Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens målsætning om at omlade gods fra vej til bane,
• at Banedanmark ikke ser sig i stand til at renovere den banestrækning, der er den foretrukne for såvel transport af råstoffer (grus) fra Thyborøn havn, og Cheminova-toget, men i stedet henviser til en omvej over Holstebro, hvor rangering vil fordyre transporten med ca. 20 pct.
• at Banedanmark ikke ser sig i stand til at imødekomme den annoncerede stigning i transportbehovet fra Thyborøn havn (især af sten og grus) og Cheminova, hvilket sender godset over på billige lastbiltransporter.
• at som følge af de ovennævnte fordyrelser af jernbane-godset fra Cheminova vil transport af farligt affald (bl.a. gult fosfor og klorin) fremover blive gennemført med omkring 2.500 lastbiler om året, med alt hvad det indebærer af forøget risiko for udslip i tilfælde af trafikuheld, der involverer de pågældende lastbiler.
Dato: 14-10-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
jernbaneinfrastruktur, DSB, vejtransport og trængsel