ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 130: Rapporten: "Danmark i fremtiden - Demografi, kommuner, erhverv og geografi, udarbejdet af Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse ............................................................................................................................... 2Befolkningsudviklingen, erhvervsudviklingen og reguleringen i danske kommuner frem mod 2030. ......... 4Regulering af bosætning og konsekvens for bosætningsmønstre i Danmark............................................. 7Regulering – hvordan gør man det? .............................................................................................................. 8Fortidens modeller og logik ........................................................................................................................... 9Hvad er scenarier? ............................................................................................................................... 10Den sikre fremtid: Danmark i 2030 ....................................................................................................... 11Erhverv......................................................................................................................................................... 11Alder og arbejde .......................................................................................................................................... 12Befolkningens bosætning og placering ....................................................................................................... 13Befolkningens bevægelser efter alder, køn og bysamfund frem til 2030 ................................................... 14Køn og bysamfund ....................................................................................................................................... 15Scenarie 1: De to Metropoler i 2030...................................................................................................... 16Tidsånden .................................................................................................................................................... 16Boligmarked og bosætning .......................................................................................................................... 16Planlovgivningen.......................................................................................................................................... 18Regulering af bosætningen.......................................................................................................................... 18Centralisering/decentralisering ................................................................................................................... 18Långivning efter finanskrisen i geografisk afgrænsede områder ................................................................ 19Infrastruktur og erhverv .............................................................................................................................. 20Børn og familiepolitik .................................................................................................................................. 20Planlovgivningen som driver for bosætning ................................................................................................ 21Scenarie 2: De globale landsbyers land anno 2030................................................................................. 22Tidsånden .................................................................................................................................................... 22Boligmarked og bosætning .......................................................................................................................... 22Planlovgivningen.......................................................................................................................................... 23Regulering af bosætningen.......................................................................................................................... 23Centralisering/decentralisering ................................................................................................................... 25Infrastruktur og erhverv .............................................................................................................................. 26Børn og familiepolitik .................................................................................................................................. 27Indvandring, EU og arbejdskraft .................................................................................................................. 27

Regional udvikling – to tilgange og forskellige traditioner i lande. ............................................................. 28Den norske case........................................................................................................................................... 28Scenarie 3: Mange Minipoler og to store centre anno 2030 ................................................................... 29Tidsånden .................................................................................................................................................... 29Boligmarked og bosætning .......................................................................................................................... 30Planlovgivningen.......................................................................................................................................... 30Regulering af bosætningen.......................................................................................................................... 32Centralisering/decentralisering ................................................................................................................... 32Infrastruktur og erhverv .............................................................................................................................. 33Børn og familiepolitik .................................................................................................................................. 34Indvandring, EU og arbejdskraft .................................................................................................................. 35Frankrig som case ........................................................................................................................................ 36Litteraturliste: ...................................................................................................................................... 37

Hvordan ser Danmark ud i 2030? Der er mange muligheder for at påvirke udviklingen i en fremtid, der liggerpå godt 15 års afstand fra i dag.Men meget ofte kommer diskussionen til at handle om befolkningens bevægelser hen mod de store byerog en mulig affolkning af landområder og de mindre byer i Danmark. Dette billede kombineres med et synpå erhverv og beskæftigelse, der går på samme melodi. Det er de innovative erhverv, de højtuddannede ogde meget avancerede virksomheder, der lever af at sælge viden, som vi skal leve af i fremtiden. De er i den-ne type fremskrivning placeret i de store byer og især omkring de store universitetsbyer.Når vi tegner disse billeder til indledning er det fordi, de begge udtrykker en meget forsimplet analyse affremtiden og samtidig stort set accepteres af mange medier og politikere uden yderligere kommentarerend en beklagelse og konstatering af, at det nu engang er tingenes tilstand. Det er det ikke nødvendigvis.Danmark er en lille, åben økonomi, der på en lang række områder er afhængig af udlandet og den globali-serede verden. Vores samlede import og eksport har i mere end 50 år været større end BNP, så der flyttesflere værdier i form af varer og tjenester over vore grænser end der samlet skabes i landet i løbet af et år.Det betyder, at vi som land er yderst afhængig af de globale strømme. I den forbindelse er det af betydning,hvordan globaliseringen er i færd med at træde ind i anden fase – globalisering af service og vidensfrem-bringelse - samtidig med at industriproduktionens lokalisering er begyndt at ændre sig globalt gennemreshoring – hjemtagning af industriarbejdspladser til OECD lande fra især fjernøstlige produktionslande somKina mv.1På erhvervssiden lever vi i Danmark, når vi ser på hvilke erhverv, der tjener penge hjem til landet og skaberet overskud på betalingsbalancen med udlandet, af industri, landbrug og skibsfart og servicering af indu-strianlæg i form af miner, vindmøller, cementfabrikker mv., samt af detailhandel i udlandet især i form afNetto, Jysk og Bestseller og andre store detailkæder. Viden fylder meget lidt som ren eksportvare, men allevirksomheder er baseret på viden og nogle i meget stort omfang, men det er ikke kun dansk frembragt vi-den. Vi er et landbrugs-, industri-, transport- og handelsland langt mere end et videnssamfund, når vi ser påbalancen i forhold til udlandet, og dermed ser på Danmark som en integreret del af en åben, globaliseretøkonomi præget af konkurrence og udveksling af varer og services.2

Befolkningens vandring er ikke entydig. Vi er flyttet fra land til by gennem mange år, men bevægelsen harikke været entydig på anden vis, end at landdistrikterne er blevet affolket på grund af automatiseringen aflandbrugets produktion. Som eksempel steg antallet af beboere i landdistrikterne fra 1997 til 2003 med 8 %fra 490.000 til 523.000. Der findes perioder, hvor tendenserne går den anden vej. Vi er også flyttet fra demindre byer til større byer, men igen er bevægelsen ikke entydig. Afvigelser ses for eksempel i KøbenhavnsKommune, der i 1950 havde 768.000 indbyggere mod blot 560.000 i dag: Faldet fra 1950 varede i mange årog indbyggerantallet nåede ned på 467.000 i 1994. Så Københavns Kommune mistede 300.000 indbyggerefør det gik frem igen. Først efter 1994 begynder indbyggertallet igen at stige. Den fraflytning, som Køben-havns Kommune og det indre af en lang række større byer oplevede med parcelhusbølgen, var langt krafti-gere end den nuværende tilstrømning til København og Aarhus er tilsammen.3På erhvervssiden glemmer vi også ofte, at de fleste mennesker i arbejde i Danmark er ufaglærte eller fag-lærte. De udgør tilsammen 1,75 mio. af samtlige i arbejde i Danmark ved udgangen af 2012 – eller knap 2/3af alle de 2,67 mio. i arbejde på daværende tidspunkt. Akademikerne udgjorde blot 10 % af alle i arbejdeeller 260.000. Ofte forveksles koncentrationen af akademisk arbejdskraft i de største byer med den faktiskeudvikling i landet i debatten om Danmarks fremtidige udvikling.4Har vi for få akademikere i fremtiden eller er 10 % nok? Hvad gør vi ved den begyndende mangel på faglær-te? Vi må konstatere, at den fremtidige udvikling kan gå i flere retninger og ikke er klart synlig som en ligelandevej i solskin. Med andre ord er der langt større usikkerhed og langt flere mulige udfald med hensyn tilbefolkningsudviklingen og erhvervsudviklingen frem mod 2030, end hvis vi blot tager temperaturen på denalmindelige debat i Danmark i løbet af de seneste 10 år.Denne rapport angriber disse problemstillinger. Vi ser først på de områder, hvor vi er på nogenlunde sikkergrund i forhold til fremtiden 15 år frem. Hvad ved vi om befolkningens sammensætning, hvad ved vi omerhverv, og hvad kan vi med stor sikkerhed slutte om landets demografiske udseende 15 år fra i dag. Nogleaf disse tendenser er relativt lette at afdække. Vi kender udviklingen på en række områder og kan medmening fremskrive dem.Dernæst ser vi på de mere usikre forhold. Hvordan udvikler reguleringen af samfundet sig – det åbne land,landbrug, boliglovgivningen, sommerhuse mv. Hvad er den politiske usikkerhed? Hvordan udvikler tidsån-den, værdier, bosætning og familieformer sig? Hvad betyder de økonomiske konjunkturer for flyttemøn-stre? Er der cases fra udlandet, der fortæller en anderledes historie, end det vi forventer i Danmark, hvorman eksempelvis i Norge sikrer bosætning geografisk via tilskud og gældseftergivelse og har en anden be-

Regulering af bosætning og konsekvens for bosætningsmønstre i Danmark.Beslutninger, love og reguleringer påvirker et samfund på mange forskellige måder. De har ofte to formerfor konsekvenser, de tilsigtede og de utilsigtede. Mange tilsigtede regler og love har andre konsekvenserend det umiddelbart var planlagt. En lang række af beslutninger gennem de senere år har haft konsekven-ser for andre forhold i samfundet, end de var tiltænkt. Udbygningen af motorvejsnettet, der på mange må-der har gjort Danmark mindre, har samtidig fået de yderligt liggende områder af landet til være længerevæk end tidligere. Da det var en dagsrejse at køre fra Aalborg til København lå Bornholm i samme afstandfra København som Aalborg. I dag er Bornholm længere væk, da Aalborg er kommet tættere på. Landbrugs-reguleringen blev indført for at undgå forurening af vandløb og vandmiljøet. Konsekvensen af regulerings-metode blev, at korndyrkningen i Danmark blev hæmmet5Rationalet bag planloven og den fysiske planlægning, som historisk daterer sig tilbage fra 1950erne med deførste regler for beskyttelse af skov og kyst i landområder, har været at beskytte det åbne land og land-brugserhvervet og sikre, at bosætning primært sker i byer og byområder af en vis størrelse. Sidstnævnte forat beskytte landbrug (fiskeri) og natur og sikre, at det offentlige nemt kunne etablere infrastruktur i form afkloakering, forsyning og veje til de nye kvarterer i byerne.Zonelovgivningen fra 1970erne med land, by, og sommerhuszone skulle på samme måde sikre, at bygge-formålene blev gennemført i afgrænsede områder, og med planpligt som betyder, at man kun kan overførefra den ene zone til den anden med en særlig tilladelse hertil. Disse forholdsmæssigt restriktive krav til bo-sætning i landzone er blevet lempet med tilladelser til erhverv i eksisterende landbrugsbygninger, og land-brugsparceller m.v. Det er dog stadigvæk ret svært at bosætte sig frit i landzone.Zonelovgivningen, landdækkende kortlægning af natur og landskabsinteresser i 2002 samt den senere regi-onplanlægning lavede et system, som gjorde det svært at argumentere for tilladelser til spredt bebyggelseudenfor de angivne byzoner.6Med andre ord har den måde, vi i Danmark de sidste mange årtier har regule-ret bosætning og tilladelser til bosætning på, tilgodeset bosætning i byer og i høj grad hæmmet yderligerebosætninger i landzone.Man kan fremføre lignende argumenter i forbindelse med reguleringen af kystzonerne. Der er gode mulig-heder for at bygge ved og ud i vandet i København, Aarhus og Aalborg, hvorimod meget store strandområ-der i resten af landet er beskyttet mod bebyggelse. Det påvirker naturligvis turismen, der vokser i storbyer-ne og falder i de traditionelle sommerhusområder. Det samme gælder for centraliseringen af sygehuse,uddannelser og en række andre områder. Formålet har været at opnå bedre kvalitet og mere effektiv drift,men konsekvenserne er også blevet, at befolkningen flytter derhen, hvor off. service et bedst og tættest på.

Det er ikke lige meget for et erhverv eller et samfund som helhed, hvordan man vælger at regulere. Derforhar forskere gennem årene over hele verden interesseret sig for reguleringsteori. Hvordan kan man bedstmuligt regulere den menneskelige adfærd, så man opnår det bedste resultat i forhold til det ønskede mål,og så det medfører færrest mulige gener og omkostninger for de regulerede erhverv og for samfundet somhelhed?Inden for reguleringsteorien har forskerne fundet ud af, at den valgte regulering i høj grad afhænger af for-delingen af omkostninger og goder ved reguleringen. Trafikregulering er et godt eksempel. Trafikreglerkommer alle til gode, da det bliver langt lettere og sikrere at bevæge sig i trafikken end ved almindeligtanarki. Omkostninger i form af regeloverholdelse og begrænsning af egen frihed til at gøre, som man vil,rammer også alle – i hvert fald er det meningen, at alle skal overholde færdselsreglerne.7Miljøregulering adskiller sig fra denne situation, da fordelene ved regulering er spredte og så at sige til-kommer alle i form af renere omgivelser – luft, vand, jord, natur mv. Omkostningerne ved regulering er idenne situation koncentrerede og rammer nogle udvalgte grupper i samfundet – som for eksempel produ-cerende virksomheder, kraftværker, kemifabrikker, transportselskaber med mange lastbiler og busser, skov-ejere samt landbruget og andre aktører, der tidligere bidrog til forurening af omgivelserne.Rationalet bag reguleringen af dansk landbrug og produktionen i det åbne land kommer hovedsagligt frarationalet bag miljøreguleringen. Den første egentlige miljøbeskyttelseslov bliver vedtaget i 1973, men denførste naturfredningslov er helt tilbage fra 1917. Miljøbeskyttelsesloven bliver til med det formål at be-grænse forureningen og fører til en lang række tiltag for at begrænse forurening i luften, vandet og på jor-den. I begyndelsen af 1980’erne kommer der fokus på vandløb gennem den nye vandløbslov fra 1982, ogmed NPO-redegørelsen fra 1984 og okkerloven fra samme år og NPO-handlingsplanen fra 1985 er der foralvor sat gang i reguleringen af dyrkningen og anvendelsen af landbrugets arealer.Der bliver derfor tale om, at omkostningerne ved reguleringer skal bæres af en begrænset gruppe af virk-somheder og mennesker i samfundet, mens goderne eller gevinsterne ved reguleringer tilkommer alle overen bred kam. Men dog med den tilføjelse, når det gælder natur og naturoplevelser, at det alligevel ofte eren begrænset skare, der i praksis benytter sig af disse goder. Denne forskel fører til en række karakteristikaved reguleringen, som også kendetegner regulering af landbruget i Danmark.Planlovgivningen er på samme måde en regulering, som skal forhindre anarkistisk byggeri på tilfældige area-ler i Danmark. Fordelene er generelle for hele samfundet, men deres værdi for den enkelte er svære at op-7

gøre. Til gengæld er der foreninger og interessegrupper, der ser deres interesser varetaget gennem loven.Omkostninger og ulemper rammer ikke et bestemt erhverv, men omkostningerne er blandt andet, at mansom dansker ikke kan bosætte sig frit i landet, men i langt de fleste tilfælde nemmest og hurtigt kan bosættesig i byer og byområder. Disse begrænsninger rammer de dele af landet, hvor der er meget landzone.Reguleringen via planloven har ikke som miljøreguleringen ikke ramt et erhverv specielt hårdt, men derimodganske stabilt og roligt sørget for at flere og flere danskere bor i og flytter til byområder.Den fysiske planlægning i Danmark har favoriseret fremgang i byer (byzoner) og tilbagegang i landområder.(Landzone). Regulering af andre områder som landbrug mv har haft lignende konsekvenser uden at det harværet tilsigtet i reguleringspolitikken.Hvis det er det, man politisk ønsker, er det et helt legalt valg og prioritering, men mange ser på den fysiskeplanlægning som et neutralt redskab i skabelsen af nutidens og fremtidens bosætningslandkort fordelt påland og by. Der er det ikke. Det indeholder en klar prioritering af byområder og de store byer.FORTIDENS MODELLER OG LOGIK

Når der er et pres om hurtig handling og politiske tiltag i en fart, vil disse tiltag blive frembragt ud fra deforhåndenværende søms princip. Man genbruger forslag og metoder fra tidligere. Det vil være en måde atlovgive og regulere på, som allerede er kendt i forvejen, og som indeholder elementer af gentagelse i for-hold til bestående lovgivning på samme og lignende områder.8Tidspres og mediepres for handling er denmoderne politiske virkelighed hver dag. Talrige undersøgelser viser, at når man først har lagt bestemte regu-leringsskinner ned over et område og en politik, så er det meget svært at ændre fundamentalt på regulerin-gen, også selv om den slet ikke giver mening længere9. Lovgivning, administration og organisationer er byg-get op efter den oprindelige reguleringslogik, så en ny måde at regulere på vil give store udfordringer i for-hold til lovgiverne, og i forhold til administrationer og organisationer, som har gavn af reguleringen f.eks. iform af bevillinger, økonomi og arbejdspladser. De fleste gange udvikles der ligeledes en institutionel me-ning med reguleringen. Det vil sige, at relevante aktører i reguleringen udvikler en fælles opfattelse af me-ningen med regulering.Det betyder, at der ofte er mange interesser i samfundet, der vil forsvare en eksisterende regulering, mensdet er sværere at finde fortalere for forandring. Der er betydelige institutionelle interesser bundet til beva-ring af det bestående system. Derfor er det ofte svært at forandre reguleringen af et område, der har væretreguleret i mange år.

Hvad er scenarier?Scenarier beskriver muligheder i fremtiden. Det er billeder af en mulig og sandsynlig fremtid. Det er veje,som vi kan følge i samfundsudviklingen, hvis vi finder dem tiltrækkende. Det er også veje, vi vælger ikke atbetræde.Verden forandres, ændringerne ser ud til at komme hurtigere og hurtigere. Der er ikke er ret meget, som ersikkert, bortset fra at de kommende år vil afsløre eksempler på succeser og fiaskoer, hvor hovedårsagen er,at verden forandrer sig. Det er i den forbindelse, at scenarier kommer ind som en metode til at analyserefremtiden, før den indtræffer. Scenarier er en velafprøvet teknik inden for fremtidsforskning og blev udenfor militære kredse første gang systematisk anvendt af Shell, da selskabet stod over for usikkerhed om ud-viklingen i energiforsyningen, priser og alternative energikilder.Et scenarie er en beskrivelse af en mulig og sandsynlig udvikling. Det er ikke den eneste mulighed og behø-ver ikke være den mest sandsynlige. Et scenaries væsentligste egenskab er, at det skal virke udfordrende påtankegangen i den organisation eller det samfund, hvor det anvendes. Scenarier er nemlig tænkeværktøjer.Ved at opstille flere scenarier for den fremtidige udvikling udspænder vi et rum, inden for hvilket den frem-tidige udvikling vil komme til at foregå – mulighedsrummet. Inden for dette mulighedsrum kan man navige-re og finde det sted, hvor man helst vil have fremtiden til at udspille sig og derefter påvirke udviklingen iden retning. Herved undgås de forsimplede og en-dimensionale vurderinger.Det vil også sige, at der ikke er noget specielt avanceret eller mystisk i scenarieteknikken. Der er snareretale om sund fornuft.Når vi taler om den regionale udvikling i Danmark giver scenarier mulighed for at se de politiske valg, derligger i frem. Valg mellem forskellige, mulige udviklingsretninger. Valgene er på valg i den enkelte kommu-ne, som vil give en forskellig udvikling fremover alt efter de politiske valg, der foretages, og på landsplan,hvor de politiske valg vil sætte retning og indhold på de kommende års strukturelle ændringer af landet.

Den sikre fremtid: Danmark i 2030Danmark er i 2030 et rigere samfund end i dag. I den 15 års periode, der er gået siden afslutningen af fi-nanskrisen, har vi oplevet økonomisk vækst og fremgang, som på mange måder ligner fortidens udvikling iløbet af 1990erne og andre mere stabile perioder i landets historie. Der har ikke været det store økonomi-ske boom, men dog perioder med god vækst og lidt mere stille perioder. BNP og privatforbruget er hverisær vokset med omkring 50 % siden 2014, og det betyder også, at samfundet er forandret på en rækkeområder. Det er ikke længere usædvanligt at have mere end en bolig, og en del mennesker bebor på dennemåde flere områder af landet på en gang.Befolkningen er nået op på ca. 5,9 mio. mennesker, og stigningen er kommet gennem fødsler, forlængetlevealder, som i 2030 er forventet 5 år længere end den var i 2014, samt indvandring. Befolkningen beståraf ca. 5,1 mio. med dansk oprindelse og ca. 800.000 indvandrede og efterkommere fra både vestlige ogikke-vestlige lande, henholdsvis ca. 300.000 og ca. 500.000.Befolkningen er sammensat af ca. 1 mio. mennesker over 70 år (17 % af befolkningen) mod 650.000 men-nesker over 70 år (dengang 11,5%) i 2014. Så hele befolkningstilvæksten og lidt til er foregået i gruppenover 70 år. Børn og unge mennesker op til 30 år er blevet lidt flere og udgør 2 mio. af danskerne og hardermed stadig omtrent den samme andel af befolkningen på knap 35 % som i 2014. Der er altså dobbelt såmange under 30 år som over 70 år i den samlede befolkning. Gruppen fra 30 til 59 år er faldet fra ca. 2,25mio. i 2014 (40 %) til ca. 2,15 mio. i 2030 (36 %) i antal ca. 100.000 færre personer.Faldet er næsten udelukkende i gruppen mellem 40 og 49 år. Det er fortidens synder eller udeladelse, derer årsagen. Det meget lave fødselstal i perioden 1977 til 1987 er hovedårsagen, og det er jo svært at ændrepå senere. Det er årsagen til de få fødsler her i 2013-14 og små fødselsårgange har konsekvenser langt ud ifremtiden. Endelig er der sket en vækst i gruppen mellem 60-69 år med ca. 50.000 flere i gruppen her i2030.ERHVERV

Så selv om befolkningen har ændret sig, lever vi stadig i 2030 hovedsagligt af det arbejde, der udføres af deufaglærte og især faglærte, men også andre spiller en lidt større rolle. Den danske eksport til udlandet erstadig præget at industri (herunder også medicinalindustri), landbrug og skibsfart. Viden er ikke en salgsva-re i stor stil, men mest blot et element i at skabe et produkt eller en serviceydelse, der har interesse i restenaf verden. Men nye nicher er opstået og har da også fået en betydning på eksportsiden.Når sammensætningen af det, vi lever af i forhold til udlandet ikke har ændret sig mere, er det fordi det ernoget af det mest konstante i landes udviklingen gennem tiden. Den kulturelle tradition, de naturlige res-sourcer og de kapitalmæssige opbygninger i bestemte brancher og det kendskab, et land gennem sit ud-dannelses- eller læringssystem opbygger til bestemte brancher og produktionsområder, ændres kun lang-somt over tid. Men der skabes hele tiden nye underkategorier. Vindmøller og vedvarende energi blev op-bygget over en 40 års periode, og har derfor som erhvervsområde stadig betydning her i 2030, selv om defaldende energipriser i nogle år gjorde det til en vanskelig branche at tjene penge i.Indenlands er der naturligvis sket nogle store ændringer i visse erhverv. Detailhandlen har gennemgået enlang og hård fase med strukturudvikling. Det har ført til lukninger af rigtigt mange butikker og ændringer imange hovedgader og shopping-strøg, så vi i dag i 2030 har 35-40 % færre butikker, men til gengæld eteksploderende salg via internettet. Selv dagligvarehandlen har ændret sig. I dag bliver en stor og stigendedel af dagligvarehandlen bragt til folk hjem via distributionssystemer, og kategorien supermarkeder er istore dele af landet blevet til discountbutikker, der dog har et bredere og større sortiment end i 2014. Sam-tidig er de ofte opsamlingssteder for levering af specialvarer fra hele verden. Det er ikke landområderne ogde mindre byer, der har tabt mest i denne udvikling. Det er derimod de mellemstore byer, der i mange til-fælde har mistet store dele af deres shopping-områder. De har tabt til de store byer og til netbutikker ogcross-over butikker med udstillings- og salgslokaler kombineret med netsalg. Dagligvarebutikker bygges ogbevares, hvis underlaget i befolkningen er stort nok. Discountsupermarkederne kræver langt færre kunderend de traditionelle supermarkeder. Derfor er forsyninger i landområderne stadig til stede.Nethandlen betyder, at man i landdistrikterne en nogenlunde ligeså godt betjent som i de mindre byområ-der og næsten som i de mellemstore byer i 2030. Det er de store og største byer, der har vundet detail-handelsmæssigt som de eneste ud over nethandlen, der i dag udgør omkring 40-50 % af den samlede de-tailhandel.ALDER OG ARBEJDE

Denne stabilitet, som i 2014 fremgik af Danmarks Statistiks befolkningsprognose frem til 2030, var en følgeaf befolkningens sammensætning i 2014, hvor mange kunne se frem til at leve længere, og vi flyttede mest ide unge år og blev langt mere stabile fra midt i 30erne og opefter. Det dækkede dog også over den voksen-de befolkning. Næsten hele befolkningstilvæksten i de 15 år gik til Hovedstadsområdet og Østjylland, aller-mest til København by og Århus med omegn. Der blev dog lidt vækst også i Sydjylland og Nordjylland, deroplevede en vækst på omkring 10.000 flere indbyggere hver her frem til 2030 i forhold til 2014.Fyn, Jylland og Sjælland udenfor København er ikke tomme landområder uden beboelse her i 2030. Der ersnarere tale om en mindre omgruppering af befolkningen. Så befolkningen flyttede mod to-tre bycentre ilandet, men bevægelsen er langsom. Der gik medgletser-agtighast som næsten al demografi gør det.

Kvinder i byerne og mænd på landet er en kendt beskrivelse af Dagens Danmark. Det er ikke umiddelbartunder forandring i 2030, da de typiske mandeerhverv i produktionen i landbruget og i forbindelse med off-shore aktiviteter samt for dele af industrien ikke har undergået store forandringer de seneste 15 år. Mendet er et fænomen, der især er knyttet til de unge imellem 20 og 34 år, og generelt er befolkningen køns-mæssigt fordelt nogenlunde lige, når vi tager alle aldersgrupper med også i 2030. Overvægten set på land-dele er mest udbredt i Københavns By, hvor der er 14 % kvinder imellem 20-29 år og kun 12 % mænd i 2030i den officielle opgørelse af befolkningsudviklingen. Det er den samme forskel som i dag. Tilsvarende er derlidt flere mænd end kvinder i kommuner med mindre byer og landdistrikter i 2030.Men Danmark er ikke ved at brække over i en del af landet præget af kvinder og en anden del præget afmænd. Forskellen i de unge år skyldes forskellige uddannelsesmønstre, hvor langt flere kvindedomineredeuddannelser centreres om de store byer i forhold til de mandlige uddannelser, der er lidt mere spredt udover landet. Så ved at flytte typisk kvindeuddannelser ud fra de store byer, kunne vi ændre denne skævhed.Det modsatte skete frem mod 2014 med nedlæggelse og centralisering af seminarier, sygeplejeskoler oglignende typiske kvindeuddannelser. Dertil kommer kvinderne dominans på nutidens universiteter.

Efter den lange kriseperiode omkring finanskrisen, tog det lidt tid, før danskerne igen begyndte at tro påfremgang og økonomisk vækst som en naturlig del af hverdagen. Men da det endelig skete i sidste halvdelaf 10erne, skabte det baggrund for optimisme og fremgang, der var bygget på et sundt økonomisk funda-ment. Tidsånden har gennem årene frem til i dag været præget af optimisme og tro på ny byvækst. Detkommer især fra de mange unge mennesker, som strømmede mod de store uddannelsesbyer i 10’erne ogde mange yngre familier, der faktisk på grund af finanskrisen ikke kunne flytte ud fra de store bycentre, dade fik børn. Det har siden udviklet sig til en rigtig city-dwellers kultur, hvor det for mange mennesker sim-pelthen ikke er muligt at se sig selv bo andre steder i Danmark end i Københavnsområdet eller i den nyestore østjyske millionby. Det, der engang blev kaldt den kreative klasse, er blevet til en lang række af for-skellige undergrupper i dag, der hver især har deres særlige grund til ikke at kunne leve eller ånde andresteder end i byerne. Der er en sand underskov af kreative brancher, der hver især hævder at være de vig-tigste i landets udvikling i fremtiden.BOLIGMARKED OG BOSÆTNING

Bosætningen i Danmark har her i 2030 ført til en opdeling af landet i tre dele. Der er de to store metropo-ler: Hovedstadsområdet og Millionbyen hhv. i og omkring København med store dele af Øst og Nordsjæl-land som en del af byen og den sammenvoksende by med centrum i Århus, som rækker ud på Djursland, optil Randers, ud til Silkeborg-Herning og ned til Horsens. Herning-Ikast-Brande er blevet koblet sammen meddet østjyske område via en god infrastruktur.Den anden del af landet består af de byer, der klarer sig som større byer på trods af den kraftige tilstrøm-ning til de to metropoler. Det er Aalborg, Odense og Esbjerg, der hver især virker som mindre magneter ideres regionale område, og har tiltrukket unge og yngre fra mange af de omgivende mindre og mellemsto-re byer. Det er også trekantsområdet med Vejle, Fredericia og Kolding, der lige akkurat klarer at skabevækst imellem Millionbyen og Odense.Resten af landet inklusive mange mellemstore byer er præget af tilbagegang og stagnation. Nogle områderer på vej mod decideret affolkning, hvilket sætter debatten om ulve i Danmark for mere end 15 år siden irelief. Selvfølgelig skal vi have ulve der, hvor der alligevel ikke bor nogen længere. Andre områder klarer sigmed en vigende og aldrende befolkning. På 15 år forandres en by, men den lukker og slukker bestemt ikke.Den hårdest ramte landsdel er på mange måder Sjælland uden for Københavnsområdet. Der var der frem-gang og befolkningstilvækst i perioden 2000 til 2008, men den lange krise og de faldende boligpriser i Ho-vedstadsområdet betød, at området gik fra vækst til tilbagegang.

Planloven har været en af de vigtigste årsager til den beskrevne udvikling. Planlovgivningen er blevet ud-bygget efter det samme rationale, som var gældende i de første 10-13 år af de nye årtusinde. Formålet harværet at begrænse byernes spredning, sikre arealerne til naturudvikling og skovplantning, sikre kysterne ogstrandene mod bebyggelse og sikre en detailhandelsstruktur, der har styrket bykernerne i de større byer ogisær i de to metropoler. Fortætning af byerne har givet plads til flere mennesker i de store byer, udnyttelseaf gamle industriområder, havnearealer og andre overleveringer fra industrisamfundet har gjort især Kø-benhavn by meget større, og de store naturområder på Amager er efter Ørestadens etablering det næsteområde, der forventes udbygget i Hovedstaden. Der vil blive plads til 300.000 beboere og 60.000 arbejds-pladser i den nye Højby på Amager Fælled og hen over motorvejene. Der er jo natur nok i resten af landet,så det er helt i orden at bruge de gamle inddæmninger til byudvikling.Her i 2030 er tilfredsheden med planlovgivningen gennem de seneste 30-40 år udbredt. Det er lykkedes atbremse anvendelse af jord og natur i Danmark til en lang række erhvervsformål så som intensivt landbrugog produktionsindustri i den gammeldags skala. Vi har fået befolkningen koncentreret i to dele af landet, ogder er rigtigt meget plads ude i den rigtige natur.REGULERING AF BOSÆTNINGEN

Der blev i 2020 gennemført en lovgivning, der planlægningsmæssigt har gjort det muligt for kommunerneat beslutte en nedlukning af landsbyer og beboelsesklynger i områder, hvor de ikke længere er blev ansetsom bæredygtige. Det blev også muligt i mindre omfang at ekspropriere enkelte ejendomme i den forbin-delse. Den normale procedure har været at beslutte en langsigtet lukning af en landsby, så der ikke længeregives byggetilladelser og hele området overgår til landzone. Hvis fraflytningen ikke går hurtig nok, kankommunen på forskellig vis tilskynde det, og endeligt kan man i særlige tilfælde ekspropriere eller tvangs-nedlægge beboelse. Der er også stiftet en statslig fond til fremme af flytningen af især ældre ind til byerne,bl.a. kan der gives særlige tilskud til en ny bolig.Modsat er det blevet lettere at bygge i højden og opnå byfortætning i de større byer gennem ændringer afde overordnede plandirektiver, hvor kommunerne i dagskaludvikle særlige områder med lov til at byggehøjt. Man kan altså ikke generelt holde højden nede i hele kommunen længere. Så de store byer er blevetfortættet og har i dag flere beboere i centrum end for 15 år siden.

set som mere effektive end små. Sammenlægningerne af uddannelsesinstitutioner er fortsat, og det føreroftest til, at alle aktiviteter efter nogle år bliver samlet i den samme store by, nemlig, der hvor ledelsen selvsidder. Så i dag ligger de fleste korte, mellemlange og lange uddannelsessteder i Hovedstadsområder eller iDen Østjyske Millionby. Der er meget lidt tilbage i Vestjylland, og i Sønderjylland og på Fyn er det næstenkun i Esbjerg og Odense, vi finder videregående uddannelser. De tidligere forsøg på spredning til Sønder-borg, Åbenrå og Svendborg er ændret til yderligere centralisering, da de unge blev væk fra uddannelserne.De faglige uddannelser ligger stadig mere spredt i landet, men den stigende fokusering på at sikre mulighe-der får at gå videre efter en faglig uddannelse med en overbygning, trækker i retning af centralisering ogsåpå dette område. Det er jo alligevel i de største byer, de unge vil bo, så hvorfor ikke flytte uddannelsernehertil?Staten har alle sine styrelser og ministeriet liggende i Køben-havn – hvor ellers? Al tale om udflytning er forstummet, og kunMillionbyen i Østjylland sikrer sig ind imellem en luns af statsli-ge midler til organisationer, der ikke rigtig kan trives i Køben-havn. Men al snak om at flytte landbohøjskolen til et landbrugs-område eller skabe et teknologisk universitet nær på produkti-onsvirksomhederne er slut. Vi skal satse på København, ellerstaber vi i byernes internationale konkurrence lyder der fra Re-geringen og i indstillingerne fra embedsværket på Slotsholmen.Kommunerne har også selv centraliseret. I Hovedstadsområdetuden den store effekt, da dette område stadig er præget afmange små kommuner, men ellers med stor effekt. I de gamlelandkommuner har vi efterhånden set, hvilken by, der er vinde-re. Ringkøbing har samlet alt omkring sig, og Skjern har tabt.Hobro har vundet over Mariager i Mariager Fjord Kommune, ogSlagelse en den eneste virkelige by tilbage i kommunen – Korsørhar tabt. Nakskov holder skruen i vandet, men de øvrige byer ikommunen er under afvikling. I deres iver for at skabe slagkraftige byer har mange kommuner gennemførten kraftig centralisering med den konsekvens, at der er blevet langt flere områder, der efterhånden udvik-ler sig i retning af afvikling. Byplanlæggere og miljøfolk er allerede begyndt at diskutere, hvordan man ifremtiden skal nedlægge og afvikle hele byer i de dele af landet, hvor befolkningstilbagegangen er størst.De nye supersygehuse har også centraliseret landet yderligere. Mange mennesker tør ikke længere lade sigbehandle på sygehuse, der ikke er i superklassen, og allerede nu kan man se mangel på læger på de super-sygehuse, der ligger længst væk fra universitetsbyerne som for eksempel i Åbenrå. I dag er manglen påsygeplejersker i den primære sundhedssektor udbredt udenfor de store og største bysamfund.Det var i mange år efter finanskrisensvært at låne penge til erhvervsbyg-geri og især til landbrug i de dele aflandet, der lå længst væk fra Hoved-staden og Millionbyer. Det betød, aten del virksomheder blev tvunget tilat flytte og andre ikke kunne skabeden vækst, de ønskede. Det var etuheldigt sammenfald af kreditpolitik ibanker og realkredit, nye finansielleregler fra Finanstilsynet og manglen-de politisk opmærksomhed på udvik-lingen. I dag går det bedre, men denmanglende långivning skubbede tilstrukturudviklingen i landet i årene2015-20.LÅNGIVNING EFTER FINANSKRISEN IGEOGRAFISK AFGRÆNSEDE OMRÅDER

Vi har fået flere motorveje og har et ny togsystem på vej her i 2030. Hovedfærdselsårerne er langt bedre idag end for 15 år siden, og de bliver benyttet i stort omfang. Den nye togbro over Vejle Fjord og den nyetogstrækning mellem Hovedgård og Århus har gjort timeplanen mulig. I modsætning til denne udvikling erde lokale vejsystemer stadig under nedbrydning, da vedligeholdelse især i landdistrikterne i mange år harværet mangelfuld. Vi færdes langs hovedfærdselsårerne og trafikken er stigende mellem Millionbyen ogHovedstaden samt mellem de store byer i landet.Infrastrukturen har forstærket centraliseringen af landet og de erhvervsmæssige ændringer følger også påmange områder denne udvikling. Men erhvervsvirksomheder i Vest- og Sønderjylland samt på Vestsjællandoplever ofte, at udviklingen går uden om dem, og lader dem om selv at klare deres udfordringer. På trodsaf, at landet stadig lever af produktion, landbrug og skibsfart som de tre største overskudsbidrag på beta-lingsbalancen, er vi som samfund overbevist om, at alt det gode findes i byerne. Det er jo også her, hoved-sæderne for disse virksomheder findes. Især indflytningen til Millionbyen af hovedsæder som DanishCrown, Bestseller, Jysk, Vestas, og Siemens rykkede på opfattelsen af, hvor den egentlige produktion fore-går.Udviklingen har skabt utilfredshed andre steder. Roskilde savner den store togtrafik med IC togene, der nusendes omkring Køge i stedet. Skanderborg er også kun betjent med lokaltog og regionaltog frem for detidligere IC tog og især Vejle har været den store taber, da man ikke i tide fik en ny togstation ved den nyeVejle Fjord bro med i planerne. Dog har den nye bane til Billund Lufthavn hjulpet lidt på det, men denkommer sådan set fra Fredericia banegård og derefter via den gamle Vejle banegård inde i byen.En særlig konsekvens gennem årene har været, at den danske turisme har ændret retning. Hvor vi traditio-nelt har stået stærkt ved vandkanten med store sommerhusområder og mange gæster fra Tyskland, Norgeog Sverige, har de senere år budt på en stærk udvikling i storbyturismen i Hovedstaden og Millionbyen. Detraditionelle områder har tabt deres kunder til nyudviklede områder i landene omkring os. Det er specieltplanlovgivningen, der har bremset muligheder for nyinvesteringer. Der mangler ganske enkelt områder ihøj turistmæssig kvalitet langs de danske kyster – eller ganske kort, der skal være hurtig om let adgang tilhavet og strandene. Det er blevet bremset af planlægningsinteresser og naturbeskyttelseshensyn. Til gen-gæld har det været let for storbyerne at udvikle badefaciliteter i gamle havneområder og ved at skabestrandparker længere uden i havet.BØRN OG FAMILIEPOLITIK

Planlovgivningen tog fart i 1970’erne. Landet blev delt i 3 zoner:1. Byzone for byudvikling2. Sommerhusområder reserveret til feriehusbebyggelse3. Landzone – areal den for øvrige formål – reserveret til de primære erhvervPlanpligt betyder, at overførsler mellem zoner kan kun ske ved planlægning i kommuneplaner og lands-planer.I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny be-byggelse, og ske ændringer i anvendelse af bebyggelse og ubebyggede areal.En række undtagelser til primære erhverv og eksisterende bygninger og boliger til andet privat og er-hvervsformål eksisterer. I hvert tilfælde skal myndigheder vurderer projektet.I 2014 lavede staten planerne og kommunerne og kommuneplanerne har siden 2007 stået for admini-strationen af zonerne og zonetilladelser.Zonelovgivning, landsdækkende kortlægning af natur og landskabsinteresser fra 2002 samt den senereregionsplanlægning lavede et system, som gjorde det svært både for amtsråd og kommunal bestyrelserat argumentere for tilladelser til spredt bebyggelse udenfor de angivne byzoner.Kort sagt: Den samlede regulering af området har medført, at bosætning og befolkningstilvækst har væ-ret langt lettere at skabe i byer og byområder end i landdistrikter.Reguleringen har med andre ord medført en centrering i forhold til byer også uden at det nødvendigvishar været meningen.Hvis det er den politiske dagsorden og dermed meningen, er det jo helt fint. Hvis man vil fremme er-hvervsaktivitet må man have øget bosætning, da vi ved fra talrige undersøgelser, at danskerne typiskskaber virksomhed i det område, som de bor i.

Efter mormor-maden, verdens bedste restaurant på lokale råvarer og en lang krise var det naturligt at be-væge sig mod en interesse for nærområder, naturen og de mindre fællesskaber. Vi blev som menneskeroptaget af det, der foregår lige omkring os. Samtidig kom håndværk og andre faglige dyder på mode, jagtblev en modesport og gerne med bue og pil, så dyrene fik en fair chance. De nære fællesskaber blev ogsåbåret af de unge, der gennem deres socialisering og store anvendelse af sociale medier, fandt nytte og me-ning i fællesskaber med deres egne både i lokalområdet og over hele kloden – det lokale er globalt og detglobale er lokalt var et af sen 10’ernes og 20ernes slogans. Glokalisering blev det kaldt i et enkelt ord.Det betød også, at vort syn på omgivelserne ændrede sig. Fra at se det åbne land som natur, begyndte vi atopleve de nære omgivelser som ressourcer, som vi naturligvis skulle passe på, men som vi naturligvis ogsågerne måtte leve af og gøre nyttige. Vi erkendte også i vejen ud af krisen var klar. Industri, landbrug ogskibsfart samt dygtigt drevet handel i udlandet er det, der har gjort og vil gøre vort land rigt i mange årfremover.Efterhånden var satiren i medierne ikke længere centreret om underklassen i samfundet, men gjorde oftetykt grin med kreative fra centrum af de store byer og deres morsomme liv og adfærd. Der er rigtigt megetat grine af, når de typiske kreative parodieres og deres parafraser om det gode liv i centrum af høj støj,meget trafik, de høje boligpriser og den stressende tilværelse stilles til skue i satiren. Specielt alt det medbybier, øko-haver på højhustage og de kreatives bidrag til samfundsøkonomien er blevet til morskab formange.BOLIGMARKED OG BOSÆTNING

Den første store beslutning var en fuldstændig revision af planlovgivningen. Zonelovgivningen blev ophæ-vet i de dele af landet, der havde haft en befolkningsudvikling under gennemsnittet siden år 2000. Her kun-ne kommunerne nu frit overføre landområder fra landzone eller sommerhuszone til byzone. Det gav heltnye muligheder for at udvikle sommerhusområderne og gav mulighed for bebyggelse og udvikling af bådegamle landsbyer og helt nye landsbyer samt spredt bebyggelse i det åbne land, sågar inde i skovene. Natur-områder fortsatte med at være beskyttede, men der hvor reguleringen hovedsagligt havde til formål atholde befolkningen inde i afgrænsede byområder, blev den fjernet.Samtidig blev bestemmelserne om centerplanlægning og shopping områder revideret, så man igen fik lov tilat bygge nye shopping centre udenfor de store byer, så detailhandlen ikke blot kunne udvikle sig i Hoved-staden og Østjylland, men fik en chance for at konkurrere med det voksende netsalg og hjemme-leverancer. Det har skabt centre på Vestsjælland, i Vestjylland, Nordjylland og Sønderjylland, der også hen-vender sig til det stigende antal turister, som det er lykkedes at trække til landets kyster og strande via denye feriebyer, der er skudt op i forbindelse med de bestående sommerhusområder.Sommerhusreglen om bosætning i sommerhuse på helårsplan blev også ophævet i de kommuner, der hav-de oplevet befolkningstilbagegang, så alle kunne anvende deres sommerhuse, som de havde lyst til. Ud-lændinge fra EU og associerede lande fik også lov til at købe danske sommerhuse, som vi jo i mange år selvhar haft mulighed for i andre EU-lande. Det har skabt en købestærk gruppe af nordmænd og tyskere i vissesommerhusområder, men der er stadig rigeligt til danskerne, eftersom nybyggeriet af sommerhuse harværet stort efter planlovgivningens omlægning.REGULERING AF BOSÆTNINGEN

nene, der fungerer med passe, hente og bringe hinandens børn samt en række fælles aktiviteter. Det ska-ber rum for moderne forældres arbejdsliv – også selv om de pendler langt. Dyrehold og fælles dyrkning afgrøntsager er også flere steder en del af indholdet.Som man kan se af bosætningens udvikling frem til i dag i figur 3, har nogle helt andre områder end underfinanskrisen oplevet positiv vækst i befolkningen. Hele området langs vadehavet, de vestjyske kyst kommu-ner og den vestvendte del af Nordjylland har haft en positiv befolkningsudvikling. Man taler ligefrem ommiraklet i Thy, hvor væksten i procent er næsten ligeså høj som i Århus. Til gengæld er diskussionen om,hvad man skal gøre ved de gamle omegnskommuner rundt om København, i fuld gang. Mens udviklingenpå Als og på Lolland er begyndt at vende. Den nye genåbning af sygehuset i Sønderborg som egentligt kate-gori 2 sygehus har også hjulpet på udviklingen, og Femern-forbindelse har fra åbningen i 2023 haft gunstigindflydelse på sommerhussalget til Tyskland og bosætningen i forbindelse med turismen. Bornholm har endel deltids-svenskere, der søger den danske frihed i deres fritid. Især svenskernes særlige sociale indsatsoverfor personer, der indtager mere end 7 genstande om ugen har ført til en mindre opkøbsbølge af husepå Bornholm og i Nordsjælland nord og syd for Helsingør. De nye landsbyer på Vestsjælland omkring Hol-bæk er også et godt eksempel på resultaterne af ændringerne i planlovgivningen.CENTRALISERING/DECENTRALISERING

Samtidig med ændringerne i planlovgivningen, påbegyndte staten en omfattende decentralisering ud fradevisen om, at det lokale skulle være fremtidens styrke. I første omgang lignede det dog centralisering, daman fjernede regionerne, men i virkeligheden var det fordi staten havde en plan om at decentraliseresundhedsvæsenet i laget under de nye supersygehuse. Der blev indført kategori 2 sygehuse, der kunneakutbetjene befolkningen samt tage sig af de områder, der ikke krævede stor specialisering. Regionernehavde faktisk været årsagen til centralisering af sygehusbetjeningen - selvfølgelig i sin tid stærkt støttet afdatidens centralistiske stat.Vi ønskede et mere decentralt land, og midlet til at opnå dette blev udviklingskontrakter med de enkeltekommuner, hvor lokal vækst i bosætning og erhvervsliv blev fremmet ud fra en konkret forhandling medhver enkelte kommune, så hver kommune kunne dyrke sin egen model for udvikling.Lad de mange kom-muner blomstre med hver sin blomst,var det politiske slogan bag planen.Dertil kom direkte støtte til unge familiers bosætning udenfor de store byer i Østjylland og Hovedstaden.Efter norsk model er der i en årrække blevet givet støtte til de unge familier i form af et ekstra skattefra-drag ved bosætning i de kommuner, der tidligere havde befolkningsmæssig tilbagegang. De unge med envideregående uddannelse har også fået mulighed for at få eftergivet op til halvdelen af deres studiegæld,hvis de flyttede til disse områder og også tog arbejde i området. Det blev lanceret under overskriften ”enstrukturel bosætningspolitik”. Det var blandt andet medvirkende til den store udflytning af unge familier til

Holbæk, Sorø og Ringsted. Nybyggede boliger i nye fælles landsbyer kombineret med kort afstand til Kø-benhavn og nye, gode forbindelser til storbyen, trak familierne til.Nedlæggelsen af regionerne førte også til etableringen af en række statslige institutioner på børneområdet,handicapområdet og særligt for voksne med handicaps. De nye institutioner blev fysisk spredt ud over lan-det og førte til skabelsen af nye arbejdspladser i områder, hvor vi før havde set tilbagegang. Det sammeskete med visse statslige styrelser og funktioner, som tidligere set med Skat. Nu blev det et led i styrkelsenaf bestemte områder i landet. En del af omlægning skete efter ønsker fra kommunerne selv, og blev for-handlet gennem deres fælles organisation.I kommunerne førte det til en fortsat spredning af funktionerne. Mange kommuner oplevede den nye fri-hed som en ny chance for deres lokalområde, og så ikke længere centralisering af alle funktioner i en cen-tral by som nødvendig. Derfor ser i vi dag mange kommuner havde deres rådhuse spredt ud over kommu-nen i flere bysamfund. Det gør nemlig bosætning i landdistrikterne mere attraktiv, at der ikke er for langt tilen by med offentlige funktioner.INFRASTRUKTUR OG ERHVERV

Trængselskommissionens manglende politiske succes og den manglende begejstring for road-pricing næv-nes ofte som et vigtigt udgangspunkt for den nuværende udvikling i Danmark. I stedet for at løse de trafika-le problemer ved at begrænse trafikken i de centre, hvor befolkningen blev ved med at klumpe sig sammen,blev en spredning af befolkningen og erhvervslivet erkendt som en langt mere elegant løsning på trængslenend betalingsringe, GPS-overvågning af biler og roadpricing. De danske frihedsidealer var en god ideologiskindgang til denne løsning:”Lad dog folk bo, hvor de har lyst til”,udbrød en senere kendt politiker i 2015.”Danmark er jo et relativt tyndt befolket land.”Løsningen blev at udvikle de underordnede vejnet, sørge for at motorvejene blev bygget færdige ud til detyndt befolkede dele af landet og få togtrafikken til også at dække Sønderjylland, Vestjylland og Nordjyllandsamt Sydsjælland og Lolland-Falster med samme regelmæssighed og hurtighed som resten af landet. Dertilkom det landsdækkende fibernet. Opstarten var blevet finansieret af regionale energiselskaber og færdig-gørelsen blev overladt til Dong og andre energiaktører. En reduktion i energiafgifterne i forhold til udbyg-ningsraten gjorde det til en fornuftig forretning for energiselskaberne. ”10 Gigabyte til fru Madsen” blevoverskriften på denne politik. Det er i dag realiseret så 99 % af befolkningen har adgang til 10 gigabyte in-ternet.Timeplanen for tog er sådan set også realiseret i dag, men fokus er skiftet over til for eksempel Struer,Skjern, Sønderborg, Frederikshavn, Nakskovs og Assens’ muligheder for at få del i driften. Et land er ikkeblot to byer men mange byer har været ideen bag meget af udviklingen.

De store demografiske modeller, der var en del af økonomernes dream-model skabte mange diskussioner,og specielt de økonomer, der hævdede, at hver dansker var en underskudsforretning, sendte analytiskebølger gennem landet. Endelig blev det afklaret, at børn er en fordel for vort lille land, og at der var yderstønskeligt at få flere børn i fremtiden. Specielt den svenske model med meget gode vilkår for børnefamilierspillede ind på den danske debat, men også modellen i Frankrig, hvor familier med 3 børn eller flere premi-eres med ekstra penge, påvirkede debatten. Den norske befolkningstilvækst, som skyldes mange fødsler,længere levealder og indvandring fra EU, er blevet en ønskværdig model i Danmark.Resultatet blev en børnefremmende politik, hvor der blev givet ekstra tilskud til familier med over to børn,og samtidig blev det gjort endnu bedre at gå på barsel – så godt at selv fædre fik råd til det, hvis de ellerskunne få lov for mødrene.Specielt udflytningen fra de store byer til landsbyer og mindre samfund satte gang i børnetallet. Mens stor-bykvinder typisk kun får 1,5 barn pr. kvinde, er der tradition for over 2 børn pr. kvinde i landdistrikterne og ide tyndere befolkede dele af landet. I dag ligger fertiliteten i Danmark på omkring 2,0 svarende til fortidensniveauer i Norge, Sverige og Frankrig. Vi er et land i vækst og fremgang befolkningsmæssigt – også via ind-vandring.INDVANDRING, EUOG ARBEJDSKRAFT

Det er blevet let at etablerer sig på landet i Danmark – også for EU borgere. Vi har fået en relativ kraftigindvandring fra lande, hvor der ikke er særlig meget plads, som Holland, Belgien og dele af Tyskland. En deler landmænd, der gerne vil nyde godt af de mere attraktive danske produktionsforhold, hvor vi ikke længe-re regulerer landbruget efter arealet til udbringning af næringsstoffer, men efter det man udleder i natu-ren. Et landbrug bliver reguleret som en industrivirksomhed – efter udledning, ikke efter tilførsel.Den større vækst i turismen lokker også udlændinge til sådan, som man tidligere har set det i andre dele afEU. Cold Hawaii i Nordjylland er blevet til windsurf-centrum i Europa med tiltrækning på udenlandske udø-vere, instruktører og en del af handlen med udstyr omkring sporten. Især mulighederne for nybyggeri op afsurf-områder, har gjort det muligt at udvikle området til en turistmagnet. Det samme er sket på flere sejl-sportsområder, og oplevelsescentre med limfjordsmuslinger og europæiske østers er vokset kraftigt. Læsøhar ikke længere brug for at sende kvinder til øen med hjælp fra en tv-udsendelse, men har i stedet tiltruk-ket turister med hang til jomfruhummere, tang, sydesalt og sælsafari. Det betyder flere jobs, og så kommertilflyttere af sig selv.

DEN NORSKE CASEI de nordiske lande har vi en tradition for at den fysiske planlægning for land foregår i dialog mellem staten, derudstikker de overordnede linjer og kommunerne, som udfører byggetilladelse tingene i virkeligheden. Det regio-nale niveau har haft svært ved at få indflydelse og mandat til styre den fysiske planlægning regionalt eller kun påsærlige områder.F.eks. var etableringer og beslutningen om disse en dialog mellem sundhedsministeriet og regioner og en natio-nalt politisk beslutning uagtet at sygehuse er regionernes ansvarsområde. I forbindelse med kommunalreformen iDanmark blev placeringen af statsforvaltningerne også besluttet nationalt.Norge er til gengæld kendt for en meget aktiv bosætningspolitik i Nord Norge, som geografisk udgør næsten halv-delen af Norge, men befolkningsmæssigt kun tæller ca. hver 10 nordmand. Der er særlige skattebegunstigelserved bosætning i området, nedskrivningen af studiegælden med et årligt beløb samt bevidste valg og placering afstatsinstitutioner. I dag er der mere fokus på de arktiske områder og det særlige miljø (Nordregio) mv. i disseegne, men Norge har i en lang årrække ført en aktiv bosætningspolitik i form af skattebegunstigelser, høje børne-bidrag og nedskrivning af studiegæld, hvis man bosætter sig i Troms og Finnmark, og en særlig erhvervspolitik idisse områder for at undgå en total affolkning af området. Det daterer sig tilbage til 50’erne hvor man startedearbejdet med særlige løsninger for udkantsområder. I dag har man Innovasjon Norge som er en blanding af råd-givning og låneinstitution. Dertil kommer placeringer af universitet i Tromsø, Base for F-16 nordpå og en megetnordlig marinestation m.a.o. udover kommunale arbejdspladser forsøger man at skabe både statslige og privatearbejdspladser for at tiltrække folk eller beholde eksisterende borgere. Samtidigt prioriteres der mange særligekulturmidler til de arktiske områder. Norges geografi og afstand mellem center og periferi/udkant er lang størreend i Danmark, men Norge er et eksempel på et land som bevidst og med stor vilje har villet forsøgt til fremmebosætning. (Illeriis, 2010);(Harvold m.fl., 2012)

Scenarie 3: Mange Minipoler og to store centre anno 2030I mange år siden slutningen af 1980’erne havde vi som mennesker i Danmark bevæget os af en mere ogmere snæver vej. Først kom AIDS og begrænsede de unges udfoldelsesmuligheder. Så kom familiebølgen i1990’erne, der gav langt flere børnefødsler, men også krav om at være en rigtig familie, opfører sig voksentog tage opdragelse alvorligt. I 00’erne fik vi så dydens smalle sti for alvor, stop med at ryge, drik mindre oghelst ikke, sørg for at bage de rigtige speltpølsehorn med kyllingepølser og hjemmerørt ketchup til festen iSFOen. Dydens smalle sti var blevet meget smal ved indgangen til 10’erne. Oveni kom krisen. Så samfundetvar ofte parat til de nødvendige løsninger på samfundets udfordringer. Der var nærmest ikke valgmulighe-der, og regeringer gennemførte den nødvendige politik uafhængig af partifarve og politisk orientering. Viskulle være uniforme og ens, men fremgangen og den økonomiske vækst kom alligevel ikke.Derfor var tid for en nyorientering efter 2014.TIDSÅNDEN

Det danske samfund har altid kunnet forandre sig, når presset var uomgængeligt. Dette pres skabte en nytidsånd. Vi fik i løbet af anden halvdel af 10’erne øjnene op for, at forskellighed er en styrke, og ikke enbegrænsning. De unge begyndte selv at ville bestemme, om de som par ville have børn eller vælge karrie-ren eller have begge dele – sågar det at vælge et dårligt betalt arbejde uden behov for kreativitet og per-sonlig udvikling, blev helt ok. Man kunne vælge ikke at være kompetent og kreativ, men blot udføre sit ar-bejde som almindelig lønmodtager.På samfundsplan betød det, at al udvikling i landets forskellige egne ikke skulle pege i samme retning. Vibegynde at diskutere, hvordan de tyndtbefolkede egne af landet kunne blive en givtig modpol til de tostorbyområder, der var blevet skabt i landet. Hovedstaden og Østjylland blev ikke længere set som landetsredning, men som vigtige elementer i en diversitet, der samlet gav os styrke og fremgang. Vækstkonferen-cen med titler som ”Skabvækst gennem forskel”og ”Theart of differentiation”skød op, og frem for at læsecases om succesvirksomheder og derefter forsøge at kopiere dem, handlede strategien i erhvervslivet omat erkende sine egne særlige egenskaber og udvikle dem – ofte i kontrast til det, andre havde gjort.14Når vi taler om succes’er i byer som Horsens, Køge, Herning, Svendborg eller Århus, er optikken ikke længe-re at kopiere dem, men at forstå, hvordan de kom frem til at gøre noget rigtigt, og gennemføre egne pro-cesser for at opnå unikke og særlige fordele.Det var farvel til kopisterne og goddag til det særlige og lokaltfunderede.

Børnefamilierne, der var blevet boende i de store byer frem til 2014, begyndte allerede fra 2015 at flytte udfra bykernerne til parcelhuskvartererne og bysamfundene rundt om de store byer. Men nogle blev i byenog dyrkede et helt andet liv end parcelhusfamilierne. Samtidig skete der noget i parcelhuskvartererne. Detvar slut med at sammenligne samtalekøkkener og loungemøbler med hinanden og med at kopiere naboenssærlige stil og smag. Den nye familiegeneration havde helt fra deres unge år dyrket forskelle frem for lighe-der. Tilbage under finanskrisen ville en ung kvinde helst klæde sig i noget vintage (cool tøj fra fortiden),noget sjældent (fra net eller pop-up shops), noget billigt (H&M med flere) og så måske et enkelt brand. Dentænkemåde blev nu en del af de unge familiers indretning og valg af bolig.Det betød bosætning lidt mere spredt, end vi havde kendt det i mange år. En del søgte parcelhusene, menogså her blev vintage moderne med en godt ombygget og moderniseret 1960’er eller 1970’er hus. Andresøgte ud på landet til den lille drøm om en bedre og mindre stresset tilværelse. Andre blev i byen og levedesom rigtige byboere – både med og uden børn.Det betød bedre tider i forstæderne og også i omegnen af de større byer. Der var også blevet åbnet for atbygge ude på landet i en række områder rundt om de store byer. Såkaldte ex-urbs skød op med mindrebebyggelser i det åbne land. Det var dog en betingelse, at man oprettede disse i dispensationsområderne,som var en nyskabelse i planlovgivningen.PLANLOVGIVNINGEN

Planlovgivningen havde i mange år tilstræbt en lige og samlet regulering af landzoner og byzoner. I den nyeorientering samfundet tog, gik det op for os, at det på mange måder var selve problemet i planlægningen.Selv om landet er et lille land, er forskellene så store, at planer skal være forskellige efter region og lokal-område. Lolland er ikke Skagen, og Tønder kommune ligger ikke på Amager. Det førte til et brud med denhidtidige planlægningsrationale.Efter studier af alternative udviklingsretninger i udlandet - den engelske, hvor Stor London fortsatte med atvære så stor en magnet, at næsten hele landet måtte lide under udviklingen; den svenske, hvor alt blevsamlet i byerne og et kig på Tyskland og Frankrig, hvor det var lykkedes at udvikle flere metropoler i lande-de på en gang, blev resultatet er politik med styrkelse af 6-7 centre i landet samt en satsning på de for-bundne bysamfund til disse centre. I disse områder blev planloven lempet kraftigt med generelle dispensa-tioner for zonelovgivningen. Landzone blev i praksis ophævet i områderne.De nye (mini)poler ved siden af metropolerne København og Århus-område blev Esbjerg, Aalborg, Odense,Trekantsområdets tre byer Kolding, Vejle og Fredericia (incl. også Middelfart), Køge, Næstved og Kalund-

borg. Det gav selvfølgelig protester og diskussioner landet over, men en god løsning blev, at man også kun-ne søge om særlig status som kommune, herunder er der en del turismekommuner, der har fået dispensa-tionsstatus igennem årene.De nye (mini)poler har fået andel af offentlige institutioner og andre overordnede investeringer. Det er ensamfundsmæssig investering i at bevare forskellighederne i landet. Man kalder også de nye (mini)poler foret system af ligevægt-(mini)poler, hvor tanken er at få en bedre balance i landet ved at satse på at opbyggelivskraftige bysamfund udenfor de to store centre i landet. Alt skal ikke længere ligge i København, og alleunge jyder skal ikke søge mod Århus eller Hovedstaden. De enkelte minipol-byer har en kontrakt med sta-ten om udviklingen og de særlige vilkår i deres by. Den er typisk koordineret og udviklet sammen medFigur 5. Befolkningstilvækst frem til 2030, indeks af 2013, Scenarie 315

Det er blevet lettere at bosætte sig i det åbne land i visse udvalgte områder, og byerne kan ofte frit udviklenye bosætningsområder, der hvor byudviklingen er på vej hen. Det gamle planlægningssystem med en 12årig cyklus var mange steder en blokering for at følge med udviklingen. Nu har mange kommuner adgang tilet fleksibelt system med forhandlinger med de statslige myndigheder og adgang til politikerne på Christi-ansborg gennem planlægningsudvalget. Det sker i et overordnet samspil med kommunernes organisation,der har fået en række nye opgaver at varetage i et forandret forhandlingssystem. Selv om kommunerneikke behandles ens, er der brug for en slagkraftig kommunal side i forhandlingerne. Den nye prioritering afen række poler i landet gjorde planlægning til et politisk vigtigt område, der tiltrak meget mediebevågen-hed.Minipol-byerne er vokset og de tilstødende kommuner har også oplevet en vis befolkningstilvækst. Så fak-tisk har den nye planproces været en succes, men der findes dele af landet, hvor man er af en anden me-ning, nemlig i de områder, der stadig oplever affolkningen og de unges vandrig til byerne som et stort pro-blem. Det er typisk i tidligere landkommuner uden turismeområder, vi har set disse udfordringer, som jo eren del af den overordnede beslutning om at prioritere minipol-byer frem for andre områder. Det har ført tildiversitet i landet, men det har ikke brudt de unges vandring til de store byer – blot ført den i en andenretning end ensidigt til de to største byområder i landet.Der er også blevet mulighed for at udvikle udvalgte turisme-destinationer med attraktivt byggeri ret tæt påvandet og opbygge oplevelser til turisterne udenfor de store byer. Da det endelig gik op for os, at vi uden atforetage bevidste valg gennem planlægningen havde været hovedårsagen til skævdelingen af landet, varder parathed og politisk vilje til at gøre noget ved problemet. Mange sidestillede det senere med erkendel-se af, at vi i Danmark lever af produktionserhvervene og har brug for faglærte og sågar ufaglærte i fremti-den og ikke kun højtuddannede.CENTRALISERING/DECENTRALISERING

Natur og Erhvervsstyrelsen i Herning og Madkulturen i Horsens. Transportministeriet holder til lige midt itrekantsområdet. Beskæftigelsesministeriet ligger i dag i Aalborg, mens Odense har fået Skatteministeriet.De ministerier, der har overordnede statsfunktioner som Forsvar-, Justits- og Udenrigsministerium og deøkonomiske ministerier er stadig i København, mens vismændene er flyttet til Århus. Der kom de jo allige-vel næsten altid fra i forvejen. Det er den største institutionelle decentralisering af Danmark siden enevæl-det vi har set, og det har været en af hovedårsagerne til et fuldstændigt forandret land.Unge mennesker, der søger mod den offentlige sektor, ser ikke længere København som det eneste Mekkai landet. Derernetop blevet flere poler, og en fødevarekarriere med uddannelser på landbohøjskolen i detØstjyske, senere arbejde i Fødevarestyrelsen i Viborg og måske en fortsættelse i Madkulturen i Horsenseller ministeriet i Århus, er ikke usædvanlig.Kommunerne har også været opmærksomme på denne udvikling og selv gennemgået en vis decentralise-ring af forvaltning og andre dele af kommunens centrale arbejdspladser, så de ikke længere som en selvføl-ge placeres i den største centerby, men spredes ud over hele kommunen. Det har været en succes i noglekommuner, men ikke i alle. Der er stadig kommuner, hvor udviklingen uvægerligt går mod en enkelt by,hvor alt koncentreres, mens resten af kommunen dør ud. De gode kommuner har for nogle år siden foreta-get en prioritering i kommunen. Hvor har vi levedygtige byer og landsbysamfund, og hvor er vi nødt til atgive op og lade udviklingen med afvandring råde. Det har vist at være en rigtig god ide at foretage denneprioritering tidligt, og vi kan se, at de kommuner, der valgte at prioritere rigtigt allerede tilbage i tiden om-kring 2015, har klaret sig bedre end de kommuner, der stadig blot lader udviklingen råde af sig selv.Det har været læren fra de seneste 15 år. Vi kan ikke blot lade udviklingen gå sin gang. Det er et politiskvalg, hvor vi skal udvikle samfundet, og gamle dages laden stå til var et ligeså klart valg af Hovedstaden ogtil dels Århus frem for alle andre. Den samme lære har de bedste kommuner taget til sig og gennem denødvendige prioriteringer skabt en ændret og mere gunstig udvikling. Specielt på bosætningsområdet haraktive kommuner spillet en stor rolle.Sygehusene og anden sektorplanlægning fulgte retningslinierne for polbyerne og de to metropoler. Derforblev den overordnede sygehusstruktur givet ud fra de 9 større byer i landet. Hovedstadsområdet var etsærligt tilfælde med mere kompliceret struktur, der også omfattede Nordsjællands større byer som Hillerødog Helsingør. Derunder var der mulighed for lokalsygehuse, som blev løsningen i Sønderjylland, Svendborgog på Lolland-Falster.INFRASTRUKTUR OG ERHVERV

erne også skulle være et kraftområde i landets udvikling. Så den blev også en del af planen og øgede turenmed 5 minutter. De blev vundet ind ved andre forbedringer i planen. Det nye trafikministerium ligger ligeved siden af banegården, som i folkemunde blot hedder ministeriet. Det opstod, da DSB i togene begyndteat annoncere banegården i Trekantsområde som ”næstestop ministeriet”.Motorvejsnettet er under stadig udbygning. Trafik er ikke et problem i sig selv, det er en nødvendig ud-møntning af vækstplanerne med de mange centre. Hvis vi ønsker et befolket og mangfoldigt land, må viogså forbinde de forskellige dele med hinanden. Så Hærvejsmotorvejen til Viborg er under anlæg, udvidel-sen af motorvejen hen over Midt- og Østfyn og nord for Århus er stadig i gang. Holstebro er koblet på Her-ning med motorvej, og rundt om København anlægges motorring 5 for tiden.Danmark lever stadig i meget stort omfang af industri, landbrug og skibsfart. Dertil kommer detailhandel iudlandet, hvor den jyske treenighed har vist sig endog meget stærk – Dansk Supermarked, Bestseller ogJysk driver efterhånden rigtig mange butikker ud over Europa og dele af Asien. Vestas og Siemens tjenerstrålende på deres servicedel og ikke kun på at opføre møller mv. Der skal en del faglærte, ingeniører ogfaktisk også ufaglærte til at drive disse virksomheder. Den særlige satsning på de faglærte frem for de langevideregående uddannelser, der blev koblet med regionalpolitikken, gjorde en stor forskel i mange af de nyepol-byer og deres opland. Det er igen blevet muligt for unge mennesker at se en fremtid i produktionen,som efter hjemtagning til Danmark og andre dele af EU fra Asien og kraftigt robotisering, er blevet til er-hverv, hvor mange gerne skaber en ny virksomhed.Mange af de nye iværksættere har taget en overbygning på den faglærte uddannelse, og har stor fordel afat have en praktisk – og ikke kun teoretisk – forhold til produktion, kvalitetskontrol og innovation. Innovati-on kan ikke foregå uden en produktionslinie. Det er i praktikken og i samarbejdet mellem ingeniører, fag-lærte og ufaglærte, de fremskridt og gevinster skabes, der giver indtjening og fremgang i Danmark.BØRN OG FAMILIEPOLITIK

Den nye diversitet i familierne betyder, at børnetallet ind imellem har været faldende. Ikke alle ønsker børnog familie, men via bedre orlovsbestemmelser med større fleksibilitet og valgfrihed mellem kønnene, er derskabt lidt større familier blandt dem, der får børn, og det er stadig de fleste. Samtidig betyder mere spredtbosætning flere børn pr. kvinde og en indsats for at skabe flere ufaglærte jobs har ført til genindførsel afhjemmeservice–ordninger. Det er i orden at få gjort rent, ordnet have og få hjælp til børnepasningen, ogtilskuddet gør det muligt for ufaglærte at oppebære en rimelig løn, samtidigt med at almindelige menne-sker er i stand til at betale for det. For dog at få effekten på børnesiden er tilskuddene størst til småbørns-familier, hvad der har givet lidt politisk uro i forhold til gruppen uden børn. Men argumentet er, at det skalsikre landets rigdom i fremtiden gennem flere børnefødsler end ellers.

FRANKRIG SOM CASEStaten og statslige organer har på forskellig vis siden 2. verdenskrig forsøgt at sprede væksten ierhverv og befolkning i hele landet. Udover særskilte planer for udvikling af metropolen som vikender fra hovedstaden og 5 fingerplanen har staten på flere måder forsøgt at skabe mere ligevægti udviklingen i landets regioner og egne.I 1970erne forsøgte man først at etablere ligevægt-metropoler i 8 større byer og planen var, at dissebyer skulle have vækstmotorer for resten af landsdelen. Det komme ikke til at ske, og derfor valgteman i stedet at satse på en statslig støtte til 73 mellemstore byer med mellem 20. til 100.000 ind-byggere i udviklingsregionerne dvs. fordelt over hele Frankrig. Det skete i en kontraktform medprojekt, som de lokale myndigheder havde foreslået og på denne måde finansierede både Staten ogbyen de projekters, som blev foreslået. Kontrakterne var forskellige fra by til by og dermed brud pålighedstankegangen.Fra 1975 begyndte staten at indgå kontrakter med områder, som i reglen omfattede en lille by ogomgivende landkommuner. Formålet var at opretholde den private service (detailhandlen). Nogleaf disse projekter og kontrakter blev nedjusteret de næste årtier og i 1990er, da Frankrig pga.manglende økonomisk vækst, globalisering blev i tvivl om tidligere tiders sikkerhed i forhold til etstatslige apparat og styring af den regionale udvikling i et samarbejde med byer, og lokalområder.I 1984 fik regionerne ansvaret for at regionalisere de økonomiske planer i form af 5 til 7 års kontrak-ter mellem stat og regionale/lokale myndigheder. Disse kontrakter kom til at omfatte ca. en sjette-del af statens civile anlægsudgifter og 1/3 del af regionernes.I 1990erne begyndte den daværende regering på baggrund af dårlig økonomisk vækst/om-stilling atudflytte statslige arbejdspladser fra Paris.(Fremont, 1993),(Illeris, 2010),(Guigou, 2000)

Litteraturliste:Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2014 – adskillige datakørsler over erhvervsdemografi og er-hvervsgeografi, befolkningsudvikling til dato og befolkningsprognoser, indkomster, trafik og en rækkeandre forhold.De økonomiske råd,Økonomi og Miljø 2012,marts 2012.eStatistik, datakørsler og analyser, 2014Frémont, Armand: Regional planning in France: theory and practice, i , Espace géographique, Année1993, vol 1, numéro H-S pp. 33-46Glasson, J. & Marshall, T.,Regional Planning,(2007)Guigou, Jean-Louis :Aménager la France de 2020. Mettre les territoires en mouvement,laDocumentation fran§aise, 2000Hausenberg Aps; Realdania Fonden:Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderom-råder,som led i projektetMulighedernes land,januar 2010, Knudtzon Graphics A/sHarvold, Kjell & Nordahl, Berit:Planning in Rurbania: Rural policy and the planning system in Norway,TPR, 83 (2) 2012 doi: 10.3828/tpr. 2012.12Harvold, Kjell; Kristensen, Lone & Reiter, Ole,Spredt boligbygning i Skandinavia,NIBR, 2008Illeris, Sven:Regional udvikling – regionplanlægning og regionalpolitik i Danmark og Europa, Bog-værket, 2010Jentoft, Svein; Nergard, Jens Ivar; Røvig, Kjell Arne:Hvor går Nord-Norge? Tidsbilleder fra en landsdeli forandring.Orka Akademisk, 2011Jensen, Jesper Bo:Udkant i udvikling – det positive fremtidsbillede,i, Udvikling i landsbyer og landdi-strikter, Realdania Fonden, 2006Jensen, Jesper Bo & Levinsen, Marianne,Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regule-ring af erhvervet?,Fremforsk – Center for Fremtidsforskning, juni 2012Lacour, Claude & Delamarre, Aiette:40 ans d’aménagement du territoire.DATAR/la documentationfrancaise, Paris 2003March, James G.,A Primer on decision making – How decisions happens,Simon & Schulster inc., 1994OECD:The new rural paradigme – Policies and Governance,2006