Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
12. september 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 1030
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen er enig med DSB's formand,
der i Børsen den 11. september d.å. udtaler: "Det helt centrale element i stra-
tegien er nemlig togsystemet, der udgøres af togstationer, selve materiellet,
køreplanlægningen og billetsystemerne. Ansvaret for disse elementer må
nødvendigvis forankres ét sted og ikke spredes for alle vinde, sådan som libe-
raliseringen af jernbanen har medført i andre lande", henset til at liberaliserin-
gen i f.eks. Sverige, Storbritannien, Tyskland og Holland har medført højere
passagervækst, større passagertilfredshed og billigere drift, og om ministeren
mener, at "togsystemerne" i disse lande ikke fungerer og er spredt for alle vin-
de.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. oktober 2014.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1