ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 111: Artikler og rapporter om landdistriktsforhold

Udvikling i landdistrikterne er et tilbagevendendetema og mange er involveret i debatter og gøremåldesangående. Men når det kommer til spørgsmål omerhvervsudvikling, er det som om intensiteten falder,selv om muligheder for beskæftigelse forekommer atvære den mest afgørende brik for, om der fortsat kanforegå en bæredygtig udvikling socio-økonomisk set.Denne analyse har som udgangspunkt valgt at udfor-dre de synsvinkler. Nyere teorier siger nemlig, at sted-lige værdier som f.eks. natur, naturens ressourcer ogherlighed på forskellig måde kan være afsæt for dan-nelse af nye lokale økonomier. Nogle teorier siger des-uden, at andre former for entreprenørskab kan gøresig gældende, end dem man ellers normalt har øje for.Ved derfor at bruge en anden optik på landdistrikter-nes og menneskelige potentialer for erhvervsudviklingkan det være, at der kan stilles nye diagnoser for land-distrikternes udvikling.

Undersøgelsen er baserer på undersøgelser af iværk-sætteri i tre forskelligt beliggende kommuner i landet:Favrskov, Norddjurs og Thisted, hver især repræsen-teret ved to mindre lokalsamfund. Den forskellige be-liggenhed gør det muligt gennem sammenligninger atbelyse den regionale placeringers betydning.Undersøgelsen er finansieret af IndenrigsministerietsLanddistriktspulje. Det er gennemført i samarbejdemed kommunerne: Favrskov, Norddjurs og Thisted,repræsenteret ved Inger Nehm, Kirsten Bjerg og OttoLægaard. Videncenter for Landbrug ved Povl Nørga-ard Andersen og Jørgen Korning har desuden medvir-ket i det forberedende arbejde. Alle skal have tak. Ikkemindst skal dog de mange interviewpersoner takkes for,at de har brugt tid på at deltage.

Eksempel på integrerende iværksætteriRobert har etableret sin nye virksomhed, Plasma Boardriding Inc., på hjemmeadressen i Klitmøller, hvor han integrerer er-hvervet i familielivet på bopælen, samt kombinerer det med sin stor passion, surfing. F.eks. er han en af hovedkræfternebag ’Cold Hawaii’og world cup. Han har udviklet et tøjkoncept, der er inspireret af surferkulturen på stedet, og sælger sineprodukter især via nettet. For hvem der ikke kender Klitmøller, er det stedet for surfing i Danmark overhovedet og Robert hartilbragt mange år med det. Han er i øvrigt vokset op i Klitmøllers fiskerkultur, men har qua sin passion været verden rundt.Før firmaets etablering var han nemlig professionel surfer, og han er fortsat et dansk surfer-ikon. Tøjet produceres i udlandet,ligesom han har et forhandlernet i andre lande. Han har stærke nationale og internationale relationer, som trækkes på vedudviklingen af sit erhverv på stedet. Han vil dog også gerne trække mere af erhvervsaktiviteten til Klitmøller for at fremmeområdets udvikling. Han kunne ikke forestille sig et liv andre steder. Robert deltager således i skabelse af udvikling i lokalsam-fundet baseret på de stedlige værdier, ud over at skabe sin egen økonomiske levevej baseret på stedet.Eksemplet uddybes sammen med en række andre eksempler i den fulde rapport, som kan hentes på www.sl.life.ku.dk

Korte svar på undersøgelsenshovedspørgsmålAnalysen viser, at der findes et spirende erhvervsliv ide forskellige undersøgelsesområder. Der er både taleom almindelige iværksættere, som regel lokale medtrang til selvstændighed og erhverv inden for klassiskesektorer, og om nye typer. Især findes der mange af denye typer. Disse nye typer har en profil, som bevirker,at de kan kaldes ’nye landbrugere’, som bruger land pånye måder, enten direkte eller indirekte.De nye typer kan karakteriseres som integrerendeiværksætteri.For de integrerende iværksættere er erhvervsaktivite-ten en integreret del af det at bo på stedet og i hver-dagslivet: den er indlejret i ’stedet’ og det hele liv. Depågældende er ofte tilflyttere, og deres aktiviteter re-præsenterer nye erhvervstyper for de områder, de haretableret sig i. Sammen med tætte bånd til det sted,de bor og driver deres erhverv i, har de relationer udaf området (extra-lokale) og netværk, som bevirker, at

det der ellers kunne være en beliggenhedsbestemt ge-ne, overvindes. De bygger i stedet nye broer.Integrerende iværksætteri foregår således både lokalthorisontalt (vandrette relationer) og vertikalt (lodret-te relationer). Mange af de modsætninger, som ellersofte gøres gældende, f.eks. modsætningerne land-by ognatur- kultur, brydes ned eller bygges sammen.Både de almindelige og de integrerende iværksætterehar kun haft sporadisk berøring med og kendskab tilsystemet, f.eks. kommunens politik og forvaltninger,og systemets tilbud iøvrigt (rådgivning, lokal erhvervs-service, støtteordninger etc.).Analysen har haft tre hovedspørgsmål og besvarelsenaf hver af disse følger mere konkret nedenfor.Findes der iværksættere i landdistrikterne? Erde forskellige?

teri, end af de mere almindelige iværksættere, specielti yderområderne. Det integrerende iværksætteri hartendenser til at kombinere forskellige indtægtskilder,herunder andre nye erhverv (på samme adresse). Nog-le af udøverne har ambitioner om at opnå vækst.Mange er små, men de fleste er større end det, somnormalt betegnes som hobby, målt i omsætning (om-sætning på u. kr. 100.000). Fordi de ofte også kombi-neres med andre indtægtskilder, har de fleste udøveredog mindst en fuldtidsaktivitet og en højere indkomstend fra det nye erhverv, som har givet adgang til denneundersøgelse.• De almindelige iværksættere er som regel lokale,og de driver oftest erhverv inden for gamle bran-cher. Mens de nye typer oftere er tilflyttere, derdriver erhverv inden for nye erhvervssektorer og iforskellige former for udadrettede netværk.• Der er en tendens til, at integrerende iværksætterehar en boglig uddannelse, mens de almindelige ihøjere grad er fagligt uddannede.Hvordan agerer iværksættere i relation til dereskontekst (stedet og rummet)?

bosætning er oftest foretaget før tanker om opstartaf det nye erhverv.I forhold til antallet af nedlagte landbrugsejen-domme er der forholdsvis mange nye erhvervsdri-vende, som etablerer sig på sådanne.De nye typer er oftest tilflyttere og har extra-lokale(uden for området) strategiske relationer i videreudstrækning, end den ’gamle’ type har.Mange er aktive i lokalsamfundene, socialt set,især dog dem som praktiserer det integrerendeiværksætterprincip.

Fordelingen af iværksættertyper er nogenlundeens blandt de interviewede i de tre kommuner.Men stedets betydning, også for integrerendeiværksættere, slår lidt forskelligt ud. Favrskov erpræget af forstadsbeliggenhed og ud over naturenanfører deltagerne især billig husleje som tiltræk-ningsfaktor. Deltagerne især i Thisted anser i langthøjere grad naturen som det primære, tiltrækken-de element.Stort set alle, også almindelige iværksættere, dri-ver deres erhverv med udgangspunkt i bopælen, og

Samspillet mellem støttesystemer (offentlige in-stanser, hel- eller halvoffentlig rådgivning m.fl.) ogde nye erhvervsdrivende er beskedent. Det gælderumiddelbart for alle typer og i alle områder.Støtteordninger er kun anvendt i få tilfælde, og dafor at få midler til at kunne trække på basal rådgiv-ning.Viden om systemet, f.eks. kommunale ’indgange’til, og systemets muligheder i det hele taget, her-under f.eks. støtteordninger, er generelt begræn-set.Mange oplever barrierer for udvikling. Nogle harforslag til tiltag, der kan fremme deres udvikling.De handler navnlig om afhjælpning af administra-tive byrder (for at få mere tid til det egentlige),markedsføring og synliggørelse. I et delområde varder særligt et forslag om at etablere attraktive fæl-les faciliteter for nye erhvervsdrivende og gæster iområdet.Resultaterne peger på behov for en forstærket ind-sats til fremme af det integrerende iværksætteri ilanddistrikterne.

Især de uddybende interviews blandt integrerendeiværksættere afslører behov for en understøttende til-gang og på flere niveauer.•Helt basalt skal tiltrækningsfaktoren, nemlig ste-dets herlighed og stedlige værdier sikres og synlig-gøres som potentiale for nye iværksættere (i noglesammenhænge har det været særlige kulturelle,institutionelle miljøer)De nye typer – ofte ganske små – skal anerkendesog synliggøres (også for hinanden)Hjælp til markedsføring og hjælp til nedbringelseaf tidsrøvende funktioner, så de pågældende kanfå tiden til at hænge bedre sammen og hellige sig’det egentlige’Opbygning/sikring af lokale sociale og kultureltinspirerende miljøerOpbygning/sikring af extra-lokale strategiske rela-tioner (ikke alene markedsføring)

Sådanne indsatser favner bredt og vil omfatte mangeforskellige aktørers medvirken, ikke mindst dog enmålrettet indsats fra en flerhed af forvaltningers og ak-tørers side.Særligt er det oplagt at sætte ind i forhold til omgi-velserne og på et fællesskabsniveau frem for primærtoverfor den enkelte iværksætter. Det kan også kaldes’socialt entreprenørskab’ (fællesskabet deltager forplig-tende i processen) eller ’community business entrepre-neurship’ (fællesskabet er økonomisk aktør), hvor om-verdenen bliver aktive, forpligtede medspillere.Tilflytterpotentialet er der. Synliggørelse af og rele-vante støttestrukturer omkring potentielt ’nyt brug afland’, kan utvivlsomt tiltrække mange flere ’nye bru-gere af land’ i fremtiden.

2

3

4

5

6