Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Spørgsmål 728
Offentligt
1372095_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
22. maj 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 728
En meddelelse om tilbagekaldelse indeholder normalt følgende oplysninger
om produktet:
– Et detaljeret foto af produktet
– Leverandørens eller producentens kontaktinformation
– Produktets type- eller handelsbetegnelse
– Beskrivelse af hvori problemet består
– Hvordan man skal forholde sig, hvis man skulle være i besiddelse af et
ulovligt produkt.
Disse oplysninger mangler, og samtidig har Trafikstyrelsen helt undladt at op-
liste og vise fotos af flere af de ulovlige produkter i de udsendte meddelelser
til offentligheden og synsvirksomhederne.
Det drejer sig bl.a. om en ulovlig seleforlænger, men der er flere produkter,
som ikke er nævnt, og som sælges til anvendelse i såvel private personbiler
og i busser. Som navnet antyder bruges seleforlængeren til at forlænge sik-
kerhedsselen, så det f.eks. er muligt at fastspænde flere barnestole ved siden
af hinanden, eller på steder hvor det er svært at komme til. Seleforlængeren
udmærker sig ved, at være konstrueret, så den passer til alle disse forskellige
fabrikater selelåse, men den er ikke blevet testet og godkendt til en eneste af
dem, og kan derfor gå op under en kollision, hvilket selvsagt kan få katastrofa-
le følger. Vil ministeren sørge for, at der nu gennemføres en rigtig og effektiv
tilbagekaldelse, hvor de ovennævnte oplysninger fremgår, så det fremgår kry-
stalklart, hvilke produkter, der tilbagekaldes, og hvem der har markedsført
dem?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten
Schack Pedersen (V).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Torsten.Schack.Peder-
[email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Benny Engelbrecht
formand
1/1