0008.png
1363183_0009.png
1363183_0010.png
1363183_0011.png
1363183_0012.png
1363183_0013.png
1363183_0014.png
1363183_0015.png
Analyse af apotekernes recept-korrektioner i 2013
Februar 2014
IndholdsfortegnelseResumé ............................................................................................................................................ 3Indledning ....................................................................................................................................... 4Formål med undersøgelsen .......................................................................................................... 4Baggrund ......................................................................................................................................... 4Metode ............................................................................................................................................. 5Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................ 5Kategorisering af kliniske receptkorrektioner ................................................................... 5Opregning til landsplan ......................................................................................................... 6Resultater og sammenligning med 2008-undersøgelsen .......................................................... 7Datagrundlag ........................................................................................................................... 7Receptkorrektioner ................................................................................................................. 7Opregning af receptkorrektioner til landsplan ................................................................... 7Udstedertyper .......................................................................................................................... 8Årsager til kliniske receptkorrektioner ............................................................................... 8Diskussion .................................................................................................................................... 10Metoden og underestimering af resultater ........................................................................ 10Kodning ................................................................................................................................. 11Variation i korrektionsandelen .......................................................................................... 11Sammenligning med tidligere undersøgelser ................................................................... 11Konklusion ................................................................................................................................... 12Bilag: Analyse af bortfald og repræsentativitet af deltagerne ireceptkorrektionsundersøgelsen ................................................................................................ 14
2
ResuméHver dag foretager alle apoteker receptkorrektioner, som kan være administrative ellerkliniske, med direkte betydning for patientens behandling. Administrative korrektionerer som udgangspunkt ikke potentielt alvorlige, mens kliniske korrektioner både kan væ-re potentielt alvorlige og potentielt ikke-alvorlige.Denne undersøgelse dokumenterer omfanget og typen af de potentielt alvorlige kliniskereceptkorrektioner foretaget på de danske apoteker. Data er indsamlet retrospektivt på41 danske apoteker i perioden januar til september 2013. De daglige receptkorrektioner erregistreret i et elektronisk system på apotekerne.Resultaterne fra en tidligere tilsvarende men prospektiv undersøgelse udarbejdet af Læ-geforeningen og Danmarks Apotekerforening fra december 2008 viste, at apotekerne år-ligt foretager over 100.000 administrative og kliniske receptkorrektioner tilsammen.I nærværende undersøgelse er der inkluderet i alt 5.761 kliniske korrektioner fra de 41apoteker. Der er foretaget kliniske receptkorrektioner på i alt 0,16 % af alle receptordina-tioner, som blev ekspederet på de deltagende apoteker i den periode, hvor de har indsendtregistrerede receptkorrektioner. Omregnet til landsplan skønnes det på denne baggrund,at apotekerne årligt foretager ca. 57.000 kliniske receptkorrektioner. Det samlede antalreceptkorrektioner - både kliniske og administrative – skønnes at være ca. 103.000.Den hyppigste type receptkorrektion er fejl i lægemidlets dosering, som står for 30 pro-cent af alle de kliniske receptkorrektioner. Herefter følger fejl, som henholdsvis relaterersig til lægemidlets styrke, selve lægemidlet og til lægemiddelformen. De fire hyppigstetyper kliniske receptkorrektioner er de samme i nærværende undersøgelse som i 2008-undersøgelsen.2008-undersøgelsens resultater viste, at der blev foretaget kliniske receptkorrektioner på0,18 % af alle receptordinationer. 2008-undersøgelsen inkluderede en alvorsscore af denenkelte receptkorrektions potentielle alvorlighedsgrad. Undersøgelsen viste, at apoteker-ne i 0,007 % af alle receptekspeditioner foretog en receptkorrektion, som uopdaget villekunne føre til en hospitalsindlæggelse af selv ikke-sårbare patienter. På landsplan blevdette skønnet til 2.645 korrektioner pr. år - eller 7 forhindrede indlæggelser pr. dag.Nærværende undersøgelse har en retrospektiv dataindsamlingmetode modsat 2008-undersøgelsen, som var prospektiv. Det er derfor forventligt, at aptekernesindrapportering af data til nærværende undersøgelse er underestimeret i forhold til 2008-undersøgelsen.Det vurderes derfor, at omfanget af receptkorrektioner sandsynligvis ikke har ændret sig ibetydelig grad siden 2008-undersøgelsen.
3
IndledningApotekerne samarbejder i hverdagen med lægerne for at minimere fejl omkring borger-nes lægemiddelanvendelse. Apotekerne er ifølge lovgivningen forpligtede til at afklareog dokumentere fejl og mangler fundet i forbindelse med receptkontrol.I december 2008 estimerede en omfattende undersøgelse foretaget af Lægeforeningen ogDanmarks Apotekerforening i fællesskab, at hele apotekssektoren foretog over 100.000korrektioner af recepter i 2007. Langt fra alle disse korrektioner ville have forårsaget pa-tientsikkerhedsmæssige problemer. Administrative korrektioner er som udgangspunktikke potentielt alvorlige. De kliniske receptkorrektioner er den gruppe af receptkorrekti-oner, der besidder den største potentielle sundhedsrisiko for patienterne, hvis fejlene ikkeopdages.
Formål med undersøgelsenFormålet er at dokumentere omfanget af de kliniske receptkorrektioner på apotekerne.Det er vigtigt for at kunne belyse apotekets funktion i forhold til at sikre, at patienternefår udleveret den rette medicin i den rette styrke, mængde og dosering. Det undersøgesher gennem en analyse af kliniske receptkorrektioner i 2013 indsamlet fra et udsnit afdanske apoteker.
BaggrundDanmarks Apotekerforening har med denne undersøgelse foretaget fire undersøgelser afreceptkorrektioner på apotek inden for de sidste otte år. De har alle bidraget til at klar-lægge apotekets rolle i det danske sundhedsvæsen vedrørende borgernes lægemiddelan-vendelse. Samtidig har undersøgelserne dokumenteret fokusområder, hvor læger og apo-teker i fællesskab kan forbedre deres fortløbende samarbejde og formindske risikoen forfejl i fremtiden til gavn for danske patienters lægemiddelanvendelse.Apotekets korrektioner af recepter blev først undersøgt i 2005 i et samarbejde mellemDansk Selskab for Patientsikkerhed og Danmarks Apotekerforening i projektet "Apote-kets forebyggelse af fejl". I dette projekt blev 976 receptkorrektioner indsamlet retrospek-tivt fra 40 deltagende apoteker og derefter kategoriseret og alvorsvurderet. Korrektionervedrørende kliniske forhold udgjorde i denne undersøgelse 51,3 % af alle korrektioner.Danmarks Apotekerforening foretog i 2006 en retrospektiv receptkorrektionsanalyse meddet formål at opnå et samlet overblik over receptkorrektioner på sektorplan, som en op-følgning på "Apotekets forebyggelse af fejl". I undersøgelsen blev data indsamlet og del-vist bearbejdet på hvert enkelt af de 41 deltagende apoteker. Resultatet af undersøgelsenviste, at ca. 60 % af korrektionerne kunne tilskrives administrative forhold og 40 % kun-ne tilskrives kliniske forhold. Der blev i undersøgelsen ikke vurderet på alvoren af kor-rektioner omhandlende kliniske forhold.Lægeforeningen og Danmarks Apotekerforening udarbejdede, som omtalt i indledningen,i december 2008 en dybdegående undersøgelse af apotekernes receptkorrektioner. Herdokumenterede man omfanget, typen og alvoren af receptkorrektioner foretaget på en re-præsentativ stikprøve af danske apoteker i november 2007. Denne undersøgelse vurdere-de netop alvoren af de registrerede receptkorrektioner.Undersøgelsen viste, at apotekerne foretog korrektioner ved 0,33 % af de ordinationer,som blev ekspederet på de deltagende apoteker i november måned 2007. Omregnet tillandsplan skønnes det, at apotekerne hvert år foretager over 100.000 receptkorrektioner.
4
Blandt korrektionerne fandtes 790 korrektioner (34 % af alle indsamlede korrektioner),som kunne være potentielt alvorlige for patientens helbred. Langt størstedelen af de po-tentielt farlige korrektioner var af klinisk karakter. Af de 790 korrektioner var 144 af enalvorlighedsgrad, som ville kunne påvirke patientens behandling i en sådan grad, at enindlæggelse kunne komme på tale. Heraf vurderedes 47 at ville få konsekvenser for ikkesårbare patienter. Dette svarer til skønnet 2.645 korrektioner på landsplan pr. år eller 7pr. dag, hvor apoteket forhindrede en mulig patientindlæggelse.En undersøgelse fra 2012 offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Jour-nal of Clinical Pharmacy og gennemført af Ph.d.-studerende Anton Pottegård fra Syd-dansk Universitet estimerede, at apotekerne finder og retter fejl i op mod 1 % af dansker-nes recepter svarende til 550.000 recepter årligt. Heraf er 175.000 af klinisk karakter.Et nyt elektronisk registreringssystem for receptkorrektioner har givet mulighed for at fo-retage en ny vurdering af omfanget af de alvorligste receptkorrektioner, dvs. de kliniske.Ved at anvende resultaterne fra den dybdegående analyse af receptkorrektioner i 2008 vildenne analyse belyse receptkorrektionernes omfang og art. Derudover kan denne under-søgelse forøge det generelle vidensniveau og dermed bidrage til at sikre en endnu størrepatientsikkerhed vedrørende borgernes lægemiddelbrug.
MetodeDataindsamlingsmetodeDenne undersøgelse er foretaget ved en retrospektiv indsamling af receptkorrektioner fo-retaget i 2013. En retrospektiv undersøgelse er valgt, idet et nyt elektronisk dataindberet-ningssystem for receptkorrektioner er blevet taget i brug på mange apoteker i forbindelsemed arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det muliggør en struktureretelektronisk dataindsamling i denne undersøgelse.Apotekernes forsknings- og uddannelsescenter Pharmakon har udviklet skemaet somredskab for apotekerne til håndtering af receptkorrektioner. Ifølge lovgivningen er apote-kerne forpligtet til at dokumentere receptkorrektioner, men altså ikke forpligtede til spe-cifikt at anvende dette skema. Over halvdelen af apotekerne har dog på et tidspunkt an-vendt det elektroniske indberetningssystem, men har ikke nødvendigvis anvendt detkonsekvent.Alle apoteker er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen under den forudsætning, atde har anvendt det elektroniske registreringssystem i 2013. Størstedelen af de 41 delta-gende apoteker har anvendt det elektroniske registreringssystem i hele 2013. Tidsperio-den for de indsamlede data, som anvendes i denne undersøgelse, er fastsat fra 1. januar2013 til 30. september 2013. I enkelttilfælde, hvor apotekerne ikke har anvendt det elek-troniske registreringssystem for hele 2013, er den senest benyttede registreringsperiode i2013 anvendt.En retrospektiv dataindsamlingsmetode vil, sammenlignet med en prospektiv metode,indebære risiko for en underregistrering af receptkorrektionerne. Årsagen kan være, atapotekerne ved den prospektive metode i endnu højere grad er bevidste om at inkluderesamtlige receptkorrektioner i rapporteringen.
Kategorisering af kliniske receptkorrektionerDenne undersøgelse fokuserer udelukkende på de kliniske receptkorrektioner og de bag-vedliggende fejl og mangler i recepterne. De kan både være potentielt alvorlige og poten-tielt ikke-alvorlige. Selve kategoriseringen af de kliniske receptkorrektioner i det elektro-5
niske registreringsskema er identisk med operationaliseringen af kliniske korrektioner iLægeforeningen og Danmarks Apotekerforenings undersøgelse fra 2008. Det sætter inde-værende analyse i en fordelagtig situation i forhold til direkte at kunne sammenligne re-sultaterne af de to undersøgelser.De kliniske korrektioner opdeles i ni forskellige hændelsesgrupper:Figur 1: Underkategorier for kliniske receptkorrektioner:Inddeling af de kliniske korrektioner i forhold til:LægemidletStyrkenMængdenLægemiddelformenDoseringenVarighed af behandlingenIndikationDobbeltordinationMonitorering (allergi)Kilde: Pharmakon & Danmarks ApotekerforeningApotekerne har indsendt data for 2013 via et skema i det elektroniske registreringssy-stem. Indtastningen og registreringen af receptkorrektioner er således foretaget på detenkelte apotek. Apotekerne har således kunnet dokumentere såvel administrative re-ceptkorrektioner som kliniske. De administrative receptkorrektioner er imidlertid ikkeinkluderet i denne undersøgelse, fordi flertallet af apotekerne ikke konsekvent har an-vendt det elektroniske skema til at dokumentere administrative receptkorrektioner, daapotekerne har anvendt andre metoder til registrering af disse.Idet skemaet er udviklet som en rettesnor og et redskab for apotekerne, har de haft mu-lighed for teknisk selv at kunne tilpasse skemaet i det elektroniske registreringssystemtil deres egne behov. Langt størstedelen af de indberettede skemaer har anvendt stan-dardkategoriseringen af typerne af receptkorrektionerne, hvilket netop er i fokus for den-ne undersøgelse. Flere apoteker har benyttet sig af muligheden for at udbygge skemaetmed henblik på at forøge graden af dokumentation til internt brug.I visse tilfælde havde nogle af apotekerne dog også ændret i selve kategoriseringen af dekliniske receptkorrektioner, så det passede til deres egen anvendelse. For at sikre en kor-rekt anvendelse af det indberettede materiale foretog en farmaceut med solide apoteks-faglige kompetencer i disse særtilfælde en fortolkning af de ændrede kategorier og kode-de dem i overensstemmelse med standardkategorierne. I tvivlstilfælde blev receptkorrek-tionen frasorteret. Dette kan medføre en vis underestimering af det endelige antal recept-korrektioner.Alle personfølsomme data er udeladt af undersøgelsen.
Opregning til landsplanDet er undersøgelsens formål at estimere antallet og karakteren af de kliniske receptkor-rektioner på landsbasis på baggrund af indhentning af data fra det inkluderede udsnit afapoteker. Opregning til landsplan sker med udgangspunkt i Statens Serum Instituts læ-gemiddelstatistikdatabase, som leverer det samlede antal ekspederede recepter. I opreg-ningsgrundlaget er inkluderet såkaldte førstegangsreceptekspeditioner. Hvis der er taleom en ordination, som kan udleveres flere gange, registreres korrektionen kun på den6
første udlevering. Derfor er der i optællingen af det samlede antal ordinationer kun ud-valgt ekspeditioner af ordinationer til én gang eller første ekspedition af en flergangsor-dination.
Resultater og sammenligning med 2008-undersøgelsenDatagrundlagUndersøgelsens resultater er beregnet på materiale indsamlet fra 41 selvstændige apote-ker. Der var pr. 1. november 2013 241 selvstændige apoteker (224 moderenheder samt 17supplerende enheder). Hertil kommer 73 filialer, så der i alt var 314 receptekspederendeenheder. De 41 apoteker svarer til 17 pct. af alle apoteker.Tabel 1: Anvendte besvarelser og bortfaldAntalAndel af al-le apotekerApoteker i alt241100 %Indsendt korrektioner4619 %Fravalgt efter indsendelse52%Anvendte besvarelser4117 %Indberetninger fra 5 apoteker er efterfølgende fravalgt. For tre apoteker er årsagen, at re-gistreringerne ikke var blevet foretaget konsekvent. For de to øvrige har det ikke væretmuligt at gruppere de kliniske korrektioner i de definerede standardgrupper. For en meredetaljeret gennemgang se bilag ”Analyse af bortfald og repræsentativitet af deltagerne ireceptkorrektionsundersøgelsen 2013”.
ReceptkorrektionerDer er for de 41 inkluderede apoteker registreret 5.761 kliniske korrektioner i de inklude-rede perioder. I samme periode er der på de pågældende apoteker ekspederet 3.533.232førstegangsordinationer. Det betyder, at der i gennemsnit er foretaget kliniske korrektio-ner på 0,16 % af alle receptordinationer. Andelen af registrerede kliniske receptkorrektio-ner på apotekerne varierer fra 0,03 % til 0,50 %, og der er således en stor spredning blandtapotekernes andel af kliniske receptkorrektioner.Opregning af receptkorrektioner til landsplanFor at estimere, hvor mange korrektioner det svarer til på landsplan for ét år, er der fore-taget en opregning. Dels til et helt år og dels til hele sektoren. Ud fra Lægemiddelstati-stikdata er det opgjort, at der i 12-månedersperioden oktober 2012 til september 2013 var34.796.292 førstegangsordinationer. Med en korrektionsandel på 0,16 % for de kliniskekorrektioner betyder det, at der på et år skønnes at blive foretaget 56.736 kliniske korrek-tioner i hele sektoren. Endelig antages det, at den andel af korrektionerne, der er kliniskerelevante, svarer til andelen fra undersøgelsen i 2008, hvilket var 54,90 %. Antallet af re-ceptkorrektioner i alt – kliniske og administrative tilsammen - per år kan derfor estimerestil 103.344 på landsplan.Denne undersøgelse lægger sig derfor op ad 2008-undersøgelsens resultater, som tilsva-rende konkluderede, at apotekerne årligt foretager over 100.000 receptkorrektioner.
7
UdstedertyperResultaterne i Tabel 2 viser fordelingen af korrektioner på forskellige typer af receptud-steder. Fordelingen viser, at langt de fleste korrektioner stammer fra ordinationer frapraktiserende læger. Sidste kolonne beskriver til sammenligning fordelingen af udsteder-typer på alle recepter fra 2008-undersøgelsen.Tabel 2: Fordeling af korrektioner på receptudstedertype sammenlignet med 2008-undersøgelsens fordeling af alle recepter1LægetypeAntal korrek-Udstedertypens an-Fordeling af alle re-tionerPraktiserende lægeSpeciallægeSygehuslægeTandlægeVagtlæge2Ukendt/andetI alt2.78012647062218513.707del af samlet antalkorrektioner75,0 %3,4 %12.7 %1,7 %5,9 %1,4 %100 %cepter på udstedertypei 2008-undersøgelsen78,2 %5,3 %13,6 %1,6 %0%1,2 %100 %
Ovenstående tabel viser, at receptkorrektionernes fordeling på type af receptudstedendelæge ikke afviger fra fordelingen af alle recepter i 2008-undersøgelsen. Undersøgelsen gi-ver således ikke belæg for, at korrektionsandelen skulle være væsentlig forskellig mel-lem de forskellige udstedertyper.
Årsager til kliniske receptkorrektionerSom tidligere vist er der en række forskellige typer af kliniske receptkorrektioner. Tabel3 viser, at den hyppigste kliniske korrektionstype er korrektioner vedrørende dosering aflægemidlet, og tre ud af ti kliniske korrektioner i data udgøres således af denne kategori.De følgende hyppige registrerede korrektioner er henholdsvis korrektioner vedrørendelægemidlets styrke, selve lægemidlet og mængden deraf.
64,3 % af indberettede receptkorrektioner var behæftet med oplysninger om receptudsteder-type, og beregningen er fordelingen er beregnet på dette grundlag.2Kategorien ”vagtlæge” var ikke specificeret i 2008-undersøgelsen, men indgik under katego-rien ”praktiserende læge”.1
8
Tabel 3: Årsager til receptkorrektioner af klinisk karakterKliniske korrektioner ved ordinationerne (type)AntalLægemidletStyrkenMængdenDoseringenLægemiddelformenVarighed af behandlingenIndikationDobbeltordinationMonitorering (allergi)Anden klinisk korrektion903920841169576844245281185I alt: 5.761
Andel16 %16 %15 %30 %13 %1%4%5%0%0%I alt: 100 %
Forkert dosering af lægemidlet udgør som skrevet den største gruppe af korrektioner iundersøgelsen. Et eksempel på en fejldosering fra undersøgelsens data vedrører en forkertdosering af Primcillin, som er antibiotika. Patienten var et mindre barn, og lægen ordine-rede 1½ tablet 800 mg Primicillin 3 gange dagligt, svarende til en døgndosis på 3600 mg.Imidlertid må et barn på 28 kg højst få en daglig dosis på 1800 mg fordelt på 2-4 doser.Det vil sige, at lægen ved en fejl ordinerede den dobbelte dosis, hvilket den apoteksansat-te opfangede og sikrede, at det blev korrigeret.Et andet konkret eksempel vedrører en ordination af lægemidlet Marevan, som er et blod-fortyndende lægemiddel, som anvendes til forebyggelse og behandling af blodpropper.Lægen havde ordineret 2,5 mg Marevan 2 tabletter dagligt. Doseringen af Marevan skalnøje afpasses til den enkelte patient. Den ansatte på apoteket var opmærksom på dette,og det viste sig, at den rette dosis var 1½ tablet dagligt. En forkert dosering af det blodfor-tyndende lægemiddel kunne resultere i blødninger hos patienten.Den næststørste gruppe af kliniske receptkorrektioner vedrører styrken af lægemidlet. Éteksempel var en læges ordination på 1 tablet 250 mg dagligt af lægemidlet Diural, sombl.a. anvendes vanddrivende. Den rette styrke var 40 mg. Den forkerte styrke ville kunnegive patienten store gener i form af ekstra dehydrering og uønsket fald i blodtrykket.Den tredjestørste gruppe af kliniske receptkorrektioner vedrører selve lægemidlet. Detkan for eksempel være to lægemidler med samme virkning, hvilket kan få alvorlige kon-sekvenser for patienten. En læge havde ordineret de to lægemidler til behandlingen af enpatient, henholdsvis præparaterne Pradaxa og Persantin Retard, som begge er blodfor-tyndende. Apoteket henvendte sig til lægen, om hvorvidt patienten skulle have beggepræparater samtidig. Indtagelse af begge præparater samtidig kunne have ført til alvorli-ge bivirkninger i form af blødninger. Det resulterede i, at lægen slettede den ene ordina-tion.Tabel 4 viser resultaterne fra henholdsvis 2013 og 2008. Resultaterne fra 2013 understøt-ter resultaterne fra 2008. Ligesom i 2013 var de fire største kategorier forhold vedrørendedoseringen, styrken, selve lægemidlet og mængden deraf. De fire kategorier er tilmed desamme, hvis de rangeres efter andelsstørrelse af den samlede mængde af de kliniske re-9
ceptkorrektioner, om end andelen varierer lidt mellem de to undersøgelser. Det fremgåraf nedenstående tabel.Tabel 4: Årsager til receptkorrektioner af klinisk karakterKliniske korrektioner ved ordinationerne (type)Andel 2013LægemidletStyrkenMængdenDoseringenLægemiddelformenVarighed af behandlingenIndikationDobbeltordinationMonitorering (allergi)Anden klinisk korrektion16 %16 %15 %30 %13 %1%4%5%0%0%I alt: 100 %Andel i 200810 %26 %10 %27 %16 %0%5%5%1%0%I alt: 100 %
Ud over, at de fire største kategorier er identiske i de to undersøgelser, viser tabel 4 også,at andelen af korrektioner i de resterende kategorier i de to undersøgelser ligger tæt op adhinanden. Det underbygger muligheden for at foretage en direkte sammenligning af de toundersøgelsers resultater.
DiskussionMetoden og underestimering af resultaterDer er flere aspekter i denne undersøgelse, som kan have ført til en underestimering afdet reelle niveau af kliniske receptkorrektioner, som apotekerne foretager.For det første er dataindsamlingen, som tidligere beskrevet, foretaget retrospektivt.Apotekerne har ikke på forhånd været opmærksomme på, at denne undersøgelse villeblive foretaget. Derfor kan de have anvendt andre supplerende metoder til at registrerereceptkorrektioner og ikke indtastet alle kliniske receptkorrektioner i det elektroniskesystem. Det kan betyde, at nogle apoteker formentligt ikke har foretaget en fyldestgøren-de indtastning af receptkorrektioner i det elektroniske skema, som udgør undersøgelsensdatagrundlag.Apotekerne er i forbindelse med indsendelsen af deres korrektioner blevet bedt om at an-give, om registreringen er foretaget konsekvent i hele perioden fra januar til september2013. Ud fra data er der for nogle apoteker konstateret perioder, der ifølge apotekets før-ste oplysninger burde være dækket, men hvor der ikke er registreret nogen kliniske kor-rektioner. Ved kontakt til disse apoteker har de oplyst, at registreringen alligevel ikke ersket helt konsekvent i hele perioden. Det er sandsynligt, at der er flere apoteker inklude-ret i data, hvor den elektroniske registrering ikke er sket helt fyldestgørende, og at dereskorrektionsandel derfor er undervurderet, hvilket forklarer de store udsving i korrekti-onsandelen blandt apotekerne. Da undersøgelsen fra 2008 var af prospektiv karakter ogderfor ikke havde denne udfordring, er det forventligt, at aptekernes indrapportering afdata til denne undersøgelse er underestimeret i forhold til 2008-undersøgelsen.10
Denne forventning bekræftes af et andet forhold, hvilket er den relativt store spredning iandelen af kliniske receptkorrektioner blandt apotekerne. Variationen spænder fra 0,03% til 0,5 %. Det store spænd indikerer, at nogle apoteker måske ikke har været ligesånøjagtige med at notere alle korrektioner ind i det elektroniske skema som andre.For det tredje er der i databehandlingsprocessen sket en frasortering af enkeltereceptkorrektioner. Nogle apoteker havde indsendt receptkorrektioner, hvor det ikke varmuligt for en farmaceut at fastslå, om de tilhørte enten gruppen af administrative ellerkliniske receptkorrektioner. I disse tilfælde blev de enkelte receptkorrektioner frasorteret.Dette medfører en underestimering af det virkelige niveau, da det er forventligt, at enandel af disse er kliniske receptkorrektioner.
KodningKodningen af de enkelte kliniske receptkorrektioner er foretaget decentralt på de enkelteapoteker. Det kan medføre risiko for uensartet kodning af de kliniske receptkorrektioner.Apotekerne arbejder dagligt med kvalitetssikring, og de i undersøgelsen deltagendeapoteker anvender det elektroniske registreringssystem som udgangspunktprædefinerede kategorier for kodning af korrektionerne, hvilket er med til at strømlinekodningsprocessen. Det sundhedsfaglige personale på apoteket har derfor stærkeforudsætninger for at foretage kodningen.I de enkelttilfælde, hvor de deltagende apoteker ikke har anvendt de prædefineredekodningskategorier, har en farmaceut fra Danmarks Apotekerforening kodetreceptkorrektionerne i de rette kategorier. Ved tvivlstilfælde er korrektionerne blevetfrasorteret det endelige datasæt. Denne kodningsproces vurderes derfor at give etretvisende billede af typen af korrektioner, dog med en risiko for en mindreunderestimering af det endelige antal korrektioner.
Variation i korrektionsandelenI dette afsnit undersøges variationen i andelen af korrektioner i forhold til antallet af or-dinationer – også kaldet korrektionsprocenten – apotekerne imellem. Variationen i ande-len af kliniske korrektioner i forhold til antallet af ekspederede ordinationer er undersøgt.Det gøres for at sandsynliggøre, at det ikke kun er de mest ihærdige apoteker, der harvalgt at indsende receptkorrektioner. For de 41 inkluderede apoteker varierer andelen afde kliniske korrektioner fra 0,03 % til 0,50 % Gennemsnittet for de 41 apoteker er 0,16 %og medianen 0,15 %. Variationen viser altså en stor spredning i korrektionsandelen,hvilket tyder på, at det ikke kun er de mest ihærdige til at fange receptkorrektioner, derhar valgt at indsende deres korrektioner.Endeligt kan der være store forskelle i antallet af receptkorrektioner apotekerne imellem,fordi fejlene på recepterne, som personalet på apotekerne retter, sker hos den enkeltereceptudsteder. Et øget samarbejde og kollektive læringsprocesser mellem lokalereceptudstedere og apoteker i visse lokalområder kan have bragt apotekernes antal afkliniske receptkorrektioner ned disse steder som et resultat af et bedre tværfagligtsamarbejde. Disse forhold resulterer i en variation i kvantiteten af de indsamlede data.For en dybere gennemgang af disse forhold henvises til bilaget
Sammenligning med tidligere undersøgelserApotekerforeningen har med denne undersøgelse været med til at gennemføre fire un-dersøgelser af receptkorrektioner på apotek inden for otte år.
11
Denne undersøgelses resultater sammenholdes direkte med den største og meget dybde-gående undersøgelse fra december 2008 udarbejdet af Lægeforeningen og DanmarksApotekerforening. Om end nærværende undersøgelse udelukkende fokuserer på de klini-ske receptkorrektioner, anvender de to undersøgelser samme type data og operationalise-ring af data, hvilket giver solid basis for at sige noget om udviklingen i antallet af klini-ske receptkorrektioner over tid.I 2008-undersøgelsen viste resultaterne, at der blev foretaget korrektioner i 0,33 % af alleordinationer. Lige over halvdelen, 54,9 %, af korrektionerne var kliniske korrektioner,mens den resterende del var administrative korrektioner. Det betyder, at apotekerneforetog kliniske korrektioner i 0,18 % af ordinationerne. Nærværende undersøgelsesandel af kliniske korrektioner ligger på 0,16 %, altså tæt op ad resultaterne fra 2008.De resterende to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige med indeværende under-søgelse, da dataindsamlingen er foregået ved andre metoder. Der kan dog drages konklu-sioner fra de fire undersøgelsers resultater, som viser en samlet tendens.I projektet "Apotekets forebyggelse af fejl" fandt man, at en opregning til landsplan ogårsbasis (2004) gav skønnet 101.200 korrektioner på de danske apoteker. Heraf 12,6 %alvorlige korrektioner. Fordelingen mellem kliniske og administrative korrektioner var51,3 % og 48,4 %. I denne undersøgelse foregik kodningen centralt.I 2006 blev receptkorrektionerne indsamlet retrospektivt og bearbejdet lokalt på det en-kelte apotek, mens kun resultatet blev indsamlet centralt. En opregning til landsplan ogårsbasis (2006) gav skønnet 200.000 receptkorrektioner på de danske apoteker. Fordelin-gen mellem kliniske og administrative korrektioner var 39 % og 61 %.
KonklusionDer var i alt kliniske receptkorrektioner på 0,16 % af alle receptordinationer, som blevekspederet på deltagende apoteker i den periode, hvor de har indsendt registrerede re-ceptkorrektioner for hele eller dele af perioden januar til september 2013. Omregnet tillandsplan skønnes det, at apotekerne årligt foretager ca. 57.000 kliniske receptkorrektio-ner.På trods af en række forhold, som forventeligt fører til en underestimering af apotekernesreelle antal receptkorrektioner, bekræfter denne undersøgelse resultaterne fra den lig-nende undersøgelse fra 2008. Hvis det antages, at andelen af apotekernes administrativereceptkorrektioner var lige så omfattende i 2013 som i 2008, svarer det til, at apotekernehvert år foretager ca. 103.000 kliniske og administrative receptkorrektioner.Langt fra alle korrektioner ville have forårsaget patientsikkerhedsmæssige problemer. Dekliniske receptkorrektioner er den gruppe af korrektioner, der besidder den største poten-tielle risiko for patienterne, hvis fejlene ikke var blevet opdaget. Derfor har denne under-søgelse fokuseret på netop denne type receptkorrektioner.Apotekernes kliniske receptkorrektioner fordelte sig på ni typer af årsager til korrektio-ner, og de ni kategorier er identiske med kategorierne anvendt i 2008-undersøgelsen. Denhyppigste type var fejl i lægemidlets dosering. Herefter fulgte fejl, som henholdsvis rela-terede sig til lægemidlets styrke, selve lægemidlet og mængden af det ordinerede læge-middel. Opgørelsen viste, at de fire hyppigste typer, som optrådte, var de samme i nær-værende undersøgelse som i 2008-undersøgelsen. Ligeledes adskilte nærværende under-søgelse ikke betydeligt fra 2008-undersøgelsen i forhold til fordelingen af receptkorrekti-12
oner på typer af receptudsteder. På denne baggrund er der derfor ikke fundet nogen bety-delige indikationer på, at de to undersøgelsers resultater ikke er direkte sammenlignelige.Det har i denne undersøgelse ikke været muligt at foretage en alvorsvurdering af de en-kelte receptkorrektioner, som det blev gjort i 2008. Årsagen er, at selve recepterne er ka-tegoriseret decentralt og indberettet elektronisk. 2008-undersøgelsen viste, at de alvorligekorrektioner, apoteket fanger, som potentielt kunne have gjort skade, svarer til skønnet0,007 % af alle ordinationer. På landsplan er dette skønnet til 2.645 korrektioner pr. år el-ler 7 pr. dag. Med den dokumenterede sandsynlighed for en underestimering af andelenaf kliniske receptkorrektioner i nærværende undersøgelse vurderes det, at andelen af re-ceptkorrektioner sandsynligvis ikke har ændret sig i betydelig grad siden 2008-undersøgelsen.
13
Bilag: Analyse af bortfald og repræsentativitet af deltagerne i receptkorrekti-onsundersøgelsenAlle apoteker er via apotekernes intranet i november 2013 blevet inviteret til at deltage ireceptkorrektionsundersøgelsen. Der var pr. 1. november 241 selvstændige apoteker (224moderenheder samt 17 supplerende enheder). Hertil kommer 73 filialer, så der i alt var314 receptekspederende enheder.Af de 241 apoteker har 46 indsendt receptkorrektioner. Indberetninger fra 5 apoteker erefterfølgende ekskluderet fra undersøgelsen. Data fra 41 selvstændige apoteker indgår ianalysen. Det svarer til 17 pct. af alle apoteker.Tabel 5: Deltagende apoteker i nærværende undersøgelseAntalAndel af al-le apotekerApoteker i alt241100 %Indsendt korrektioner4619 %Fravalgt efter indsendelse52%Anvendte besvarelser4117 %Der to årsager til, at indberetninger fra 5 apoteker efterfølgende er ekskluderet fra under-søgelsen. For tre apoteker er årsagen, at registreringerne ikke er foretaget konsekvent. Ef-terfølgende tog Danmarks Apotekerforening kontakt til de tre apoteker, der kunne beret-te, at de ikke havde anvendt det elektroniske indberetningssystem til at arkivere alle re-ceptkorrektioner, men derimod kun som supplerende redskab til at dokumentere recept-korrektioner. De indsendte data blev på denne baggrund frasorteret. For de to øvrige til-fælde var årsagen, at kategoriseringen af de kliniske receptkorrektioner ikke stemteoverens med standardkategoriseringen defineret i det elektroniske indberetningssystem.Det var ikke muligt for en apoteksfaglig farmaceut at gruppere dem i de definerede kate-gorier, hvorefter de to apoteker blev frasorteret.I det følgende er undersøgt, om de apoteker, der er inkluderet, er repræsentative ud fraderes geografiske placering og deres bruttoomsætning.Først undersøges den geografiske fordeling og repræsentativitet af de 41 apoteker, derindgår i analysen. Det er for hele landet 17 pct. af apotekerne, der deltager. Andelen pr.region varierer fra 11 pct. for Region Nordjylland til 22 pct. for region Syddanmark.Tabel 6: Geografisk placering af deltagende apoteker

Anvendte be-

svarelser

210129841

Andel af apo-

teker, som ind-

sendte korrek-

tioner

7%20 %22 %13 %21 %17 %

Gennemsnitlig

andel af klini-

ske korrektio-

ner

0,11 %0,15 %0,19 %0,18 %0,13 %0,16 %

Region

NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjællandHele landet

Apoteker i alt

2951556838241
Nordjylland er den region, hvor færrest apoteker har deltaget – både opgjort i antal ogsom andel af apoteker i alt. Samtidig er deres andel af kliniske korrektioner en smule un-der landsgennemsnittet. For begge apoteker i region Nordjylland er der måneder, hvor der14
er registreret meget få kliniske korrektioner i forhold til en gennemsnitlig måned for apo-teket. Den lave andel for regionen kan derfor skyldes, at registreringerne ikke er foretagetkonsekvent. Receptkorrektionsanalysen er foretaget retrospektivt, og apotekerne har der-for ikke haft dette formål for øje, da registreringerne blev foretaget. Det er derfor sand-synligt, at der er en vis underrapportering på disse apoteker.SammenfatningDe forhold, der er undersøgt i repræsentativitetsanalysen er korrektionsandelen – dvs. an-tal korrektioner i forhold til antal ordinationer – i forhold til geografisk inddeling iregioner, samt variationen af korrektionsandelen apotekerne imellem.Med hensyn til den geografiske inddeling kan det ikke entydigt konkluderes, om analy-sens resultater bliver påvirket af den lille skævhed, der er. Skævheden mellem regioner-nes gennemsnitlige andel af receptkorrektioner skyldes dog formodentlig en underrappor-tering af korrektioner.
15