ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 144: Henvendelse af 29/4-14 fra Danmarks Apotekerforening om opfølgning på foretrædet 29/4-14 om apoteker i landdistrikterne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 144
Offentligt

Analyse af receptkorrektionerpå apotek

December 2008

Lægeforeningen

Danmarks Apotekerforening

Analyse af receptkorrektioner på apotekDecember 2008

Mille Holst Thomsen, Danmarks ApotekerforeningLuise Bastholm Kristoffersen, Danmarks ApotekerforeningBetina Kjær-Hansen, apoteker, Nykøbing Falster Svane Apotek(tidl. Danmarks Apotekerforening)Torben Hellebek, Lægeforeningen�Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen, december 2008.

Danmarks ApotekerforeningBredgade 54Postboks 21811017 København KTel 3376 7600Fax 3376 7699www.apotekerforeningen.dk

LægeforeningenDomus MedicaTrondhjemsgade 92100 København ØTel 3544 8500Fax 3544 8503www.laeger.dk

side 1 af 37

ForordI Danmark ekspederes der hver dag omkring 100.000 recepter på landets apoteker. Langtde fleste er udskrevet i overensstemmelse med gældende regler og svarer til lægens in-tention om behandling. Der er dog også ordinationer, som skal korrigeres, inden medici-nen udleveres til brugeren.Denne analyse af receptkorrektioner er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Apo-tekerforening og Lægeforeningen. Formålet er at kvantificere og ikke mindst kvalificerede receptkorrektioner, som apotekerne hver dag foretager. Selvom det samlede antal kor-rektioner er interessant, er det vigtigere at fokusere på de typer af korrektioner, som apo-tekerne foretager. På den måde kan man få nyttig viden og gøre en indsats, hvor det erpåkrævet.Samtidig dokumenterer undersøgelsen, at der sker meget få fejl, og at mange af disse al-drig når patienten, da apoteket fanger dem, inden medicinen udleveres til kunden.Undersøgelsen har identificeret en række forbedringsområder i processen omkring re-cepthåndtering hos begge de involverede parter. Samtidig er det blevet tydeliggjort, at deter altafgørende med samarbejde om lægemiddelordinationer mellem apoteket og lægenfor at minimere risikoen for fejl.Denne proces kræver et tæt samarbejde og stor åbenhed mellem de to foreninger. Under-søgelsen er et forpligtende første skridt frem mod et fortsat samarbejde omkring receptor-dination af lægemidler. Samarbejdet sikrer, at apoteker og læger kan agere som hinan-dens sikkerhedsnet i forhold til at give den rette behandling til den rette patient.

Niels KristensenFormandDanmarks Apotekerforening

Jens Winther JensenFormandLægeforeningen

side 2 af 37

side 3 af 37

IndholdForord.................................................................................................................................................. 1Indhold ............................................................................................................................................... 3Resume ............................................................................................................................................... 4Indledning .......................................................................................................................................... 5Formål................................................................................................................................................. 5Baggrund ............................................................................................................................................ 5Dataindsamlingsmetode .................................................................................................................. 6Udvælgelse af mulige dataindsamlere .......................................................................................... 6Metode ................................................................................................................................................ 6Opregning til landsplan ............................................................................................................... 7Opdeling af recepter ......................................................................................................................... 8De administrative korrektioner opdeles i følgende kategorier: ............................................ 8De kliniske korrektioner opdeles i følgende kategorier: ........................................................ 8Potentielt alvorlige korrektioner ................................................................................................ 8Alvorsvurdering ............................................................................................................................ 9Resultater ........................................................................................................................................... 9Datagrundlag.................................................................................................................................. 9Receptkorrektioner ..................................................................................................................... 10Administrative og kliniske korrektioner ................................................................................ 11Udstedertyper............................................................................................................................... 12Korrektion i recepter vedr. dosisdispensering........................................................................ 12Alvorsvurdering .......................................................................................................................... 12Vurdering af potentiel alvorsscore 3 ....................................................................................... 13Diskussion ....................................................................................................................................... 16Metoden ........................................................................................................................................ 16Alvorsscoring ............................................................................................................................... 17Recepttyper .................................................................................................................................. 17Administrative korrektioner ..................................................................................................... 18Kliniske korrektioner ................................................................................................................. 18Udstedertyper............................................................................................................................... 18Alvorsvurdering .......................................................................................................................... 18Sammenligning med tidligere resultater af opregning til landsplan: ................................ 19Konklusion ...................................................................................................................................... 20Referencer ........................................................................................................................................ 21Bilag 1 ............................................................................................................................................... 23Kodning af receptkorrektioner ................................................................................................. 23Bilag 2 ............................................................................................................................................... 29Analyse af bortfald og repræsentativitet af deltagerne i receptkorrektionsundersøgelsen........................................................................................................................................................ 29Bilag 3 ............................................................................................................................................... 33Beskrivelse af de 47 hændelser som kunne løbe fuldt ud og som samtidig ville fåkonsekvenser for alle patientgrupper. ..................................................................................... 33

side 4 af 37

ResumeReceptkorrektioner foretages hver dag på alle apoteker i Danmark. Denne analyses for-mål er at dokumentere omfanget, typen og alvoren af receptkorrektioner foretaget på enrepræsentativ stikprøve af danske apoteker i november 2007.Tidligere undersøgelser har vist, at apotekerne foretager mellem 100.000 og 200.000 re-ceptkorrektioner årligt, som vedrører både administrative og kliniske forhold.Dataindsamlingen i denne undersøgelse blev foretaget af 62 apoteker. Apotekerne ind-sendte kopier af korrektionerne, som først blev kodet af to farmaceuter og efterfølgendescoret for potentiel alvor i et samarbejde mellem de to farmaceuter og en lægelig risiko-manager med erfaring inden for almen praksis.Korrektionerne blev først opdelt i korrektioner vedrørende henholdsvis administrative ogkliniske forhold. Administrative korrektioner er som udgangspunkt ikke potentielt alvor-lige med undtagelse af korrektioner indeholdende forkerte oplysninger i kundensCPR/navn/adresse. Kliniske korrektioner kan både være potentielt alvorlige og potentieltikke alvorlige. Opdelingen i ikke potentielt alvorlige korrektioner og potentielt alvorligekorrektioner tager udgangspunkt i den skade, der potentielt kunne være forekommet,hvis recepten ikke var blevet korrigeret af apoteket.I undersøgelsen er der inkluderet i alt 2.305 korrektioner fra de 62 apoteker. Dette svarertil korrektioner på 0,33 % af alle ordinationer for de deltagende apoteker i november må-ned 2007. En opregning til landsplan giver estimeret 127.500 korrektioner for hele apo-tekssektoren i 2007. Til sammenligning var det samlede antal ordinationer på landsplan i2007 ca. 38.000.000.45,1 % af korrektionerne var af administrativ karakter og 54,9 % var af klinisk karakter.De hyppigste administrative korrektioner var restordrer, forkortelser anvendt eller mang-lende angivelse af tilskud på recepten. De hyppigste kliniske korrektioner vedrørte dose-ringen af lægemidlet, styrken af lægemidlet eller lægemiddelformen.790 korrektioner, hvilket svarer til 34 % af alle de indsamlede korrektioner, blev scoretsom potentielt alvorlige. Af disse blev 33 % scoret med alvorsscore 1 – minimal gene afpraktisk karakter, 49 % scoret med alvorsscore 2 – vil kunne påvirke patientens behand-ling i en eller anden grad, men sådan at det formentlig kan rettes op ved en korrektion og18 % scoret med alvorsscore 3 – vil kunne påvirke patientens behandling i en sådan grad,at en indlæggelse kan komme på tale.47 af de korrektioner, der er scoret med alvorsscore 3 er vurderet af en lægelig risikoma-nager med erfaring inden for alm. praksis til reelt at ville kunne ske og få konsekvenserfor ikke sårbare patienter. Dette svarer til 0,007 % af de ordinationer, som blev ekspederetpå de dataindsamlende apoteker i november måned 2007. På landsplan er dette skønnet2.645 korrektioner pr. år eller 7 pr. dag.Resultaterne af denne undersøgelse viser derfor, at det er meget sikkert at få ordineretmedicin og efterfølgende få ekspederet denne på apoteket. Undersøgelsen peger imidler-tid også på en række områder, hvor antallet af korrektioner med en relativt lille indsatskunne mindskes kraftigt. Dette gælder inden for områder som problemer med restordrer,manglende tilskudspåtegning, opsætning af taksten i it-systemerne og ordinationer på re-ceptserveren. Endelig giver rapporten mulighed for at lokalisere de områder, hvor bådelæger og apotekspersonale skal have særlig bevågenhed. Dette er bl.a. allergi overfor læ-gemiddelstoffet, ordination af forkert lægemiddelform eller device, dobbeltordinationerog ordination af forkert dosis eller styrke.

side 5 af 37

IndledningApotekerne i Danmark er ifølge lovgivningen forpligtede til at afklare fejl og manglerfundet i forbindelse med receptkontrol, samt at dokumentere dette. I 2006 viste en under-søgelse, at der årligt bliver registreret omkring 200.000 receptkorrektioner på apotekernei Danmark. Langt fra alle disse korrektioner giver patientsikkerhedsmæssige problemer.Intentionen med analysen af receptkorrektioner i 2007 er derfor at foretage en alvorsvur-dering af de indsamlede receptkorrektioner med henblik på at belyse apotekets indsats iforhold til at sikre, at den ordination, som lægen havde intention om at udskrive, bliverudleveret.

FormålFormålet med undersøgelsen er at dokumentere omfanget, typen og alvoren af receptkor-rektioner foretaget på en repræsentativ stikprøve af danske apoteker i november 2007.

BaggrundBåde Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen arbejder for at øge fokus på pati-entsikkerhed i forbindelse med ordination af lægemidler. Derfor er det interessant at un-dersøge, hvilket omfang, hvilken type og hvilken potentiel alvor de fundne korrektionerhar.Apotekets korrektioner af recepter blev i 2005 i et samarbejde med Dansk Selskab for Pa-tientsikkerhed undersøgt i projektet "Apotekets forebyggelse af fejl"(2). I dette projektblev 976 receptkorrektioner indsamlet retrospektivt fra 40 deltagende apoteker og deref-ter kategoriseret og alvorsvurderet. Korrektioner vedrørende kliniske forhold udgjorde51,3 % af alle korrektioner. Da ikke alle disse korrektioner havde lige stor betydning forpatientsikkerheden, var det nødvendigt at udvikle et system til differentiering af korrek-tionerne. Alvorsvurdering af recepter tog i projektet udgangspunkt i de svenske apotekersindberetningssystem, hvor alvorlige cases identificeres ud fra forudbestemte eksempler. Iprojektet blev alvorsvurderingen anskuet ud fra den potentielle skade, der kunne væreforekommet, og kategoriseret inden for 3 kategorier: alvorlige fejl, ikke en alvorlig fejl ogingen fejl. Vurderingen blev foretaget ud fra det bedste faglige skøn og er derfor subjek-tiv. I alt blev 12,6 % af alle korrektioner vurderet som alvorlige fejl og 59 % vurderes atvære ikke alvorlige. 22,5 % vurderes ikke at være fejl, mens resten ikke kunne bedøm-mes.Danmarks Apotekerforening foretog i 2006 en retrospektiv receptkorrektionsanalyse meddet formål at få et samlet overblik over receptkorrektioner på sektorplan, som en opfølg-ning på "Apotekets forebyggelse af fejl" (1). I undersøgelsen blev data indsamlet og del-vist bearbejdet på hvert enkelt af de 41 deltagende apoteker. Resultatet af undersøgelsenviste, at ca. 60 % af korrektionerne kunne tilskrives administrative forhold og 40 % kun-ne tilskrives kliniske forhold. Der blev i undersøgelsen ikke vurderet på alvoren af kor-rektioner omhandlende kliniske forhold.I forbindelse med indførelsen af ny teknologi til udveksling af recepter mellem læger ogapotekerne (Receptserveren) er det relevant at gennemføre en ny undersøgelse af recept-korrektioner. Nye teknologier kan være årsag til færre korrektioner eller korrektioner afandre typer end dem, der tidligere er set. Desuden har der tidligere været kritik af, at un-dersøgelser af antallet af korrektioner manglede en vurdering af den potentielle alvor afden enkelte korrektion for patienten. Derfor er den nuværende analyse foretaget i etsamarbejde mellem Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen, og en potentiel al-vorsscore indgår i vurderingen af korrektionerne. Dette samarbejde vil forhåbentlig affø-de en fælles læring mellem apotek og læger.

side 6 af 37

Analysen har desuden til hensigt at vise apotekets rolle i forbindelse med ekspedition afrecepter. Som det sidste led i kæden er apoteket en vigtig del af det basale medicinforløb.

DataindsamlingsmetodeDer er foretaget en prospektiv undersøgelse af receptkorrektioner i hele november måned2007. En prospektiv undersøgelse er valgt, da der sandsynligvis er en underrapporteringaf receptkorrektioner på apotekerne i Danmark, på trods af at der er et lovkrav om regi-strering af korrektionerne. En prospektiv undersøgelse vil kunne øge opmærksomheden iforhold til indsamling af korrektioner på det enkelte apotek. Randomiseret udvalgte apo-teker blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Deltagelsen var frivillig.Analysen omfatter korrektioner af recepter, samt rekvisitioner fra jordemødre og sygeple-jersker. Datagrundlaget består af kopi af recepter med korrektioner efter blænding af per-sonfølsomme data. Dog fremgår kundens fødselsår, køn og ved børn: vægt, samt type afudsteder (praktiserende læge, speciallæge, sygehuslæge, tandlæge eller jordemoder/ sy-geplejerske), der havde udskrevet recepten.

Udvælgelse af mulige dataindsamlereFor at sikre en jævn fordeling i alle landets apotekskredse blev 101 apoteker randomise-ret udvalgt, identificeret ud fra Apotekerforeningens database over apoteker, til at ind-samle data til receptkorrektionsanalysen i 2007.

MetodeVed modtagelse af datamaterialet fra apotekerne blev hver recept tildelt et løbenummer,som entydigt definerer apoteket og recepten. Hvis en recept indeholder flere ordinationermed korrektioner, tildeles hver ordination et identifikationsnummer.Receptkorrektionerne blev kodet ved brug af en kodevejledning (bilag 1). Kodevejlednin-gen blev udarbejdet til denne undersøgelse med udgangspunkt i den kodning, der blevbenyttet i "Apotekets forebyggelse af fejl" (2). For hver receptkorrektion registreredes lø-benummeret og evt. ordinationens identifikationsnummer (hvis der var flere korrektionerpå samme recept), køn, alder, recepttype, receptform, typen af receptudsteder, lægemid-delnavn, hvilken type receptkorrektion der var tale om og den potentielle alvorsvurde-ring. Receptkorrektionerne opdeltes i tre grupper: potentielt alvorlige, potentielt ikke al-vorlige og tvivl.For at opnå en ensartet vurdering af recepterne efter fastsatte kategorier, blev kodningentilsammen foretaget af to farmaceuter med solide apoteksfaglige kompetencer. Forindenblev kodevejledningen og kodetabellen pilottestet og afprøvet på 214 recepter. Pilottestengav anledning til enkelte rettelser i de anvendte kategorier.Alle receptkorrektioner, der blev vurderet som potentielt alvorlige eller tvivl i den indle-dende kodning, blev bedømt af to farmaceuter i konsensus i forhold til, hvilken potentielalvorsscore (1, 2, 3) den enkelte korrektion skulle have. Efter denne tildeling af potentielalvorsscoring blev korrektionerne videregivet til en lægelig risikomanager med erfaringinden for alm. praksis, som også gav de samme korrektioner en alvorsscore. Efterfølgen-de blev de tilfælde, hvor der var uoverensstemmelse mellem farmaceuternes og lægensscore diskuteret, og en endelig score blev afgivet.

side 7 af 37

Den lægelige risikomanager vurderede herefter alle korrektioner, som var scoret med po-tentiel alvorsscore 3. Korrektionerne blev opdelt i 7 hændelsesgrupper. Det blev vurderethvilke hændelser, der reelt ville kunne ske og derefter hvilke af disse, som ville kunneskade ikke sårbare patienter. Vurderingen er foretaget efter bedste kliniske skøn.Forløbet er illustreret i figur 1.

Indsamlede recepter med korrektioneropgøres og tildeles løbenummer.Kodning og opgørelse af det samledeantal korrektioner.Farmaceutisk bedømmelse afalvorsscore for de potentielt alvorligekorrektioner.Lægelig bedømmelse af alvorsscore forde potentielt alvorlige korrektioner ogafgivelse af endelig score.Vurdering af alle korrektioner medpotential alvorsscore 3.

Figur 1: Illustration af metoden i forhold til vurdering af de indsamlede receptkorrektioner.

Inden resultatopgørelse blev alle korrektioner udeladt, som ikke levede op til kravet tilreceptkorrektioner ifølge Bekendtgørelse om recepter § 27 og 28 (3) fx:•••••Afvigende dosering som er korrekt ifølge lægen.Korrektioner på telefonrecepter, hvor korrektionen skyldes apotekets egen mang-lende omhu.Kunden ønsker andet end angivet på recepten (ej S eller ikke ej S).Recepten er for gammel.Anden styrke/pakning er billigere.

Opregning til landsplanOpregning til landsplan sker med udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelsta-tistikdatabase. I opregningsgrundlaget er inkluderet receptekspeditioner af farmaceutiskespecialiteter og magistrelle lægemidler. Hvis der er tale om en ordination, som kan udle-veres flere gange, registreres korrektionen kun på den første udlevering. Derfor er der ioptællingen af det samlede antal ordinationer kun udvalgt ekspeditioner af ordinationertil én gang eller første ekspedition af en flergangsordination. Desuden er fravalgt ekspedi-tioner, hvor pakningsantallet er mindre end én, da de må antages at være returekspediti-oner.

side 8 af 37

Dosisdispensering er en ordination, som udleveres flere gange med 14 dages interval i lø-bet af ordinationens gyldighed på op til to år. Ved ekspedition af dosisdispenserede læ-gemidler registreres udleveringerne dog som engangsudleveringer hver 14. dag. Dette gi-ver et forkert billede af antal ordinationer ved opregning til landsplan, da en enkelt ordi-nation med en gyldighed op til to år kommer til at figurere i optællingen 52 gange (hver14. dag i 2 år) i stedet for 1 gang. Derfor udelades korrektioner på recepter til dosisdispen-sering fra undersøgelsen.

Opdeling af recepterReceptkorrektionerne opdeles i administrative og kliniske korrektioner. Administrativekorrektioner er som udgangspunkt ikke potentielt alvorlige med undtagelse af visse kor-rektioner indeholdende forkerte oplysninger i kundens CPR/navn/adresse. Kliniske kor-rektioner kan være både potentielt alvorlige og potentielt ikke alvorlige.

De administrative korrektioner opdeles i følgende kategorier:•Restordre•Manglende angivelse af CPR/navn/adresse på kunden•Forkert angivelse af CPR/navn på kunden•Manglende underskrift•Manglende oplysninger om receptudsteder•Manglende CPR for receptudsteder ved § 4 lægemidler•Manglende dato for udstedelse•Manglende sammensætning for magistrelle lægemidler•Tilskudsproblematik•Recepten er ulæselig•Forkortelser anvendt•Stempel anvendt•Manglende angivelse af udleveringsgange•Recepten er uforståelig eller falsk•Andre typer af receptændringerDe kliniske korrektioner opdeles i følgende kategorier:•Lægemidlet•Styrken•Mængden•Lægemiddelformen•Doseringen•Varighed af behandlingen•Indikation•Dobbeltordination•Monitorering (allergi)Potentielt alvorlige korrektionerOpdelingen i ikke potentielt alvorlige korrektioner og potentielt alvorlige korrektionertager udgangspunkt i den skade, der potentielt kunne være forekommet, hvis ikke recep-ten var blevet korrigeret af apoteket.De potentielt alvorlige korrektioner tager udgangspunkt i følgende korrektionstyper:••Tilfælde hvor ordinationen er til et barnTilfælde hvor man potentielt kunne have lidt skade, hvis lægemidlet var blevetanvendt.

side 9 af 37

•

Tilfælde hvor højrisikolægemidler er blevet anvendtHøjrisikolægemidler er lægemidler, som kræver særlig opmærksomhed, da fejl iordinationen af disse kan have alvorlige konsekvenser. De udvalgte højrisikolæ-gemidler omfatter antibiotika, antidiabetika, diuretika, opioider, epilepsimidler, vi-tamin K-antagonister, medicin som ikke administreres dagligt og endelig læge-midler med snævert terapeutisk indeks. En tilsvarende opdeling er anvendt i"Apotekets forebyggelse af fejl"(2). På baggrund af nye undersøgelser er listen ud-videt med NSAID, ACE-hæmmere, antidepressiva, betablokkere og prednisolon,da disse lægemiddelgrupper medfører en høj risiko for lægemiddelrelaterede ind-læggelser på grund af bivirkninger (4)Tilfælde med over- eller underdosering af problematiske lægemidler (specielt læ-gemidler med snævert terapeutisk index)Tilfælde med forveksling af lægemidler.

••

AlvorsvurderingDe receptkorrektioner, som vurderes potentielt alvorlige, alvorsscores efter en tillempetudgave af Safety Assessment Code (SAC-score), der anvendes i sygehusvæsnet. I dennemodel medtages kun en vurdering af den potentielle alvor af hændelsen og ikke en vur-dering af hyppigheden. Den tilrettede udgave er mere anvendelig i apotekssektoren oghar tidligere været anvendt i "Apotekets forebyggelse af fejl" til vurdering af alvorlighe-den af en hændelse (2). Der arbejdes med en potentiel score, dvs. fokus er, på hvilke kon-sekvenser receptordinationen kunne have fået, hvis der ikke var korrigeret. De aktuellereceptkorrektioner fik den potentielle alvorsscore 1, 2 eller 3 efter følgende kriterier:Potentielalvorsscore12KonsekvensMinimal gene af praktisk karakter. Fx forkert antal tabletter, manglen-de lægemiddelnavn eller utydeligt affattet recept.Vil kunne påvirke behandlingen i en eller anden grad, men sådan at detformentlig kan rettes op ved en korrektion. Fx ordination af forkertstyrke antibiotika eller forveksling af astmadevice.Vil kunne påvirke behandlingen i en sådan grad, at en indlæggelse kankomme på tale. Fx ordination af Minirin næsespray til børn, dobbeltor-dination af visse risikolægemidler, forkert dosering af et risikolæge-middel eller kontraindikationer fx pencillinallergi.

ResultaterDatagrundlag64 apoteker ud af 101 har indsendt data, og af disse blev to ekskluderet af undersøgelsen,da data fra disse apoteker afveg væsentligt fra de øvrigt indsendte. Denne afvigelse be-stod i, at apotekerne havde medtaget en meget stor del administrative korrektioner, somikke var registreret på de andre apoteker. Dette medførte, at datagrundlaget for de to apo-teker var meget afvigende i forhold til resten af de indsendte korrektioner.3 apoteker tilkendegav aktivt, at de ønskede ikke at deltage grundet manglende ressour-cer. De resterende 34 apoteker deltog ikke i undersøgelsen uden begrundelse.Datagrundlaget inkluderer således materiale fra 62 apoteker. For at anvende resultaternefra analysen til at anslå antallet af receptkorrektioner på landsplan, skal de deltagende

side 10 af 37

apoteker være repræsentative for hele sektoren. De inkluderede 62 apoteker udgør knap23 pct. af de 265 apoteker, der eksisterede i november 2007. En analyse på de deltagendeapoteker viser, at mindst 17 % af apotekerne i hver kreds1har leveret data til undersøgel-sen. I forhold til omsætning er der en svag overrepræsentation af apoteker med en årligomsætning under gennemsnit. De deltagende apoteker er derfor undersøgt for variationaf korrektioner i forhold til antallet af ordinationer (korrektionsprocenten) i forbindelsemed geografi og omsætning. Dette viser, at det hverken kan udelukkes eller fastslås, atden geografiske fordeling har indflydelse på korrektionsprocenten, men at der ikke er ensammenhæng mellem omsætningens størrelse og korrektionsprocenten. Desuden viseranalysen, at det ikke kun er apoteker med mange receptkorrektioner, som har valgt atdeltage.De deltagende apoteker antages derfor at være en repræsentativ stikprøve for hele bran-chen, og derfor kan der ud fra den beregnes tal, der er dækkende på landsplan. Se bilag 2.

ReceptkorrektionerDe 62 deltagende apoteker har i alt indsendt 2.305 korrektioner for november 2007, hvil-ket i gennemsnit er 37 korrektioner pr. apotek. Antallet svinger fra 5 til 133 korrektionerfra et enkelt apotek. De 2.305 korrektioner er fordelt på 2.266 ordinationer på 2.214 re-cepter. I samme periode blev der i alt ekspederet svarende til 680.637 ordinationer på dedeltagende apoteker. Det betyder, at der blev foretaget én eller flere korrektioner på 0,33% af ordinationerne.Ved opregningen til landsplan er det antaget, at der på landsplan foretages korrektionerpå den samme andel af ordinationerne som i stikprøven. Beregningsgrundlaget er i 200738.312.024 receptordinationer på landsplan. En opregning til landsplan og årsbasis giversåledes, at der skønnes foretaget korrektioner på 127.550 ordinationer for hele apoteks-sektoren i 2007.Fordelingen af recepttyper fremgår af tabel 1. Recepter fra Receptserveren er den hyp-pigst forekommende type (53 %) blandt de korrigerede recpeter, men indleverede recepter(både håndskrevne og print) er næsten lige så hyppige (14,3 % + 30,8 %). Sidste kolonnebeskriver til sammenligning fordelingen af alle recepter på landsplan i 2007.RecepttyperFaxIndleverede recepter (håndskrevne)Indleverede recepter (print)ReceptserverTelefonI altAntal363256981.20072.26646,9 %

Andel i denneundersøgelse1,6 %14,3 %30,8 %53 %0,3 %100 %

Samlet andelrecepter pålandsplan 200753 %

46 %1%100 %

Tabel 1: Fordelingen af recepttyper med korrektioner i antal og procent. Samt fordelingen på landsplan.

Apoteker i Danmark er geografisk inddelt i 8 kredse. Kredsene følger ikke apotekernes regi-onstilknytning.1

side 11 af 37

Administrative og kliniske korrektionerDer er i alt foretaget 1.040 korrektioner af administrativ karakter (45,1 %) og 1.265 kor-rektioner af klinisk karakter (54,9 %) på de i alt 2.266 ordinationer. Antallet af korrektio-ner er lidt større end antallet af ordinationer med korrektion, da der kan være flere kor-rektioner på den samme ordination. Der er i alt 2.305 korrektioner, gennemsnitlig 1,02korrektion pr. ordination. Omregnet til landsplan skønnes årligt at være 57.525 (0,15 % afalle ordinationer) administrative og 70.025 (0,18 % af alle ordinationer) kliniske korrekti-oner.Den hyppigste korrektion af administrativ karakter er problemer med restordre, mens denhyppigste korrektion af klinisk karakter er korrektioner vedrørende doseringen.Administrative korrektioner ved ordinationerne (type)RestordreCPR/navn/adresse ikke angivet på receptenForkert CPR/navn/adresse på receptenManglende underskrift fra receptudstederManglende oplysninger om receptudsteder på receptenCPR for receptudsteder ved § 4 lægemidler ikke angivet påreceptenMagistrelle lægemidler mangler angivelse af sammensætning/mængde"Varig lidelse" eller tilskud ikke angivet på receptenAntal gange recepten kan anvendes ikke angivet på receptenUlæselig receptForkortelser anvendtStempel anvendtAndetAndre administrative (herunder uforståelig og falsk)I altTabel 2: Årsager til receptkorrektioner af administrativ karakter

Antal48176344176765512231281191.040

Andel21 %0,3 %2,7 %0,2 %0,2 %0,7 %0,3 %3,3 %0,2 %0,2 %5,3 %0,1 %5,5 %5,1 %45,1 %

Kliniske korrektioner ved ordinationerne (type)Vedrørende lægemidletVedrørende styrkenVedrørende mængdenVedrørende lægemiddelformenVedrørende doseringenVedrørende varighed af behandlingenVedrørende indikationVedrørende dobbeltordinationVedrørende monitorering (allergi)I altTabel 3: Årsager til receptkorrektioner af klinisk karakter

Antal1263311211973561566891.265

Andel5,6 %14,2 %5,3 %8,6 %15 %0,1 %2,6 %3,0 %0,5 %54,9 %

side 12 af 37

UdstedertyperTabel 4 viser fordelingen af korrektioner på forskellige udstedertyper. Fordelingen viser,at langt de fleste korrektioner stammer fra ordinationer fra praktiserende læger. Sidstekolonne beskriver til sammenligning fordelingen af udstedertyper på alle recepter pålandsplan i 2004.Udsteder-typens andel afkorrektioner78,25,313,61,61,2100%%%%%%Fordeling af recep-ter på udstedertypepå landsplan 2004(2)86 %5,8 %4,8 %0,5 %2,8 %100 %

LægetypePraktiserende lægeSpeciallægeSygehuslægeTandlægeUkendtI alt

Antal1.77212030937282.266

Tabel 4: Fordeling af læger på receptudstedertype. Samt fordelingen på landsplan.

Korrektion i recepter vedr. dosisdispenseringI alt 14 af de modtagne receptkorrektioner omhandlede dosisdispensering. Disse er ikkemedtaget i den samlede opgørelse. Korrektionerne omhandlede problemer inden for: læ-gemidlet er ikke egnet til dosispakning, slutdato ikke angivet, doseringstidspunkt ikkespecificeret samt tvivl om dosering.AlvorsvurderingI alt 790 korrektioner blev scoret som potentielt alvorlige. Dette svarer til 34 % af alle re-gistrerede korrektioner, og 0,12 % af alle ordinationer på de deltagende apoteker i no-vember måned.Tabel 5 viser fordelingen af potentiel alvorsscore for de enkelte korrektioner.Andel afkorrektionerscoret somalvorlige33 %49 %18 %Skønnet antalkorrektionerpr. år pålandsplan13.62721.0607.880

Potentielalvorsscore123

Antal262384144

Andel af allekorrektioner11 %17 %6%

Andel af allereceptordinationeri november 20070,04 %0,06 %0,02 %

Tabel 5: Fordeling af alvorsscorede recepter

På landsplan vurderes der at være 7.880 korrektioner årligt, som vil have en potentiel al-vorsscore på 3. Det svarer til 25 korrektioner pr. receptekspederende enhed pr. år.Der var blandt korrektionerne mange gengangere. Eksempler på typiske korrektioner in-den for den enkelte alvorsscore er beskrevet nedenfor:Potentiel alvorsscore 1: Ordination fra praktiserende læge på lægemiddel med begrænsetudlevering.Potentiel alvorsscore 2: Ordination af forkert astmadevice.Potentiel alvorsscore 3: Ordination af forkert administrationsform til børn.

side 13 af 37

Vurdering af potentiel alvorsscore 3Korrektionerne med alvorsscore 3 inddeles i 7 forskellige hændelsesgrupper:1. Forkert device/administrationsform (20 hændelser) fx:•Forkert insulindevice2. Forkert•••dosis/styrke (42 hændelser) fx:Børnedosis til voksneOrdination af både almindelig tablet og retard tabletUgedosis givet dagligt

3. Kontraindiceret lægemiddel (18 hændelser) fx:•Forkert administrationsform til børn•Ordineret penicillin til penicillinallergiker•Ordineret lægemiddel indeholdende alkohol til person i antabus-behandling•Forkert præparat til gravid4. Dobbeltordination (32 hændelser) fx:•Fremsendelse af samme recept flere gange•Samme ordination på papirrecept og edifact•Samme præparat fra 2 forskellige læger•Samme ordination 2 gange på samme recept5. Forkert navn/cpr. nr.(19 hændelser) fx:•Der udleveres recept med forrige patients navn6. Forkert ordination (11 hændelser) fx:•Forebyggende astmamedicin i stedet for akut•Udskrevet præparat med navnelighed med forskellig virkning•Forkert indikation7. Diverse (2 hændelser):•Hyposensibilisering med uklar angivelse af pakning•Forvirring omkring ordinationer på receptserverenKorrektionerne i hændelsesgruppe 1 består primært af ordination af et forkert insulin-device til diabetespatienter. Her ses fx patienter, som skulle have haft en pakke insulin-penne, men får ordineret ampuller til insulinsprøjter og omvendt.Korrektionerne i hændelsesgruppe 2 består af hændelser, hvor der er fejl i enten den or-dinerede dosis, lægemidlets styrke eller antallet af tabletter udskrevet. Her ses fx korrek-tioner, hvor lægen har udskrevet malariaprofylakse i børnestyrke til voksne, dosis afblodfortyndende medicin er forkert i forhold til diagnosen, for få tabletter til at fuldføreen antibiotikabehandling eller ugedosering fejlagtigt angivet som daglig dosering.Korrektionerne i hændelsesgruppe 3 består af hændelser, hvor det ordinerede lægemiddeler kontraindiceret til den pågældende. Dette gælder fx desmopressin ordineret som nasal-spray til børn, hvor kun tabletter er rekommenderet. Ordination af penicillin til en peni-cillinallergiker, ordination af lægemiddel indeholdende alkohol til en patient i Antabus-behandling eller ordination af et præparat til en gravid, som frarådes under graviditet.Korrektionerne i hændelsesgruppe 4 består af hændelser, hvor der er ordineret det sam-me lægemiddel flere gange. Dette kan skyldes, at den samme ordination er fremsendt tilapoteket flere gange, at samme ordination er indleveret både som papirrecept og edifact(receptserver)recept, at to forskellige læger ordinerer det samme præparat til samme pati-

side 14 af 37

ent, at samme ordination fremgår flere gange på samme recept eller at to generisk substi-tuerbare lægemidler er ordineret samtidig.Korrektionerne i hændelsesgruppe 5 består alle af ordinationer med fejl i navn eller cpr.nr.Korrektionerne i hændelsesgruppe 6 består af hændelser, hvor der er ordineret et forkertlægemiddel. Dette kan fx være forebyggende astmamedicin i stedet for anfaldsbehand-lende, ordination af præparater med navnelighed: Cetirizin i stedet for Mirtazapin, ordina-tion af et præparat, som ikke benyttes til behandling mere eller forkert indikation i for-hold til ordinationen.Korrektionerne i hændelsesgruppe 7 består af 2 hændelser. En hændelse, hvor der ikke erklart angivet, hvilket præparat til hyposensibilisering, der menes. Derudover en hændel-se, hvor der opstår forvirring omkring ordinationerne, da der er flere åbne ordinationermed samme indikation på receptserveren.Af de 144 hændelser, som fik den potentielle alvorsscore 3, skønnes 76 (53 %) reelt atville kunne ske med en indlæggelse som konsekvens. Af disse 76 hændelser vurderes 47at ville få konsekvenser hos alle patienter, mens de resterende hændelser fordrer, at pati-enten er sårbar, for at hændelsen vil få følger.Figur 2 viser fordelingen af hændelser, som reelt ville kunne ske i de 7 hændelsesgrup-per. Det ses, at korrektioner vedrørende forkert dosis/styrke er den største gruppe af po-tentielt alvorlige korrektioner, som reelt ville kunne ske. Den næststørste gruppe er kor-rektioner, hvor det udskrevne lægemiddel er kontraindiceret.

Figur 2: Fordelingen af hændelser, som reelt ville kunne ske.

side 15 af 37

Figur 3: Fordelingen af hændelser, som reelt ville kunne ske og få konsekvenser.

Figur 3 viser fordelingen af hændelser, som reelt ville kunne ske i de 7 hændelsesgrupperog som samtidig ville få konsekvenser for alle patientgrupper. Igen ses at korrektionervedrørende forkert dosis/styrke er den største gruppe af potentielt alvorlige korrektioner,som reelt ville kunne ske og få konsekvens for alle patienter. Den næststørste gruppe erkorrektioner, hvor det udskrevne lægemiddel er kontraindiceret.Beskrivelse af de 47 hændelser findes i bilag 3.Resultaterne viser at den største risiko for potentiel skade findes ved korrektioner, hvorder er problemer i forhold til dosering og styrke samt korrektioner, hvor lægemidlet erkontraindiceret.Tallene viser, at selvom der er 790 korrektioner, som vurderes til at være potentielt alvor-lige, vil kun 47 af disse reelt kunne ske og få konsekvenser for ikke sårbare patienter. 23af de 47 hændelser forekommer på en indleveret recept, mens 24 hændelser forekommerpå en recept fra receptserveren. De 47 hændelser svarer til 0,007 % af de ordinationer derblev ekspederet på de dataindsamlende apoteker i november måned 2007. På landsplansvarer dette skønnet til 2.645 hændelser pr. år eller 7 hændelser pr. dag.

side 16 af 37

Skematisk beskrivelse af resultaterne af vurdering af de indsamlede receptkorrektioner.

Indsamlede recepter med korrektioneropgøres og tildeles løbenummer – i alt2.114.Kodning og opgørelse af det samledeantal korrektioner – i alt 2.305.Farmaceutisk bedømmelse afalvorsscore for de potentielt alvorligekorrektioner – i alt 790.Lægelig bedømmelse af alvorsscore forde potentielt alvorlige korrektioner ogafgivelse af endelig score – i alt 790.Vurdering af alle korrektioner medpotential alvorsscore 3 – i alt 144.Hændelser som reelt ville kunne skeog få konsekvenser for ikke sårbarepatienter – i alt 47

Figur 4: Illustration af resultatet i forhold til vurdering af de indsamlede receptkorrektioner.

DiskussionMetodenUndersøgelsens resultater repræsenterer korrektioner foretaget på knap 23 % af apote-kerne i Danmark i november 2007. En bortfaldsanalyse på de ikke-deltagende apotekerviser, at de ikke afviger fra de deltagende mht. geografisk placering og omsætningsstør-relse. Derfor anses undersøgelsens resultater at være repræsentative for hele apotekssek-toren. Bortfaldsanalysen er beskrevet i bilag 2.Undersøgelsen er foretaget prospektivt. Apotekerne har således været opmærksomme påindsamlingen af receptkorrektioner i indsamlingsperioden. Dette kan være skyld i enøget rapportering af korrektioner i forhold til tidligere undersøgelser (1,2), som er foreta-get retrospektivt. Antallet af indsendte korrektioner varierer kraftigt fra apotek til apotek.Årsagerne til dette kan være mange, fx at det ikke i dataindsamlingsbeskrivelsen er be-skrevet tydeligt, hvad der opfattes som en korrektion. Dertil kommer at opmærksomhe-den omkring indsamling af receptkorrektioner veksler fra apotek til apotek. Desuden kander være væsentlig forskel på antallet af korrektioner på det enkelte apotek afhængig afhvilke lægepraksisser og sygehuse, der findes i nærområdet. Dette resulterer både i envariation i kvantiteten, men også i kvaliteten af de indsamlede data.

side 17 af 37

Kodningen af de enkelte receptkorrektioner er foretaget centralt i Danmarks Apoteker-forening. Dette medfører en mere ensartet kodning i forhold til kodning på det enkelte afde deltagende apoteker. Desuden er flere indsendte korrektioner sorteret fra på baggrundaf, at de ikke opfyldte kravene til en korrektion. Ved en decentral kodning ville dennefrasortering sandsynligvis ikke være foretaget. Central kodning giver derfor et mere retvi-sende billede af antallet og typen af korrektioner.

AlvorsscoringDen anvendte alvorsscoringsmodel er den samme som er anvendt i "Apotekets forebyg-gelse af fejl" (2). I denne model, som er en modificeret SAC-score model, medtages kunen vurdering af den potentielle alvor af hændelsen og ikke en vurdering af hyppigheden.Den højeste potentielle alvorsscore 3 er ensbetydende med mulighed for indlæggelse.Den initiale vurdering af korrektionernes potentielle mulighed for at være alvorlige er fo-retaget individuelt, mens alvorsscoringen af de potentielt alvorlige korrektioner er foreta-get tværfagligt med deltagelse af både en lægelig risikomanager med erfaring inden foralm. praksis og to erfarne farmaceuter.Modellen har i denne undersøgelse vist sig anvendelig, og det har været meningsfyldt atscore korrektionerne med den potentielle alvorsscore. Det var muligt at vurdere om kor-rektionen potentielt kunne give anledning til gene af minimal karakter, påvirkede be-handlingen men kunne rettes op ved korrektion eller påvirkede behandlingen i en sådangrad at indlæggelse kunne komme på tale. Dette skyldes især, at mange apoteker havdepåført en forklaring på korrektionen på recepten, hvilket gjorde det muligt at bedømmeforløbet.

RecepttyperFordelingen af korrektioner på recepttyper i forhold til fordelingen af alle recepter på re-cepttype i 2007, er stort set identiske. For receptserverrecepterne gælder, at de udgør 53 %af korrektionsrecepterne og 46 % af det totale antal recepter i 2007. Den forskel må sigesat være så lille, at det kan skyldes tilfældigheder. Det samme gør sig gældende for indle-verede og fax recepter. Telefonrecepter udgør en væsentlig lavere andel af de korrigerederecepter (0,3 %) end andelen af det totale antal recepter i 2007 (1,1 %). Derfor må det for-modes, at en personlig kontakt mellem apoteket og lægen – telefonsamtalen – holder an-tallet af korrektioner nede.Andelen af elektroniske recepter (receptserver) 53 % blandt de korrigerede er lidt falden-de i forhold til de 60 %, som er fundet i en tidligere undersøgelse (1). Dette kan skyldesReceptserverens mange problemer i løbet af det første år. Andelen af indleverede recepter– både håndskrevne 14,3 % og printede 30,8 % – er steget i forhold til en tidligere under-søgelse.(1) Dette er med til at styrke hypotesen om, at Receptserverens problemer får ni-veauet af elektroniske recepter til at falde til fordel for papirrecepter.De 47 potentielt alvorlige hændelser, som reelt ville kunne ske og få konsekvenser forikke sårbare patienter, er forekommet lige hyppigt på recepter fra receptserveren, som påindleverede recepter. Der er derfor ikke en muligt at identificere recepttypen som nogenårsag til potentielt alvorlige hændelser.Mange telefonrecepter er sorteret fra i kodningen af receptkorrektionerne. Begrundelsenfor dette er, at apotekspersonalet kunne have fået de nødvendige oplysninger ved førstesamtale med lægen. Det må dog erkendes, at hverken apoteket eller læger er erfarne noki forhold til ordination pr. telefon. Dette skyldes, at apotekerne i dag modtager langt færretelefonrecepter end tidligere, samt at ansvaret for at modtage telefonrecepter er spredt udover flere faggrupper. Dette giver den enkelte mindre erfaring i modtagelse af telefonre-cepter. Telefonrecepter stammer i høj grad fra sygehuslæger, der ofte har mindre erfaring

side 18 af 37

i receptudskrivning. Derfor er der ved flere lejligheder behov for endnu en dialog medlægen om en korrektion af ordinationen.

Administrative korrektionerAndelen af administrative korrektioner udgør i undersøgelsen 45,1 %. Samme niveaufindes i en dansk undersøgelse udført i 2005 (2), mens et noget højere niveau er fundet ien undersøgelse (61 %) fra 2006 (1). Dette kan skyldes, at både undersøgelsen fra 2005 ogden nærværende undersøgelse er kodet centralt af en eller få personer. Derimod er kor-rektionerne i undersøgelsen fra 2006 kodet på hvert af de deltagende apoteker, og dettekan medføre, at nogle korrektioner, der ikke opfylder kravet til korrektioner som beskre-vet i lovgivningen, er medtaget alligevel.Andelen af recepter med restordre problematik 21 % er steget i forhold til de to foregåen-de undersøgelser 16,5 % (1) og 9 % (2). Dette ses på grund af en øget andel af generika påmarkedet og på trods af strammere regler for leveringssikkerhed af billigste lægemiddel iforbindelse beregning af tilskud til lægemidler. Begge dele noget som burde nedsætte an-delen af korrektioner med restordre problematik.Generelt er de administrative korrektioner ikke en stor risiko for patientsikkerheden,men korrektionerne er uhensigtsmæssige, da det er ressourcekrævende for både læge ogapotek at behandle dem. Især den manglende angivelse på recepten vedrørende tilskudtil et lægemiddel med klausuleret tilskud er tidskrævende for apoteket, men nødvendigfor at kunden kan få lægemidlet til den rette pris. Heldigvis ses en reduktion i andelen afdenne type korrektioner (3,3 %) i forhold til tidligere, hvor andelen var henholdsvis 18,6% (1) og 7,9 % (2). Denne type korrektioner kunne muligvis reduceres mere ved indførel-se af et pop-up værktøj i lægernes it-system, som bad dem tage stilling ved ordination afpræparater, hvor spørgsmålet om klausuleret tilskud er relevant. Desuden er der en delkorrektioner i forbindelse med anvendelse af forkortelser og brug af stempel (5,4 %),hvilket ikke er lovligt.

Kliniske korrektionerAndelen af kliniske korrektioner udgør i undersøgelsen 54,9 %. Dette er samme niveausom fundet i en dansk undersøgelse udført i 2005 (2), men et noget højere niveau endfundet i en undersøgelse (39 %) fra 2006 (1). Forklaringen er sandsynligvis, som ved deadministrative korrektioner, at der er forskel på kodningsforholdene mellem undersøgel-serne. Desuden har udviklingen i sundhedsvæsnets it-systemer nedsat antallet af admini-strative korrektioner og dermed øget andelen af kliniske korrektioner.Korrektioner vedrørende doseringen af lægemidlet (15,7 %) og korrektioner vedrørendestyrken af lægemidler (14,4 %) udgør de to største grupper af kliniske korrektioner. Disseto kategorier er også de største i undersøgelsen fra 2006 (1), selvom de i den undersøgelseudgør en væsentlig mindre del af de samlede korrektioner (13,3 %).

UdstedertyperDer ses en overvægt af receptkorrektioner fra sygehuslæger i forhold til fordeling af ud-skrevne recepter. Dette skyldes muligvis, at sygehuslæger i mindre grad benytter it-systemer i forbindelse med udskrivning af recepter end andre læger. Derudover har syge-huslæger i mange tilfælde ikke så stor rutine i receptudskrivning.Alvorsvurdering144 hændelser blev vurderet til at kunne medføre indlæggelse, såfremt de ikke var blevetforhindret. Den lægelige risikomanager skønnede, at patienternes barriere mod utilsigte-de hændelser ville reducere dette antal til 76 hændelser. Det er for eksempel usandsyn-ligt, at en patient vil indtage 20 tabletter i stedet for 2 tabletter. Af disse 76 hændelser er

side 19 af 37

det ydermere skønnet, at kun 47 var generelt skadelige for patienterne, for eksempel vilflere af hændelserne kun være farlige, såfremt patienten er sårbar, for eksempel harstærkt nedsat nyrefunktion. 47 hændelser svarer til 0,007 % af alle ordinationer ellerskønnet 7 hændelser pr. dag i hele landet. I forhold til at der hver dag ekspederes i gen-nemsnit 100.000 recepter, må antallet betegnes som meget lille.Alvorsvurderingen peger på, at den største potentielle risiko ligger inden for hændelses-grupperne forkert dosis/styrke og kontraindiceret lægemiddel. En nærmere analyse afdisse hændelser kunne være en fordel for at opnå læring hos både udstedende læger ogapotekspersonale. I flere af tilfældene vil simple tiltag i det enkelte lægesystem eller pro-cedureændring i den enkelte lægeklinik formentlig mindske risikoen for de beskrevnehændelser.Mange af de registrerede korrektioner giver mulighed for at pege på forbedringer i forbin-delse med ordination. Der er flere alvorlige korrektioner, som forekommer flere gange iundersøgelsen, og som kunne forebygges.Korrektioner i forhold til valg af forkert insulindevice kunne forebygges ved at forbedreden udstedende læges overblik over mulige præparater. I dag findes præparaterne i tak-sten i en lang og delvis uoverskuelig liste, som ikke minimerer mulighederne for fejl.Korrektioner i forbindelse med ordination af desmopressin nasalspray til børn forekom-mer også flere gange. Dette skyldes sandsynligvis, at advarslen om brug af nasalspray tilbørn er relativt ny – maj 2007. Derfor vil der stadig være udstedere, som ordinerer læge-midlet, eller patienter, som har en recept udskrevet inden advarslen, som endnu er gyldig.En anden vigtig korrektionstype er dobbeltordination, hvor patienten har fået det sammelægemiddel ordineret flere gange på forskellige "medier". I forbindelse med nedbrud påreceptserveren har udstederen i flere tilfælde været nødt til at ordinere på papirrecept, pr.telefon eller fax, selvom der allerede var ordineret på receptserveren. I disse tilfælde erder to gyldige ordinationer til udlevering. Receptserveren giver samtidig mulighed forforveksling mellem ordinationer, hvis patienten to gange med mellemrum får ordineretforskellige præparater til samme lidelse. Afhentes det første ikke, vil dette ligge tilgæn-geligt til en anden gang, hvor der evt. kan opstå tvivl om hvilket lægemiddel, der er detkorrekte og dermed mulighed for fejlmedicinering.

Sammenligning med tidligere resultater af opregning til landsplan:Der er med denne undersøgelse lavet tre undersøgelser af receptkorrektioner på apotek iDanmark inden for de sidste 4 år. De tre er ikke umiddelbart sammenlignelige, da data-indsamlingen er foretaget med forskellige metoder. Alligevel er det muligt at se på ten-denserne i de tre undersøgelser.I projektet "Apotekets forebyggelse af fejl" fandt man, at en opregning til landsplan ogårsbasis (2004) gav skønnet 101.200 korrektioner på de danske apoteker. Heraf 12,6 %alvorlige korrektioner. Fordelingen mellem kliniske og administrative korrektioner var51,3 % og 48,4 %. I denne undersøgelse foregik kodningen centralt (2).I 2006 blev receptkorrektionerne bearbejdet lokalt på det enkelte apotek, mens kun resul-tatet blev indsamlet centralt. En opregning til landsplan og årsbasis (2006) gav skønnet200.000 receptkorrektioner på de danske apoteker. Fordelingen mellem kliniske og ad-ministrative korrektioner var 39 % og 61 % (1).

side 20 af 37

Sammenholdes disse resultater med resultaterne i indeværende undersøgelse viser det, atder ses et fald i antallet af administrative korrektioner. Dette betyder, at flere af de min-dre betydende fejl forsvinder. Da der ikke samtidig ses et generelt fald i det samlede antalkorrektioner, er de fejl, som har potentiel mulighed for at skade patienten, sandsynligvisikke faldet i antal.

KonklusionDer blev fundet 2.305 korrektioner på de i alt 2.266 ordinationer, som indgik i undersø-gelsen. Heraf er ca. halvdelen af administrativ karakter, som fx problemer i forhold til til-skud, restordrer eller anvendelsen af forkortelser. Den anden halvdel er af klinisk karak-ter, hvor problemerne består i korrektioner vedrørende dosering, styrke, mængde ellerlægemiddelform.Der var i alt korrektioner på 0,33 % af de ordinationer, som blev ekspederet på de delta-gende apoteker i november måned. Omregnet til landsplan skønnes, at apotekerne hvertår laver ca. 127.000 receptkorrektioner.Blandt de kliniske korrektioner og de administrative korrektioner, som vedrørte fejl ikundens navn eller cpr. nr., fandtes 790 korrektioner (34 % af alle indsamlede korrektio-ner), som kunne være potentielt alvorlige. Af disse var 144 af en alvorlighedsgrad, somville kunne påvirke patientens behandling i en sådan grad, at en indlæggelse kunnekomme på tale. Heraf vurderedes kun 47 at kunne løbe til ende og få konsekvenser forikke sårbare patienter. Dette svarer til skønnet 2.645 korrektioner på landsplan pr. år el-ler 7 pr. dag.Resultaterne af denne undersøgelse viser derfor, at det er meget sikkert at få ordineretmedicin og efterfølgende få ekspederet denne på apoteket. De alvorlige korrektioner apo-teket fanger, som potentielt kunne have gjort skade, svarer til skønnet 0,007 % af alle or-dinationer. En nærmere analyse af de enkelte hændelser er ikke mulig i nærværende ma-teriale, men undersøgelsen peger på en række områder, hvor korrektionerne med en rela-tivt lille indsats kunne mindskes kraftigt. Dette gælder inden for områder som problemermed restordrer, manglende tilskudspåtegning, opsætning af taksten i it-systemerne og or-dinationer på receptserveren. Det ville i den sammenhæng være interessant at kunneskelne mellem de forskellige it-systemer både hos lægerne og på apotekerne, for at se omforskelle i opsætning ændrer fejlmønsteret.Endelig giver rapporten mulighed for at lokalisere de områder, hvor både læger og apo-tekspersonale skal have særlig bevågenhed. Dette er bl.a. allergi overfor lægemiddelstof-fet, ordination af forkert lægemiddelform eller device, dobbeltordinationer og ordinationaf forkert dosis eller styrke.

side 21 af 37

Referencer1. Hansen BK, Mortensen AR. Undersøgelse af receptkorrektioner. Danmarks Apoteker-forening 20062. Knudsen P et al. Apotekets forebyggelse af fejl. Kortlægning og aggregerede kerneår-sagsanalyser. Danmarks Apotekerforening, Pharmakon og Dansk Selskab for Patient-sikkerhed. Juni 2005.3. Bekendtgørelse om recepter; Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse 155 af 20/2 2007.4. Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedsskr prak Lægegern 2007;85:639-51.

side 22 af 37

side 23 af 37

Bilag 1Kodning af receptkorrektionerTil brug for kodningen anvendes et kodningsskema i Excel. Af hver kolonne fremgårhvilke data, der ønskes indtastet. I det følgende gennemgås kolonnerne ud fra kapitel-numrene øverst i arket.KapitelBeskrivelseFortløbende nr. pr. receptAlle recepter fra et apotek skal have et unikt tre-cifret nummer fra 001 og opef-ter. Dette anvendes til at lave et løbenummer for recepterne.LøbenummerLøbenummeret skal ikke indtastes, men dannes ud fra apoteksnummeret ogdet fortløbende nummer pr. recept. Kodningen består af apotekets identifikati-onsnummer (f.eks. 051). Dernæst følger løbenummer (f. eks 18), altså 051-018.Løbenummeret påføres recepten.Ordinationens identifikationsnummerHvis der er flere ordinationer på samme recept, der er fejl ved, skal de respek-tive ordinationer have et identifikationsnummer, som også påføres recepten.Det er kun nødvendigt at indtaste id-numre der er større end 1, da nummeretsom udgangspunkt er 1.1.ApoteksnummerIndtastes som et tal med tre cifre.2.2.1PatientKønVælges ud fra listen i indtastningsarket:mandkvindeuklart2.22.3Fødselsår.Indtastes som eksempelvis 1955 eller 2001Vægt.Hvis opgivet indtastes det målt i kilo men uden enhedsangivelse. Ek-sempelvis 14,3.RecepttypeVælges ud fra listen i indtastningsarket:receptserveredifactrecepttelefonreceptfaxindleveret receptuklart

side 24 af 37

ReceptformVælges ud fra listen i indtastningsarket:håndskrevetmaskinskrevetEPJ receptUklar

ReceptudstederVælges ud fra listen i indtastningsarket:praktiserende lægespeciallægesygehuslægetandlægejordemodersygeplejerskeuklart

6.6.1

LægemiddelVarenummer.Indtast varenummeret med 6 cifre uden mellemrum. Hvisvarenummeret indtastes korrekt, hentes automatisk lægemiddelnavn, styrke,pakningsstørrelse og ATC-kode.Lægemiddelnavn.Indtast lægemiddelnavnet som ordineret frareceptudstederen før en evt. ændring. Hvis lægemiddelnavnet indtasteskorrekt, hentes automatisk ATC-kode.Styrke.Hvis den ikke hentes automatisk, indtastes styrken som ordineret frareceptudstederen før en evt. ændring. Enheden mg, ml osv. skal angives.Pakningsstørrelse.Hvis den ikke hentes automatisk, indtastespakningsstørrelse som ordineret fra receptudstederen før en evt. ændring.Enheden stk. skrives ikke.ATC-kode.Hvis den ikke hentes automatisk, angives ATC-koden på 5. niveau,f. eks. R01AD02.HøjrisikolægemiddelVælges ud fra listen i indtastningsarket:ACE-hæmmere (forhøjet blodtryk)AndetAntibiotikaAntidepressiva

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

side 25 af 37

AntidiabetikaAntikoagulantia: Marevan, MarcoumarBetablokkereDiuretikaEpilepsimidler: Fenytoin, carbamazepin, fenobarbital, primidone, valproateIkke dgl. dosering: fosamax, methotrexat, klorokinfosfat, hormon-og smertestil.plastreInsulinKortikoiderOpiaterSmertestil: Paracetamol, NSAIDSnævert terap. indeks: digoxin, theopfyllin, gentamycin, lithium, ciclosporin7.Administrative manglerVælges ud fra listen i indtastningsarket:restordreCPR/navn/adresse på patient ikke angivet på receptenforkert CPR/navn/adresse på patient på receptenmanglende underskrift fra receptudstedermanglende oplysninger om receptudsteder på receptenCPR for receptudsteder ved §4 lægemidler ikke angivet på receptendato for udstedelse ikke angivet på receptenmagistrale lægemidler mangler angivelse af sammensætning/mængde'varig lidelse' eller tilskud ikke angivet på receptenantal gange recepten kan anvendes ikke angivet på receptenulæselig receptforkortelser anvendtefter aftalestempel anvendtandet8.8.1Ordination – klinisk relevante fejl og mangler på receptenFejl vedrørende lægemidletVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemidlets navn ikke angivet på receptenlægemiddel stemmer ikke overens med dosislægemiddel stemmer ikke overens med patientens alderlægemiddel stemmer ikke overens med indikationlægen har ordineret forkert lægemiddelandet

side 26 af 37

8.2

Fejl vedrørende styrkenVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemidlets styrke ikke angivet på receptenfindes ikke i angivet styrke/udgået styrkestyrke er for stor i forhold til dosisstyrke er for lille i forhold til dosisstyrke er for stor i forhold til patientens alderstyrke er for lille i forhold til patientens alderstyrke er for stor i forhold til indikationstyrke er for lille i forhold til indikationandet

8.3

Fejl vedrørende mængdenVælges ud fra listen i indtastningsarket:mængde af lægemidlet ikke angivet på receptenfindes ikke i angivet mængde/udgået mængdemængde er for stor i forhold til dosismængde er for lille i forhold til dosismængde er for stor i forhold til patientens aldermængde er for lille i forhold til patientens aldermængde er for stor i forhold til indikationmængde er for lille i forhold til indikationandet

8.4

Fejl vedrørende lægemiddelformVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemiddelform ikke angivet på receptenfindes ikke i angivet lægemiddelform/udgået lægemiddelformlægemiddelform stemmer ikke overens med dosislægemiddelform stemmer ikke overens med patientens alderlægemiddelform stemmer ikke overens med indikationandet

8.5

Fejl vedrørende doseringVælges ud fra listen i indtastningsarket:dosis ikke angivet på receptendosis ikke entydigdosis er for stor i forhold til styrken

side 27 af 37

dosis er for lille i forhold til styrkendosis er for stor i forhold til patientens alderdosis er for lille i forhold til patientens alderdosis er for stor i forhold til indikationendosis er for lille i forhold til indikationenadministrationsvej ikke angivet på receptenadministrationsvej stemmer ikke overens med indikationandet8.6Fejl vedrørende varighed af behandlingenVælges ud fra listen i indtastningsarket:varighed ikke angivet på receptenvarighed ikke entydigvarighed for stor i forhold til dosisvarighed for lille i forhold til dosisvarighed for stor i forhold til indikationvarighed for lille i forhold til indikationandet8.7Fejl vedrørende indikationerVælges ud fra listen i indtastningsarket:indikation/indikationskode ikke angivet på receptenandet8.8Dobbelt ordinationVælges ud fra listen i indtastningsarket:samme lægemiddelsamme indholdsstofandet9.9.1MonitoreringMonitoreringVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemidlet har interaktion med andet anvendt lægemiddellægemiddel giver patient allergilægemiddel giver patient bivirkningerdobbelt indtagelse af samme produktdobbelt indtagelse af samme indholdsstofferandet

side 28 af 37

9.2

Problemer ved dosisdispenseringVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemidlet ikke egnet til dosispakningslutdato ikke angivetandet

10.10.1

AndetAndre administrative forholdVælges ud fra listen i indtastningsarket:lægemidlet er i restordrerecepten er falskfor databehandler uforståelig hændelseandet

10.2

AndetHer kan indtastningen uddybes efter behov.

11.

Potentiel alvorsvurderingVælges ud fra listen i indtastningsarket:potentiel alvorligpotentiel ikke alvorligtvivl

12.

Alvorsscoring (fra læge)123

side 29 af 37

Bilag 2Analyse af bortfald og repræsentativitet af deltagerne i receptkorrektionsundersøgelsenDer er sendt invitationer til at deltage i receptkorrektionsundersøgelsen til 101 apotekerud af de 265 apoteker, der eksisterede i november 2007. Derudover har ét apotek uopfor-dret indsendt receptkorrektioner til undersøgelsen. Der er i analysen set bort fra disse, dade ikke var en del af stikprøven og dermed kunne skævvride resultaterne.37 apoteker har ikke indsendt receptkorrektioner. Tre af disse tilkendegav aktivt, at deikke ønskede at deltage grundet manglende ressourcer, mens de resterende 34 apotekerikke responderede. To apoteker er efter indsendelsen blevet fravalgt, da data fra disseapoteker afveg væsentligt fra de øvrigt indsendte i omfang. Tilbage er 62 besvarelser,som er inkluderet i analysen, hvilket svarer til en gennemførselsprocent på 61.Anvendte besvarelser og bortfaldAntalApoteker i altKontaktede apotekerIkke besvaretFravalgt efter indsendelseAnvendte besvarelser2671013726210037261Procent

I det følgende er undersøgt, om de apoteker, der er inkluderet, er repræsentative ud fraderes geografiske placering og deres bruttoomsætning. Samtidig undersøges variationen iandelen af korrektioner i forhold til antallet af ordinationer – også kaldet korrektionspro-centen – apotekerne imellem.GeografiFørst ses på den geografiske fordeling af de deltagende apoteker. De 101 inviterede apo-teker er tilfældigt udvalgt ud fra det kriterium, at de ni apotekerkredse er jævnt repræsen-teret. Som det ses i nedenstående tabel, er mellem 37 og 39 % af kredsens apoteker invi-teret. I kolonnen Deltagelsesprocent ses det, at det er mindst 17 % af apotekerne i enkreds, der deltager, hvilket må siges at være en høj deltagelsesprocent.

side 30 af 37

Kredsfordeling af invitationer og svarI alt1 Københavns Apoteker-forening2 Nordre-Sjællands Kreds3 Storstrøms Kreds4 Fyns Apotekerforening5 Ribe-SønderjyllandsKreds6 Horsens-Vejle Kreds7 Århus Amts Apoteker-forening8 Ringkøbing-ViborgKreds9 Nordjyllands KredsI alt573024272718272828266Ud-sendt2211910107101111101Udsen-delses-pct.39373837373937393938Del-tager108477676762Del-tagerikke1125331354372Fra-valgt11Del-tagelses-pct.18271726263326212523Kor-rektions-pct.0,280,290,150,420,380,340,310,560,300,33

I Storstrøms Kreds er det 17 % af apotekerne der deltager, mens det i Horsens-VejleKreds er 33 % Landsgennemsnittet er 23 % Den kreds, der procentvis har flest korrektio-ner, er Ringkøbing-Viborg Kreds, der har en korrektionsprocent på 0,56, mens StorstrømsKreds med 0,15 % har den laveste korrektionsprocent. At Storstrøms Kreds samtidig erunderrepræsenteret kan give en skævhed i analysen, hvis den geografiske placering erafgørende for korrektionsprocenten. Samtidig gælder det dog, at Ringkøbing-ViborgKreds, der har den langt største korrektionsprocent på 0,56, også er en smule underrepræ-senteret i analysen, hvilket vil have den modsatte effekt. Samlet set kan analysen derforpåvirkes i begge retninger, og det kan hverken fastslås eller udelukkes, at forskellene ideltagelsesprocent har en effekt på analysens resultater.OmsætningI den nedenstående tabel ses en fordeling af apotekerne opgjort efter omsætningens stør-relse. Her ses det, at især de apoteker, der har en årlig omsætning over 55 mio. kr., er un-derrepræsenteret i analysen.Omsætningsfordeling for deltagende apotekerMaksimalomsætning15.000.00025.000.00035.000.00045.000.00055.000.00065.000.00075.000.000MereAntalapoteker424606639381620Antal deltagendeapoteker19151513612Pct.andel,samtlige192225151467Pct.andel,deltagende2152424211023Vægt1,081,611,080,981,440,680,270,43

side 31 af 37

For at afklare, om det kan have indflydelse på analysens resultater, er det undersøgt, omde apoteker, der har en omsætning over 55 mio. kr., generelt har et andet mønster for re-ceptkorrektioner end de øvrige apoteker. De ni deltagende apoteker, der har en omsæt-ning over 55 mio. kr., har en gennemsnitlig korrektionsprocent på 27, hvilket er en smulelavere end stikprøvens gennemsnit på 33 % Af de ni apoteker er der dog to apoteker i denhøjeste ende af gruppen, der ligger væsentligt over gennemsnittet. Der er altså ikke no-get, der tyder på, at der er en entydig sammenhæng mellem omsætningens størrelse ogkorrektionsprocenten.Variation i korrektionsprocentenTil sidst er variationen i andelen af korrektioner i forhold til antallet af ordinationer un-dersøgt. Det gøres for at sandsynliggøre, at det ikke kun er de mest ihærdige apoteker, derhar valgt at indsende receptkorrektioner. De 62 apoteker, der indgår i analysen har ind-sendt mellem 5 og 139 recepter, der i valideringen er accepteret som receptkorrektioner,eller mellem 0,05 og 2,3 % af deres ordinationer. Gennemsnittet er 0,35 % og 53 ud af de62 apoteker, svarende til at 85 %, har en andel på under 0,5 %.Spredningen i antallet og andelen af receptkorrektioner tyder på, at det ikke kun er deapoteker, der har flest receptkorrektioner, der har valgt at deltage.SammenfatningDe forhold, der er undersøgt i repræsentativitetsanalysen er korrektionsprocenten – dvs.antal korrektioner i forhold til antal ordinationer – i forhold til geografisk inddeling ikredse og omsætningens størrelse samt variationen af korrektionsprocenten apotekerneimellem. Med hensyn til den geografiske inddeling trækker de forskelle, der er mellemdeltagelsen fra de forskellige kredse, i forskellige retninger, og det kan ikke konkluderes,om analysens resultater bliver påvirket af den lille skævhed, der er.Med hensyn til omsætning tyder data ikke på en sammenhæng mellem omsætning ogkorrektionsprocenten. Den sidste analyse viste en stor spredning i antallet af indsendtekorrektioner samt i korrektionsprocenten, hvilket tyder på, at det ikke kun er de mestihærdige til at fange receptkorrektioner, der har valgt at indsende deres korrektioner.

side 32 af 37

Bilag 3

Beskrivelse af de 47 hændelser som kunne løbe fuldt ud og som samtidig ville få konsekvenser for alle patientgrupper.KønMandKvindeKvindeKvindeReceptserverSygehuslægeIndleveretreceptPraktiserendelægeIndleveretreceptReceptserverPersantin udskrevet i halv dosisRecepttypeUdstedertypeBeskrivelse

Lægemid-delnavn

Lægemid-delstof

Hændelses-gruppe

Persantin

Dipyridamol

Prednisolon

Forkert dosis/styrke/antalForkert dosis/styrke/antal

PraktiserendelægePraktiserendelæge

Prednison

Forkert dosis/styrke/antal

VoltarenRetardMandReceptserverPraktiserendelæge

Diclofenac

Forkert dosis/styrke/antal

VoltarenRetard

Diclofenac

Forkert dosis/styrke/antal

Tradolan

Tramadol

Forkert dosis/styrke/antalKvindeKvindeReceptserverReceptserver

Mand

Receptserver

PraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelæge

Oxynorm

Forkert dosis/styrke/antal

Panodil

Oxycodon-hydrochlo-ridParacetamol

Forkert dosis/styrke/antal

Der er ordineret forkert styrke. Patienten skullehave haft tabletter á 5 mg, men der er ordinerettabletter á 25 mg.Der er ordineret forkert styrke. Patienten skullehave haft tabletter á 5 mg, men der er ordinerettabletter á 25 mgDer er ordineret forkert dosering. Patientenskulle have haft 1 tablet 2 gange daglig. Der erordineret 2 tabletter efter behov, højst 8 tablet-ter i døgnet.Der er ordineret forkert dosering og forkert styr-ke. Patienten skulle have haft 1 tablet 3 gangedaglig – tabletter á 50 mg. Der er ordineret 2tabletter 4 gange daglig – depottabletter á 75mg.Der er ordineret for stor samlet styrke på topræparater med samme indholdsstof. To tablet-ter dagligt af henholdsvis 200 mg og 150 mg.Tilsammen 700 mg tramadol i døgnet.Der er ordineret forkert styrke og antal. Patien-ten skulle have haft 5 mg 2 pakninger af 28 stk.Der er ordineret 20 mg og 98 stk.Der er ordineret paracetamol i både almindeligtablet og som retard-præparat. Tilsammen giverdet en alt for høj daglig dosis paracetamol.side 33 af 37

Lægemid-delnavnKønKvindeKvindeIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptReceptserverReceptserverSygehuslægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægeIndleveretreceptPraktiserendelægeRecepttypeUdstedertypeBeskrivelse

Lægemid-delstof

Hændelses-gruppe

Ercoquin

Hydroxych-loroquin

Forkert dosis/styrke/antal

Malarone

Forkert dosis/styrke/antalMand

Der er ordineret halv dosis malariaforebyggendemedicin. I stedet for 1 tablet dagligt skulle detvære 2 tabletter dagligt.Der er ordineret forkert dosis (børnedosis) afmalariaforebyggelse. Det skulle have væretvoksenstyrke.Der er ordineret forkert dosis (børnedosis) afmalariaforebyggelse. Det skulle have væretvoksenstyrke.Der er ordineret for få malariaforebyggende tab-letter i forhold til længden på den rejse patien-ten skal på.Der er ordineret voksen dosering af hostedæm-pende hostesaft til et barn fra 2004.

Malarone

Forkert dosis/styrke/antalKvinde

Malarone

Forkert dosis/styrke/antalMand

Dexofan

Forkert dosis/styrke/antalKvindeMand

Alk (555)Kattehår

Forkert dosis/styrke/antal

Asasantin

Forkert dosis/styrke/antalKvindeMand

Der er ordineret forkert styrke til hyposensilibi-seringsbehandling af patient med kattehårsal-lergi.Ordineret halv dosis blodfortyndende behand-ling. Der er ordineret 1 tablet daglig. Det skullehave været 1 tablet 2 gange daglig.PraktiserendelægePraktiserendelæge

Triatec

atovaquon/proguanil-hydrochlo-ridatovaquon/proguanil-hydrochlo-ridatovaquon/proguanil-hydrochlo-riddextro-methorphanhydrobro-midAqua-gen, injektionssubstansacetylsali-cylsy-re/dipyridamolRamipril

Forkert dosis/styrke/antal

Minirin

Desmopres-sin

Forkert dosis/styrke/antal

Der er ordineret ramipril i 4 gange for høj dose-ring. Skulle have været ½ tablet dagligt á 2,5mg. Ordineret 1 tablet daglig á 5 mg.Der er ordineret for høj dosering. Der er ordine-ret 1 tablet 3 gange daglig. Det skulle have væ-ret 1 tablet aften.side 34 af 37

Lægemid-delnavnKønKvindeMandKvindeMandMandMandMandMandMandKvindeKvindeReceptserverIndleveretreceptReceptserverIndleveretreceptPraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægeIndleveretreceptPraktiserendelægeIndleveretreceptPraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeTandlægeRecepttypeUdstedertypeBeskrivelse

Lægemid-delstof

Hændelses-gruppe

Ibuprofen

Relifex

nabumeton

Magnyl

Acetylsali-sylsyre

Forkert dosis/styrke/antalForkert dosis/styrke/antalForkert dosis/styrke/antalPraktiserendelægePraktiserendelæge

IndleveretreceptIndleveretreceptReceptserver

Lamictal

Lamotrigen

Forkert dosis/styrke/antal

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Minurin

Desmopres-sin

Kontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middelKontraindi-ceret læge-middel

Der er ordineret dobbelt dosering af ibuprofen iforhold til det anbefalede.Der er ordineret dobbelt styrke nabumeton. Derer ordineret 1 g. Det skulle have været 500 mg.Der er ordineret forkert styrke acetylsalicylsyre.Der er ordineret 500 mg. Det er ikke angivethvilken styrke, det skulle have været.Der er ordineret for lav styrke lamotrigen. Derer ordineret 100 mg. Det skulle have været 200mg.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.side 35 af 37

Lægemid-delnavnKønMandMandMandKvindeMandMandMandMandKvindeKvindeIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptIndleveretreceptPraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeIndleveretreceptPraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeReceptserverPraktiserendelægeIndleveretreceptPraktiserendelægeRecepttypeUdstedertypeBeskrivelse

Lægemid-delstof

Hændelses-gruppe

Minirin

Desmopres-sin

Minirin

Desmopres-sin

Hjerte-magnyl

Acetylsali-cylsyre

Nutrofuran-toin

Pectylbrystdråber

Benzoesyreog opium

Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret desmopressin i lægemiddelfor-men næsespray til et barn. Dette er kontraindi-ceret pga. risikoen for bivirkninger.Der er ordineret acetylsalicylsyre til blodfortyn-dende behandling, selvom denne behandling erseponeret.Der er ordineret nitrofurantoin til en gravidkvinde. Præparatet må kun anvendes under vis-se forudsætninger.Der er ordineret et lægemiddel, som ikke børgives til børn.Der er ordineret penicillin. Patienten er aller-gisk over for penicillinDer er ordineret penicillin. Patienten er aller-gisk over for penicillinDer er ordineret penicillin. Patienten er aller-gisk over for penicillinDer er ordineret penicillin. Patienten er aller-gisk over for penicillinDer er ordineret penicillin. Patienten er aller-gisk over for penicillinside 36 af 37

Primcillin

Penicillin

Pancillin

Penicillin

Vepicom-bin Novum

Penicillin

Vepicom-bin Novum

Penicillin

Dicillin

Penicillin

Lægemid-delnavnKønKvindeMandKvindeKvindeKvindeMandMandMandKvindeReceptserverReceptserverSygehuslægeIndleveretreceptReceptserverReceptserverReceptserverReceptserverPraktiserendelægeRecepttypeUdstedertypeBeskrivelse

Lægemid-delstof

Hændelses-gruppe

Pectylbrystdråber

Benzoesyreog opium

Isoptin Re-tardCorodil

Verapamil

Enalapril

Brufen

Ibuprofen

Sulfasalazin

Kontraindi-ceret læge-middelDobbeltordi-nationDobbeltordi-nationDobbeltordi-nationForkert ordi-nationPraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelæge

Cardil

Diltiazem

Vibradox

Doxycyclin

IndleveretreceptReceptserverPraktiserendelægePraktiserendelægePraktiserendelæge

Tolvon

Mianserin

Forkert ordi-nationForkert ordi-nationForkert ordi-nation

Cetirizin

Forkert ordi-nation

Lægemiddel indeholdende alkohol udskrevet tilpatient i Antabus-behandling, hvor alkohol erkontraindiceret.Dobbeltordination, da der er ordineret 2 forskel-lige styrker af samme lægemiddel på 2 recepter.Dobbeltordination, da patienten i forvejen fårpræparatet i dosispakning.Dobbeltordination, da ibuprofen er ordineret 2gange på samme recept.Forkert ordination, da det skulle have væretsulfametizol til behandling af urinvejsinfektioni stedet for sulfasalazin.Forkert ordination, det skulle have været Coro-dil i stedet for CardilForkert ordination, det skulle have været Mala-rone i stedet for Vibradox.Forkert ordination, det skulle have været Fluo-xetin til behandling af depression i stedet forTolvon.Forkert ordination. Der er ordineret cetirizin istedet for Mirtazapin.

side 37 af 37