Hvad er udfordringen?På denne graf kan vi se udfordringen. Befolkningstallet daler, og det gælder for stort set alle øer. Og som Ikan se her, er antallet af ejendomssalg også faldet. Der er flere årsager. Først og fremmest er det naturligvisurbaniseringen, som er fremherskende overalt i verden.En anden årsag er økommunerne. Det burde jo være som det ser ud på billedet. Den beskyttendemoderkommune, der breder sine vinger ud over de små øbattinger. Men de fleste økommuner i Danmarker udkants- eller yderkommuner, og de har nogle svære år. Det påvirker selvfølgelig øerne. SKIFTFejø hører under Lolland, som er under et hårdt økonomisk pres, og befolkningstallet falder også her.Lolland er en af Danmarks mest udfordrede kommuner. I kommunens planstrategi står der, at

Lolland

Kommune hverken bliver værre eller bedre af færre indbyggere.

Jeg ved godt, hvorfor de skriver sådan, ogmåske er løbet kørt på fastlandet. Det mener vi bare ikke, det er på øerne.Som overskrifterne viser det her, bruger vi på Fejø meget tid på at kæmpe mod afvikling. Fejø er en afDanmarks stærkeste øer med et godt brand og en aktiv befolkning. Vi opretter vores eget bibliotek, nårkommunen lukker sit, og vi inviterer ind og afholder fællesspisning på skolen for alle generationer. Vi høsterklapsalver fra danske erhvervsledere, når vi vinder CSR-prisen for Frivillighed, og når vores fødevarerpræmieres.Min pointe er, at det alt sammen ikke rykker nævneværdigt ved befolkningstallet, så længe der konstant erdebat og usikkerhed om vores rammevilkår: fx færge og skole. Ingen unge vil flytte til en ø, hvis øen kunbebos af pensionister om få år.

Hvem skal bo på øerne?På småøerne ønsker vi ikke, at øerne kun bliver for dem, som er tæt på pensionsalderen, som dem vi ser påbilledet. Ligesom vi heller ikke ønsker, at øerne kun skal befolkes af børnefamilier. Det skal være et både-og. Småøerne skal være helårssamfund for alle generationer, og det er derfor vi insisterer på, at der på destørste småøer skal være mulighed for børnepasning og skolegang. Skoletilbud på øen medfører mangeflere erhvervsaktive indbyggere. 70% af Fejøs pendlere er eller har været forældre til øskolebørn og varaldrig kommet til øen, hvis skolen havde været lukket. Derfor er det en dårlig forretning at lukke eller skabeusikkerhed om øskolen.

Hvad skal de leve af?Traditionelt fremhæves turist- og fødevareerhvervene som det, man kan leve af på øerne. Men jeg menerman bør tænke bredere og også understøtte sociale virksomheder, flere offentlig-private partnerskaber ogmikrovirksomheder. På Fejø har vi Karin, som har et bosted for mennesker med Prader Willi-syndromet, ogsom har 12 mennesker ansat. Og vi har Henrik og Merete med egne enmandsvirksomheder i den kreativebranche. Og så er der alle pendlerne. De er også vigtige, og flere af dem har jobs uden for hjemkommunen.

Hvad er løsningen?Hvad er så løsningen? Øernes befolkningstal falder hvert år, og vi hænger fast med det alleryderste afneglene. Det er helt nødvendigt, at kursen ændres.Øernes evindelige kamp med kommunerne skal høre op. Vi skal have de nødvendige rammebetingelser, såvi kan bruge vores energi på at skabe værdi ikke bare for os selv, men for hele Danmark. Nårrammevilkårerne er på plads, giver det mening at tænke i ressourcer, relationer og partnerskaber. Alleaktører skal i spil: Både civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige. Denne tendens ruller hen overlandet i disse år, og vi skal bruge de samme greb på småøerne.Vi skal væk fra tanken om, at verden kun består af kommunen og øen. Den mentale jernring omkring dettereducerede verdensbillede skal væk.Småøerne er hvert eneste år er værter for landets fineste gæster, nemlig regentparret, men hvorforinviterer vi ikke også andre og finder ud af, om vi kan bruge hinanden til noget?Det kunne være repræsentanter fra et landsdækkende medie, et pengeinstitut, et universitet, eneuropæisk storby, en kendt forfatter… Jeg tror, der er mange erhvervsledere, kunstnere og

FremtidenVi skal ikke nødvendigvis være bange for fremtiden.Øerne havde det godt i landbrugssamfundet, men led af tilbagegang i industrisamfundet. Nu er vi nået tilvidens- og meningssamfundet eller service- og oplevelsessamfundet. Det er godt for øerne. Vi skal bareudnytte de muligheder, der er, og det kræver, at vi sammen tør satse og prioritere positivt.Vi skal heller ikke give op pga. urbanisering, globalisering og andre megatrends. Her er de mest kendtemegatrends, men flere af dem kan faktisk være med til at støtte øernes udvikling. Og megatrends skabermodtrends, som vi skal udnytte til fordel for øerne.Globaliseringen betyder, at jeg nu får besøg af tv-folk fra Japan i min have på Fejø. En udsendelse som blevvist for mellem 700.000 og 1 million japanere. Sådan et besøg er eksempel på, at hvad der er godt for denlille ø, også kan have positiv effekt for hele Danmark.

SammenfatningJeg er overbevist om, at der på trods af urbaniseringen er mange danskere, der stadig har stadig lyst til atflytte ud på øerne og tiltrækkes af det, vi kan tilbyde. Men de bliver væk, hvis ikke vi får styr på de basalerammevilkår: færge, børnepasning, skole og ældrepleje. Skåltaler og skulderklap til øerne for deresengagement rækker ikke. Hvis der skal nye drifts-, ejer- eller organisationsformer til, så lad os opfinde demsammen! Noget må der gøres!

Mine anbefalinger1) Til øboerneFortsæt kampen, men tag også magten og initiativretten tilbage, overalt hvor det er nødvendigt.Betragt øen som en virksomhed. Opret et advisory board med eksterne medlemmer, og knyt bånd tilvirksomheder, interesseorganisationer og udenøs ressourcepersoner. Find ud af, hvordan I

på øen

kanvære med til at løse samfundsproblemer uden for øen.2) Til kommunerneI skal bakke op om øerne og sikre basal og sikker service og infrastruktur. Fortsætter den nuværendeudvikling, bliver øerne ligeså udpinte som landdistrikterne på fastlandet, og til sidst vil de uddø. Småøerne

er en del af jer selv, og gør I ikke noget, så slår I os ihjel. Det er der ingen tvivl om. Så kommunerne SKALlægge kursen om. Formulér en øpolitik sammen med øboerne og optræd som foregangskommuner, derikke bare viser mod til at afvikle, men også tør vælge til og investere der, hvor de menneskelige ogstedbundne ressourcer vitterlig findes.3) Til Folketingets politikereI skal hjælpe kommunerne og småøerne til at finde alternative måder at drive færger, øskoler osv. på, såtilflyttere kan være sikre på basal service, når de flytter ud. Øerne dør, hvis ikke det sker, og vi er i ellevtetime. Der er et kæmpe potentiale på de danske småøer, som ingen rigtig har formået at udnytte, fordi det idag er op til fattige kommuner at understøtte øerne. Se på os som de mønsterbrydere, vi er. Fortæl os ogresten af Danmark, at der er brug for småøerne, og at vi som øboer og øvirksomheder kan spille en langtstørre rolle i fremtidens Danmark.

AfslutningMit sidste slide er et billede, der samler de ressourcer og værdier, som jeg forbinder med de danske småøerog min egen hverdag. Engagement, tryghed, fællesskaber, tillid og nærhed. Vi lever i en tid, hvor disseværdier efterspørges kraftigt af både borgere og offentlige myndigheder, og derfor er det at kaste barnetud med badevandet, hvis resten af Danmark ikke understøtter småøernes styrker og potentialer.At ville øerne det bedste og at sikre øerne gode rammevilkår er ikke det samme som at have en urealistiskdrøm om, at den hele eller halve storby skal flytte tilbage på landet. Urbaniseringen er godt for storbyerne,men vi skal sikre, at den vækst, som urbaniseringen medfører, kommer hele landet til gavn, herundersmåøerne.Småøerne har noget betydningsfuldt at byde på. Vi har nogle lokalsamfund og et mindset, som resten afDanmark kan lære af, og vi vil gerne være pionerer og rollemodeller for samfundsudviklingen i Danmark. Såbrug os.Vi er små, men undervurder os ikke. Jeg er overbevist om, at småøer i balance kan være med til at sikre etDanmark i balance.Tak for ordet!

Lolland

Kommune hverken bliver værre eller bedre af færre indbyggere.

politikerne truer med at lukke ø-skoler, forringe pasningsmuligheder, hæve færgepriser osv., så

afskrækker man folk fra at flytte til de øer, som rent faktisk har potentialet til at tiltrække nye borgere.”

på øen

Kirsten Sydendal, Fejø