Sikkerhedsmæssige og tekniske aspekter ved enmandsbetjening på Kystbanen
I forbindelse med kritikken af den forestående indførelse af enmandsbetjening på
Kystbanen, er det utallige gange blevet anført, at det forventes at være uden
problemer, da der eksempelvis er mange års gode erfaringer med enmandsbetjening af
S-tog og lokalbanens strækninger.
Et væsentligt problem med ovenstående optimistiske tilgang er, at det ikke virker som
om der er foretaget en grundig vurdering af de risici og regularitetshæmmende forhold
som enmandsbetjeningen på Kystbanen vil medføre. Forskellen på anvendt materiel,
toglængder, banestrækninger, trafikintensitet og passagermængder, gør en direkte
sammenligning useriøs.
Den helt åbenlyse forskel er, at materiellet på ovennævnte enmandsbetjente
strækninger, er designet til enmandsbetjening hvilket ikke er tilfældet med det
anvendte materiel på Kystbanen.
I det følgende sammenlignes S-tog’s materiel på S-banen med ET- og ER materiel
anvendt på Kystbanen.
Togprofiler og afstand til perronkant.
Figur 1. Afstand mellem S-tog og
perronkant.
Figur 2. Afstand mellem ET-togsæt og
perronkant (bemærk den sorte sko).
Det ses af figur 1 og 2, at der er en væsentlig forskel på profilet (tværsnittet) af et S-
tog og et ET-togsæt (Øresundstog), og dermed afstanden til perronen. S-toget har den
karakteristiske buttede form, hvor toget er bredest på midten. Det betyder, at
mellemrummet mellem perronkant og tog er markant forskelligt. Det er ikke muligt at
falde ned mellem tog og perron på S-banen, mens dette sagtens kan ske på Kystbanen
(se skoen inklusiv ben på figur 2, for angivelse af størrelsesforhold). Dette er sket
1