Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
4. juli 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 853
I henvendelse fra Birgit Liin, jf. TRU alm. del - bilag 278 gøres der opmærk-
som på, at Trafikstyrelsen vedr. evt. genåbning af Laurbjerg St. i bl.a. Stati-
onsoptimeringsrapporten fremsætter misvisende og/eller selvmodsigende ud-
sagn, og ministeren bedes kommentere de i henvendelsen påviste udsagn:
• At beslutningen om at etablere et standsningssted sker på et veldokumente-
ret grundlag, og ikke på baggrund af et løst skøn.
• At tidstabet angives ud fra at det relevante tog har en hastighed på 150 km/t,
hvilket ikke svarer til de faktiske 120 km/t, der Arriva-togets maksimale fart.
• At Trafikstyrelsen angiver at en stationsåbning i Laurbjerg vil koste 15 mio.
kr., mens en COWI-rapport sætter beløbet til 10,8 mio. kr.
• Trafikstyrelsen amputerer et citat fra COWI-rapporten til at afvise en evt. sta-
tionsåbning, men da dette er taget ud af en større sammenhæng, giver det
samlede citat en anden forståelse af emnet.
• Der er en forskel på ca. 50 pct. på det befolkningstal Trafikstyrelsen lægger
til grund for at afvise en evt. stationsåbning set i forhold til COWI’s og Dan-
marks Statistiks tal.
• Trafikstyrelsen udmåler afstanden fra Laurbjerg til Langå til ca. 4 km i luftlin-
je, mens Kraks rutevisning siger 7,3 km.
• Trafikstyrelsen angiver, at der er 2 buslinjer med 20 afgange på hverdage,
men ikke, at der ingen busser er aften og weekend.
Ministeren bedes gøre rede for, hvor mange tog i timen i hver retning, der ef-
ter indførelsen af Timemodellen vil køre på strækningen Århus-Randers og
hvorvidt antallet er så højt, at der ikke vil kunne være plads til et ekstra regio-
naltogsstop hver halve time i Laurbjerg.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Benny Engelbrecht
formand
1/1