Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Spørgsmål 983
Offentligt
1395248_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
1. september 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 983
I stationsoptimeringsrapporten s. 55-56 er angivet følgende: "Det forventede
passagertal kan ikke dække omkostningerne ved at anlægge og drive en ny
station."
Ministeren bedes redegøre for regnestykket bag dette udsagn. Det bedes
nærmere oplyst, hvordan Trafikstyrelsen er kommet frem til, at passagertallet
ikke er tilstrækkeligt til at kunne dække omkostningerne ved såvel anlæg af
trinbrættet som driften heraf. Det bedes specifikt oplyst, om der i regnestykket
er taget højde for, at Favrskov Kommune vil medfinansiere 5 mio. kr. i forhold
til etablering af anlægget.
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken betydning det er tillagt, at
Arriva Tog A/S har accepteret at standse i Laurbjerg og via sin nettokontrakt
selv bærer et eventuelt underskud ved standsningen.
Det fremgår endelig af henvendelse fra Birgit Liin, jf. TRU alm. del - bilag 278,
at Trafikstyrelsen har oplyst, at driftsomkostningerne ved et standsningssted
vil være ca. 0,6 mio. kr. om året. Ministeren bedes redegøre for, hvordan det-
te beløb på 0,6 mio. kr. pr. år fremkommer.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Benny Engelbrecht
formand
1/1