Landdistriktsudvikling– mere end landsbytosseriFor nogle handler landdistriktsudvik-ling om at lave lokale udviklingspro-jekter til fordel for landdistrikternesudvikling. For andre forstyrrer denplanlægningen og forvaltningen afdet åbne land. Landdistriktsudvik-ling og dens udøvelse er et brud pågængs opfattelse af politik og plan-lægning.Foto: Annette Aagaard Thuesen, 2003.

Landdistriktsudvikling er en betegnel-se for støtteordninger i kombinationmed projekter, der er båret frem aflokale ildsjæle. Det blev markeret til-bage i 1990’erne, da staten henstille-de til alle kommuner og amter, at deskulle etablere en landdistriktspolitik.Dette skulle vel at mærke ske udenen statslig politik og opfølgende loveog bekendtgørelser. Henstillingenvar rettet mod at understøtte de lo-kale ildsjæle og det frivillige engage-ment i lokalområder. Det er der ikkeændret på siden.

Støtteordninger

Landdistriktsudviklingens støtteord-ninger er f.eks. Landdistriktspuljenfra Indenrigs- og Sundhedsministe-riet, samt den tidligere Artikel 33, ogfremover akse 3 og 4 i EU’s Landdi-striktsprogram 07-13, som Fødeva-reministeriet administrerer. Evalue-ringer viser, at der kommer myriaderaf små projekter ud af disse støtte-ordninger. Typisk vedrører projek-terne fritidsforhold i de lokale sam-fund, og de baserer sig på lokale ci-vile kræfter. Samtidig viser evalue-ringerne, at der ikke er mange pengeafsat til landdistriktsudviklingen, ogat projekterne ikke giver tydeligevirkninger på eksempelvis beskæfti-gelsen. Støtteordningerne fortsætter

ikke desto mindre med samme styr-ke, og mange mennesker deltager ak-tivt i eller interesserer sig for landdi-striktsudvikling. Det viste sig ved lan-ceringen af Landdistriktsprogram-met i 2007, hvor tusindvis mødtefrem til informations- og debatmø-der rundt om i landet. I det hele ta-get har interessen været stor især forden del af programmet, som tildelesfærrest midler, nemlig landdistrikts-udviklingen. Det skal bemærkes, atder hermed forstås støtte til den bre-de landdistriktsudvikling, eller land-distriktsudvikling i et regionalt per-spektiv. Nogle vil fastholde, at støttetil landbrug, natur og miljø, også sig-ter mod landdistriktsudvikling, f.eks.fagfolk med tilknytning til de sekto-rer. Disse støtteformer er i så faldindirekte, og ifølge landdistriktsfor-skere ikke støtte til ”rigtig” landdi-striktsudvikling. Kun 20 pct. af mid-

I medfør af kommunalreformenfrygtes et demokratisk underskud ide små samfund. Her kan lokal land-distriktspolitik ses som et modtræk,idet der på initiativ af lokale kræfterdannes landsbyråd o.l. EU byggerogså landdistriktspolitikken op orga-nisatorisk ved at stille krav om dan-nelse af lokale aktionsgrupper(LAG), der kan få adgang til midlerog indﬂydelse på et sub-regionaltplan. De lokale aktionsgrupper erpartnerskaber bestående især af lo-kale borgere, foruden organisationerog myndigheder, som skal dækkemindst én kommune geograﬁsk set.Landdistriktsudvikling og -politik� Copyright. Eftertryk ikke tilladt

handler altså om lokale projekter de-ﬁneret fra neden og bygger på frivil-lighed, engagement og et mere direk-te demokrati. Disse principper un-derstøttes af puljemidler. Landdi-striktsudviklingen drives i praksisudenfor forvaltnings- og planlæg-ningssystemet, selvom konkrete til-tag formelt set skal afstemmes medlandets lovgivning og planlægnings-mæssige forskrifter.

Lokalsamfund i global konkurrence

Landdistriktsudviklingens metoderog aktører kan forstå som en kon-kretisering af begrebet ’local gover-nance’. Spillere på banen og deresroller kan således være helt andreend den normale forvaltnings. Deoptræder ofte i koalitioner, der ersammensat efter den opgave, som ertaget op og søges løst lokalt. Detkan forstås som et modsvar, supple-ment eller måske et alternativ til denpolitik og udvikling, der bestemmesog reguleres gennem et hierarkiskforvaltningssystem, oppe fra og ned.I dette system er der stor forskel påmyndighed og civilsamfund og pådet centrale og det lokale. Disse for-skelleﬁndes ikke i den ’lokale’ land-distriktspolitik. Her er en helt ander-ledes blanding af myndighed og ci-vilsamfund. Desuden er en megetstor grad af symbolik involveret, f.eks. demonstration af lokal selvtillidog lokalsamfundets vilje til udvik-ling. Det kan ikke erkendes, hvisman anvender en almindelig måle-stok som f.eks. et projekts direkteøkonomiske eller beskæftigelsesmæs-sige effekter. Ser man efter bredere

og langsigtede påvirkninger i det lo-kale miljø, bliver disse effekter synli-ge. Her kan inspiration fra nyere teo-rier om rumlig udvikling hjælpe medat forklare fænomenets omfang,f.eks. dem der beskriver ’glokalise-ring’, hvor stedet eller lokaliteten til-deles en øget betydning i den globa-le udvikling. Det centrale er, hvor-dan stedet eller lokaliteten bruges,og hvordan lokale folk bruger stedeti den globale konkurrence. Dettegælder også i landdistrikterne. Teo-retisk set er forudsætninger for, at etlokalsamfund kan klare sig og gørebrug af lokale komparative fordele,at der er en tilstedeværelse af:• fælles værdier og initiativkraft,• lokale evner til at se og udnyttede globale muligheder samt• social kapital og socialt entrepre-nørskab.Det er disse elementer landdistrikts-udviklingen og dens politik er medtil at sætte fokus på og prioritere. Desamfund, der klarer sig godt, opfyl-der disse forudsætninger. Dette sesisær i visse små samfund i udkants-områder, der udvikler sig langt mereend andre. Her er det tydeligt, atmenneskelige ressourcer gør en for-skel (Se Videnblad 4.2-25).

Politik for landdistrikterne

for landsbytosser. Ændres denne op-fattelse og er ”landsbytosserne” me-re end som så, kan der skabes en eneffekt, som vil afføde ny socio-øko-nomisk udvikling, uafhængigt af po-litik og planlægning for det åbneland. Effekten kan måske opnås gen-nem en forening af mål og virkemid-ler fra henholdsvis den regulerendeverden (planlægning) og den udvik-lende verden (offensive strategier forudvikling). Dette gjorde man medsucces for år tilbage, da begrebet by-politik’ blev lanceret. En pendantkunne være ’landpolitik’ – hvis det idet hele taget så giver mening afskelne mellem land- og bypolitik læn-gere.Hanne W. Tanvig

Hvorvidt en landdistriktsudvikling,der indeholder disse nævnte forud-sætninger, får mulighed for at blom-stre er uvist. Det kræver først ogfremmest, at mulighederne og forud-sætningerne erkendes. Der er endnuen tendens til, at landdistriktsudvik-ling især opfattes som en legeplads

KilderAmin, A. & Thrift, N., eds. (1999): Glo-balization, Institutions, and RegionalDevelopment in Europe. Oxford: OxfordUniversity Press.Bang, H.P. (2004): Culture governance:Governing self-reﬂexive modernity. I:Public Administration 82 (1), pp. 157-90.Castells, M. (1996): The informationAge. Vol. 1: The Rise of the Network So-ciety. Oxford: Blackwell Publishers.Johannisson, B. (2000): Humankapitaloch social kapital som kraftkällor vid re-gional udveckling. Rapport 13-15. Denregionalpolitiske Utredningen. FritzesForlag.Thomsen, L. & Tanvig, H.W. (2006):Landdistriktsstøtten på Danmarkskortet.Skriftserie 13/06, CFUL, Esbjerg.

Støtteordninger

Lokal forankring

Lokalsamfund i global konkurrence

Politik for landdistrikterne