Læsø - lokalsamfund og naturpå det globale markedFor nogle er landdistriktsudviklingdet samme som anvendelse af jorden,for andre handler det om ’det åbneland’ og noget som skal beskyttes.Landdistrikter kan også være lokalesamfund, som udvikler sig. Med glo-baliseringens fremmarch kan sam-fund i landdistrikter tilmed blive nyeudviklingssteder, og Læsø er et godteksempel.Foto: Hanne W. Tanvig

Vi er i den globale verden og nye tek-nologier gør os i stand til at fjernegrænser bestemt af tid og afstand.Konkurrencen om økonomisk ud-vikling er voldsom, og mange følerafmagt. Men selv små, komparativefordele kan give muligheder for atdeltage i kapløbet. Det unikke, sted-bundne – det som ingen andre hareller kan kopiere – har nemlig fåetøget betydning, forudsat at nogenmarkedsfører varen på det ”globaletorv”. Makkerparret ’lokalitet’ og’globalitet’ går hånd i hånd, også nårder er tale om landlige lokalsamfund.Natur og herlighedsværdier eller kul-turelt bestemt viden er eksempler påsærlige værdier, som afsættes på etmarked, der er langt større og ander-ledes end den nærmeste by, regioneneller for den sags skyld nationen. Of-te er det et virtuelt marked. Spørgs-målet er, hvordan eller hvornår detkan ske i praksis. Et er sikkert: i denglobale verden sker det ikke, fordiplanlægning eller regulering diktererdet. Ej heller sker det oven fra ogned, men ved at de lokale primæreaktører, selv evner at se og brugederes styrker og de nye muligheder– og altså selv sætter dagsordenen.Det kan kaldes ’local governance’.Mere konkret handler det om atﬁn-

de, bruge og afsætte de lokale forde-le eller ”råvarer” i form af nye pro-dukter, koncepter m.m., at samarbej-de lokalt, trække viden ind og sikrelokal læring samt ikke mindst at fåøkonomisk udbytte til fordel for lo-kalsamfundets videre udvikling. Nor-malt er der fokus på ildsjæle, iværk-sættere og innovation i vores sam-fund. Det ’glokale’ samfund synesimidlertid særligt afhængig af ’socia-le iværksættere’; nemlig dem der kanbringe enderne sammen på både denindre bestemte udviklingsmulighedog den ydre bestemte afsætningsmu-lighed. Denne slags iværksættere ar-bejder ikke primært for egen vin-dings skyld, men for at sikre udvik-ling i det lokale samfund.

Læsø som eksempel

hvert tilfælde ikke skal være en delaf det nærmeste fastland! Øens ken-detegn er: Natur, brug af natur, fø-devarer og bevaret viden om de gam-le dyder. Læsø er ikke er mærket afegnsudviklingen i den senindustriel-le periode, som andre yderområder ilandet, og virker derfor lidt ”altmo-disch”. Det er naturen og den histo-risk betingede viden, som dannergrundlaget for genoplivning af salt-sydning på øen. Salt er i det hele ta-get blevet omdrejningspunktet forLæsøs nyeste tiltag, og de er kendtud over landets grænser. Selvstæn-dighedskulturen har altid været storpå øen, men den har i mange årførst og fremmest sikret de dagligefornødenheder på øen, så man ikkeskulleﬂytte væk. Bruddet med den-ne overlevelsesstrategi startede i1991, hvor Moesgård Museum fore-tog arkæologiske udgravninger med� Copyright. Eftertryk ikke tilladt

et ønske om at dokumentere, hvor-dan saltsydningen foregik førhen.Samtidig var der også et stærkt øn-ske om at give mange af øens ar-bejdsløse noget udfordrende at ar-bejde med. Læsø Saltsyderi åbnedederfor som en kombineret muse-ums- og turistattraktion, og et be-skæftigelsesprojekt, midt ude påstrandengene: rønnerne. Siden erdet gået over stok og sten. Anno2007 er der tale om en solid virksom-hed med 20 beskæftigede og en om-sætning på mere end 12 mio. kr., ba-seret på salg af det berømte LæsøSydesalt. Salget foregår dels til turi-ster på besøg og til dels oversøisk,bl.a. via Internettet og som underle-verance til anden produktion. Hertilkommer alle de aﬂedte effekter påog udenfor øen, f.eks. alle de mangeunderleverandører (træ, poser, madosv.), og brug af saltlagen af f.eks.”Læsø Saltcare”. Som koncept ud-vikler ”Læsø Sydesalt” sig fortsat påøen. Senest i form af det nyåbnede”Spegeriet”, der er et kombineretdemonstrations-, spise- og salgsstedaf spegede kødprodukter fra øenmed brug af Læsø Sydesalt og andrelokale råvarer. På Læsøﬁndes netopen kulinarisk åre og fødevarepro-duktion af historisk oprindelse, somherved også får et ekstra pift. Menved siden af rejser sig nu et nyt øko-nomisk fyrtårn: Læsø Kur og Helse.

Det nye fyrtårn og den tomme kirke

ringen kommer fra folk på Læsø.Disse projekter er blevet toneangi-vende for udviklingen på Læsø, mende trækker også meget andet med,hvor man ikke kan overse de rigtigmange nye, små virksomheder påøen, herunder kulinariske, kunstne-riske og øvrige som er baseret påøens gamle forarbejdningstradition,f.eks. håndtering af kød, urter oguldprodukter. Der er registreret såmange, at det er helt unormalt for etsamfund af den størrelse. Det bådesyder og bobler! Nogle vil så sige, atdet skyldes de mange turister på øenog deres købekraft. Svaret er både jaog nej, for der har altid været mangeturister på Læsø, men aldrig så me-gen ny lokal økonomisk aktivitet.Hvis vi kigger de toneangivende pro-jekter og den store underskov efter isømmene, er det meget slående, at:• de markedsfører sig på baggrundaf naturen og bruger lokale råva-rer og viden• de supplerer hinanden• de bruger Læsø i deres ’brand’• de markedsfører sig via wwwLæsøs komparative fordele er altsåblevet aktiveret og udbudt på detstore, globale marked, til trods foren ulempe, der normalt anses for atmodvirke udvikling; nemlig langetransporttider og høje priser. Fyrtår-nene har i stedet tiltrukket opmærk-somheden og overtrumfet barrierer.Det ville dog ikke kunne lade sig gø-re uden, at forankringen var i orden.Således har de alle rødder i Læsøsnatur og historie.

Folkene der gør en forskel

I mange år har det været kendt, atrestlagen fra saltproduktionen erideel til behandling af lidelsen psori-asis. Bagmændene bag Læsø Syde-salt og Spegeriet har fået en ny ide,som fører til åbningen af Læsø Kurog Helse i 2008, der er et stort tænktbehandlings- og kursted. Det place-res spektakulært i den nedlagte Ve-sterø Kirke, hvis kirketårn vil visevejen som et nyt ”fyrtårn”. Desudenrejses der en arkitektonisk interes-sant ny bygning omkring tårnet. Sto-re udefrakommende midler har gjortdet muligt, men visionen og realise-

ling på øen med baggrund i densfortræffeligheder, som formår at ska-be bæredygtige projekter. De forstårat balancere på den knivsæg, det erdels at skabe sammenhæng mellemde enkelte projekter og øens helhed,også kulturelt, og dels at kombinereden lokale indsigt med viden udefra.De er en blanding af lokale og folk,som er tilﬂyttet på grund af øens at-traktioner. Den seneste tilﬂyttedeblandt de mest ihærdige er en pro-fessionel erhvervsmand, som harfravalgt sit ellers lukrative job og til-valgt Læsøs levevis samt at medvirkei den nye udvikling. Normalt ansesprojekter i landdistrikter for at væresmå og fritidssysler. Sådan kan manikke karakterisere projekterne påLæsø, deres formål og volumen ta-get i betragtning. Når manﬁnder udaf, at folkene bag samtidig er ved atorganisere projektaktiviteterne, så dehver især og tilsammen fremstår sær-deles professionelt juridisk/økono-misk set, så står det klart, at dette ermere end en fritidssyssel. Hver isærtjener de dog ikke på det. Disse folkkan karakteriseres som ’sociale iværk-sættere’. Sammen er de ved at løfteøen udviklingsmæssigt, og de viser,at projektmageri nedefra kan tageførerrollen i en afside egns udvik-ling. I statistikken kan man endnuikke se effekterne, men det er givet-vis kun et spørgsmål om tid. Dennelokalt projektdrevne udvikling ud-fordrer manges opfattelse af, hvor-dan samfundet er og bør udvikles.Hanne W. TanvigKilderTanvig, H.W. (2007): Landdistrikter – be-greber, teorier og praksis. I: Gunnar L.H.Svendsen & Tanvig, H.W. red. (xxxx):Landvindinger – landdistriktsforskningog – perspektiver. Syddansk Universitets-forlag.Tanvig, H.W. (2007): Local responses toglobal threats and opportunities – thecase of Laesoe. Paper presented at XXIIESRS, Wageningen, 20-24 August 2007.