ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 142: SFI rapport: Flytninger fra byer til land- og yderområder

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER. HØJTUDDANNEDE OG SO-CIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OGYDERKOMMUNER – MØNSTRE OG MOTIVERAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119- 226-1Layout: Hedda BankForsidefoto:Colourbox� 2014 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

FORORDSinde 1990’erne har vi været vidner til en øget regional polarisering ogaffolkning af yder- og landområder i Danmark. Særligt er det en udfor-dring, at tiltrække og fastholde højtuddannede beboere, mens antallet afsocialt udsatte beboere øges i yderområderne.Denne rapport undersøger flytninger fra bykommuner til land-og yderkommuner gennem en periode, som har været præget først afhøjkonjunktur og siden af økonomiske krise. Rapporten har særligt fokuspå højtuddannede personer og på socialt udsatte personer, som her erdefineret som personer på kontanthjælp eller førtidspension. Rapportenundersøger dels tendenser og mønstre i flytningerne og dels årsager tilflytninger.Datagrundlaget for rapporten er både registerdata og kvalitativeinterview dels med nøgle personer i yderkommuner, dels med personer,der er flyttet fra bykommuner til yderkommuner. Vi vil i den forbindelsegerne rette en stor tak til de tilflyttere, der har taget imod os og fortaltderes historie og oplevelser. Der skal også lyde en stor tak til de øvrigepersoner, som har deltaget i interview og hjulpet os i kontakt med tilflyt-tere.Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters landdistriktspulje, hvor chefkonsulent Jeppe Fisker harfulgt projektet undervejs. Seniorforsker Helle Nørgaard, Statens Bygge-

forskningsinstitut, Aalborg Universitet, har været referee på rapporten ogtakkes for gode og konstruktive kommentarer.Undersøgelsen er gennemført af forsker hos SFI Louise GlerupAner og Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning ved Københavns Universitet. Stud.cand.polit. CarolineHambloch har udført en del af bearbejdningen af registerdata. Forsk-ningsassistent Karen Broberg Mortensen, forskningsassistent WinnieAlim og studentermedhjælperne Lene Skytte og Maj Bjerre har deltaget iindsamling og bearbejdning af kvalitative data.København, april 2014AGI CSONKA

Tendenser i flytninger fra byer til land- og yderområder er påvirket afkonjunktursvingninger. I perioden med opsving har der været en stigen-de tilflytning af højtuddannede til land- og yderkommuner fra bykom-muner, mens der efter den økonomiske krise, sker et fald i tilflytningenaf personer i denne gruppe. Omvendt falder tilflytningen af socialt udsat-te grupper til land- og yderkommuner i opsvingsperioden, mens tilflyt-ningen af personer i denne gruppe stiger efter den økonomiske krise. Deter yderkommunerne, der rammes hårdest af krisen, og yderkommunernestår dermed samlet set med en nedgang i både antallet af arbejdspladser

og i tilflytningen af højtuddannede fra byer, når vi sammenligner 2010med 2003.Der er visse regionale forskelle i tilflytningen fra bykommunerne.Således har land- og yderkommuner i Region Sjælland en relativt stortilflytning af udsatte grupper, mens landkommuner i Region Midtjyllandhar en relativt stor tilflytning af højtuddannede. Disse forskelle kan mu-ligvis forklares med lokale erhvervsstrukturer og med geografisk nærhedtil hovedstadsområdet.De højtuddannedes flyttemønstre og motiver kan relateres til de-res alder, familiesituation og erfaring på arbejdsmarkedet. Unge nyud-dannede er meget mobile og flytter til yderområdet for en periode for atkickstarte deres karriere. De bliver ikke boende i lige så høj grad som deøvrige højtuddannede tilflyttere. Børnefamilier flytter dels på grund afjobmuligheder, og dels fordi yderområdet giver mulighed for at erhvervesig en større bolig, hus med have og tilbyder det, der for nogle af dissetilflyttere er et ideelt opvækstmiljø for deres børn, tæt på natur og i et lille,overskueligt lokalsamfund. Blandt de tilflyttere, der i forvejen er etableretpå arbejdsmarkedet, ser vi eksempler på, at de søger et roligere arbejdsliv,eller at de ønsker at afprøve et andet karrierespor. På tværs af de tregrupper er der personer, der flytter tilbage til områder, de er vokset op i,og generelt ser flere af disse tilflyttere ikke sig selv som inkarnerede by-mennesker, men har mod på at afprøve en tilværelse uden for byen.Blandt de socialt udsatte tilflyttere ser vi et motiv, som er stærktrelateret til muligheder på det private lejeboligmarked i yderområder. Deudsatte tilflyttere kan have vanskeligt ved at betale et indskud til en lejlig-hed og søger derfor det private udlejningsmarked, hvor de oplever, at dekan komme ind uden at skulle betale indskud. Ikke afbetalte lån til tidli-gere boligindskud kan være en årsag til, at de ikke kan få hjælp til atkomme over i eksempelvis en almen lejebolig. Blandt de socialt udsattetilflyttere er drømmen om et hus på landet med plads til dyr også en år-sag til flytning til et yderområde. Her er det igen mulighederne på detprivate udlejningsmarked, der trækker. Endelig kan der være ønsker omat komme væk fra bymiljøet, og der kan være familie og netværk, dertrækker i yderområdet.PERSPEKTIVER

og i forhold til en relativt stor tilflytning af personer på offentlig forsør-gelse.Undersøgelsens kvalitative dele giver nogle indikationer af, hvil-ke forhold der har betydning for yderkommunernes muligheder for attiltrække højtuddannede tilflyttere fra bykommunerne. En særligt interes-sant konklusion er, at de nyuddannede har nogle flyttemønstre og nogleflyttemotiver, som adskiller sig fra de øvrige højtuddannede tilflyttere.Muligheden for at kickstarte en karriere og få erfaring på jobmarkedet erfor denne gruppe særligt attraktiv. Derudover lægger en del af dennegruppe også vægt på muligheden for at få en bred erfaring og for at fålov til at tage større ansvar og afprøve og anvende flere kompetencer,end der typisk er mulighed for i en stilling i bykommunerne. At kommu-nerne i højere grad skaber opmærksomhed om, at der er nogle særligemuligheder på arbejdsmarkedet i yderkommunerne, som kan være attrak-tive for dele af den højtuddannede arbejdskraft, kan muligvis være medtil at øge tilflytningen. Kommunerne kan overveje, om de har mulighedfor at understøtte og dyrke disse særlige muligheder, for eksempel vedsærlige jobbeskrivelser, som henvender sig til unge nyuddannede. Enanden måde at understøtte dynamikken og tilflytningen på kan være vedat fremme gode og attraktive lejeboliger, således at det bliver lettere forpotentielle tilflyttere at bosætte sig i kommunen for en periode.GRUNDLAG•

Rapporten bygger både på kvantitative registerdata og kvalitativeinterview.I registerdata indgår hele befolkningen i alderen 17 til 64 år i perio-den 2003 til 2010. Flytninger identificeres ved skift i bosætnings-kommune fra det ene år til det næste.I de kvantitative analyser arbejdes der ud fra en kategorisering afkommuner i by-, mellem-, land- og yderkommuner, som er baseretpå Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters tidligere kategorise-ring (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse, 2012).Gruppen af socialt udsatte defineres i denne rapport som personerpå kontanthjælp eller efterløn.De kvalitative analyser er baseret på interview med 25 højtuddanne-de tilflyttere til yderområder, 5 tilflyttere på kontanthjælp eller før-tidspension samt 10 nøglepersoner ansat i yderkommuners udvik-

Siden 1990’erne har der i Danmark været en stigende geografisk centrali-sering af væksten. I forskningskredse er der generelt enighed om, atvækst og udvikling i Danmark er relativt koncentreret i en række storefunktionelle regioner omkring de store byer, mens områder i periferien afvækstcentrene er stagnerende eller i tilbagegang med hensyn til befolk-ningstal, funktioner og økonomi (Nørgaard, 2011; Andersen m.fl., 2011).Den senere udvikling i den regionale og bymæssige struktur bliver be-skrevet med forskellige termer såsom ”metropolisering” (Ascher, 2002)eller ”bylandskabet” (Sieverts, 2003; Andersen m.fl., 2011; Andersen &Engelstoft, 2004), hvor både centraliseringen, men også forskellige nyeformer for bevægelser og relationer mellem regioner er nøgleelementer.For eksempel er pendlingsoplandet til de store vækstcentre øget (Nielsen& Hovgesen, 2008), og der er dermed tale om stærkere funktionelle båndmellem byer og de rurale områder i nærheden af byerne (de peri-urbanelandskaber) (Nørgaard, 2011). Samtidig er områderne i de perifere dele aflandet langt fra vækstcentrene altså præget af stagnering eller tilbagegang.

Disse processer kommer også til udtryk i den regional- og land-distriktspolitiske redegørelse fra 2012 (Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter, 2012), som viser en øget regional polarisering og affolkning afyder- og landområder. Redegørelsen viser blandt andet, at bykommuner-ne har haft en højere vækst i den gennemsnitlige skattepligtige indkomstpr. indbygger fra 2009 til 2010, end tilfældet er i land-, mellem- og yder-kommuner. Ledigheden er i samme periode steget mere i land- og yder-kommunerne end i de øvrige områder, dog med store variationer indenfor de enkelte kommunetyperUdkantsområdernes udvikling kan ikke ses afskåret fra en brede-re regional udvikling, som præges af konjunktursvingninger, urbanise-ringsprocesser, ændringer i erhvervsstrukturen og geografiske forskelleblandt andet i forhold til boligudbud og boligmarked. Det varierer, hvil-ken betydning ændringer i erhvervsstrukturen har for forskellige geogra-fiske regioner. Således er der en sammenhæng mellem nedgangen i antal-let af landbrugs- og produktionsvirksomheder og den øgede geografiskeulighed (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012; Schroll & Sø-gaard, 2011). Også boligmarkedet og udbuddet af billige boliger (ellermanglen på samme) i storbyerne har betydning for, hvilke grupper dervælger eller er nødsaget til at flytte fra byen mod udkantsområderne.Flytninger mellem regioner og kommuner spiller en vigtig rolleog er med til at definere kommunernes skattegrundlag og udviklingsmu-ligheder. Denne rapport belyser den regionale fordeling og flyttemønstrefor to befolkningsgrupper, som kan forventes at have betydning for regi-oners udviklingspotentiale, nemlig højtuddannede og socialt udsattegrupper.I Danmark er der tidligere foretaget undersøgelser af flyttemøn-stre (blandt andet Andersen, 2010), af flytninger fra byen (Aner, 2009),og af flytninger til yderområderne (blandt andet Nørgaard m.fl., 2010;Andersen, 2011) samt bredere studier af interregionale flytninger i denordiske lande (bl.a. Lundholm m.fl., 2004). De nævnte studier byggerovervejende på registerdata om flytninger fra 1990’erne og frem til 2002,suppleret med spørgeskemaundersøgelser og interviewmateriale.Generelt viser undersøgelser om motiver for flytninger fra byog/eller flytninger til yder- og landomåder, at der ofte er et ønske om atkomme til roligere omgivelser og tættere på naturen, at de lavere bolig-priser spiller ind – men også, at der i motiverne bag flytningerne optræ-der et element af at være presset ud af byen pga. høje priser på boligmar-

kedet og lav indkomst. Undersøgelser peger også på, at motiverne forbostedsvalget er præget af familiestatus og livscyklus.Tidligere danske studier har i overvejende grad undersøgt debrede flyttemønstre og dermed ikke i så høj grad fokuseret på enkelteflyttegrupper eller enkelte aspekter af flyttemønsteret. Denne undersø-gelse supplerer således de bredere undersøgelser med mere viden om toafgrænsede flyttegrupper, dels kvantitativt om tendenser og mønstre, delskvalitativt om motiver og oplevelser. Desuden supplerer denne undersø-gelse tidligere undersøgelser ved at se på nyere tendenser i flyttemønste-ret og ved at se på tendenserne over en årrække, hvor der har været kon-junktursvingninger.Med baggrund i registerdata belyses disse to gruppers geografi-ske fordeling og flytninger med fokus på flytninger fra bykommuner tilyder- og landkommuner. Kategoriseringen af landets kommuner i hen-holdsvis bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkom-muner er baseret på Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012(Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012). Undersøgelsen er ba-seret på data for perioden fra og med 2002 til og med 2010, som er enperiode, der har været præget af relativt store udsving både i beskæftigel-sen og i boligpriserne. Rapporten belyser således også, om der er sam-menhæng mellem udsving i økonomiske konjunkturer og regionale flyt-temønstre.Med baggrund i kvalitative interview med tilflyttere fra bykom-muner til yderkommuner samt med kommunale medarbejdere i yder-kommuner belyser rapporten tilflytternes bostedsvalg og flyttemotiver.Rapporten identificerer forskelle mellem flyttemotiverne i socialt udsattegrupper og hos de højtuddannede, ligesom der identificeres forskelligetyper af motiver blandt de højtuddannede tilflyttere. Det kvalitative ma-teriale er ikke repræsentativt, og der er dermed grænser for, i hvor højgrad vi kan anskue konklusionerne som generelle.

Antallet at flytninger til landkommuner har været stigende frem til denøkonomiske krise i 2008 og derefter kraftigt faldende, mens antallet afflytninger til yderkommuner har været jævnt frem til 2008 og derefterfaldende. Det tyder dermed på, at det er tilflytningen til yderkommuner-ne, som har været mest påvirket af den økonomiske krise. Faldet i tilflyt-ningen er kraftigere end faldet i antal arbejdspladser i både yder- og land-kommuner. Også hvad angår dette fald, har yderkommunerne dog værethårdere ramt end landkommuner.Den gennemsnitlige indkomst for tilflyttere fra bykommuner tilland- og yderkommuner er lavere end den nationale gennemsnitsind-komst. Tilflytterne til yderkommunerne har en lavere indkomst end til-flyttere til landkommuner. En stor del af tilflytterne fra bykommuner tilland- og yderkommuner er i 30’erne.DE HØJTUDDANNEDES FLYTTEMØNSTER

De højtuddannede udgør en relativt lille andel (mellem 5 og 6 pct.) afgruppen af tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner. Lige-som på landsplan sker der i land- og yderkommuner generelt en stigningi antallet af akademiske arbejdspladser over perioden fra 2002 til 2010.På trods af dette sker der et fald i antallet af højtuddannede tilflyttere frabykommuner til land- og yderkommuner i samme periode.Regionale forskelle i antallet af højtuddannede tilflyttere kan ikkeumiddelbart forklares med forskelle i udviklingen i antal akademiske ar-bejdspladser. Alt i alt tyder det dermed på, at tilflytningen af højtuddan-nede ikke udelukkende kan ses som et resultat af udviklingen på det loka-le arbejdsmarked. Her kan andre forhold, som eksempelvis det omkring-liggende arbejdsmarked og omkringliggende pendlingsforhold, muligvisogså spille en rolle.Indkomsten blandt højtuddannede tilflyttere til yderkommunerer lavere end blandt højtuddannede tilflyttere til landkommuner. En rela-tiv høj andel af de højtuddannede tilflyttere bliver ansat i den offentlige

Generelt har jobmuligheder en relativt større betydning for bosætning ogflytning for højtuddannede end for andre tilflyttere. Samtidig er det daogså gennemgående, at jobmulighederne spiller sammen med andre for-hold.Gruppen af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til yder-kommuner kan opdeles i tre grupper, som har forskellige motiver forderes flytning og relaterer sig forskelligt til tilflytningsstedet: nyuddanne-de tilflyttere, tilflyttere med børn og etablerede tilflyttere på mindst 40 år.Forskellene mellem disse grupper ligger særligt i, hvad der er det primæremotiv for flytningen, hvad jobbet i yderområdet kan tilbyde dem, og ihvilken grad de lægger vægt på bostedskvaliteter ved tilflytningsstedet.Der kan naturligvis være overlap og flydende grænser mellem de tregrupper, ligesom ingen personer passer helt ind i én gruppe. Derfor skaltypologien ses som en opstilling af idealtyper.De unge nyuddannede tilflyttere flytter primært på grund afjobmuligheder. De nyuddannede oplever, at yderområdet i højere gradend byerne kan tilbyde dem et fast arbejde, som svarer til deres ambiti-onsniveau og faglige kompetencer. Flere af de nyuddannede lægger vægtpå, at de i jobbet i yderområdet får større ansvar og beskæftiger sig medflere forskellige faglige områder, end de har mulighed for i byen. Detgiver dem en god erfaring, som de kan bruge i deres videre karriereliv.De nyuddannede lægger ikke i så høj grad vægt på de kvaliteter, som mil-jøet i yderområdet kan tilbyde. Omvendt er de en gruppe, som ikke erskræmt ved tanken om at bo uden for byen.For de højtuddannede tilflyttere med børn er det andre forhold,der lægges vægt på. For dem er det lidt vanskeligere at pege på ét primærtmotiv bag flytningen. Her er der nærmere tale om et sammensurium afmotiver, idet jobmuligheder, men også forhold som muligheder i forholdtil bolig og bosted, spiller ind for denne gruppe. Dermed lægger perso-

nerne i denne gruppe i højere grad vægt på muligheden for at have husog have, et bedre opvækstmiljø, mindre transporttid i hverdagen og enfamilievenlig arbejdsplads. Derudover søger denne type tilflyttere i højeregrad til områder, hvor de har familie og måske selv er vokset op.For tilflyttere over 40 år, som allerede er etableret på arbejds-markedet, kan flytningen til yderområdet give mulighed for at afprøvenye karrierespor. For nogle er flytningen også baseret på et ønske om enroligere hverdag, både i relation til arbejdslivet og i relation til miljøetmere generelt, som det er uden for byen. Denne gruppe lægger dermedogså vægt på de kvaliteter, der er i miljøet i yderområdet. For nogle afdisse er byen ikke længere så attraktiv som tidligere. Denne gruppe læg-ger også i højere grad end de nyuddannede vægt på, hvilket specifikt stedde flytter til. Det kan enten være netværk eller nogle særlige kvaliteter vedområdet, som tiltrækker dem.MIDLERTIDIGHED OG FORANKRING I DE HØJTUDDANNEDES BOSÆTNING

Generelt udtrykker de højtuddannede interviewpersoner en høj grad afomstillingsparathed. For en del af dem betyder det, at de ikke i så højgrad bekymrer sig om flytningen og ikke føler, at det er en uoverskueligbeslutning at flytte til et yderområde. Den høje grad af omstillings-parathed betyder også, at højtuddannede tilflyttere er parate til at flyttevidere, hvis de kan opnå et bedre job et andet sted. Dog varierer det detre undergrupper imellem, hvordan de forholde sig til midlertidigheden,og hvilke faktorer der kan fastholde dem i yderområdet.For de nyuddannede er det et gennemgående træk, at de ser de-res flytning til yderområdet som en mulighed for en opstart af et karrie-reforløb. Derfor er flere af dem som udgangspunkt indstillet på, at de pået tidspunkt kommer til at flytte væk fra området igen. Det betyder ikke,at det sociale liv og netværk lokalt i tilflytningsområdet ikke har betyd-ning for dem. Flere af de nyuddannede peger på, at såkaldte ”tilflytter-netværk” har betydning for, at de trives i yderområdet. Også mulighederfor at bruge naturen og indgå i det lokale forenings- og kulturliv har be-tydning for deres forankring i området.De højtuddannede tilflyttere med børn ser deres bosætning sommere permanent. For denne gruppe er flytningen som nævnt baseret pået bredere spektrum af motiver, hvor ønsket om at flytte til et område,som kan leve op til deres forestillinger om et godt opvækstmiljø, ellerhvor der er mulighed for at få en familievenlig bolig spiller en betyd-

ningsfuld rolle. Derfor skal flytningen også ses som en beslutning, somikke kun involverer de næste par år, men er en strategi, der har længere-varende betydning. For denne gruppe er børnenes trivsel i tilflytnings-området også af stor betydning for deres forankring i området, og de nyenetværk skabes også ofte med udgangspunkt i børnene.I det kvalitative materiale er det lidt vanskeligere at identificere etmønster for gruppen af højtuddannede tilflyttere over 40 år. For dennegruppe er tilflytningsstedet valgt positivt til, og det har en fastholdendebetydning for tilflytterne. Omvendt er interviewpersoner fra denne grup-pe stadig åbne over for muligheden for, at de på et tidspunkt flytter vide-re, hvis spændende jobmuligheder viser sig, eller hvis de ikke får et til-strækkeligt stort og betydningsfuldt netværk i tilflytningsområdet. Detkan være vanskeligere for denne gruppe af skabe et nyt netværk i tilflyt-ningsområdet.Når vi ser på det kvantitativt, kan vi se, at gruppen af højtud-dannede samlet set i lidt højere grad end tilflyttere fra bykommuner ge-nerelt bliver boende i land- og yderkommunerne. Men de forskelle, derer mellem de tre grupper i interviewmaterialet, kan også identificereskvantitativt. Således flytter de nyuddannede i højere grad væk fra land-og yderkommunerne igen, mens børnefamilierne i højere grad bliver bo-ende.Køb af bolig har en betydning for forankringen i tilflytningsom-rådet. Således er der flere af dem, der har købt en ejerbolig inden for deførste to år, end de der ikke har, som bor i området seks år senere. For-skellene mellem de tre grupper træder også frem her, idet de nyuddanne-de i laveste grad køber en ejerbolig, og børnefamilierne og de etablerede ihøjeste grad køber en ejerbolig.SOCIALT UDSATTES FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND-OG YDERKOMMUNER

udsatte, der flytter fra bykommunerne til land- og yderkommuner, til ud-viklingen i antal socialt udsatte borgere i bykommunerne, tyder det på, atudviklingen i antallet af socialt udsatte borgere i bykommunerne kan for-klare udviklingen i antallet af socialt udsatte tilflyttere fra bykommuner tilland- og yderkommuner.Der er visse regionale forskelle i tilflytningen af socialt udsattefra bykommuner. Således har både land- og yderkommuner i RegionSjælland en større andel af socialt udsatte blandt deres tilflyttere fra byer,end vi ser i de andre regioner. Dette kan dels skyldes nærheden til Kø-benhavn, og dels skyldes det private udlejningsmarked. Således er der enstørre andel af de socialt udsatte tilflyttere til land- og særligt yderkom-muner i Region Sjælland, der flytter i privat udlejning.Muligheder på det private udlejningsmarked udpeges netop somen årsag til de udsatte gruppers tilflytning til Lolland Kommune, både afde interviewede tilflyttere selv og af sagsbehandlere i Lolland Kommune.Her drejer det sig dels om mulighederne for at få adgang til en boliguden at skulle betale indskud og forudbetalt leje. Dels drejer det sig ommuligheden for at få adgang til en relativt billig landejendom eller lignen-de, hvor der er have og plads til dyr.Nærhed til netværk og familie er en anden årsag til, at udsattegrupper flytter til yderkommuner. Både i interview med tilflyttere oggennem interview med sagsbehandlere i Lolland Kommune træder dettemotiv frem. Således er flere af tilflytterne selv opvokset på egnen, og sø-ger dermed tilbage til netværk og familie.På baggrund af interview kan vi konstatere, at det tyder på, at til-flyttere på kontanthjælp og førtidspension til Lolland Kommune ofte harmange sammensatte problemstillinger. Således er det en gruppe, der oftehar gæld til kommuner og/eller til almene boligselskaber. Det betyder, atde ikke kan få et lån fra kommunen til et indskud i en bolig, ligesom de inogle tilfælde er afskåret fra muligheden for at få en almen lejebolig. Deter en årsag til, at de søger over i det private udlejningsmarked.Derudover er det en gruppe, hvor der kan findes komplekseproblematikker i form af misbrugsproblemer samt psykiske og fysiskeproblemer. Derfor kan en bolig på landet i ro og væk fra bymiljøet fornogle være tiltrækkende.Både i interview med tilflyttere og med sagsbehandlere fremstårgruppen af udsatte tilflyttere som mobile og som personer, der ofte flyt-ter. Når vi ser på statistikken, er der dog ikke markante forskelle på, hvor

Denne rapport fokuserer på nogle relativt afgrænsede grupper af tilflytte-re fra byer til land- og yderkommuner. Et sådant fokus har gjort det mu-ligt at komme tættere på en forståelse af, hvilke motiver forskellige typeraf tilflyttere har for at flytte til yderområder. Det betyder også, at vi nuhar mere viden om, hvad yderområderne kan tilbyde forskellige grupper– en viden, der forhåbentlig kan bruges i kommunernes forsøg på at til-trække særligt de højtuddannede tilflyttere. Samtidig skal vi dog gøreopmærksom på, at rapportens konklusioner vedrørende tilflytternes mo-tiver og oplevelser bygger på kvalitative data, som ikke er repræsentative,og derfor skal tages med et vist forbehold.Rapportens konklusioner peger på, at forskellige grupper afhøjtuddannede tilflyttere lægger vægt på forskellige elementer i yderom-råder. En særligt interessant konklusion er, at de nyuddannede har nogleflyttemønstre og nogle flyttemotiver, som adskiller sig fra dem hos deøvrige højtuddannede tilflyttere. Muligheden for at starte et karrierefor-løb og få erfaring på jobmarkedet er for denne gruppe særligt attraktiv.Derudover lægger man i en del af denne gruppe også vægt på mulighe-den for at få en bred erfaring og for at få lov til at tage større ansvar ogafprøve og anvende flere kompetencer, end der typisk er mulighed for ien stilling i bykommunerne. At kommunerne i højere grad skaber op-mærksomhed på, at der er nogle særlige muligheder på arbejdsmarkedet iyderkommune, som kan være attraktive for dele af den højtuddannedearbejdskraft, kan muligvis være med til at øge tilflytningen. Kommunernekan derfor overveje, om de har mulighed for at understøtte og dyrke dis-se særlige muligheder.Samtidig er det relevant at anerkende, at dele af gruppen af til-flyttere kun vil være i yderkommunen for en periode. I stedet for at for-søge at holde på tilflytterne kunne man understøtte den dynamik, det kanskabe, at der jævnligt kommer unge nyuddannede tilflyttere fra byerne.Kommuner og det øvrige arbejdsmarked kan forsøge at understøtte

denne dynamik, for eksempel ved særlige jobbeskrivelser som henvendersig til unge nyuddannede.En anden måde at understøtte dynamikken og tilflytningen kanvære at fremme skabelsen af gode og attraktive lejeboliger, således at detbliver lettere for potentielle tilflyttere at bosætte sig i kommunen for enperiode.På trods af midlertidigheden i deres bosætning lægger de ungenyuddannede vægt på, at de kan skabe et netværk lokalt, gerne med an-dre tilflyttere. Erfaringer med tilflytternetværk omtales af flere interview-personer som et vigtigt aspekt for deres trivsel i yderkommunen. Sådan-ne netværk kan kommuner, lokale aktionsgrupper eller andre aktørermed fordel overveje at understøtte.For børnefamilierne er der flere elementer, der skal gå op i enhøjere enhed. Dels lægger tilflytterne – særligt de højtuddannede – vægtpå, at begge de voksne parter i familien har beskæftigelse i tilflytnings-kommunen. Her kan det altså være en fordel, hvis en familie overvejer atflytte til kommunen, fordi den ene part har fået job, at hjælpe den andenpart i arbejde.Når børnefamilierne rykker fra en bykommune til en yderkom-mune, er det ofte et led i en mere langsigtet strategi, end det er for deunge nyuddannede. Derfor lægger disse familier ikke overraskende ogsåvægt på, at daginstitutioner og skoler er af en god kvalitet, så deres børntrives og får gode opvækstvilkår.På trods af at gruppen af børnefamilier ofte ser tilflytningen tilyderkommunen som en beslutning med en langvarig horisont, kan detogså for denne gruppe være en fordel, hvis der er attraktive lejeboliger,som de kan starte med at bosætte sig i. Det gælder særligt i perioder,hvor ejerboligmarkedet er usikkert.Det er værd at understrege, at den offentlige sektor ser ud til athave en relativt større betydning for det højtuddannede arbejdsmarked iyderkommuner end i de øvrige kommunetyper.For de udsatte grupper ser det ud til, at det private udlejnings-marked spiller en stor rolle. Muligheder for at regulere dette marked kanvære nyttigt, både for at tilflyttere ikke gang på gang flytter til private le-jeboliger af dårlig kvalitet, og for at yderkommuner ikke belastes unødigtved at skulle hjælpe børnefamilier videre til en passende bolig.

I rapporten er der nogle enkelte centrale begreber, som vi her definerer.Rapporten er baseret på den kategorisering af kommuner, som Ministeri-et for By, Bolig og Landdistrikter har opereret med gennem en årrække.Her kategoriseres de enkelte kommuner som by-, mellem-, land- elleryderkommune, alt efter hvor høj en landdistriktsgrad der er i kommunen.Danmarks Statistik definerer et byområde som en sammenhængendebebyggelse med mindst 200 indbyggere, og områder med færre indbyg-gere defineres følgelig som landdistrikter. Kommuner med den lavestelanddistriktsgrad defineres om bykommuner, og kommuner med denhøjeste landdistriktsgrad defineres som yderkommuner. Af figur 2.1fremgår kommunernes kategorisering. I bilag 1 fremgår det, hvilkekommuner der indgår i de fire kommunetyper. De statistiske analyser idenne rapport undersøger flytninger fra bykommuner til henholdsvislandkommuner og yderkommuner. Dermed indgår befolkningen i mel-lemkommuner ikke i analyserne.

I 2013 indførte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en ny og merenuanceret kategorisering af områder. Her er det sogne, der er dengeografiske enhed, og vi kan derfor ikke i samme grad anvende dennekategorisering i de kvantitative analyser, hvor vi arbejder påkommuneniveau. Vi har dog anvendt denne kategorisering ved udpeg-ningen af de områder, hvor vi udførte kvalitative interview. Her har viudelukkende beskæftiget os med tilflyttere fra byområder i eller tæt på destørste byområder til landdistrikter længere væk fra de største byer. Figur2.1 viser, hvilke områder der hører under de fem nye kategorier.

Med udgangspunkt i registerdata over hele den voksne befolkning bely-ser vi de to gruppers (højtuddannedes og socialt udsattes) flytninger frabykommuner til land- og yderkommuner. Vi ser på ændringer over peri-oden fra 2002 til 2010 og belyser sammenhænge mellem udvikling i ar-bejdspladser og tilflytning af de to grupper. De kvantitative analyser harsåledes til formål at belyse de overordnede tendenser og mønstre i flyt-ninger blandt de to grupper. Også regionale forskelle i tilflytningen frabyerne undersøges. Derudover ser vi på beskæftigelsessituationen fordem, der er flyttet til en land- eller yderkommune, ligesom vi ser på bo-ligforholdene.De kvantitative data er baseret på registerdata fra Danmarks Sta-tistik. Datasættet omfatter den samlede befolkning i den erhvervsaktivealder (17-64 år) for årene 2002-2010. Data er genereret gennem samkørs-ler og udtræk af mikrodata fra:•••••••

Alle data er koblet til personer, der i de pågældende år har haft en per-sonadresse i en kommune i Danmark. Alle data er aggregeret til kommu-neniveau, og alle kommuner er opgjort, så de svarer til de ”nye” kom-muner, det vil sige den administrative opdeling efter strukturreformen.For hvert år er personer, der ikke er tilknyttet en kommune, taget ud afdet pågældende års datasæt.Data, der vedrører arbejdssted, opgøres per 30. november, mensbefolkningsdata opgøres per 1. januar. I det nærværende studie har viderfor koblet arbejdsstedsdata fra året før med befolkningsdata fra åretefter. Det er året for befolkningsdata, som vi angiver i rapporten.Flytninger er defineret ved en ændring i bostedskommune fra etår til det næste. Vi kan derfor ikke registrere, om folk flytter mere end éngang på et år. Da data starter i 2002, er første flytning, vi kan registrere,således fra 2002 til 2003.De højtuddannede udgøres af personer, der har en lang videre-gående uddannelse. I uddannelsesstatistikken kategoriseres gruppen afhøjtuddannede som personer med:••

Med udgangspunkt i kvalitative data undersøger vi tilflytteres motiver forat flytte fra byer til yderområder. Vi har gennemført interview af cirka entimes varighed med 25 højtuddannede, 5 personer på kontanthjælp ellerførtidspension samt 10 nøglepersoner ansat i yderkommuners udvik-lingsafdeling, ydelseskontorer, vækstfora og lignende. Endelig har vigennemført interview med 8 personer, som hverken er højtuddannedeeller på kontanthjælp/førtidspension for at have en sammenlignings-gruppe. Det skal nævnes, at det har været vanskeligt at rekruttere inter-

viewpersoner fra gruppen af socialt udsatte. Derfor belyses motiver fordenne gruppes flytninger også gennem interview med to sagsbehandlere iLolland Kommune, som gennem efteråret 2013 gennemførte samtalermed ca. 75 tilflyttere på kontanthjælp, hovedparten fra bykommuner.Her har de blandt andet spurgt til tilflytternes motiver for at flytte til Lol-land. De højtuddannede interviewpersoner er fordelt over yderkommu-ner i hovedparten af landets regioner. Således har vi foretaget interviewpå Bornholm, Langeland, Lolland, Lemvig og Struer Kommuner. Blandtde højtuddannede interviewpersoner er det lidt over halvdelen, der harbørn, og hovedparten er i 30’erne.Vores kvalitative interview med tilflyttere er semistruktureredeog berører hovedsageligt motiver for flytningen, men også tidligere flyt-ninger og bosteder inddrages, ligesom perioden efter flytningen og frem-tidsdrømme bliver berørt. Hovedparten af de kvalitative interview medtilflyttere er foretaget i tilflytternes hjem. Enkelte er foretaget pr. telefon.Fem interview har været par-interview, hvor begge voksne parter i hus-standen har været til stede. Alle interview er optaget og transskriberet.Interview med højtuddannede er kodet og analyseret med hjælp af Nvivo.Kontakten til de højtuddannede tilflyttere er hovedsageligt etab-leret gennem tilflytternetværk i yderkommuner, gennem nøglepersonerog via ”sneboldmetoden”, hvor interviewpersoner har henvist os til an-dre tilflyttere. Kontakten til de socialt udsatte tilflyttere er hovedsageligtskabt gennem Lolland Kommune, som har stillet kontaktoplysninger tiltilflyttere på kontanthjælp og førtidspension til rådighed. Desværre afvi-ste en stor del af de kontaktede personer at deltage i interview, og vi harderfor kun opnået interview med et mindre antal tilflyttere i denne grup-pe. Dermed kan interview med denne gruppe udelukkende give et førsteindtryk af forskellige motiver og oplevelser blandt personerne i gruppen.Disse motiver og oplevelser har vi dog haft lejlighed til at perspektiveretil de motiver, som de to sagsbehandlere i Lolland Kommune ser hosderes tilflyttere på kontanthjælp.

bykommuner til land- og yderkommuner i perioden 2003 til 2010. Kapi-tel 5 har fokus på de højtuddannede og undersøger specifikt de højtud-dannedes flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner ogsammenholder udviklingen i flytninger med udviklingen i akademiskearbejdspladser i land- og yderkommuner. Kapitel 6 er baseret på kvalita-tive data og undersøger de højtuddannedes motiver for at flytte fra by-kommuner til yderkommuner. Kapitel 7 ser nærmere på midlertidighedog forankring i de højtuddannedes bosætning i yderområdet. Kapitel 8har fokus på personer fra socialt udsatte grupper, der flytter fra bykom-muner. Kapitlet er baseret på både kvantitative og kvalitative data og un-dersøger både tendenser i flyttemønsteret og motiver bag denne gruppesflytninger fra byer til yderområder.

Mange studier af land-by-flytninger er relateret til diskussioner omkringeksistensen af såkaldt counterurbanisering (som groft kan defineres somdet modsatte af urbanisering og dermed en bevægelse fra by til land) ogbelyser, om flytninger fra byer er udtryk for counterurbanisering (fx Mit-chell, 2004; Mitchell m.fl., 2004; Rivera, 2007; Halfacree, 2008 og 2012).Derfor er perspektiver på mulige forskelle mellem land og by som dele afmotivationen for at flytte fra byen også centrale i mange af disse studier.En central videnskabelig artikel i den sammenhæng er skrevet afMitchell (2004). Her argumenterer hun for en forståelse af flyttemotiver,som relateret til de ønsker, udflytteren har for sit hverdagsliv. I den an-ledning har hun skabt en typologi af udflyttere fra by til land baseret påmotiver bag flytninger: ex-urbanisation, displaced urbanisation og anti-

urbanisation. Med ex-urbanisation refererer hun til flytninger, som ermotiveret af et ønske om at bo i et andet miljø end det urbane, men hvorman stadig ønsker at opretholde beskæftigelse mv. i byen. Begrebet blevførst introduceret i 1950’erne i forbindelse med, at velstillede new yorke-re flyttede ud til landområder i pendlingsafstand fra bycentrum. I dag erpendlingsoplandet til de fleste storbyer (også København, se Sick-Nielsen & Hovgesen, 2005) ekspanderet, og det er derfor muligt at findedisse former for udflytninger længere fra byen. Ved displaced urbanisati-on (forskudt urbanisering) refererer Mitchell til flytninger, som hovedsa-geligt er motiveret af bedre muligheder på boligmarkedet eller arbejds-markedet uden for byen. Disse flytninger er ikke motiveret af et ønskeom et egentligt andet bostedsmiljø, men kan nærmere ses som begrundeti manglende muligheder på bolig- eller arbejdsmarkedet i byen. Ved anti-urbanisation forstås de flytninger, som er motiveret af et ønske om atbosætte sig og leve i et helt andet miljø end storbyens. Som Mitchellskriver, er disse anti-urbane flytninger et udtryk for ønsker om at kommevæk fra storbyens kriminalitet og forurening og ud til mindre, tryggere ogmere naturlige miljøer. Disse flytninger kan eksemplificeres ved det, der iden engelsksprogede litteratur kaldes ”back-to-the-land-movement”,som indebærer et livsstilsskift. Mindre radikale skift kan også henføres tilanti-urbaniserings-flytningerne, idet de også kan eksemplificeres ved flyt-ninger, hvor motivet blot er at komme til at bo, arbejde og leve i mindremiljøer. Ofte vil det være børnefamiliers eller pensionisters udflytning,der kan henføres til denne type. Som det fremgår her, er Mitchells typo-logi baseret på motiver og ikke på tilflytninger til specifikke lokaliteter.Med udgangspunkt i Mitchells typologi kan man derfor godt finde flyt-ninger, hvor destinationen ligger i tæt nærhed til storbyen, men hvor mo-tivet kan kategoriseres som anti-urbanisering, lige så vel som man kanfinde flytninger til områder uden for den bymæssige påvirkning, hvormotivet kan kategoriseres som displaced urbanism (forskudt urbanisme).Et andet studie (Rivera, 2007) inddrager i højere grad diskussio-nen om tvang kontra frivillighed i udflytninger. Her kategoriseres udflyt-terne indenfor tre typer. Den første type (pragmatic distopia) dækkerover flytninger, som på den ene eller anden måde ikke opleves som rentfrivillige flytninger. Det sted, hvor denne type udflyttere vælger at slå signed, er det, Rivera kalder et pragmatisk resultat af overvejelser vedrøren-de pris, pendling osv. I de to andre typer af flytninger opleves flytningensom et positivt tilvalg – et længe overvejet projekt. I den ene af disse

former for flytninger (refuge utopia) opretholdes stadig en stærk relationtil byen, og i nogle tilfælde bliver boligen mest af alt et sted, hvor mankan søge tilflugt om aftenen efter en dag i den hektiske by. I den sidstetype flytninger (deep-rooted utopia) er der ikke blot tale om en flytning,men også om et skift i livsstil, hvor der sker en re-orientering af hele ud-flytternes liv mod at leve på landet. Riveras typologi kan til en vis gradsidestilles med Mitchells, men hvor Mitchell hovedsageligt ser på motiverog hverdagsliv, har Riveras typologi et større fokus på udflytternes ople-velser af muligheder og begrænsninger i bostedsvalget.Et dansk studie af børnefamiliers flytninger fra København iden-tificerer to overordnede motiver for flytningen, nemlig bostedsmotivet(eller det anti-urbane motiv) og boligmotivet (Aner, 2009, 2013 og underpublicering). Motiver som kan relateres til både Mitchells og Riveras ty-pologier, da bostedsmotivet udtrykker flytningen fra byen som et positivttilvalg baseret på et ønske om at komme ud i nogle mere landlige omgi-velser tæt på natur og mindre lokalsamfund, mens boligmotivet er udtrykfor en oplevelse af at være blevet presset ud af byen på grund af højeboligpriser. Studiet fokuserer på børnefamilier, og begge typer af motiverer relateret til det at være en børnefamilie. De, der baserer deres flytningpå bostedsmotivet, mener, at de landlige områder kan tilbyde bedre op-vækstmiljøer end storbyen, mens de, der baserer deres flytning på bolig-motivet, gerne ville have ladet deres børn vokse op i byen, men ikke harråd til det, de anser som en familievenlig bolig i byen.

Hvor de ovennævnte studier hovedsageligt fokuserer på flyttemotiver oghverdagsliv, er der andre studier, der er mere fokuserede på den bosæt-ningsmæssige baggrund, som udflyttere fra byen har. Således er der enrække studier af by-land-flytninger, som i højere grad skaber typologierpå baggrund af udflytternes opvækst og skelner mellem tilflyttere oghjemvendere (fx Dean m.fl. 1984; Ní Laoire, 2007; Niedomysl & Amcoff,2011). Især hos Ní Laoire viser det sig, at bostedsbiografien spiller enafgørende rolle både for de motiver, der ligger bag flytningerne og formåden, hvorpå tilflytterne relaterer sig til det nye bosted. Det samme gørsig gældende i danske studier af flytninger, hvor både Mazanti (2007),Ærø (2002 og 2006) og Ærø m.fl. (2005) vægter tidligere bostedserfarin-

I en række nordiske studier af flytninger klonkluderes det, at der er stær-ke sammenhænge mellem livscyklus og flyttemønstre. Således flytter deunge i højere grad fra landområder til byerne, mens børnefamilier ogpensionister er overrepræsenterede blandt tilflyttere til yderområderne.Undersøgelserne viser også, at det er de unge, der er mest mobile, og atder er en tendens til, at flytteaktiviteten falder, når familien har etableretsig og børnene er startet i skole. Derfor kan en tilflytning af stærke bør-nefamilier til yderområderne have betydning for stabiliteten i skatte- ogbefolkningsgrundlaget. Détang-Dessendre m.fl. (2002) konkluderer,atdet er forskelligt, hvad der har betydning for flyttepraksis i forskelligestadier i livscyklus. En interessant pointe fra Villa (2000) er, at en flytningtil landet kan være en del af en livsfasestrategi. I hendes studie af flytnin-ger til landet i Norge viser det sig, at flere af interviewpersonerne ser lan-det som et godt sted at bo i nogle faser af livet, mens byen er at fore-trække i andre faser af livet. På den baggrund konkluderer Villa, at landog by ikke er modsætninger, men komplementære størrelser, som detenkelte menneske strategisk kombinerer i deres livsførelse. Igen kan un-dersøgelsen af børnefamiliers flytninger fra København trækkes frem,idet interviewpersonerne i denne undersøgelse også ser deres flytningsom tæt relateret til deres situation som børnefamilier (Aner, 2009).”Tilbage-flytninger” falder også ofte ind under livscyklus-flytninger. Her viser et studie af Ni Laoire (2007), at der er nogle af til-flyttere til landområder, som oprindelig er vokset op i områderne og sø-ger tilbage i forbindelse med familiestiftelse og lignende. En pointe hosNi Laoire er, at disse tilbageflyttere befinder sig i en mellemkategori,hvor de hverken er tilflyttere eller rigtige lokale. Det betyder også, at man

I forskningen omkring counterurbanisering og flytninger til landområder,har der i en europæisk kontekst været en tendens til at fokusere på flyt-ninger til attraktive landlige områder, hvor middelklassen flyttede til forat bosætte sig i smukke omgivelser og skabe sig en rolig hverdag (Bijkerm.fl., 2012), ligesom studierne har været relateret til ”landlig idyl” somkoncept (Halfacree, 2008). De senere år er forskningen dog i stigendegrad begyndt at sætte spørgsmålstegn ved dette klassiske syn på counter-urbanisering som den eneste måde at forstå flytninger til landområder på,fordi der i denne tilgang ikke tages højde for, at landlige områder kanvariere i popularitet, og forskellige områder kan tiltrække forskellige typeraf tilflyttere med forskellige motiver, ligesom forskellige sociale gruppersmobilitet varierer, og flytninger fra by til land ikke kun foretages af mid-delklassen (Bijker m.fl., 2012; Bijker & Haartsen, 2012; Grimsrud, 2011;Halfacree, 2008 og 2012; Milbourne, 2007). Således viser flere studier, atflytninger fra byerne ikke kan forstås ud fra landlig idyl-motivet. Tilflytte-re fra byer motiveres også af boligudbud, boligpriser, beskæftigelsesmu-ligheder samt sociale og familiære netværk (Bijker & Haartsen, 2012, s.646), ligesom der argumenteres for et styrket fokus på lavindkomstgrup-pers flytninger til landområder og relationer mellem flytninger og ”ruralpoor” (Milbourne, 2007).En undersøgelse fra Holland viser, at de højtuddannede fra by-erne i højere grad flytter til de populære landlige områder i nærheden afde store byer og i mindre grad til de mindre populære områder længerefra byerne, mens tilflyttere til de perifere områder gennemsnitligt har enlavere uddannelse (Bijker og Haartsen, 2012). En undersøgelse fra Norge(Grimsud, 2001) peger på, at ønsket om at bo i en landlig idyl som etmotiv for flytning fra byer i højest grad kommer til udtryk blandt tilflyt-tere til områder tæt på byerne, mens der er andre motiver på spil i yder-områder. En dansk analyse af flytninger til yderområder i 2002 viser, at

Højtuddannede personer bliver i stigende grad anset for at være en nøgletil regional udvikling og konkurrenceevne (Niedomysl & Hansen, 2010).Derfor er der generelt stor interesse for, hvordan byer og regioner kantiltrække den højtuddannede arbejdskraft. Det har ført til en forsknings-mæssig diskussion af, hvilke aspekter de højtuddannede lægger vægt på,når de beslutter deres bosætning – om det er job eller miljøtilbud, der erafgørende. I nogle sammenhænge (særligt inden for den Florida-inspirerede forskning (Florida, 2002 og 2005) er det antagelsen, at denhøjtuddannede arbejdskraft, eller den kreative klasse, søger bosteder,som er præget af stor diversitet og kulturelt udbud. Imidlertid viser enundersøgelse fra Sverige, at den højtuddannede arbejdskraft i højere gradmotiverer deres flytninger med jobmuligheder. Denne undersøgelse viser,at beskæftigelsesmuligheder er af markant større betydning for højtud-dannedes beslutning om at flytte, end de er for migranter med lavere ud-dannelsesniveau (Niedomysl & Hansen, 2010). Samme undersøgelse vi-ser, at muligheder for udendørsaktiviteter også har betydning for tiltræk-ningen af den højtuddannede arbejdskraft (ibid.). Endvidere viser under-søgelser fra Sverige, at den kreative klasse kun flytter marginalt mere endandre grupper, at de oftest flytter i forbindelse med afslutning af en uni-versitetsuddannelse, og at de i højere grad flytter på grund af job end afårsager, der kan relateres til sted og miljø (Hansen & Niedomysl, 2009).Dermed understøtter disse svenske undersøgelser ikke de teoretiske ar-gumenter om den kreative klasses mobilitet.En af de væsentligste årsager til, at der ikke kan identificeres enstor mobilitet blandt kreative og højtuddannede personer i de skandina-viske lande, er, at der ikke er mange regioner at flytte imellem, hvis man

Som gennemgangen af forskning vedrørende flytninger fra by til landviser, så er det vanskeligt at identificere ét motiv for en persons eller fa-milies beslutning om at flytte. Mange elementer spiller ind. Således harlivscyklus og familiesammensætning betydning for flytninger mellem re-gioner, diskurser om forskelle mellem land og by spiller ind, og detsamme gør identifikation og erfaringer med forskellige typer af regionerog områder, kulturudbud, naturudbud, offentlig service, job- og karrie-remuligheder og endelig boligmarked og boligpriser i forskellige regioner.Derudover viser tidligere undersøgelser, at der er forskel både på, hvor-for nogen flytter til henholdsvis de bynære landområder og yderområder,og hvem der gør det. De tidligere undersøgelser af flytninger fra by tilland viser således et kompleks billede, som i vores øjne peger på, at detkan være nyttigt at differentiere mellem forskellige typer af områder(blandt andet med hensyn til afstanden til større byer og vækstområder)og fokusere på afgrænsede typer af tilflyttere for at kunne inddrage enbredspektret forståelse af motiver for at flytte. I nærværende undersøgel-se har vi derfor valgt at fokusere på to grupper, nemlig de højtuddannedeog personer på kontanthjælp eller førtidspension. Derudover har vi valgtat differentiere mellem landkommuner og yderkommuner, ligesom vi serpå regionale forskelle i de kvantitative analyser. I de kvalitative analyserfokuserer vi på flytninger til yderkommuner, da det giver det bedste fun-dament for at få en dybdegående forståelse af flytninger til den type om-råder. Her ser vi på motiver bredt forstået, og arbejder dermed helheds-orienteret med udgangspunkt i kvalitative interview. I den sammenhængbelyser vi, hvilken rolle livscyklus, karrieremuligheder, boligmarked, soci-ale hændelser, erfaringer, netværk, natur, kultur, land og by spiller for

REGIONALE FLYTTEMØNSTRE IDANMARKI dette kapitel gennemgår vi tendenser i flytninger fra bykommuner tilland- og yderkommuner over perioden 2003 til 2010. Gennemgangen erbaseret på registerdata, hvor hele befolkningen indgår. I første del af ka-pitlet tegnes et overordnet billede af tendenser i flytninger fra bykom-muner til land- og yderkommuner. Disse mønstre sammenholdes medændringer i beskæftigelsesstrukturen i de tre kommunetyper i sammeperiode. Derefter ser vi nærmere på regionale forskelle i tilflytninger.Sidst i kapitlet tegner vi på baggrund af registerdata en karakteristik aftilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner i de fire regioner.

tilflytningen fra bykommuner til yderkommuner fra 3.947 til 3.047, hvil-ket svarer til et fald i tilflytningen på 23 pct.For både land- og yderkommuner sker der altså et markant fald iantallet af tilflyttede personer fra bykommuner fra den økonomiske kri-ses opstart i 2007/2008. I opgangsårene op til krisen har landkommu-nerne haft en stigende tilflytning fra bykommunerne, mens opgangenikke kan aflæses i tilflytningen til yderkommunerne. Derfor ender yder-kommunerne i 2010 på et antal årlige tilflytninger fra bykommuner, derligger markant under antallet i begyndelsen af perioden i 2003, menslandkommuner har haft et mindre fald i den årlige tilflytning, når visammenligner 2003 og 2010.Det er spørgsmålet, om tendensernes i flytninger fra byer tilland- og yderkommuner påvirkes anderledes af konjunktursvingningerend andre flytninger i landet generelt. Sagt med andre ord: Er nedgangeni flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner under krisen etudtryk for en generel tendens til at flytte mindre og dermed for en gene-rel nedgang i antal flytninger? Figur 4.3 viser antallet af alle flytningerover kommunegrænser i den samme periode.FIGUR 4.3Personer i alderen 17-64 år, der ændrer bosætningskommune. 2003-2010. Antal.430.000420.000410.000Antal400.000390.000380.000370.000360.000350.00020032004200520062007200820092010

Tabel 4.1 viser ændringer i antal arbejdspladser i de to kommunetyper,samt ændringer i antal tilflyttere fra bykommuner i de to kommunetyper,og muliggør dermed en sammenligning af tendenser i tilflytning med ud-viklingen på det lokale arbejdsmarked.TABEL 4.1Ændring i antal arbejdspladser og antal tilflyttere, særskilt for landkommuner ogyderkommuner og for periode. Procent.2002 til 20082008 til 2010Land-Yder-Land-Yder-kommunerkommuner kommunerkommunerArbejds-pladserTilflyttere8,019,72,36,1-8,9-24,3-9,4-22,82002 til 2010Land-Yder-kommunerkommuner-1,6-9,4-7,3-18,1

Generelt kan vi se, at udsvingene i tilflytninger fra byer følger tendenser-ne i udviklingen i arbejdspladser. Det tyder altså på, at der kan være ensammenhæng mellem tilflytning fra byer og nedgang henholdsvis er-hvervsmæssig vækst i tilflytningskommunerne.Både for landkommuner og yderkommuner øges tilflytningen frabyer i perioden fra 2002 til 2008, hvor der også i begge kommunetyperhar været en vækst i antallet af arbejdspladser i kommunerne. I periodenfra 2008 til 2010 sker der et fald i antallet af arbejdspladser, samtidig medat der sker et fald i antallet af tilflytninger i begge kommunetyper. Tabel-len viser også, at udsvingene i tilflytningen fra byerne er større end ud-svingene i antallet af arbejdspladser. Endelig viser tabellen, at det tyderpå, at det er yderkommunerne, der i højest grad påvirkes negativt af kon-junktursvingninger. Således er væksten i opgangsperioden fra 2002 til

2010 mindre i yderkommuner end i landkommuner, både når vi ser påantal af arbejdspladser og på antal tilflyttere fra bykommuner. Samtidiger faldet i nedgangsperioden fra 2008 til 2010 større i yderkommuner,igen både i antal arbejdspladser og antal tilflyttere. Dermed har yder-kommunerne samlet set over hele perioden haft et relativt stort fald ibåde antal arbejdspladser og antal tilflyttere fra byer og ender i 2010 på etantal arbejdspladser, som er 7,3 pct. lavere end i 2010 og et antal tilflytte-re fra byer, som er 18,1 pct. lavere. Også landkommunerne har samlet setover perioden et fald både i antal arbejdspladser og i antal tilflyttere frabykommuner, men faldet er mindre end for yderkommunerne. Såledesender landkommunerne i 2010 med at have 1,6 pct. færre arbejdspladserog 9,4 pct. færre tilflyttere fra byer end i 2002.Ud fra disse overordnede analyser kan vi altså se, at tendenser itilflytning fra byer til de to kommunetyper følger udviklingen i erhvervs-og arbejdsmarkedet, men at det ikke er et 1:1-forhold. Faldet i tilflytnin-gen er mere markant end faldet i antallet af arbejdspladser. Ud over fald iarbejdspladser kan andre årsager være et stagneret boligmarked, samt detdårlige renommé som især mange yderkommuner kæmper med i disse år.Vi kan også se, at både landkommuner og yderkommuner i 2010 er lidtdårligere stillet med hensyn til både antal arbejdspladser og antal tilflytte-re fra bykommuner end i 2002. Endelig kan vi se, at yderkommunerne erhårdere ramt end landkommunerne.I disse overordnede analyser er der ikke taget højde for de regio-nale forskelle, der måtte være. Det vil vi se nærmere på i de følgende af-snit.

Figur 4.4 viser tendenserne i tilflytningen fra bykommuner til landkom-muner opgjort efter tilflytningsregioner. Som det fremgår af figuren, erder langt flere personer, der er flyttet fra en af landets bykommuner til enlandkommune i Region Syddanmark, end det gælder de øvrige regioner.Det skyldes ganske enkelt, at der er flere landkommuner i Region Syd-danmark end i de øvrige regioner. Relateres tilflytningen til den eksiste-rende befolkning i landkommuner i de fire regioner er det et andet møn-ster, der træder frem. Her er det Region Sjælland, der modtager det stør-ste antal tilflyttere, mens Region Midtjylland modtager det laveste antal

Ser vi på regionale forskelle i de ændringer, der sker over tid, viser det sig,at landkommunerne i alle de fire regioner har haft en vækst i tilflytningenfrem til 2007 eller 2008, hvorefter der sker et fald. Tendenserne er altsånogenlunde de samme for alle fire regioner. Dog er der forskelle på, hvorstore stigninger og fald der sker i tilflytningen fra byer til landkommuneri de fire regioner. Således har Region Syddanmark, og i endnu højeregrad Region Midtjylland, haft en vækst i antallet af tilflyttere til land-kommuner fra landets bykommuner i perioden frem til 2007. Herefter erdet i særligt høj grad Region Sjælland, der oplever et fald i tilflytningen tillandkommuner fra landets bykommuner. Mulige forklaringer på den se-neste tendens kan dels være træghed i boligmarkedet, som har gjort detvanskeligere at sælge bolig i København, dels at incitamentet til at flytte

har været nedadgående, fordi jobmarkedet i land- og yderkommuner iRegion Sjælland har været dårligere end i Københavnsområdet (Hansenog Winther, 2012; Arbejdernes Erhvervsråd, 2014).I figur 4.5 er flytninger fra landets bykommuner til yderkommu-ner i de enkelte regioner opgjort. Her ser vi, at yderkommunerne i Regi-on Midtjylland modtager det største antal tilflyttere fra landets bykom-muner. Sammenholdes det med den eksisterende befolkning i områderne,ændres forskellene igen. Her har yderkommunerne (Bornholm) i RegionHovedstaden den største tilflytning fra bykommunerne, mens yderkom-munerne i Region Midtjylland har den laveste. I 2010 er der tilflyttet 16personer fra bykommuner pr. 1.000 indbyggere i yderkommuner i Regi-on Hovedstaden, og blot 8 personer pr. 1.000 indbyggere er flyttet tilyderkommuner i Region Midtjylland.Når vi ser på regionale forskelle i ændringer i tilflytning over tid,varierer udviklingen i tilflytningen fra bykommuner til yderkommunermellem regioner frem til krisen. Således oplever Region Nordjylland envækst i antallet af tilflyttere fra landets bykommuner til regionens yder-kommuner på 14 pct. fra 2003 til 2008. I samme periode har yderkom-munerne i Region Sjælland (det vil sige Lolland Kommune, da der kun erden ene yderkommune i regionen) et fald på 4,4 pct. i tilflytningen frabykommuner. Efter 2008 oplever yderkommuner i alle regioner et fald itilflytningen fra bykommuner. Faldet varierer dog kommunerne imellemog er størst for yderkommunerne i Region Hovedstaden (det vil sigeBornholm), som har et fald i tilflytningen fra bykommuner på knap 30pct. fra 2008 til 2010. Også yderkommunerne i Region Midtjylland ogRegion Sjælland har store fald i perioden fra 2008 til 2010 på godt 25 pct.

I tabel 4.2 er opgjort ændringer i antal arbejdspladser i landkommuner,særskilt for regioner samt ændring i tilflytningen fra bykommuner. Somdet fremgår, er der ikke et klart regionalt mønster i sammenhænge mel-lem udviklingen i antal arbejdspladser og udviklingen i tilflytningen. Sam-let set over perioden kan vi dog se, at landkommuner i Region Midtjyl-land, modsat landkommuner i de øvrige regioner, har haft en vækst i an-tallet af arbejdspladser. Og det er også landkommuner i region Midtjyl-land, som har det mindste fald i antal tilflyttere.

Tabel 4.3 viser udviklingen i antal arbejdspladser og tilflytning i yder-kommuner, særskilt for regioner. For yderkommunerne er der en ten-dens til, at de regioner, der har den største vækst i antal arbejdspladser,også er dem, der har vækst i tilflytning i perioden 2002 til 2008 (se Regi-on Nordjylland). Det er til en vis grad også de regioner, der har haft detstørste fald i antal arbejdspladser, der har det største fald i antal tilflyttere.TABEL 4.3Ændring i antal arbejdspladser og ændring i antal tilflyttere til yderkommuner,særskilt for regioner og periode. Procent.2002 til20083,6-0,42,61,43,7Arbejdspladser2008 til2002 til20102010-10,0-6,8-8,7-9,1-7,0-4,6-10,3-9,0-9,5-6,12002 til20083,2-4,44,78,414,42008 til2010-29,8-25,5-17,2-25,4-16,8Tilflyttere2002 til2010-27,5-28,7-13,3-19,1-4,8

pct. af beboerne i yderkommunerne og 78,5 pct. i landkommuner mod66 pct. i mellemkommuner. Samtidig er der færre, der bor i en yder-kommune og arbejder i en bykommune, nemlig 3,9 pct., mens 12,3 pct.af de, der bor i en landkommune, arbejder i en bykommune. Det kan sessom en indikation på, at det umiddelbart er mere nærliggende at flytte tilen landkommune og bibeholde sit job i en bykommune.Tabel 4.4 viser, hvilken sektor tilflytterne fra bykommunerneopnår beskæftigelse i efter flytningen, samt hvor stor en andel der er påoverførselsindkomst efter flytningen. Som det fremgår af tabellen, skillertilflyttere til både land- og yderkommuner i Region Sjælland og tilflytteretil yderkommuner i Region Hovedstaden sig ud ved, at der er en markanthøjere andel af tilflytterne fra bykommuner til disse områder, som er påoverførselsindkomst.TABEL 4.4Andelen af tilflyttere fordelt efter beskæftigelsessektor, særskilt for landkom-muner og yderkommuner og region. 2010. Procent.OffentligsektorRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland25,629,231,029,2LandkommunerPrivat Overførsels-sektorindkomst53,758,357,557,920,812,511,612,9Offentligsektor30,825,428,531,129,1YderkommunerPrivat Overførsels-sektorindkomst48,420,846,328,356,515,053,415,455,615,3

I tabel 4.5 er tegnet en overordnet karakteristik af personer mellem 17 og64 år, som er flyttet fra en bykommune til en land- eller yderkommune iperioden 2002 til 2010, og som fortsat er bosat i en land- eller yderkom-mune i 2010. Af tabellen fremgår det, at tilflyttere til både landkommu-ner og yderkommuner er nogenlunde lige fordelt mellem køn, dog meden lille overvægt af kvinder. Den gennemsnitlige alder for tilflytterne lig-ger på 37,4 og 38,6 år for tilflyttere til landkommuner henholdsvis yder-kommuner. Her er altså heller ikke nogen betydelig forskel mellemkommunetyper. Medianen ligger en smule under den gennemsnitlige al-

Den gennemsnitlige personindkomst for tilflyttere til land- og yderkom-muner ligger på henholdsvis 295.464 kr. og 264.921 kr. Til sammenlig-ning viser vores beregninger, at den gennemsnitlige personindkomst pånationalt plan ligger på 289.222 kr. for personer i alderen 17 til 64 år. Detvil sige, at tilflyttere fra byer til landkommuner gennemsnitligt har en lidthøjere indkomst end det nationale niveau, mens tilflyttere fra bykommu-ner til yderkommuner i gennemsnit ligger ca. 25.000 kr. under det natio-nale gennemsnit.Når vi sammenligner tilflyttere fra bykommuner til henholdsvisyderkommuner og landkommuner, er det således tilflytterne til yder-kommunerne, der har den laveste indkomst. Samtidig er variationen forindkomsten blandt tilflyttere til yderkommuner relativt høj. Da den gen-nemsnitlige indkomst er lav, og der samtidig er en høj variation, betyder

Her er det særligt landkommunerne i Region Sjælland, der skiller sig ud, iog med tilflytterne fra bykommuner til disse områder har en lavere ind-komst, er ældre, og som gennemsnit er flere personer i husstanden endtilflyttere til landkommuner i de øvrige regioner.Tabel 4.7 viser regionale forskelle på karakteristikken af de per-soner, der er flyttet fra en bykommuner til en yderkommuner siden 2002og fortsat er bosat i en yderkommune i 2010. Som det fremgår af tabel-len, skiller tilflyttere til yderkommunen i Region Sjælland (der er kun én,nemlig Lolland) sig ud ved at have en lavere gennemsnitlig indkomst ogen lavere median-indkomst end tilflyttere til yderkommuner i de øvrigeregioner. Samtidig er standardafvigelsen større i Region Sjælland. Det eralt sammen indikationer på, at der er en relativt stor andel af tilflytterne

Antallet at flytninger til landkommuner har været stigende frem til 2008og derefter kraftigt faldende. Antallet af flytninger til yderkommuner harværet jævnt frem til 2008 og derefter faldende. Samtidig har der været etstigende antal flytninger over kommunegrænser generelt gennem heleperioden. Det tyder dermed på, at det er tilflytningen til yderkommuner-ne, som har været mest påvirket af den økonomiske krise.Den gennemsnitlige indkomst for tilflyttere fra bykommuner tilland- og yderkommuner er lavere end den nationale gennemsnitsind-komst, og gennemsnitsindkomsten for tilflyttere til yderkommunerne erlavere end for tilflyttere til landkommuner. Faldet i tilflytningen er krafti-gere end faldet i antallet af arbejdspladser både i yder- og landkommuner.Igen har yderkommunerne dog været hårdere ramt end landkommuner-ne.

HØJTUDDANNEDESFLYTTEMØNSTREI dette kapitel fokuserer vi på en mere afgrænset gruppe af tilflyttere tilland- og yderkommuner fra landets bykommuner, nemlig de højtuddan-nede personer. Både i den regionale og kommunale planlægningspraksisog i dele af by- og regionalforskningen er der stort fokus på personermed en lang videregående uddannelse som afgørende for erhvervsmæs-sig og økonomisk vækst. Dette fokus er ikke blevet mindre i en tid, hvorkonkurrenceparameteret i højere grad end tidligere er viden. I den sam-menhæng anses kommuners evne til at tiltrække den højtuddannede ar-bejdskraft for central for kommunens erhvervsmæssige udvikling ogkonkurrenceevne.Det er hovedsageligt i landets byer, at vidensøkonomien har slå-et igennem. Det skyldes, at mange af de vidensintensive erhverv har be-hov for at være lokaliseret i nærhed til vidensskabende institutioner så-som universiteter, og at de ofte har et behov for nærhed til deres kunder,hvilket oftest nemmere lader sig gøre i større byer (Hansen & Winther2012).I landets land- og yderområder er erhvervslivet mere udfordret.Det er ikke i disse områder, at de videnstunge erhverv typisk eller traditi-onelt er lokaliseret. Derimod er der, sammenlignet med landet som hel-hed, i land- og yderkommuner flere ansatte i de sektorer, som i disse åroplever en relativt stor tilbagegang. Det drejer sig om sektorer som land-

brug, skovbrug, fiskeri, industri, råstofudvikling og forsyningsvirksom-hed. Omvendt er der generelt i land- og yderkommuner færre ansatte ivækstsektorer, som information, kommunikation, finansiering, forsikring,erhvervsservice og kultur, end der er i landet som helhed. Det betyder, atder kan være en risiko for, at land- og yderkommunerne fastholdes i enikke-konkurrencedygtig erhvervsstruktur med lav grad af innovation.Derfor kan evnen til at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft også ses somen indikator for fremtidigt vækstpotentiale.I denne rapport har vi derfor valgt at se nærmere på de højtud-dannedes flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner. Dettekapitel kortlægger gruppens flyttemønstre. Først ser vi på ændringer overtid, dernæst på regionale forskelle, og endelig laver vi en karakteristik afde højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner.Næste kapitel undersøger, hvad der kan få højtuddannede til at flytte frabyen til en yderkommune.

Først og fremmes er det værd at bemærke at andelen af højtuddannede,der flytter fra bykommuner til land- og yderkommuner, er relativ lille.Figur 5.1 viser udviklingen i antallet af personer i alderen 17 til 64 år meden lang videregående uddannelse, der flytter fra en bykommune til enlandkommune.Som det fremgår af figuren, har der været en markant og jævnstigning i antallet af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til land-kommuner under det økonomiske opsving fra periodens begyndelse i2003 og frem til den økonomiske krises begyndelse i 2008. Antallet afhøjtuddannede tilflyttere fra bykommuner til landkommuner steg såledesfra 797 i 2003 til 1.190 i 2008, hvilket svarer til en stigning på 49 pct. Fra2008 til 2010 falder tilflytningen af højtuddannede til landkommunerneigen drastisk med 29 pct. i løbet af disse få år og ender dermed på et ni-veau, der stort set svarer til niveauet i begyndelsen af perioden.

Figur 5.2 viser den tilsvarende udvikling af antallet af højtuddannedepersoner, der flytter fra bykommuner til yderkommuner. Her er udvik-lingen fra 2003 og frem til 2008 også præget af en stigning i antallet afhøjtuddannede tilflyttere, men dog med en noget mere ujævn tendensend for landkommunerne. Fra 2008 og frem til 2010 sker der også iyderkommunerne et fald i antallet af højtuddannede tilflyttere, så niveau-et også her ender på stort set samme niveau som i starten af perioden.Ændringer i antallet af højtuddannede, der flytter til land- ogyderkommuner, hænger sammen med og kan relateres til de generelleflyttemønstre. Antallet af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner tilland- og yderkommuner følger i store træk udviklingen i denne generelletilflytning. Der er dog mindre udsving. Derfor viser vi i figur 5.3, hvorstor en andel af tilflytterne, som udgøres af personer med en lang videre-gående uddannelse.FIGUR 5.3Andelen af tilflyttere fra bykommuner i alderen 17 til 64 år, der har en lang vide-regående uddannelse, særskilt for landkommuner og yderkommuner. 2003-2010.Procent.76,56Procent5,554,543,5320032004200520062007200820092010

For landkommunerne var andelen af højtuddannede blandt tilflyttere frabykommunerne støt stigende frem til 2008, hvorefter den falder lidt. An-delen af højtuddannede blandt tilflyttere til landkommunerne ligger dogfortsat højere i 2010 end i 2003. For yderkommunerne har andelen afhøjtuddannede blandt tilflyttere fra bykommunerne været noget mereujævn. Dette skal ses i lyset af, at der har været en fremgang i andelen afbefolkningen med en lang videregående uddannelse i den danske befolk-ning generelt.UDVIKLINGEN I ANTAL AKADEMISKE ARBEJDPLADSER

Som det fremgår af figuren, skiller landkommunerne i Region Midtjyl-land sig ud ved at have en betydelig højere andel personer med en langvideregående uddannelse blandt tilflyttere fra byer, end vi ser i land-kommunerne i de øvrige regioner. Det kan blandt andet skyldes forskellei erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen, hvilket vi kommer tilbage til inæste afsnit.I figur 5.5 er de tilsvarende data opgjort for yderkommuner. Herer billedet noget mere uklart. Det kan dog skyldes, at der er et mindreantal tilflyttere til yderkommunerne, og at mindre antalsmæssige ændrin-ger dermed kan føre til større andelsmæssige ændringer. Der kan dogudpeges nogle forskelle. Således havde Region Midtjyllands yderkommu-ner frem til 2006 en højere andel højtuddannede blandt deres tilflytterefra byerne end yderkommunerne i de øvrige regioner. Fra 2009 har yder-kommunerne i stort set alle regioner et fald i andelen af højtuddannedeblandt tilflytterne, dog med undtagelse af Region Hovedstaden, somgennem hele perioden har en stigning i andelen.

Tabel 5.2 viser udviklingen i antallet akademiske arbejdspladser i land-kommunerne fordelt på regioner. I perioden mellem 2002 og 2008 havdelandkommunerne i Region Midtjylland en stigning i antallet af akademi-ske arbejdspladser på 52,8 pct. En stigning, som ligger markant over ud-viklingen i landkommunerne i de øvrige regioner. Også i perioden fra2008 til 2010 stiger antallet af akademiske arbejdspladser i landkommu-nerne i Region Midtjylland, og i 2010 har landkommunerne i RegionMidtjylland 63,4 pct. flere akademiske arbejdspladser end ved periodensstart i 2002 og har dermed også over hele perioden samlet set haft enstigning i antallet af akademiske arbejdspladser, der ligger betydeligt overudviklingen i landkommunerne i de øvrige regioner. Landkommunerne iRegion Midtjylland er da også kendetegnet ved at indeholde en rækkestørre byer, idet kommunerne Herning, Ikast-Brande Randers og Viborger kategoriseret som landkommuner. I alle regioner er der eksempler pålandkommuner med relativt store byer, men antallet af landkommunermed relativt store byer er større i Region Midtjylland.

I tabel 5.3 har vi tegnet en karakteristik af de højtuddannede tilflyttere,der siden 2002 er flyttet fra bykommuner til henholdsvis landkommunerog yderkommuner, og som i 2010 fortsat er bosat i land- eller yderkom-muner. Generelt har tilflytterne gennemsnitligt lavere personindkomsterend højtuddannede i landet som helhed. Vores beregninger viser, at per-sonindkomsten for alle højtuddannede i Danmark i 2010 i gennemsnitvar på 529.501 kr., mens tilflyttere fra bykommuner til landkommunerhavde en gennemsnitlig indkomst på 446.573 kr., og tilflyttere til yder-kommuner havde en endnu lavere indkomst, nemlig gennemsnitligt402.128 kr. Den lavere indkomst blandt de højtuddannede, der flytter tilland- og yderkommuner, kan hænge sammen med deres relativt lavegennemsnitsalder, som kan betyde, at det er en gruppe, som ikke har såmange års anciennitet på arbejdsmarkedet.

Når vi sammenligner de højtuddannede med hele gruppen af voksnepersoner, der flytter fra bykommuner til yderkommuner, ligger indkom-sten blandt de højtuddannede (ikke overraskende) noget højere. For til-flyttere generelt fra bykommuner til landkommuner er den gennemsnitli-ge indkomst 295.463 kr., mens den for tilflyttere til yderkommuner er264.920 kr.Når man som højtuddannet vælger at flytte fra en bykommunetil en landkommune, er man en lille smule ældre og har lidt flere børnend den gennemsnitlige tilflytter fra bykommuner til landkommuner. Detomvendte gør sig gældende for højtuddannede tilflyttere til yderkommu-ner. De højtuddannede tilflytteres alder og familiestruktur varierer ikkebetydeligt efter, om de er flyttet til en land- eller en yderkommune.KARAKTERSTIK AF DE HØJTUDDANNEDE TILFLYTTERE –REGIONALE FORSKELLE

I tabel 5.5 kan vi se, at der er lidt større regionale forskelle i karakteristikaved de højtuddannede tilflyttere til yderkommuner. Her er højtuddanne-de tilflyttere til yderkommuner i Region Hovedstaden og Region Sjællandældre og har en lidt højere indkomst end tilflyttere til yderkommuner i deandre regioner, hvilket kan skyldes nærheden til det københavnske ar-bejdsmarked. Dog har de højtuddannede tilflyttere til Region Syddan-mark den højeste gennemsnitsindkomst blandt tilflyttere til yderkommu-ner. Der er en overvægt af kvinder blandt højtuddannede tilflyttere tilyderkommuner uden for Hovedstadsregionen og en lille overvægt afmænd, der flytter til yderkommuner inden for Hovedstadsregionen.

I en karakteristik, som er baseret på gennemsnitsdata, kan vi ikke identi-ficere forskelle mellem grupper af tilflyttere. Dels på baggrund af tidlige-re forskning (jf. kapitel 3) og på baggrund af de forskellige motiver, vikan identificere hos højtuddannede tilflyttere fra byer til yderkommuner(jf. kapitel 6), kan vi se, at de højtuddannede tilflyttere kan underopdelesi (mindst) tre grupper. Underopdelingen er defineret ud fra nogle indika-torer, som er relateret til livsstadium og dermed også til familietype oganciennitet på arbejdsmarkedet. Således er det nogle forskellige mønstre,behov og ønsker, som kommer til udtryk blandt henholdsvis nyuddan-nede tilflyttere, tilflyttere med børn og tilflyttere, der er over 40 år. Detvil vi komme nærmere ind på i næste kapitel. Her vil vi blot i tabel 5.6konstatere, hvor stor en andel af de højtuddannede tilflyttere, under-grupperne udgør.

Tabel 5.7 sammenligner strukturen på det højtuddannede jobmarked iland- og yderkommuner med Danmark generelt. Tabellen viser, at i land-og yderkommuner er andelen af job, som er besat af højtuddannede, cir-ka halvt så stor som i Danmark generelt, ligesom andelen af højtuddan-nede, der er beskæftiget i den offentlige sektor, er lavere i land- og yder-kommuner end i Danmark generelt. Andelen af hele befolkningen, der eransat i den offentlige sektor, ligger i land- og yderkommunerne på niveaumed landsgennemsnittet. Samtidig er en større andel af de højtuddanne-de i land- og yderkommuner ansat i den offentlige sektor, end det vi ser iDanmark generelt. Det indikerer, at den offentlige sektor spiller en vigtigrolle i forhold til at beskæftige højtuddannede.

TABEL 5.7Andelen af den beskæftigede befolkning, der hhv. er ansat i den offentlige sektor,er højtuddannede, er højtuddannede og ansat i den offentlige sektor samt andelenaf offentligt ansatte, der er højtuddannede, særskilt for landkommuner og yder-kommuner. Procent.Andel af den be-skæftigede be-folkning, der erhøjuddannede4,63,58,7Andel af ansatte iden offentligesektor, der erhøjtuddannede13,911,326,6Andel af den be- Andel af den højt-skæftigede be-uddannede be-folkning, der erfolkning, der eransat i den of- ansat i den offent-fentlige sektorlige sektor32,954,231,152,332,845,5

Da vi har en formodning om, at højtuddannedes flytninger i høj grad errelateret til muligheder på jobmarkedet, har vi undersøgt, hvorvidt højt-uddannede uden beskæftigelse i højere grad opnår beskæftigelse gennemen flytning fra bykommunerne. Figur 5.8 viser udviklingen for de perso-ner, der er 2004 er højtuddannede, bosat i en bykommune og i job, ogsom i 2005 mister jobbet. Både blandt de, der vælger at blive i en by-kommune og blandt de, der vælger at flytte til en landkommune, sker deren støt stigning i beskæftigelsen i årene frem til 2009, hvorefter andelen ibeskæftigelse blandt de, der bliver i en bykommune falder. Gennem heleperioden er andelen i beskæftigelse højere blandt de, der vælger at flyttetil en landkommune. Denne forskel øges mellem 2009 og 2010, hvorandelen i beskæftigelse falder blandt de, der forbliver bosat i en bykom-mune. Blandt de, der i løbet af perioden vælger at flytte til en yderkom-mune, varierer det mere fra år til år, hvor stor en andel der er i beskæfti-gelse. Denne variation skyldes sandsynligvis, at det er et lille og varieren-de antal personer, der indgår i kategorien, og forskellene mellem de, dervælger at flytte til en yderkommune og de, der bliver i en bykommune, erderfor ikke signifikante. Tallene tyder dog på, at de personer, der vælgerat flytte til en land- eller yderkommune har lige så gode eller bedre chan-cer for at komme i beskæftigelse, end de der forbliver bosat i en by-kommune. Det skal dog bemærkes, at den større beskæftigelsesandelblandt tilflyttere til landområder end blandt de, der bliver i en bykom-mune, kan skyldes, at flytningen netop er baseret på, at tilflytteren harfået job i landkommunen.

De højtuddannede udgør over hele perioden en relativt lille andel afgruppen af tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner. Påtrods af en stigning i antallet af akademiske arbejdspladser i land- ogyderkommuner over perioden, sker der et fald i antallet af højtuddannedetilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner. Regionale forskel-le i antal højtuddannede tilflyttere kan ikke umiddelbart forklares medforskelle i udviklingen i antal akademiske arbejdspladser. Alt i alt tyderdet dermed på, at tilflytningen af højtuddannede ikke kan ses udelukken-de som et resultat af udviklingen i det lokale arbejdsmarked. Her kan an-dre forhold, som eksempelvis de omkringliggende arbejdsmarkeds- ogpendlingsforhold, muligvis også spille en rolle. Samtidig tyder resultater-ne på, at der er regionale forskelle og forskelle mellem forskellige kom-munetyper, hvor land- og særligt yderkommunerne fortsat er udfordret iforhold til deres evne til at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft.Dermed bekræftes tidligere forskning i, at væksten koncentreres i byregi-oner (Nørgaard, 2011; Andersen m.fl., 2011; Schroll & Søgaard, 2011),

ligesom at undersøgelser, der fokuserer på højtuddannedes flytninger,bekræftes i, at de højtuddannede i stor udstrækning bosætter sig i urbani-serede områder eller tæt på større byer, hvor der er et bredt arbejdsmar-ked for denne gruppe (Hansen & Winther, 2012; Bijker & Haartensen,2012).Samtidig viser analyserne i dette kapitel, at en relativt høj andelaf de højtuddannede tilflyttere bliver ansat i den offentlige sektor. Dettyder dermed på, at den offentlige sektor har relativt stor betydning fortiltrækningen af højtuddannede tilflyttere, særligt i yderkommunerne.Endelig kan vi se, at de, der mister arbejde i en bykommune ogderefter flytter til en yder- eller landkommune, i højere grad er i beskæf-tigelse i de efterfølgende år end dem, der bliver i bykommunen. Der kanaltså være en lille beskæftigelsesmæssig gevinst ved at være indstillet på atflytte til yder- og landkommuner.

HØJTUDDANNEDESFLYTTEMOTIVERDette kapitel er baseret på kvalitative interview med 25 højtuddannedepersoner, der har valgt at flytte fra en bykommune til en yderkommune.Det primære formål med kapitlet er at give et indblik i, hvorfor dissehøjtuddannede mennesker har valgt at flytte fra en by- til en yderkom-mune. Derudover har formålet været at skabe indsigt i denne gruppesoplevelser af flytningen, deres overvejelser for og imod og deres tankerom fremtiden. Endelig sammenligner vi de højtuddannede tilflytteresmotiver og oplevelser med andre tilflyttere til yderkommuner for at un-dersøge, om der er nogle særlige forhold, der gør sig gældende for netopdenne gruppe.Analysen af denne gruppes motiver tager udgangspunkt i dentidligere forskning, der er foretaget inden for emnet, og som vi ridsedeop i kapitel 3. Derfor har vi i dette kapitel fokus på, hvilken betydningjobmuligheder har for denne gruppes beslutning om at flytte. Her ser viogså nærmere på, hvilke fordele og udfordringer de højtuddannede til-flyttere ser i forhold til karriere og jobmuligheder i tilflytningskommunen.Som det også fremgik af kapitel 3, viser tidligere forskning, at beslutnin-ger om at flytte ofte er sammensat af forskellige motiver. Således kanboligforhold, det omkringliggende miljø, ønsket om at komme ud af by-en, landlig idyl og livscyklus også have betydning for motiverne bag enbeslutning om at flytte. Derfor ser vi også på forhold som disse og foku-

Når vi har spurgt de højtuddannede tilflyttere, hvorfor de har valgt atbosætte sig der, hvor de har, er svaret generelt i højere grad relateret tiljobmulighederne i tilflytningsområdet, end det er hos andre typer af til-flyttere. HT19 fortæller om, hvorfor hun og hendes familie valgte at flyt-te:HT19 (kvinde): Kun på grund af job.Interviewer: Det var ikke en trang til at komme væk fra byen?HT19 (kvinde): Ikke til sådan noget her (…) Det skulle have væ-ret den anden vej. Det skulle have været til en større by. Hvis jegskulle flytte ud af Aalborg, så skulle det være til en større by. Sånej, det var ikke på grund af det.For hovedparten af de interviewede højtuddannede tilflyttere skal denprimære årsag til tilflytningen til yderområdet findes i de specifikke job-muligheder, de fandt i området. For nogle af interviewpersonerne hand-ler det om, at de kunne finde et fast arbejde i yderområdet. Hvor de ibyen har været vant til tidsbegrænsede og utrygge ansætteler. HT3 fortæl-ler fx:Jeg flyttede herud, fordi jeg fik fast arbejde, altså det job, jeghavde i Herning, det var sådan et vikariat, hvor jeg så havde detforlænget to gange, og der er de der regler med, at man kun kanfå forlænget to gange, og de kunne ikke tilbyde mig noget fast,og så søgte jeg selvfølgelig faste stillinger, mens jeg var ansat der.

Og så fik jeg tilbudt job herude, som også, selvfølgelig var detfast, men det lød også rigtigt spændende, og jeg kendte godt by-en i forvejen, fordi mine forældre har sommerhus herude i nær-heden, så det betyder alligevel også noget.For andre er det muligheden for at kunne bruge præcis de kvalifikationer,man har opnået gennem sin uddannelse, der trækker.HT15 (kvinde): Jeg har sådan en overbygning i sygepleje i sådannoget, der hedder cand.cur., og dengang kunne man kun tageden i Århus, og der var sådan ret mange cand.cur.’er deroppe, ogjeg havde ikke sådan rigtigt kunne finde noget job omkring År-hus i og med, der var rift om stillingerne, og jeg ville rigtig gernearbejde med den der overbygning (…) Og så var der en stillingherovre, og så var det, at vi blev enige om, at måske kunne detvære en god idé for mig, en måde at få noget erfaring på, ogsåfordi, det er en ret tiltrækkende arbejdsplads, vi har nogle godeforhold (…) Så vi besluttede os for, at min mand tog orlov, ogmin mand skulle se, hvordan det gik.Inden for denne kategori er der også personer, som er meget specialise-rede, og som vil gøre rigtig meget for at få lov til at beskæftige sig medlige præcis det specialområde, som de er uddannet inden for. HT9 erph.d. i kemi og har igennem en årrække arbejdet inden for bioteknologi.For ham er jobmuligheder, der lever op til hans kvalifikationer, afgøren-de, mens andre aspekter er underordnede:HT9 (mand): Ja, jeg flyttede efter jobbet, det må jeg tilstå. Jeg ersikker på, at jeg ikke ville være flyttet herover, hvis det ikke varfor mit job. Mine forældre bor lige omkring Kolding, og det villevære oplagt at flytte derhen, men i og med at jobmulighederne erbedre i hovedstadsområdet, og der er flere biotech-virksom-heder, end der er noget andet sted i Danmark, så ville det væreoplagt at bo derovre, hvis jeg ikke var flyttet herover. Det erklart, at man ikke flytter herover uden at have et job. Det villejeg ikke gøre i al fald. Selvom husene er billige.Også HT24, der er meget fokuseret på at skabe sig en karriere inden forkunsthistorie, fortæller:

HT24 (kvinde): Selvfølgelig vil jeg gerne herover og arbejde foren rigtig dygtig kunsthistoriker, som lederen er. Så det gør manbare, når man får det tilbudt. Men samtidig så er det ikke et valgom at tage til det her område.For andre er det muligheden for at lave noget andet eller få et større an-svar, end de fik i en tidligere stilling i byen. Her fortæller HT7 og HT6om de særlige muligheder, de har fået ved at arbejde i en lille kommune.HT7 (mand): Ja, fordi arbejdet blev faktisk så spændende. På dettidspunkt var det et stort akademisk tagselvbord i virkeligheden,så du kunne faktisk få lov til at lave alt i forhold til den kommu-nesammenlægning, og det var rigtig spændende. Det blev enslags drømmejob. Det blev det i hvert fald til i den forstand, atjeg havde været rigtig lang tid inden for ældreområdet, og jegville rigtig gerne ud af det, og her fik man så lige pludselig lov tilat lave alt det, som man synes, at man egentlig havde længtes ef-ter alle årene.HT6 (kvinde): Man får utroligt frie rammer. Der er slet ikke denspecialisering, som der er andre steder.HT7 (mand): Du får lov til at få et langt større opgaveområde,end hvis du kommer ind i København, hvor du bliver meget fo-kuseret, hvis du kommer ind i ministerierne. Du bliver i virke-ligheden langt bedre forberedt på nogle forskellige jobs bagefter,fordi du laveralt.HT6 (kvinde): Det er i hvert fald en legeplads på en anden måde.Ligesom HT7 og HT6 er der flere andre, der oplever, at de har fået stør-re ansvar og større råderum, end de havde i ansættelser i de større by-kommuner. Flere peger også på, at de har fået mulighed for at prøve fle-re forskellige ting i den ansættelse, de nu har fået i yderområdet – at man,når man er ansat i en mindre kommune, mere bliver generalist og får lovtil at arbejde med et bredere spekter af opgaver og ansvarsområder. Atterandre er fagligt meget specialiserede, og for dem betyder det rigtig meget,at deres specialisering kan komme i anvendelse i jobbet. HT5 fortæller:Det gjorde jeg [flyttede herover] primært, fordi jeg fik et jobherovre. Det var hovedårsagen. Jeg var nyuddannet. Da jeg lige

blev færdig med mit speciale. Jeg har læst biologi og kemi påuniversitet (…) Jeg arbejder i [virksomhed]. Det er uden at praleDanmarks største virksomhed, i hvert fald i volumenmæssigt ogomsætningsmæssigt. Så det var lige til højrebenet i forhold tilmin faglige profil at søge et sted hen som [virksomhed]. Der erandre virksomheder i Danmark, som også kunne have været in-teressante, men jeg synes, ja, da muligheden bød sig, der søgtejeg det, og fik det.Endelig er der flere af interviewpersonerne, der peger på, at kulturen påjobbet i yderområdet er anderledes end i storbyerne, at stemningen erroligere, og der er mere tid til familie og fritidsliv.SAMSPILLET MED ANDRE ÅRSAGER

Det særlige for de højtuddannede er således, at jobmuligheder og karri-ereliv spiller ind som et afgørende element i beslutningen om bosted.Samtidig er der ofte flere elementer, der skal spille sammen med jobmu-lighederne. Således er det gennemgående, at interviewpersonernes net-værk, boligmarked, transportmuligheder, natur og kultur spiller sammenmed jobmulighederne, når de skal beslutte, hvor de vil bosætte sig.HT2 (kvinde): For det første fik jeg jo job hernede på kommu-nen. Jeg sad i et andet job i Odense, men ville egentlig gerne tildet sydfynske øhav hernede, så det var egentlig derfor. […] Mendet handlede jo også om i forhold til jobs at få noget relevantarbejde. Det var jobbet, der gjorde, at jeg søgte nye græsgange.For dem, der er i et parforhold, spiller det også ind, om partneren kan fåarbejde. Hvor der er tale om familier, er det således hele familien samletset, der skal få noget positivt ud af flytningen.HT1 (kvinde): Det startede med, at [hendes mand] søgte uop-fordret herovre på et gymnasium, fordi han også var ved at søgegymnasier generelt i Københavnsområdet. Og så tænkte jeg, atjeg lige så godt også kunne sende en ansøgning herover. Og ja, vihavde tidligere snakket om, at man godt på sigt kunne overvejeat flytte herover. Men jeg vil sige, at det nok ikke er noget, jeghar tænkt ud i yderste led eller særligt konkret overhovedet. Menhan havde, uden at have spurgt mig, sendt den uopfordrede an-søgning, og det skal man passe på med. Det var hans gamlegymnasium.

De tre typer er konstrueret på baggrund af det empiriske materiale, menskal forstås som idealtyper snarere end enkeltpersoner eller familier. Detvil sige, at de enkelte interviewpersoner godt kan indgå i flere af typerneog kan trække på flere typer af motiver for deres bosætning.Som det fremgår, er de forskelle, vi ser i relation til det primæremotiv, til muligheder i yderområdet og til stedets betydning relateret tillivsfase. Således tegner der sig et mønster, hvor variationer blandt dehøjtuddannede interviewpersoner med hensyn til livsfase, alder, erfaring

på arbejdsmarkedet og familiesammensætning også giver variationer imotiver og oplevelser af flytningen fra by til yderområde.Forde unge nyuddannedeer det særligt muligheden for at få det før-ste faste job i yderområderne, hvor de kan få erfaring, ansvar og alsidigearbejdsopgaver, der trækker dem ud af byen. Ofte er det specifikke til-flytningssted underordnet, og disse tilflyttere er også åbne over for mu-ligheden for at flytte igen, hvis de vil skifte job på et tidspunkt. I det kva-litative materiale er denne type tilflyttere ofte single og mellem midten aftyverne og starten af trediverne. I forhold til mere etablerede par ellerfamilier er denne type særdeles fleksibel i forhold til at flytte til et yder-område.Forde yngre børnefamilierer det også af stor betydning for deresbeslutning om at flytte til et yderområde, at der er et job (helst til beggeparter) i sigte. Samtidig har selve tilflytningsstedet for denne gruppe be-tydning og i sammenligning med de unge nyuddannede vælger dennegruppe i højere grad yderområdettil.Yderområdet giver mulighed for atskifte lejlighed ud med hus og have, samtidig med at arbejdslivets ram-mer giver mere plads til familieliv. Herudover er det pågældende yder-område oftest bevidst udvalgt i forhold til tidligere tilknytning og nærhedtil øvrig familie. I det kvalitative materiale optræder denne type af moti-ver oftest hos personer, som er i starten af trediverne og som har 1-2børn.De lidt ældre etableredehar allerede erfaring fra arbejdsmarkedet ogsøger, at udfordringer på karrierefronten i højere grad end hidtil kanharmonere med deres ønsker til bosted. Det er afgørende for disse tilflyt-tere, at jobbet er spændende og passer til deres faglige profil, men der ersamtidig tale om et ønske om et skifte; både fra den tidligere arbejdsplads,men også fra den tidligere bopæl i et større byområde. Typen kan bådevære single og med familie, men er oftest over fyrre år i det kvalitativemateriale. Selve yderområdets lokalisering i forhold til øvrig familie såvelsom dets naturrigdom er hos den type mere i fokus end hos de unge ny-uddannede.De tre typer forholder sig forskelligt til overordnede motiversom job og karriere samt bolig og familieliv. Hvor de unge nyuddannedeklart relaterer sig stærkest til motiver om job og karriere, er der hos deunge børnefamilier i langt højere grad tale om et sammenfald mellemønsker for både job, bolig og familieliv. Dette betyder også, at det er deunge børnefamilier, som mest aktivt har valgt det pågældende yderområ-

de til, hvorimod de unge nyuddannede ikke har haft selve stedet som etafgørende parameter for beslutningen om at flytte. De lidt ældre etable-rede er i begge tilfælde udtryk for en ”mellemkategori”, der afbalancererkarriere og ønsker for bosted.TABEL 6.1Betydende faktorer i forbindelse med flytning fra by- til yderkommune, særskiltfor type af højtuddannet tilflytter.Det primære motivHvad kan yderområdettilbyde denne grup-pe?De nyuddannedeAt få et jobFast arbejde.Hjælp til at kick-starte karrieren.Varierede opga-ver og stort an-svar eller megetspecialiseret ar-bejde.Mindre betydning.De etableredeKarriereskiftMulighed for atafprøve et andetkarrierespor. Detkan også være mu-ligheden for at ta-ge et ryk op adkarrierestigen. Etroligere arbejdsliv.Stor betydning.Ønsker mere naturog mindre lokal-samfund. For nog-le af disse er byenikke længere såattraktiv som tidli-gere.BørnefamilierneBolig, bosted og bedreopvækstmiljø.Mulighed for hus oghave. Bedre op-vækstmiljø. Mindretransporttid. Fami-lievenlig arbejds-plads.

Særligt for de nyuddannede kan det være muligheden for at få en faststilling, der trækker. Nogle har typisk været vant til at midlertidige ansæt-telser og til at skulle skifte job ofte. For dem er det attraktivt, at de kan fåen fast stilling. HT3, der er relativt nyuddannet biolog, og som inden sinflytning udelukkende havde haft midlertidige ansættelser fortæller:HT3 (kvinde): Ja, altså i første omgang var der det med, at detvar et fast arbejde. Dengang blev det jo endnu sværere at få fastjob som biolog.HT4 er relativt nyuddannet geograf og har fået en fast stilling i et yder-område. Inden han flyttede, havde han haft et par midlertidige stillingerog havde lige indgået en aftale om et vikariat som gymnasielærer.HT4 (mand): Og så fik jeg så gymnasiejobbet, men det var såogså kun et halv års vikariat, og sådan er det jo typisk som nyud-dannede, der er det typisk sådan nogle tidsbegrænsede stillinger,man får, så det var jeg helt indforstået med. Men så ja, så komdet her, og det var jo en fast stilling, og det var jo helt fint, detkan man ikke brokke sig over.Men som HT4 fortæller, så er hovedårsagen til, at han valgte at flytte,ikke, at det er et fast job, men det indholdsmæssige i jobbet. Inden hansøgte jobbet, kendte han til arbejdspladsen og var klar over, at det var etsted, han rigtig gerne ville være. Og som han fortæller:HT4 (mand): Hovedårsagen er arbejdsopgaven. Jeg får megetstørre arbejdsopgaver herovre, end hvis jeg var blevet i Køben-havn. Det jeg sidder og arbejder med, det svarer ikke til, at jeg ernyuddannet. Fordi de tør at uddelegere opgaverne. De har ikkesærlig mange at uddelegere opgaverne til, så derfor får man op-gaver på sig herover. Hvor i København var der måske merekamp om arbejdsopgaverne på selve arbejdspladsen. Men herov-re får du virkelig arbejdsopgaver. Det var jeg meget tiltrukket af,at komme til en arbejdsplads, hvor du vidste, at du ville få chan-cen til at få lov at arbejde med meget. Det betød faktisk meget.Sætligt de nyuddannede fortæller, at jobbet i yderområdet er mere udfor-drende eller passer bedre til deres jobønsker end det, de kunne have fået

i den by, de kom fra. Også HT3 fortæller, at indholdet i jobbet er mereudfordrende, end hvad hun er vant til:HT3: Men det har selvfølgelig givet mig nogle udfordringer i ogmed, at jeg er den eneste biolog, der er ansat. Så det gør ligesom,at der er nogle ting, som kun jeg ved. Så på den måde er det me-get spændende. Som sagt flyttede jeg herud pga. jobbet. Det erjo sandheden, kan man sige.HT10, som er flyttet til et yderområde fortæller, at hun fik mulighedenfor at arbejde som gymnasielærer allerede inden, hun havde færdiggjortsin kandidatuddannelse.HT10 (kvinde): Jeg havde ikke forventet at blive gymnasielæreruden at være færdig med min uddannelse. Helt klart positivt. Fålov at få det ansvar. Det ville ikke være sket andre steder. Dérskulle jeg have brugt albuerne meget mere for at få lov til at prø-ve (…). Man kan godt føle, at man er sprunget et par trin over,nogle gange.For nogle af tilflytterne er de den eneste person med deres faglighed påarbejdspladsen – eller måske ligefrem den eneste akademiker, og det be-tyder, at de får lov til at lave mange flere forskellige ting. HT12 fortæller:HT12 (kvinde): Altså, jeg vil sige, fordelen ved at være flyttet udog have fået job i en mindre kommune i stedet for OdenseKommune, det er, at jeg får lov til at lave mange flere ting. Jegsidder som den eneste AC’er i jobcenteret. Jeg får lov til at lavealt, nogle gange er det lidt skræmmende, at man er den eneste.At man skal ringe til nogle fra en anden kommune, hvis man vilhave sparring på et eller andet (…). Hernede er det jo hele be-skæftigelseslovgivningen, og nogle gange kommer der også no-get arbejdsret og noget forvaltningsret og offentlig ret og sådannoget, så det er meget bredere (…). Det synes jeg så også, gørdet meget mere spændende. Fordi jeg får en meget større erfa-ring, der er meget bredere, end hvis det var i Odense.Det betyder også, at det kan være vanskeligt at få sparring på arbejdet, ogat man til tider står meget alene med opgaverne og måske ligefrem måringe til en anden kommune for at få sparring fra en anden akademiker ien tilsvarende stilling.

Som citaterne ovenfor illustrerer, oplever de nyuddannede tilflyttere, aten ansættelse i yderområdet giver mulighed for at få en bred erfaring me-get hurtigt. Man får lov til at springe nogle trin over på karrierestigen ogfår tidligere mulighed for at påtage sig et stort ansvarsområde.Generelt gælder det for denne type tilflyttere, at de ikke forestil-ler sig, at de nødvendigvis skal blive i tilflytningskommunen i mange år.Derimod ser de deres ansættelse i yderkommunen som et skridt på karri-erestigen. Som HT4 fortæller:HT4 (mand): Altså som udgangspunktet ser jeg det som et skridttil noget andet, fordi at jeg får et godt CV, og fagligt er det rigtiggodt. Jeg bliver rigtigt godt rustet, og på et tidspunkt kunne jegda godt tænke mig at komme ud i det private, og det skal jeg nokfå mulighed for (…). Men så længe jeg er alene herovre, har jegikke lukket dørene for, at jeg skulle flytte et andet sted hen. Ikkenødvendigvis København, det kunne også sagtens være nogetandet. Men det var det, jeg tænkte: Det kunne ikke skade, at jegflyttede herover et par år og blev fagligt stærk herovre, og såkunne man tage herfra, hvis det ikke var fedt at bo herovre.Umiddelbart mener HT4 ikke, at der er så store muligheder for at findedet interessante næste job i området. Så han forestiller sig som udgangs-punkt, at han må flytte videre, når han på et tidspunkt vil skifte job. Ge-nerelt er HT4 dog åben over for, at der kan ske ændringer i hans situati-on – ændringer, som kan betyde, at han alligevel bliver boende på sigt.Som han siger:HT4 (mand): Men jeg skal da ikke afvise, at hvis jeg lige kom tilat dumpe ind i drømmeprinsessen på gågaden, så har jeg ikkenoget problem med at blive her, så det er sådan både og (…).Jeg ser det som naturligt, at man skal flytte for sit arbejde. Og jegser det også som naturligt, at jeg kan blive her i rigtig lang tid,hvis det går efter planen.På den måde er det kendetegnende for denne type, at de er klar til at æn-dre planer, og at de måske ikke har en færdig plan eller ved præcis, hvorde er om en årrække. Generelt beskriver de det ikke som et problem,men nærmere som et livsvilkår.

Denne type er altså i relativt høj grad mobil og klar til at flytte videre,hvis der opstår spændende jobmuligheder andre steder, og selve stedetog omgivelserne indgår da heller ikke i særlig høj grad, når beslutningenom at flytte skal tages. Det er jobbet, der er den primære årsag til valgetaf tilflytningssted, mens omgivelserne har sekundær betydning.HT6: Vi har ikke aktivt valgt stedet på grund af selve stedet, menfordi det var dér, der var arbejde.Samtidig er der dog tale om personer, som ikke lader sig skræmme vedlandlivet og yderområdet, og som i mindre grad føler sig knyttet til byen.Flere af dem fortæller således, at de ikke brugte bylivet så meget, som dehavde gjort i studietiden, og at de derfor ikke så det som et stort problemaf flytte. Det er HT9 et eksempel på:HT9 (mand): Ej, men der er jo fordele og ulemper ved alting.Det er jo også det, der er ved København – det er jo en dejligby, og der er masser af kulturelle tilbud. Men hvis man punkt 1ser sig om og ser, om man bruger alle de kulturelle tilbud, ogman opdager, at man kun bruger nogle få, og punkt 2 får øjneneop for de negative ting. Altså der er jo luftforening i København,altså partikelforurening fra biler, der er kriminalitet, der er hjem-løse, der er narko, bandekrig osv.Nogle af disse nyuddannede tilflyttere forklarer dermed også deres flyt-ning med, at de er en type menneske, som ikke er så orienteret mod byen,og som godt kan identificere sig med provinsen eller livet på landet. HT3skaber i sin fortælling en kobling til miljøet, hvor hun mener, at hendespersonlighed passer bedre til et liv på landet end til storbyen:

HT3 (kvinde): Ja, jeg har altid været meget indadvendt og genert,og jeg er nok lidt en enspænder. Der kan man sige, at der er dernogle gange, jeg har meget sådan, når jeg er på arbejde, er der jomange folk omkring mig. Jeg snakker meget i telefon med folk,så jeg har bare behov nogle gange for at være mig selv, kan mansige, og få luft. Og det føler jeg meget, at der er herude. For ek-sempel hvis jeg gik ned i byen her, kunne jeg godt gå derneduden at møde folk, men i Århus, der er der jo konstant folk om-kring én hele tiden. Det synes jeg nok, det var en af de ting, dervar sværest, at der var så mange mennesker hele tiden (…). Deter mere åbent herude, der er længere mellem menneskene. Århuser mere lukket, altså, der kan du nærmest ikke gå uden for en døruden at støde ind i folk, og man er ved at få spat, når man skalned i byen en fredag eftermiddag og så er der simpelthen såmange mennesker, og man ikke kan komme rundt. Jamen, jegtror simpelthen bare, at det er de små ting.HT9 illustrerer det ved at fortælle om, at han altid har haft svært ved atskulle se på byens mange skæbner uden at blive trist:HT9 (mand): En af de ting jeg har, er, at jeg altid har dårlig sam-vittighed, når der kommer en hjemløs, og jeg ikke giver ved-kommende noget (…). Men det er sådan en ting, der er vildt de-primerende og sørgeligt at se, og det ser man ikke herovre, i alfald ikke på samme måde.Samtidig er der også personer af denne type, som netop kun er flyttet pågrund af jobbet, og som føler det som et afsavn at måtte sige farvel tilbylivet. Det er HT15 et eksempel på:HT15 (kvinde): Nej, faktisk så savner jeg noget mere by. Nogetmere caféer, og at byen ikke lukker kl.18 om aftenen, også her tiljul. Der var der en lørdag, hvor der var lidt ro derhjemme, hvorjeg gik ud kl. 16.30 og ville købe julegaver, fordi i Københavnkan man købe julegaver, men der var alt lukket, og jeg tænkte:Hold da op!BØRNEFAMILIERNE

goriserer som børnefamilier flere interesser, der skal spille sammen. Endel af de tilflyttere, vi her har kategoriseret under typen børnefamilier erogså nyuddannede. En årsag til, at de har valgt at flytte til et yderområde,er derfor ligesom hos de andre nyuddannede de særlige muligheder påjobmarkedet, de finder her. Det drejer sig både om ansættelsesvilkårene(fast arbejde), om kulturen på arbejdspladsen (som nogle af dem opleversom mere familievenlig), og endelig er det indholdet i arbejdet, hvor bør-nefamilierne, ligesom de nyuddannede, oplever, at de har bedre mulighe-der for at bruge deres kompetencer, og de får lov til at have større ansvarog arbejder med et bredere område, end de ville have gjort i byen. Menderudover kan vi hos gruppen af børnefamilier også se nogle andre mo-tiver, som er relateret både til boligmarked og til det, interviewpersoner-ne ser som det ideelle opvækstmiljø, om nærhed til familie.BOLIG OG BOSTED SOM MOTIVER

Ud over de ovennævnte forhold, som minder om de nyuddannedes mo-tiver, så er der nogle forhold hos denne type af tilflyttere, som adskillersig fra de andre nyuddannede. For børnefamilierne lægger nemlig i højeregrad vægt på de kvaliteter, de ser i yderområdet, og for dem er tilflyt-ningsstedet og det lokale miljø vigtigere end for de nyuddannede. Mankan dele disse elementer op i to helt overordnede kvaliteter ved yderom-rådet, nemlig for det første mulighed for at få et hus med en have, og fordet andet muligheden for at lade børnene vokse op i et lille, trygt miljøtæt på naturen.HT1, som er flyttet med sin familie til et yderområde, fortællerher om deres ønske om at få en anden bolig:HT1 (kvinde): Altså, man kan sige tanken om, at vi gerne villeud af København har nok ligget der længe. Eller vi ville gernehave noget mere plads. Vi boede i en toværelses andelslejlighedpå Østerbro, og var rigtig glade for at bo på Østerbro sådan set.Men selv med to sådan relativt faste jobs, som ikke var dårligejobs, havde vi jo ikke råd til at få noget. Vi havde købt i 2008, såvi havde ikke udsigt til at få noget økonomisk med. Så vi havdeikke råd til at købe noget større i København.HT12, der er flyttet fra Odense, lægger vægt på nærheden til naturen,som hun ser som et vigtigt element i hendes datters opvækst. Og det har

haft betydning for hende og hendes families beslutning om at flytte ud afbyen. Som hun fortæller:HT12 (kvinde): For at give hende noget andet end Odense Cen-trum (…). Meget mere natur, det er primært naturen, jeg gernevil have, at hun får fremmet. Inde i Odense er det svært (…).Altså det der med at forstå, hvor kommer kødet fra. Kødetkommer ikke fra køledisken, den kommer faktisk fra en ko. Atbørnene har en forståelse af, hvor tingene kommer fra.HT5, der er flyttet fra København med sin søn, lægger i højere grad vægtpå et trygt lokalmiljø, når han fortæller om, hvorfor han flyttede til etyderområde. I sin fortælling trækker han på sine egne barndomserfarin-ger og fortæller, hvordan det påvirker hans syn på det gode opvækstmil-jø:HT5 (mand): Jeg boede ude på Vesterbro, i Skelbækgade ligeved Kødbyen og har en søn, som på det tidspunkt var 4 år, ogdet gik egentlig meget fint med at bo der, men jeg kunne jo godtse på sigt at sådan noget med, sådan som jeg kan huske, jeg vok-sede op (…). Ej, de første år boede vi i København, så det vardet samme for mig i virkeligheden. Men da jeg blev sådan lidtoppe i alderen, flyttede vi ud i sådan et villakvarter, og jeg havdevenner og gik til skole hver dag, og det var egentlig enormt trygt.Og den tryghed kunne jeg egentlig godt tænke mig at give minsøn, og så ... Jamen, det kunne bare ikke lade sig gøre på Vester-bro, altså. Han ville jo ikke, før han var teenager, kunne gå i sko-le selv eller op til en kammerat, ja, og måske ikke engang dér vel.Det er sgu’ sådan lidt ... Det ville jeg have det svært ved i hvertfald. Nu er han 9 år, og jeg ville ikke kunne sende ham i skolealene, og det har vi jo fået her. Han har jo 3-4 klassekammerater,som bor lige heromkring, ikke? Og han kan cykle op til skolen,der er måske en kilometer derop, ikke? Uden at han skal over enstor vej, og det synes jeg, at det var rigtig meget værd, at hankunne få det.HT5’s motiv er da også kombineret med overvejelser omkring boligmar-ked og geografiske forskelle i priser. Som han fortæller, havde de højeboligpriser i omegnen af København betydning for, at det ikke var der,han flyttede hen med sin søn.

Her er der også en del af interviewpersonerne, der trækker på erfaringerfra deres egen barndom, og nogle af dem har svært ved at forestille sig, atderes børn skulle vokse op i et helt andet miljø inde i storbyen. SomHT10 og HT11 fortæller:HT10 (kvinde): Fordi det er det, vi selv har med i bagagen, så erdet de værdier, vi er fælles om. Det er den form for miljø.HT11 (mand): Vi kommer begge to fra mindre samfund. Måskeville det have været anderledes, hvis vi selv var vokset op i stor-byen. Vi var enige om, at vi gerne ville væk fra storbyen, når vifik børn.I lighed med resultater af andre undersøgelser (blandt andet Aner, 2009og under publicering), så sker der også for dette par et skift i deres syn påhenholdsvis by og land og på, hvilket miljø der er det bedste opvækstmil-jø, da de selv får børn. Som HT10 fortæller:HT10 (kvinde): Men da jeg var yngre, og før jeg mødte dig[HT11], kunne jeg sagtens forestille mig at bo midt inde i byenmed børn. Det havde jeg ingen problemer med at forestille mig(...). Men jeg tror bare, at jeg blev ældre. Det var nogle andreværdier, der kom til at fylde, da vi fik børn. Vi har ellers altid væ-ret rigtig glade for at bo i Århus. Jeg havde aldrig forestillet migat flytte tilbage, da jeg var 23. Jeg kunne slet ikke forestille mig,at jeg nogensinde ville kunne holde det ud. Jeg troede, at det villeblive for kedeligt og for stille, og at jeg ville savne byen.Interviewer: Hvordan er det så nu?HT10 (kvinde): Nu er det jo dejligt stille [griner]. Nu er det enkvalitet helt sikkert. Særlig for ham [sønnen]. Det er en dejlig lilleverden, han skal forholde sig til. Det er dejligt trygt at bo i sådan

Ligesom flere andre interviewpersoner af denne type har HT10 og HT11valgt at flytte tilbage til det område, som én af parterne (her HT10) selver vokset op i, og hvor de stadig har familie og andet netværk. Her hand-ler det dels om at kunne tilbyde et opvækstmiljø, som man selv var gladfor og dels om, at det er et område, hvor forældrene også allerede har etnetværk, som de kan trække på i hverdagen. Der er dermed større mulig-hed for relativt hurtigt og nemt at få oparbejdet et socialt netværk om-kring sig, og der er ofte nogle bedsteforældre og andre familiemedlem-mer, som børnefamilierne kan trække på, når de har brug for hjælp ihverdagen. Som HT10 fortæller:HT10 (kvinde): Det giver ham [sønnen] rigtig meget at have deher granfætre og grankusiner, synes jeg. Han har en udvidet fa-milie.Og HT11 supplerer:HT11 (mand): Vi flyttede, fordi jeg fik arbejde, men vi søgte og-så efter et arbejde, der var tæt på i hvert fald én af vores familier.HT1, som sammen med sin familie er flyttet til det område, som hendesmand er vokset op i, og hvor en del af hans familie stadig er bosat i, for-tæller:HT1 (kvinde): Det betyder noget i hvert fald. Jeg tror, det villevære vanskeligt at vælge noget, der var et tredje sted. Altså for osville det ikke give mening at flytte til fx Djursland, fordi det lig-ger midt i mellem, så ville vi ikke have noget familie at trække på.Ja, det har stor betydning, ja.HT11 fortæller, at det også har gjort det lettere at overbevise en kom-mende arbejdsgiver om, at de vil være en blivende arbejdskraft:HT11 (mand): Arbejdsgivere kan nok godt fornemme, om man ivirkeligheden er mere eller mindre interesseret. Det er nemmereat virke oprigtigt interesseret, fordi jeg rent faktisk var det. Det

For de interviewede børnefamilier har det trygge opvækstmiljø tæt pånaturen og uden for byen generelt været et forhold, som har været medtil at trække dem uden for byen. Samtidig er der dog undtagelser. Dels erder interviewpersoner blandt de højtuddannede børnefamilier, som ho-vedsageligt er flyttet på grund af jobmuligheder, og som ikke nødvendig-vis ser miljøet uden for storbyen som det mest optimale opvækstmiljø.Dels er der personer, som både ser positive og negative sider ved yder-området som opvækstmiljø. Endelig er der personer, som føler, at de ihøj grad er flyttet for børnenes skyld, mens de selv kan opleve, at det erlidt hårdt at skulle give afkald på bylivet og netværket i byen.HT7 og HT6 er et eksempel på et par, der er flyttet på grund afjobmuligheder, og som nu venter barn. De bor i lejlighed og har ikkeplaner om at skulle ud at købe hus i lokalområdet. Tværtimod går demed overvejelser om, at flytte tilbage i retning af København. HT7 for-tæller:HT7 (mand): Jeg har ikke tænkt på det på den måde, for jeg er joopvokset i en storby, så for mit vedkommende kan barnet lige sågodt vokse op i en storby. For mit vedkommende kunne barnetlige så godt vokse op i København. Det er jeg vant til, og detved jeg, at det kan man godt. Nu er det selvfølgelig nogle år si-den, og der er måske kommet lidt mere smog til og andre sjoveting, men jeg tror da, at det måske bliver et renere liv hernede.Og hans kæreste HT6 supplerer:HT6 (kvinde): Altså, jeg er da klart mere tryg ved, at hun skal læ-re at cykle hernede end i sådan en københavnsk morgentrafik.Men det er ikke noget, der har betydning for, at vi bliver boendeher. Ved Gud ikke. Vi er så heller ikke sådan en familie, som vilvælge at flytte i hus for at få græs under fødderne, som noglebørnefamilier, der flytter til forstæderne (...). Men egentlig er detlidt sjovt, for vi tænker, at vi skal tilbage til København, så vistarter bare i lidt omvendt rækkefølge end så mange andre, som

flytter ud, når den treværelses andelslejlighed bliver for lille, ogbarn nummer to kommer til, så flytter de ud. Så flytter vi tilbage.Det er i hvert fald tanken, men det er jo svært at sige, om vi fak-tisk kommer til at gøre det.Nogle af de interviewpersoner, som gerne vil blive boende i yderområdet,og som sætter pris på yderområdet som det gode opvækstmiljø for bør-nene kan samtidig godt udtrykke en vis ambivalens og påpeger også, atde kan have nogle bekymringer ved nogle aspekter af det lokale miljø. Deser også nogle positive elementer i byen som opvækstmiljø. Så flere afinterviewpersonerne har altså også tvivl og er ambivalente i forhold tilyderområdet som opvækstmiljø. HT15 fortæller for eksempel:HT15 (kvinde): Det har jeg faktisk været meget i tvivl om det[gode opvækstmiljø] kunne tilgodeses herovre også. Det godeopvækstmiljø for mig, det er jo både, at man har nogle forældre,som trives i det, de laver og så også et miljø, hvor der er enrummelighed i forhold til typer, så man i institutionen kan rum-me, at der er mange måder, man kan være barn på. Det er faktisklidt det, jeg godt kan være lidt nervøs for herovre. Fordi det nog-le gange mentalt kan være lidt småt. Altså at man, hvis man skil-ler sig for meget ud fra at være sådan en almindelig bornholmer,vil man så få at vide, at man er anderledes. Det er noget, jeg harværet nervøs for.HT19 fortæller på samme måde, at hun godt kunne tænke sig, at der varen større forskellighed i det lokale miljø:HT19 (kvinde): Det kunne være rart, hvis det ikke var så kon-formt. Der behøvede ikke nødvendigvis at være en shawarma-bar på hvert gadehjørne, men det kunne være rart at vokse op iet lidt mere broget miljø. Det kunne jeg godt ønske for min søn.Ikke så meget far, mor og 2 børn og hvide mennesker [alle gri-ner].Nogle af forældrene oplever da også, at de selv lider nogle afsavn, når devælger at flytte til yderområdet for børnenes skyld – eller for karrierensskyld:HT1 (kvinde): Jeg kan da godt savne det impulsive med at sesmed veninder. (...) det der med lige at mødes med nogle, og så

I det kvalitative materiale har vi nogle enkelte interview med en andentype højtuddannede tilflyttere. De tilhører en lidt ældre gruppe med enlængere erfaring på arbejdsmarkedet. For disse personer er rammerneanderledes end for de yngre personer og dermed for de to øvrige typer,og motiverne for flytningen tegner sig derfor også lidt anderledes. Blandtinterviewpersonerne er der eksempler på personer, der tilhører denne lidtældre gruppe, og hvor motiverne for flytningen i lige så høj grad skal fin-des i muligheden for at få et job som hos de unge nyuddannede. Såledeser der også personer blandt denne type tilflyttere, som slet og ret flyttertil yderområdet for at få et fast arbejde.HT14 (kvinde): Jeg fik et job uden for byen, det var den primærefaktor. Jeg skulle stoppe på mit gamle job, og jeg søgte både iKøbenhavn og uden for København, for jeg havde ikke nogetimod at komme uden for København.Derudover er der nogle andre typer af motiver og oplevelser, som gør siggældende for denne type, og hvor de dermed adskiller sig fra de to øvrigeog yngre typer af tilflyttere til yderområderne. For interviewpersoner afdenne type kan flytningen i nogle tilfælde også ses som et ønske om atskifte spor og om at ændre forskellige aspekter i livet. Det kan både væreet ønske om at skifte spor i karrierelivet, et ønske om at skabe en roligerehverdag og et ønske om at komme ud i et andet miljø, tættere på naturenog i til et mindre lokalsamfund.ÆNDRING I KARRIEREVEJ

arbejdet i centraladministrationen og har haft en travl karriere, hvor job-bet ofte kom i første række. Samtidig begyndte hun at få lyst til at prøvenogle andre sider af sig selv af. HT8 har boet i Århus og Københavngennem de seneste 20-25 år og havde egentlig ikke tidligere overvejet atflytte fra København. Det var jobskiftet, der satte gang i overvejelserne.Som hun fortæller:HT8 (kvinde): Jeg tog mit liv op til revision. Jeg har egentlig altidværet tiltrukket af det prestigefyldte miljø, men har også i mangeår haft lyst til at flytte mennesker (...). Det startede faktisk med,at jeg begyndte at gå på nettet og søge efter boliger på [tilflyt-ningsområdet]. Jeg kunne se, at man kunne få nogle rigtig dejligeboliger – med udsigt, god beliggenhed og i god stand – til en bil-lig penge. Så gik jeg ind og så efter ledige stillinger. Og vupti, sådukkede stillingen som leder af HR-udviklingsafdelingen op. Detvar jo noget andet end det, jeg var vant til at arbejde med. Mendet lå lige inden for det, jeg længe havde drømt om at gøre.Nemlig i højere grad at arbejde med at flytte mennesker.For HT8 har flytningen altså muliggjort et skifte i karriereforløb. Lige-som for de unge nyuddannede, oplever hun, at hun har fået nogle andremuligheder for at prøve nogle ting af, som hun ikke nødvendigvis havdekunnet gøre i byen. Både det nye job med et andet indhold og stemnin-gen på arbejdspladsen og i tilflytningsmiljøet generelt oplever HT8 hargivet hende en mere rolig hverdag.HT8 (kvinde): Jeg kommer ikke længere presset hjem fra arbejdehver dag. Jeg er omgivet af en anden stemning. Både fordi jeg nuarbejder med mennesker og trivsel, og fordi stemningen er an-derledes her. Der er en holdning om, at der skal være plads tilfamilieliv og fritid. I centraladministrationen forventedes det, atarbejdet er dit liv. Der blev set skævt til, hvis man gik tidligthjem. Det handlede ikke altid om, om man havde løst sine op-gaver som om, hvor mange timer man arbejdede. Her er der enstørre balance i livet.Det, HT8 oplever, at tilflytningsstedet kan tilbyde hende og hendes fami-lie har i høj grad været muligheden for at lade privat- og familielivet fyldemere, end det gjorde før. Som hun fortæller:

For denne type har stedet og det omgivende miljø gennemgående enstørre betydning, end det har for de nyuddannedes beslutning om at flyt-te. Sammen med drømme om at skifte karrieretning fortæller interview-personer af denne type om ønsker om at komme ud på landet. For HT2,der er flyttet fra Odense tilbage til det sted, hvor hun er vokset op, varflytningen netop motiveret af et ønske om at komme tilbage:HT2 (kvinde): Jeg sad i et andet job i Odense, men ville egentliggerne til det sydfynske øhav hernede, så det var egentlig derfor,og man kan sige, at jeg er jo født og opvokset på Tåsinge, så deter noget med at komme tilbage til rødderne.For hende har flytningen været båret af en lyst til at komme tilbage tilhjemstavnen:HT2 (kvinde): Jamen, det er et kendt område, og jeg synes, atdet er et dejligt område. Jamen, det der med, at det ligesom erher, at man har haft sine barndomsår. Det kan godt være, at jegikke præcis kender Langeland, men man kender mange ting ogkender udviklingen hernede over tiden. Så det der med, at manhar ... Det kan godt være, at man ikke har boet her i 15-20 år, ik-ke, men at man alligevel i en årrække har fulgt tingene hernede,ikke, så det er ligesom, at man kommer tilbage til kendt stof her-nede ligesom, ikke.Også HT14 fortæller om et ønske om at komme ud i et andet miljø. Såselvom den primære årsag for HT14 var et få et job efter en periode medledighed, så havde det også betydning, at hun havde lyst til at komme udaf byen:HT14 (kvinde): Ja, jeg havde lyst til et luftskifte, men det var helttilfældigt, at det blev her – det kunne være blevet alle vegne, (...)det var jeg ikke umiddelbart så bekymret om [at flytte ud på lan-det]. Jeg er født på landet, så jeg vidste, at det kunne jeg nok

godt få til at fungere. Men der er nok et større skift ved at flyttetil en provinsby, end jeg havde tænkt umiddelbart. Men sådan erdet.HT8 fortæller også, at ud over ønsket om at skifte karriereretning, så varflytningen også motiveret af et ønske om at komme ud af byen, ud i etområde tæt på natur:HT8 (kvinde): Jeg kunne på det tidspunkt godt tænke mig atkomme væk fra byen. Få en gård på landet og have islandske he-ste.For HT8 handlede det altså både om, at hun havde lyst til at arbejde mednogle andre temaer på en anden type arbejdsplads. Og det handlede om,at hun havde lyst til at komme ud af byen og tættere på naturen.HT8 (kvinde): Før boede vi på Strøget i en lejelejlighed. Vi varkørt træt i København. Vi var trætte af de politiske prioriterin-ger. Der var affald i gaderne og technofester med unge, der togstoffer. Der var en periode, hvor mange billister opdagede, at dekunne parkere på offentlige pladser uden at få bøder. Så derholdt en masse biler fx på Gammel Strand. Det irriterede os. Vivar blevet godt gammeldags mavesure.Så selvom familien havde boet rigtig mange år i København, så havde deikke så mange bekymringer i forhold til at flytte:HT8 (kvinde): Vi er begge meget risikovillige. Vi så ikke så man-ge ulemper.HT8 pendlede dog nogle måneder fra København for at sikre sig, at job-bet var godt, inden hele familier flyttede derover.HT8 fortæller også, at det havde stor betydning for dem, at de såtilflytningsstedet som noget særligt. For dem var det dels den særlige ogskønne natur, der trak og dels, at de oplever, at der er et stort kulturelt livog et kreativt miljø. Som hun fortæller:HT8 (kvinde): Bornholm var for os et tilvalg. Der er masser afsmuk natur, kultur og et kreativt miljø på Bornholm. Det særlige

ved Bornholm er, at der er nogle byer med liv. Med mange til-flyttere, kreative mennesker. Tilflyttere med ressourcer.Derudover peger hun på de gode muligheder, der er for at bruge naturen– fx med klatring og rapelling. Det kunne ikke lige så godt have været etandet sted. Det var specifikt Bornholm, der trak. Derudover fortællerHT8, at hendes svigerfar og svigerfarens familie var flyttet til Bornholmnogle år tidligere. Så de havde et lille netværk derovre i forvejen og havdeværet på ferie derovre. Så det lokale netværk, stemningen og naturen harrelativt stor betydning for denne types beslutning om at flytte til et (be-stemt) yderområde.For denne type af højtuddannede tilflyttere ser det med ud-gangspunkt i de relativt få interview, vi har med personer fra dennegruppe ud til, at både jobmuligheder og et ønske om at komme ud afbyen præger motiverne bag flytningen. Hvor jobbet var det overordnedemotiv for de unge nyuddannedes flytninger, og hvor det gode opvækst-miljø var et ekstra motiv for de unge børnefamilier, så ser det ud til, atdet for de etablerede tilflyttere kan være kombinationen af nogle særligekarrieremuligheder og ønsker om at drosle ned på en travl hverdag i ethektisk bymiljø, der trækker dem ud i yderområderne.

Generelt har jobmuligheder en relativt større betydning for bosætning ogflytning for højtuddannede end for andre tilflyttere. Samtidig er det daogså gennemgående, at jobmulighederne spiller sammen med andre for-hold. Dermed kan det konstateres, at konklusioner fra et studie af denhøjtuddannede arbejdskrafts flytninger i Sverige til en vis grad er kompa-tible med dette kapitels konklusioner, idet studiet fra Sverige viser, atjobmuligheder har større betydning for højtuddannedes bosætning rela-tivt til grupper med lavere uddannelsesniveau (Niedomysl & Hansen,2010). Analyserne i dette kapitel leverer derudover viden om flyttemoti-ver blandt forskellige grupper af højtuddannede tilflyttere til yderområder.Gruppen af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til yder-kommuner kan opdeles i tre grupper, som har forskellige motiver forderes flytning og relaterer sig forskelligt til tilflytningsstedet. Forskellenehandler særligt om, hvad der er det primære motiv for flytningen, hvadjobbet i yderområdet kan tilbyde dem, og i hvilken grad de lægger vægt

på bostedskvaliteter ved tilflytningsstedet. Der kan naturligvis være over-lap og flydende grænser mellem de tre grupper, ligesom ingen personerpasser helt ind i én gruppe. Derfor skal typologien ses som idealtyper.De unge, nyuddannede tilflyttere flytter primært på grund af job-muligheder. De nyuddannede oplever, at yderområdet i højere grad endbyerne kan tilbyde dem et fast arbejde, som svarer til deres ambitionsni-veau og faglige kompetencer. Flere af de nyuddannede lægger vægt på, atde i jobbet i yderområdet får større ansvar og beskæftiger sig med flereforskellige faglige områder, end de havde mulighed for i byen. Det giverdem en god erfaring, som de kan bruge i deres videre karriereliv. De ny-uddannede lægger ikke i så høj grad vægt på de kvaliteter, som miljøet iyderområdet kan tilbyde. Omvendt er de en gruppe, som ikke er skræmtved tanken om at bo uden for byen.For de højtuddannede tilflyttere med børn er det nogle andreforhold, der lægges vægt på. For dem er det lidt vanskeligere at pege påét primært motiv bag flytningen. Her er der nærmere tale om et sammen-surium af motiver, idet jobmuligheder, men også forhold som mulighe-der i forhold til bolig og bosted spiller ind for denne gruppe. Dermedlægger denne gruppe i højere grad vægt på muligheden for hus og have,et bedre opvækstmiljø, mindre transporttid i hverdagen og en familieven-lig arbejdsplads. Derudover søger denne type tilflytter i højere grad tilområder, hvor de har familie og måske selv er vokset op.For tilflyttere over 40 år, som allerede er etableret på arbejds-markedet, kan flytningen til yderområdet give mulighed for at afprøvenye karrierespor. For nogle er flytningen også baseret på et ønske om enroligere hverdag, både i relation til arbejdslivet og i relation til miljøetmere generelt uden for byen. Denne gruppe lægger dermed også vægt påde kvaliteter, der er i miljøet i yderområdet. For nogle af disse er byenikke længere så attraktiv som tidligere. Denne gruppe lægger også i høje-re grad end de nyuddannede vægt på, hvilket specifikt sted de flytter til.Det kan enten være netværk eller nogle særlige kvaliteter ved området,som tiltrækker dem.Ligesom tidligere undersøgelser (blandt andet Aner, 2009 ogAner, under udgivelser; Mitchell, 2004; Rivera, 2007) konkluderer, viseranalyserne i dette kapitel, at motiver for at flytte fra by til land er sam-mensatte, og at elementer som hverdagsliv, karriemuligheder, boligmar-ked, netværk og miljø spiller ind og er med til at skabe nogle sammensat-te flyttemotiver. Denne undersøgelse understøtter ligeledes de tidligere

forskningsresultater, som konkluderer, at livsfase har betydning for ople-velsen af steder, for behov og ønsker i forhold til bolig og bosted ogdermed for flyttemotiver og beslutninger om at flytte (Aner, 2009; Aner,under udgivelse; Détang-Dessendre m.fl., 2002). Således ændres den en-keltes opfattelse af forskellige steder – herunder land og by - gennemlivet, og ligesom i Villas’ (2000) undersøgelse af flytninger i Norge viseranalyserne i dette kapitel, at en flytning til et yderområde kan være en delaf en livsfase-strategi. I tidligere undersøgelser har opfattelsen af flytnin-ger fra byer som en del af en livsfasestrategi hovedsageligt været relaterettil børnefamilier og alderspensionisters flytninger. Analyserne i dette ka-pitel viser, at unge nyuddannede uden familie også kan se flytningen tilyderområdet som en del af en livsfase-strategi, blot med fokus på karrie-livet snarere end på boligmarked og familieliv.Analyserne i dette kapitel understøtter også andre undersøgelser,som peger på, at erfaringer fra tidligere bosteder har betydning for flyt-temotiver (Aner, 2009; Aner, under udgivelse; Ní Laoire, 2007; Mazanti,2007; Ærø, 2006). Således spiller interviewpersonernes oplevelser af de-res eget opvækstmiljø ind, når de skal definere et godt opvækstmiljø forderes børn. Men også tiden i byerne kan have betydning for, hvordanman oplever yderområdet. Endelig så vi, at nogle af interviewpersonernerelaterede deres personlighed eller identitet til livet på landet, og at deresselvopfattelse dermed også påvirker motivet for at flytte ud af byen. Dis-se elementer er eksempler på, hvordan en bostedshabitus (Aner, 2009 ogAner, under udgivelse) former flyttemotiver og bostedsvalg.Endelig kan vi i analyserne i dette kapitel genkende nogle af detyper af flyttemotiver, som Mitchell (2004) og Rivera (2007) har identifi-ceret i deres studier af flytninger fra byområder. Således er der blandt dehøjtuddannede tilflyttere til yderområder fra bykommuner eksempler påmotiver, der lægger sig op af Mitchells anti-urbane flytninger, nemligblandt de interviewpersoner, der opfatter deres flytning som et positivttilvalg, og som baserer deres flytning på en søgning efter et roligere ogmere naturligt miljø. Men også elementer af det motiv Mitchell kalderdisplaced urbanisation (forskudt urbanisering) kan genfindes i materialet,idet nogle af interviewpersonerne fortsat identificerer sig med det urbaneog forsøger at opretholde en relativt urban livsstil. Endelig kan vi blandtinterviewpersonerne se elementer af det, Rivera kalder ”pragmaticdistopia”, hvor flytningen ikke opleves som rent frivillige flytninger, men

MIDLERTIDIGHED OGFORANKRING I DEHØJTUDDANNEDESTILFLYTNINGI de tidligere kapitler har vi haft fokus på årsager og motiver bag flytnin-gen fra bykommune til yderkommune for de højtuddannede tilflyttere.En stor del af analyserne omkring motiver og beslutningen om at flyttefra byen til en yderkommune er baseret på temaer, som vi som udgangs-punkt havde en forventning om, havde betydning. Derudover er der ettema, som trådte frem i analysen af interviewmaterialet, nemlig et temaomkring midlertidigheden – eller en omstillingsparathed – som, vi finder,er gennemgående for en stor del af de højtuddannede personer, vi harinterviewet. I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan de højtuddannedetilflyttere ser på fremtiden – hvorvidt de ser deres flytning som midlerti-dig, eller om de er ved at forankre sig i det nye bosted.

holdsvis ukompliceret valg om at prøve livet i yderområdet af, når detrette job byder sig.HT4 (mand): Jeg er ikke en person, der tænker så meget over så-dan noget. Så det var ikke så dramatisk overhovedet. Jeg har dentilgang, at man kan jo altid prøve det, og hvis det ikke er noget,kan jeg jo altid flytte tilbage til København. Det er ikke enten el-ler.HT8 (kvinde): Vi er begge to meget risikovillige. Vi så ikke såmange ulemper.For flere af de højtuddannede personer, forekommer det altså naturligtat flytte efter job, ligesom flere af dem tidligere er flyttet for at få en ud-dannelse. På den måde er den seneste flytning for nogle af disse personerblot én i en række af flytninger, og flere af dem fortæller, at det er deresgenerelle indstilling, at man altid kan flytte sig. HT4 fortæller for eksem-pel, at det er naturligt for ham, at man må flytte sig efter jobmuligheder-ne. Og lige såvel som at bosætningen i den yderkommune, han nu bor i,er relativt midlertidig, så gjaldt det samme for hans bosætning i Køben-havn.HT4 (mand): Jeg tror ikke, at det betyder noget, at jeg kommerfra landet. Men jeg tror, at det betyder noget, at jeg er vokset opmed den tanke, at man flytter, hvis der er grund til det. Mineforældre er københavnere og flyttede selv til Bogø, fordi der vararbejde, og mine søskende bor også meget forskellige steder. Vier meget spredte, og det tror jeg også har været med til, at vi ikkehar været stavnsbundne lokalt, og tænkt ”åh, det er sikrere” ogsådan noget (...). Jeg ser det som naturligt, at jeg muligvis skulleflytte fra København, fordi jeg var uddannet, og jeg skulle haveet arbejde. Spurgte du mig, dengang jeg startede og skulle flyttetil København, om jeg skulle bo i København resten at mit liv,ville jeg da sige, at det da var naturligt, at jeg flytter fra Køben-havn for at få arbejde.Særligt hos de interviewede, som ikke er i et forhold eller har familie medi bagagen, ses en meget høj grad af fleksibilitet:HT14 (kvinde): Min husstand består af mig. Så det var jo megetnemt at beslutte, at nu gør jeg noget.

HT9 (mand): Man har en fleksibilitet. Altså, man skal ikke spør-ge nogen om lov.Den høje grad af omstillingsparathed, som er kendetegnende for en ræk-ke af interviewpersonerne, betyder omvendt også, at en stor del af deinterviewede er parate til at flytte igen, hvis deres nuværende job og bo-sætningsområde ikke kan leve op til forventninger eller fremtidige udvik-lingsønsker. I interviewene er der flere eksempler på, at højtuddannedetilflyttere opererer med en tidshorisont for deres bosætning i yderområ-det. Det vil sige, at de sætter en grænse på eksempelvis tre år, hvorefterde forestiller sig, at de enten skal rykke videre eller i hvert fald tage deresbeslutning om at bo i yderområdet op til revision. Det er vigtigt formange af de højtuddannede at bevare muligheden for at flytte igen – ensåkaldt ”flugtvej” væk fra yderområdet. Denne flugtvej kan komme til atbetyde, at de højtuddannede tøver med at knytte for mange bånd til om-rådet. Et eksempel herpå er, at de ikke køber fast ejendom i bekymringfor at blive stavnsbundet eller få et økonomisk tab ved et snarligt salg.HT6 (kvinde): Det der med flugtvejen og at sige, at vi ikke nød-vendigvis skal være her for evigt, vel. Det er flere gange i måne-den, at vi lige skal bekræfte hinanden i det.HT1 (kvinde): Det har hjulpet meget på mig at tænke, at tingeneikke behøver at være permanente. Altså, fordi vi flytter herover,så er det ikke ensbetydende med, at vi bliver her, til vi engangskal på pension.HT15 (kvinde): Det er ikke fordi, at vi skal være her resten af li-vet, men jeg forventer, at vi skal være her noget tid endnu. (...)Jeg tror bare, det er vigtigt for os mentalt at vide, at det jo ikkeer for evigt det her.Ved at fastholde en mulighed for at flytte fra yderområdet fastholder dehøjtuddannede også yderområdet, som noget man prøver af og reflekte-rer over. Det kan som ovenfor nævnt udmønte sig i en forbeholdenhedoverfor fx at købe bolig, men det kan også være med til at begrænse denhøjtuddannedes involvering i det lokale liv. Der er altså tale om, at når dehøjtuddannede bevarer en ”mental flugtvej”, så skaber de samtidig i visudstrækning rammerne for en bestemt form for væren i yderområdet,der adskiller sig fra de tilflyttere, der i mindre grad fokuserer på mulighe-

den for en fremtidig fraflytning. Ved at fastholde tanken om at flytte frayderområdet inden for en overskuelig tidshorisont på fx tre år, fraholderde højtuddannede sig i samme omgang ofte fra at knytte tætte socialebånd eller knytte sig til selve stedet:HT25 (kvinde): Jeg er ikke aktiv i det lokale liv her. Det er ikkeet blivende sted for mig. For tiden overvejer jeg meget, om jegskal blive boende eller ej.HT23 (kvinde): Man bliver lidt hærdet i ikke at knytte sig formeget til stederne. For man ved, at det ikke er sikkert, at det va-rer for evigt. Det er måske skidt. Automatisk så knytter man ikkeså mange venskaber, men jeg prøver at være mere åben dennegang.Det vedvarende refleksive element er mest udtalt hos gruppen af ungenyuddannede.(MANGLENDE) KARRIEREMULIGHEDER

Jobbet i yderområdet er ofte en vigtig årsag til, at de højtuddannede bo-sætter sig i yderområdet. Men det er også jobbet, der har betydning for,om de højtuddannede bliver. Et gennemgående træk i de højtuddannedeinterviewpersoners fortællinger er, at de ikke oplever, at der er mangeakademiske job i den kommune, de er flyttet til. Så selvom årsagen forflytningen til yderområdet for de fleste af de højtuddannede interview-personers vedkommende skal søges i jobmuligheder, så er det ikke nød-vendigvis, fordi der er mange forskellige jobmuligheder for akademikere.Flere af de højtuddannede interviewpersoner har også søgt job i flereregioner landet over og er så landet i den specifikke kommune, fordi detvar netop dér, de fandt og fik det rette job.HT13 (mand): Jamen, det var jo, fordi hun [hans ægtefælle] hav-de søgt over det hele. Der er ikke så meget lige inden for hendesfag at få, så det var sådan lidt, at vi flytter efter hendes, og så fin-der jeg noget bagefter.Når vi hører om, at det er vanskeligt at tiltrække akademikere, og at derer mangel på akademikere i yderområderne, så er det ikke altid den ople-velse, tilflytterne står med. For det er ikke nødvendigvis lige de akademi-ske kompetencer, somdehar, der efterspørges i den specifikke kommune.

Det kommer blandt andet til udtryk, når den ene part i en familie harfundet et job i tilflytningskommunen, mens den anden part har svært vedat finde beskæftigelse. Her er der nogen af interviewpersonerne, der op-lever det som meget frustrerende, at det er så vanskeligt at finde beskæf-tigelse, på trods af at de hele tiden hører om akademikermangel i yder-områderne. Det er således afgørende for tilflytningens varighed, om denhøjtuddannede mister sit arbejde, eller om partneren i et forhold ikke kanfinde arbejde.HT15 (kvinde): Min mand har haft job i 10 år og så til at gå ar-bejdsløs (...) altså, det har slidt på ham (...). Hvis én af os skal gåarbejdsløs i lang tid af gangen, så er det simpelthen ikke detværd.HT1 (kvinde): Jeg havde sagt ja til at flytte inden, men jeg varlidt betænkelig ved det, vil jeg sige, indtil jeg fik jobbet. (...) Deter vigtigt, at der er noget, der er mit også. Det giver ligevægt, atjeg har et meningsfyldt job.At partneren i et forhold har et meningsfuldt job, er derfor vigtigt foroplevelsen af at være bosat i yderområdet og for forestillingen om at for-blive bosat.Den begrænsede mængde af akademikerjob kommer også til ud-tryk i forbindelse med de højtuddannede interviewpersonernes fremtids-planer. Her er der flere, der vurderer, at det kan blive svært for dem atskifte job, hvis de på et tidspunkt får lyst til det. Det kan således værevanskeligt at have et længere karriereforløb og at bevæge sig op ad enkarrierestige, hvis man bliver i den samme yderkommune.HT4 (mand): Altså, der er jo ikke særlig mange private stillingerherovre. Altså, jeg skal jo til et eller andet rådgivningsfirma, hvorjeg skal arbejde med vind- eller miljøafdelingerne. Og det er derjo ikke rigtigt her. Så er der kommunerne og afdelingerne der,men jeg kunne godt forestille mig, at jeg hellere ville til det priva-te, og der ser det ikke for lovende ud. Jeg har også en kollega,som er blevet fyret for nylig, ikke? Og han har svært ved at findenoget andet.Herudover nævner de højtuddannede det sociale og kollegiale netværk inærområdet som en vigtig faktor for deres mulige tilvalg af yderområdet

på sigt. Opstår der dybere relationer end blot et anerkendende nik fraområdets beboere, er det med til at skabe en god basis for en langvarigbopæl i yderområdet.HT1 (kvinde): Det betyder da også noget på sigt, om relationer-ne bliver lidt dybere.HT15 (kvinde): Hvis vi begge to har nogle jobs, vi er glade for,og et godt socialt netværk, så kunne vi nok godt blive boendeher.De højtuddannede tilflyttere, der allerede har etableret en social om-gangskreds, fremhæver også denne som vigtig for at føle sig tilpas i yder-området:HT3 (kvinde): Det, der gør, at jeg trives her, er også de venska-ber, jeg har fået. Også det, at jeg er frivillig i biografen, og jeg fø-ler, at jeg er med til at gøre en forskel der.Lige såvel som fravalget af køb af bolig kan bremse en mulig tilknytningtil yderområdet, kan købet af bolig være med til at fremme en stærkeretilknytning.HT23 (kvinde): Vi vil købe nu, fordi at vi som familie har brugfor at vide, at vi prøver at forankre os her. Få den der ro.HT1 (kvinde): Så får man gjort en masse ved det [huset], og så erdet måske svært at flytte.HT18 (kvinde): Nu hvor jeg har giftet mig med en landmand, ogvi har købt en gård, så er man ret bosiddende de næste 20-30 år.Generelt er de højtuddannede tilflyttere altså omstillingsparate, og detbetyder, at de også er parate til at flytte fra området igen, hvis de misterderes job eller ønsker nye udfordringer, eller hvis de ikke falder til socialt.For nogle højtuddannede tilflyttere er selve bevidstheden og en refleksi-vitet om, at tilflytningen ikke nødvendigvis er permanent, det, der gør, atde kan ”holde ud” at bo i området. Samtidig kan denne bevidsthed ombosætningen som muligvis midlertidig samt de tilbagevendende overve-

jelser om, hvorvidt man skal blive boende eller flytte være med til hindre,at tilflytteren skaber en tilknytning til tilflytningsstedet.Både i det kvantitative og det kvalitative materiale ser vi bådedenne midlertidighed og dynamik i flytningerne, og vi ser forankrings-processer. Så ud over de midlertidige og afprøvende elementer i tilflyt-ningen ser vi også nogle fastholdende elementer. I det kvalitative mate-riale træder der nogle forskellige aspekter frem i forhold til midlertidig-hed og forankring frem for alt efter, om interviewpersonen er nyuddan-net, etableret på arbejdsmarkedet eller børnefamilie. Disse forskellekommer også til udtryk i en variation i, hvor længe disse forskelligegrupper er bosat i land- eller yderkommunerne.FIGUR 7.1

kommuner fra bykommuner fraflytter således områderne igen. Derud-over fremgår det af figurerne, at de nyuddannede er den af de tre grup-per af højtuddannede tilflyttere, der i højest grad fraflytter land- og yder-kommunerne igen, samt at børnefamilierne i høj grad bliver boende, sær-ligt i landkommunerne. Endelig viser figurerne, at der er en større ten-dens blandt tilflyttere til yderkommuner til at fraflytte yderkommunerneigen, end der er blandt tilflyttere til landkommunerne.Det varierer altså tilflytterne imellem, i hvor høj grad tilflytnin-gen til yderområdet er midlertidig. Det vil vi med udgangspunkt i de kva-litative interview beskrive lidt nærmere i det følgende.FIGUR 7.2Andelen af tilflyttere fra bykommuner til yderkommuner i 2004, der fortsat erbosat i en yderkommune, særskilt for grupper af tilflyttere. 2004-1010 Procent.1009080Procent70605040302004Alle tilflyttereNyuddannedePlus 40 år200520072010Alle højtuddannedeBørnefamilier

trykker, at de ser deres bosætning i yderområdet som midlertidig. Etgennemgående motiv hos de unge nyuddannede er som nævnt mulighe-den for at få nogle udfordringer og erfaringer, som de efter deres vurde-ring ikke kunne få – eller havde adgang til at få – i byerne. Til gengældkan det være svært at se sig selv i jobbet (og dermed kommunen) mereend et par år ud i fremtiden. Der er således her tale om jobbet og bopæ-len i yderområdet, som et skridt på vejen.HT25 (kvinde): Jeg kunne ikke forestille mig at blive her i detlange, lange stræk. (...) For mig er det et skridt på vejen. Primærtpå grund af de manglende muligheder for faglig udvikling. Jeg erbange for at gro fast.HT4 (mand): Som udgangspunkt ser jeg det som et skridt til no-get andet, fordi jeg får et godt CV, og fagligt bliver jeg rigtiggodt rustet.Flere af de interviewpersoner, der tilhører denne type, lægger derfor vægtpå, at de har mulighed for at komme væk fra yderområdet igen. Det kanbåde være i det daglige, hvor de bosætter sig i nærhed til en station ellermotorvej, sådan så de hurtigt kan komme til København. Det kan væreved at købe en bil, så de ikke er afhængige af de offentlige transportmid-ler, som i hvert fald i nogle af områderne er meget langsommelige at an-vende. Endelig kan det være på et mere strategisk plan, hvor de gerne vilbibeholde en tilknytning, fx i form af en bolig, i byen, så de har noget atvende tilbage til, hvis de skulle få lyst til at flytte fra området igen.I og med at flere af interviewpersonerne af denne type til en visgrad anser deres bosætning i yderområdet som midlertidig, er der også endel af dem, som ikke ønsker at købe en ejerbolig. HT4 fortæller:HT4 (mand): Jeg kunne ikke tænke mig at købe en ejerbolig, sålænge jeg er single. Eller så længe jeg ikke har en partner. De errigtig billige, og man kan få nogle rigtigt fede boliger herovre,men liggetiderne er helt vanvittige. Og de liggetider tør jeg ikkehave noget med at gøre, hvis jeg skal tilbage til København. Deter jo liggetider helt op til et år, det er meget normalt, og det erlidt for farligt (...). Det er jo ikke sjovt at være bundet økono-misk, hvis du vil flytte til København eller et andet sted i Dan-mark. At man ikke økonomisk har råd til at flytte videre, nårman får et nyt drømmejob. Det er aldrig nemt. Det har jeg snak-

ket med andre om, som vælger at blive boende her, fordi de ikkekan komme videre. Så det tør jeg ikke.Når vi ser på gruppen af helt nyuddannede, der flyttede fra en bykom-mune til en land eller- yderkommune i 2003 eller 2004, ser vi, at 33 pct.fraflytter landkommunerne igen inden for tre år og yderligere 7 pct. in-den for de efterfølgende tre år. Blandt nyuddannede tilflyttere til yder-kommunerne er det 44 pct., der fraflytter yderkommunerne inden for deførste tre år og yderligere 19 pct. inden for de efterfølgende tre år. Dennegruppe af tilflyttere fraflytter altså i høj grad områderne igen, og det gæl-der særligt for tilflyttere til yderkommunerne. Både blandt nyuddannedetilflyttere til landkommuner og til yderkommuner sker den største fra-flytning inden for de første tre år, hvorefter fraflytningen mindskes. Erman ikke fraflyttet området inden for de første tre år, mindskes sandsyn-ligheden for, at man flytter i løbet af de næste tre år. Selvom der er enrelativt høj andel af de nyuddannede tilflyttere til yderområderne, dervælger at flytte igen, er det også værd at bemærke, at der efter seks år er46 pct., der fortsat bor i områderne. Nogle af disse kan være de nyud-dannede, der får eller har børn, og som af den årsag i højere grad bliverforankret i tilflytningskommunen.NYUDDANNEDES TILKNYTNINGSPROCES

På trods af den i udgangspunktet midlertidige bosætning i yderområdetfor gruppen af nyuddannede betyder det noget for dem, at de kommer tilat få en form for tilknytning i området. For denne gruppe er det ofte iforbindelse med en etablering af en lokal omgangskreds, tilknytningenskabes. HT16 fortæller, at hun oplever, at det er lidt sværere at skabe siget nyt netværk i den fase i livet, hun nu befinder sig i. Tidligere har hunværet studerende og fundet sit netværk gennem studiet. Nu skal netvær-ket opsøges og skabes i andre fora.HT16 (kvinde): Det tager jo et stykke tid, det gør det, og det atvære ude af studiesammenhængen. Det er noget andet end atvære ude i arbejdssammenhæng, hvor du har et arbejde. For derhar de fleste allerede etableret liv og har fået familie osv. Der erdu ikke en gruppe af unge, som alle sammen ikke kender nogen,så det er en lidt anden måde. Det er faktisk lidt hårdere at etable-re et netværk, når du er ude i arbejdssammenhænge, men jeg harikke haft hjemve, eller hvad man kan sige, eller været ked af det,eller følt mig langt væk fra noget. Det har nok også bare været,

fordi jeg hele tiden har holdt mig engageret. Det er jo kun, hvaddu selv skaber, der er dit liv. Men jeg føler mig godt tilpas, synesjeg.HT18 fortæller også, at ens alder og livsfase har betydning for, hvordanman falder til, og hvilke former for netværk man kan skabe i det nye bo-sted:HT18 (kvinde): Jeg har nok færre nære venner her, men jeg harmange flere bekendte. Jeg har et større netværk på den måde, atjeg kender mange flere mennesker, men jeg har ikke så mangetætte kontakter, som jeg havde i København. Det har også nogetat gøre med, hvor man er henne i sit liv. Det er meget i ung-domsårene, at man knytter de tætte forbindelser. Sådan tror jeg,det er. Jo ældre man bliver, så er det ikke så tit, at man findernogen man virkelig føler, at man har noget sammen med.Generelt giver denne type udtryk for, at der skal kæmpes lidt for at få siget nyt netværk. Det betyder også, at man somme tider må tage til noglearrangementer, som man ikke ville være taget til, hvis man stadig var ibyen. På den måde er det vigtigt at gøre brug af de tiltag og arrangemen-ter, der er. Ligesom det giver et godt indtryk, at man viser sig og bakkerop om de arrangementer, der er.HT18 (kvinde): Det skal man nok arbejde en del for, men nu erjeg meget social og åben i forvejen, så jeg synes, at det har væretforholdsvis nemt at få det her netværk, men det kræver ogsåenergi og vilje for at komme igennem det, det gør det altså –man skal gide engagere sig og tage til noget socialt, som manmåske aldrig ville have valgt at gå til i København, men nogetsom man gør herovre, for når der endelig sker noget, skal manogså være til det og vise flaget, så det kan man jo godt sige.HT3 fortæller også, at hun syntes, det var lidt svært i starten. Selvom hunet andet sted i interviewet beskriver sig selv som en enspænder, så hardet betydning for hende at have et netværk dér, hvor hun bor:HT3 (kvinde): Ja, lidt. Altså, det synes jeg da. Det var sådan no-get med, at jeg tog med til de der netværksmøder i starten og og-så fx det der med biografen. Altså, det der med at tage med tilting, og så er jeg bare glad for, at der er nogle, der har responde-

ret i stedet for, at man har skullet kæmpe mere for det. Jeg villevære ked af det, hvis jeg sad herude helt alene, så ville det ikkevære særlig sjovt. Men det tror jeg, er det samme, om det er enlille by eller en stor by. Det kan stadig være rigtig svært medmennesker i en storby, hvis man ikke ved, hvor man skal kiggehen, og man ikke er særlig udadvendt, så kan det også lade siggøre, tror jeg.For denne gruppe er det ofte i forbindelse med arbejdet, at omgangs-kredsen skabes. Som HT4 fortæller:HT4 (mand): Det er vigtigt på arbejdspladsen, at jeg har et godtnetværk, og at jeg føler mig godt tilpas på arbejdspladsen, og atjeg er faldet godt til. Det er vigtigt for mig. Så er det mindre vig-tigt selve området her, hvordan de har det, og om de kan accep-tere mig, eller hvad man skal sige. Det er mindre vigtigt.Ud over netværk gennem arbejdspladsen kan de nyuddannede tilflyttereogså finde et lokalt netværk ved at samles med og deltage i forskelligeformer for aktiviteter. Det er typisk kulturelle aktiviteter eller sportsakti-viteter, hvor det at blive en del af en forening for nogles vedkommendehar været en god indgang til et lokalt netværk:HT16 (kvinde): Der med min løbeklub, der synes jeg, der ernogle, der har taget mig lidt under deres vinge. Altså, de er baresådan enormt imødekommende, og man føler sig virkelig vel-kommen. Så min pointe er nok et eller andet sted, at når du gårtil en aktivitet her, så er det lidt ligesom, at man har et eller andetfælleskab, også selvom du ikke kender personen, men man er ik-ke mærkelig, hvis du begynder at tale med personen ved siden afdig.TILFLYTTERNETVÆRK

HT4 (mand): Tilflytternetværket bærer også præg af at bestå afhøjtuddannede, altså det er jo ikke så mange landmænd, dermelder sig til tilflytternetværket for at sidde og drikke en kaffelatte på en torsdag. (...) Så har man lidt samme værdier. Det erhelt sikkert (...). Man kan jo også godt møde de lokale. Det gørjeg jo også gennem sportsarrangementer og ude i byen. Men deter jo ikke det samme. Der er nogle forskellige værdier (...). Fordiman har noget tilfælles med tilflytterne, og det har man jo ikkemed de lokale, så skal man finde noget ad en anden vej (...). Jegtror faktisk først og fremmest, at det er det, at man har noget til-fælles som tilflytter til en by.Som HT4 fortæller, er tilflytternetværket en rigtig god indgangsvinkel tilet nyt netværk – særligt for de unge tilflyttere, som endnu ikke har fami-lie og lignende. For HT4 har det betydet, at det har været lettere at faldetil, end han havde forventet.HT4 (mand): Jeg havde troet, at det var sværere at integrere sigher. Jeg troede, at jeg ville have flere down-perioder, hvor jegville tænke: ”Hov, var det nu det rigtige at gøre, det gik ligestærkt nok”. Men det har jeg faktisk ikke haft (...). Så jeg synes,at jeg er faldet meget hurtigere til, end jeg havde regnet med. Deter dels, fordi der er et godt arbejdsmiljø på min arbejdsplads, ogde har været søde til at integrere en i tilflytternetværket.HT18, der har startet et tilflytternetværk i én af yderkommunerne, fortæl-ler, at hun startede det, fordi det var hendes oplevelse, at det kunne væresvært at skabe sig et nyt netværk som tilflytter:HT18 (kvinde): Det kan godt være lidt svært, og det er én af år-sagerne til, at jeg har startet tilflytternetværket. Det kan godt væ-re lidt indforstået i forhold til at finde forskellige arrangementer.Jeg kiggede i avisen og på internetkalendere. Så er jeg heller ikkeså bange for at gå til noget alene. Det kan ellers være et problem,når man kommer som tilflytter, at man ikke har lyst til at tage tilnoget, hvis man ikke kender nogen. Man har ikke lyst til at tagetil noget alene, man vil gerne have nogen at følges med. Og hvisman så ikke kender nogen, så kan det godt være lidt svært atkomme af sted. Hvis man nu lavede et netværk, så kunne manfølges med nogen.

Og HT3 fortæller, hvad tilflytternetværket har betydet for hende. Blandtandet at hun er blevet introduceret til biografen, hvor hun nu er frivillig,og hvor hun har lært mange af de lokale at kende:HT3 (kvinde): Ja, bare det med, at man lige ... Når man starter,så føler man sig jo meget alene, når man kommer alene herud.Bare det, at man kan møde nogle mennesker, der har det lige-som én selv. Det var også X [fra tilflytternetværket], der i sin tidtog mig til biografen og fandt ud af det derigennem.For dem, der har boet lidt længere tid i yderkommunen, får tilflytternet-værket efterhånden mindre betydning.I nogle af de områder, hvor der ikke er et lignende netværk, serdet da også ud til, at det er vanskeligere for de unge enlige tilflyttere atskabe sig en ny omgangskreds og dermed at falde til. Så selvom de ungenyuddannede ikke lægger stor vægt på sted og netværk i valget af bosted,så ser det ud til, at det har betydning for deres trivsel i det nye bosted ogdermed for, hvor længe de bliver boende. Hovedårsagen til flytningen erjobmuligheder, men hvordan det opleves at bo der, handler i høj gradogså om netværk og at falde til i en bredere forstand:HT3 (kvinde): Jo, helt sikkert. Jeg tror, det ville have været langtværre, hvis jeg boede herude og ikke havde noget netværk. Altsånetværk, det betyder bare alt. Så fx nogle gange, hvis jeg er trætaf mit arbejde, og så det at jeg kommer rigtig godt ud af det medmine kollegaer, så det der med at se dem, så betyder det ogsånoget for mig, at jeg kommer godt ud af det med dem, frem forhvad jeg laver. Så det betyder helt klart meget. Netværket bety-der alt.KVALITETER OG AFSAVN VED YDEROMRÅDET

Selvom de nyuddannede tilflyttere som nævnt hovedsageligt flytter pga.jobmulighederne, så er der også nogle forhold i det område, de flytter til,som flere af dem sætter stor pris på. Det er særligt sådan noget som densmukke og tilgængelige natur, som mange af dem gør brug af. Derudoverpeger flere på den særlige stemning i områderne, som adskiller sig fra enmere stresset bystemning. HT4 fortæller i den sammenhæng:HT4 (mand): Det er ikke så stresset og kontant som i Køben-havn – folk er meget imødekommende og meget venlige. Så får

man lavet en masse ting, som man ikke ville have lavet i Køben-havn. Tager på fisketure med ens kollegaer og går til noglesportsarrangementer, som man ikke ville være taget til i Køben-havn, fordi det er det, der sker herude. Ja, og det synes jeg heltklart er en fordel – de andre muligheder. Nu kan jeg godt lide atvære ude, så cykelture og naturture, det kan man bedre herudeend i København. Det synes jeg helt klart er en fordel.Omvendt er der også nogle forhold, som kan være kilde til frustrationhos nogle af denne type tilflyttere. Her er der flere, der peger på, at ud-buddet er noget mindre, både i form af kulturliv og i form af indkøbsmu-ligheder, spisesteder og caféer.Nogle fortæller også om, at grundlaget for at finde nye venner ermindre, fordi gruppen af potentielle venner simpelthen er mindre.Transportmuligheder og muligheden for at være anonym er også nogle afde forhold, som tilflyttere fra denne gruppe kan savne. HT4 fortæller:HT4 (mand): Metroen. Jeg savner, hvor nemt det var at kommefra A til B. Og det der med, at man kan gemme sig, at man ikkebehøver at være på, når man går ud i byen. Det gør du her, forman skal ikke komme til at have for mange branderter om fre-dagen, før hele direktoratet kender til det. Det kan godt blive forsmåligt nogle gange. Og sådan er det ikke i København. Der kanman selv bestemme, hvornår man vil være på. Her er man jo næ-sten altid på, fordi alle ved, hvad der sker i byen, ikke? Så kunneman måske savne det kulturelle med biografer og teatre, men dethar de meget af herude vestpå, fordi det ved de, er vigtigt, så detsynes jeg faktisk ikke, at man kan mærke. Men weekenderne medvennerne. Dem bliver der jo færre af.

sætningen som midlertidig eller langvarig. Så ud over forældrenes mulig-heder på jobmarkedet er børnenes trivsel i yderområdet af stor betydning.HT5 (mand): Det har en enorm betydning, at han ligesom erfaldet godt til, at han har fået venner og går i en god skoleklasse,og det er trygt og rart, det synes jeg! Man gør sig nogle overve-jelser om, om man ligesom synes, at man kan se sit barn vokseop det her sted og se sit barn få et tilhørsforhold. Fordi det be-tyder da noget, de steder man er vokset op, og de steder man hargået i skole og de mennesker, man lærer at kende der. Det hardet altid gjort for mig i hvert fald. Det synes jeg da også, det skalgøre for ham.I statistikken bliver børnefamilier, der er flyttet fra en bykommune tilland- og yderkommuner i 2004, også i højere grad boende, end de ungenyuddannede gør. I løbet af det første år flytter ca. 7 pct. af de personermed børn, der er flyttet til en landkommune, væk fra landkommunerneigen. Efter tre år er knap 20 pct. og efter seks år er knap 25 pct. fraflyttetlandkommunerne. Det betyder omvendt, at en relativt høj andel af tilflyt-tere med børn bliver boende i en landkommune. Efter seks år er det så-ledes hele 74,6 pct. af tilflyttere med børn, der fortsat bor i en landkom-mune. Blandt tilflyttere fra bykommuner til yderkommuner er det desamme tendenser, der gør sig gældende. Dog er det generelt færre af til-flytterne, der forbliver bosat i en yderkommune. Det gør sig også gæl-dende for børnefamilierne.INSTITUTIONER OG OPVÆKSTMILJØ

Flere af børnefamilierne udtrykker, at institutioner og opvækstmiljø forbørnene er særlig vigtigt. Således vil de gerne undgå unødige skift forderes børn, og går barnet i en institution, hvor det trives, tøver man me-get med at rykke før et eventuelt naturligt skifte til fx børnehave ellerskole.HT23 (kvinde): Det var lettere bare at smutte, før hun begyndtei institution. Nu skal det være lidt mere gennemtænkt.Nogle af interviewpersonerne af denne type lægger i særlig grad vægt påinstitutioner i det nye område, og mener, at de har fået bedre institutio-ner, end de ville have fået i byen:

HT20 (kvinde): Det er noget af det, der gør, at jeg ikke søger jobandet sted. Her ved vi, hvad vi har. En rigtig god vuggestue i enlille by uden for Thisted. Jeg kender dem, der arbejder der. Dehar også passet min lillebror. Jeg har spillet håndbold med dem.Jeg ved bare, at det er nogle gode damer, som har rigtig godeværdier. De laver mad dernede, og forældre kommer med æblerfra haven etc. Det vil jeg ikke tage fra min søn, for at jeg skullehave et job et eller andet sted.For nogle interviewpersoner har disse overvejelser haft stor betydningfor deres beslutning om at flytte til yderområdet. For andre er det noget,de først er blevet opmærksomme på, efter de er flyttet til området. Gene-relt betyder børnenes trivsel, tilknytning og gode institutioner, at famili-erne bliver boende i området.HT19 (kvinde): Institutionen har ingen betydning haft for valgetom at flytte hertil. Men det er noget der gør, at jeg vælger at bli-ve boende.Børnefamilierne forsøger også i højere grad end de nyuddannede at ska-be en tilknytning til tilflytningsstedet. For HT10 og HT11 kommer det tiludtryk ved, at de nu vil købe hus i området, fordi de vil blive i områdetlænge. Det mener de, giver mulighed for at skabe en tryghed omkringderes søns opvækst. HT10 fortæller:HT10 (kvinde): Vi regner med at købe det her hus. Og vi kangodt lide i forhold til opvækst, at han kender nogen fra dagpleje,og så kommer han i børnehave og har set mange af dem før, ogalle kender hinanden på kryds og tværs og ved, hvem han er. Deter også meget tryggere for os at skulle lukke ham ud i verden,når vi ved, at folk kender ham og ved, hvor han bor, og hvemhans forældre er.Ligesom for HT10 og HT11har det betydning for HT23 at købe en boligi det område, de er flyttet til. Køb af bolig kan på den måde ses som enmåde at forankre sig. Som HT23 fortæller:HT23 (kvinde): Det er også den der, at vi som familie har brugfor at vide, at vi som familie prøver at forankre os her. Få dender ro, for da vi boede i Århus, var det også midlertidigt, og nuhar vi boet snart halvandet år i leje, og på et tidpunkt har man

Umiddelbart er tilknytningen til tilflytningsstedet altså af større betydningfor børnefamilierne end for de nyuddannede. Samtidig viser det sig også,at det på nogle måder er lettere at falde til og få et netværk, når man harbørn. Således kan det være igennem børnenes nye legekammerater ellerklassekammerater, at forældrene også får et nyt netværk. Også deltagelsei foreningslivet og børnenes idrætsaktiviteter kan være en måde at skabesig et netværk og en tilknytning til tilflytningsstedet.HT5 (mand): Jamen, så har jeg en søn. Og det har egentlig ogsåaffødt et par venskaber eller i hvert fald bekendtskaber til nogleaf hans kammeraters forældre. Han har en rigtig god ven, sombor lige heroppe, hvor jeg jævnligt er oppe ved dem at spise tilaften. Når jeg skal op og hente ham, og så spørger de: ”Bliver duikke her og spiser med?” (...) Nu går han til karate, og jeg har og-så været lidt aktiv i den klub. Når børn er så små, så forventer deder klubber også, at forældrene tager del i de aktiviteter, der eromkring dem, og det er rigtig fint, for sådan får man også noglebekendtskaber og potentielt nogle venner.HT21 fortæller også, at de har oplevet, at det har været meget let for demat finde et nyt netværk, og det har netop været, fordi de har et barn:HT21 (kvinde): For os har det dels været, fordi vi har vores søn.Børn er en netværksgave, og der bor mange børn i det kvarter, vibor i, og fordi folk har været så gæstfrie, har det lynhurtigt væretsådan, at man går lige ind til naboen og får en kop kaffe ellersnakker over hækken. Så det er den måde, vi har lært folk atkende. Vi har ikke meldt os ind i noget endnu, men har snakketom at melde os ind i sådan en løbeklub her i byen, både for mo-tionen, men også det sociale (...). Det er kommet af sig selv. Delshar folk været gode til at sige: ”Hej med jer, kom over og få enkop kaffe”, og så hvis børnene de leger, jamen, så kommer manogså til det. Altså hvis han gerne vil over i den anden have, ja-men, så kommer man til det automatisk. Så kommer man auto-matisk til at sige ”Hej, må vi bruge jeres rutsjebane?”

Samtidig har også nogle af børnefamilierne tendens til at finde sammenmed de andre tilflyttere:HT1 (kvinde): Ja, det har vi. Men det er nok meget baseret påbørnene og på arbejdet stadigvæk. Min mand har jo mange ungekollegaer oppe på gymnasiet, som nok er den primære gruppe,som vi kommer til. Altså, der er nok noget faglighed der, somgør, at vi er samme kategori, altså det er jo også folk, som har ta-get en videregående uddannelse, og det er måske noget snobberi,men så ligner ens liv lidt mere det samme, og så er det lidt nem-mere.Så både det at være børnefamilie og det, at man har været inde omkringat bo i en storby kan have betydning:HT1 (kvinde): Så minder man meget om hinanden. Det er må-den, man tænker om verden på, og det med at have været vækogså. Jeg tror, det giver et andet måde at se på verden på, et ellerandet sted. Jeg ved ikke, sådan er det jo også i storbyerne – derfalder man jo også sammen med dem, der ligner en selv.YDEROMRÅDET – KVALITETER OG AFSAVN

Som det fremgik af kapitlet om de højtuddannedes motiver for at flytteud i yderområderne, så har det stor betydning for nogle af børnefamili-erne, at de opfatter yderområdet, med nærhed til natur og et mindre lo-kalsamfund, som nogle elementer, der er positive for deres børns op-vækst. Derfor er det også nogle af de elementer, der trækker dem tilyderområdet, og som de sætter pris på ved at bo derude. Samtidig er derogså for denne gruppe nogle ting ved byen, de savner og nogle ting vedyderområdet, som frustrerer dem. I nogle af de højtuddannede børnefa-milier oplever forældrene til en vis grad at give afkald på positive aspek-ter ved bylivet. HT1 har boet i København hele sit liv, og i hendes for-tælling om de ting, hun savner ved byen, kommer hun omkring alle deaspekter, der på den ene eller den anden måde nævnes af de interviewedebørnefamilier. Hun fortæller, at hun dels savner bylivet, særligt bystem-ningen, dels udbuddet og dels nærheden til venner og veninder og delsmuligheden for at være anonym:HT1 (kvinde): Så kan jeg da nogle gange godt savne stemningeni en by, altså den der med at gå en tur ned af Østerbrogade, og

det der med, at man er anonym i en sådan lidt større by. SelvomKøbenhavn også er en provinsby, så er den trods alt større endLemvig. Men det er nok det. Det er ikke biografer og teatre ogde der ting. Det savner jeg ikke (...). Det der med, at man går udog møder nogen på en cafe. Ja, så det er sådan nogle ting, menogså meget bare stemningen. Altså stemningen af by. Altså, detder med bare at gå inde i en by, altså ved Torvehallerne og for-nemme det, at der er noget. Og udbud, altså det, at der er såmange forskellige steder at vælge i mellem, det er der sgu’ ikkeher (...). Der er sådan lidt igen med madvarer. Hvis man skal ha-ve noget take-away, så er der pizza og burger, og det er det. Derer ikke de der, hvor man tænker, i dag vil vi gerne have noget,der er lidt lækrere, så vi går op og bruger lidt ekstra, det er derikke (...). Så er det også en landsby. Det skal man også lige vænnesig til. Der er det sådan noget med, at alle ved, hvem alle er, oger i øvrigt i familie på et eller andet plan. Det er altid et eller an-det med, så er der den og den, og så hænger de sammen. Så for-står man også, hvorfor de handler, som de gør.

Blandt de lidt ældre tilflyttere, der allerede er etableret på arbejdsmarke-det, er billedet lidt mere uklart. Her træder der ikke nogle klare mønstrevedrørende tilknytning og forankring frem i det kvalitative materiale. Servi på statistikkerne, kan vi se, at blandt de personer, der var over 40 år i2003, og som flyttede fra en bykommune til en landkommune i 2004, var88,3 pct. fortsat bosat i en landkommune i 2005, 71,4 pct. i 2007 og 61,7pct. i 2010. Denne gruppe af tilflyttere følger dermed i store træk møn-steret for de nyuddannede tilflyttere til landkommunerne. Personer idenne aldersgruppe, der flyttede til en yderkommune, er den af de tregrupper, der er mest tilbøjelige til at blive boende i en yderkommune. I2010 er det dermed 66 pct. af tilflyttere, der i 2003 var over 40 år, ogsom flyttede til en yderkommune, der fortsat bor i en yderkommune.Det skal dog bemærkes, at antallet af tilflyttere i den gruppe er 47, og atdet derfor kan være noget usikkert at pege på tendenser for denne grup-pe.I det kvalitative materiale er der da også i denne aldersgruppebåde repræsenteret personer, som føler sig hjemme og ønsker at forankre

HT8 og hendes familie repræsenterer tilflyttere, der begynder at føle sighjemme i tilflytningsområdet. De synes, det har været let for dem at faldetil. De har også købt en ejerbolig og forsøger at sælge deres sommerhuspå Sjælland.HT8 (kvinde): Der er ingen grund til at tage i sommerhus påSjælland, når vi bor så smukt.Så på den måde er familien temmelig forankret i tilflytningsområdet.Samtidig kan de se nogle begrænsninger i mulighederne på sigt. Dels erdet begrænset, hvilke andre job- og karrieremuligheder HT8 kan se forsig. Det kan derfor godt blive vanskeligt at finde et andet job i området,hvis hun en dag skulle få lyst til det. Også datteren er der begrænsedemuligheder for, når hun skal til at uddanne sig. På det tidspunkt menerHT8, det vil være helt naturligt, at hendes datter forlader området. Måskeendda allerede, når hun starter på gymnasiet.HT8 fortæller, at de oplever, at det har været relativt nemt at fåetableret et nyt lokalt netværk. Hun fortæller, at de dels har kunnet træk-ke på hendes svigerfars netværk, og dels at de har oplevet, at folk sim-pelthen har opsøgt dem.HT8 (kvinde): De finder os. Naboerne kommer bare. De stodder, da vi kom med flyttevognen, og hjalp os med at bære tinge-ne ind. Der er tre hold naboer, som vi har noget fællesspisningmed jævnligt. Og som vi også har en kørselsordning med.Så de oplever ikke, at de har skullet kæmpe for at opbygge et nyt netværk.Samtidig fortæller HT8 da også, at de aktivt involverer sig i det lokale liv.Hendes mand er frivillig i biografen, og HT8 selv går til yoga. Derudoverhar de fundet ud af, at der er en bestemt café, hvor de lokale mødes. Såder kommer HT8 og hendes familie også ofte. Samtidig er det en be-stemt slags personer, som de ser. HT8 fortæller selv:HT8 (kvinde): Alle dem, vi har kontakt med, har været væk fraområdet. De har længere uddannelser og er en form for ildsjæle.

HT14 har en oplevelse af, at hun har skullet arbejde lidt mere for at faldetil og få sig et netværk.HT14 (kvinde): En provinsby er relativt lukket om sig selv. Alt-så, der står ikke lige sådan nogle med åbne arme og venter på én.Man skal virkelig gøre noget for det selv, for at komme ind (...).Man skal gå hen og forsøge sig i foreningerne. Det er den enestevej, når man ikke har skolesøgende børn. Så skulle man anskaffesig en hund, faktisk. Det med børnene er jeg for gammel til, så vier ovre i hunden og bestyrelsesarbejde. Og så har jeg egentligmeget holdt mig til kollegaerne. Det er det farlige ved, at manhar et netværk et andet sted også, fordi så går man måske ligeknap så fuldt ind i det.Som HT14 her beskriver, så er det nogle anderledes udfordringer og mu-ligheder, denne gruppe af tilflyttere har end tilflyttere med børn. Ligesomde unge nyuddannede skal denne gruppe af tilflyttere i højere grad gøreen indsats for at skabe sig et nyt netværk. Både HT14 og HT2 fortællerogså, at de stadig føler sig knyttet til deres gamle netværk fra før, de flyt-tede. Det har en betydning for, hvor opsøgende de er i det nye bosted.HT2 (kvinde): Altså, jeg har jo været opsøgende i det omfang, atjeg har meldt mig ind i nogle foreninger og klubliv og sådan no-get, men ellers synes jeg egentlig ikke ... I nabolaget har jegegentlig ikke været så opsøgende. Vi har en beboerforening, ogder har jeg ikke været så aktiv.Samtidig har det også betydning for tilknytningen, at både HT14 og HT2er åbne over for at flytte andre steder hen. HT2 har allerede i løbet afden tid, hun har boet i området, været et par år på Grønland:HT2 (kvinde): Ja, jamen det har jeg, men nu har jeg jo lige væretlidt ude at føjte igen. De fire år, jeg har boet her, har jeg faktiskboet to år på Grønland, så det har jeg, men jeg synes jo ikke, atdet er den helt nære, tætte vennekreds som mine gamle venner.HT14 (kvinde): Ja, jeg bor til leje nu her. Den bolig, jeg fandt fortre år siden og flyttede ind i til august, den bor jeg egentlig stadigi og bor til leje, og det bliver jeg nok ved med (...). Nej, [har in-gen planer om at købe en bolig], jeg har jo kigget på det, menfordi at jeg ikke nødvendigvis bliver hernede. Jeg nærmer mig

Som det fremgår af interviewene, har de forskellige grupper af højtud-dannede tilflyttere forskellige måder at forholde sig til deres bosætning itilflytningskommunen på. Således ser de nyuddannede i højere grad til-flytningen som midlertidig end de øvrige grupper. I interviewene kan viogså se, at dette forhold hænger sammen med deres tilbøjelighed til ellerønske om at købe en bolig i tilflytningskommunen.FIGUR 7.3Andelen af personer, som er flyttet fra bykommuner til land- og yderkommuner i2003, og som fortsat bor i en land- eller yderkommune i 2010, særskilt for om deinden for de to første år bor i ejerbolig eller lejebolig, og særskilt for alle tilflyttereog højtuddannede tilflyttere. Procent.90807060Procent50403020100LandkommunerYderkommunerLejeboligKilde: Registerdata, Danmarks Statistik..

Som figur 7.3 viser, er de, der køber en ejerbolig inden for de to første årefter flytningen, mere tilbøjelige til fortsat at være bosat i en land- elleryderkommune syv år efter flytningen. Figuren viser desuden, at der er enlidt større andel, der køber en ejerbolig, blandt tilflyttere til landkommu-ner end blandt tilflyttere til yderkommuner, samt at de højtuddannede ilidt højere grad køber en ejerbolig end de øvrige tilflyttere.I interviewene var de nyuddannede i mindre grad indstillede påat købe en bolig end de andre typer af højtuddannede tilflyttere. Dettebillede træder også frem, når vi ser på det statistisk. Som figur 7.4 illu-strerer, er de nyuddannede i noget mindre grad tilbøjelige til at investere ien ejerbolig end de øvrige grupper. For alle grupper sker der et fald i an-delen af tilflyttere, der køber en ejerbolig efter den økonomiske krisesstart.FIGUR 7.4Andelen af tilflyttere til land- og yderkommuner, der køber en ejerbolig i tilflyt-ningskommunen, særskilt for periode og for tilflyttergrupper. Procent.80706050Procent403020100AlleHøjtuddannedeNyuddannede2006/2007Børnefamiler2009/2010Plus 40

skuelig beslutning at flytte til et yderområde. Den høje grad af omstil-lingsparathed betyder også, at højtuddannede tilflyttere er parate til atflytte videre, hvis de kan opnå et bedre job et andet sted. Dog variererdet de tre undergrupper imellem, hvordan de forholder sig til midlerti-digheden, og hvilke faktorer der kan fastholde dem i yderområdet.For de nyuddannede er det gennemgående, at de ser deres flyt-ning til yderområdet som en mulighed for at starte karrieren. Derfor erflere af dem som udgangspunkt indstillet på, at de på et tidspunkt kom-mer til at flytte væk fra området igen. Det betyder ikke, at det sociale livog netværk lokalt i tilflytningsområdet ikke har betydning for dem. Flereaf de nyuddannede peger på, at såkaldte tilflytternetværk har betydningfor, at de trives i yderområdet. Også muligheder for at bruge naturen ogindgå i det lokale forenings- og kulturliv har betydning for deres foran-kring i området.De højtuddannede tilflyttere med børn ser deres bosætning sommere permanent. For denne gruppe er flytningen baseret på et brederespekter af motiver, hvor et ønske om at flytte til et område, som kan leveop til deres forestillinger om et godt opvækstmiljø, eller hvor der er mu-lighed for at få en familievenlig bolig. Derfor skal flytningen også sessom en beslutning, som ikke kun involverer de næste par år, men er enstrategi, der har længerevarende betydning. For denne gruppe er børne-nes trivsel i tilflytningsområdet også af stor betydning for deres foran-kring i området, og de nye netværk skabes også ofte med udgangspunkt ibørnene.I det kvalitative materiale er det lidt vanskeligere at identificere etmønster for gruppen af højtuddannede tilflyttere over 40 år. For dennegruppe er tilflytningsstedet valgt positivt til, og det har en fastholdendebetydning for tilflytterne. Omvendt er interviewpersoner fra denne grup-pe stadig åbne over for muligheden for, at de på et tidspunkt flytter vide-re, hvis spændende jobmuligheder viser sig, eller hvis de ikke får et til-strækkeligt stort og betydningsfuldt netværk i tilflytningsområdet. Detkan være vanskeligere for denne gruppe af skabe et nyt netværk i tilflyt-ningsområdet.Når vi ser på det kvantitativt, kan vi se, at gruppen af højtud-dannede samlet set i lidt højere grad end tilflyttere fra bykommuner ge-nerelt bliver boende i land- og yderkommuner. Men de forskelle, der ermellem de tre grupper i interviewmaterialet, kan også identificeres kvan-

titativt. Således flytter de nyuddannede i højere grad væk fra land- ogyderkommunerne igen, mens børnefamilierne i højere grad bliver boende.Køb af bolig har en betydning for forankringen i tilflytningsom-rådet. Således er der flere af dem, der har købt en ejerbolig inden for deførste to år, der bor i området seks år senere. Forskellene mellem de tregrupper træder også frem her, idet de nyuddannede i lavest grad køber enejerbolig, og børnefamilierne og de etablerede i højest grad køber enejerbolig.Den omstillingsparathed, som kommer til udtryk blandt de højt-uddannede interviewpersoner, understøtter forskningsmæssige og teore-tiske perspektiver på rum og sted (blandt andet Aner, 2009) og land ogby (blandt andet Milbourne, 2007), som dynamiske og foranderlige en-heder. I disse forståelser kan land og by have forskellig betydning i for-skellige stadier i livet, det enkelte menneske kan være knyttet til flere ste-der, og steders identitet præges af til- og fraflytninger, ligesom at stedersidentitet skabes med reference til andre steder. Det betyder også, at bo-sætning ikke nødvendigvis er permanent, snarere midlertidig. Denne for-ståelse af steder som dynamiske enheder og tilflytning som midlertidigkan være et perspektiv, der kan være nyttigt at inddrage i forsøg på attiltrække de højtuddannede til yderområder.

UDSATTE GRUPPERSFLYTNINGER FRA BYER –MØNSTRE OG MOTIVERI de tidligere kapitler har vi fokuseret på gruppen af højtuddannede, derflytter fra bykommuner til land- og yderkommuner. I dette kapitel ser vinærmere på en anden gruppe af personer, der flytter fra bykommuner tilland- og yderkommuner, nemlig gruppen af socialt udsatte.Som beskrevet tidligere, er ”udsathed” et sammensat begreb. Idenne rapport har vi operationaliseret begrebet i relation til arbejdsmar-kedet og finder, at en relevant indikator i den henseende er, om personener på kontakthjælp eller førtidspension, og det er således gruppen af kon-tanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, vi beskæftiger os med i dettekapitel. Det er naturligvis en meget bred kategori, og der kan dermedbåde være personer i denne kategori, som er klar til at indgå på arbejds-markedet, og dermed ikke har andre problemer end ledighed og personer,som har sammensatte problemstillinger ud over ledighed. I dette kapitelser vi på gruppen under ét.Dette kapitel omhandler både de udsatte gruppers flyttemønsterog deres motiver og oplevelser. Ligesom for de højtuddannede ser vi idette kapitel på ændringer over tid i tilflytningen af udsatte grupper frabykommuner til land- og yderkommuner, vi undersøger desuden regio-nale forskelle og ser på, om de kommer i beskæftigelse, og hvilke bolig-typer de bosætter sig i. Det gør vi med udgangspunkt i registerdata fraDanmarks Statistik. Derudover ser vi på, hvilke motiver de udsatte grup-

per kan have for at flytte fra bykommuner til yderkommuner. Her foku-serer vi særligt på tilflyttere til Lolland Kommune. Det skyldes, at det eren af de kommuner, som modtager flest socialt udsatte tilflyttere fra by-kommuner. Det har været en udfordring at rekruttere interviewpersoner idenne gruppe. Således er belysningen af denne gruppes flyttemotiver ba-seret på fem kvalitative interview, og den kan derfor betragtes som etførste indblik i gruppens flyttemotiver. Vi har dog mulighed for at sup-plere interviewene med tilflyttere med interview med to sagsbehandlere iydelseskontoret i Lolland Kommune. Disse to sagsbehandlere har i løbetaf efteråret 2013 gennemført samtaler med ca. 75 tilflyttere på kontant-hjælp, hovedsageligt fra bykommuner. De motiver, vi ser i vores kvalita-tive interview med tilflyttere, kan dermed perspektiveres til resultaternefra disse to sagsbehandleres resultater.

Disse tendenser i de udsatte gruppers flytninger fra bykommuner kan seud til at være relateret til økonomiske konjunkturer, hvor både antallet ogandelen af socialt udsatte blandt tilflyttere til land- og yderkommunerfalder i vækstperioden og derefter stille og roligt begynder at stige efterden økonomiske krises start i 2008.Det tyder altså på, at de udsatte gruppers flytninger fra byer kanrelateres til konjunkturer, og dermed er der også sandsynlighed for, atmønsteret hænger sammen med udviklingen i antallet af socialt udsatte ibyerne. Således kan en vækst i antallet af socialt udsatte i byerne medfø-rer en stigning i antallet, og omvendt kan et fald i antallet af socialt udsat-te i byerne medføre et fald i antallet af socialt udsatte fraflyttere fra byer.I bykommunerne har der været en udvikling i antallet af socialt udsatteborgere, som i høj grad svarer til udviklingen i antallet af udsatte borgere,der flytter fra byerne til land- og yderkommunerne. Således har der i by-kommunerne været en stigning i antallet af socialt udsatte borgere i star-ten af perioden. Fra 2005 falder antallet igen, og fra 2009 til 2010 skerder en markant stigning. I figur 8.4 relaterer vi antallet af socialt udsatte,der flytter fra bykommuner til antallet af socialt udsatte i bykommunerne.Figuren viser, at antallet af socialt udsatte tilflyttere fra bykommuner tilyderkommuner ligger på ca. 3 pr 1.000 socialt udsatte borgere i bykom-

munerne. Også antallet af socialt udsatte tilflyttere til landkommunernepr. 1.000 udsatte borgere i byerne ligger nogenlunde stabilt over periodenpå lidt over 10, dog med et dyk ned til 9 i 2009. Det tyder dermed på, aten del af udsvingene i antallet af socialt udsatte tilflyttere til land- ogyderkommuner fra bykommunerne kan forklares med ændringer i antal-let af socialt udsatte borgere i bykommunerne.FIGUR 8.4Socialt udsatte personer i bykommuner, der vælger at flytte fra bykommune tilland- og yderkommuner, særskilt for landkommuner og yderkommuner. Antal pr1.000 personer.1210Antal pr. 1.000 personer8642020032004200520062007200820092010

Figur 8.5 og 8.6 sammenligner antallet af socialt udsatte tilflyttere medantallet af højtuddannede tilflyttere til henholdsvis landkommuner ogyderkommuner. I begge kommunetyper er antallet af socialt udsatte til-flyttere langt højere end antallet af højtuddannede tilflyttere. Derudoverviser figurerne, at de to gruppers flytninger påvirkes forskelligt af kon-junkturer. Således sker der en stigning i antallet af højtuddannede tilflyt-tere i opgangsperioden, mens der sker et fald efter 2008. Og de modsat-rettede tendenser gør sig gældende for de socialt udsatte.

Når vi sammenligner gruppen af tilflyttere til de forskellige regioner, servi, at udviklingen over tid i andelen af socialt udsatte både i landkommu-ner og yderkommuner følges nogenlunde ad regionerne imellem. Samti-dig viser figur 8.7 og 8.8 også, at gruppen af socialt udsatte udgør enstørre andel blandt tilflyttere fra byerne i Region Sjælland end i de øvrigeregioner. Det gælder både for landkommuner og yderkommuner. Blandttilflyttere til yderkommuner i Region Sjælland (det vil sige LollandKommune, da der kun er denne ene yderkommune i Region Sjælland)ligger andelen af socialt udsatte gennem hele perioden ca. 10 procentpo-int højere end hos yderkommuner i Region Midtjylland, hvor andelen erlavest. Blandt tilflyttere til landkommuner i Region Sjælland ligger ande-len af socialt udsatte i begyndelsen af perioden ca. 5 procentpoint og islutningen af perioden ca. 10 procentpoint højere end andelen blandttilflyttere til landkommuner i Region Midtjylland. En årsag til, at andelenaf socialt udsatte blandt tilflyttere fra byer er højere i Region Sjælland endi de øvrige regioner, kan muligvis findes i kommunernes nærhed til Kø-benhavn, hvor antallet af socialt udsatte borgere er relativt stort.FIGUR 8.7Andelen af tilflyttere til landkommuner fra bykommuner, der udgøres af socialtudsatte, særskilt for regioner. 2003-2010. Procent.20181614121086420

For nogle af de socialt udsatte er det private udlejningsmarked særlig at-traktivt. Figur 8.10 viser, at der blandt de socialt udsatte tilflyttere i land-kommunerne er 24 procent og i yderkommunerne er 28 pct., der bosæt-ter sig i privat udlejning. Figuren viser også, at Region Sjælland også herskiller sig ud, idet en højere andel af de udsatte tilflyttere her bosætter sigi privat udlejning end i de øvrige regioner. I yderkommuner i RegionSjælland (det vil sige Lolland Kommune) er det i 2010 hele 34 pct. af detilflyttede socialt udsatte fra bykommuner, der bosætter sig i privat udlej-ning. Også i landkommuner i Region Nordjylland er andelen høj, nemlig31 pct.

Det skal nævnes, at denne gruppe både indeholder personer på kontant-hjælp og personer på førtidspension. Derfor er der personer inden forkategorien, som man ikke kan forvente, kommer i job. Sammenligner vide socialt udsatte, der i 2005 flyttede til en yderkommune, og dem, derflyttede til en landkommune, med dem, der blev i en bykommune, ser vi,at det i højest grad er dem, der flytter til landkommunerne, der kommer ibeskæftigelse. De, der flytter til en yderkommune, følger nogenlunde densamme udvikling som dem, der bliver i en bykommune de første to årefter flytningen. Derefter falder andelen af personer i beskæftigelse iyderkommunerne. Dette fald kan muligvis forklares med, at faldet i be-skæftigelsen i denne periode er større i yderkommunerne end i de øvrigekommuner. Figur 8.11 kan også tyde på, at gruppen af socialt udsattetilflyttere til yderkommunerne er lidt længere fra arbejdsmarkedet end desocialt udsatte tilflyttere til landkommunerne.

I gennemsnit har gruppen af socialt udsatte tilflyttere færre børn end deøvrige tilflyttere, men samtidig er de i gennemsnit flere pr. husstand. Detkan altså tyde på, at der i denne gruppe i højere grad er flere voksne, derdeler en bolig. Dette er ikke altid uden problemer, som en tilflytter påkontanthjælp fortæller:Nej, nej, vi deler hele lejligheden. Vi har 150 kvadratmeter, såhun bor nede i stuen, og vi havde så min selvvalgte bror, der bo-ede her også på et tidspunkt. Han boede derinde, men han er såstukket af (...). Ja, han skylder os nogle penge, som han ikke ligesyntes, han gad at betale tilbage, så han pakkede sine ting, og såsmuttede han.SAMMENSATTE PROBLEMER

ber. Derudover peger de på misbrugsproblemer og psykiske og fysiskelidelser. Endelig peger de på en rastløshed, som også har betydning forflyttemønsteret hos personerne i denne gruppe og den måde, de forhol-der sig til deres bosted på. En tilflytter på kontanthjælp fortæller her omnogle af de problematikker, hun oplever:Altså, jeg ville jo gerne [finde et arbejde.]. Altså, det ville jo gøretingene væsentligt nemmere. Både økonomisk og alting. Men jeger ikke klar til fuldtidsjob nu. Det ved de også godt inde påjobcentret, min sagsbehandler der. Det er han godt klar over, detkan han jo ikke, vel? Og så er problemet jo også, at jeg har haftdet der tidligere misbrug, så jeg kan jo faktisk ikke rigtig brugemin uddannelse som social- og sundhedsassistent, vel? Jeg vedikke, jeg skal ikke være en, der går rundt og deler piller ud (...).For den vil altid sidde i mig, altid. Simpelthen. Så jeg ved ikke.Det gør også, det bliver superfrustrerende, for hvad kan jeg så fåaf job? For så er jeg ikke uddannet som noget længere.Og en anden tilflytter fortæller, at hun også var på kontanthjælp, indenhun flyttede:Der var jeg også på kontanthjælp. Det har jeg været on and off,siden min mor døde, og det gjorde hun i 2002, hvor jeg gik nedmed depression og angst og ... Der har været lidt oven i hovedet,der skulle løses, og det er så heller ikke blevet løst helt endnu.Økonomiske vanskeligheder er noget, der præger denne gruppes hverdag.Her fortæller en tilflytter om sin indkomst og sine udgifter:Åh, det er de næste 6 måneder, jeg skal leve for de der under5.000 kr. (...). Altså, min rene husleje og det, vi betaler af på ind-skud, det er bare de 3.500 ud af de 4.900, jeg får. Og jeg har ogsåandre fællesregninger sammen med hende nedenunder til tv, mintelefonregning, der skal betales, hvis det er, kommunen vil havefat i mig. Ja, jeg ved ikke, hvordan det er, de vil have, at jeg skalfå det til at hænge sammen. Og det rådighedsbeløb som de siger,man skal have, det har jeg i hvert fald slet ikke.De økonomiske vanskeligheder, som nogle af de udsatte tilflyttere ople-ver, hænger sammen med, at de har noget gæld, som de skal betale af på.Her fortæller en tilflytter, at hun ikke kan få hjælp til et indskud til en

bolig, fordi hun i forvejen har sådan et type lån i den kommune, hun erflyttet fra:Jeg har ét [lån til indskud], jeg betaler af på fra Odense Kommu-ne, så jeg tvivler på, at de [kommunen] siger ja til et mere. Detvar så et bankgaranteret lån, jeg fik der, så det er sådan set ban-ken, der har lånt mig pengene, men det er kommunen, der ga-ranterer for det. Så jeg ved faktisk ikke, om jeg ville kunne fåindskudslånet, men sådan som min økonomiske sagsbehandlerhun ter sig lige nu, så tror jeg ikke, at jeg skal komme og spørgehende, om hun vil låne mig flere penge. I hvert fald ikke, før jeghar fået betalt dem af, som jeg skylder dem.Nogle af de udsatte tilflyttere tumler også med forskellige sociale pro-blemstillinger. De kan have svært ved at komme ud af deres bolig ellerved at passe boligen. En tilflytter fortæller for eksempel, at hun har fåettildelt en bostøtte fra kommunen:Jeg har en bostøtte, der kommer som regel en gang om ugen.Fordi jeg har lidt problemer med at komme ud. Jeg er ikke såglad for at møde nye mennesker og sådan noget.En anden fortæller, at det ofte er et sammensurium af handlinger oghændelser, der gør, at hun ender i nogle vanskelige situationer. At hunikke altid har styr på konsekvenserne af sine handlinger:Altså, jeg vil sige, at jeg tror, at jeg er rigtig god til selv at sættemig i de situationer, hvor tingene somme tider går lidt i ged. Jegved ikke, hvorfor jeg gør det, det sker bare helt automatisk. Jeggør somme tider nogle ting, hvor jeg ikke lige tænker over kon-sekvenserne. Og så når det er sket, så er det sgu lidt for sent, ik-ke?Med udgangspunkt i interviewene med tilflyttere og med sagsbehandlerefra Lolland Kommune kan det tyde på, at en del af tilflytterne fra by-kommuner, der er på kontanthjælp, har tunge problemer og derfor imange tilfælde ikke umiddelbart kan indgå på arbejdsmarkedet. Der erdog også eksempler på tilflyttere, der efter en periode i kommunen erstartet på en uddannelse.

En gennemgående og dominerede grund til tilflytningen til yder-kommunen er muligheden for at få en relativt billig privat lejeboligmed et lille eller intet indskud.Nogle af de socialt udsatte tilflyttere oplever (relateret til ovenståen-de), at deres drøm om et idyllisk hus på landet med plads til deresdyr kan blive indfriet i yderområdet.Flere af de socialt udsatte tilflyttere til yderkommuner har familie itilflytningskommunen. Nogle er selv vokset op der og har et net-værk, som de gerne vil tilbage til.Blandt de socialt udsatte tilflyttere er der personer, som ønsker atkomme væk fra bymiljøet. Det kan både være, fordi de har haft ennegativ omgangskreds, at de ikke trivedes i deres boligområde, ellerat de har svært ved at være i miljøer, hvor der er mange mennesker,og derfor ønsker at komme ud af byen til et sted, hvor de til en visgrad kan leve mere isoleret.

gruppe, der har gæld. Nogle skylder penge til boligselskaber og har der-for begrænsede muligheder for at bosætte sig alment, hvis det er sammeboligselskab. Andre har tidligere fået lån fra tidligere bosætningskommu-ner til indskud til bolig og kan derfor ikke få bevilget flere af den type lån.En sagsbehandler i Lolland Kommune fortæller:Vi har også nogle, der er stukket af fra almennyttigt boligselskab,hvor de har raseret en lejlighed for 60.000. Den kan vi jo ikke gåind og betale. Så den gæld har de jo også, og den gør så også, atde ikke kan komme tilbage i et alment boligselskab. Før de harbetalt den gæld, så kommer de ikke tilbage. (…) Den kan godthave betydning for, om de vælger det private eller ej. (…) Fordet er faktisk sådan, at man bliver overrasket, hvis de skal i al-mennyttigt. Det er som regel et eller andet hus, de har fundet eteller andet sted ude på landet.Blandt andet af disse årsager søger de efter privat udlejning, fordi det er iden sektor, at det oftest er muligt at få en bolig uden at skulle lægge etindskud eller forudbetalt leje. Flere af interviewpersonerne fortæller om,at tilflytterne får aftaler med de private udlejere om, at de løbende kanbetale af på indskuddet. Det betyder også, at det i mange tilfælde ikke erområdet som sådan, tilflytterne søger, men muligheden for at få en bolig,de kan betale. En sagsbehandler fra Lolland Kommune fortæller:Nej, de tager ikke steder. De går ind og finder en hjemmeside,der har mange boliger. Og så tror jeg, at de søger på det hele. Også er det den, der er billigst.Og en tilflytter fortæller om sin boligsøgningsproces:Ja, da jeg sad og kiggede, så sad jeg og kiggede sådan lidt overdet hele. Det var ikke sådan geografisk bestemt, det var sådanmere, hvor det var nemt at få noget. Også fordi der var jeg sta-digvæk på kontanthjælp. Så jeg havde stadigvæk ikke rigtig no-get, der bandt mig nogle steder til. Uddannelse eller job. Så detvar bare at kigge, hvor der var noget. Enten billigt, men ogsåhvor jeg kunne betale af på indskud. Og det kunne jeg så der.

Det betyder, at man i kommunen oplever, at der kommer tilflyttere, somikke har set boligen, inden de flyttede ind, og som ikke kender området,som boligen ligger i. En sagsbehandler fortæller:Men vi har også nogle, som kommer herned, hvor man så siger:”Hvorfor valgte du lige præcis Nakskov?” Jamen, det var en bil-lig bolig. Og de ved faktisk ikke, hvor de er henne. Når man såskal fortælle dem, hvor de skal i aktivering, eller hvordan de fin-der en bank, så skal man tegne det på et kort, for de ved faktiskikke, hvor de er henne (...). Der er faktisk ret mange personer påkontanthjælp, som har en stor gæld, både til det offentlige og detkommunale. Og det overskygger meget.Gæld til det offentlige kan således betyde, at disse tilflyttere søger over idet private udlejningsmarked. Derudover kan der også for nogle af dissetilflyttere være nogle boligdrømme, som de ser kan opfyldes i det privateudlejningsmarked på Lolland. Det kan være drømmen om et hus på lan-det. En sagsbehandler fortæller:Mange af dem vil jo også gerne have de her store huse ude pålandet med 180 kvadratmeter. Så har de jo dyr med også. Og såer det jo idyllisk på landet. Det er det også om foråret, og omsommeren er det rigtig dejligt derude. Men en byboer, der kom-mer ud på landet, og vi så når til efteråret, og der er snestorm ogsneen ligger ned der om huset, så synes de ikke, det er så idyllisklængere.De interviewede sagsbehandlere i Lolland Kommune fortæller, at nogleaf de private udlejningsboliger ikke er i god stand. Det betyder, at tilflyt-terne ofte søger videre til andre boliger. En sagsbehandler fortæller:Og så er der mange dårlige boliger. De udlejere gør ikke det, deskal. Det kan så også godt være, at lejen ikke er så høj, men detkan ikke nytte noget, hvis man ikke kan bo der på grund af fugtog utætheder, og hvad det kan være.En anden sagsbehandler fortæller:Og så er det, at de [tilflytterne] finder de her lejemål i aviserne el-ler på nettet, og så siger de ja tak og ringer ned, og så kan de flyt-te ind i morgen. Når der så er gået en måned, er der fugt og

skimmelsvamp, og der er ikke isoleret, og varmekilden er alt fordyr, for så er det olie eller elvarme, og så har de lavet en eller an-den afdragsordning på indskud, for det skulle de heller ikke beta-le, og så står de jo faktisk der rigtig dårligt. Uden bolig uden net-værk uden noget som helst.Sagsbehandlerne fortæller, at der også er gode private udlejningsboliger iområdet. Men de er sværere at få adgang til, fordi de ikke så ofte er ledi-ge. De socialt udsatte tilflyttere fra bykommunerne flytter oftere til udlej-ningsboliger af dårlig kvalitet – boliger som af samme grund ofte er ledi-ge. Derfor oplever sagsbehandlerne også, at der er tilflyttere, som kom-mer for at søge om indskud til at komme over i en bedre bolig. En sags-behandler fortæller:Når jeg kigger på, hvor mange vi har, der søger indskud til andrelejligheder, som bor her i forvejen, er det rigtig mange. Hvor desiger, at det er simpelthen så elendigt. Og så er der børn. Og vibliver nødt til at vurdere ud fra, om der kan bo børn i sådan no-get der.Særligt når der er børn, anbefaler sagsbehandlerne, at de flytter over i enalmen lejebolig, som det også er relativt let at få i området. Dog kan ind-skuddet igen være en hindring. En sagsbehandler fortæller:Især med børnefamilier, der anbefaler jeg kraftigt en almen bolig,da der er den sikkerhed. Man ved, at der er en vicevært, der hol-der øje. Og man ved, at hvis der er noget, så er der også fleremennesker i ejendommen. Det er bare en større sikkerhed medalmennyttige i stedet for alle de der private udbud.Flere af tilflytterne flytter altså til Lolland uden forhåndskendskab ogalene på grund af muligheder for at få en bolig uden at skulle betale ind-skud. Andre har et netværk eller kendskab til området i forvejen. Herfortæller en tilflytter, at hun flyttede til Lolland, fordi hun havde en ven,hun kunne bo hos. Igen har det dog betydning, at hun kunne flytte induden at skulle betale indskud:Jamen, jeg skulle være ude af min lejlighed i Odense, jeg havdehaft sammen med min ekskæreste. Han havde fundet en ny, såhan flyttede sin adresse fra første januar, og så havde jeg ikke li-

I interview både med tilflyttere og sagsbehandlere træder der også et mo-tiv frem, som er tættere relateret til familie og netværk. Flere tilflytterehar familie, ofte forældre, i området, som de flytter tilbage til. Det kandels være, fordi de nu selv har fået børn, og derfor sætter pris på at være inærheden af bedsteforældre, som så kan hjælpe i hverdagen. Men det kanogså være, fordi de har været igennem vanskelige hændelser, og derforsøger tilbage til forældrene, som de kan læne sig op ad. En sagsbehandlerfortæller:Mange af dem kommer selv herfra. Så er de rykket væk, og såbor forældre og søskende osv. her nede, og så kommer de tilba-ge. Mange af de unge, de flytter hjem igen. Vi har haft nogle, derhar været ude og læse i København og sådan nogle ting, og så erde færdige med uddannelse, hvor der så åbenbart er gået et ellerandet skævt, og så kommer de tilbage til deres mor eller far.Hvor de så er en del tid.En anden sagsbehandler fortæller:Der er også nogle, der er flyttet herfra for at tage uddannelse, ogmagter det ikke og så kommer tilbage. Hvor det så har været etnederlag at flytte til en storby og starte op på noget, man så ikkehar kunnet klare. Og der tænker man: Hvad hjælper det at flyttetilbage hertil, hvor der ikke er så mange uddannelser? Men detgør de så, fordi de synes, det er lidt uoverskueligt at skulle værederinde selv og så ikke klare det. Og hvad skal man så? Så flytterde tilbage.En tilflytter fortæller her om en hændelse, der betød, at hendes liv æn-drede sig for en periode, og at hun derfor fik brug for at være i nærhedenaf sine forældre. En tilflytter på kontanthjælp fortæller:

Jeg arbejdede på et lille værthus i [forstad til København], da jegboede dér. Og så blev jeg udsat for væbnet røveri. Og dem [rø-verne] fandt de aldrig. Jeg begyndte at få noget forskellig angstog havde det rigtig skidt, når jeg var nede i centeret. Man vidstealdrig, om de gik lige forbi én. De ville jo sagtens kunne kendemig igen. Men de havde jo masker på. Og jeg ville jo aldrignogensinde kunne kende dem. Jeg synes, det varskideubehageligt. Så begynder jeg at mure mig selv mere og mereinde. Og ja, så begyndte jeg at være meget nede hos mineforældre. Så til sidst købte min mor et hus dernede, som jeg såflyttede ind i. Det var dejligt.Nærheden til familie kan således også have betydning for tilflytningen afsocialt udsatte personer. Der er i gruppen af tilflyttere personer, som afden ene eller anden grund søger hjem til forældrene. Derudover er derogså flere, der oplever en tryghed ved at komme ud af byen. Som dennetilflytter fortæller:Ja, jeg er mere tryg hernede. Hvorfor det ved jeg egentlig ikke,vel. Men det er vel også tildels det der med, altså, der har joværet meget med her [hendes tidligere boligområde], folk derbare bliver overfaldet, når de går på gangstierne og sådan noget.Det hører jeg ikke rigtig noget om lige i [den landsby, hun erflyttet til], vel? (…) Ja, det betyder meget.Der er også nogle, der flytter til en yderkommune for at komme ud afbyen. Det kan være, fordi de boede i et boligområde, som de følte sigutrygge i, eller fordi de har været en del af et netværk, som de gerne vilud af. Endelig er der eksempler på personer, som søger ud af byen, fordide ikke ønsker at bo så tæt op af andre mennesker. En sagsbehandlerfortæller:Det kan det sagtens være, at de føler, at hernede er der ligesommere luft. Så søger de herned, for så kan de få lov til at isoleresig en anelse. Personer med psykiske lidelser kan jo være nogle,der gerne vil isolere sig lidt. Og det gør man jo på en lille land-ejendom ude i landsbyerne. Der er man sådan, kan lidt bo dersom eneboer.Også en tilflytter har den oplevelse:

Ja, og så har jeg det egentlig bedst ved bare at gå og passe migselv. Så jeg har ikke brug for så mange mennesker. For mangemennesker, det er tværtimod for meget for mig. Det har jeg detikke så godt med.Omvendt kan der være nogle, der søger det mindre lokalsamfund, hvorman i højere grad kender naboen, end man gør i storbyen. En sagsbe-handler fortæller:Jeg oplever i hvert fald, at nogle af dem er blevet trætte af denstore by. Trætte af, at man kan bo i en opgang og ikke kendenogen. Sådan lidt ensomhed på en eller anden måde kan mangodt fornemme på nogle af dem. Og så kommer de herned. (…)Så måske er det også en årsag til noget af det.

Interviewmaterialet tegner desuden et billede af en gruppe, som genereltflytter meget. Sagsbehandlere fortæller, at nogle af de socialt udsatte til-flyttere har en historie, hvor de generelt har flyttet meget rundt. Det kander være forskellige årsager til. En sagsbehandler fortæller:Ja, det kan være dårlige boliger, de flytter fra og prøver på at fånoget, der er bedre. Måske også nogle gange, fordi de skal i no-get aktivering, de ikke bryder sig om, og hvor ikke er andre til-bud til dem. Og så hører man også det der: ”Jeg kunne ikke medmin sagsbehandler. Vi var gået skævt af hinanden”. (...) Og detkan også være væk fra privat gæld, nogle der måske kommer ogbanker på om aftenen og sådan noget.Samme sagsbehandler fortæller videre:Der er nogle, der vælger simpelthen at lade være med at betalehuslejen og bruge de penge til noget andet.Denne tilflytters historie kan også give et indtryk af, hvorfor de udsattegrupper måske flytter oftere:Nej, min veninde blev uvenner med min bror. Så hun sagde le-jemålet op. Og jeg kender lidt min bror, så jeg tænkte, at jeg

skulle ikke risikere at sidde her med en husleje på 7.000 kr. heltalene, fordi selvom det godt lige kunne lade sig gøre, at jeg kun-ne betale huslejen, så synes jeg ikke, at det ville være særlig sjovt.Så jeg valgte jo så også at sige lejemålet op og så håbe på, at derdukkede noget op. Det har der så foreløbig ikke gjort. Det er detder med at finde nogle private udlejere, som stadig vil gå med til,at man betaler af på indskuddet.For nogle er det også en rastløshed, der fører til, at de flytter oftere. Detfortæller denne tilflytter om:Jeg bor som regel i min kuffert. Jeg plejer at flytte omkring hvertandet år, for så bliver jeg sådan lidt rastløs, og så skal der ske no-get nyt. Det var så ikke lige planen, at jeg skulle flytte lige nu –det var ikke lige med i mine planer. Men det blev det så lidt til.Fordi jeg plejer kun at flytte, hvis det er, jeg ved, at jeg har etsted at flytte hen. Altså, jeg har ikke noget imod at flytte. Og sålige nu, der har jeg kun, hvad jeg har på værelset at flytte med.Det er jeg så også ved at få raget lidt ud i. Netop fordi jeg så ikkeskal flytte på så meget her. Så alt, hvad der hedder møbler herin-de, det ryger bare ud, hvis det ikke bliver solgt. Det ryger bare pågenbrugen.Når vi ser på det statistisk, kan vi dog ikke se de store tendenser til, atgruppen af socialt udsatte tilflyttere fra byerne flytter oftere end andretilflyttere. Figur 8.12 viser, hvor stor en andel af socialt udsatte tilflytterefra bykommuner, der de efterfølgende år fortsat er bosat i en yder- ellerlandkommune. Som det fremgår, bliver de i lidt mindre grad boende iyderkommuner end i landkommuner. Sammenligner vi disse mønstremed mønstrene for samtlige tilflyttere, ser vi ikke markante forskelle. Detkan dog være, fordi vi i statistikken ikke registrerer flytninger inden forkommunegrænser og ej heller mellem landkommuner eller mellem yder-kommuner. Det vil sige, at de socialt udsatte tilflyttere kan flytte mellemyderkommuner eller inden for kommunegrænser, uden at det vil kommefrem i dette dataudtræk

Antallet af socialt udsatte, her defineret som personer på kontanthjælpeller førtidspension, tilflyttere fra bykommuner både til land- og yder-kommuner steg i starten af undersøgelsesperioden og faldt derefter fra2005 og frem til 2009, hvorefter antallet igen steg. Også andelen af soci-alt udsatte blandt tilflyttere fra bykommuner til både land- og yderkom-muner følger de samme tendenser, men den begyndte dog at stige allere-de i 2008 for yderkommunernes vedkommende. I bykommunerne harder været en tilsvarende udvikling i antallet af borgere, der er socialt ud-satte. Relateres udviklingen i antallet af socialt udsatte, der flytter fra by-kommunerne til land- og yderkommuner, tyder det på, at udviklingen iantallet af socialt udsatte borgere i bykommunerne kan forklare udviklin-gen i antallet af socialt udsatte tilflyttere fra bykommuner til land- ogyderkommuner.Der er visse regionale forskelle i tilflytningen af socialt udsattefra bykommuner. Således har både land- og yderkommuner i Region

Sjælland en større andel af udsatte blandt deres tilflyttere fra byer, end viser i de andre regioner. Dette kan dels skyldes nærheden til Københavnog dels det private udlejningsmarked. Således er der en større andel af desocialt udsatte tilflyttere til land- og særligt yderkommuner i Region Sjæl-land, der flytter i privat udlejning.Muligheder på det private udlejningsmarked udpeges netop somen årsag til de udsatte gruppers tilflytning til Lolland Kommune, både afde interviewede tilflyttere selv og af sagsbehandlere i Lolland Kommune.Her drejer det sig dels om mulighederne for at få adgang til en boliguden af skulle betale indskud og forudbetalt leje. Dels drejer det sig ommuligheden for at få adgang til en relativt billig landejendom eller lignen-de, hvor der er have og plads til dyr.Nærhed til netværk og familie er en anden årsag til, at udsattegrupper flytter til yderkommuner. Både blandt de interviewede tilflyttereog gennem interview med sagsbehandlere i Lolland Kommune træderdette motiv frem. Således er flere af tilflytterne selv opvokset i egnen, ogsøger dermed tilbage til netværk og familie.På baggrund af interview kan vi konstatere, at det tyder på, at tilflyt-tere på kontanthjælp og førtidspension til Lolland Kommune ofte harmange, sammensatte problemstillinger. Således er det en gruppe, der oftehar gæld til kommuner og/eller til almene boligselskaber. Det betyder, atde ikke kan få et lån fra kommunen til et indskud i en bolig, ligesom de inogle tilfælde er afskåret fra muligheden for at få en almen lejebolig. Deter en årsag til, at de søger over i det private udlejningsmarked. Derud-over er det en gruppe, hvor der kan være tale om komplekse problema-tikker i form af misbrugsproblemer samt psykiske og fysiske problemer.Derfor kan en bolig på landet i ro og væk fra bymiljøet for nogle væretiltrækkende.Både i interview med tilflyttere og med sagsbehandlere fremstårgruppen af udsatte tilflyttere som mobile og som personer, der ofte flyt-ter. Når vi ser på statistikken er der ikke markante forskelle på de udsattetilflyttere og samtlige tilflyttere i forhold til, hvor længe de bliver boendei en land- eller yderkommuner. Det kan dog være, fordi vi i statistikkenikke registrerer flytninger inden for kommunegrænser og ej heller mellemlandkommuner eller mellem yderkommuner.Når vi sammenligner de socialt udsatte gruppers flyttemønstremed de højtuddannedes flyttemønstre viser der sig nogle forskelle. Enmarkant forskel er, at andelen af tilflyttere, som er socialt udsatte falder i

perioder med højkonjunktur og stiger i vækstperioder, mens det modsat-te gør sig gældende for højtuddannede personer. Når vi ser på forskellemellem gruppen af tilflyttere til henholdsvis land- og bykommuner,fremgår det, at andelen af socialt udsatte blandt tilflyttere til yderkom-muner er højere end blandt tilflyttere til landkommuner. Omvendt erandelen af højtuddannede tilflyttere til landkommuner højere end blandttilflyttere til yderkommuner. Også i forhold til flyttemotiverne kan viidentificere nogle forskelle. Således har jobmuligheder ikke en afgørendebetydning for de socialt udsatte gruppers flytninger til yderområder, hvil-ket de har for de højtuddannede tilflyttere. Motiver, der vedrører netværkog tilknytning til tilflytningsområdet, samt ønsker om at komme ud afbyen, tættere på naturen og ud i et mindre lokalsamfund, kan findes bådeblandt de højtuddannede og de socialt udsatte tilflyttere. Blandt de socialtudsatte tilflyttere til yderområder er der dog et langt større fokus på etbegrænset råderum og manglende valgmuligheder i forhold til bosætnin-gen. Dermed illustrerer denne undersøgelse relevansen af at undersøgeflytninger og flyttemotiver blandt forskellige grupper i befolkningen (Bij-ker m.fl., 2012; Bijker & Haartsen, 2012; Grimsrud, 2011; Halfacree,2008 og 2012; Milbourne, 2007).

BILAGSTABEL B1.1Kommuner efter kommunekategori og region.KommunenavnKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørKommunekategoriBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneRegionRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion Hovedstaden

BILAGSTABEL B1.1 FORTSATKommuner efter kommunekategori og region.KommunenavnHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundGribskovIshøjTårnbyHalsnæsBornholmChristiansøKommunenavnGreveKøgeRoskildeSolrødLejreOdsherredKalundborgGuldborgsundVordingborgHolbækFaxeRingstedSlagelseStevnsSorøNæstvedLollandOdenseKoldingAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgSvendborgNordfynsHaderslevBillundSønderborgEsbjergFanøVejenAabenraaMiddelfartFredericiaVejleLangelandÆrøTønderVardeSkanderborgKommunekategoriBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneYderkommuneYderkommuneKommunekategoriBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneBykommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneYderkommuneBykommuneBykommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneBykommuneRegionRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegion HovedstadenRegionRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion Midtjylland

BILAGSTABEL B1.1 FORTSATKommuner efter kommunekategori og region.KommunenavnÅrhusHerningHolstebroSyddjursRandersIkast-BrandeHedenstedViborgHorsensFavrskovOdderSilkeborgLemvigStruerNorddjursSamsøRingkøbing-SkjernSkiveAalborgBrønderslevFrederikshavnRebildMariagerfjordJammerbugtHjørringMorsøThistedVesthimmerlandsLæsøKommunekategoriBykommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneMellemkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneBykommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneLandkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneYderkommuneRegionRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion Nordjylland

LITTERATURAndersen, H.S. (2010):Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Dan-mark og dens årsager.Center for Bolig og Velfærd.Andersen, H.S. (2011): ”Explanations for Long-Distance Counter-UrbanMigration into Fringe Areas in Denmark”.Population, Space andPlace,nr. 17, 2011, s. 627-641.Andersen, H.T., L. Møller-Jensen & S. Engelstoft (2011): ”The End ofUrbanization? Towards a New Urban Concept or RethinkingUrbanization”.European Planning Studies,19(4), s. 595-611.Andersen, H.T. & S. Engelstoft (2004): ”Fra ’by og land’ til bylandskab”.I: H.S. Andersen & H.T. Andersen (red.)Den mangfoldige by. Op-løsning, oplevelse, opsplitning.Statens Byggeforskningsinstitut. Hørs-holm: SBI 2004:1.Aner, L.G. (under publicering): ”Dwelling Habitus and Urban out-Migration in Denmark”.European Urban and Regional Studies.SageJournals.Aner, L.G. (2013): ”Den grænseløse by. Når Københavnere flytter pålandet”. I: G.L.H. Svendsen (red.):Livsvilkår og udviklingsmulighe-der på landet. Viden, cases og teorier.Odense: Syddansk Universitets-forlag.

Aner, L.G. (2009):Udflytninger fra København. Børnefamiliers udflytninger ogbostedsvalg i et hverdagslivsperspektiv.Ph.d.-afhandling. Institut forGeografi og Geologi, Københavns Universitet.Arbejdernes Erhvervsråd (2014): Jobvækst i Storkøbenhavn.Ugebrevet A4d. 24. februar 2014.Ascher, F. (2002): ”Urban Homogenisation and Diversification in West-ern Europe”. I: R. Hambleton H.V. Savitch & M. Stewart (red.):Globalism and Local Democracy. Challenge and Change in Europe andNorth America.Baisingstoke: Palgrave Macmillan.Bijker R.A., T. Haartsen & D. Strijker (2012): ”Migration to less-popularrural areas in the Netherlands: Exploring the motivations”.Jour-nal of Rural Studies,nr. 28, 2012, s. 490-498.Bijker, R.A. & T. Haartsen (2012): ”More than Counter-urbanisation:Migration to Popular and Less-popular Rural Areas in the Neth-erlands”.Population, Space and Place,18, s. 643-657.Détang-Dessendre, C., V. Piguet & B. Schmitt (2002): ”Life Cycle Varia-bility in the Microeconomic Determinants of Urban-Rural Mi-gration”.Populations,2002(1), bd. 57, s. 31-56.Florida, R.: (2002):The Rise of the Creative Class: And how it’s transformingwork, leisure, community, and everyday life.New York: Perseus Books.Florida, R. (2005):Cities and the Creative Class.London: Routledge.Grimsrud, G.M. (2011): ”How Well Does the ´Counter-UrbanisationStory´Travel to Other Countries? The Case of Norway”.Popula-tion Space and place,17, s. 642-655.Hansen, H.K. & T. Niedomysl (2009): ”Migrations of the Creative Class:Evidence from Sweden”.Journal of Economic Geography,9(2), s.191-206.Hansen, H.K. & L. Winther (2012):The Urban Turn. Cities, Talent andKnowledge in Denmark.Aarhus: Aarhus University Press.Halfacree, K. (2012): ”Heterolocal Identities? Counter-Urbanisation,Second Homes, Rural Consumption in the era of Mobilities”.Population, Space and Place,18, s. 209-224.Halfacree, K. (2008): ”To Revitalise Counterurbanisation Research?Recognising an International and Fuller Picture”.Population,Space and Place,14, s. 479-495.Lundholm, E., J. Garvill, G. Malmberg & K. Westin (2004): ”Forced orFree Movers? The Motives, Voluntariness and Selevtivity of In-

terregional Migration in the Nordic Countries”.Population, Spaceand Place,nr. 10, 2004, s. 59-72.Mazanti, B. (2007): ”Choosing Residence, Community and Neighbours –Theorizing Families’ Motives for Moving”.Geografiske Annaler,89B(1), s. 53-68.Milbourne, P.(2007): ”Re-populating rural studies. Migrations, move-ments and mobilities”.Journal of Rural Studies,nr. 23, 2007, s.381-386.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013):Regional- og landdi-striktspolitisk Redegørelse 2013.Regeringens redegørelse til Folke-tinget.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012):Regional- og landdi-striktspolitisk Redegørelse 2012.Regeringens redegørelse til Folke-tinget.Mitchell, C.J.A. (2004): ”Making Sense of Counterurbanization”.Journalof Rural Studies,nr. 20 2004, s. 15-34.Mitchell, C., T. Bunting & M. Piccioni (2004): ”Visual artists: counter-urbanites in the Canadian Countryside?”The Canadian Geogra-pher/Le Géographe canadien,48(2) (2004) 152-167.Ní Laoire, C. (2007): ”The ’Green Green Grass of Home’? Return mi-gration to rural Ireland”.Journal of Rural Studies,nr. 23, 2007, s.332-344.Niedomysl, T. & J. Amcoff (2011): ”Why Return Migrants Return: Sur-vey Evidence on Motives for Internal Return Migration in Swe-den”.Population, Space and Place,17, s. 656-673.Niedomysl, T. & H. K. Hansen (2010): ”What matters more for the deci-sion to migrate: jobs versus amenities”.Environment and PlanningA,42, s. 1636-1649.Nielsen, T.A.S. & H. H. Hovgesen (2005): ”Urban Fields in the Making:New Evidence from a Danish Context”.Tijdschrift voor Economi-sche en Sociale Geografie,96(5) 2005.Nørgaard, H., J.O. Jensen, C. Simon & H.S. Andersen (2010):Tilflyttere tilyderområder: forandring, integration og strategier.Aalborg: Statens By-ggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.Nørgaard, H. (2011): ”Futures of Rural and Peripheral Areas – Challeng-es, Strategies and Policies”.Danish Journal of Geoinformatics andLand Management,46(1) 2011, s. 81-95.

Rivera, M.J. (2007): ”Migration to Rural Navarre: Questioning the Expe-rience of Counterurbanisation”.Tijdschrift voor Economische en Soci-ale Geografie,98(1), 2007, s. 32-41.Schroll, S. & V. Søgaard (2011):Knækker Danmark – eller knager det bare?Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet: Esbjerg.Sieverts, T. (2003):Cities without cities: Between Place and World, Space andTime, Town and Country.London: Spon Press.Villa, M. (2000): ”Rural Life Courses in Norway: Living Within the Ru-ral-Urban Complementarity”.The History of the Family. An Interna-tional Quarterly,5(4), s. 473-490.Ærø, T. (2006): ”Residential choice from a lifestyles perspective”.Housing,Theory and Society,23(2), s.109-130.Ærø, T. (2002):Boligpræferencer, boligvalg og livsstil.Phd.-afhandling. Hørs-holm: Statens Byggeforskningsinstitut.Ærø, T., V. Suenson & H.S. Andersen (2005):Bosætning i yderområder.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2013SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.13:01Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A.K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.

Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Volunteers in the Danish Home Guard2011.120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-176-9.Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen tiluddannelse og beskæftigelse'.98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg: Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.

Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:Sociale tilbudtil mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:Hjemløse borge-res sygdom og brug af sundhedsydelser.206 sider. ISBN: 978-87-7119-203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.Larsen, L.B. & S. Bengtsson:Talblindhed. En forskningsoversigt.175sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-de.978-87-7119-207-0.Netpublikation.Bille, R., M.R. Larsen, J. Høgelund & H. Holt:Falcks partner-skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-arbejde.234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Effektmåling af Forebyggelsesfondensprojekter.96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.Björnberg, U. & M.H. Ottosen (red.): Challenges for FutureFamily Policies in the Nordic Countries. 260 sider. ISBN: 978-

87-7119-212-4. e-ISBN: 978-87-7119- 213-1. Vejledende pris:250,00 kr.Christoffersen, M.N. & A. Højen-Sørensen:Børnehavens normerin-ger. En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder.116 sider. e-ISBN:978-87-7119-214-8. Netpublikation.Holt, H., V. Jakobsen & S. Jensen:Virksomheders sociale engagement.Årbog 2013.170 sider. ISBN: 978-87-7119-216-2. e-ISBN: 978-87-7119-217-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Aner, L.G., A. Høst, W. Alim, A. Amilon, I.K. Nielsen & C.L.Rasmussen:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering afLandsbyggefondens 2006-2010 pulje.220 sider. ISBN: 978-87-7119-218-6. e-ISBN: 978-87-7119-219-3. Vejledende pris: 220,00 kr.Bengtsson, S. & S. G. Knudsen:Integration af behandling og socialindsats over for personer med sindslidelse. Evaluering af seks forsøg.124sider. ISBN: 978-87-7119-220-9. e-ISBN: 978-87-7119-221-6.Vejledende pris: 120,00 kr.Bach, H. B. & M. R. Larsen:Dagpengemodtageres situation omkringdagpengeophør.135 sider. e-ISBN: 978-87-7119-223-0. Netpublika-tion.Aner, L. G. & H. K. Hansen:Flytninger fra byer til land- og yderom-råder. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommunertil land- og yderkommuner – Mønstre og motiver.169 sider. e-ISBN:978-87-7119-226-1. Netpublikation.

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND-OG YDEROMRÅDERHØJTUDDANNEDE OG SOCIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNERTIL LAND- OG YDERKOMMUNER – MØNSTRE OG MOTIVERDenne rapport undersøger flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner gennem en periode, som har væretpræget af højkonjunktur og siden af økonomiske krise. Rapporten har særligt fokus på højtuddannede personer og påsocialt udsatte personer, som i undersøgelsen er defineret som personer på kontanthjælp eller førtidspension.Rapporten bygger på dels på registerdata om danskere mellem 17 og 64 år i perioden 2002 til 2010 – og dels på enrække kvalitative interviews med højtuddannede og socialt udsatte tilflyttere til land- og yderkommuner, samt medkommunale nøglepersoner. Rapporten undersøger således både tendenser og mønstre i flytningerne og årsager tilflytningerne.Rapportens resultater tyder på, at land- og i særlig grad yderkommuner er udfordrede, både i forhold til at tiltrække denhøjtuddannede arbejdskraft og i forhold til en relativt stor tilflytning af personer på offentlig forsørgelse.Undersøgelsen er finansieret af Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.