ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 143: Rapporten 9 kommuners erfaringer som frikommuner, fra Vejle Kommune

FORORDDet er nu 3 år siden, at 9 frikommuner blevudvalgt blandt 21 ansøgere. Siden er der sketmeget. I 2011 og 2012 blev der sendt omkring400 ansøgninger af sted fra frikommunernemed ca. 275 godkendelser til følge, og i2013 søgte de ni kommuner yderligere 150kopiforsøg.Vi har også i Vejle Kommune været aktive med82 ansøgninger, og over 50 godkendte forsøg. Det harværet en lærerig og inspirerende proces for os i Vejle,men også krævet hårdt arbejde. Nu er fokus til gengældpå at få søsat alle forsøgene, få høstet erfaringer ogresultater af vores arbejde – og så se, om vores ideerogså virker i praksis. Det er det, frikommunekonferenceni Vejle 7. april 2014 og dette hæfte handler om.For mig som borgmester handler frikommuneprojektetom at skabe et lokalpolitisk handlerum, hvor vi folke-valgte politikere mere frit kan sætte mål og rammer fororganisationen ud fra vores borgeres ønsker og behov, oghvor vores dygtige medarbejdere og ledere kan fokuserepå at levere resultater til borgerne med færre restriktio-ner fra staten om, hvordan vi skal levere vores velfærd.At have status af frikommune har givet os mulighedenfor at gentænke, hvordan vi som kommune skal arbejdeog producere – både i de store forsøgsprogrammer påsærligt beskæftigelses- og skoleområdet og de mindre,administrative forsøg. For mig handler det at være fri-kommune altså om at blive mere effektiv, at få sat gang iinnovationen ude blandt medarbejderne og i højere gradat kunne sætte den enkelte borger i centrum.I dette hæfte gives der en række nedslag i projekter ogforsøg fra de ni frikommuner, hvor vi hver især synes, atder er gode historier at fortælle. Man kunne have valgtandre gode eksempler. Men at være frikommune er mereend summen af de forsøg, vi har søgt og nu gennemfører.Det er et projekt, der i hvert fald hos os i Vejle Kommunehar medført en kulturændring og skabt et større engage-ment hos medarbejderne. På mange områder må vi nokleve med administrativt bøvlede regler. Men vi er blevetbedre til hele tiden at udfordre gængs praksis og sættespørgsmålstegn ved de dårlige procesregler, både nårdet gælder vores egen organisering og sagsgange, menogså når det gælder statslige regler.Jeg tror derfor, at det at være frikommune har under-støttet vores arbejde med at være en af landets mesteffektive kommuner.

DE NI FRIKOMMUNERFredensborg:www.fredensborg.dk/frikommuneMail: [email protected]Fredericia:www.fredericia.dk/PolitikOgDemokrati/Sider/Frikommune/Fredericia-frikommune.aspxMail: [email protected]Gentofte:www.gentofte.dk/om-kommunen/frikommuneMail: [email protected]Gladsaxe:www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=57879Mail: [email protected]Odense:www.odense.dk/topmenu/kommunen/odense%20som%20frikommuneMail: [email protected]Odsherred:www.odsherred.dk/frikommuneMail: [email protected]Vejle:www.vejle.dk/frikommuneMail: [email protected]Vesthimmerland:www.vesthimmerland.dk/kommunen/om-kommunen/frikommuneMail: [email protected]Viborg:www.kommune.viborg.dk/Politik/Saadan-styres-kommunen/FrikommuneMail: [email protected]

FRIKOMMUNERNEER PIONERER– DÉT FORPLIGTERrikommuneforsøget er et udtryk for oget eksempel på den nytænkning, som ernødvendig for at udvikle den offentligeservice gennem modernisering.Forsøget afspejler, at moderniseringenhandler om nye veje til bedre velfærd ved atfrigøre ressourcer – økonomiske, ledelses-mæssige og hos medarbejderne. Og forsøgetbaserer sig på den betydelige vilje til at gånye veje og afprøve nye metoder, som vi har set, at derfindes i frikommunerne.Vi har brug for politikere, ledere og medarbejdere ialle dele af den offentlige sektor, som vil være med til atudvikle velfærden – her er frikommunerne pionerer. Fri-kommunerne har større frihed end andre kommuner til atløse velfærdsopgaverne på nye måder. Og dét forpligter.Frikommuneforsøget har været i gang siden januar2012. I den første tid var der i sagens natur fokus på atudtænke relevante forsøg og ansøge om dem. Men endel forsøg har nu været godt i gang i nogen tid, og vi harallerede hørt om gode erfaringer på fx undervisnings-,sundheds-, plan- og beskæftigelsesområdet.

Det er mit indtryk, at vi deler tilgangen om, at frikom-munerne skal gøre så mange og så grundige erfaringersom muligt.Med gode evalueringer ser jeg frem til, at vi – kom-muner, regering og Folketing – får et solidt beslutnings-grundlag for mere permanente kommunale frihedsgra-der. Det grundlag bliver altafgørende for, at regeringenog Folketinget kan afgøre, hvor der kan gives øgedelokale frihedsgrader, og hvilke brugbare løsninger, derkan udbredes generelt. Det vil også sige, hvordan degode erfaringer kan komme alle borgere, virksomhe-der m.fl. til gavn. Såvel i de ni frikommuner som i allelandets kommuner.Samtidig har vi fokus på at få et grundlag for at over-veje frikommuneforsøgets fremtid.Jeg ser frem til at høre om de foreløbige resultater påkonferencen.

FRIKOMMUNEFORSØGET SKALSÆTTE MERE DAMP PÅAFBUREAUKRATISERINGSKEDLENFrikommunernes erfaringer skal komme alle 98 kommuner til gavn. Det kræver, at vi får samlet resultater oppå en måde, så det bliver klart for beslutningstagerne, hvad der er kommet ud af forsøgene. Og det kræver, atgode erfaringer omsættes til regelforenklinger for alle. Erfaringerne fra frikommuneforsøgene skal supplere demange andre indsatser for at udvikle en mere enkel og tillidsbaseret offentlig sektor.

rikommunerne har fået en unik mulighed for at afprøvenogle ting. Og i frikommunerne bliver der gjort en masseerfaringer med hensyn til, hvad fjernelse af en rækkeregler betyder for borgerne, for medarbejderne, forvirksomhederne og for økonomien.Det er værdifulde erfaringer, og det er vigtigt, at frikommu-nernes erfaringer kommer alle 98 kommuner til gode.Frikommuneforsøget giver muligheder, men det forpligterogså. Vi skal i fællesskab have samlet op på erfaringernepå en måde, så det bliver klart for beslutningstagerne, hvadder er kommet ud af forsøgene. Frikommunerne vil samleerfaringer op på alle deres forsøg. Og KL og Økonomi- ogIndenrigsministeriet supplerer med evalueringsbistand ogtværgående evalueringer.Og så må vi selvfølgelig have en klar forventning om, atregeringen ser fordomsfrit på frikommunernes erfaringer ogomsætter positive erfaringer til regelforenklinger til gavn foralle kommuner.Frikommunerne sætter et tiltrængt og nødvendigt fokus på,hvordan opgaveløsningen kan udvikles og forbedres, når manbliver fri for hæmmende regelbarrierer, der kvæler innovatio-nen. Frikommuneforsøget giver kommunerne mulighed for atvise, hvordan man vil forvalte øgede frihedsgrader.

Vi skal lytte til erfaringerneNogle frikommuneforsøg har været igang i over et år, og andre forsøg er førstlige gået i gang. Denne konference er en tiltrængt mulig-hed for at få gjort status for, hvor vi er henne nu, hvad deforeløbige erfaringer viser os, hvad vi især skal have fokus påi det halvandet år, der er tilbage af forsøgsperioden, og hvadvi indtil nu er blevet klogere på.Og selvom vi ikke kan sige så meget om de konkrete resul-tater endnu, er der dog nogle interessante tegn, som alleredenu peger i en klar retning, og som vi skal følge nærmere.Tag nu fx den evalueringsrapport af frikommuneforsøgenepå beskæftigelsesområdet, som Rambøll Management harlavet for KL.Den klare konklusion på rapporten er, at når kommunernesættes fri for proceskrav, skabes det engagement og dennytænkning, der skal til for at få mere fokus på resultater ibeskæftigelsesindsatsen. Når der bliver lempet på proces-krav om fx rettidighed for samtaler og aktivering, udnytterkommunerne frihedsgraderne og nytænker indsatserne moden mere evidensbaseret, individuel og differentieret indsats.Frikommuneforsøgene er langt fra svaret på alle deudfordringer, den danske velfærdsmodel står over for. Menhvis vi skal bevare eller forbedre vores position i den globalekonkurrence, er det ikke nok bare at trimme den offentligesektor. En stor del af innovationen og fornyelsen skal kommeindefra, og det skal vi skabe gode rammer for. Og vi skal for-pligte hinanden på at lytte til de erfaringer, der bliver skabt,så vi sammen kan udvikle og forbedre den offentlige sektor.God konference!Martin Damm, formand for KL

Indsatser skal supplere hinandenMen hele afbureaukratiseringsindsatsen står og falder ikkemed frikommuneforsøgene. Når vi snakker om indsatsen forat forenkle den offentlige sektor og give ansvaret til dem, derer tæt på borgerne, skal vi spille på mange heste.De mange indsatser for en mere enkel og tillidsbaseretoffentlig sektor skulle gerne supplere hinanden. Og net-op, når bevisbyrden vender, som den gør: Man skal ikkedokumentere, at en regel virker for at indføre den, men manskal dokumentere, at den ikke gør noget godt, for at få denfjernet. Så må vi ikke lade hele afbureaukratiseringsindsat-sen afhænge af et enkelt tiltag, men have fokus på den bredepalette af tiltag.

HVORFOR SØGTE VIFRIKOMMUNESTATUS?»Frikommune handler ikke kun om regler oglove – det er i høj grad også et spørgsmål ommuligheder og mennesker«,Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune»I Odense tør vi, bør vi og gør vi tingeneanderledes, derfor var frikommuneforsøgethelt oplagt for os.«Anker Boye, borgmester i Odense Kommune»Odsherred Kommune så frikommuneforsøget somen mulighed for at hæve blikket og fokusere lang-sigtet på egnenes udviklingsmuligheder – i dag erdet generelle indtryk, at frikommuneforsøget var enfortsættelse af udfordringsretordningen, og ikke foralvor frit!«.Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune»Frikommuneprojektet er en spændende mulig-hed for at arbejde målrettet med nogle områderpå vores egen måde, uden at være bundet af allede regler og barrierer, der kan stå i vejen foren helhedsorienteret og koordineret indsats påtværs af sektorerne.«Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe Kommune

FRIKOMMUNEFORSØGI PRAKSISDe ni frikommuner har været flittige til at søge om frikommuneforsøg. Der er givet tilladelse til ca. 270 individuelleforsøg ud af ca. 400 ansøgninger, og hertil kommer omtrent 150 kopiforsøg. Halvvejs igennem frikommuneperiodener der igangsat over 200 forsøg, og flere vil følge i løbet af 2014.Men hvordan går det med de mange forsøg? På de følgende sider vil de ni frikommuner med en række udvalgtecases give eksempler på de foreløbige erfaringer med frikommuneforsøg.

andet over er det gået trægt med at få borgernetilmeldt Digital Post. Med knap 40 % tilmeldt „alle of-fentlige myndigheder“ ligger Odense i top fem blandtkommunerne. Det er imidlertid stadig langt fra de80 %, der ellers er spået om i de nationale strategierog økonomiforhandlinger.»Odense Kommune har siden efteråret 2009 investereti at skabe et effektivt flow fra fag- og ESDH-systemer tilborgerens digitale postkasse og retur. Det effektiviserings-potentiale, der ligger gemt heri, bliver slet ikke udnyttet,når kun et mindretal af borgerne er tilmeldt Digital Post«,fortæller chefkonsulent Birgitte Hjem Paulsen, der eransvarlig for implementering af Digital Post i OdenseKommune.

Byråd og lokale rådbakker op om idéenOdense Kommunes forsøg med at fremrykke obligatoriskDigital Post er stadig i sin vorden. Efter en lang og sej turgennem ministerier og styrelser er forsøget nu ude at leveblandt borgerne. Forud for Byrådets endelige godkendelseaf forsøget i juni 2013 havde det været i høring hos lokaleråd som f.eks. Handicaprådet, Ældrerådet m.fl. Hos alleråd var der opbakning til, at kommunen gik i gang medfrikommuneforsøg på digitaliseringsområdet. Vigtigt vardet imidlertid for dem, at (IT-)svage borgere ikke blevglemt eller klemt.

TURBO PÅ DIGITAL POSTFOR BØRNEFAMILIEROG EJENDOMSEJEREMed frikommuneforsøget „fremrykning af obligatoriskDigital Post“ for to udvalgte borgergrupper, børnefamilierog ejendomsejere, får Odense en unik mulighed for athøste effektiviseringsgevinsten hurtigere, end det ellersville være muligt. Samtidig indhøstes der nyttig viden omudfordringerne med obligatorisk Digital Post forud for, atdet bliver obligatorisk for resten af landet pr. 1. november2014.»I Odense Kommune har det været ambitionen at brugefrikommuneforsøgene til bl.a. at finde løsninger, der kanfrigøre midler til velfærd, og det ser ud til, at det lykkes -også i forsøget med fremrykningen af den obligatoriske di-gitale post«, siger Odenses stadsdirektør Jørgen Clausen.

Borgerne vil gerne Digital Post, når de fårhjælp til at blive dus med teknikkenOdense har igangsat en massiv understøttelse af borger-nes overgang til Digital Post.BorgerServiceCentrets og bibliotekernes medarbejderestår på spring med hjælp. Det gør også mange medarbej-dere, der i det daglige er i kontakt med borgerne pr. brev,telefon, mail eller møder dem personligt ved eksempelvisen skranke.I efteråret 2013 var der planlagt 32 introduktionskursertil Digital Post. Da de hurtigt blev overtegnede, blev dersuppleret med 12 ekstrakurser. Det samme billede tegnersig her i foråret 2014, hvor over halvdelen af de udbudte63 kurser allerede er overtegnede, og der er derfor ind tilvidere planlagt otte ekstrakurser. Hertil kommer en rækkeintroduktioner på væresteder og behandlingssteder forsocialt udsatte, særlige tiltag for døve ældre og netværks-tiltag i bydelen Vollsmose. Kommunen samarbejder ogsåmed en række frivillige organisationer og foreninger, dernetop arbejder med ældre og IT eller socialt udsatte.

vordan løfter vi de svageste elever og gør dedygtige endnu dygtigere? Den udfordring stårmange skoler overfor. Som en del af løsningen harOdense Kommune brugt sin frikommunestatus tilet forsøg med fleksibel skolestart.Væk med den traditionelle 1. skoledag i børnehave-klasse og med tankesættet om én lærer og én klasse. IOdense Kommune har fem skoler arbejdet med fleksibelskolestart og rullende indkøring. Målet er at styrke alleelevers læring og aktivere elevernes egne ressourcer gen-nem børn lærer børn. Samtidig skal overgangen fra livet ibørnehaven til skolen ske så glidende og trygt som muligt.Skoleleder for Skolefællesskabet Odense Nord, ErlingPedersen, fortæller: »De aldersintegrerede basisgrupperafløser klasserne og består i stedet af elever fra 0.-3.klassetrin. Med flere årgange i én basisgruppe kan vi fag-ligt udfordre børnenes læring på netop det stadie, hvorde befinder sig. Fremfor den traditionelle tilgang medfokus på læring i en bestemt alder og klasse. Vi arbejdersideløbende med dynamiske flexhold, som differentiererlæringen ud fra barnets faglige og sociale udvikling«.Den rullende indkøring har i høj grad fokus på detenkelte barns behov, da skolestarten kan tilpasses efterbarnets udvikling. Tidligere skulle et barn fx have skole-udsættelse på et helt skoleår eller måske gå børnehave-klassen om – det forekommer ikke med den fleksibleskole. Nu kan barnet begynde i kvartalerne før eller efterdet fyldte 6. år - og fortsat følges med sine venner i dealdersintegrerede basisgrupper. Den fleksible strukturkræver fra skolens side et meget tættere samarbejdemed det enkelte børnehus og forældrene for at afdækkeog imødekomme barnets behov.

Hvad nu medfolkeskolereformen?Med fokus på holddeling, bedre læringsmuligheder foralle elever og et større samarbejde på tværs, har mulig-hederne i frikommuneforsøget med fleksibel skolestartskabt et solidt grundlag for fremtidens skole.»Lærerne og pædagogerne åbner sig mod hinanden inye teams, bruger hinandens kompetencer og ser børne-grupperne som en helhed fremfor de lukkede klassemil-jøer. Den komplekse struktur har dog ikke været gnid-ningsløs. Det har været svært – og er det stadig. Detkræver nytænkning af læringsformerne. En lærer kan joikke starte forfra i alfabetet, fordi der kommer et nyt rulelever til basisgruppen. Men lærerne og pædagogernehar virkelig levet sig ind i det og fundet hinanden i denye teams. Så vi har allerede taget nogle vigtige skridtmod visionerne i reformen«, slutter Erling Pedersen.

Det betyder, at Byrådet i højere grad kan bestemme,hvor de vil tillade, at de nye butikker skal ligge, og derforhar langt større mulighed for at sikre lokal og afbalance-ret vækst.Konkret muliggør forsøgene:•Udvidelse af aflastningscenter i Viborg (Case 1)Byrådet kan udvide afgrænsningen og udbygge detnuværende aflastningscenter.Ifølge planloven er det kun landets største byer, derhar denne mulighed.•Planlægning for udvalgsvarebutikker over2.000 m�Byrådet kan planlægge, så der også i Viborg by kanetableres store udvalgsvarebutikker – det er ellerskun en mulighed for byer med mere end 40.000indbyggere.•Planlægning for bydelscentre over 5.000 m�Byrådet kan sammenlægge nuværende bydele tilstørre bydele med et større bydelscenter, så Byrådetkan udbygge den lokale detailhandel, hvor det er mesthensigtsmæssigt i forhold til bl.a. trafikale forhold ogkollektiv trafik. En mulighed, som kun byer med over40.000 indbyggere har.•Udvidelse af butiksområdet Viborg bymidte udover den statistiske afgrænsningByrådet kan udvide bymidten med et større omdan-nelsesområde, så der i højere grad kan skabes etlevende bymiljø med plads til detailhandel.

CASE 1Udvidelse af aflastningscenter ogudvalgsvarebutikker over 2000 m�Viborg Byråd besluttede som frikommunefor-søg at udvide aflastningscenteret ved Holste-brovej i Viborg med 20.000 m� butikker.For at sikre Viborgs levende bymidte,besluttede Byrådet, at udvidelsen kun skalomfatte udvalgsvarebutikker over 2.000 m�, ogat halvdelen af butikkerne kun må forhandlestore udvalgsvarer som fx køkkener, møbler,hvidevarer og tæpper. Denne type butikker kannemlig ikke placeres i bymidten, uden at detgår ud over det historiske bymiljø.Med beslutningen giver Viborg Byråd mu-lighed for en hensigtsmæssig og tidssvarendedetailhandelsstruktur.Der er ikke kommet indsigelser fra nabokom-munerne – men flere kommuner har bemærket,at de ville ønske, at de havde samme mulighed!

Effektiv og smidigsagsbehandlingViborg Kommune har en række frikommuneforsøg, derforenkler reglerne ved fysisk planlægning. Forsøgenegiver mulighed for hurtigere svar til ansøgere, og kommu-nen skal bruge færre ressourcer på sagsbehandling, udenat det går ud over borgerinddragelsen eller indholdet iplanlægningen.Og selv om det går hurtigere, bliver borgerne stadighørt!Konkret omfatter forsøgene:• Mindre ændringer af lokalplanerViborg Byråd kan ved mindre ændringer af en lokal-plan vedtage et tillæg, som kun skal i fire ugersoffentlig høring eller til naboorientering i mindst 14dage. Det gør det hurtigere at ændre lokalplaner ogopdatere plangrundlaget – og dermed imødekommekonkrete projekter fra borgere og erhvervsliv. Forsø-get sparer desuden ressourcer i forvaltningen.Konkret har Byrådet bl.a. udnyttet de nye regler, såen parcelhusgrund kunne udvides, og så stueetageri midtbyen kunne omdannes fra butik til bolig.

Byzonetilladelser (Case 2)Byrådet kan – i stedet for at vedtage en lokalplan– give en byzonetilladelse til et konkret projekt foren enkelt ejendom, hvis lokalplanlægningen i højeregrad har karakter af udvidet byggesagsbehandlingend reel planlægning. Det kræver kun 14 dages hø-ring og gør, at Byrådet kan tillade konkrete projektervæsentligt hurtigere, end hvis der skal vedtages enlokalplan.Generelle dispensationer fra lokalplanerByrådet kan give generelle dispensationer fralokalplaner, så dispensationen fx kan gælde for ethelt lokalplanområde. Det giver væsentlig mindresagsbehandling og lige muligheder for borgerne i etplanområde.Overførsel fra landzone til byzone uden lokalplanByrådet kan overføre områder i mindre bysamfundfra landzone til byzone uden lokalplanlægning. By-rådet kan nu tillade et nyt parcelhus eller en mindrevirksomhed lige uden for byzonegrænsen uden enny lokalplan. Forsøget sparer tid for ansøgeren ogressourcer for forvaltningen – og giver bedre udvik-lingsmuligheder i de mindre bysamfund.

CASE 2Byzonetilladelse Vesterbrogade 14-16, ViborgEn bygherre ønskede at bygge en lokalplanpligtig daglig-varebutik i Viborg bymidte. Typisk ville lokalplanlægnin-gen tage mindst 9 måneder, hvor bygherren må vente, oghvor der ville være en tom bygning i bymidten.For at minimere ventetiden sendte kommunen pro-jektet i høring i 14 dage. Herefter meddelte kommunenbyzonetilladelsen. Og efter 4 ugers klagefrist fik bygher-ren sin byggetilladelse. Alt i alt en væsentligt hurtigeresagsbehandling – og en tilfreds bygherre:»Hos Innovater A/S har vi haft fornøjelsen af at arbejdesammen med Viborg Kommune i forbindelse med voresønske om etablering af en ny dagligvarebutik i Viborg midt-by. Kommunen valgte at give en byzonetilladelse i stedetfor at vedtage en lokalplan, og vi har oplevet hele proces-sen omkring denne byzonetilladelse som værende megetsmidig og naturligvis væsentlig hurtigere, hvilket har væretessentielt i forhold til vores planlægning. Det faktum, atplanlægning og byggesagsbehandling bliver set i en størresammenhæng, og derved inddrager flere personer frastarten, har sikret os en rigtig god samlet sagsbehandlingog samtidig en større sikkerhed i projektet«, fortællerMichael Kühn Thomsen, udviklingschef, Innovater.I stedet for en lokalplan fik naboerne det konkreteprojekt i høring. På den måde kunne borgerne bedreforholde sig til, hvad der reelt blev givet tilladelse til, ogkommunen kunne i højere grad efterkomme naboernesbemærkninger, end hvis der havde været tale om enlokalplan. Der blev bl.a. stillet detaljerede krav om trafik-afviklingen i byzonetilladelsen.Forsøget gav således mulighed for hurtigere sagsbe-handling, og det skaber grundlag for øget vækst, mindresagsbehandling og mere præcis og forståelig kommuni-kation mellem kommunen og borgerne.

Gentofte Kommune er ambitionsniveauet på skoleom-rådet højt, og der søges vedvarende efter at give hvertenkelt barn og ung de bedste udviklingsmuligheder.Samtidig har man over en årrække oplevet, at antalletaf børn, der søger kommunens folkeskoler, stiger.Det har presset kapaciteten og gjort det nødvendigtat udnytte den eksisterende kapacitet på nye og mereeffektive måder.Skoledistriktsindeling er en teknisk fordeling i forhold tilkapacitet, der skal sikre, at man ikke overstiger den klas-sekvotient, der er vedtaget. Skoledistrikter er vejledendeog kan ændres, når der er pres på kapaciteten. Derfor erdet fejlagtigt, når forældre tror, at begrebet „skoledistrikt“giver vished for, hvor deres barn skal gå i skole.

Før sammenlægningen af de 11 distrikter til to distrik-ter, har Gentofte Kommune justeret distriktsgrænserneflere gange årligt for at holde klassekvotienten indenfor den politisk vedtagne grænse og rumme antallet afklasser på de enkelte skolers klassetrin.For tilflyttende eller kommende forældre og skolebørnhar det betydet, at barnet ikke har tilhørt det skoledi-strikt, forældre og barn har troet. Det har medført fru-stration og usikkerhed blandt forældrene. Samtidig hardet betydet, at forældrene ikke har orienteret sig blandtde andre skoler i kommunen, når de skulle indskrivederes barn i skolen - fordi de har troet sig sikker på enplads på den skole, de boede tæt på.

Større valgfrihed for forældreMed samling af 11 skoledistrikter til to skoledistrikter– et østligt distrikt og et vestligt distrikt – har Gentof-te Kommune ønsket at give forældrene en mere reelforventning om, hvilken skole de kan forvente, barnetkommer til at gå i, samt en større valgfrihed. Sammen-lægningen af skoledistrikterne giver en fleksibilitet, sombetyder, at flere forældre kan få opfyldt deres ønske omplads på bestemte skoler, og skolernes kapacitet udnyt-tes bedre ved at samle børn i hele klasser.Som en del af frikommuneforsøget har Kommunalbe-styrelsen vedtaget en ny styrelsesvedtægt for GentofteKommunes folkeskolevæsen. Heri er optagelses-/for-delingskriterierne for skoleindskrivning under forsøgetfastlagt:Alle forældre, der søger om plads til deres barn, kanprioritere tre skoler for at sikre, at der er taget stilling tilalternativer, hvis der er flere børn, der ønsker en specifikskole, end der er plads til.Når børnene tildeles en plads på en skole, tages derudgangspunkt i tre grundlæggende kriterier:1. Søskendegaranti2. Forældrenes prioritering3. Nærhedsprincip

Alle fire mål nåetForsøget er evalueret i forhold til fire mål, der blev opsati forbindelse med ansøgningen om frikommuneforsøget.Alt i alt er målene nået i større eller mindre grad. Derer dog stadig ulemper ved at have to store distrikter,både i forhold til kapacitet og fordeling, primært forde familier, der bor tæt på distriktsgrænsen. Derfor,og grundet de gode resultater med to distrikter, valgteKommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune at fortsættefrikommuneforsøget og udvide dette, så der fra decem-ber 2013, og dermed ved indskrivningen til 0. klasse i2014, er ét samlet skoledistrikt for alle 11 folkeskoler iGentofte Kommune.Ved at blive frigjort fra regler om skoledistrikter,har Gentofte Kommune kunnet håndtere presset påkapaciteten ved at udnytte den eksisterende kapacitetpå nye og mere effektive måder. Endda uden, at det ergået ud over tilfredsheden hos borgerne. Tværtimodhar man undgået den frustration og usikkerhed blandtforældrene, der typisk opstår i forbindelse med ændringaf skoledistriktsgrænser.

Mål 1: „Det forventes, at oprettelsen af klasser kanoptimeres, så antallet af elever i klassen når etrentabelt niveau for den enkelte skole.“Konklusionen på det første mål er, at der er opnåetrentable klassekvotienter både i Gentofte Kommune somhelhed og på de enkelte skoler i forhold til de udgifter,der er forbundet med en klasse (primært det vejledendetimetal). En klassekvotient over 21 elever per klasse errentabel for den enkelte skole. Der er ved indskrivning til0. klasse 2013 opnået en gennemsnitlig klassekvotientpå 25,3 elever pr. klasse ( 24,5 elever ved skolestart), ogingen klasser startede med under 21 elever.Mål 2: „Skoleindskrivningen kan gennemføresuden at foretage ændringer af distrikter, og derkan ved fordelingen af børn i større grad tageshensyn til længden af det enkelte barns skolevej,frem for om barnet er på den ene eller anden sideaf en streg på et kort.“Lidt flere familier end forudset i prognosen søgte en afkommunens folkeskoler. Målet om ikke at skulle ændrepå distriktsgrænserne umiddelbart før og under indskriv-ningen blev opnået. En analyse af indskrivningstalleneviser, at hvis fordelingen skulle have været foretagetmed udgangspunkt i de oprindelige 11 skoledistrikter,ville det efter al sandsynlighed havde været nødvendigtat ændre skoledistrikterne for fem skoler.Mål 3: „Det forventes, at en større procentdelaf eleverne kan indskrives på den skole, de harprioriteret højest.“Når den endelige fordeling af børn i to store distriktersammenlignes med en fordeling af samme børn til deoprindelige 11 distrikter, kan det konkluderes, at 17flere familier fik deres 1. prioritet opfyldt, som følge afsammenlægningen af distrikterne. Markant færre – 40familier færre – fik en plads, de ikke havde prioriteret.Mål 4: „Bedre økonomistyring på anlægsudgifterog mere stabil økonomi på den enkelte skole, daantallet af klasser og elever kan planlægges merehensigtsmæssigt. Den nuværende kapacitet påde enkelte skoler kan udnyttes frem for at skulleudbygge skoler i større omfang.“Målet er opnået, dels fordi fordelingen kunne gen-nemføres med høj tilfredshed uden at udbygge ekstraor-dinært, og dels fordi en planlagt udbygning af GentofteSkole kunne udnyttes optimalt med fuld belægning i alleklasser.

vis borgerne ikke havde frit valg af leverandør,når det kom til midlertidig hjemmehjælp, og detdermed kun var kommunens rehabiliteringsteam,der leverede midlertidig hjemmehjælp, ville der såvære færre borgere, der efterfølgende overgik tilvarig hjemmehjælp?Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommu-ne havde en formodning om, at svaret på ovenståendespørgsmål var positivt. Derfor søgte Gladsaxe KommuneSocial- og Integrationsministeriet om lov til at gennem-føre et frikommuneforsøg, der i forsøgsperioden gørGladsaxe Kommune til eneleverandør af midlertidighjemmehjælp.

Intensiv træningi dagligdagens gøremålFormålet med forsøget er at undersøge, om flere borgerekan have glæde af en rehabiliterende indsats med hen-blik på at blive styrket til bedre at kunne klare dagligda-gens gøremål.Kommunen har oprettet et rehabiliterende team, dermed en kort, målrettet, tværfaglig indsats skal støtte,guide, træne og vejlede borgeren til at genvinde sinetabte funktioner efter for eksempel en sygdomsperiodehjemme eller på hospitalet. Hjælpen skal ydes i kortestmulig tid og maksimalt seks måneder. Håbet var, at denrehabiliterende indsats ville medføre, at færre ældreefterfølgende overgår til varig hjemmehjælp, og flere vilvære i stand til at klare sig selv igen.

Private tilkøb kanmodarbejde rehabiliteringGladsaxe Kommunes formodning om, at de privateleverandører ikke i samme grad som den kommunalehjemmepleje arbejdede for at støtte borgerne i at bliveselvhjulpne, skyldtes to faktorer.For det første har de private leverandører – modsatden kommunale hjemmepleje – mulighed for at tilbydetilkøbsydelser til deres kunder, altså borgerne. At til-købe for eksempel yderligere rengøringsydelser virkermodsatrettet i forhold til at arbejde på at gøre borgerneselvhjulpne igen.For det andet har de private leverandører ingenøkonomiske incitamenter til at gøre borgeren fri afhjælpen. At gøre borgerne selvhjulpne eller tilbyde demrobotstøvsugere i stedet for deres hjælp harmonererikke med de private leverandørers ønske om at beholdearbejdsopgaven.

højere grad er motiveret for at blive selvhjulpen medden personlige hygiejne, mens motivationen til at væreselvhjulpen i forhold til rengøring er mindre.I 2013 gennemførte 379 borgere et midlertidigt forløb.288 modtog midlertidig rengøring. Ud af de 288 forløbmed midlertidig rengøring lykkedes det i 2013 rehabilite-ringsteamet at afslutte 57 % af dem.Til sammenligning gennemførte 191 borgere i 2012et midlertidigt forløb. 146 modtog midlertidig rengøring,hvoraf 23 borgere fik den leveret af private leverandører.Ud af de 23 forløb lykkedes det kun de private leverandø-rer at afslutte 26 % af dem.Opgørelsen indbefatter kun hjælp til rengøring, fordide private leverandører i 2012 kun leverede midlertidighjælp til rengøring og ikke til personlig hygiejne.

Arbejdet medhverdagsrehabilitering siden 2010Også den kommunale hjemmepleje understøttede i 2012flere borgere i at blive selvhjulpne i forhold til rengøring,end de private leverandører i samme år. Det er GladsaxeKommunes antagelse, at den succes, den kommunalehjemmepleje havde i 2012, skal findes i arbejdet medhverdagsrehabilitering, som har pågået i kommunensiden 2010. Den kommunale hjemmepleje understøttede64 % af borgerne, som var visiteret til midlertidig rengø-ring i at blive selvhjulpne igen.Gladsaxe Kommune antager, at baggrunden for atrehabiliteringsteamet i 2013 har en lidt mindre procent-vis andel af borgere, som bliver selvhjulpne, end denkommunale hjemmepleje havde i 2012, er, at en langtstørre gruppe af borgere er inkluderet i målgruppen i2013, og at deres funktionstilstand for nogens vedkom-mende har været ringere.

Forsøgets målgruppeForsøget omfatter alle borgere, som ikke tidligere harfået hjemmehjælp, som ansøger om hjælp i kommunenpå grund af begyndende svækkelse eller efter en syg-domsperiode, enten i eget hjem eller på sygehus. Des-uden omfatter forsøget borgere, der ansøger om merehjælp, end de allerede har fået bevilget. Det betyder,at borgerne ikke bliver vurderet ud fra potentiale ellermotivationsgrad, men alene ud fra deres henvendelsetil kommunen. Kun borgere i terminale forløb og borgeremed svær demens eller med svære demenslignendesymptomer er ikke omfattet af forsøget.Målgruppen for midlertidig hjælp i 2013 adskilte sigderfor fra målgruppen for midlertidig hjælp i 2012. I2013 omfatter målgruppen også borgere, som i forvejenhavde fast hjælp, men hvor borgeren, efter indlæggelse,ansøgte om mere hjælp, og hvor der var en chance for,at borgerens funktionsniveau kunne forbedres gennemen målrettet indsats. Det er en gruppe, Gladsaxe Kom-mune i 2012 i højere grad valgte at tildele varig hjælpved henvendelsestidspunktet. I 2013 fik næsten dobbeltså mange borgere derfor midlertidig hjælp, som det vartilfældet i 2012.

Forsøget forlænget et årGladsaxe Kommune har fået forsøget forlænget i et år.I 2014 vil Gladsaxe Kommune nærmere analysere deborgerforløb, hvor en borger både visiteres til person-lig pleje og rengøring, men hvor borgeren, efter detmidlertidige forløb kun lykkedes med at blive selvhjulpeni forhold til den personlige pleje. Analysen skal afdæk-ke, om der kan udpeges nærmere årsager til forskellenmellem succesraten i forhold til at blive selvhjulpen medpersonlig pleje og praktisk hjælp.Resultaterne fra forsøgets første år viser på nuvæ-rende tidspunkt kun en spinkel tendens, og GladsaxeKommune skal derfor løbende analysere på de indsam-lede resultater for nærmere at kunne pejle sig ind påfordele og ulemper ved de forskellige konstellationer påområdet.

redensborg Kommunes rusmiddelcenter har fåetflere besøgende det seneste år. »Borgernes vej tilos her er blevet væsentlig kortere«. Sådan sigerrusmiddelkonsulent Morten Henriksen om denumiddelbare effekt af kommunens frikommune-forsøg på misbrugsområdet. »Samtidig kan vi se, at dealkoholafhængige borgere, vi hjælper til et behand-lingstilbud, får det markant bedre både under og efterbehandlingen«.Forsøget har den mundrette titel: Ensartede regler forambulant behandling for alkohol og stofmisbrug. Dethar kørt siden november 2012, og det betyder i praksis,at Fredensborg Kommune nu skal visitere til alkoholbe-handling i modsætning til tidligere, hvor borgerne selvskulle ud på markedet for alkoholbehandling og findeet egnet tilbud. En ikke særlig let opgave borgerenstilstand taget i betragtning og fordi, at ikke alle behand-lingssteder er lige kvalificerede.»Fordelen ved vores frikommuneforsøg er, at vi kanskrue et behandlingstilbud sammen, der er skræddersyettil borgerens konkrete behov. Og vi følger op både underog efter endt behandling. Det betyder også, at vi har enmeget tæt kontakt med borgeren, fra de kommer herførste gang, til vi er færdige med at følge op bagefter«,siger Morten Henriksen, og han fortæller en historie omen mandlig alkoholmisbruger i 50’erne, der havde prøvet

Behandlingsplanen virkerNår en borger henvender sig på centret med et ønske omhjælp til at komme ud af et alkoholmisbrug, har MortenHenriksen og hans kollegaer 14 dage til, at der skal liggeen konkret behandlingsplan på bordet. Den bygger påsamtaler, flere personlige møder og en såkaldt ASI-vur-dering af borgeren, hvor det konkrete behov vurderes udfra syv hovedparametre: Fysisk helbred, arbejdsmæssigtrivsel, alkoholmisbrug, stofmisbrug, kriminalitet, social/familiemæssig trivsel og psykisk helbred. Derefter findeset egnet behandlingssted, og borgeren vil typisk værei behandlingen en uge efter. Behandlingsperioden eroftest mellem 3 og 12 måneder.»Vi kan se, at vores behandlingsplaner virker. Når vifølger op og laver nye ASI-vurderinger allerede efterden første måned med behandling, kan vi se en markantforbedring. Det er måske ikke alle parametre, der går iden rigtige retning. Men det er heller ikke det vigtigste.Det vigtigste er, at der er forbedring på de parametre,der betyder noget for borgeren. Og det kan vi se, at derer«, siger Morten Henriksen.

Rusmiddelcenteret har gjort meget for at gøre læger,apoteker, psykiatriske afdelinger og andre opmærksommepå, at borgere i kommunen med alkoholmisbrug fremoverskal visiteres via centret. Centrets åbningstider er ogsånævnt i den lokale avis.Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at en kom-mune med Fredensborgs indbyggertal på godt 40.000indbyggere har ca. 300 borgere, der har et alkoholmis-brug, som de ønsker at ændre på. Før forsøget havdekommunen ingen kontakt til de borgere, der selv søgtehjælp. Men sidste år havde rusmiddelcentret besøgaf godt 50 personer, der alle fik en behandlingsplan iforhold til et alkoholmisbrug – og som var nye gæster icentret.Morten Henriksen og hans kollegaer på rusmiddelcen-tret håber, at deres hjælp og succes bliver så velkendti kommunen, at de med tiden får kontakt til endnu flerefra restgruppen af alkoholafhængige borgere, der harbehov for hjælp – men som ikke søger den.»Vi har en meget bedre indsigt i hvilke former fortilbud, der er på markedet, end borgeren nogensindeselv vil få. Ved at vælge det rette behandlingstilbudsikrer vi, at borgerens behov bliver mødt af kvalificere-de folk med valide metoder, der følger anbefalingernefra KL, Sundhedsstyrelsen og fra forskere på området.Det nytter jo ikke noget, at vi køber behandling hos en

Mere kvalitet for pengeneDermed indikerer rusmiddelkonsulenten, at kommunenselvfølgelig også ender med at få mere kvalitet for pen-gene end før forsøget, og at ressourcerne på områdetderfor bliver brugt mere optimalt.»Vores tætte kontakt til behandlingsstederne ellerlægerne gør, at det bliver lettere at justere og korrigerebehandlingen i tide – hvis det er nødvendigt. Det bliverogså billigere for kommunen i længden«, siger MortenHenriksen med henvisning til, at en kort og effektivbehandlingsplan giver færre udgifter end en behandling,der bare trækker i langdrag.Frikommuneforsøget kører indtil udgangen af 2015.Udover Fredensborg Kommune har Gladsaxe ogGentofte kommuner igangsat tilsvarende forsøg påmisbrugsområdet.

orårssolen skinner i hans sorte hår. Trimmet i sidenog stritter på toppen. De hvide tænder kommer let tilsyne, når han slår over i grin. Det gør han tit. Udoverde otte kg, han har taget på, siger han også mere,end han plejer. Foran ham ligger en pakke Prince.Han vil egentlig gerne holde op, men han kan ikke ligenu. Et langt forhold til hårdere stoffer end tobak er ved atende. Han har ikke rørt stoffer i halvanden måned.»Det er super godt, Fahad«,siger Kamilla.De har ikke set hinanden, siden Fahad besluttede, at hanville ud af sit misbrug. Nu var han klar. Kamilla vidstegodt, at han var i et heftigt misbrug. Det fortalte hanhende efter en træning i fitnesscentret.

Det hjælper ikke at siddei et møde i ti minutterFahad er ikke født i Danmark. Han kom hertil fra Irak, dahan var 12 år. Det kan høres på sproget. Men selv omalle ordene til Kamilla ikke bliver sagt sammenhængen-de, bliver de alligevel fortalt. Der er ikke meget, Kamillaikke får at vide.»Jeg troede ikke, at det blev sådan. At vi lærte hin-anden at kende, og at jeg fortalte dig om, hvad jeghar lavet. Jeg plejer ikke at fortælle nogen, hvadmin historie er. Det gør jeg ikke. Men du fik mig tildet. Du prøver at komme tættere på mig og forstår,hvad jeg mener. Det betyder noget«,siger Fahad.Fahad gik ud af skolen i 7. klasse. Dengang boede hanpå børnehjem. I dag er han på kontanthjælp, det harhan været, siden han blev 18 år. Derfor har han oplevetJobcentret inden frikommune. Det er anderledes nu.»Jeg havde en sagsbehandler før dig, som jegskulle møde i Jobcentret. Når jeg gik ud, tænktejeg, fuck det møde, for det hjalp ikke at sidde der iti minutter.«Lige nu er al fokus på at holde op med misbruget. Det erførste skridt på vejen mod at komme i uddannelse.»Jeg tænker, at jeg gerne vil på søfartsskole. Udpå en båd. Det bliver svært, men jeg er nødt til atkæmpe. Det er min kamp. Det er det.«

Fitness og FacebookKamilla er beskæftigelsesrådgiver i Jobcenter Vejle.23-årige Fahad har været en fast del af Kamillas sags-stamme i to år. Han er en blandt 50 andre borgere.Siden Vejle Kommune blev frikommune, har beskæf-tigelsesrådgiverne på Jobcentret haft mulighed for attilrettelægge et mere individuelt og fleksibelt kontaktfor-løb, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov.Det betyder, at Kamilla og Jobcentrets andre beskæfti-gelsesrådgivere ikke nødvendigvis skal sidde på dereskontorer og have samtaler med borgerne præcis hver 3.måned. I stedet for har de kontakt med borgeren, når detgiver mening.Samtalerne foregår ikke nødvendigvis i Jobcentret,men over Facebook, via cafékort, på gåture, mens despiser pizza sammen og under fællestræning i fitness-centret. De muligheder har Kamilla brugt sammen medFahad. Også selv om Fahad i starten grinede af, at hanskulle ned i fitnesscentret og træne med sin beskæfti-gelsesrådgiver.»Jeg tænkte, hvad skal jeg? Hun vil have, at jegmøder op og træner. Det grinede jeg af. Men dethjalp faktisk. Vi fandt ud af noget om hinanden. Dufår lidt af mig, og jeg får lidt af dig«,fortæller han tilKamilla.Efter at have været rækken af maskiner igennem slutterde altid træningen af med en proteindrik og en snak icentrets sofaer. Det er her, der er skabt en god kontaktmellem de to.I en lang periode var det en fast del af deres kontaktat træne to gange ugentligt. Det var blandt andet isådan en situation, at Kamilla fandt ud af, at stofmisbru-get fyldte alt i Fahads liv. Han var ikke klar til at tænkeuddannelse. Misbruget skulle væk.

FAKTADer er iværksat 18 frikommuneforsøg påbeskæftigelsesområdet i Vejle Kommune. Deomfatter stort set alle borgere – forsikredeledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpen-gemodtagere, revalidender, fleksjobbere ogborgere på integrationsområdet.Det overordnede formål med forsøgene er at fåflere borgere i job eller uddannelse på kortere tid.Det gør vi ved:• At have fokus på resultater frem for påværktøjer og tidsfrister.• At sætte borgeren i centrum for beskæfti-gelsesindsatsen.• At flytte ressourcer fra administration tilborgerkontakt.Før frikommunen var kontakten med borgernereguleret af stramme regler for, at der skullefinde en samtale sted hver tredje måned, hvorden ledige som udgangspunkt skulle mødepersonligt op.Samtidig var der regler for, hvornår en borgerskulle i tilbud – og hvor længe og hvornår næ-ste tilbud skulle gives.I frikommunen er autopiloten slået fra. Nusamtaler vi, når det giver mening. Antallet afsamtaler varierer afhængig af den enkeltes be-hov. Samtidig tager vi udgangspunkt i, hvad derbringer den enkelte borger tættere på job elleruddannelse, når vi iværksætter et tilbud.

forbindelse med frikommuneforsøgene er der i Frede-ricia Kommune en række udviklingsprojekter i gangmed fokus på forskellige pædagogiske holddannelses-former – blandt andet har aldersintegreret undervis-ning (AI) i indskolingen 0.-2. klasse været praktiseretpå flere matrikler siden 1. august 2013. Erfaringerneer opsamlet via observationer, fokusgruppeinterviewsmed storteamet omkring AI-klasserne og forældre samtdrøftelser med ledelsen.Årsagerne til, at man som kommune ønskede at gå igang med at afprøve netop denne form for organiseringaf undervisninger, skal søges i, at man fra skolernes sideønskede at optimere elevernes læring – samtidig med,at der kunne sættes fokus på gode inklusionsprocesser.Desuden ønskede man at kvalificere lærernes teamsam-arbejde, så det i højere grad tog afsæt i det didaktiske

arbejde – og dermed på elevernes læreprocesser.Undervisningen organiseres på de fleste matrikler sådan,at børnene går i en fast „AI-klasse“, der er sammensataf elever fra de 3 årgange. Her foregår undervisningeni tværfaglige temaer, der knytter an til Fælles Mål. Un-dervisningen i dansk og matematik foregår på specifikkekompetencehold, hvor eleverne mødes med en pæda-gogisk/didaktisk tilgang, der matcher den enkelte elevsfaglige kompetenceniveau.Der er derfor skabt en tydelig og klar struktur for da-gen i AI-klasserne. Strukturen hjælper eleverne med atfå overblik og „styr“ på skoledagen. En plan for en ugemed AI-undervisning ser således ud:• Børnene møder hver morgen ind i AI-klassen sam-men med deres AI-lærer og pædagog. De voksnemøder ind lidt før børnene for at tage imod dem.

• Herefter går alle (AI-klassevis) til morgensamling,hvor der synges, danses, læses højt, fortælleshistorier etc. i det store fællesskab. Børnene følgesklassevis og i deres makkerpar til morgensangen.• Efter morgensangen går eleverne de næste to lekti-oner ud på de kompetencebaserede faghold, hvor deer indtil 10-pausen.• Efter frikvarteret har eleverne værkstedstimer –AI-timer, hvor aktiviteterne er tilrettelagt i forskelli-ge tværfaglige emner/værksteder ud fra årsplanen.Alle AI-klasser arbejder med de samme overordnen-de temaer, så der sikres et ensartet indskolingsfor-løb for alle børn.Det, at eleverne går i klasser på tværs af årgange, sertydeligvis ud til at højne elevernes lyst og evne til atlære, fordi de lærer af hinanden; de små kigger de storeover skulderen og lærer dem „kunsten“ af. Samtidigbliver de ældste børn også mere bevidste om deres egnelæreprocesser, fordi de indgår i nære faglige og socialesamarbejdsrelationer med de yngre elever.Det pædagogiske arbejde tager som en helt afgørendeforudsætning afsæt i et helhedsorienteret syn på detenkelte barn. Det betyder, at den enkelte elev får mulig-hed for at udvikle sig i et naturligt tempo – i de ryk, somkognitive læreprocesser netop foregår i. Dette skabertydeligvis også gode vilkår for inklusionen af elever medbehov for særligt tilrettelagte læringsforløb, fordi der erskabt legitimitet i klasserummet til, at alle børn (af godegrunde) ikke er lige gode til det hele – men alle børn ergode til „noget“.AI-ordningen tager desuden afsæt i, at det er indhol-det i forhold til planlægningen af elevernes læreproces-ser, der styrer strukturen i det pædagogiske arbejde – ogikke omvendt. Organiseringen af de pædagogiske forløbplanlægges derfor nøje i et tæt teamsamarbejde mellemklassepædagogerne (fokus på klassens sociale liv ogtrivsel) og lærerne (fokus på det faglige/didaktiske).

eleverne også at indgå i forskellige gruppemæssigesammensætninger, der på den lange bane ruster dem tilat begribe fællesskabets muligheder og styrken ved ikkeat være alene. Denne ordning synes mærkbart at havenedbragt de daglige smådrillerier og større mobberier,ligesom elevernes trivsel synes at være blevet bedre,fordi alle kender alle. Erfaringerne med makkerpar harogså vist sig positive på anden vis. Lærerne troedepå forhånd, at det var „rigtigt“ at lade de mest resur-sestærke elever (i forhold til at have overblik og „styrpå tingene“) være hjælper/guide for de mindre resur-sestærke. Efter at have fokuseret på dette i en periodeblev storteamet omkring klassen dog bevidste om, at dethavde en endog meget positiv effekt på de mindre re-sursestærke elever at få opgaven som hjælper/guide foren kammerat. Ved at være den, som fik opgaven at være”in charge” her, hjalp det netop de mindre resursestærkebørn til selv at blive mere struktureret og fokuseret. Idet hele taget har der været fokuseret meget på arbejdemed „altruismebegrebet“ – begrebet, der tager afsæt iat se og forstå fællesskabets styrker og at være uselviski forhold til andre.

Rustet til fremtidenEt andet område, som AI-ordningen forsøger at tagehøjde for, er at forberede eleverne til fremtidenssamfund. Vi ved ikke, hvad eleverne skal uddannes til,så storteamene omkring AI-ordningen forsøger at give„tidløse færdigheder“ ved at stille skarpt på eleverneskundskaber, sprog, evnen til problemløsning og evnentil at indhente viden – samt evnen til at tage initiativ(netværke). Alle ingredienser, der ruster eleverne som”The 21st Century Learner”.Samarbejdet mellem lærerne og klassepædagogernei storteamet omkring AI-klasserne har afgørende betyd-ning for, hvor godt det pædagogiske arbejde lykkes. Detkræver indsigt i – og respekt for hinandens fagligheder.Fælles beslutninger og holdninger skal efterleves – ogudleves i forhold til børnene, der til gengæld mødervoksne, som er klare og tydelige i forhold til retorik,pædagogisk tilgang, værdisæt – og nok så væsentligt –i forhold til deres børne- og læringssyn.I Fredericia Kommune arbejdes der derfor fremadrettetpå at videreudvikle den aldersintegrerede organisering,så den også rækker ind i de ældste klassetrin.

dsherred Kommune havde som vision med fri-kommuneforsøgene at sikre alle unge i OdsherredKommune uddannelse. I Odsherred har mere end25 % af en ungdomsårgang ikke gennemført enungdomsuddannelse ti år efter, de har forladtfolkeskolen. Det er en af landets laveste andele af unge,som gennemfører en ungdomsuddannelse, og vi harsom supplement til det en gevaldig udfordring med detgenerelle uddannelsesniveau i befolkningen.»Frikommuneforsøget skulle bl.a. give OdsherredKommune en unik mulighed for at tænke skole-,uddannelses- og beskæftigelsesområdet på nye måder.Der skulle skabes rum for at afprøve nye strukturerog organisationsformer, undervise på andre måder ogskabe fundamentet for en øget ansvarstagen og et øgetsamarbejde i lokalsamfundet omkring børne-, skole- oguddannelsesinstitutionerne«, siger borgmester ThomasAdelskov.Odsherred Kommune ville med frikommuneforsøgetpå unge- og uddannelsesområdet skabe større sam-menhæng mellem daginstitution, skole- og uddannel-sessystem, sørge for en hurtig og effektiv opfølgningpå unge, der falder fra i uddannelsessystemet eller frapraktikpladser samt sikre, at unge på overførselsind-komst kommer tilbage i uddannelse eller får et job medfremtidsmuligheder.

Problemerne forsvinder ikkemed et afslag på en ansøgningOdsherred Kommune havde indenfor unge- og uddannel-sesområdet 16 forskellige forsøg, som blev sendt af stedtil Indenrigs- og Økonomiministeriet. Seks af forsøgeneblev imødekommet.»De forslag, som var de mest kontroversielle, og de,som Odsherred Kommune havde størst forventning til atgive positiv effekt på de daværende udfordringer, fik videsværre afslag på«, siger direktør Gitte Løvgren.Problemerne forsvandt ikke med afslagene. Menarbejdet med at identificere indsatsområder til frikom-muneordningen havde sat gang i en udvikling blandtledere og medarbejdere.»Nu skulle der findes kreative løsninger. Hvis vi ikkekunne få direkte hjemmel i lovgivningen, så måtte/skulle der findes andre løsninger. Og medarbejderne varopsatte på at finde alternative løsninger«, siger direktørGitte Løvgren.

Alternative løsninger på problemerneDer blev nu sat fokus på, hvordan Odsherred Kommuneindenfor eksisterende lovgivning kunne iværksætteindsatser, som kunne nå de samme mål som de forsøg,der fik afslag. Og der blev fundet alternative løsninger.To af de helt centrale forsøg var initiativerne: „Særligtungdomsskoleforløb med fokus på sociale kompetencerog selvværd“ og „Uddannelsespligt til det 13. skoleår“.Med disse initiativer ønskede Odsherred Kommune hen-holdsvis at følge op på tilbagemeldinger fra ungdomsud-dannelserne, som efterlyste udvikling af nøglekompeten-cer hos frafaldstruede unge og lukke de smuthuller, derer i „Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæfti-gelse eller anden aktivitet for 15-17 årige“, der gør detmuligt at undgå at påbegynde en uddannelse i dettealdersinterval. Ansøgningen om begge disse forsøg blevikke imødekommet.

Ungeenheden er et tværgående team, der har et bredtkendskab til at finde støttemuligheder til unge, der harspecielle vanskeligheder.Ungeenheden har opbygget kompetencer indenforbl.a. de områder, der blev givet afslag på forsøgene medog kan gennem et nyudviklet „kompetenceforløb“ klædede unge på i forhold til de efterlyste nøglekompetencerog kan gennem en tæt opfølgning på individniveau sikre,at alle unge opfylder uddannelsesbekendtgørelsen påen så hensigtsmæssig måde som muligt. Afslaget påansøgningen om forsøgene har således ført til en bådebredere og mere velfunderet indsats, end forsøgene villehave givet.På unge og uddannelsesområdet var ansøgningen omkonkretet frikommuneforsøg ikke en umiddelbar succes.Processen med at identificere indsatsområderne og dekonkrete frikommuneforsøg samt arbejdet efterfølgendehar medført, at Odsherred Kommune nu bedre kan tacklede udfordringer, der er indenfor unge- og uddannelses-området.»Vi fik ikke redskaberne med frikommuneforsøgene tilat gå den lige vej til at håndtere de udfordringer, der erfor få unge, der tager en ungdomsuddannelse og for højungdomsarbejdsløshed – men med omveje fandt vi godealternativer«, siger borgmester Thomas Adelskov.

t være frikommune har gjort det lettere at gøretingene lidt anderledes og springe ud af degængse rammer og prøve, hvordan forholdeneellers kunne skrues sammen.Det har derfor været en positiv oplevelse forVesthimmerlands Kommune at være en del af ordningen,hvor vi har haft mulighed for at indføre nye tiltag. Vi harigangsat flere forsøg, men vil her gerne fremhæve to,hvor vi især har arbejdet med at ændre fokus fra reglertil resultater – til gavn for borgeren.

med, at arbejdet opleves som mere meningsfuldt. Detteer blandt andet, fordi medarbejderne ikke længere skalbruge tid på at „krølle tæer“ over opgaver, som de ikkebryder sig om, fordi de ikke giver mening – eksempelvisat skulle indkalde en borger til en samtale, selvom deved, at denne er i et energikrævende behandlingsforløb.Initiativerne har støttet op om den indsats, som i øvrigthar foregået på sygedagpengeområdet, som har betydet,at især de lange sygedagpengesager er faldet betydeligt.

Et nyt kontaktforløb forsygedagpengemodtagereVi mente, at vi som frikommune kunne gøre en forskeli forhold til indsatsen for sygemeldte borgere – særligtde borgere, der vurderes at have en høj risiko for at fået langvarigt sygdomsforløb. Det var vores ønske atflytte fokus fra de lovmæssige proceskrav til at levere enbeskæftigelsesrettet indsats, som tager udgangspunkti borgernes individuelle behov. Vi forventer, at vi påden måde skaber bedre resultater og bringer borgernehurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.Vi har derfor som forsøg tilbudt et fleksibelt ogindividuelt kontaktforløb for sygedagpengemodtage-re. Forsøget betyder, at Jobcentret i samarbejde medborgeren fastlægger hvordan og hvor ofte, vi følger op– ud fra borgerens sygdom, behandling og tilknytning tilarbejdsmarkedet. I de perioder, hvor borgeren modtagerbehandling på hospitalet, kan vi holde færre møder,mens der er hyppigere møder i andre perioder.

Forebyggende hjemmebesøgOgså på ældreområdet så vi en mulighed for at ændrefokus fra de lovmæssige krav til at målrette indsatsenhos dem, der virkelig havde behov. Dette forsøg havdetil formål at skabe plads til at kunne foretage forbyggen-de hjemmebesøg hos de udsatte ældre over 65 år. Førforsøget skulle vi tilbyde besøg til alle ældre over 75 –uanset om de reelt har behov eller ej. Her har vi siden 1.januar 2012 kunnet koncentrere vores ressourcer ved, atvelfungerende ældre i stedet for hjemmebesøget invite-res til fire årlige foredrag om sundhed, så de oplyses omderes muligheder.De frigivne ressourcer bruges nu til at imødekommeældre borgere, der udskrives fra sygehuset og enten ersocialt udsatte, ikke ønsker hjælp eller ikke kan tilbydeshjælp. Også ældre, hvis egen læge vurderer, at en for-byggende indsats kan være gavnlig samt personer over65, hvor ægtefællen falder bort, modtager tilbuddet omforebyggende hjemmebesøg.Ved at udvide målgruppen fra kun at omhandle ældreover 75 år, får vi mulighed for at målrette vores indsatserder, hvor de gør størst mulig gavn for den ældre – og detkan skabe bedre og mere holdbare resultater.

Det er nemmere at tage individuelle hen-syn til borgerens individuelle situation.Citat fra medarbejderBorgerne er glade for det nye tiltag, hvor sagsbe-handlerne i højere grad ses som en samarbejdspartner.Borgerne har også givet udtryk for, at forløbene givermere mening for dem, da de ikke længere skal møde optil samtaler, bare fordi de skal, men fordi der rent faktisker et behov.Også medarbejderne oplever, at der er sket en „kæm-pe omvæltning i positiv retning“. Tilfredsheden bunderi en oplevelse af, at der er frigjort ressourcer samtidig

FAKTA• 106 ældre har i 2013 deltaget på et foredrag omsundhed.• Ældrerådgiverne var i 2013 i kontakt med 74udsatte ældre, hvoraf 27 henvendelser var frapårørende, naboer og lign. De resterende 47 eropsporet af ældrerådgiverne. (De opsporedeudsatte ældre er primært enker/enkemænd ellerugifte, hvor der er etableret kontakt, og hvor derer aftalt forskellige fremadrettede tiltag).• Der har været 15 deltagere på det første „Aktivi Naturen“ – hold med et fremmøde på 91 %.Tilbuddet fortsætter i 2014, hvor der forventesfire forløb med i alt 60 deltagere.• Der var i alt 7650 borgere over 65 i Vesthimmer-lands Kommune i 2013.• Der var i alt 3275 borgere over 75 i Vesthimmer-lands Kommune i 2013.

En målsætning med forsøget var at nedbringe antalletaf forbyggelige indlæggelser. Det kan dog være usikkert,om et fald i antal indlæggelser direkte kan relaterestil indsatsen i forsøget. Det forventes, at tiltagenebidrager til, at de udsatte borgere får en oplevelse afat få tilstrækkelig støtte og vejledning til at kunne tagevare på eget liv. Derudover kunne forsøget skabe bedresamarbejde mellem visitation og ældrerådgivere samtmellem praktiserende læger og ældrerådgivere.Dette tværfaglige samarbejde har vist sig værdigfuldti forhold til at opspore og kontakte de udsatte ældre, dade sjældent selv efterspørger hjemmebesøg. Ældreråd-giverne har desuden kunnet se en tendens til, at det erde mere ressourcestærke borgere, der møder op til deudbudte foredrag.

Tilbuddet har til hensigt at fremme den mentale sundhedog forebygge ensomhed. Det foregår således, at borger-ne mødes med en naturvejleder og en ældrerådgiver hveranden uge i en periode på 4½ måned. Indholdet varierer,men formålet er, at deltagerne får en naturoplevelse, enlang gåtur og undervejs får snakket med hinanden på enanden måde, end de ellers ville.Deltagerne på holdet har evalueret projektet, ogfortæller, at de har fået én eller flere at følges med tilforskellige andre aktiviteter. Desuden har to af deltager-ne taget ansvar for at leje den lokale kirkesal, så de kanfortsætte med „gruppen“, efter at tilbuddet er endt.

Gentofte og Gladsaxe kommuner har med den fælles status som frikommuner styrket bådedet administrative og politiske samarbejde – et parløb, der også har smittet positivt af på deteksisterende samarbejde med Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.endnu mere sammen med andre. Det er for eksem-pel tilfældet i det firkommunesamarbejde, 4K, somGladsaxe og Gentofte i forvejen har med Rudersdal ogLyngby-Taarbæk.»Vi har taget initiativ til at udvide vores administra-tive samarbejde med Rudersdal og Lyngby-Taarbæktil også at rumme et tættere politisk samarbejde.Den idé er hjulpet på vej af de positive erfaringer, vihar haft med at være frikommuner sammen og voresdialog i den politiske referencegruppe på tværs af de tokommuner«, siger Karin Søjberg Holst, og forklarer, atdet første skridt har været et borgmestermøde mellemde fire borgmestre.

orgmesteren i Gentofte er konservativ –ligesom forgængerne på posten har væretdet i de seneste hundrede år – mensGladsaxe Kommune lige så længe har væreten socialdemokratisk højborg. Med dettesom udgangspunkt var der lagt op til en spændendenytænkning, da de to kommuner i fællesskab søgte omog fik frikommunestatus fra 1. januar 2012.I dag, godt to år efter, at parterne gav hånd på detfælles parløb, kan Gentoftes borgmester Hans Toft ogGladsaxes ditto, Karin Søjberg Holst, se tilbage på ialt 23 fælles frikommuneansøgninger, hvoraf de 11 erblevet godkendt i ministerierne. Det viser om noget, atder kan samarbejdes, selvom de politiske ståsteder erforskellige.»Det vigtigste er, om der er fælles vilje i partnerska-bet både administrativt og politisk til at skabe resulta-ter for borgerne. Det er langt vigtigere, end at sættedet traditionelle ensidige fokus på, hvilket parti der harborgmesterposten«, siger Hans Toft og fortsætter:»Det udgangspunkt deler jeg og Karin Søjberg Holst,selvom vi – og helt naturligt – ikke har været, eller kanvære, enige om alt. Derfor har vi også lagt den linje isamarbejdet, at ikke alle forsøg behøver at være fæl-les. På den måde får vi også erfaringer fra en brederepalet af forsøg.«

inden frikommuneperiodens start. Målet var at drøftemulighederne for at lave en fælles ungestrategi, derskulle indtænke unges behov og overgange i livet både iskole- og jobsituationer.»Da vi sad der på de første fællesmøder med repræ-sentanter fra beskæftigelsesområdet og skoleområdet ide to kommuner, var vi godt klar over, at der er kulturfor-skelle imellem os blandt andet i forhold til, hvordan vikører vores interne processer«, siger Bo Sund.Den ambitiøse samlede ungestrategi er ikke effektu-eret i første omgang, men gennemført er enkeltståendefrikommuneforsøg på ungeområdet, og både Bo Sundog hans kollega i Gladsaxe, Ebbe Holm mener, at mødetog den politiske bevågenhed har gjort, at kommunernehar nærmet sig hinanden og lagt grunden til et brederesamarbejde mellem de to kommuner.»Vi har fået styrket relationerne til kollegerne iGentofte. Og vi drøfter ikke kun vores erfaringer medfrikommuneforsøgene, men også erfaringer og løsningerpå faglige udfordringer, der ligger uden for frikommu-neforsøgene. De styrkede relationer har også ført tilsamarbejdsprojekter uden for frikommuneforsøget, foreksempel har vi indledt et samarbejde om iværksætter-kurser for arbejdsløse.«

Frikommuneforsøg har ramt rigtigEn række af frikommuneforsøgene, særligt indenforbeskæftigelsesområdet og skoleområdet, ventes at bliveindhentet af ny lovgivning i kølvandet på reformer ogCarsten Koch-udvalgets aktuelle redegørelse. Både HansToft og Karin Søjberg Holst ser også dette som udtrykfor, at frikommuneindsatsen har båret frugt.»Med frikommuneforsøgene har vi jo bevist, at der erliv og innovation i det kommunale selvstyre, og at vi ervores opgaver voksne og kan være en værdifuld partnerogså i det lovforberedende arbejde«, siger Karin SøjbergHolst.»Vores tænkning har været rigtig, og vi kan som kom-muner godt styre udviklingen i en positiv retning udensnævre proceskrav. Derfor mener jeg, at frikommunefor-søget bør fortsætte også efter 2015, så vi også på andreområder kan vise lovgiverne nye veje fra den praktiskeverden i kommunerne«, siger Hans Toft.

Styrket innovationsdagsordenMED-organisationen i begge frikommuner har undervejsdeltaget aktivt for at sikre et medarbejderperspektiv iforsøgene og understøtte, at der skabes ejerskab blandtmedarbejderne. Det er blandt andet sket via en admini-strativ referencegruppe, der er etableret på tværs af deto kommuner, hvor kommunaldirektørerne mødes mednæstformændene i MED-Hovedudvalgene.Ifølge næstformanden i Gentoftes MED-Hovedudvalg,Vibeke Bredsdorff Sørensen, har processen givet orga-nisationen et meget interessant „kig ind over hegnet tilnaboen“, der har gjort det muligt at lære af hinanden.»Med den platform som frikommunesamarbejdet harskabt, er det blevet hurtigere at få etableret et samar-bejde også i andre sammenhænge«, siger hun.Kim Steenbrandt, der er næstformand i MED-Hoved-udvalget i Gladsaxe, mener samtidig, at frikommune-

FRIKOMMUNEFORSØGPÅPEGER PROBLEMERSNARERE END LØSNINGERDet er næppe alle frikommuneforsøg, der vil blive overført til den generelle lovgivning i 2016. Men de mere end400 forsøgsansøgninger udgør en vigtig sikkerhedsventil for omfanget af statslig styring, og sender et stærktsignal om, hvor de særligt oplever et behov for at blive sat fri fra procesregler, tidsfrister og dokumentations-krav. Det mener kommunalforsker og professor Jens Blom-Hansen.iden 2011 har frikommunerne søgt ommere end 400 forsøg, der som fælles-nævner har, at de sætter kommunernefri fra snærende statslige bånd og givermere lokal frihed til selv at definereopgaveløsningen. Dermed placerer frikommu-neforsøget sig i spændingsfeltet mellem to synpå de danske kommuner. Det siger professorJens Blom-Hansen fra Aarhus Universitet:»Helt grundlæggende, så har kommunerne to retforskelligartede roller: Den ene er at være en demokra-tisk ramme for lokalsamfundet, den anden er at væreimplementeringsorgan for staten. Balancen mellem deto roller er ikke fast over tid. Den retning, man har tageti Danmark de senere år, det er at opprioritere implemen-teringsrollen.«Han peger særligt på kommunalreformen i 2007 somet tiltag, der mest af alt har handlet om at gøre kom-munerne bedre til at levere velfærd på vegne af staten.At staten i stadig højere grad anser kommunerne somlokale opgaveløsere frem for som lokale demokratier,forklarer også den stadig stigende mængde proceskrav,tidsfrister og dokumentationsregler, som altså reducererbåde de lokale politikeres råderum og medarbejdernesfrihed. Frikommunerne er altså med til at udfordre denneudvikling ved at pege på lokale løsninger frem for ensar-tede, nationale krav.

„Det er lidt op ad bakke“Selvom Jens Blom-Hansen tilkendegiver personligtat have sympati for tanken om kommunen som enlokaldemokratisk ramme, og om at vise de kommunalemedarbejdere mere tillid ved at fjerne statslige reglerog proceskrav, så har han dog ikke den store tiltro til, atfrikommuneprojektet for alvor vil reducere omfanget afstatslig styring: »Når man siger til både kommunalpoli-tikere og nationale politikere, at de skal have mere tillidtil de offentligt ansatte, så siger de alle sammen ja.Når man så siger til dem, at de skal have mere tillidtil lærerne i folkeskolen, så svarer de også alle sammenja. Men når man så kommer med konkrete regler, man vilhave ændret, så melder bekymringerne sig.«For regler er oftest lavet for at sikre et hensyn, manikke fuldt ud kan være sikker på bliver tilgodeset udenomfattende procesregler. Det kan derfor være langtfra principperne om tillid og kommunalt selvstyre tilfaktisk at lempe de konkrete regler, som frikommunerneudfordrer. Eller som Blom-Hansen formulerer det: »Det erlidt op ad bakke.«

ministerielle systemer, er jo bare tåbelige. Men det vedde ikke i ministerierne, fordi de sidder på så lang afstandaf, hvor tingene foregår, at deres indsigt i, hvad der givermening lokalt, er ret begrænset. Man kan egentligt væreforundret over, at der ikke kommer flere tåbelige reglerud. Så derfor er det vigtigt at have den her form forbrandalarm.«Blom-Hansen peger dog på, at Folketinget nok vil sedenne brandalarm alene som et signal om, hvor kommu-nerne oplever særligt store regelbyrder og problemer.Det er derimod ikke sikkert, at staten vil godtage deløsningsmodeller, som frikommunerne har leveret i deresforsøgsansøgninger. I lovgivningsarbejdet kan der væremange andre interesser i spil end de kommunale ønsker:»Forsøgene kan sætte gang i nogle reorganiseringspro-cesser, men hvor de så ender, det er et godt spørgsmål.«

vælge de forsøg, der for kommunerne er væsentligst ogdermed påpeger de største problemer for den kommu-nale virkelighed. Her foreslår professoren en top-ti listeover forsøg, der er særligt vigtige at arbejde videre med.Og i forlængelse heraf skal frikommunerne ståsammen i at udpege de væsentligste emner, og bruge KLsom løftestang til at sikre øget decentral frihed også ef-ter 2015: »Når projektperioden er ovre, så skal der lavesen evaluering, som skal bæres ind i en statslig beslut-ningsproces – og der har kommunerne jo en forening,der plejer at være ret kompetent til den slags. Og det ervigtigt, at KL kommer på banen.«

Om frikommuneforsøgene

32 forsøg