Derfor blev jeg erhvervsdrivende på en småøVi valgte en ø fordi:Ølivet altid har fascineret os.Vi fik kontakt med aktive øboere der”lokkede” os.Vi var tiltrukket af et lokalt miljø medmeget forskellige mennesker.Det gav os mulighed for at købe enlandbrugsejendom for en megetrimelig pris.Som selvstændig fik jeg fik rigtigtmeget med i købet:Der var andre iværksættere på øen.Småøernes fødevarenetværkgav miginspiration og andre små kollegaermed samme gejst og problemer.Jeg fik en hel ø som ambassadører formit produkt.LAG-støtten gav et økonomisk spark.

Her kan vi tale om vandkants Danmark•Øerne møder grundlæggende desamme landdistriktsproblemer somandre udkantsområder. På nogenområder forstærkede fordi øerne erafgrænsede i størrelse ogudstrækning og er afhængige affærgen.Samtidig giver afgrænsningen ogsåmuligheder. Der er en naturliggrobund for en stærk identitet påøerne, som af mange opfattes somen vigtig del af den danske identitet,og en lokal styrke som netop udgårfra, at vi kender hinanden på godtog ondt. På øerne er lokal-samfundet klart defineret og der eren stærk vilje til at bidrage tilfællesskabet og kæmpe forudviklingen på netop vores ø. Detbetyder også noget for deerhvervsdrivende.

Der er faktisk mulighed for mange typer erhverv på øerne

Kendetegnet er små

virksomheder med få ansatte.

• Landbrugs ogfødevarevirksomheder, fiskeri.• Turismevirksomheder; mad,overnatning og oplevelser.• Fremstilling og salg afkunsthåndværk.• Købmanden.• Traditionellehåndværksvirksomheder.• Servicevirksomheder.• Selvstændige i erhverv, der eruafhængige af placering eks.Oversættere, forfattere, grafiskarbejde, konsulentvirksomhed.• Postordrevirksomheder.• Arbejdspladser med relation tilkommunal opgaveløsning.

Hvordan styrker vi så erhverv og arbejdspladser

Der er nogen ting, som bare må siges:

Bedre muligheder for finansiering.- både af bygninger og drift.- Mellemfinansiering af støttemidler.Hurtigt Internet til øerne- og arbejd gerne sammen med deløsninger, som er i gang.Nedsæt virksomhedernes omkostningertil færgefragt.- Og sørg for at færgerne indtænkessom en aktiv del af øens (erhvervs)liv.Støttemidlerne (ø-støtte og LAG) errigtigt vigtige. De kunne målrettesendnu mere til små virksomhedersbehov og muligheder.-f.eks Intet krav om tilbud ved brug aflokale håndværkere (man kunnesætte en maks. timeløn). Støtte tilbygningsforandringer. Mulighed forstøtte til eget arbejde på projekter.

Las os tænke helt ud af boksen og bruge øerne someksperimentelle udviklingszoner for småskalaerhvervsudvikling•••••Aktiv indsats omkring iværksætteri f.eks mulighed for at starte op pådagpenge, iværksætterpakke med rådgivningsklipSe på løsninger ifht lovgivning om kystzoner, strandzoner, erhverv ilandbrugsbygninger og andre regler, der kan give problemer på øerne.Understøtte håndværksvirksomhederne i fht. autorisation (eks. el vvs)og med administration af enkeltmandsvirksomheder.Finde måder, kommunerne kan lægge alle relevante opgaver på øerneenten hos selvstændige eller som jobs (hel eller deltid).Bruge småøerne som eksempler i teknologiprogrammer f.eks påsundhedsområdet eller undervisningsområdet.Understøtte social-økonomiske virksomheder både de med socialt virkeog de hvor ejerskabet er et interessefællesskab f.eks løsning afgenbrugsopgaver.Overveje om den liberale landbrugslovgivning skal gælde på sammemåde på øerne som i resten af landet. Landbrugsjord på øerne børejes af øboere.Styrke netværksdannelse og tværgående projekter på øerne.

Et aktivt erhvervsliv er afgørende for at have etattraktivt helårssamfund på de små øer.Erhverv skal indtænkes som en integreret delaf ø-livet, som det inspirerende liv det er, medrødder i traditionen og plads til helt ny måder atgøre tingene på. Jeg tror, at øerne på den mådeogså kan skabe inspiration til andenlanddistriktsudvikling for fremtiden.