ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 112: Rapporten Projekter og lokal udvikling i yderområder

ForordDenne publikation handler om lokale udviklingsprojekter i yderområder. Deter kendt, at yderområder har vanskelige tider og at mange anser deres udvik-ling om ikke for uafvendelig så i vid udstrækning bestemt af, hvad man lokaltselv er i stand til at skabe af udvikling. Mange fondes og puljers filosofi er net-op indrettet på at initiere de lokale samfund til selv at gøre noget. På den bag-grund kan man spørge sig, hvad de mange lokale initiativer i yderområder bat-ter, når udviklingen generelt set er i tilbagegang her.En kreds af eksperter har udvalgt 10 lokale udviklingsprojekter i yderområder.Kriteriet for valget har været, at projekterne skulle anses for at gøre en forskeli positiv retning, vise håndgribelige resultater og ’rage højere op end gennem-snittet’. Hvad er det da, som kendetegner sådanne projekter, og hvad kan læ-res? Publikationens analyse borer i de spørgsmål og har til formål at brede erfa-ringerne ud.I forbindelse med projektet Branding Fur1kom denne analyse i stand. Bran-ding Fur havde som et af sine formidlingsformål netop at udveksle erfaringermed beslægtede projekter i yderområder. Bevillingsgiverne omkring BrandingFur fandt det relevant at foretage en nærmere undersøgelse af ni andre inte-ressante projekter i yderområder, og at de alle ti skulle sætte hinanden stævnemhp. erfaringsudveksling. I regi af ’Workshop Fur’ fandt det sted i foråret2012 og indeværende publikation rummer erfaringsopsamlingen herfra samtforundersøgelserne og analysen af de ti projekter.Støtten til analyse og publikationen kommer fra Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters byfornyelsesmidler til forsøg og udvikling, mens de enkelteprojekter såvel som den pågældende workshop også er gjort mulig af mangeandre kilder.Forarbejdet og analysen samt den faglige ledelse af workshoppen er foretaget afundertegnede, som har haft frie hænder og er eneansvarlig. Men det kunne ik-ke være foregået uden en stor opbakning fra bevillingsgivere, kredsen omkringBranding Fur og i særdeleshed de mange projekt-engagerede, som har brugt tidog kræfter på at bidrage med viden og aktiv deltagelse.Alle skal have stor tak!

IndholdForordIndholdSammenfatningBaggrundTeoriperspektiverRegional udviklingsteori - et nyt rum for ’regional’ udviklingDe ti projekter med succesBovbjerg Fyr – udvikling ved kantenBranding FurGedser – helhedsindsatsEnergilandsby HorslundeLundby – Gøngehøvdingens ByLæsø og saltetRødding – Æblets BySmåøernes FødevarenetværkStadil-Vedersø, Landsby 2.0 og Det gl. MejeriVestervig - områdefornyelse.Workshop FurResultater af de tematiske drøftelserNærmere analyse – sammenhænge og tendenserSuccesfaktorer?Umiddelbare forskelleFælles kendetegnDen neo-endogene udviklingsmodel i praksisModus 1. Den lokale mobiliseringsfase – et typisk forløbModus 2. Tiltrækning af globale ressourcer og relationer – et typisk forløbModus 3. Den etablerede fase – et typisk forløbKonklusioner og perspektiveringLitteraturTabelfortegnelseFigurfortegnelseReferencerMedvirkende i interviews og i workshoppenKilder i øvrigt34578813131618212426293133363940434344454647484951555656575758

SammenfatningTi lokale udviklingsprojekter i yderområder er blevet kigget efter i sømmene.De er blevet udvalgt i egenskab af at have succes, hvor ambitionen har været atafdække deres succes og finde forklaringer. Der foregår masser af projektakti-vitet rundt om, men samlet set har det ikke smittet tydeligt af på udviklingeni områderne, i det mindste hvis resultaterne måles i form af befolkningsudvik-ling og udviklingen i arbejdspladser. Måske er der noget at lære af dem medsucces, som kan bruges af andre?Nærmere undersøgelser af de ti projekter er foretaget og de har alle deltaget ien workshop, hvor de pågældende undersøgelser er blevet præsenteret og drøf-tet.I teoriernes verden kan der ske udvikling også i yderområderne. Flere sådanneteoriperspektiver har dannet grundlag for en analysemodel, som er udviklet oganvendt i indeværende analyse. Modellens relevans kan bekræftes, men studi-erne har samtidigt givet anledning til en videreudvikling af modellen.De ti projekter er forskellige på mange måder, men det er først og fremmest deydre, konkrete kendetegn og det forhold, at de befinder sig på forskellige ud-viklingsstadier, som gør sig gældende. Der er nemlig også en række fællesnæv-nere, som teorierne og modellen har åbnet øjnene for. De har med processer ogsamspil mellem strukturer og handlinger at gøre. Her samles de mest centraleop:Til processen hører tre stadier:• Modus 1. Mobiliseringsfasen• Modus 2. Tiltrækning af globale ressourcer og relationer• Modus 3. Den etablerede faseTil hvert stadium hører en række typiske aktiviteter og organiseringer. I Modus1 handler det som regel om relativt små, mere symbolske aktiviteter, mens deti modus 2 og især 3 udvikler sig til, at aktiviteterne bliver mere strategiske og atder opstår en selvgenererende effekt. Da er succesen tydelig for alle. Man kan iså fald dårligt beskrive dem som projekter2længere, men som lokal udvikling.Kun et par af de ti deltagende projekter befinder sig i den etablerede fase, menflere har truffet forholdsregler til at kunne træde ind i den. Og alle har kunnetnikke til, at det var den vej, man nok intuitivt vil søge. Men det vil til gengældikke kunne ske uden et hamskifte, hvor ildsjæle-kulturen kan komme på prøve.Hovedpointerne er:1. Projekter er ’kun’ en start2. Stedet skal bruges som strategisk værktøj og ressource2

BaggrundUdviklingen i Danmarks yderområder er præget af tilbagegang i disse år. Be-folkningstallet er generelt set dalende, og befolkningen har et relativt højt al-dersgennemsnit samt et relativt lavt uddannelsesgennemsnit i forhold til be-folkningen i resten af landet. Mange store arbejdspladser lukker eller skærerned på beskæftigelsen lokalt, herunder i den offentlige sektor, og tilsyneladen-de er der ikke så stor en iværksætteraktivitet, at den kan opveje tabet af de tidli-gere arbejdspladser. Udviklingsprognosen tegner sig derfor ikke gunstig. Noglelokalsamfund er alligevel i vækst, se f.eks. Johansen & Eskildsen (2008) ogmange vil gerne flytte til yderområderne, se f.eks. Capacent Epinion (2008)3.Tilsvarende kan der i visse yderområder iagttages en større iværksætteraktivitetend i resten af landet, se f.eks. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010). Mulighederfor brud på den nedadgående spiral synes at være til stede i praksis4.Spørger vi de lokale borgere, er der ingen tvivl om, at de heller ikke vil give opog i stedet gør deres for at bremse den negative udviklingstendens. Det kom-mer til udtryk ved de mange lokale udviklingsprojekter, som har været et fæ-nomen i mange år og finder sted overalt. Fælles for aktiviteterne er, at de lokaleborgere har taget skeen i egen hånd for at fremme deres lokalsamfund på denene eller anden måde. Blandt de ti projekter er der dog flere eksempler på, atinitiativkraften lige såvel har ligget hos kommunerne eller i et samarbejde mel-lem borgere og kommune.De lokale aktiviteter er oftest næret af adgang til forskellige støtteordninger,både fra national side, private fonde og via EU5. Muligheden for at opnå støttetil lokale projekter via sådanne kilder er i mange år tilmed betragtet som denførte ’landdistriktspolitik’, også fra centralt hold. En række evalueringer af så-danne ordninger, se bl.a. Direktoratet for Fødevareerhverv (2003; 2005) ogThomsen & Tanvig (2006), har gennem tiderne påvist den omfattende akti-vitet og det forhold, at rigtig mange har været eller er involveret, hvilket giversignaler om, at den form for ’landdistriktspolitik’ har en lokalt mobiliserendeeffekt.Her skal der ikke ses nærmere på ressourceallokeringen til de landdistriktspoli-tiske støtteordninger6set i forhold til samfundets øvrige udviklingsinstrumen-ter og styring med regionale virkninger, blot konstateres at allokeringen er somDavid og Goliat, se f.eks. Tanvig, 2012a. Den store lokale indsats via projektertil fremme af den lokale udvikling har utvivlsomt fremmet fællesskaber, troenpå nytte og sikret en vis tiltrækningskraft og dermed formentlig modificerettilbagegangen mange steder.3

Nærmere analyser af den demografiske udvikling vil muligvis afsløre, at nedgangen i befolk-ningstallene rundt om snarere har med fødselsunderskud at gøre end med nettofraflytning.På Fur og Ærø er der f.eks. tale om nettotilflytning, jf. Bertelsen (2012) og oplysninger påLanddistriktskonferencen i Esbjerg 2012.I teorierne gives muligheden, se senere.F.eks. Landdistriktspuljen, midler til områdefornyelse i yderområder, RealDanias Mulighe-dernes Land eller Stedet tæller og LAG-ordningen.I det hele taget står spørgsmål om støtteordningerne ikke centralt, vel vidende at de hverisær har stor indflydelse på projektverdenens gøremål og resultater. Vores interesse gælderbagvedliggende og lokale dynamikker i samspil med projektaktiviteterne.7

Kendetegnende for mange lokale ildsjæle-projekter har været, at de er relativtsmå og her-og-nu handlingsorienterede, se bl.a. Thomsen & Tanvig, op ref.Denne iboende, impulsive kraft rummer til gengæld risiko for, at erfaringerneog viden sjældent bearbejdes og samles op med henblik på videre læring. Detkan også være en af forklaringerne på, hvorfor de mange projekter ofte virkerløsrevne og midlertidige. Men det kan også skyldes et tidsaspekt, eller at derhar skullet finde en lærings- og modningsproces sted. Først har der skullet eks-perimenteres og opnås erfaringer.På den baggrund er det relevant at spørge, om ’projektverdenen’ kan få en ty-deligere, positivt afsmittende effekt på den lokale udvikling i yderområderne,og altså om der er noget at lære og formidle videre. For at komme tættere påsådanne svar skal vi foretage nærmere undersøgelser af projekter, som også afomverdenen er anset for at være succesfulde og grundlæggende spørge til, hvadder er og kan forklare deres succes og om muligt at foretage generaliseringer tilbrug for andre.

En klassisk regional udviklingsteori siger, at regional udvikling bestemmes afrelationer mellem center og periferi eller mellem by og land, i øvrigt implicitinden for de nationale grænser. Et stærkt center anses for en forudsætning foren ’god’ udvikling overalt. Nyere teorier bryder med den tænkning og givermulighed for, at ’periferiens’ udvikling kan påvirkes og fremmes af andre rum-lige relationer. F.eks. skriver Castells (1996), at den teknologiske udvikling ogglobaliseringen principielt danner to forskellige rum med forskellige relatio-ner, ’spaces of place’ og ’spaces of flows’. I det ene rum handler det om det lo-kale og stedlige og i det andet om globale og virtuelle relationer. Det kan udle-des sådan, at i mødet mellem de to rum og deres relationer bestemmes den fak-tiske lokale udvikling, og at det lokalt stedlige (de lokale kapitaler) derved haret udviklingspotentiale i et i øvrigt globalt univers7.Teoretisk set vil udviklingen i et landligt lokalsamfund af samme grund kunneforegå uafhængigt af udviklingen i f.eks. den nærmeste by eller omkringliggen-de lokalsamfund, men foregå i en intermediering mellem det lokale og extra-lokale og derved i et samspil med helt andre destinationer eller kræfter. Her vilf.eks. Ray (1999) tilføje, at ’cultural territorial identity’(stedbunden identitet)ved lokalt at samarbejde ud fra en fælles forståelse kan anvendes som politiskkapital.7

Den teknologiske udvikling, globaliseringen og de nye rumlige sammenhængei det hele taget betyder også, at en styring af samfundsudviklingen er fortsatvanskeligere. En klassisk styringsmodel i form af ’top down’ politik udmøntetvia et hierarkisk ordnet system inden for nationalstatens grænser er ikke til-strækkelig (’government’ styring). Derfor lægges det også ud til civilsamfundetog markedet at finde sine veje til udvikling (’governance’-styring), hvor meta-styring via normer, værdidebatter, rammebetingelser og ’belønninger’ snarereer det centrale instrument, se f.eks. Sørensen & Torfing (2005). I det lys kande forskellige støtteordninger til landdistriktsudvikling forstås. De primæreaktørers virke og summen af deres aktiviteter bliver derved den faktiske ’poli-tik’. Inden for landdistriktspolitikken kendes begrebet ’New Rural Paradigm’,f.eks. brugt af OECD (2006). Det er netop bemærkelsesværdig, at ’new ruralparadigm’ sidestiller ’rural development’ med ’local governance’. Politikkener altså ikke én national landdistriktspolitik med hierarkisk, forvaltningsmæs-sig udmøntning, men ’local governance’ i den forstand at det er lokale projek-ter og handlinger, som er afgørende for udviklingen. I vid udstrækning er det iDanmark blevet kædet sammen med en ildsjæle-kultur bestående af enkeltin-dividers eller lokale borgeres gøremål for at skabe lokal udvikling.Almås har i sine mangeårige studier af lokale udviklingsprojekter i Norge (Al-mås, 1999) observeret den ’nødvendige trekant’ som en forudsætning for suc-ces. Med det mener han, at deltagelse fra både det civile samfund (de lokaleildsjæle) og myndigheder (systemet), assisteret af eksperter eller professionelleildsjæle, som kan lede og bygge broer mellem de to parter, er nødvendig.I litteraturen om ’local governance’ er der ligeledes fokus på partnerskaber,f.eks. Sørensen & Torfing, op ref.; Thuesen (2010)8. Her lægges der vægt på,at løsningen af lokale udviklingsopgaver ofte foregår i ad hoc organiseringermed sammensætning af relevante aktører fra mange sider og niveauer, altsåogså fra ’systemets’ side.Rumlig interaktionsteori – en dynamisk lokal/global udvikling

De foregående perspektiver kan forenes i begrebet den ’neo-endogent’ bestemtudvikling, se f.eks. Ray (2006). Hermed menes at lokal udvikling skal initieresinde- og nedefra men forbindes med eksogene drivkræfter, hvis det skal resul-tere i lokal udvikling - at ’bottom up’ skal kunne trække på ’top down’ og ek-sogene kræfter m.v. skal trækkes ’ned’ for at skabe lokal dynamik9.Heilbrunn (2010) viser forskellige koblinger mellem det lokale (benævnes’place’) og det globale (benævnes ’space’). På den lokale akse sætter hun socialkapital som den udslagsgivende (den endogene faktor) og på den globale er detlokal adgang til økonomiske infrastrukturer (den eksogene faktor). De kan væ-re svage eller stærke. Forskellige kombinationer eller blandingsformer indike-rer et lokalsamfunds stadium eller potentiale. En høj forekomst på begge akserer det ideelle rum for udvikling, altså et maksimalt lokalt præg koblet med etmaksimalt globalt samspil.I forlængelse af det ovenstående er der imidlertid behov for at udvide feltet, så89

Ideen hertil er udsprunget af projektet Branding Fur, der som et af sine formålved projektets afslutning havde at formidle til og udveksle erfaringer med be-slægtede projekter i yderområder.Udvælgelsen af projekterne i denne analyse blev derfor foretaget i en kreds affolk med fingeren på pulsen, repræsenteret i kontaktudvalget for BrandingFur12og med indeværende forfatter som forslagsstiller. Alle har mange årskendskab til projektverdenen.De ti medvirkende er udvalgt fra en større bruttoliste. For at komme med påden liste skulle projekterne repræsentere mere end det normale for udviklings-projekter. De skulle så at sige ’rage højere op’, og tilsammen repræsentere etbredt udsnit af Danmarks yderområder. Som udgangspunkt var succesmåletikke klart defineret, f.eks. i form af én afgørende indikator som befolkningsud-vikling. Med den baggrundsforståelse, som er afspejlet i det foregående kapitel,må ’succes’ skulle måles i forhold til de lokale udgangspunkter eller den kon-tekst, som projekterne indgår i – der jo er meget forskellige. Kriteriet blev der-for, at projekterne skulle have ’synlig’ og ’håndgribelig’ succes vurderet af deresomverden, herunder den kreds af personer, som stod bag udvælgelsen. Indirek-te er succesbegrebet derved også blevet en del af analysen.Nogle af de udvalgte er nystartede og andre har mange år på bagen. De udmær-ker sig ved at udspille sig forskellige steder i landet, og der har ikke været taleom, at et bestemt tematisk fokus, en bestemt støtteordning, en bestemt organi-sering eller lign. skulle gøre sig gældende for udvælgelsen.De ti projekter blev:• Bovbjerg Fyr – udvikling ved kanten• Branding Fur• Gedser-helhedsindsats• Energilandsby Horslunde• Lundby – Gøngehøvdingens By• Læsø og saltet• Rødding – Æblets By• Småøernes Fødevarenetværk• Stadil-Vedersø Landsby 2.0 og Det gl. mejeri• Vestervig områdefornyelseMed udgangspunkt i principmodel 1 er de ti projekter blevet nærmere under-søgt med nedenstående spørgsmål som de centrale:• Hvilken lokal kontekst gør sig gældende13?• Hvad kendetegner projektet?• Hvorfor, af hvem og hvordan er projektet startet og udviklet?Kontaktudvalget er sammensat af: Hans Jeppesen, formand for styregruppen for BrandingFur og medlem af Furs Sogneforening, Helga Madsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter, Henrik Willadsen, planchef i Skive Kommune samt Morten Priesholm, koordina-tor for Småøernes Lokale aktionsgruppe.13Der ses ikke nærmere på de enkelte projekters konkrete samspil med eller indvirkning påde lokale kontekster dybere set og over en længere periode, hvilket dog i sig selv ville væreyderst relevant men ressourcemæssigt uden for rækkevidde.12

Bovbjerg Fyr – udvikling ved kantenBovbjerg Fyr ligger på en 40 meter høj klint på kanten af Vestkysten tæt pålandsbyen Ferring i en unik og markant natur i et stort morænelandskab græn-sende op til Vesterhavet og med Ferring sø lige i ’baghaven’. Fra kysten mellemTrans Kirke og Ferring med Bovbjerg Fyr midtvejs (en strækning på ca. 2½km.) er der en storslået udsigt til Vesterhavet og landskabet. Tidligere var Fer-ring et centralt sted for danske kunstnere pga. stedets lys og herlighed. I det 19.århundrede var Bovbjerg Badehotel, som ikke længere eksisterer, et samlings-sted for kunstnere fra andre egne.Området har i mange år oplevet tilbagegang og Ferring er nu kun delvist befol-ket, dvs. at de fleste, tidligere helårsboliger bruges som fritidshuse. I nærhedenligger Fjaltring, der er kendt for sine kulturelle islæt og initiativer til fremme aflokal udvikling i nyere tid. På egnen kommer mange endagsturister.

Bovbjerg Fyr - projektet kan karakteriseres som et kulturelt fyrtårn, der samlerog signalerer historien, kulturen og naturen på egnen. Besøgstallet anslås til ca.40.000 i 2011. Ud over selve fyrtårnet findes en trelænget bygning, som anven-des til f.eks. kunstudstillinger, café, butik, kontor, historisk fortælleværksted ogsom samlings- og mødelokaler. Både bygningerne og de nærmeste omgivelserinddrages regelmæssigt i kulturelle og oplevelsesmæssige arrangementer, bl.a.events og ture. I 2011 var det blandt mange store arrangementer f.eks. forestil-lingen ’Skibet på kanten’ i et samarbejde med Odinteatret og lokale landmændog en vandrekoncert i samarbejde med Jens Søndergaards Museum i Ferring.På fyret sælges og formidles desuden en række kvalitetsprodukter, som har lo-kal baggrund. Også cafeens mad omfatter sådanne lokale kvalitetsprodukter.Projektets økonomi er voksende og der er tale om mange finansieringskilder.Hidtil har de f.eks. omfattet LEADER-midler til opstart, støtte fra LemvigKommune og siden indtægter fra caféen, tårnentré, butikken, arrangementer,lokaleleje m.v. Desuden indgår en betydelig frivillig arbejdskraft og gratis assi-stance eller fordelagtige priser fra lokale håndværkere samt sponsorater fra detlokale erhvervsliv.

Bovbjerg Fyr har altid været et vartegn for området. Da det i 2003 kom for øreat Farvandsvæsenet måske ville sælge det, steg bekymringen for, hvad der evt.kunne ske i givet fald det kom på private hænder. Lokale kræfter fandt, at det istedet skulle blive et kulturelt centrum for egnens befolkning og udgøre et ak-tiv i turismen. Især var det tre lokale ildsjæle, som tog de indledende initiativer.De involverede en stor kreds af borgere fra egnen og resten af landet. De slogpå tromme i medier og alle de steder, hvor det var muligt. I 2004 stiftedes enstøtteforening, og i 2007 lykkedes det at sikre fyret på ’lokale’ hænder, bl.a. vedat Lemvig Kommune købte det og solgte det videre til kredsen.Organisationen er nu bygget op om en fondsbestyrelse og en støtteforeningmed ca. 540 støttemedlemmer fra både nær og fjern. Driften varetages af etanpartsselskab, som er stiftet af fonden. Det har ansat en direktør – en ’fyrmo-ster’. Desuden tager ca. 100 lokale jævnligt en praktisk tørn på frivillig basis.Det er f.eks. som vagter i café og butik eller ved afviklingen af arrangementerog vedligeholdelse af bygningerne. Tilsvarende findes forskellige arbejdsudvalg,som sørger for at komme med idéer til nye initiativer inden for hver deres om-råde. Interessen for at deltage som aktiv frivillig og deltagelse i de forskelligearrangementer er voksende.Relationer

De lokale initiativtagere har fra start både tilstræbt at involvere lokale og eks-terne interesser på tværs af traditionelle grupperinger og sektorer, ud fra dentanke at lokale skulle sikre forankringen af initiativerne og udefrakommendeskulle bidrage med nye ideer og at tiltrække ressourcer udefra.Mange lokale arbejdsgrupper og frivillige gøremål er altså en centralnerve mensuppleret med bidrag fra udefrakommende ressourcepersoner, organisationerog myndigheder. Det afspejler fondsbestyrelsen i sig selv, ligesom samarbejdetmed betydende virksomheder, kunstnere, Lemvig Kommune, Region Midtjyl-land og f.eks. Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland vidner om det.Hertil kommer et voksende samarbejde med landskendte erhvervsdrivende,der samtidigt har lokal baggrund, f.eks. Thise Mejeri (mange af mælkeleveran-dørerne og stifterne bor på egnen), Cavi Art og Maagaards Glaskunst, der bru-ger ’Bovbjerg Fyr’ i deres markedsføring. Desuden indgår ’Bovbjerg Fyr’ som etaktivt led i de mange egnsrelaterede aktiviteter på Vestkysten, og medvirker ikonceptet ´Får til Kanten´.På arrangementssiden er det tilsvarende almindeligt at trække på ressourceper-soner fra det øvrige land, f.eks. i form af politikere, kreative udøvere og viden-personer. Bl.a. har der i støttekredsen været afholdt flere møder, hvor udefra-kommende har givet deres besyv med om ’Bovbjerg Fyrs’ potentialer og udvik-ling.Resultater og nye dynamikker?

Som den daglige leder også fastholder, genererer og afleder fyrets aktiviteter enstor bølge af impulser og ideer, hvis betydning det umiddelbart er vanskeligt atmåle, men som kan være afgørende for udviklingen på længere sigt.Kredsen omkring Bovbjerg Fyr er i færd med at lægge strategier for en næstefase, idet man nu ønsker at videreudvikle projektet. Bl.a. arbejdes der på at sik-re bedre møde- og kursusfaciliteter i bygningerne og at gøre Bovbjerg Fyr til etomdrejningspunkt for kreative viden- og kursusaktiviteter.Formidlingsdelen vedr. kulturhistorie og natur ønskes desuden styrket. Etsamarbejde om etablering af et stinet fra Trans Kirke, over Bovbjerg og rundtom Ferring Sø er et led i naturformidlingen.I det hele taget udgør Bovbjerg Fyr en centralnerve i et øget samarbejde mel-lem de ellers adskilte lokalsamfund og omverdenen under en paraply kaldet’Vestlandet’.Læs mere www.bovbjergfyr.dkSe referencer i bilag.

Branding Fur – projektet handler især om at skabe en tilflytterstrategi særligtrettet mod børnefamilier og seniorer i Danmark og i nabolandene samt modiværksættere og potentielle investorer, med branding som et centralt middel.Aktiviteterne omfatter dog mere end branding i klassisk forstand. Foruden ud-arbejdelse af et brand og PR-materialer indgår f.eks. en tilflytterundersøgelse,en besøgsundersøgelse, en mentorordning, en særlig kampagne i forbindelsemed tiltrækning af hollændere (sammen med Rødding og Glyngøre), deltagel-se i Åben Ø-arrangement, aktiv brug af portalen FurNyt, deltagelse i forskelli-ge gøremål vedr. sikring af infrastruktur og offentlig service (lægehus, udvidelseaf lystbådehavn m.fl.), kåringen som Danmarks skønneste ø og op til flere TV-udsendelser om Fur på de mest sete programflader i 2012 samt et samarbejdemed andre udkantssamfund i form af en workshop. Erfaringerne fra Brandingskal efter projektets plan deles med beslægtede lokalsamfund i yderområder.Bag Branding Fur står Fur Sogneforening, men det har sin egen projektorga-nisation. En bevilling til projektet er opnået gennem Socialministeriets (nuMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter) byfornyelsesmidler til forsøg ogudvikling og LAG-midler (småøerne). Desuden indgår en lokal fonds midler,ligesom Skive Kommune bidrager.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

Projektet skal søsætte en tilflytterstrategi, som kan medvirke til at standse be-folkningstilbagegangen gennem en målrettet branding af Fur. Målet er iflg.projektbeskrivelsen at bringe befolkningstallet tilbage på ca. 1000 således, atFur sammen med Nord-Salling udgør et opland på 3000, som anses for et nød-vendigt grundlag for at fastholde den offentlige og private service.Oprindeligt blev initiativet taget af en tilflytter, som i regi af Fur Sognefor-ening opnåede midler til Branding Fur. I løbet af en periode lykkedes det atinvolvere mange af øens beboere, men for at sikre kontinuitet og forankringsamt en overensstemmelse mellem det planlagte forløb og de faktiske aktivite-ter viste det sig nødvendigt at justere indsatsen organisatorisk.Uafhængigt af Branding Fur blev et andet stort udviklingsinitiativ søsat påFur, Innovation Fur, der er et udviklings-energiprojekt drevet af Energi Midt.Det kom til at overskygge Branding Fur i en periode og gav udfordringer forBranding Furs ledelse.Branding Fur blev således omorganiseret med en ny ad hoc løsning, hvor flerebåde lokale og eksterne kræfter er inddraget i projektets strategiske og dagligeledelse. Branding Fur er nu ved afslutningen af den 2 ½ årige bevillingsperiodeog har stort set nået de mål, der var opstillet i projektbeskrivelsen, om end øg-ningen af befolkningstallet ikke er opnået.17

Indadtil har Branding Fur formået at samle kræfter fra forskellige foreningerog interesse fra lokalsamfundet i det hele taget. Det er også lykkedes at sikre engod arbejdsdeling med de mange andre aktører, herunder Innovation Fur.Udadtil har Fur klart tiltrukket sig opmærksomhed og opbygget tydelige re-lationer både i form af en voksende turiststrøm, flere interesserede tilflyttere,øget brug af FurNyt, et øget samarbejde med andre lokalsamfund i nærhedenog ikke mindst med Skive Kommune. Hertil kommer det påbegyndte samar-bejde med ni andre samfund i yderområder fra andre dele af landet (dem somdeltog i workshoppen).Resultater og nye dynamikker?

Den opnåede opmærksomhed både indadtil og udadtil er resultater af pro-jektet. Igennem tilflytterundersøgelsen har tilflytterstrategien fået indkredsetnogle virkningsfulde perspektiver, f.eks. at der findes et stort potentiale, somkan tiltrækkes gennem Fur-boernes egne udspil og menneskelige relationer.Workshoppens resultater og de repræsenterede ti projekters indhold og formbearbejdes desuden, så der udkommer en analyse af, hvad der har fremmet deenkelte deltagende projekter og deres succes14.Til gengæld er det håndfaste mål om et markant øget befolkningstal ikke sand-synliggjort. Dog skal det tilføjes, at der nu foregår en nettotilflytning til Fur,hvor det er svage fødselstal (befolkningens alder), der forklarer befolkningstil-bagegangen, jf. tilflytterundersøgelsen.En videreførelse af projektet i form af en ’Efter Branding Fur’ er på tale, medet nyt indhold og en anden organisering. I den sammenhæng tales desuden ometableringen af en lokal udviklingsplan som ramme for de mange aktiviteter.Læs mere www.FurNyt.dkSe referencer i bilag.

Gedser – helhedsindsatsGedser er Danmarks sydligste punkt beliggende i en enestående natur og meden historie præget af at være en central transportforbindelse mellem Skandi-navien og Tyskland og resten af Europa. Byen fik en storhedstid i begyndelsenaf forrige århundrede, efter at de danske statsbaner etablerede jernbanefærge-transporten i slutningen af 1800-tallet og etatens udvikling kom til at prægebybilledet med de mange statelige bygninger og afledte mange arbejdspladser.Nu er de fleste af de offentlige institutioner lukket og mange af bygningerneligger ubrugte hen. Indbyggertallet og aktivitetsniveauet er i det hele taget fal-det så meget, at byen har tendenser til at virke uddød og forsømt.Ikke desto mindre har Scandlines besluttet at fastholde og udbygge sin færge-aktivitet til det dobbelte af den nuværende kapacitet med to nybyggede fær-ger, der sættes ind på ruten Gedser/Rostock i løbet af efteråret 2012. Det er enprivat investering på i alt 1,7 mia. kr. Der er også et stort havvindmølle-anlæg14

Gedser-indsatsen har særligt øje for reaktivering af Gedser-området, både hvadangår det byggede miljø, naturen, kulturen og oplevelserne forbundet med be-liggenheden. Den handler samlet set om områdefornyelse, baseret på en rækkestrategier og planer for samme og med Guldborgsund Kommune som en nøg-lespiller. Men også formidling af stedets ressourcer og nye aktiviteter vægteshøjt.Blandt virkemidler indgår et program kaldet Områdefornyelse for Gedser ogGedser Odde med mottoet ’Gedser, mennesker og natur i bevægelse’ (Guld-borgsund Kommune, 2008). Programmet omfatter f.eks. byforskønnelse iGedser by, natur- og oplevelsesstier samt skiltning, parker og mødesteder,medborger- og kulturhus, projekter målrettet børn og unge, information, for-midling m.v. samt partnerskabsprojekter/små hurtige succeser.19

Det program blev i 2009 fulgt op af ’Gedser Helhedsplan’ (GuldborgsundKommune, 2009), som tydeliggør strategiske og fysiske udviklingsperspekti-ver udadtil. Helhedsplanen skal sikre den bedst mulige sammenhæng mellemde betydelige offentlige og private investeringer i Gedser, særligt fra Scandlinesombygning af færgehavnen og områdefornyelsen.I helhedsplanen er der særligt fokus på infrastruktur og erhvervspotentialer,som samtidigt kædes sammen med mange andre gøremål. Indsatsområder erbl.a. turisme og erhverv og en række målrettede tiltag, f.eks. øget sammenhængmellem færge og by, tiltag på selve færgehavnen, fiskerihavnen, lystbådehavnen,bypark, Remise, kultur og udadvendte funktioner og Gedser Odde. I helheds-planen er der bl.a. fokus på offentlige-private tiltag til realisering af planen. Derhar været et stærkt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Scandli-nes om realisering af den del af helhedsplanen, der vedrører færgehavnen. Sam-arbejdet har også medført et udviklingsprojekt omfattende udviklingen af enny byudviklingskile med parkstrøg, bynær skov og byfunktioner mellem Ged-ser by og den nye Gedser færgehavn.I Gedser-indsatsen indgår desuden et øget samarbejde over vandet til nabo-byen Rostock i Tyskland. Med det såkaldte EU Interreg projekt Interface, somgennemføres i perioden 2009-2012. F.eks. er der tale om en række fælles in-frastrukturprojekter og kulturarrangementer, ligesom der i tilknytning til hel-hedsplanen er udarbejdet en færgehavnsanalyse (Guldborgsund, 2011) medudpegning af en række anbefalinger og indsatsområder.Sideløbende er der i hele perioden afviklet en lang række mindre projekter,som særligt har skullet understøtte det lokale engagement og give hurtige ogsynlige resultater, ofte med støtte fra den lokale LAG, LAG Guldborgsund.Det har f.eks. omfattet en aktivitetsplads for børn og familier ved Gedser Lyst-bådehavn, formidling, fugle og miljøovervågning på Gedser Fuglestation, cyke-ludlejning i Gedser – Robin Hood modellen, etablering af Toldcaféen (et so-cialøkonomisk projekt), lokalgeologisk samling, forældredrevet ungdomsklubGUK, Sansehave med krolf, landsbyportrætter – fortællinger fra landsbyerne iGuldborgsund.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

Tilbage i 2007 stod Gedser på listen over landsbyer, der ville uddø i Danmark(Samvirke, 2007). I samme tidsrum besluttede de kommunale politikere, atudviklingen i Gedser skulle vendes og man afsatte 6 mio. kr. til indsatsen, såle-des at der også kunne tiltrækkes statslige midler til områdefornyelse.Et forsøgsprojekt ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder– et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser” (Velfærdsministeriet, Erhvervs- ogByggestyrelsen samt Økonomi -og Erhvervsministeriet, 2008) var også med tilskubbe på og gøre opmærksom på, at en indsats skulle være helhedsorienteretog kombinere fysisk planlægning med f.eks. erhvervsudviklingsstrategier, og atdet civile samfund skulle inddrages.De mange midler til Gedser-indsatsen stammer fra forskellige kilder, f.eks.statslige midler til områdefornyelse og bygningsfornyelse, Kommunen, Inter-20

Fra starten har der været etableret en politisk administrativ styregruppe, lige-som borgerne i Gedser etablerede Gedser Bylaug for at matche indsatsen. Frakommunens side har der under hele forløbet været en klar overbevisning om, atGedser-borgere skal være involveret, for at projektet kan få succes. Bl.a. er ogsåLAG-midler ofte tildelt lokale projekter for at skubbe nye små projekter i gangog dermed skabe synlighed og troen på nytte. Der har været afviklet en lang ræk-ke møder og samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund er indarbejdet.Kommunen har både lagt stor vægt på samarbejdet med de lokale borgere ogeksterne parter. Især indgår samarbejdet med Scandlines og Rostock som cen-trale brikker i det virke.Resultater og nye dynamikker?

Mange store energiprojekter er hjemmehørende i Lolland Kommune, f.eks.brintlandsbyen Vestenskov. Demonstrationsprojektet ’Energilandsby Hors-lunde’ indgår som en del af Mulighedernes Land15. Projektet skal vise, hvor-dan en eksisterende landsby kan blive mere attraktiv som bosætningssted ogbidrage til et imageløft for hele Lolland ved at omdanne landsbyen til en bære-dygtig energilandsby.’Energilandsby Horslunde’ skal gøre energisatsningen mere nærværende forborgerne og vise, at der også er meget at bidrage med som borger. Det arbejderfor, at Horslundes borgere skal bo i energirenoverede huse, deres børn skal gåi en skole med vedvarende energiforsyning og undervises i energirigtig adfærd.Tilsvarende skal erhvervslivet opfordres til at drive forretning energirigtigt ogbybilledet skal afspejle grøn energi osv. Projektets resultater skal være til inspi-ration for kommunale forvaltninger, konsulenter, borgergrupper og private,der kunne tænke sig at gøre en lokal indsats for at nedbringe det individuelleenergiforbrug. Mange forskellige tiltag gør sig gældende, ud over individuelleløsninger. F.eks. har der været afviklet en energimesse, som tiltrak mange men-nesker og erhverv og som var arrangeret af lokalsamfundet, ligesom temamå-neder med en række fokuserede aktiviteter og involvering på tværs også på sko-lerne har fundet sted.Projektet har et stort budget, hvor størstedelen kommer fra Realdanias Mulig-hedernes Land og Lolland Kommune og en mindre del fra Indsatspuljen16.Projektaktiviteterne blev igangsat i slutningen af 2009 og skal være afsluttetmed udgangen af 2012.Udviklingsprogram drevet i et partnerskab mellem Realdania og de tre deltagende kommu-ner, hvoraf Lolland Kommune er den ene. Energilandsby Horslunde er et ud af tre projekterpå Lolland.16Også benævnt nedrivningspuljen, der blev etableret af Indenrigs- og Socialministeriet.15

Borgere i Horslunde har set et behov for at gøre sig positivt kendt udadtil forat fastholde befolkningstallet og sikre en fortsat udvikling. Bæredygtighed vi-ste sig som et potentielt tema for en sådan indsats. Det førte Horslunde ogomegns borgerforening til at ansøge Mulighedernes Land i 2007. Deres for-slag passede til indsatsen på Lolland, hvor et islæt af miljø, bæredygtighed ellerenergi blev udgangspunktet.Den formelle organisering består af en partnerskabsbestyrelse, hvori direktø-ren for Realdania og Lolland Kommunes borgmester har sæde. Desuden findesen overordnet styregruppe for Mulighedernes Land under et samt en kommu-nal styregruppe for projektet på Lolland. Lolland Kommune står for selve pro-jektledelsen, med en energikonsulent som lokal projektkoordinator. Vedkom-mende har i perioder haft sit arbejde og kontortid placeret i Horslunde.For at sikre ejerskab og engagement lokalt er der desuden nedsat en kontakt-gruppe repræsenterende borgere fra de forskellige foreninger og de lokale er-hverv.Relationer

Projektets overordnede succeskriterier synes imødekommet: Horslunde somaktivt lokalsamfund og som energilandsby er kendt udover Lollands grænser,jf. ovennævnte kåringer. En række af de konkrete, lokale indsatser er gennem-ført og et mål om øget bevidsthed i byen overfor muligheden for og faktiskeinvesteringer til fordel for energibesparelser er opnået. Håndværkerne i byenhar indledt samarbejde og kan se forretningspotentiale ved energirenoveringerpå længere sigt. De unge er involveret etc.Projektet kører officielt på sidste år og fra kommunens side betragtes det somafsluttet hermed. Der resterer stadig nogle aktiviteter i projektregi i landsbyeni 2012, bl.a. evaluering. Men de mange lokale initiativer vil givetvis fortsætte.En såkaldt ’byrumsindsats’ med en etableret ’byrumsgruppe’ baseret på bor-gernes egne tanker og idéer er f.eks. kommet på programmet, ligesom at denlokale skole står overfor en energirenovering. Netop inddragelsen af skolen harogså betydning i en langsigtet formidlingsindsats, f.eks. for skolelever.Læs mere lolland.dk/energilandsbySe referencer i bilag.

Gøngehøvdingens By er et brand, som skal tjene til at samle og fremme byensbefolkning og dens udvikling. Gøngehøvdingen, Svend Poulsen, boede i Lund-by de sidste mange år af sit liv og er formentlig begravet ved Lundby Kirke.Mange gadenavne vidner om den tidsalder og dens historie. Det handler nuom at genopdage historien og skabe liv i og opmærksomhed omkring Lundby.På paletten findes mange projekter i Lundby, lige fra f.eks. mødestedet Med-borgerhuset, sikring af jernbanestationen, etablering af butik og café til alt det,som tydeligvis udspringer af selve Gøngehøvdinge-brandet. Det er f.eks. det år-lige Gøngemarked med tusindvis af besøgende, rollespil, sygruppe (dragterne),renæssance-dansegruppe og samarbejdsprojekter med landsbyer i Sverige ogTyskland, som tilsvarende udvikler sig ved hjælp af Gøngehøvdinge-brandet.Der tages fortsat nye initiativer, som alle kommer nedefra, men som nu ogsåindgår i Vordingborg Kulturarvskommune (Vordingborg Kommune, 2010).24

Grundlæggende har det handlet om at sikre synliggørelse af Lundby i forbin-delse med dannelse af storkommunen i 2007. Tilbage i 2001 tog borgerne deførste skridt og købte den gamle bygning, som havde huset Lundby Kro siden1945, men som netop var lukket. Formålet var at indrette den som et medbor-gerhus udbudt som folkeanparter. På det tidspunkt var biblioteket luknings-truet, men det lykkedes borgerne gennem sammenhold at sikre dets overle-velse, og det gav blod på tanden. I 2003 blev en græsrodsbevægelse kaldet ”Livi Lundby” etableret.”. I samme år udspandt projektet ”Landsbyer i StorstrømsAmt sig, hvor bl.a. Lundby indgik og i den medfølgende rapport blev ”Gønge-høvdingens By” adresseret.I 2007 tog initiativet for alvor fart, da Svend Gønge-foreningen blev stiftet.Første aktivitet var et Gøngemarked i 2008, som siden er lanceret årligt og harfået et voksende besøgstal fra først 1200 til senest 6000 i 2011. Byens borgereog erhvervsliv deltager med mangt og meget og er selv udklædt i historiske ge-vandter.Det har genereret rollespil i byens lund, Gøngelunden, især til fordel for demange unge i byen, hvor SSP har været involveret. I en treårig periode tiltrakspillet 200 aktive medlemmer, hvoraf 50-70 var disse unge, ligesom sygruppenmed en tidligere skrædder i spidsen skaber de ’rigtige’ kostumer.Foreningen afvikler en lang række arrangementer, med udspring i Svend Gøn-ge, f.eks. historiske fortællinger.To foreninger er særligt centrale: Borgerforeningen og Svend Gøngeforenin-gen, som har et tæt samarbejde. De to foreninger har tiltrukket midler fra for-skellige kilder til støtte af landdistriktsudvikling såvel fra EU som nationalefonde, ligesom der er opnået sponsorater fra det lokale erhvervsliv.Lundby indgår desuden i Vordingborg Kommunes Kulturarvskommune-pro-jekt, og der har for nylig været gjort forsøg på at komme i betragtning som etoplevelsescenter, med en betydelig større portefølje og økonomi forbundet,end det som projektet hidtil har repræsenteret. Kredsen omkring initiativetvalgte dog at vente med et så stort fremstød, idet grundlaget blev vurderet tilikke at være tilstrækkeligt på nuværende stadium.Relationer

Den voksende deltagelse i Gøngemarkederne, hvor folk valfarter til længereog længere væk fra, de mange andre arrangementer og den fortsatte koncep-tudvikling samt det voksende samarbejde om nye projekter sammen med deudenlandske partnere illustrerer, at projektet har fået fat i en lang ende.I 2011 fik borgerforeningen Lundby midler fra Socialministeriet til at gen-nemføre et forsøgsprojekt med at etablere en frivilligebutik og –café i samar-bejde med den lokale købmand. Butik og senere café, skal fungere som praktik-sted for udsatte unge, og holde åbent når købmanden har lukket. Butikken ernu åbnet og i foråret 2012 åbnede caféen (Snaphanecafé og Butik Snaphane),Parallelt hermed har Kulturarvsprojektet taget form og at tiltrække sig DSBsopmærksomhed og få renoveret stationen var næppe heller sket uden den loka-le indsats og det sammenhold, som Gønge-konceptet har styrket.Der laves turistfremstød i Skåne og på Sydsjælland og en række formidlingsma-terialer udvikles løbende , f.eks. ”I Gøngehøvdingens fodspor – en rejse langssnaphanevejen mellem Verum og Lundby.”.I Vordingborg Kulturarvskommune (op ref.) indgår endvidere uddybende in-formation og den ramme, som man forestiller sig om Lundbys udvikling frem-over.Læs mere www.syvsogne.dkSe referencer i bilag.

Der er sket en masse nyt på øen, hvilket især kan relateres til (gen)brug af øensunikke råstof, et særligt mineral- og saltholdigt grundvand.Læsø Saltsyderi er det mest kendte og en virksomhed drevet på forretningsvil-kår, hvor der sydes salt i åbne jernpander og fortælles om processen i historiskperspektiv, midt i naturen. Processerne skal illustrere, hvordan salt i middel-alderen blev fremstillet, dog foregår tørringen af salt i dag på et tørreloft, hvorder er opsat en luftaffugter.I 2011 blev der produceret 75 ton salt. Saltet, lerkar o.l. sælges på stedet, menen betydelig del af salget foregår også andre steder, bl.a. i forbindelse med salgaf gourmet-mad. I 2011 var der ca. 25 beskæftiget og ca.50.000 kom på besøg.Syderiet er det første og fortsat førende koncept blandt de øvrige, som især erLæsø Kur og Spegeriet. Restlagen efter sydeprocessen bruges i Læsø Kur, etkombineret hudpleje- og wellness-sted, beliggende i en omdannet kirke. Spege-riet er et spise- og salgssted, placeret i et nedlagt mejeri, med fokus på fødevarermed Læsø-salt og andre af de lokale produkter.Nu drives de tre enheder uafhængigt af hinanden, men båndene er tætte demimellem, f.eks. ved at det er de samme personer, som er initiativtagere. LæsøSaltsyderi og Læsø Kur har f.eks. hver sin bestyrelse og hver sin daglige leder,men hovedpersonerne er de samme og var blandt de oprindelige initiativtagere.De tre hovedprojekter supplerer hinanden funktionelt, giver basis for en rækkelokale underleverandører og sideaktiviteter på øen, og tjener ikke mindst til atbrande Læsø, give oplevelser, beskæftigelse, skabe aktiviteter og input til udvik-lingen på øen i det hele taget.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

Genoplivningen i 1991 gav perspektiver for formidling af øens natur og histo-rie og kunne ses som et aktiv i øens udvikling, ikke mindst i relation til turis-men, men også som et beskæftigelsesprojekt for de mange arbejdsløse på øen.Gradvist har konceptet udviklet sig og komplekset af relaterede aktivitetervokser fortsat. Initiativkredsen er senere blevet suppleret med professionellekræfter udefra, f.eks. erhvervsfolk og forskere, og organisationen er i det heletaget blevet professionaliseret i retning af erhvervslivets organiseringer. En cen-tral brik er f.eks. Læsø Fonden, der opsamler overskud fra aktiviteterne mhp.reinvestering og virker tiltrækkende på globale finansieringskilder. Bl.a. indgårkilder som Realdania, Regionalfonden, HedeDanmark og Albinusfonden.Som de lokale implicerede på Læsø Saltsyderi udtrykker, er der dog tale om etlangt sejt træk, med mange års modningsproces på øen, mens der nu er tale omet udpræget lokalt teamwork.Relationer

Stort set alt og alle på Læsø har fået en større eller mindre relation til Læsø-salt-komplekset. Mange har en direkte relation som beskæftiget, leverandør,aftager, samarbejdspartner i øvrigt eller som inspirationskilde til andre aktivi-teter. Også ekspertise fra Læsø Kommune er stærkt involveret i mange af deunderstøttende tiltag.Dertil kommer et betydeligt globalt netværk af aftagere, samarbejdspartnere –f.eks. Arla og Thise Mejeri – vidensinstitutioner og udenlandske kolleger medsaltudvinding som speciale.Ikke mindst indgår brandet Læsø Salt dog nu som en af grundpælene i mar-kedsføringen af Læsø også til fordel for mange andre erhverv på øen.Resultater og nye dynamikker?

Oprindeligt mødte salt-initiativerne almindelig skepsis blandt den lokale be-folkning på Læsø. Denne skepsis er for længst erstattet med anerkendelse oginteresse. Stemningen på øen har ændret sig, og mange forskellige iværksætteri-nitiativer tages utvivlsomt, fordi ånden og brandet er slået igennem.De tre hovedprojekter tiltrækker og påvirker således fortsat en lang række an-dre aktiviteter og erhverv på øen, f.eks. pakketurene med besøg hos uldprodu-center/design/forhandlere, produktion og forhandling af krydderurter (i salt),sæber og olier baseret på saltlagen, samt leverancer af føde- og drikkevarer. Etnaturplejeakademi indgår som et perspektiv og sikring af håndværksmæssig vi-den om anlæg af de karakteristiske tangtage er tilsvarende en aflægger.På tegnebrættet er der lige nu et futuristisk geologisk-salt-formidlingsprojekt,der skal spejle middelalder-fortællingen og placeres ved siden af det kendteLæsø Saltsyderi. Desuden arbejdes på en videreudvikling af Spegeriet, så detkan blive til et formidlings- og udviklingskøkken.Læs mere www. sydesalt.dk, www.saltkur.dk, www.spegeriet.dkSe referencer i bilag.

’Æblets By’ er blevet et brand for Rødding og indgår i sig selv som et delpro-jekt med direkte æble-relaterede aktiviteter blandt mange andre delprojekterog aktiviteter i byen. Man ønsker hermed at sende tiltrækkende signaler tilsig selv og omverdenen, og skabe grobund for sammenhold og nye aktiviteter.Selve mottoet ’Æblets By’ er kommet ind i billedet efter en lang række andrelokale tiltag.I Rødding udspænder sig en lang række andre aktiviteter og mange af bor-gerne er involveret på kryds og tværs. F.eks. arbejdes med store projekter som’Sallingstuden’, ’Nymølle Havn’, idrætshal til kulturhal, tiltrækningskampag-ner bl.a. overfor ’tilbageflyttere’ – en kampagne overfor unge, som har gået påbyens skole - overfor børnefamilier, indpendlere og udlændinge, sidstnævnte29

I 1998 oplevede Rødding borgerne at blive overhørt i forbindelse med denkommunale planlægning, selv om de havde søgt at øve indflydelse. Den lære-streg animerede en kreds af borgere til i 2003 at gå sammen: man måtte selv ta-ge og holde tøjlerne lokalt. I 2004 stiftede de ’Den selvejende institution Rød-ding 2005’, som skulle være en paraply for foreningerne, herunder Borgerfor-eningen, og som kunne drive de mange projekter. Et af de første var f.eks. for-skønnelse af Rødding Torv, som gjorde det synligt for byens borgere, at lokaleinitiativer nytter. En lang række andre små projekter har haft samme virkning.Efter en periode tog en kreds af naturinteresserede initiativ til projektet ’Æb-lets By i Salling’ og dannede en forening. De var inspireret af, at der ved Spøt-trup Borg oprindeligt lå et æblearboret. Man ville gendanne de gamle sorter fraegnen og forskønne byen samtidigt med at skabe nye foreningslivet. Da manlokalt efterhånden havde oplevet succes og modning, var det nærliggende atbruge ’Æblets By’ til branding af Rødding i det hele taget.I princippet findes en arbejdsgruppe omkring hvert projekt, og en sådan be-står typisk af 5-10 personer. Flere og flere er blevet involveret og deltagelsen påde tilbagevendende borgermøder er betydelig. Men som det også anføres, harkommunens deltagelse og opbakning været af stor betydning samtidigt.Bag det hele står nu en selvejende institution, som bl.a. kan håndtere de mangefinansielle udfordringer. Rødding 2020s bestyrelse er sammensat af forskel-lige parter, bl.a. erhvervslivet. Undervejs har der været et tæt parløb med SkiveKommunes udviklingsafdeling, som både har hjulpet på det strategiske planog udvirket at de enkelte projekter generelt er blevet mere omfattende end detlokale udspil.Finansiering af de mange aktiviteter er bl.a. foregået ved hjælp af Realdania,Lokale- & Anlægsfonden, Den AP Møllerske Støttefond, kommunale midler,lokale pengeinstitutter, mindre fonde og bidrag fra lokale borgere og virksom-heder.I 2012 er Rødding kåret som Årets By i Region Midtjylland.Relationer

Det er lykkedes at vende almindelig lokal skepsis overfor nytteværdien af så-danne lokale tiltag. De mange realiserede projekter har virket overbevisendeog flere og flere er blevet involveret i arbejdet, så det nu virker selvgenererende.På den baggrund kan man fremover tage større, strategiske skridt.En ny og større strategi for Røddings udvikling, ´Rødding 2020´, er under ud-foldelse. Fra selv at være primus motor i de enkelte projekter er folkene bag’Rødding 2020’ snarere koordinerende og arbejder på det strategiske niveau.I den næste fase satses på et større plan, på ’Spøttrup-klyngen’, med bosætningog oplevelsesøkonomi (herunder oplevelsesentreprenører) i centrum.Læs mere www.røddingby.dk og www.aebletsby.dkSe referencer i bilag.

Fødevareproducenter rundt omkring på de danske småøer er gået sammen i etfødevarenetværk for bedre at kunne nå ud til den danske befolkning med de-res produkter. Målet er udadtil at gøre ø-specialiteter kendte og efterspurgte ogindadtil at fremme udviklingen på øerne samt at sikre bedre leve- og produkti-onsvilkår for ø-producenterne.Fødevarenetværket danner rammen om en række tiltag og delprojekter. Hertænkes f.eks. på: Deltagelse på danske og udenlandske markeder og messer,eksportfremstød, mærke og manifest for ø-specialiteter, Småøernes Fødevare-rådgivning (konsulent-hjælp til produktudvikling og markedsføring af kvali-tetsfødevarer), tang projektet (udvikling og viden om tang i mad) og udviklingaf kulinariske oplevelsesturisme på småøerne.Producenterne sælger deres varer i hele landet til specialbutikker, restauranter,flyselskaber og i egne gårdbutikker. Netværket animerer og assisterer til dette,foruden at det fortsat udvikler nye koncepter.Mange af netværkets aktive deltagere er desuden medvirkende i forskelligefælles arrangerede lokale arrangementer som f.eks. Æblets dag, Åben Ø dage,Ø-markeder og Pæreskuder. Tilsvarende spiller mange af dem centrale roller ideres øers udvikling i øvrigt.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

I 2003 afviklede Sammenslutningen af danske småøer et landbrugsseminarmed bl.a. Søren Gericke som inspirator til at tage et fælles initiativ. To ildsjælegreb bolden og arbejdede med ideen på frivillig basis frem til 2005 og fik enrække producenter med på ideen.Foreningen bag netværket blev stiftet i 2005 og en lang række producenterer medlemmer nu. Foreningen har en bestyrelse og en sekretær. Formand ognæstformand p.t. er de oprindelige initiativtagere.En betydelig del af bestyrelsens arbejde handler fortsat om at understøtte deenkelte producenters aktiviteter og det foregår ofte uden honorering. Manfungerer ikke som ’normale’ konsulenter.Midler til projektet hidrører fra forskellige fonde og puljer til fordel for landdi-striktsudvikling, f.eks. LAG midler og Landdistriktspuljen, samt kontingenterfra medlemmerne.

Det gl. Mejeri blev en krumtap i et større tiltag i regi af Fremtidens Landsby,støttet af bl.a. Region Midtjylland, benævnt Landsby 2.0. Der er i alt tale omfem dele i projektet: ud over fornyelse og indretning af selve mejeriet med femnye kreative arbejdspladser til følge, er der således tale om etablering af et torv/mødested i Stadil, om opkøb og indretning af et hus overfor mejeriet til delsudlejningsbolig for andre nye borgere og dels indretning af faciliteter til bed &breakfast til fordel for turister og andre gæster. Desuden handler det om etab-lering af en multi/tennisbane og istandsættelse af et udkigstårn ved den gamlekøbmandsgård i Vedersø. Sidstnævnte har dog af ressourcemæssige årsagermåttet ændres til et aktivitetstorv i Vedersø.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

For de enkelte initiativtagere og Sogneforeningen, som blev den organisato-riske ramme, handler det i vid udstrækning om at sikre kommunal opmærk-somhed og et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at kunne bevare den lokaleskole og et attraktivt liv i området. Men som udgangspunkt handlede det ogsåom at kunne bo og have sit arbejde i området for de pågældende initiativtagere.Indretningen af Stadil Gl. Mejeri gjorde det således muligt, at fire nye små, kre-ative erhverv med i alt fem beskæftigede kunne etableres i et attraktivt fælles-skab tæt på de respektives bopæl. Alle er tilflyttere, hvoraf nogle er tilbageflyt-tere, som har valgt stedet pga. naturen og miljøet.Forud for tiltrækning af Landsby 2.0 gennemførte Ringkjøbing-Skjern Kom-mune i et samarbejde med lokale samfund i kommunen, at der blev lavet lokaleudviklingsplaner, også i Stadil (2009). En stor del af lokalsamfundets befolk-ning valgte at deltage og her fostredes ideen om, at de to samfund skulle rykkesammen.Et konkret startskud til det hele blev givet ved, at det gamle mejeri var sat tilsalg. Her meldte en ung familie udefra sig som interesseret. Der skulle dog gå toår, før de kunne komme af med deres bolig andetsteds og kunne flytte til. Detskete i 2007. På ca. samme tidspunkt flyttede andre centrale kræfter til. Hverisær havde de deres eget lille erhverv, men kunne tænke sig et socialt fællesskab,og ideen om at indrette dele af mejeriet til det formål blev født. Indflytningen i34

nænsomt restaurerede og attraktive lokaler skete i 2009. De to er ejerne, mensde tre øvrige lejer sig ind. Ud fra det fællesskab og fordi der fra kommunensside var interesse for landsbyens udvikling, groede de nye initiativer.Omkring Landsby 2.0 er der etableret en styregruppe, som varetager en stra-tegisk funktion. For hvert af de fem elementer er der forskellige arbejdsgrup-per med hver sin tovholder. I forbindelse med huset overfor er der etableretet ApS, hvor mange lokale har tegnet anparter og på anden måde bidraget tilhusets istandsættelse. Kilderne til finansiering af Landsby 2.0 omfatter RegionMidtjyllands (Fremtidens Landsby), LAG-midler og midler fra kommunensamt private midler.Relationer

Lokalt er der opstået mange nye samarbejdsrelationer mellem forskellige par-ter, herunder mellem tilflyttere og lokale. Det er typisk at ældre lokale hjælpertil med driften, mens yngre (ofte tilflyttere) tager nye initiativer og i det heletaget er kuglestøberne.Sogneforeningen tilstræber i øvrigt at finde samarbejdsparter, som ikke er na-bosognene og som de har fælles udfordringer med. Når der ikke lægges op tilet tæt samarbejde med nabosognene skyldes det frygten for, at man så skal delede samme funktioner, f.eks. en skole, og en øget konkurrence om hvor funk-tionerne skal være. Frygten er efter lokale udsagn næret af, at kommunen selvarbejder målrettet efter, at lokalsamfund skal gå sammen for at kunne dele of-fentlige funktioner.Resultater og nye dynamikker?

Det er lykkedes at få Stadil-Vedersø ’på landkortet’, ikke mindst gennem in-teresse fra mediernes side, f.eks. i landsdækkende TV. Aktiviteterne og synlig-heden har fremmet en øget selvbevidsthed i lokalbefolkningen, ligesom der nufinder tilflytning sted, selvom det ikke klart kan bevises, at det skyldes projektet.En synlig afsmitning findes desuden ved, at mange husejere har fundet interes-se i at forskønne deres huse og de lokale omgivelser, så den vestjyske landsbyar-kitektur bevares, ligesom adgangen til naturen er blevet prioriteret. Aktiveringaf mejeribygningen, istandsættelse af huset overfor, indretning af torvet og an-dre nye aktiviteter har desuden bidraget til det præg.Initiativtagerne arbejder derfor med en fase 2 og en ny udviklingsplan. I den vilbosætningsmuligheder og tiltrækning af borgere for at sikre befolkningsudvik-lingen (og skolen) få endnu større opmærksomhed. Her tænkes i attraktive bo-liger i det åbne land i forbindelse med de mange små klynger af gårde samt for-skønnelse og øget brug af naturen som element i udviklingen, bl.a. gennem stier.Den gamle købmandsgård i Vedersø og omdannelse af Sognegården til et kul-turcenter er centrale brikker. Aktivering af de mange turister til lokalområdetsfordel tænkes således med ind i de nye koncepter.Læs mere www.stadil-vedersoe.dk samt http://www.youtube.com/watch?v=1vHoeacyHDQSe referencer i bilag.35

Vestervig er smukt beliggende i Thy tæt ved Limfjorden, Vesterhavet og Natio-nalpark Thy. Det er en gammel embedsby med mange traditionsrige bygnin-ger, f.eks. Thinghuset. Byens historie kan føres tilbage til middelalderen som etbetydningsfuldt sted i Danmark, og den er særligt kendt for at rumme landetsstørste landsbykirke, som oprindeligt var en klosterkirke. Sporene fra fordumsstorhed findes f.eks. også ved, at byen rummer ’Klostermøllen’, en kirkemusik-skole samt f.eks. navnene ’Klostergade’ og ’Klosterparken’. I nyere tid har denværet et handels- og servicecentrum for et større opland, som i øvrigt har væretpræget af landbrug.Selv om byen fortsat rummer en del erhverv og forretninger, er dens centralefunktioner forsvundet og befolkningsudviklingen har været for nedadgående imange år.Tabel 10. Indbyggere i Vestervig Sogn 2007-201220071.58820081.57020091.55420101.52720111.49420121.486

i 12 tilfælde). Flere bygninger renoveres og gøres mere synlige. Nye rum om-kring en række bygninger skabes, bl.a. for at fjerne parkering fra gaden. Byenåbnes i forhold til den storslåede natur både gennem træfældning for at fåbedre udsyn og stier for at opnå større brug. Flere centrale funktioner, torvet,parken og mødesteder gøres attraktive, herunder etablering af yderligere enSquashbane og motionscenter i Aktivitetscenteret. Cykelsti Vestervig-Aggeretableres. Og byens tidligere sparekasse påtænkes indrettet til fordel for nye,små erhverv.Projektet består også af flere kombinerede aktiviteter og er i realiteten vanske-lig at afgrænse fra aktiviteter som følge af den foretagsomhed, som områdetsbefolkning i øvrigt er præget af. Til illustration er byens aktivitetscenter, etkombineret idræts- og mødested, et af de omtalte centrale mødesteder. Lige-som en ny børnehave og nyt bioenergianlæg måske ligger i periferien af hoved-projektet, men antageligt ikke ville være blevet realiseret, uden at alt det andetforegik.Hvorfor, af hvem og hvordan er det startet?

Med projektet er det formålet at stabilisere og evt. at vende befolkningsudvik-lingen ved at gøre stedet mere tillokkende for nye beboere og fastholdelse af degamle samt at styrke turismen.Projektet er imidlertid ikke startet på jomfruelig grund, men har navnlig fåetfart i forbindelse med adgang til midler fra Realdanias ’Mulighedernes Land’matchet med midler fra Thisted Kommune samt ministerielle puljer til nedriv-ning og områdefornyelse. Baggrunden for det rækker længere tilbage i tiden.I 2005 fandt der f.eks. også et borgermøde sted med byens forskønnelse pådagsordenen og med et stort lokalt fremmøde. Bag det initiativ stod især to lo-kale borgere, hvoraf den ene er en såkaldt professionel ildsjæl. Forud havde stu-derende udarbejdet et idékatalog, som blev præsenteret med stor begejstringtil følge. Den professionelle ildsjæl lykkedes med at tiltrække en del midler fraforskellige kilder, og arbejdet gik i gang. Aktiviteterne bestod f.eks. af at gøreKlosterparken attraktiv og sikre andre faciliteter til friluftsliv med tilhørendeformidling.Mange af aktiviteterne er skrevet ind i det senere byfornyelsesprogram ’Vester-vig – midt i naturen’, og som det anføres i ’Vestervig – midt i naturen’ er alleideerne til områdefornyelsen kommet fra borgere i Vestervig. F.eks. deltog 130borgere (ud af ca. 750) i et borgermøde om projektet i 2010. Byens erhvervsliver tilsvarende stærkt engageret i tiltagene.Oprindeligt var det alene lokale kræfter, som stod bag initiativerne, herunderhåndværker- og borgerforeningen samt en række borgere, som også evnede attiltrække de fornødne finansielle ressourcer. Senere har Thisted Kommune ud-vist et stort engagement.Hovedprojektet er nu organiseret med en bestyrelse, som under sig har en ræk-ke opgavebestemte udvalg. Desuden findes en koordinationsgruppe, ligesomder i 2006 blev oprettet et firma på privat basis, Vestervig Byfornyelse ApS,som opkøber huse i landsbyen til istandsættelse og efterfølgende udlejning.37

I 2006 opstillede man en 10 års plan, hvor man skulle gøre Vestervig til en at-traktiv bosætningsby igen. Selv om det er vanskeligt at afgrænse, peger salget af17 huse for nylig, heraf fem istandsatte til tilflyttere via projektet, på at planenhar virket. Andre synlige resultater er Vestervigs ansigtsløft, og ikke mindst sig-nalerer husprisstigninger på et kursskift for landsbyens udvikling.Det store lokale engagement vidner særligt om, at byens borgere har fået troenpå, at udviklingen kan vendes, og der bliver fortsat taget nye og større initiati-ver. Fra at det i øvrigt primært har handlet om bosætning og det by- og socialemiljø, peger nye initiativer i retning af erhvervsudvikling.Læs mere www.vestervig-by.dkSe referencer i bilag.

Workshop FurWorkshoppen var en del af projektet Branding Furs formidlingsstrategi, nem-lig i slutningen af Fur-projektet at afholde et arrangement, hvor der skulle ud-veksles resultater og erfaringer med andre udviklingssøgende projekter i yder-områder. Det blev de ti projekter, som er gengivet ovenfor, hvor også frem-gangsmåden bag udvælgelsen af dem er beskrevet.Arrangementet fandt sted på Fur d. 21.-22. marts 2012 og strakte sig fra for-middag til frokost den følgende dag og havde en stram tidsplan med forskelligeprogrampunkter. Ind imellem var der indlagt gode pauser, og arrangementetforegik forskellige steder på Fur og inddrog mange lokale kræfter, idet Fur-boe-re stod for alt det praktiske.

Nærmere bestemt var formålet med workshoppen, at de ti skulle præsenteresig for hinanden og udveksle erfaringer og at de første konklusioner på de in-dividuelle forundersøgelser skulle drøftes. De fleste havde ikke forhåndskend-skab til hinanden og i arrangementet deltog desuden en række personer, somf.eks. repræsenterede bevillingsgivere. Den knappe tid indebar, at alle skullevære velforberedte. F.eks. havde alle projektrepræsentanterne på forhånd fåeten fælles drejebog for deres præsentationer.I forbindelse med redegørelsen for de foreløbige resultater af de forundersøgel-ser blev modellen og dens videreudvikling introduceret og ’testet’: Kunne mangenkende sig selv og måske se, hvor man var på vej hen? Kunne man også nikkegenkendende og debattere hinandens gøremål ud fra den måde at systematise-re på?17Modellens egnethed blev derved afprøvet.Det var også formålet, at fællesskabet skulle fremkomme med anbefalinger tilandre i samme båd, hvortil der var arrangeret tematiske drøftelser af udvalgte17

• Samlet set tilkendegav deltagerne, at der skal ’gås på to ben’ og både ’bru-ges højre og venstre hånd’ i projektarbejdet, hvis det skal føre til mere enddet, som det enkelte projekt måtte repræsentere, således mere langsigtedelokale virkninger.• På den ene side fandt de det vigtigt, at projekterne matcher lokalsamfun-dets ressourcer og inddrager flest muligt i det lokale virke. Det kræveråbenhed og synlighed i arbejdet for alle. Alle skal kunne føle ejerskab, her-under de lokale virksomheder. Konkrete, fælles aktiviteter er også vigtige,fordi de umiddelbart tiltrækker opmærksomheden og er håndgribelige.• På den anden side fandt de det vigtigt at være åbne overfor nye tiltag ogglobale relationer. Der bør sondres mellem konkrete aktiviteter – pro-dukter - og skabelse af strategiske relationer – processen. Samarbejde oglokal dialog er et første skridt på vejen, men der skal opbygges partnerska-ber, hvori også erhvervslivet indgår. Et samarbejde med bl.a. kommunener tilsvarende vigtigt.• Arbejdet skal efter deres udsagn bygges op om bæredygtige ideer, somgennemarbejdes, og ikke primært tage udgangspunkt i forskellige støtte-ordningers udbud.• Frivillighed og spontanitet anså de for de indledende drivkræfter, menhelst med tydeliggørelse og sikring af målene og inden for en strategiskramme, f.eks. en strategisk udviklingsplan.• Mange lokale, ofte ældre borgere er interesseret i at varetage mindre’driftsopgaver’, mens det navnlig er tilflyttere og yngre borgere, som tæn-ker og baner vejen for udvikling af nye tiltag, havde de konstateret. Et for-beredt samarbejde mellem de forskellige parter og funktioner er derfor enoptimal løsning.• Ved projektansøgninger blev det fremført som en fordel, at tænke mindreprojekter sammen inden for en større fælles ramme, også på tværs af lo-kalsamfund. Ofte er hver kilde forholdsvis beskeden, men tilsammen kandet blive stort. Det kræver kapacitet.• Tid, tillid, tålmodighed og udholdenhed indgik som centrale begreber,

• Befolkningstal og andre kvantitative effektmål fandt man ikke dækkende.Andre typer effektmål forekom at være mindst ligeså vigtige, måske især ien tidlig fase af det lokale projektarbejde. Her blev nævnt eksempler som’relevans’ i forhold til de lokale udfordringer.• Andre effektmål kunne være huspriser og landsbyens ydre fremtoning.• Den humane og sociale kapital og samspil med projektaktiviteterne stodcentralt. Træk på individuelle, forskellige og fælles kompetencer, troen påat det nytter, en positiv stemning, øget lokalt samarbejde og oplevelsen afidentitet er generelle erfaringer.• Positive resultater forudsætter personer, som går forrest, sagde deltagerneogså. Men erfaringerne er desuden, at der bør dannes et samspil mellemde lokale ildsjæle, foreninger m.fl., som ikke må overforbruges, og en ko-ordinerede, strategisk ledelse.• Lokal kompetenceopbygning og professionalisering blev en central di-mension i drøftelserne. Tilsvarende blev der peget på etablering af nyenetværk.Anbefalinger til støttepolitik

• I forbindelse med professionalisering og kompetenceudvikling fandtman, at uddannelse og erfaringsudveksling og formidling a la dette initia-tiv ville hjælpe, så ikke alle starter på bar bund.• Tværgående samarbejde mellem de lokale initiativtagere, Kommunen,LAG’en og andre centrale aktører anførtes som vigtigt. Uden det strate-giske islæt vil projekterne forblive små og enkeltstående. Det forudsætterbåde en parathed i alle lejre og en ’organisering’, så det kan lade sig gøre,også i kommunerne.• Støttepolitik i almindelighed bør være med til at hæve projekternes kva-litet og sikre fokus, hvorved tilskudsgiver også er med til at professionali-sere arbejdet, var også et flertalligt synspunkt. En klar rollefordeling skalogså sikres.• Der skal være plads til mange flere forsøgsprojekter og være større smidig-hed i systemet overfor forsøgsprojekter i det hele taget, var tilsvarende etfælles budskab.• Det blev fremhævet, at mange projekter har et stort problem med likvi-ditet. Et forslag blev derfor formuleret; der bør etableres en fond, der kanmellem-finansiere.Tråde i drøftelserne

Succesfaktorer?Selvom alle ’projekterne’ grundlæggende arbejder på at sikre og gerne øge be-folkningstallet i deres lokalsamfund, er det ikke muligt umiddelbart at vise deneffekt. Dog er befolkningstallet flere steder ikke i ligeså stærk tilbagegang somtidligere og et par af stederne kan der på det seneste konstateres vækst (Røddingog Stadil-Vedersø), jf. tabellerne i redegørelserne for de deltagende ’projekter’.Spørgsmålet er da også, hvor dækkende et succesmål ’befolkningsudvikling’overhovedet er, især hvis det anvendes unuanceret og i et kortsigtet perspektiv.I Branding Fur var der, som i det eneste af de deltagende ’projekter’, oprinde-ligt opstillet et håndfast mål for befolkningsudvikling. Her har man efterføl-gende iagttaget en øget tilflytning uden resultat i en samlet befolkningsfrem-gang. Til gengæld har man på øen indfriet en lang række øvrige delmål forprojektet. Andre steder kan en positiv nettotilflytning ligeledes påvises, så nårtallet går tilbage sådanne steder, er forklaringen et lavt fødselstal som følge af ethøjt aldersgennemsnit18.Det blev da også markeret på workshoppen, at der bør anvendes et mere nu-anceret syn ved effektmåling og der fremkom en del forslag. I det følgende skalvi se eksempler på, hvad det er, de deltagende ’projekter’ og hovedaktører i denærmere undersøgelser selv tillægger betydning og de altså selv opfatter somsuccesfaktorer.• Alle har givet udtryk for en oplevelse af, at der lokalt fra at være ressigna-tion, mistillid og manglende engagement er skabt en tro på nytteværdi ogen udviklingsstemning.• Alle steder har aktiviteterne samlet mange parter på kryds og tværs, ogman har fået noget at arbejde sammen om, og det har skabt identiet.• Når ’projektet’ har skabt synergi og en flerhed af aktiviteter, og ligefremer blevet selvgenererende, anses det som yderligere en succesfaktor, særligtmarkeret i Rødding – Æblets By.• Opnåelse af øget synlighed og opmærksomhed overfor deres eksistens,18

både hos de lokale myndigheder og udefrakommende, er tilsvarende engennemgående succesfaktor.• Mere håndfaste mål for nogle af ’projekternes’ succes har været og kanpåvises i form af tilflytning, f.eks. Branding Fur, Bovbjerg Fyr, Rødding –Æblets By, Stadil-Vedersø Landsby 2.0 og Det gl. Mejeri samt Vestervigområdefornyelse.• Øgede ejendomspriser og salg af huse er også opfattet som vigtige markø-rer og har været mærkbare særligt i Vestervig områdefornyelse.Disse udsagn understreger en opfattelse blandt deltagerne af, at det først ogfremmest har handlet om at skabe et lokalt grundlag for at skabe nye lokale dy-namikker og processer. At udpege retfærdige, ens mål, specielt kvantificerbare,er derfor særdeles vanskeligt. Hvert ’projekt’ har sit udspring og sæt af vilkår,som i givet fald skal tænkes med.

Umiddelbare forskelleVed valget af projekter indgik et hensyn til, at de ikke skulle ligne hinanden formeget tematisk set. Umiddelbart er der også stor variation i projekternes temaer:• Kultur/natur/mødested-formidling (Bovbjerg Fyr – udvikling ved kan-ten)• Branding/ tilflytterstrategi (Branding Fur)• Energirenovering og mobilisering (Energilandsby Horslunde)• Helhedsplan for revitalisering af by og havn, især gennem fysiske tiltag(Gedser-helhedsindsats)• Oplevelsesøkonomi/kultur (Gøngehøvdingens By - Lundby)• Oplevelsesøkonomi/natur/erhverv (Læsø og saltet)• Bosætningsstrategi og mobilisering (Rødding – Æblets By)• Markedsføring/udvikling/lokale kvalitetsprodukter (Småøernes Fødeva-renetværk)• Revitalisering af landsbyer/ nye funktioner (Stadil-Vedersø, Landsby 2.0og Det gl. mejeri)• Helhedsplan for områdefornyelse, bl.a. gennem byfornyelse (Vestervigområdefornyelse)Hvad og hvor meget de omfatter, synes at hænge sammen med den proces, dehar undergået. De er nemlig også forskellige, hvad angår alder, modning og vo-lumen. F.eks. er Branding Fur og Lundby- Gøngehøvdingens By relativt unge(fra 2007), mens f.eks. Læsø og saltet har mange år på bagen (startet i 1991).Alder og modning har tilsvarende indflydelse på aktiviteternes økonomiskevolumen. I denne undersøgelse er vi ikke gået tæt på projektøkonomi, men derer ingen tvivl om, at Læsø og saltet repræsenterer en langt større økonomiskaktivitet end f.eks. Lundby-Gøngehøvdingens By gør, på undersøgelsestids-punktet. Projekternes økonomiske volumen hænger naturligvis også sammenmed karakteren af tiltag, hvor der er forskel på f.eks. anlægsinvesteringer i fm.byfornyelse og et kulturelt arrangement.

De organisatoriske rammer er forskellige. Nogle har fra start og fortsat et or-ganisatorisk udspring i f.eks. eksisterende sogneforeninger, jf. Branding Fur ogStadil-Vedersø Landsby 2.0 og Det gl. Mejeri. Andre har til gengæld etableretderes egen formelle organisering ad hoc, f.eks. Bovbjerg Fyr, Læsø og saltet, Rød-ding – Æblets By, Småøernes Fødevarenetværk og Vestervig områdefornyelse.De fleste har en daglig lokal ad hoc ledelse, hvoraf nogle fortsat er på frivillig-hedens og fritidens præmisser, f.eks. Branding Fur og Stadil Vedersø Landsby2.0 og Det gl. Mejeri19, mens andre har optaget den lokale ledelse som en regu-lær jobfunktion, f.eks. Bovbjerg Fyr og Læsø og saltet. Atter andre har en kom-munal projektledelse, nemlig Energilandsby Horslunde og Gedser-helhedsind-sats, hvor ’ledelsen’ ellers er mere lokal.Nogle af de forskelle hænger utvivlsomt sammen med muligheder for at imø-degå formkrav i forbindelse med fonde og bevillinger. De fleste har dog trådtderes barnesko uafhængigt heraf, men har erfaret et behov for en formalisering,så større finansielle kilder kan håndteres, f.eks. som erhvervsdrivende forenin-ger. Andre har indrettet sig til det. I forbindelse med opnåelse af midler til om-rådefornyelse i Gedser, var det f.eks. Guldborgsund Kommune, som tog initia-tiv. I Vestervig-områdefornyelse og Energilandsby Horslunde var der alleredeetableret en lokal indsats a la modus 1, men formkravet i forbindelse med denye, store bevillinger, også fra Mulighedernes Land, indebar en direkte kom-munal medvirken. I Vestervig-områdefornyelse har det dog ikke indebåret,at den lokale indflydelse og organisering er blevet mindre tydelig, tværtimod,man har formået at integrere de globale ressourcer i det lokale virke. Atter an-dre, f.eks. Læsø og saltet, har formaliseret sig i retning af erhvervslivets måderat gøre det på, med egentlige forretningsområder, erhvervsbestyrelser og en er-hvervsdrivende fondsdannelse.

Fælles kendetegnUanset de mange forskelle bliver en række fælles træk ved projekterne dog ty-delige ved nærmere kendskab:• De rummer kombinationer af mange små og store delprojekter, hvor deovennævnte temaer mere har karakter af at være retningsgivende paraply-er end konkrete, isolerbare projekter• Alle har et indbygget sigte på at fremme bosætning og befolkningsudvik-ling, enkelte har det eksplicit, f.eks. Rødding –Æblets By og Stadil-Veder-sø Landsby 2.0 og Det gl. Mejeri• Branding er et indbygget middel i alle ’projekterne’, om end det i et afdem er formuleret som instrumentet, jf. Branding Fur. Tydeliggørelse afstedets betydning er under alla omstændigheder vitalt, jf. overskrifternepå ’projekterne’, som alle rummer stednavne.• Der foregår et større eller mindre samspil i alle ’projekterne’ mellem detlokale og det globale, mellem endogene og eksogene kræfter, og mellem’bottom up’- og ’top down’ – tilgange, om end det ikke er lige udtalt.Som udgangspunkt kan de sidstnævnte samspil betragtes som forklaringen på19

deres umiddelbare succes til forskel fra de mange andre lokale projekter, somaldrig bliver til mere. Det skal pointeres, at samspillene har forskellig styrke ogkombination. Hvor de ikke er eksplicitte og fuldt udfoldede, findes derfor ogsåpejlemærker for styrkelse.Afgørende forekommer det her at være, at der er opbygget lokale, tværgåenderelationer (horisontalt) og strategiske lokale/globale relationer (vertikalt) f.eks.til centrale myndigheder, vidensinstitutioner og erhvervsinteresser. I mangeår har ’bottom up’ været et magisk begreb inden for projektaktiviteter i land-distrikter. Denne analyse peger på, at succesrige projekter også kræver integra-tion af ’top down’-kræfter, svarende til den neo-endogene udvikling (Ray, opref.), til sikring af en fortsat dynamik og mulighed for øget volumen, bredde ogdybde i aktiviteterne over tid.

Den neo-endogene udviklingsmodel i praksisUndersøgelsens mange input giver anledning til en nuancering og videreudvik-ling af principmodellen. De mange input kan samles til at opdele ’den lange,seje proces’20i flere stadier.Her kan der skelnes mellem:• Modus 1. Den lokale mobiliseringsfase• Modus 2. Tiltrækning af globale ressourcer og relationer• Modus 3. Den etablerede faseAlle ’projekterne’ i undersøgelsen har gennemløbet modus 1 mere eller mindreog helt eller delvist modus 2. Kun et par repræsenterer modus 3, mens flere ståroverfor at tage hul på modus 3. Dem som har startet processen med modus 1står også stærkere på det ben. Enkeltes initiativkraft er nemlig kommet udefra,bl.a. fra Kommunen i alliance med større fondsdannelser, som efterfølgendehar arbejdet på den lokale mobilisering, og dermed nærmere med udspring imodus 2. Betydningen heraf vil blive uddybet senere. I tabellen nedenfor er deti ’projekters’ stadier indikeret.Tabel 11. `Projekternes´ aktuelle stadium i den lange, seje proces*Modus 1Bovbjerg FyrBranding FurGedser-helhedsplanEnergilandsby HorslundeLundby – Gøngehøvdingens ByLæsø og saltetRødding – Æblets BySmåøernes FødevarenetværkStadil-Vedersø Landsby 2.0og Det gl. MejeriVestervig områdefornyelse**(*)*(*)**(*)(*)***(*)Modus 2*(*)**(*)****(*)Modus 3

Lokale borgere ønsker at bidrage til områdets udvikling og at området bliversynligt og får politisk opmærksomhed, f.eks. for at bevare en skole. Som regeler det ressourcepersoner, ofte tilflyttere, som med friske øjne, energi og kom-petencer går foran og tager fat på udfordringerne. De allierer sig med andrelokale borgere, som også kan se muligheder og behov. Sammen indkalder de tilet borgermøde om ideer og ideer bliver bearbejdet til projekter og ansøgningerom støtte til deres gennemførelse.På nær Småøernes Fødevarenetværk har alle deltagende ’projekter’ gjort det,om end det i flere tilfælde også har været initieret fra kommunal side, f.eks.Gedser-helhedsindsats. Småøernes Fødevarenetværk har til gengæld haft etfolkeligt afsæt via møder i Ø-Sammenslutningen og inddrager mange lokaleaktører med rødder i deres lokalsamfund i netværket.Global

Typisk vælger man at markere sig gennem projekter, som promoverer lokal-samfundet og bruger ’stedet’ som omdrejningspunktet for aktiviteterne. Tænkf.eks. på navnene: ’Bovbjerg Fyr’, ’Branding Fur’, ’Gedser –helhedsindsats’,’Energilandsby Horslunde’, ’Lundby – Gøngehøvdingens by’, ’Læsø Sydesalt’,’Rødding – Æblets by’, ’Småøernes Fødevarenetværk’ og ’Vestervig områdefor-nyelse’. Som tidligere nævnt er branding af stedet for de fleste i øvrigt en inte-greret aktivitet, mens den på Fur er et eksplicit tema.For alle ’projekterne’ er det almindeligt at indrette portaler eller hjemmesider,som kan udstille og sprede viden om stedet og samtidigt virke mobiliserendeindadtil.Der etableres ad hoc arbejdsgrupper efter frivillighedsprincippet og folks egneinteresser. Dette er særligt udtalt i f.eks. Bovbjerg Fyr, Lundby – Gøngehøv-dingens by, Rødding – Æblets by samt Stadil-Vedersø Landsby 2.0 og Det gl.47

Mejeri. På Læsø, som udviklingsmæssigt har gennemløbet den indledende fasefor længst, sker det i stedet i form af etablering af en række nye erhverv ellersamarbejdsnetværk, der fungerer i synergier med salt-projekterne. I de øvrigeer det foregået sammen med implementeringen af ’det store projekt’.Som deltagerne på workshoppen dog også kredsede om: Ofte opleves der istartfasen en træghed og modvilje lokalt, og selv de lokale21foregangsperso-ner skal kæmpe for deres sag. En vej til at finde lokal opbakning er da at afviklekonkrete aktiviteter og at involvere og skabe ejerskab så bredt som muligt, her-under at involvere folk i overskuelige og mindre driftslignende opgaver. Der-ved opnås en forankring og bred erfaring med at gennemføre projekter og pro-jektledelse samt at det fornødne samspil med mange forskellige interessenter ilokalsamfundet sikres.Efter en periode er der sket en modning og de lokale netværk er opbygget, her-under mellem lokale og tilflyttere samt mellem borgere og erhvervsliv. Denfælles oplevelse af konkrete projektaktiviteter og resultater har skabt udvik-lingsstemning og givet blod på tanden til at gå videre.Fællesskabet omkring stedlige aktiviteter og troen på nytteværdien er sat i høj-sædet: den stedbundne identitet mhp. skabelse af udvikling er aktiveret, jf. teo-riafsnittet.Karakteristisk er det imidlertid, at Gedser-helhedsindsats og til dels Energi-landsby Horslunde samt Småøernes Fødevarenetværk22ikke er startet medgennemløb af modus 1, men snarere springer ud fra modus 2.Modus 2. Tiltrækning af globale ressourcer og relationer – et typisk for-løb

Lokalsamfundet er nu klar til øget aktivitet, men har desuden erkendt et be-hov for et strategisk grundlag at arbejde videre på. Hertil har de fleste valgt atudarbejde en lokal udviklingsplan eller en strategi, fordi de kan se et behov foret strategisk instrument til at sikre konsensus og fortsat samle kræfterne lokalt.Vilje til udvikling og mobilisering til ’forhandling’ med f.eks. kommunen ellerandre stærke kræfter er samtidigt en drivende faktor. Det rækker dog også denanden vej, når f.eks. kommuner som Gedser til Gedser-helhedsindsats, Lollandtil Energilandsby Horslunde og Thisted til Vestervig-områdefornyelse, har stå-et bag udarbejdelse af helhedsplaner eller lignende dokumenter til brug for delokale samfunds udvikling.På dette stadium er organiseringen blevet endnu mere sammensat og repræ-senterer flere og tværgående interessenter fra lokalområdet end i modus 1. Bl.a.indgår erhvervslivet mere aktivt. Der indgår desuden udefrakommende parter,og de såkaldte vertikale netværk dannes, være sig med globale erhvervsinteres-ser (økonomi og magt), myndigheder (magt og sammenhæng til øvrigt udvik-lingspolitik) som med vidensinstitutioner, bl.a. for at sikre innovation og kon-kurrencedygtige løsninger i øvrigt.2122

Organiseringen lokalt får form af en strategisk kapacitet. Det sker ved, at der ikredsen allerede findes og aktiveres en frivillig, professionel kapacitet eller vedat tilknytte lønnet professionel bistand til ledelse af ’projektet’. En sådan figuragerer både indadtil og udadtil og kan både ’tale med de lokale og med syste-met og oversætte’.Ovenstående præger flere af ’projekterne’ og andre er ved at ruste sig til det.F.eks. står Branding Fur midt i overvejelserne om et ’Efter Branding Fur’. Menhvor den lokale strategiske ledelse allerede ligger eller planlægges at kommetil det i det lokale miljø, er den placeret på kommunale hænder i hhv. Energi-landsby Horslunde og Gedser-helhedsindsats. Det er brud på opfattelsen afden neo-endogene model og kan blive afgørende for, om det vil kunne lade siggøre at realisere modus 3 fuldt ud.Modus 3. Den etablerede fase – et typisk forløb

Her gør den ’neo-endogene udvikling’ og koblingen mellem det lokale og glo-bale sig for alvor gældende, jf. teoriafsnittet. Foreningen af ’bottom up’ med’top-down’ og det lokale med det globale finder sted i forbundne eller interak-tive processer. I praksis kan der sjældent skelnes.Mange store tiltag er på bedding og karakteren af aktiviteterne er iblandet ska-belse af nye lokale økonomier og erhvervsudvikling. Tiltagene er samtidigtvokset, ligesom større globale interessenter og kilder er i spil. I det hele tagetomfatter og henvender aktiviteterne sig til en større og bredere kreds. Stedetog det ’lokale’ har fået en mere aktiv og strategisk betydning, idet det ikke ale-ne er dér, hvor projekterne foregår og meget lokalt fokuseret, men at stedet erblevet gjort til et ’vækstcenter’ for mange nye tiltag og er blevet en regionaløko-nomisk udviklingsfaktor .Tænk især på Læsø og saltet.’Projekter’ er ’det normale’ eller mainstream fremfor noget ekstra, og kan sjæl-dent isoleres som enkeltprojekt uafhængigt af deres kontekst. Lokalsam-

fund (med horisontale netværk) arbejder hånd i hånd med globale kræfter (ivertikale netværk) om udvikling af lokalsamfundet og ’projekter’ indgår i ogkombineres med systemets politik og planer for lokalområdet, f.eks. i form afnye strategiplaner. Rødding-Æblets By har f.eks. et tæt samarbejde med SkiveKommune om det.Organiseringen er blevet formaliseret og professionaliseret med en strategiskledelse, men fortsat med de lokale siddende for bordenden. Ledelsesmæssigt erder tilknyttet ansatte, der som deres hovederhverv (i modus 2 ofte i fritid ellersom bijob) har at sikre fremdrift og sammenhænge mellem den strategiske ogspontane dynamik. Løbende tages der også mange nye initiativer op fra lokal-samfundets side. Udviklingsindsatsen er blevet selvgenererende og i modus 3har ’projekterne’ fået stor status og deres ledelse anses som centrale aktører iden lokale udvikling.Lokale udviklingsselskaber, fondsdannelser eller tilsvarende juridisk/økono-miske enheder er etableret for at kunne håndtere de store økonomier. På Læsøf.eks. reinvesteres overskud i nye tiltag på øen, kanaliseret via Læsøfonden.Tilsvarende er innovation blevet et centralt begreb og ambitionerne om til-trækning af udefrakommende viden, folk og ressourcer vokset. Det er f.eks. iform af etablering af nye videns- og udviklingsmiljøer, der både kan understøt-te de eksisterende lokale tiltag og virke tiltrækkende på nye udefra. I BovbjergFyr-projektet er der f.eks. planer om et kreativt kursussted for videnskabsfolkog på Læsø et naturplejeakademi.Det mest tydelige eksempel på ’projekter’ i en etableret fase med ovenståendekendetegn er altså Læsø og saltet. Vestervig områdefornyelse er imidlertid tætpå og Bovbjerg Fyr samt Rødding – Æblets By også på vej, ligesom flere af deøvrige har taget skridt i den retning.

Konklusioner og perspektiveringLokale initiativer til fremme af lokal udvikling i yderområder anses for nød-vendigt, hvis der skal ske udvikling dér. Det er tidens mantra, gjort mulig teo-retisk set, og er logikken i den landdistriktspolitik, som er udmøntet i mangestøtteordninger og puljer til fremme af lokal projektaktivitet.Igennem mange år har lokal projektaktivitet været omfattende, så derfor måman spørge sig, hvorfor det så ikke har affødt tydelige spor på udviklingen.Selvom der er lokale lyspunkter, er befolkningsudviklingen i de danske yder-områder gennemsnitligt i tilbagegang. Måske har det noget med selve projek-taktiviteterne og deres afvikling at gøre – at de altså kan forbedres og at der ernoget at lære?Vel vidende at samfundsudviklingen og rammevilkårene for yderområdernesudvikling i det hele taget arbejder i modsat retning og i de seneste år har accele-reret koncentration og centralisering, er der indikationer fra teorier på, at lo-kal projektaktivitet kan have stor betydning for det samlede resultat. Hvad dermest er betragtet som symbolik på lokal eksistens og udtryk for ønsker om atblive hørt og sikre nærvær, bl.a. som reaktion på centralisering og demokratiskunderskud i medfør af seneste kommunal- og strukturreformer, kan det blivetil ’blodig alvor’ i form af sikring af overlevelse. Ligegyldigt er det altså ikke,hvad man samler og bruger de mange lokale kræfter til.På den baggrund er ti projekter med tilsyneladende succes blevet undersøgt23.• Lad det med det samme være sagt, at der kun sporadisk kan påvises enklar effekt i form af positiv udvikling i befolkningstallet i de lokale sam-fund, hvor projekterne udspiller sig. Til gengæld er der alle steder tydeligetegn på, at lokalsamfundenes udviklingsposition er forbedret, ikke mindstved at man lokalt har taget handsken op, har tiltrukket menneskelige res-sourcer og påviseligt har opnået resultater.• Der er tale om mange forbundne aktiviteter og projekter under en fællesparaply og ikke ét klart, konkret og isolerbart projekt. Det lokale og ste-dets betydning er markant og markeret, bl.a. i ’projekternes’ fokus og nav-ne. Bosætning indgår som et fælles mål, men som regel indbygget, ligesombranding tilsvarende er et indbygget middel. Til gengæld er der mangetemaer i spil som hoved-fokusområder, afspejlende de lokale potentialer,vilkår og interesser.• Forskellige er de også, hvad angår alder og dermed modning. Volumen,f.eks. økonomisk set, er ligeledes forskellig og organisatorisk set, er de hel-ler ikke ens. Men disse forskelle afspejler i vid udstrækning en her-og-nusammenligning, for alle står overfor eller har gennemløbet en proces meden række fælles træk24.• Denne proces er oplevet som lang og sej, og kan opdeles i tre stadier medhvert sit sæt af komponenter: Modus 1. Lokal mobilisering, Modus 2.2324

Tiltrækning af globale ressourcer og relationer, Modus 3. Den etableredefase. Alle har mere eller mindre gennemløbet modus 1 og 2, mens denetablerede fase endnu er nået af de færreste, og enkelte nok aldrig vil nåden. At være på det etablerede stadie kan siges at udgøre ’den ultimativesucces’.• I forbindelse med Modus 1: Lokal mobilisering, gør flg. sig typisk gælden-de: Ildsjæle tager initiativ, der afholdes borgermøder, der brandes, laveshjemmesider, formuleres projekter oftest vedr. stedet, afvikles konkreteaktiviteter og organiseres på tværs i lokalsamfundet. Den stedbundneidentitet med sigte på lokal udvikling opbygges.• I forbindelse med Modus 2: Tiltrækning af globale relationer, er flg. ken-detegn typiske: Udformning af strategier eller helhedsplaner, mere syste-matisk tværgående organisering, etablering af relationer ud af området ogtræk på ressourcer udefra, etablering og opbygning af professionel kapaci-tet i fm. projektledelse.• I Modus 3: Den etablerede fase, er modus 1 og 2 gennemløbet. Nu er dertale om ’neo’endogen udvikling’, hvor der sker en udveksling mellem detlokale og globale, som dels har en selvgenerende effekt og dels bevirker,at de samlede aktiviteter vokser og har et større strategisk indhold. Er-hvervsmæssig aktivitet er normalt på dette stadium. Stedet og ’det lokale’har skiftet karakter fra at være symbolsk til at være en økonomisk-strate-gisk udviklingsfaktor. Kendetegnene er: ’Projekter’ er mainstream og ikkenoget ekstra, en ny generation af strategiplaner udarbejdes, der er tilknyt-tet professionel ledelse, mix af vertikale/horisontale netværk (både medcivilsamfundet (borgere samt erhvervsliv) og staten repræsenteret) gør siggældende og innovation er et centralt begreb.Ifølge denne analyse er ’den ultimative succes’ således at være på det etableredestadium, hvor ’projekter’ er blevet til selvgenerende ’lokal udvikling’. For at nådertil viser analysen, at der er en afgørende forudsætning, som skal sikres un-dervejs i processen:• Den lokale mobilisering skal have fundet sted på en måde, så lokalsam-fundet er blevet i stand til at indgå som det lokale/globale omdrejnings-punkt og være den strategiske leder således at kunne operere neo-endo-gent.Med det perspektiv kan vi særligt konstatere, at projekter ikke vil bære frugt iform af videre lokal udvikling uden opbygning af lokal strategisk ledelse. Flereaf ’projekterne’ står overfor nogle forhindringer, som skal overvindes i givetfald. F.eks. vil en for tæt binding til frivillighed og eksisterende lokale forenin-ger, f.eks. borgerforeninger, ikke kunne åbne tilstrækkeligt op for et direktesamspil med globale relationer, endsige de nødvendige økonomiske transaktio-ner. Det er også åbenbart, at en strategisk projektledelse uden lokal forankringikke vil tjene til at bygge den lokale kapacitet tilstrækkeligt op.I første tilfælde vil relativt små lokale projekter utvivlsomt kunne gentages,men uden sikring for videre udvikling i lokalområdet, og vil bero på de lokaleildsjæles egne kræfter. Men i det sidste tilfælde vil der formentlig opstå et vaku-um i lokalområdet, såfremt projektet og dets ledelse trækker sig tilbage.

Samlet set kalder dette på øget opmærksomhed overfor lokalsamfundenes le-delseskapaciteter og hvordan de bygges op til at varetage strategisk ledelse.Denne analyse indkredser nødvendigheden og giver nogle af de forhold, somlokal strategisk ledelse skal bestå af og kunne.Fremtidig udviklings- og støttepolitik bør tage det i betragtning og fokuseretunderstøtte udviklingen af de lokale, strategiske ledelseskapaciteter, såfremt lo-kale projekter skal blive til lokal udvikling. Ikke mindst handler det om sikringaf lokal kompetenceopbygning i form af viden om sammenhænge og perspek-tiver samt de håndværksmæssige færdigheder, herunder organiseringen, somovenstående illustrerer nødvendigheden af.

ReferencerMedvirkende i interviews og i workshoppenBovbjerg Fyr - udvikling til kanten• Ane Margrethe Bjerre• Lene ChristiansenBranding Fur• Hans Jeppesen• John Brinch Bertelsen• Morten ØstergaardGedser – helhedsindsats• Carina Woollhead• Frede Danborg• Marianne ReinhardtEnergilandsby Horslunde• Anne PedersenLundby - Gøngehøvdingens By• Birgit Rasmussen• Claus Lyngby Petersen• Jens Hallqvist• Peter SteenLæsø og saltet• Olav Juul Gaarn Larsen• Poul ChristensenRødding – Æblets By• Arne Bisgaard• Finn Dissing Andersen.Småøernes Fødevarenetværk• Kai WinterStadil- Vedersø Landsby 2.0 og Det gl. Mejeri• Erik Poulsen• Suzanne Eben DitlevsenVestervig - områdefornyelse• Lars Steffensen• Otto Lægaard

Kilder i øvrigtBovbjerg Fyr• Samvirke, foråret 2012• DeltagerobservationBranding Fur• Branding Fur (2011) Flyt til FUR – og få tid til mere…• John Brinch Bertelsen (2012) Befolkningsudvikling og tilflytningsmøn-stre på Fur. En analyse af de nuværende tilflytningsfaktorer udført forMinisteriet for By, Boliger og landdistrikter. Byfornyelsesdatabase, Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter.• DeltagerobservationGedser-helhedsindsats• Guldborgsund Kommune (2008), Gedser. Mennesker og natur i bevægel-se. Et program for områdefornyelse for Gedser By og Gedser Odde. Ny-købing F.• Guldborgsund Kommune (2009), Gedser. Helhedsplan. Nykøbing F.• Guldborgsund Kommune (2011), Færgehavnsanalyse. Gedser Helheds-plan – Projekt Interface. Nykøbing F.• Guldborgsund Kommune (2010), Første statusrapport: Gedser – Men-nesker og Natur i bevægelse. Nykøbing F.• LAG Guldborgsund (2012), Journaloversigt. Komplet for projekter, derhar fået tilsagn pr. 10/1-2012. Nykøbing f.• Samvirke, efteråret 2007• Velfærdsministeriet m.fl. (2008) Lokale vækststrategier og byfornyelse iudkantsområder – et forsøgsprojekt på Fanø og Gedser. KøbenhavnEnergilandsby Horslunde• HjemmesiderLundby-Gøngehøvdingens By• Foreningen Svend Gønge (2010): Vi gør historien levende. Lundby• Osby Turistbyrå m.fl. (ingen årstal), I Gøngehøvdingens fodspor – enrejse langs snaphanevejen mellem Verum og Lundby• Syv Sogne Avisen Vordingborg Kommune• Vordingborg Kulturarvskommune. VordingborgLæsø og saltet• DeltagerobservationRødding-Æblets By• DeltagerobservationSmåøernes Fødevarenetværk

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

www.mbbl.dk