Spirende erhverv i landdistrikter

Natur og landskab har stor betydning for nye typer af iværksættere. Det at skabe erhverv går fordem hånd i hånd med det at leve i landdistrikter og bruge stedet og de lokale omgivelser i bredforstand. Hidtil har forskning og politik ikke haft synderligt øje for de sammenhænge.Landdistrikterne har derfor oversete udviklingspotentialer og den klassiske modsætning mellembenyttelse og beskyttelse holder ikke for de nye typer. Tværtimod er de med til at sikrelanddistrikternes attraktivitet, for ellers savede de den gren over, de selv sidder på. Ved atanerkende og styrke de nye iværksættertyper, vil der utvivlsomt kunne tiltrækkes flere og en afnøglerne til videre udvikling i landdistrikterne er dermed givet. Det viser en ny undersøgelse.

Baggrund for undersøgelsen

Vi har i mange år vidst, at de fleste erhvervsaktive bosiddende i landdistrikter1har væretbeskæftiget inden for alt muligt andet end landbruget, både lokalt og udenfor deres lokalsamfund.Arbejdsløsheden har ikke været større i landdistrikterne end andetsteds. Indtil for nylig har derværet indkomstmuligheder inden for rækkevidde, hvilket er en af forklaringerne på, at Danmarkrelativt set har haft en større socioøkonomisk balance mellem tæt befolkede og tyndt befolkedeområder. Som bekendt holder det ikke længere, og meget af forklaringen skal søges påarbejdsmarkedet. Politikerne spiller ud med forskellige forslag til at afbøde med, f.eks. udflytning afstatslige arbejdspladser eller Grøn Vækst – programmet. Men kunne der måske også tænkes i nyeretninger som f.eks. iværksætteri? I nye teorier om udvikling, f.eks. Anderson (2000), givesinspiration til det spørgsmål. Anderson har undersøgt nogle nye virksomheder, der ligger på steder,hvor de ikke burde ligge, hvis konventionelle teorier om erhvervslokalisering og herskendeideologier var overholdt. Det fælles for dem, han har undersøgt, viser sig at være en ny brug afstedlige ressourcer, ofte ressourcer der før har givet lokalebefolkningen brød på bordet, men nulanceret og markedsført på nye måder. Han kalder det ”re-resourcing” af stedlige værdier, typiskherlighedsværdier, som ikke alene giver grobund for etablering af de enkelte nye virksomheder menfor revitalisering af de lokale samfund. De nye aktører bærer også på nogle fælles kendetegn: de erveluddannede og tilflyttere, typisk flyttet til for at skabe det gode liv i tæt kontakt med naturen.Fordi de kommer ude fra og derfor ikke er hjemmeblinde, kan de se potentialer for skabelse af nyøkonomi på det sted, de er flyttet til og fordi de har udsyn og kompetencer kan de omsætte dem tilpraksis. Grænserne mellem bosætning og erhverv samt mellem økonomi og kultur er flydende, ogsågrænserne mellem hvad der ellers opfattes som urbant og ruralt. Anderson kalder det ”the peripheralmode of entrepreneurship” drevet af en logik om det gode og hele liv på stedet. Virksomhedsdelenkan sagtens være økonomisk lukrativ, men for at måle og forstå rækkevidden skal der anvendesholistiske mål, der ikke isolerer virksomheder som rene økonomiske organisationer med simpelvækstlogik. De fleste af os kender til småerhverv og aktiviteter i ly af turisme ogoplevelsesøkonomi, f.eks. gårdsalg og lokale kvalitetsprodukter, men har ikke anset dem for at væreen fuldgyldig erhvervsaktivitet og som særligt betydningsfulde i det store billede. Måske er det enfejl?

Den nærmere undersøgelse

Med støtte fra Vejle Kommune og Indenrigsministeriet blev det muligt at forfølge spørgsmåletgennem en pilotundersøgelse af, hvor omfattende sådanne spirende erhverv i landdistrikter egentligLanddistrikter forstås her som i statistikken: området uden for bysamfund med 200 indbyggere og derover. Detomfatter ca. 14 % af den danske befolkning.1

er, hvad der kendetegner dem og især, hvorfor de befinder sig, hvor de gør. Det foregik ved at slåned i to forskellige lokalsamfund: Smidstrup/Skærup og Thyregod/Vester i Vejle kommune. Vibrugte momsregisteret til at identificere nye firmaer (oprettet efter 2005) og med hjælp fralokalkendte sorterede vi dem fra, som med stor sikkerhed ikke var nye, men registreret alene pga.juridisk/økonomiske ændringer. Blandt de resterende, hvis store antal de lokalkendte i øvrigt blevstærkt overraskede over, valgte vi hver tiende ud til et nærmere interview. Vi stoppede ved 35, forda fik vi ikke nyt at vide. Det endte altså med at blive til 35 interviews i alt og som altså vartilfældigt sammensat.Inden vi foretog selve undersøgelsen havde vi opstillet tre forskellige iværksættertyper, som vimåtte forvente at møde:Den almindelige iværksætter – inspireret af den type, som navnlig var toneangivende ietableringen af de mange ny virksomheder i det vestlige Danmark tidligere. Det er ofte enfaglært person, hvis stolthed ved at være selvstændig med egen virksomhed varudslagsgivende for væksten dengangVækstiværksætteren – det er den type, som favoriseres af det danskeerhvervsfremmesystem. Væksten set på forskellige måder er drivkraften for den ofteveluddannede person, og mobilitets- samt ambitionsniveauet er højere end hos denalmindelige iværksætters. Vækstiværksættere er ikke nødvendigvis en selvstændigvirksomhedsejer og er oftere repræsenteret i storbysamfundLivsstilsiværksætteren – inspireret af Anderson – for hvem selve erhvervsaktiviteten erintegreret i det sociale og kulturelle liv og hvor succes skal måles i forhold til det hele liv ogikke alene som erhvervsaktivitet

Resultaterne:Der er ikke afgørende forskelle på undersøgelsens resultater i de to områder, selv om deellers er temmelig forskellige. Det giver anledning til at tro, at potentialet for spirendeerhverv kan være til stede alle stederBlandt de tre typer iværksættere er der et fåtal af vækstiværksættere, mens der er flestlivsstilsiværksættere og næsten ligeså mange almindelige iværksættereStort set alle i undersøgelsen er lokaliseret på stedet pga. en bopæl dér, og valg af bopælblandt tilflyttere er foretaget inden og tilsyneladende også uafhængigt af planer om opstartaf erhvervsaktivitetStedet både i form af sociale relationer og natur er udslagsgivende lokaliseringsfaktorerDe fleste af iværksætterne er mænd, men navnlig i form af almindelige iværksættere ogvækstiværksættere. Det er mere udtalt blandt kvinderne at være livsstilsiværksætterDer er mange slags erhvervsaktiviteter set branchemæssigt, både traditionelle og nye typer,men landbrug i almindelig forstand er omtrent fraværende2Mange driver deres nye erhverv som sideerhverv kombineret med anden indtjening. Nogleer vokset og har fået ansat personale i perioden, andre er på vej til at blive tilfuldtidsaktivitet og forventer øget aktivitet, mens atter andre ikke planlægges til at blive tilmere, vel at mærke i økonomisk forstand. Selv den begrænsede erhvervsaktivitet spiller dogen central rolle for det gode liv på det sted, og den er ofte kombineret med andenlønindkomst og tilrettelagt, så der kan tages sociale hensynDog må der gives mulighed for eksistens af nye gårdsalg af landbrugsprodukter, som så ikke er registreret med etselvstændigt momsnummer2

Et lille flertal af iværksætterne er tilflyttereOmtrent alle driver aktiviteten med udgangspunkt i deres bopæl og ofte er det ledigeressourcer her, som udløser erhvervsaktiviteten. F.eks. er mange flyttet ind i en nedlagtlandbrugsbygning, der senere udnytter den overskydende plads og et mindre jordtilliggendetil erhvervsformål. Det er typisk, at de samtidig har sat deres ejendomme i god standMange er ikke bare usynlige i registre og almindelig bevidsthed – de anses ikke for at værerigtige virksomheder - de er det også fysisk set udefra, bl.a. fordi de markedsfører viainternettet og nogle driver egentlig e-handelFor de fleste spiller sociale relationer i lokalområdet en stor rolle, også på virksomhedsplanDe fleste trækker ikke på offentlig rådgivning o.l., men på kolleger, venner og familie sområdgivere. Der opleves især et misforhold mellem livsstilsiværksætterne og det etablerederådgivningssystem

Perspektiver

Resultaterne understreger et behov for et både mere nuanceret og udvidet syn på udviklings- ogerhvervsmuligheder i de danske landdistrikter, det være sig i f.eks. fysisk planlægning, regionallanddistriktspolitik eller erhvervsfremme. Enten betragtes erhverv som en potentielt belastendefysisk aktivitet, som ikke er hjemmehørende i landdistrikter, undtagen landbruget. Eller ogsåbetragtes landdistriktsudvikling som et spørgsmål om bosætning og kultur samt måskeoplevelsesøkonomi dog uden større proportioner. Ved at få øjnene op for, italesætte og fremmeeksistensmuligheden af andre potentielle erhvervsmodeller i landdistrikterne, måske især forlivsstilsiværksætterne, vil der utvivlsomt kunne genereres en langt større aktivitet og tiltrækkesmange flere ressourcestærke og konsoliderende personer til landdistrikterne. Pilotundersøgelsen vilblive fulgt op af en sammenlignende og uddybende undersøgelse i flere andre lokalsamfundforskellige andre steder i landet. Her vil der også blive stillet skarpt på spørgsmål om rådgivning ogandre potentielle rammebetingelser.