Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2013-14
UER Alm.del Bilag 13
Offentligt
1376494_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
2013 var et år, hvor en række af Det Etiske Råds aktiviteter rettede
sig mod landets unge, som bliver den næste voksengeneration,
der skal forholde sig til de etiske dilemmaer, der rejser sig inden for
sundhed, natur, miljø og fødevarer.
Etisk Forum for Unge, der henvender sig til grundskolens ældste
klasser, har i 2013 arbejdet med de udfordringer, der kan ramme
unge mennesker med psykiske lidelser. Under overskriften ”Inde
eller ude? Om etik og psykisk sygdom” har Rådet sat fokus på de
relationer, som unge mennesker, der har en psykisk lidelse indgår i
– eller måske netop ikke indgår i – idet det for psykisk sårbare unge
kan være svært at indgå i de relationer, som andre måske tager
for givet. Materialet blev udsendt til alle grundskoler i landet, og er
blevet rost for at involvere de unges egne stemmer, og for at turde
sætte ord på et dilemma, som kan være vanskeligt for mange at
tage hånd om.
Dette emne har lagt sig i naturlig forlængelse af Rådets tidligere
arbejde om ”Magt og afmagt i psykiatrien”, der havde til formål at
skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder
mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Inden for området natur, miljø og fødevarer har Rådet i 2013 lan-
ceret et nyt undervisningsmateriale om bioenergi til både gymna-
sie- og grundskoler. Materialet tager afsæt i Rådets redegørelse om
bioenergi, fødevarer og etik, og behandler under overskriften ”Bio-
energi - klimavenlig energikilde eller fødevaretyv?” de dilemmaer
som rejses, når der skal tages hensyn til klimaet, miljøet, nulevende
mennesker, kommende generationer og verdens fattigste. Undervis-
ningsmaterialet er en del af ”Etik og livets byggeklodser”, der hvert
andet år udgiver undervisningsmateriale.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådet har parallelt hermed lanceret et undervisningsmateriale om
de etiske dilemmaer, der rejses, som følge af lægers, forskeres og
private irmaers tiltagende brug af omfattende genetiske undersø-
gelser – såkaldte genom-undersøgelser. Materialet ligger i forlæn-
gelse af Rådets arbejde med det vanskelige emne, der blev afsluttet
med en udtalelse sidst i 2012.
Et emne som har skabt stor debat både nationalt og internationalt
var redegørelsen ”International handel med menneskelige æg, ru-
gemoderskab og organer”. Redegørelsesarbejdet tager afsæt i det
faktum, at barnløse og mennesker med nyresvigt i dag har mulighed
for at rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemo-
derskab eller nyreoperationer. De etiske dilemmaer, som følger af
denne globalisering ønskede Rådet at belyse og skabe debat om.
I december 2013 præsenterede Rådet redegørelsen i Folketinget
med deltagelse af en række politikere, fagfolk og borgere.
Ingen kan være i tvivl om, at prioriteringen i sundhedsvæsenet er
et vigtigt samfundsmæssigt anliggende. Under overskriften ”Etik
og prioritering – hvorfor det er så svært” har Rådet præsenteret en
antologi, der søger at besvare spørgsmålene om, hvilke værdier
og hvilken etik, der skal prioriteres ud fra. Bidragene til antologien
er forfattet af nogle af landets førende eksperter og praktikere, der
med deres særlige indsigt og viden om emnet, har givet et bud på,
hvordan der kan prioriteres og hvilke hensyn og værdier, der bør
lægges til grund.
Rådets vigtigste opgaver er at skabe debat og at rådgive Folketin-
get. De debatskabende aktiviteter kræver, at Rådet formår at nå ud
til en række forskellige målgrupper. Derfor deltager Rådets medlem-
mer på skift i over 100 debatarrangementer hvert år, arrangeret af
organisationer og foreninger rundt i landet, der ønsker at debattere
de mange etiske spørgsmål som Rådet behandler. Rådgivningen af
Folketinget forudsætter, at Rådet laver et grundigt forarbejde, såle-
4
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0005.png
des at Folketingets medlemmer præsenteres for alle de væsentlige
etiske hensyn, som kan ligge til grund for, at politikerne kan træffe
de nødvendige politiske beslutninger. Årets valgte emner har bidra-
get til begge dele.
God læselyst!
Jacob Birkler
Formand
Christa Kjøller
Sekretariatschef
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0006.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0007.png
Det er let at få øje på, hvem der træffer populære beslutninger om
at forbedre behandlingsmulighederne, men det er straks sværere at
inde ud af, hvordan det er gået til, at andre områder er underpriori-
terede og mangler ressourcer.
Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der kommer
snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslut-
ninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer
er et resultat af beslutninger.
Enhver debat forstummer, hvis det er umuligt for patienter og bor-
gere at inde ud af, hvem der har truffet beslutningerne om at ned-
prioritere et område og med hvilke begrundelser. I et demokrati bør
der være mulighed for at debattere, om der prioriteres på den rigtige
måde og ud fra værdier, som borgerne i det store og hele kan gå
ind for. Det bør være muligt for den enkelte borger at stemme på en
politiker, som borgeren deler holdninger med.
Alt tyder på, at det bliver endnu mere nød-
vendigt at prioritere i fremtidens
sundhedsvæsen. Det bliver nød-
vendigt at vælge sundhedsydel-
ser fra, som kunne have haft
stor betydning for borgernes
helbred.
Af den grund inder Det Eti-
ske Råd det særdeles på-
trængende at skabe debat om
to helt grundlæggende emner:
Det ene emne er, hvordan prio-
riteringsprocessen faktisk fun-
gerer, og hvordan det kan gøres
mere synligt, hvordan de konkrete
> Læs antologien
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0008.png
prioriteringer kommer i stand. Det andet emne er, hvilke værdier
prioriteringerne skal træffes på baggrund af.
Antologien er opbygget af ire temablokke (prioriteringsprocessen,
dyr medicin, brugerbetaling og livsstilssygdomme) og rummer bi-
drag fra personer med vidt forskellig baggrund – politikere, ilosoffer,
sundhedspersoner, økonomer, mv. – som ud fra vidt forskellige per-
spektiver forholder sig til mindst et af de to emner. Desuden rummer
antologien et baggrundspapir om den fremtidige udvikling i sund-
hedsudgifterne og samtaler mellem medlemmer af Rådet.
Fire temablokke
Prioriteringsprocessen
Hvordan fungerer prioriterings-
processen og kan den gøres
mere synlig? Hvis man ikke ska-
ber synlighed, kommer priorite-
ringsdebatten til at svæve frit i
luften uden at være forankret i
den virkelighed, hvor prioriterin-
gerne bliver til. I antologien giver
ire skribenter en beskrivelse af,
hvordan prioriteringsprocessen
tager sig ud fra netop deres per-
spektiv: Det landspolitiske, det
regionalpolitiske, det lægefaglige
og patientorganisatoriske. De
giver også bud på, hvordan pro-
cessen kan forbedres.
Dyr medicin
Noget medicin er meget dyrt og
har kun en ringe effekt. Har vi råd
til at bruge penge på den slags
medicin i en økonomisk trængt
situation? Hvis vi ikke har, hvem
skal så træffe beslutningen om af
økonomiske grunde at undlade
at benytte medicinen? Og kan
vi overhovedet tillade os at lade
være med at behandle, hvis dette
forkorter nogle patienters liv og
forhindrer nogle få andre patien-
ter i at blive helbredt: Kan man
sætte kroner og øre på et men-
neskeliv?
8
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0009.png
Brugerbetaling
Brugerbetaling trækkes ofte frem
som et middel til både at ansvar-
liggøre patienterne og forbedre
sundhedsvæsenets økonomi.
Spørgsmålet om brugerbetaling
er yderst komplekst og kan bely-
ses fra mange forskellige vinkler.
Fra et etisk perspektiv er nogle
af spørgsmålene, på hvilke om-
råder det overhovedet er rimeligt
at opkræve brugerbetaling – og
om mere brugerbetaling end den
eksisterende er forenelig med
det solidaritetsprincip, sundheds-
væsenet hviler på? Det er også
nødvendigt at forholde sig til, om
brugerbetaling overhovedet kan
betale sig i det lange løb.
Livsstilssygdomme
Livsstilssygdomme har en meget
stor bevågenhed i vores tid i kraft
af den voldsomme fokusering på
sundhedsskadelige faktorer som
fx overvægt og alkoholindtag.
Emnet er samtidig meget rele-
vant i prioriteringsmæssig sam-
menhæng, fordi det involverer
spørgsmål som de følgende: Skal
man satse på forebyggelse frem
for behandling? Er man selv an-
svarlig for sine livsstilsrelaterede
sygdomme og dermed mindre
berettiget til at modtage gratis
behandling?
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0010.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0011.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0012.png
til spørgsmålene: Bør de nævnte forskelle føre til, at vi graduerer vo-
res syn på kommercialisering af kropsdele? Vil man i nogle tilfælde
kunne afveje problemerne ved kommercialiseringen mod den let-
telse, betalingen for ydelsen trods alt vil udgøre for desperat fattige
mennesker, der anser salget for at være den bedste mulighed for at
forbedre deres situation? Vil det overhovedet være muligt at opstille
kriterier for, hvornår salg af kropsdele bør være tilladt, og hvornår
det ikke bør?
Et enigt råd har tilsluttet sig det overordnede synspunkt, at den
menneskelige krop og dens dele principielt set ikke bør kunne kø-
bes eller sælges. Begrundelserne herfor er forskellige: Det krænker
menneskers værdighed at behandle dem som varer, handel med
kropsdele undergraver det altruistiske princip, donation i sundheds-
væsenet hviler på, og handlen med især æg fører til en rangordning
af mennesker. Endelig indebærer handlen med kropsdele et betyde-
ligt element af udnyttelse af klodens fattigste mennesker. Donorerne
er ikke i en situation, hvor de kan foretage et reelt autonomt valg om
at sælge deres kropsdele.
På den baggrund inder lertallet af Rådets medlemmer, at handlen
med kropsdele bør forhindres. Et mindretal i Rådet foretrækker dog
Debatdag om behandlingsturisme
Det Etiske Råd præsenterede sin redegørelse ved et udsolgt
debatarrangement på Christiansborg i december 2013. Til de-
batdagen havde Rådet inviteret en række talere, herunder den
canadiske ilmproducer Ric Esther Bienstock, der viste klip fra
sin dokumentarilm,
Tales form the Organ Trade.
Alle oplæg
blev optaget på video og kan ses på Rådets hjemmeside.
> Se video fra debatdag
12
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0013.png
Ved et udsolgt debatarrangement i Fællessalen på Christiansborg
præsenterede Rådet i december 2013 sine anbefalinger om
handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer
af pragmatiske grunde en certiiceringsordning, hvor salget som en
nødløsning kan foregå under kontrollerede forhold, så sælger kan
beskyttes bedst muligt.
> Læs redegørelsen
> Læs resumé
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0014.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0015.png
fortjeneste, så der principielt gælder samme vilkår som ved sæd-
donation, mener nogle medlemmer.
Ægdonoren bør have refunderet sine reelle udgifter og kan her-
udover modtage en symbolsk anerkendelse af sin indsats, mener
andre medlemmer. De inder dog, at den symbolske anerken-
delse af kvindens indsats ikke bør være så attraktiv, at den i sig
selv kan motivere nogle kvinder til at melde sig som ægdonorer.
Den skal være på samme niveau som ved sæddonation, men
kan dog til en vis grad afspejle, at udtagning af æg er et større
indgreb end sæddonation, hvorfor der fx kunne være tale om en
fordobling af beløbet for sæddonation.
Der bør gives en større kompensation for ægdonationen, dog
ikke så stor, at udbetalingen får karakter af at være egentlig beta-
ling for donationen, mener de resterende medlemmer. De lægger
hermed vægt på at anerkende den store indsats, kvinden faktisk
yder for at hjælpe de kvinder og par, som oplever barnløs-
hed som et eksistentielt problem. Disse
medlemmer har forskellige op-
fattelser af, hvor grænsen for
kompensation bør ligge, idet
der peges på beløb mellem få
og adskillige tusinde kroner.
Udtalelsen indgik som en del
af Rådets arbejde med rede-
gørelsen
International handel
med menneskelige æg, ru-
gemoderskab og organer.
> Læs udtalelsen
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0016.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0017.png
kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart
før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en
sådan praksis er etisk acceptabel.
Rådets medlemmer fordeler sig på tre forskellige holdninger, der er
udtryk for forskellige afvejninger af de involverede hensyn:
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, “at kaliumind-
sprøjtning ikke anvendes i forbindelse med tilladelse til sen abort
i Danmark, da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde
menneskeliv.”
Nogle medlemmer anbefaler, “at kvinder undtagelsesvis kan til-
bydes kaliumindsprøjtning, hvis særlige omstændigheder – hvad
angår fosterets/barnets eller kvindens situation – taler herfor.
Tilbud om kaliumindsprøjtning bør ske på baggrund af sundheds-
personalets skøn i den enkelte situation.”
Et medlem anbefaler, “at alle kvinder, der skal have foretaget
abort i uge 20 af graviditeten eller senere, rådgi-
ves om mulighed for anvendelse af
kaliumindsprøjtning.”
> Læs udtalelsen
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvalgte høringssvar
Indsigt i og anvendelse af data i sundhedsvæsenet
Rådet har i 2013 besvaret en række høringer, som handler om ind-
sigt i og anvendelse af de data, som genereres ved patienters møde
med sundhedsvæsenet
Det Etiske Råds høringsbesvarelser har gennemgående bygget på
det princip, at opretholdelse af et fortrolighedsrum, hvor borgerne
kan komme med deres bekymringer af helbredsmæssig karakter, er
en grundsten for det danske sundhedsvæsen.
At give adgang til dette fortrolighedsrum gennem lovgivning for-
udsætter nøje afvejninger, hvor etiske værdier som fortrolighed og
retten til privatliv, der traditionelt har været bærende for sundheds-
væsenet, prioriteres højt. Sundhedspersoners tavshedspligt har til
formål at værne om tilliden til, at patienter kan opsøge sundhedsvæ-
senet og blive mødt med fortrolighed.
Rådet har i sine høringssvar henstillet til, at man kontinuerligt nøje
overvejer adgangen til patientdata, da sikring af privathed er af stor
betydning og værdi, både for det enkelte menneske og for sund-
hedsvæsenets funktion. Prioritering af værdier af mere organisato-
risk karakter, som styring, kontrol og effektivisering, kan nedbryde
denne tillid og befolkningens syn på sundhedsvæsenet kan ændre
sig i uheldig retning.
18
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fravalg af livsforlængende behandling
Rådet har både gennem egne redegørelser og ved tidligere udta-
lelser og høringer diskuteret etiske dilemmaer ved fravalg af livsfor-
længende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og ved afbry-
delse af behandling.
I 2013 udsendte Sundhedsstyrelsen udkast til vejledning om fravalg
af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og
om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse, i høring. Vejled-
ningen har bl.a. baggrund i tidligere diskussioner i forbindelse med
ophæng af hjertestartere i mange offentlige institutioner, herunder
på plejehjem m.v.
Rådet anfører i sit høringssvar, at udkastet til vejledningen rummer
en række positive elementer, der bidrager til at afklare borgernes
rettigheder og de professionelles ansvar og ansvarsfordeling. Efter
Rådets vurdering giver udkastet dog kun i meget beskedent omfang
anvendelige anvisninger i forhold til, hvordan det sygeplejefaglige
personale skal håndtere de konkrete dilemmaer, de præsenteres for
i deres hverdag.
Rådet er opmærksomt på, at man ikke altid kan lave klare regler,
der overlødiggør et skøn. Rådet fremhæver vigtigheden af, at der
skabes rum for etiske releksioner i personalegruppen så der udvik-
les gode rammer for at udvikle en etisk forsvarlig praksis for hånd-
tering af de etiske dilemmaer, som bl.a. brugen af hjertestartere på
plejehjem involveret. Regler i form af vejledninger m.v. bør derfor
ikke fjerne fokus fra de etiske dilemmaer, de professionelle under
alle omstændigheder kommer til at stå i – og som det kræver etisk
releksion at forholde sig til.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0020.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0021.png
Etisk Forum for Unge
Etisk Forum for Unge udkom første gang i 2001 og i 2013 ud-
gav Rådet sit syvende Etisk Forum for Unge – for første gang i
ren elektronisk form med indlejrede videointerviews. Etisk Fo-
rum for Unge udkommer igen i 2015 med temaet kunstig be-
frugtning.
bliver udfordret til diskussion om dilemmaer, fx om at tage hensyn
med tavshed eller at tale åbent om sygdommen.
Edith Mark, formand for Rådets arbejdsgruppe, der har lavet mate-
rialet, fortæller:
– Evnen til at indgå i sociale relationer er helt central for udvikling og
trivsel, og særligt i ungdomsårene er det godt at være en del af et
fællesskab med jævnaldrende. Psykisk
sygdom kan imidlertid opleves som
en barriere for at indgå i sociale
sammenhænge – dels er det
smerteligt for den unge med
psykiske problemer, dels er
det udfordrende for mange
unge at forholde sig til en
ven med psykiske proble-
> Inde eller ude?
mer. Rådet vil gerne bidrage
Om etik og psykisk
til, at det bliver lettere at forstå
sygdom
og inkludere unge med psyki-
ske problemer, så ingen bliver
dømt ude”.
I materialet fortæller unge, der
selv har haft psykisk sygdom inde på
livet i deres ungdomsår, om deres egne erfa-
ringer med at indgå i sociale relationer.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0022.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I debatten om bioenergi spiller etik en stor – men underforstået –
rolle. Rådets undervisningsmateriale gennemgår de etiske hensyn,
som kolliderer, når man skal afgøre, om bioenergi er bæredygtig:
Hensyn til klimaet, miljøet, nulevende danskere og kommende ge-
nerationer, og hensyn til verdens fattigste.
Bioenergi mod klimaforandringer
Isen smelter, havene stiger og oversvømmer lavtliggende områder,
ørkener breder sig og ødelægger mulighederne for at dyrke land-
brug. De effekter af klimaforandringerne ser vi allerede nogle steder
i verden, men de rammer foreløbig ikke Danmark. Det gør derimod
perioder med ekstremt vejr, voldsom regn og storme, som også er
følger af, at klodens klima ændrer sig.
Klimaforandringerne skader levevilkårene for mennesker i udsatte
egne, for kommende generationer og i et vist omfang også os selv
her og nu. Det er altså tydeligt, at det er nødvendigt at gøre noget
ved udledningen af drivhusgasser, som forårsager den globale op-
varmning.
Bioenergi kan erstatte de fossile brændsler, som er den væsentlig-
ste årsag til klimaforandringerne. Men dyrkning af bioenergiafgrø-
der konkurrerer med fødevareproduktionen om knappe ressourcer
som jord og vand. Det er i dag de typer af bioenergi, der baserer
sig direkte på fødevareafgrøder, der er de økonomisk set mest
konkurrencedygtige. Det samme gælder mange typer af importe-
ret biomasse, som meget vel kan være frembragt på bekostning af
fødevareproduktion eller ved at der er fældet skov, for at give plads
til at dyrke afgrøderne. I så fald er deres klimaeffekt lille eller måske
direkte negativ, for når skove fældes, frigives en mængde drivhus-
gasser.
De typer, der har en positiv klimaeffekt, kan være anden generati-
onsteknologier, der er baseret på de dele af planten, der ikke er eg-
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
net som fødevarer, eller på affald fra landbrug eller husholdninger.
Men der indes også ikke-spiselige energiafgrøder, fx poppel, som
har en gavnlige klimaeffekt, hvis de aløser fossile brændsler. Disse
typer er dog typisk ikke økonomisk rentable på kort sigt.
Klimavenlige bioenergiafgrøder lægger naturligvis også beslag på
jordarealer, men vi bruger jo jord til mange andre formål, som let-
tere kan undværes, end energi, for eksempel kræver kødproduktion
store arealer til foderdyrkning.
Bioenergi er et etisk valg
Valget af bioenergityper er et etisk valg i den forstand, at hvis man
vælger de typer, som giver økonomisk overskud her og nu, så ned-
prioriter man hensynene til fødevareproduktionen og måske også til
klimaet. Dermed vælger man snævert at tage hensyn til nulevende
menneskers interesser i billig energi på bekostning af mennesker,
der bor langt væk eller ikke er født endnu, og på bekostning af leve-
vilkårene for arter og økosystemer, som skades af klimaforandrin-
gerne.
>
Bioenergi (grundskolen)
>
Bioenergi (gymnasiet)
24
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0025.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0026.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0027.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0028.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0029.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0030.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0031.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktiviteter i 2013
Oversigt over Rådets aktiviteter i 2013: Udgivelser,
høringssvar, arrangementer m.m.
Udgivelser
Det Etiske Råd udgav i 2013 en redegørelse, en antologi samt en
temasektion på Rådets hjemmeside:
International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og
organer
Etik og prioritering i sundhedsvæsenet – hvorfor det er så svært
Temasektion om aktiv dødshjælp
Udtalelser
Det Etiske Råd udgav i 2013 to udtalelser:
Brugen af kaliumindsprøjtning ved sene aborter i det danske
sundhedsvæsen
Udtalelse om kompensation for ægdonation
Høringssvar
Det Etiske Råd gav i 2013 svar på 15 høringer:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autori-
sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling,
herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling,
uden for sygehuse
Udkast til lovforslag om forbedret tilslutning til børnevaccinations-
programmet m.v.
32
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Lige-
stilling mellem psykiatriske og somatiske patienter i forhold til frit
sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og diffe-
rentieret ret til udvidet frit sygehusvalg)
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse
af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)
Udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysnin-
ger
Udkast til ændring af bekendtgørelse om information og sam-
tykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning
i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov
om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndte-
ring af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v.
Udkast til bekendtgørelse om landsdækkende og regionale klini-
ske kvalitetsdatabaser
Udkast til lovforslag m.m. vedr. implementering af patientmobili-
tetsdirektivet
Udkast til ændringsbekendtgørelse vedr. kunstig befrugtning
Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Udkast til rapport med forslag til regulering af sundhedsperso-
ners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder
Forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre
love (Medmoderskab mv.)
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0034.png
Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og vævsloven
(justering vedr. aktindsigt, levende donors samtykke til donation,
sterilisation samt præcisering af deinitionen af alvorlige bivirknin-
ger ved håndtering af humane væv og celler m.v.)
Debatarrangementer
Det Etiske Råd afholdt i 2013 to store debatarrangementer:
Dec. 2013
International handel med menneskelige æg, ruge-
moderskab og organer. Præsentation af Rådets
redegørelse ved debat-arrangement i Fællessalen
på Christiansborg, 18. december 2013.
Etik og prioritering i sundhedsvæsenet – hvorfor det
er så svært. Præsentation af antologi ved debatar-
rangement på Vejle Sygehus, 15. april 2013.
April 2013
Rådsmøder
Det Etiske Råd afholdt i 2013 11 ordinære rådsmøder:
Dec. 2013
Nov. 2013
Oktober 2013
Sept. 2013
August 2013
Rådsmøde 283
Rådsmøde 282
Rådsmøde 281
Rådsmøde 280
Rådsmøde 279
Rådsmedlemmernes foredrag
I 2013 deltog forskellige medlemmer af Rådet i over 100 de-
batarrangementer landet over, arrangeret af fx universiteter,
sygehuse, folkeuniversiteter, foredragsforeninger, interessefor-
eninger, højskoler, menighedsråd, m.m.
34
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0035.png
Juni 2013
Maj 2013
April 2013
Marts 2013
Februar 2013
Januar 2013
Rådsmøde 278
Rådsmøde 277 (internatmøde)
Rådsmøde 276
Rådsmøde 275
Rådsmøde 274
Rådsmøde 273
Undervisning
Det Etiske Råd udgav i 2013 nye undervisningstemaer til grundsko-
len og gymnasieskolen og afholdt en projektkonkurrence for grund-
skolen:
Etik på skoleskemaet. Projektkonkurrence for grundskolens æld-
ste klasser om etik, bioenergi og genom-undersøgelser.
Etisk Forum for Unge 2013: Inde eller ude? Om etik og psykisk
sygdom
Etik og Livets Byggeklodser: Bioenergi – klimavenlig energikilde
eller fødevaretyv?
Etik og Livets Byggeklodser: Genom-undersøgelser – hvad ge-
nerne gemmer
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0036.png
Rådsmedlemmer 2013
Jacob Birkler
(formand)
Lektor
Cand.mag., ph.d.
Gorm Greisen
Klinisk professor, overlæge
Dr.med.
Medlem siden feb. 2013
Lillian Bondo
Formand for
Jordemoderforeningen
Jordemoder, MPA
Kirsten Halsnæs
Professor
Ph.d.
Medlem siden juni 2013
Jørgen Carlsen
Forstander
Mag.art.
Søren Peter Hansen
Direktør
Cand.theol., MPA
Niels Jørgen
Cappelørn
Professor
Dr.theol.h.c.
Udtrådt august 2013
Lotte Hvas
Praktiserende læge
Dr.med.
Mickey Gjerris
Lektor
Cand.theol., ph.d.
Rikke Bagger
Jørgensen
Seniorforsker
Cand.scient., ph.d.
Udtrådt marts 2013
36
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0037.png
Lene Kattrup
Dyrlæge
Cand.med.vet.
Thomas Ploug
Professor
Cand.mag., ph.d.
Ester Larsen
(næstformand)
Tidl. sundhedsminister
Cand.phil.
Christian
Borrisholt Steen
Specialkonsulent
Cand.mag., MA
Anne Marie Mai
Professor
Cand.mag.
Steen Vallentin
Lektor
Ph.d.
Medlem siden okt. 2013
Edith Mark
Post.doc.
Cand.cur., ph.d.
Christina Wilson
Kunstrådgiver
Cand.phil.
Jørgen E. Olesen
Professor
Cand.agro.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0038.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0039.png
Rådets arbejde i 2014-2015
Det Etiske Råd har i 2014 nedsat en række nye arbejds-
grupper, der forventes afsluttet i løbet af 2014 og 2015
Brug af diagnoser
Rådets arbejde med dette tema tager udgangspunkt i en udvikling i
samfundet, der går i retning af en øgning af diagnosekategorier og
en opfattelse af, at diagnoser i stigende grad anvendes udenfor det
rent lægefaglige område.
Målet for arbejdet er at afdække de etiske problemstillinger og di-
lemmaer, der er knyttet til de forskellige relationer, som kliniske
diagnoser indgår i, eksempelvis mellem patient og praktiserende
læge eller mellem borger og sundhedsmyndigheder.
At få en diagnose kan være ”det bedste” og ”det værste” for perso-
nen.
Rådet har med etikken som fokus mulighed for at diskutere aspekter
som fx hvad sygdom egentlig er og hvilke konsekvenser en diagno-
se har for det enkelte menneskes identitet og samspil med andre.
Forskning i sundhedsdata og biobanker
Udviklingen inden for IT og bioteknologi har gjort meget store
mængder af information om borgernes sundhed tilgængelig for
forskning og analyse. Ved at analysere og sammenligne oplysninger
fra biobanker og dataregistre, kan man i dag opnå meget præcis in-
formation om årsager til sygdom, virkningen af for-skellige behand-
lingsformer på bestemte grupper eller individer til gavn for patienter
og samfundsøkonomi på kort og lang sigt.
Udviklingen sætter dog samtidig traditionelle hensyn til forsøgsper-
soner og patienter under pres. Hvad betyder det for den enkelte, at
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
langt lere personoplysninger lagres om den enkelte borger? Hvor-
dan balanceres samfundets ønsker om mere effektiv forskning med
individets krav på selvbestemmelse? De etiske dilemmaer, der hi-
storisk har kendetegnet human sundhedsforskning, rejses i disse år
med fornyet kraft.
Bæredygtige fødevarer?
Klimaforandringerne er måske det væsentligste etiske spørgsmål,
nuværende generationer skal tage stilling til. Fænomenet berører
os alle, foreløbig i mindre omfang, men opvarmningen og følgerne
af den går langt hurtigere end hidtil forudset, og ’vinduet’ i forhold til
at standse opvarmningen inden ændringerne bliver irreversible, er
på ganske få år. På samme måde udgør nedbrydningen af miljø og
biodiversitet og overforbruget af ikke-fornybare naturressourcer en
trussel mod kommende generationer.
Er det op til hver enkelt forbruger at sikre, at danskernes fødevare-
forbrug er bæredygtigt? Bør landbruget og butikkerne også tage et
ansvar? Eller bør politikerne lovgive og dermed gøre bæredygtigt
forbrug til et fælles ansvar? Og i hvilke tilfælde er det i givet fald på
sin plads med lovgivning?
Rådet ønsker med sin erfaring for debatskabelse at bidrage til en
debat om, hvornår etisk begrundede tiltag på fødevareområdet er
på sin plads, og om og i hvilke tilfælde mærkning er det bedste valg
i forhold til regulering.
Etisk Forum for Unge 2015
Anvendelse af ny teknologi rejser en mangfoldighed af etiske
spørgsmål ved det at få børn. Dette vil være hovedtemaet for Etisk
Forum for Unge i 2015.
Mulige diskussioner i materialet kan handle om kunstig befrugtning,
retten til at kende sit ophav, fosterdiagnostik eller ”designerbørn”.
Rådet vil gennem bl.a. workshops med elever fra 9. klasser udvikle
materialets form og indhold.
40
DET ETISKE RÅD
ÅRSBERETNNG 2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0041.png
Neuroetik
Ved Deep Brain Stimulation opereres en elektrode ind i hjernen og
påvirker et bestemt område med elektrisk stimulation. Teknikken
benyttes blandt andet ved Parkinsons sygdom. Det forventes, at der
inden for en årrække udvikles andre beslægtede teknologier, som
også er rettet mod at påvirke hjernen direkte. Derfor vil Rådet i løbet
af 2014 lave en temaside om emnet på sin hjemmeside. I første om-
gang vil temasiden rumme en udtalelse fra Det Etiske Råd om Deep
Brain Stimulation, en novelle af Svend Åge Madsen samt tekster om
neuroetik og science iction. På længere sigt er planen at udbygge
temasiden i takt med, at der udvikles lere neuroteknologier.
Spørgsmål om assisteret reproduktion
I løbet af 2014 har Det Etiske Råd planlagt at lave to udtalelser om
emnet assisteret reproduktion. Emnet for den første udtalelse er de
etiske dilemmaer der rejser sig ved embryo- og dobbeltdonation.
Ved embryodonation donerer et par, der har et embryo (befrugtet
æg) til overs fra kunstig befrugtning, dette til en kvinde eller et par,
hvorefter det sættes op i kvindens livmoder med det formål, at hun
bliver gravid og føder barnet. Ved dobbeltdonation modtager en
kvinde eller et par både æg og sæd fra donorer.
Emnet for den anden udtalelse vælges i efteråret 2014.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0042.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0043.png
Om Det Etiske Råd
Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og har til opgave at rådgive
Folketinget og offentlige myndigheder samt skabe debat i offentlig-
heden om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv,
vores natur, miljø og fødevarer. Desuden arbejder Rådet med etiske
spørgsmål, der i øvrigt knytter sig til sundhedsvæsenet.
Rådet er et uafhængigt råd, hvilket indebærer, at Rådet er selvstæn-
digt og ikke kan modtage instrukser eller lignende fra hverken mini-
stre, Folketinget eller andre med hensyn til, hvilke opgaver, der skal
tages op.
Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en tre-årig
periode med mulighed for genudpegning én gang. Rådsmedlem-
merne er ulønnede.
Det er Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, der oficielt beskik-
ker Rådets medlemmer. Ved udpegning og beskikkelse skal det sik-
res, at såvel lægfolk som fagfolk er repræsenteret samt, at der kun
er én mere af det ene køn end af det andet.
> Læs mere på Rådets hjemmeside
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376494_0044.png