Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 141
Offentligt
Indlæg til mødet med udvalget for landdistrikter og øer den 23-4-2014 på LæsøDet store spørgsmål er: ”Hvad vil udviklingen bringe? Udviklingen er som et vandløb, derglider forbi, mens vi står og undres? Eller prøver vi at lede vandet derhen, hvor vi kan få gavnaf det inden det vender tilbage til havet?I 2009 lavede vi i Læsø Kommune en lille undersøgelse af pengestrømmen fra staten til Læsøog omvendt! Læsøboerne betalte ca. 100 mill kr. i skatter og afgifter. Når alle tilskud vartrukket fra, var der ca. 30 millioner kr. tilbage, som læsøboerne bidrog med til det danskesamfund. Her er ikke medregnet den valutabesparelse, der opstår når rigtigt mange danskereholder ferie på Læsø i stedet for i udlandet, og heller ikke den valutaindtægt vore mangeudenlandske gæster bidrager med. Derudover bidrager vi med de fleste af vore unge efteropvækst og skolegang. Det vil sige: ”Vi er ikke en belastning - vi er en resurse!” En resursesom samfundet kan vælge at værne om eller at bruge op. Hvis interessen for os begrænser sigtil hvad vi koster, så bliver det svært for os fremover at bidrage til den fælles velfærd.Vi har fundet et område hvor en fælles indsats mellem staten og Læsø Kommune vil kunnegavne det danske samfund og som følge deraf også samfundet her på Læsø. Her på Læsø har virigtigt mange forskellige landskabstyper, som er et resultat af læsøboernes gøren og laden opgennem tiden. Fordi landskabstyperne kun er blevet opfattet som natur, og som følge deraf erblevet kaldt naturtyper, er der siden 1950erne indført en lang række naturbeskyttelsesforanstaltninger, her nævnt i tilfældig rækkefølge: fredninger, planloven, paragraf 3 områder,by og landzoneloven, naturbeskyttelsesloven, miljøloven, habitatdirektiver, fuglebeskyttelsesområder, strandbeskyttelses linjer, vandplaner, natura 2000 områder og meget meget mere.Alt sammen for at beskytte landskabet mod den menneskelige aktivitet, der er årsagen til atlandskabet ser ud som det gør. Der er faktisk kun én meget truet art, der ikke indgår i denstore trang til beskyttelse - det er læsøboerne. For læsøboernes vedkommende er faren forudryddelse steget gennem hele perioden.Alle de mange gode hensigter og den begrænsede indsigt har op gennem tiden udviklet sig tilen helt ny naturtype ”Regel Junglen”. Den er en invasiv og meget aggressiv naturtype, derlægger lag på lag, hen over det samme arme landskab, administreret af en lang rækkemyndigheder, der ikke har haft nogen tradition for og incitament til at samarbejde om enhelhedsløsning. Vi vil gerne være stedet, hvor man udvikler og afprøver en ny type plejeplan,der også retter sig mod ”Regel Junglen”, så den ikke laver mere skade end den allerede hargjort. Den har bredt sig så længe, at det er på tide, vi finder macheterne frem og tynder såmeget ud i ”junglen”, at det landskab, vi ønskede at beholde dukker frem igen. Tænk hvis detkunne lykkes at få en dynamisk, helhedsorienteret og sammenhængende forvaltning af detlandskab vi omgiver os med. Det vil vi meget gerne medvirke til. 71% af Læsøs landskaber erekstraordinært beskyttet, meget af det op til mange gange og stort set alle kendte regler eranvendt! Derfor mener vi, at Læsø er det mest oplagte sted at udvikle landskabsforvaltning påen ny måde.De voldsomt beskyttede strandenge langs Læsøs kyster, der tidligere havde et langt rigerefugleliv, er ved at gro til. Derfor har vi allerede et stort ”Life” projekt i gang.. Projektet går kortfortalt ud på at genetablere den driftsform, der har skabt og opretholdt landskabstypen opigennem århundrede. En driftsform enkelte læsøboere stædigt har fastholdt, så vi heldigvis
stadigt har enkelte brudstykker tilbage, men meget store dele af arealerne har længe væretunder tilgroning, på grund af den ændrede driftsform, som de mange beskyttelsesforanstaltninger har medført. Hvis den måde vi forvalter landskabet på skal ændres fra enineffektiv belastning til at være en aktiv resurse, skal der en målrettet indsats til. Det betyderat vi skal se på både muligheder og barrierer. Siden bondestenalderens begyndelse har vimennesker påvirket landskabet direkte, vi er som følge deraf ikke en modsætning til naturen,men en del af den.Ud fra den kendsgerning bør vi oprette et landskabsplejeakademi og en forvaltningsenhed påLæsø, med det formål at udvikle regler og metoder til en helhedsorienteretlandskabsforvaltning. Hvis det skal lykkes, er det ikke kun det administrative system der skalændres, vi politikere har også behov for at skifte stil.Det nytter ikke, at vi sidder nede i maskinrummet sammen med maskinfolkene og ikke aner,hvor vi sejler hen, og hvor udsynet begrænser sig til den indvendige side af maskinrummet.De, der har valgt os, kan med rette forvente, at vi befinder os på broen, sætter kursen og vedhvor vi skal hen. Det er også vores ansvar at forlange af mandskabet i maskinrummet, at detrimmer maskinen, så vi med passende fart følger den kurs, vi har sat.De erfaringer der vil kunne høstes på Læsø, ved at udvikle en effektiv plejeplan, der ogsåomfatter pleje af ”regel junglen”, vil senere kunne bruges i landskabsforvaltningen over helelandet med stort udbytte især for ”naturen”, men også for statskassen.Olav Juul Gaarn Larsen.