TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 89: Evalueringer af Banedanmarks arbejder på Limfjordsbroen, fra transportministeren

Indholdsfortegnelse01234RESUME .................................................................................... 3INTRODUKTION ........................................................................ 4KOMMISORIUM FOR EVALUERINGEN......................................... 6OPGAVENS PARTER ................................................................... 7KONKLUSIONER ........................................................................ 84.14.24.35Projektledelse og processer..................................................8Udbudsstrategi, udbud og kontrakt .......................................9Teknik og kvalitet ............................................................. 10

EVALUERING AF BANEDANMARKS ARBEJDER ...........................115.15.1.15.1.25.25.35.3.15.3.25.3.35.3.45.3.55.3.65.3.7Projektledelse og processer................................................ 11Start af projektet ............................................................. 11Styring og opfølgning på projektet ...................................... 13Udbud/udbudsstrategi....................................................... 14Teknik og kvalitet ............................................................. 15Generelt om svejsning, kvalitetskrav og dokumentation ......... 15Kvalitetssikring og kvalitetskontrol iht udbudsdokumenter...... 16Tekniske fejl i udbudsdokumenter....................................... 17Surveillance Report’er Visit 1, 2, 3 i Polen ............................ 17Kommentarer til projekteringsmøder ................................... 19Kommentarer til byggemøder............................................. 19Reaktioner på manglende kvalitetsdokumentation ................. 20

BANEDANMARKS EGEN INTERNE EVALUERING .........................21ANBEFALINGER ........................................................................227.17.27.37.47.57.67.7Banedanmarks Tracemodel ................................................ 22Særskilt proces/trace for ”haste opgaver” ............................ 22Udbudsstrategi, udbud og kontrakt ..................................... 22Organisation og kompetencer............................................. 23Tidsplan .......................................................................... 23Byggemøder .................................................................... 23Risikovurdering ved start af projekt .................................... 24

Jernbanebroen over Limfjorden blev påsejlet den 28. marts 2012, og jernba-neforbindelsen nord for Aalborg blev afbrudt. Genåbning af jernbanebroen ogjernbaneforbindelsen måtte udskydes fra planlagt genåbning i november2012 til den faktiske genåbning i april 2013.Det er Emcons opfattelse, at forsinkelsen af genåbning af jernbaneforbindel-sen primært skyldes en række alvorlige entreprenørfejl ved projekteringenog udførelsen af stålkonstruktionen til den nye broklap.Emcon vurderer, at Banedanmark overordnet har håndteret opgaven profes-sionelt og hensigtsmæssigt. Det er dog også Emcons opfattelse, at Ba-nedanmark kunne have reageret mere hensigtsmæssigt på en række infor-mationer om risici og problemer under projekteringen af ny broklap og underudførelsen af broklappen i Polen i perioden frem til oktober 2012. Dette kun-ne have formindsket forsinkelsen, men formodentlig ikke forhindret en for-sinkelse i forhold til den planlagte færdiggørelse november 2012.Fra det tidspunkt i oktober 2012, hvor de afgørende svejsefejl blev erkendt,har Banedanmark udvist en kompetent og effektiv håndtering af projektet.Som udgangspunkt synes Banedanmark at have valgt at fæste tillid til total-entreprenøren MTHøjgaard, som er en af Danmarks største anlægsentrepre-nører. Banedanmark har tidligere erfaringer med samarbejde med MTHøj-gaard ved gennemførelse af en række baneprojekter. Det er dog Emcons op-fattelse, at rolle- og opgavefordelingen ved totalentreprisen, som er anderle-des end ved sædvanlige baneopgaver i hoved- eller fagentrepriser, har givetanledning til misforståelser mellem Banedanmark, bygherrerådgiveren Ram-bøll og MTHøjgaard.Emcon er enig i, at totalentrepriseformen og videre at udvælge totalentre-prenøren gennem et begrænset udbud, var hensigtsmæssige valg for denneopgave. Anvendelse af totalentrepriseformen og dennes organisering, rolle-og opgavefordeling synes dog ikke at have været implementeret og forståetfuldt ud i Banedanmarks egen organisering.Emcon vurderer, at der har manglet fokus på om de allokerede medarbejde-re hos Banedanmark og Rambøll har haft de nødvendige og krævede erfarin-ger og faglige kompetencer. Det skal understreges, at de enkelte konkretemedarbejdere, såvel hos Banedanmark som hos Rambøll, har leveret et godtarbejde ud fra egne forudsætninger. Det er således Emcons opfattelse, atopgaven de første 5 – 6 måneder ikke havde tilstrækkelig ledelsesmæssigfokus hos Banedanmark og Rambøll med hensyn til at sikre tilstedeværelseaf den rette kompetence, såvel fagligt som ledelsesmæssigt.

Jernbanebroen over Limfjorden blev påsejlet den 28. marts 2012 af det fin-ske containerskib MS Ramona, og jernbaneforbindelsen nord for Aalborg blevafbrudt. Banestrækningen Aalborg-Hjørring-Frederikshavn er en af Banedan-marks regionale strækninger og er eneste jernbaneforbindelse til en rækkestørre byer i Vendsyssel.Banedanmark besluttede at udskifte den beskadigede broklap med en heltny oplukkelig broklap, bygget efter de samme principper som den gamlebroklap. I april 2012 havde Banedanmark planlagt arbejderne med henblikpå at kunne genåbne den afbrudte jernbanestrækning i november 2012.Genetablering af jernbanebroen løb imidlertid ind i en række problemer ogjernbaneforbindelsen åbnede først igen den 29. april 2013 med ca. 5 måne-ders forsinkelse.Banedanmark har gennemført en intern evaluering af projektets forløb.Transportministeriet har endvidere ønsket en ekstern uvildig gennemgang ogevaluering af Banedanmarks arbejde.Nærværende rapport indeholder foruden den eksterne evaluering en rækkeanbefalinger, som kan medvirke til at forbedre Banedanmarks ledelse og sty-ring af projekter generelt og projekter af hastende karakter som det aktuel-le.Den eksterne evaluering er gennemført af Emcon med bistand af professorJeppe Jönsson, DTU Byg.Evalueringen har omfattet en gennemgang af Banedanmarks dokumenter,udarbejdet og anvendt i forbindelse med gennemførelse af opgaven. Endvi-dere er gennemført interviews af udvalgte nøglepersoner hos Banedanmark,Rambøll og MTHøjgaard.Identificerede forhold i forbindelse med evalueringen har været forelagt ogdrøftet med Banedanmark med henblik på at sikre, at Emcons rapport ikkebaseres på misforståelser eller manglende oplysninger.Endvidere har Emcons oplæg til anbefalinger været forelagt og drøftet medBanedanmark med det formål at sikre, at anbefalingerne ville kunne imple-menteres i Banedanmark.Det skal dog understreges, at nærværende rapport alene udtrykker Emconsvurderinger og anbefalinger.Emcons konklusioner og kommentarer er struktureret i 3 hovedområderoooprojektledelse og processerudbudsstrategi, udbud og kontraktteknik og kvalitet

Kommissoriet for Emcons opgave har i henhold til aftalen med Transportmi-nisteriet været følgende:”Nærværendeeksterne evaluering af Banedanmarks arbejde på Jernbane-broen over Limfjorden skal omfatte de centrale processer i projektet, herun-der udbud, tildeling af kontrakt, omfanget af kvalitetssikring og kvalitetskon-trol af underleverandørers arbejde. Evalueringen skal også undersøge pro-cesser i forhold til Banedanmarks grænseflader til rådgivere, entreprenørerog sikkerhedsmyndighed. I den forbindelse skal bl.a. betydningen af de nu-værende banenormer, herunder TSI’er, for Banedanmarks projektvaretagel-se afdækkes.Evalueringen forudsættes at omfatte tre faser:Fase 1. Granskning af projektet og processerne i projektet. Den eksternekonsulent vil primært skulle granske den foreliggende dokumentati-on af projektet, samt de tiltag de forskellige aktører har gjort for atfå gennemført projektet, herunder bør det undersøges, hvorvidtændrede banenormer og TSI’er har påvirket projektet. Der kangennemføres interviews med relevante aktører i projektet, hos en-treprenør og rådgiver samt hos sikkerhedsmyndigheden.Fase 2. Granskning af Banedanmarks interne evaluering.Fase 3.Udarbejdelse af anbefalinger i relation til resultaterne fra Fase 1 ogFase 2 til brug for lignende projekter i fremtiden.”Det skal tilføjes, at evalueringen alene har fokuseret på den del af projektet,der har omhandlet udførelse og montage af ny broklap.Under projektstart gennemførtes også en demontage af den beskadigedebroklap -, en delopgave -, som ikke har givet anledning til problemer, ej hel-ler følgevirkninger på udførelse og montage af den nye broklap.

Banedanmark er infrastrukturforvalter for den statslige jernbaneinfrastrukturi Danmark. En af Banedanmarks hovedopgaver er at planlægge, drive, fornyog vedligeholde statens jernbaneinfrastruktur, og herunder at varetage byg-herrerollen, når der skal udføres opgaver på infrastrukturen. Bygherrerollenomfatter det samlede ansvar for opgavens gennemførelse, herunder fast-læggelse af opgavens rammer, grundlag og krav. Endvidere omfatter byg-herrerollen den overordnede ledelse og styring af opgavens gennemførelse.Gennemførelse af opgaver på jernbaneinfrastrukturen omfatter typisk ydel-ser og leverance fra eksterne parter, f eks rådgivere, entreprenører og leve-randører. Disse eksterne parter tilknyttes opgaven, afhængig af opgavensstørrelse (økonomi), gennem udbud og tilbud.Endvidere medvirker andre parter ofte i opgavens gennemførelse, herundertypisk Trafikstyrelsen med hensyn til godkendelse af sikkerhed, operatørermv.Hovedaktører i dette projekt har været følgende:Banedanmark,som har haft ansvaret for opgavens gennemførelse bådesom ejer og driftsherre af Jernbanebroen over Limfjorden og baneinfrastruk-turen på broen.Rambøll,som har været tilknyttet opgaven som rådgiver på en almindeligrådgivningsaftale med Banedanmark. Under rådgivningsaftalen har Rambøllleveret ydelser i henhold til 3 særskilte delaftaler (ATR’er): 1) rådgiver forfjernelse af beskadigede broklap, 2) rådgiver for udbud af ny broklap og 3)bygherrerådgiver ved projektering og udførelse af ny broklap i totalentrepri-se.MTHøjgaard,som har været tilknyttet opgaven som totalentreprenør forBanedanmark. MTHøjgaard har haft tilknyttet Niras som projekterende råd-giver, MTH-Vietnam, også som projekterende, og Tarcon (i Polen) som un-derleverandør på stålkonstruktionen.Banedanmark har således haft et aftaleforhold med såvel Rambøll somMTHøjgaard, mens Rambøll og MTHøjgaard ikke har aftaleforhold sig imel-lem.Rambøll benævnes derfor bygherrerådgiver, mens Niras er entreprenørensrådgiver.Desuden har en række andre aktører medvirket, nemlig Trafikstyrelsen(ibrugtagningstilladelser), Fuglsang og Nordjysk Stål (Svejsearbejder) Forceog Nordisk Svejse Kontrol (kontrol og kvalitetssikring), Per Lønborg (valida-tor) og Kammeradvokaten (udbud).

De overordnede konklusioner på Emcons evaluering fremgår af nærværendeafsnit. Konklusionerne er baseret på en uddybende beskrivelse af identifice-rede forhold i nedenstående afsnit 5.Emcons overordnede konklusion er, at Banedanmark gennemgående har løstprojektopgaven professionelt og hensigtsmæssigt. Den indledende planlæg-ning resulterede i en hensigtsmæssig strategi for projektets gennemførelse,herunder valg af passende entrepriseform, set i lyset af projektets hastendekarakter.Emcon har ikke fundet formelle fejl i Banedanmarks håndtering af projektet,herunder forhold der er i strid med gældende love og regler.Emcon vil dog bemærke, at Banedanmark i perioden frem til oktober, hvorde alvorlige svejsefejl erkendtes fuldtud, i høj grad fæstede lid til totalentre-prenøren. Denne tillid var baseret dels på den klare ansvarsplacering hos to-talentreprenøren og dels på tidligere samarbejdsrelationer. Totalentreprenø-rens valg af projekterende rådgiver understøttede denne tillid da totalentre-prenørens rådgiver også har referencer fra tidligere projekter for Banedan-markI perioden frem til oktober 2012 reagerede Banedanmark efter Emcons op-fattelse ikke tilstrækkeligt effektivt på en række informationer om risici ogproblemer i projekteringen og udførelsen. Det vurderes dog, at selv en mereaktiv indsats fra Banedanmark i perioden frem til oktober 2012 ikke kunneforhindre forsinkelsen, da den primært kan henføres til kvaliteten i totalen-treprenørens projektering og udførelse. Men det kunne have givet Banedan-mark en mere retvisende opfattelse af tidsplanens manglende opfyldelse.Fra oktober 2012 og frem til projektets afslutning udviste Banedanmark enyderst kompetent og effektiv ledelse og styring af projektet, som på dettetidspunkt havde karakter af krisestyring.Konklusionerne er uddybet i det følgende, struktureret efter de 3 hovedom-råder for Emcons evaluering.4.1Projektledelse og processer

Totalentrepriseformen, som blev valgt som kontraktform, er ikke indarbejdeti Banedanmarks projektstyringsmodel, kaldet ”Trace”. Det fremgår ved gen-nemgang af dokumentation og fra interviews, at Banedanmark har brugt de-le af ”Trace”, herunder især standarder og paradigmer for planer og rappor-ter, som er søgt tilpasset i muligt omfang.Det er Emcons opfattelse, at netop totalentreprisens organisering og forde-ling af roller, opgaver og ansvar ikke i tilstrækkelig omfang er bearbejdet ogsynliggjort i forbindelse med den indledende planlægning og gennemførelseaf projektet. Den organisation og opgavebeskrivelse, der udarbejdes i denindledende planlægning er baseret på en ”almindelig baneopgave”, forståetsom en detaljeret projektering efterfulgt af et indkøb af entrepriseydelser ienten hoved- eller fagentreprise. Der synes ikke at være taget stilling tilf.eks. den anderledes organisering af detailprojekteringen og Banedanmarksrelationer til denne i totalentrepriseformen. Ligeledes er byggeledelsen ogsåorganiseret og beskrevet som i en almindelig hoved- eller fagentreprise. Detfremgik af interviews af nøglepersoner hos Banedanmark, at forståelsen af

totalentreprisens organisering og rolledeling har givet anledning til forskel ihåndtering hos den centrale projektledelse og ”ude i projektet”.Det er Emcons opfattelse, at Banedanmarks projekteringsleder og byggele-der og Bygherrerådgiverens nøglemedarbejdere synes svage i forhold til sty-ring af totalentreprenøren. Det skal understreges, at de pågældende medar-bejdere har udført et godt arbejde ud fra deres forudsætninger. Men det ervores opfattelse, at de ikke besad den fornødne faglige kompetence og erfa-ring, hvilket er naturligt set i lyset af forholdsvis lille anciennitet. Desudenkan vi konstatere, at bygherrerådgiveren ikke har haft svejseingeniør med tilalle besøg (tilsyn) i Polen. Det er således Emcons opfattelse, at såvel Ba-nedanmarks som bygherrerådgiverens ledelse havde for lidt fokus på at fåallokeret de rette ressourcer til denne opgave.Emcon vurderer, at Banedanmark i en række tilfælde ikke har reageret til-strækkeligt på informationer om risici og problemer. Ved projekteringsmøderi august 2012 blev der rejst tvivl om tidsplanen. Og fra bygherrerådgiverensbesøg i Polen juli til september kom gentagne informationer om problemermed kvalitet og risici for tidsplanen. Af Banedanmarks interne evalueringfremgår, at Banedanmark helt frem til 19. oktober 2012 stolede på totalen-treprenørens oplysning om aflevering 5. november 2012. Bygherrerådgive-ren havde dog i E-mail af 17. august 2012 i klart sprog oplyst, at der varstor risiko for tidsplanen.Ligeledes fremgår det gentagne gange af bygherrerådgiverens rapporter frabesøg i Polen, at der er problemer med manglende fremsendelse af doku-mentation af kvaliteten af det udførte arbejde. Dette er yderligere uddybetunder afsnittene vedrørende teknik og kvalitet.Emcons vurderer, at Banedanmark efter erkendelsen af de alvorlige svejse-fejl og konsekvenserne for projektets tidsplan i oktober 2012, i det videreforløb agerede effektivt og hensigtsmæssigt vedrørende opfølgning og sty-ring af projektet.4.2Udbudsstrategi, udbud og kontrakt

Det er Emcons opfattelse, at valget aftotalentrepriseformenvar hensigts-mæssig for netop denne opgavetype, hvor en afbrudt jernbaneforbindelseskulle genetableres hurtigst muligt.Det er ligeledes Emcons opfattelse, at valget afbegrænset licitation udenforudgående prækvalifikationvar en hensigtsmæssig udbudsform, set i lysetaf opgavens størrelse og karakter af en stram tidsstyret opgave.Emcon bemærker dog, at anvendelse af en særdeles hurtig udbudsprocessynes at have medført, at afgrænsningen af opgaven ikke blev beskrevet til-strækkelig detaljeret, fx grænsefladen mod Banedanmarks igangværendesporprojekt på samme strækning. Totalentreprenøren synes overrasket over,at Programfaserapporten, som totalentreprenøren skulle udarbejde, ogsåskulle forholde sig til de banetekniske elementer og ikke blot ”en ny broklap,som den gamle”.Det er Emcons opfattelse, at den lave pris fra totalentreprenøren, ca. 50% afbygherreoverslaget og ca. 50% af næstlaveste tilbudspris, burde have ført tilen udvidet granskning af udbudsmaterialet og en forventningsafstemningmed entreprenøren.

Det fremgår af dokumentationen og gennemførte interviews, at den primæreårsag til projektets store forsinkelse i færdiggørelse kan henføres til totalen-treprenørens kvalitet i projektering og udførelse af stålkonstruktionen.Svejseprocessen hos totalentreprenørens underleverandør i Polen indledtesinden de nødvendige svejseprocedurer var godkendt. Tilstedeværelsen af denødvendige svejseprocedurer er helt afgørende for at sikre den krævedekvalitet i et svejsearbejde. Videre kan konstateres, at den løbende egenkon-trol hos underleverandøren i Polen var behæftet med alvorlige fejl.En projekteringsfejl vedrørende pilhøjden på brofaget medførte, at der måtteforetages ændringer i de enkelte stålelementer, samt at konstruktionen skul-le gennem en ny validering. Pilhøjden er af stor betydning for en brokon-struktion, da den skal sikre at broen er vandret ved belastning af konstrukti-onen og har dermed betydning for sikkerhed og komfort for togtrafikken.I forbindelse med broklapsektionernes produktion i Polen kunne Banedan-marks og bygherrerådgiverens tilsyn, de manglende svejseplaner, samt denmanglende dokumentation af kvaliteten efter Emcons opfattelse være hånd-teret mere effektivt af Banedanmarks projektorganisation, således at kvalite-ten af leverancen i højere grad var sikret. Formodentlig var færdiggørelsenaf projektet alligevel blevet forsinket, men forsinkelsen kunne have væretreduceret.Emcon vurderer at Banedanmark eller bygherrerådgiveren kunne have stop-pet den igangværende produktion hos totalentreprenørens underleverandør iPolen, da den krævede svejsedokumentation ikke blev udleveret og derdermed var stor usikkerhed om kvaliteten. Det er Emcons opfattelse, at entilstrækkelig kompetence (svejsefaglig viden) og erfaring (ledelsesmæssighandlekraft) hos Banedanmarks tilsyn, kunne have medvirket til at sikre, attotalentreprenøren leverede den ønskede kvalitet eller at træffe en eventuelbeslutning om at standse produktionen.

Efterfølgende bemærkninger er baseret på gennemgang af den udleveredeprojektdokumentation, op følgende interviews med udvalgte nøglepersonersamt gennemgang af granskningskommentarer med Banedanmark.Som grundlag for Emcons evaluering har Banedanmark udleveret projektdo-kumentation, jf. Bilag A. Bilaget viser al den dokumentation, som er stillet tilrådighed i forbindelse med evalueringen.Henvisninger i nedenstående tekst til specifikke dokumenter angives ved(A/x), hvor x er dokument nr. i Bilag A. Gennemgang af projektdokumenta-tionen er suppleret med interview af udvalgte nøglepersoner hos Banedan-mark, Rambøll og MTHøjgaard.For at skabe overblik over projektets forløb har Emcon udarbejdet et over-ordnet hovedforløb, baseret bl.a. på Banedanmarks Tidslinje (A/44). Hoved-forløbet er vist herunder som figur 5.1 og vedlagt som Bilag B.

Banedanmarks projektledelse og planlægning og styring af processerne iprojektet tager efter oplysning fra Banedanmark udgangspunkt i Banedan-marks projektstyringsmodel, kaldet ”Trace”. BanedanmarksTrace model(A/41) er en helt traditionel projektmodel, hvor projektprocessen opdeles ien række faser, og hvor proces og faser indeholder et veldefineret beslut-ningsforløb.Banedanmarks Trace model er dog baseret på anlægs- og byggeopgavergennemført som hoved- og/eller fagentrepriser, hvor planlægning og projek-tering udføres før og adskilt fra selve udførelsen. En totalentreprenøropgave”udskilles” af Trace i starten af Programfasen (Trace 3.2.B Programfase For-nyelsesprocessen). Det fremgår ikke, hvornår totalentreprenøropgaven igenbliver en del af Trace og håndtering af totalentrepriseformen er ikke yderli-gere beskrevet i de efterfølgende faser i ”Trace”.Det er Emcons opfattelse, at Banedanmarks Trace model er fraveget, formo-dentlig som følge af, at netop ”totalentrepriseforløbet” ikke er indarbejdet imodellen. Elementer og ideer fra trace er dog blevet brugt i det omfang deumiddelbart kunne passes ind i Totalentreprisen.Der er udarbejdet en ”Projektplanfor Limfjordsbroen”(A/1), dateret 25. april2013. Det generelle indtryk afProjektplanener, at den synes at være udar-bejdet uden særlig hensyn til opgavens særlige karakter og herunder isærvalg af entrepriseform. Den iProjektplanenviste organisation i forbindelsemed totalentreprisen (Projektplanens afsnit 1.3.2) viser således ikke, hvor-dan totalentreprenøren skal placeres i forhold til Banedanmarks projektorga-nisation. Derved bliver det uklart hvem i Banedanmarks projektorganisationhar kontakten til totalentreprenøren, og videre kontakten til totalentreprenø-rens rådgiver.Roller og opgaver for projektets nøglepersoner er baseret på gennemførelseaf et standard baneprojekt, hvor en teknisk rådgiver under Banedanmarksstyring udarbejder et detaljeret udbudsprojekt og en eller flere entreprenørerefterfølgende udfører entrepriserne i henhold til rådgiverens detailprojekt.Ved en totalentreprise flyttes netop detailprojektering til totalentreprenøren,ligesom rolle- og ansvarsfordeling under udførelse er anderledes end ved ennormal hoved- eller fagentreprise.Efterfølgende projektforløb viser, at netop relationen til totalentreprenørenog herunder især til dennes projekterende rådgiver, synes at have bidragettil uklarhed om projekteringens grundlag og kvalitet.Endelig vil vi bemærke, at Banedanmark, jf Projektplanen, afsnit 0.10, alenehar planlagt en risikoanalyse for demontage af den beskadigede broklap mv,og ikke projektet som helhed.Projektplanen virker med andre ord, som et dokument, der er udarbejdetfordi det følger af sædvanlige procedurer og Projektplanen synes heller ikkeanvendt i det videre forløb af projektet. Videre synes de væsentlige dele afProjektplanen, som kunne være gavnlige i planlægning og håndtering af Lim-fjordsprojektet i totalentreprise, ikke at være aktiveret. Dette gælder særligorganisationsplanen og rollebeskrivelserne for nøglepersoner, som kunnevære anvendt til at bevidstgøre Banedanmarks egen projektorganisation omroller og ansvar ved en totalentreprise.Gennem efterfølgende interviews af Banedanmarks nøglepersoner synesnetop totalentrepriseformen ikke at være opfattet helt på samme måde i den

Projektering af den ny broklap udføres af totalentreprenørens rådgiver og to-talentreprenørens egen afdeling i Vietnam. Projekteringen indledes umiddel-bart efter indgåelse af kontrakt, og afsluttes medio oktober 2012.Banedanmark har valgt at tilknytte en bygherrerådgiver til opgaven i forbin-delse med gennemførelse af totalentreprisen. Efter organisationsdiagrammetskulle bygherrerådgiveren arbejde for Banedanmarks projekteringsleder.Denne model skubber reelt den detailprojekterende enhed endnu længerevæk fra Banedanmark. I et normalt Banedanmark projekt har Banedanmarksprojekteringsleder direkte kontakt til den projekterende rådgiver. I detteprojekt varetages denne kontakt først gennem Banedanmarks bygherreråd-giver, som videre varetager kontakten via totalentreprenøren, som efterføl-gende har relationen til sin projekterende rådgiver.Emcon konstaterer, at uanset at der har været projekteringsmøder, hvor Ba-nedanmark og bygherrerådgiveren har været i direkte dialog med totalen-treprenørens rådgiver, har totalentreprenøren været ledende i projekte-ringsmøderne, ligesom totalentreprenøren valgte selv at føre fagtilsyn incltilsyn med udarbejdelse af arbejdstegninger i Vietnam. Det fremgår også, atdele af detailprojekteringen har været udført af totalentreprenøren selv veden afdeling i Vietnam.Det fremgår af organisationsplanen i ovennævnte Projektplan (A/1), samt afopfølgende interviews af Banedanmarks projekteringsledelse at opfølgningenpå totalentreprenørens rådgivers projektering blev varetaget af bygherre-rådgiveren samt af Banedanmarks projekteringsleder, som deltager i alleprojekteringsmøder, undtagen møde nr 1.Emcon har konstateret gennem interviews af nøglepersoner, at roller og op-gaver under projektering ikke synes at være opfattet ens hos henholdsvisBanedanmark og totalentreprenøren. Totalentreprenøren valgte f eks at ud-arbejde Programfaserapporten selv, og ikke få bistand fra totalentreprenø-rens rådgiver, som havde erfaring med dette arbejde fra tidligere opgaver.Totalentreprenøren var ikke klar over at Programfaserapporten, skulle om-fatte det samlede jernbaneprojekt, herunder spor og sikringsforhold, idet to-talentreprenøren efter egen opfattelse ”kun” skulle udskifte en broklap.Emcon bemærker, at opgaveafgrænsningen ikke synes at være opfattet påsamme måde i Banedanmark og totalentreprenøren. Totalentreprenørensrådgiver kunne, hvis der var stillet krav herom i kontrakten, med fordel havehaft en mere aktiv rolle i denne fase.Programfaserapporten som helhed synes ikke at være anvendt i det videreforløb.Det er Emcons opfattelse, at Banedanmark burde have reageret på de tidligeinformationer fra projekteringsmøderne på risici omkring tidsplanen, samt

især på informationer fra bygherrerådgiverens tilsyn og besøg hos totalen-treprenørens underleverandør i Polen i perioden juli – september 2012 om-kring problemer med dokumentation af kvaliteten. Sidstnævnte er yderligereuddybet i afsnit 5.3.Det er videre Emcons vurdering, at Banedanmark, kunne være mere aktiveved tilrettelæggelsen af bygherretilsynet. Banedanmark kunne bla have sik-ret sig, at de rette kompetencer og erfaring var allokeret til opfølgningen påtotalentreprenøren og totalentreprenørens underleverandør i Polen.Endelig kan Emcon konstatere, at Banedanmark har ”klar forventning” omtotalentreprenørens leverance til tiden (5/11) frem til 19/10, selv om Byg-herrerådgiveren har informeret i klart sprog om risiko for tidsplan, bla i mailaf 17/8-2012.Afslutningsvist er det Emcons vurdering, at Banedanmark i perioden eftererkendelse af de alvorlige svejsefejl i oktober 2012, og disses konsekvenserfor tidsplan og genåbning af jernbanestrækningen, har håndteret projektetsærdeles effektivt og kompetent.5.2Udbud/udbudsstrategi

Banedanmark synes meget hurtigt at have besluttet sig for at gennemføreopgaven som en totalentreprise. Det er efter Emcons opfattelse en fornuftigog hensigtsmæssig fremgangsmåde, hvis formålet er at gennemføre projek-tet så hurtigt som muligt. En totalentreprise giver netop mulighed for at ud-føre en række vigtige delopgaver parallelt, samt mulighed for at opnå en godsynergi mellem projekterende og udførende med hensyn til valg af teknik ogmetoder.Valget af totalentrepriseformen giver dog indledningsvist nogle udfordringer iforhold til projektets øvrige planlægning og gennemførelse, herunder organi-sering og beskrivelse af roller og ansvar. Totalentrepriseformen har også iefterfølgende styring og opfølgning givet anledning til udfordringer i forholdtil roller og ansvar. Totalentreprisemodellen fungerer kun godt, hvis entre-prenøren og dennes rådgiver besidder den nødvendige kompetence og ”slip-per den løs” på alle projektets faser. Dette er uddybet ovenfor i afsnit 5.1Bistået af Kammeradvokaten står det hurtigt klart for Banedanmark, at to-talentreprenøren skal findes gennem et udbud af opgaven. Under hensyn tilopgavens hastende karakter og størrelse (under tærskelværdien for forsy-ningsdirektivet), besluttes at vælge en begrænset licitation uden prækvalifi-kation.Banedanmark udvælger 3 mulige tilbudsgivere ud fra intern kvalifikationsli-ste og kendskab til potentielle tilbudsgivere, nemlig MTHøjgaard, Pihl & Sønog Bladt Industries. Udvalget vurderes egnet til at give en god konkurrenceom opgaven.Bygherrerådgiveren udarbejder på kort tid et udbudsmateriale (A/7) til total-entreprisen, nemlig i perioden 20/4-25/4 2012. Tilbudsgiverne har accepte-ret at afgive tilbud ligeledes hurtigt, nemlig 1/5 2012. Der pågår en kvali-tetssikring af udbudsmaterialet i samme periode, som tilbudsgiverne udar-bejder tilbud.1. maj 2012 modtages tilbud fra MTHøjgaard og Bladt, idet Pihl har meddelt,at de ikke ønsker at afgive tilbud. Licitationsresultatet (A/43) giver to vold-somt afvigende priser, nemlig

MTHøjgaards pris: kr. 10.168.167 kr, ekskl. momsBladt Industries pris: Kr. 19.358.200 kr, ekskl. momsVi har konstateret, bl a i Projektplanen (A/1), at bygherreoverslaget var an-givet til ca. 20 mio kr. inkl. uforudsete udgifter for ny broklap. MTHøjgaardspris udgør således ca 50% af Banedanmarks anslåede omkostninger for op-gaven.Af gennemførte interviews fremgår, at forskellen i tilbudspris, og forskellenmellem MTHøjgaards pris og Banedanmarks eget overslag ikke har givet an-ledning til overvejelser hos Banedanmark, ud over om det påførte en risikofor entreprenørkonkurs.Det er Emcons opfattelse, uanset tilbudsgivernes kvalifikationer og kendskabtil opgaver hos Banedanmark, at den stærkt afvigende pris burde have givetanledning til overvejelse om f.eks. totalentreprenøren har haft samme opfat-telse af den udbudte opgave, som var søgt beskrevet i udbudsmaterialet, ogevt. behovet for en øget kvalitetskontrol. Af gennemførte interviews blandtnøglepersoner hos Banedanmark og totalentreprenøren fremgår, at opgave-forståelsen ikke var den samme hos Banedanmark og totalentreprenøren.5.3Teknik og kvalitet

Det fremgår af sagsforløbet, at problemer med svejsninger har været denafgørende grund til forsinkelsen af projektet.Endvidere medførte en projekteringsfejl, at brodrageren ville få en pilhøjdepå ca 100 mm, hvilket langt oversteg forventet nedbøjning ved belastningmed tog. Dette medførte omprojektering og ændring i udførte broelementer,samt ny validering af brodrageren.For at kvalificere evt. ikke-svejsekyndige læsere af denne rapport til at forståevalueringen, indeholder dette afsnit baggrundsinformation om svejsning ogherunder særligt vigtigheden af kontrol- og kvalitetssikringsdokumentation,jf. efterfølgende afsnit 5.3.1.Der er i det følgende fokuseret på den indledende del af projektet før Ba-nedanmark’s konstatering af væsentlige svejsefejl. Dette fokus skyldes, atdet er i denne del af projektet, at bygherre, Banedanmark, og tilsynet (byg-herrerådgiveren), med fordel kunne have ageret anderledes.5.3.1Generelt om svejsning, kvalitetskrav og dokumentation

Indledningsvis er det nødvendigt at forstå, at planlægnings- og kvalitetsdo-kumentation i forbindelse med svejste stålkonstruktioner er helt afgørendefor at opnå den ønskede konstruktionssikkerhed og styrke. Svejsninger skal ihenhold til gældende normer være en proces, hvor en kvalificeret person (encertificeret svejser) med velspecificerede tilsatsmaterialer (elektroder o.a.),forvarmning til en specifik temperatur og med styring af varmetilførsel sam-mensmelter ståldele. Herved ændres stålets struktur lokalt omkring svejs-ningen og pga. forskelle i afkølingshastighed igennem pladetykkelser ogover pladearealer kan der – hvis processen ikke er planlagt, styret og kon-trolleret - opbygges indre spændinger (egenspændinger) og ydre deformati-oner af pladerne, således at der er risiko for, at der opstår revner og plader-ne slår sig.Kvalitet og egenskaber for en svejsesamling kan ikke alene afgøres efterføl-gende med simple prøvninger, idet det kun er destruktive prøvningsmetoder,

der kan afsløre de metallurgiske fejl, der kan opstå i forbindelse med svejs-ning.Stålets (grundmaterialets) egenskaber må derfor afprøves sammen med denaktuelle svejsemetode for at se, om den færdige svejsning har tilfredsstillen-de egenskaber. Man kan gennem korrekt valg af svejsemetode begrænsereduktionen (ødelæggelsen) af grundmaterialets metallurgiske kvalitet mestmuligt. En sådan prøvning, hvor svejsemetode, svejsedata, tilsats- oggrundmateriale afprøves sammen, kaldes en procedureprøve. Svejsning skaludføres efter kvalificerede procedurer ud fra en svejseprocedurespecifikation(WPS) i overensstemmelse med DS/EN ISO 15609.Svejsninger i konstruktionsplader udføres som angivet i WPS’en ofte ved fle-re nummererede planlagte svejsepassager, der opbygger hele svejsesøm-men. For at undgå at stålpladerne slår sig utilsigtet, kræves at ståldelenefastholdes (typisk ved lokale hæfte-svejsninger eller ved mekanisk fasthol-delse). For at opnå den ønskede geometri og for at minimere egenspændin-ger, samt ikke mindst for at undgå utilsigtet revnedannelse, kræves atsammensvejsning af ståldele planlægges og analyseres af en kompetentsvejseingeniør. Det er således meget vigtigt, at der før sammensvejsning afståldetaljer og konstruktionselementer, forligger svejseplaner.Svejsearbejde skal følge korrekte WPS’er og svejseplaner. De skal kontrolle-res visuelt og med ikke destruktive (NDT) metoder under hele produktions-forløbet. Ellers kan man ikke opnå eller dokumentere den i standardernekrævede kvalitet. Derfor er det vigtigt, at alle registreringer iht. svejsestan-darder foretages, og at kontrolomfang, samt kontroldokumentation, er tilstede, idet man uden disse ikke kan dokumentere stålkonstruktionens nød-vendige egenskaber og kvalitet iht. de gældende standarder. Det er vigtigtat notere sig, at man alene ved efterfølgende kontrol ikke kan sikre sig leve-rancens kvalitet. Dvs. at, WPS’er og svejseplaner SKAL foreligge før dersvejses.Sagt på kort form: Korrekt udført svejsning består af tre dele: 1) Planlæg-ningsdokumentation, 2) selve svejsningen, og 3) den efterfølgende NDT kon-trol. Mangler blot en af disse tre dele er arbejdet ikke i orden.5.3.2Kvalitetssikring og kvalitetskontrol iht udbudsdokumenter

I Udbudsdokumenter for ny klap (A/7) fremgår, at udførelsesstandarderneskal følges og bl.a. følgende fremgår af:Særlig arbejdsbeskrivelser (SAB) punkt 2.1 Alment:”Ovennævntedokumentationsmateriale fremsendes til bygherretilsynet se-nest 15 arbejdsdage før fremstilling påbegyndes og fremstilling må ikke på-begyndes før bygherretilsynets accept af materialet foreligger.”– Dette giverBanedanmark og tilsynet mulighed for ikke at acceptere at arbejdet påbe-gyndes, før der forefindes WPS’er og svejseplaner.Af Bilag 1 Kontraktbetingelser, afsnit 3. KS-Dokumentation punkt 3.2.2 Lø-bende under entreprisen, fremgår følgende ”Kvalitetenaf arbejdet dokumen-teres løbende ved udførelse af de ovenfor nævnte kontroller. Senest i løbetaf den efterfølgende dag skal KS-blanketter m.v. være udfyldt og arkiveret ihenhold til entreprenørens KS-system”samt ”Dokumentationenskal ske lø-bende under arbejdets gang og fremmes mest muligt. Fastlæggelse af pro-cedurer mv. i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet,

I udbudsmaterialet (A/7) er der tekniske fejl, som har haft indflydelse påprojektforløbet og på tilbuddene.I Projektgrundlaget (PG) under punkt5.1 Sikkerhedsbestemmelseer an-ført, at konstruktionen henføres til konsekvensklasse CC3, men der angivessamtidig at ”Klapfaget skal udføres i skærpet kontrolklasse (Execution class3)” (EXC3). Skærpet kontrolklasse er en ældre (forældet) betegnelse.I henhold til den Europæiske stålnorm DS/EN1993 skal konstruktionerne ud-føres i henhold til udførelsesstandarden DS/EN1090 Udførelse af stål og alu-miniumskonstruktioner – Del 1 og Del 2. Heraf fremgår, at udmattelsespå-virkede konstruktioner i konsekvensklasse CC3, i produktionskategori PC2(jernbanebroer), i anvendelseskategori SC2 (udmattelsespåvirket) skal hen-føres til udførelsesklasse EXC4 (der er skrappere end EXC3).Det betyder, at Projektgrundlaget faktisk svækker kravet til svejsningerneved at angive EXC3. Man burde blot have angivet konsekvensklasse CC3 ogkrævet udførelse i henhold til DS/EN1090 og ville så have fået EXC4 automa-tisk. Dette er relevant, idet forskellen mellem EXC3 og EXC4 er kontrolom-fanget, der for hårdt belastede stumpsømme er henholdsvis 20% og 100%og for kantsømme sker en fordobling fra enten 5% til 10% eller 10% til20%. For tilbudsgiverne er dette væsentligt, fordi det ikke kun er kontrolom-fanget, der stiger, men også udfaldskravet til svejsekarakteren (iht DS/ENISO 5817) der går fra B til B+.I Særlige beskrivelser (SAB) under punkt2.4.3 Svejsninger der fejlagtigtangivet, at ”Svejsninger skal udføres i en kvalitet, der tilfredsstiller kravene iDS/EN 5817 karakter C”, hvilket er forkert og ikke harmonerer med oven-stående og som herudover af tilbudsgiverne kunne mistolkes som en slæk-kelse af kravet til kontrolomfang.Fejlen i udbudsmaterialet blev rettet i juni 2012. Det vurderes, at disse fejlkun har haft en mindre indflydelse på tidsforløbet (forsinkelsen). Fejlene haraffødt ekstrakrav på 15 dages tidsfristforlængelse.Det må endvidere anses for et symptom på manglende ekspertise på områ-det – svejsning af stål – at de ovenstående fejl er begået. Klasse C svarerf.eks. således til almindelig svejsekvalitet, mens det korrekte B+ svarer tilen særlig god og velkontrolleret kvalitet – til f.eks. en jernbanebroklap.5.3.4Surveillance Report’er Visit 1, 2, 3 i Polen

ter påpeges flere væsentlige mangler. Besøgenes tidsmæssige placeringfremgår af hovedforløbet, Bilag B.Det skal tilsvarende bemærkes, at bygherrerådgiveren i første Summary ud-taler at udførelsesstandarden EN1090-2 kun er ”reasonablyused”og svejse-standarden EN/ISO 3834-2 kun er ”reasonablyimplementet”.Disse skal un-der fremstillingen være – ”fully implementet”.Det skal endelig bemærkes, at bygherrerådgiveren og Banedanmark vælgerkun at have en svejsespecialist med ved første tilsyn. Bygherrerådgive-ren/Banedanmark kunne med fordel have valgt at lade en svejseekspert del-tage i tilsynet i Polen.Herunder udvalgte citater fra rapporten:”Tarcons QA plan should have been forwarded before the start of the pro-duction, urgent”“Duringthe inspection Rambøll had some serious comments to the WPS’sand the WPQR’s. At latest the 26. th of July and before proceeding of theweldings on the actual project MT Højgaard / Tarcon shall forward the re-vised welding plan incl. WPS’s and WPQR’s. to Rambøll”De efterfølgende tilsynsrapporter viser, at der er væsentlige problemer medkvalitetsdokumentationen, og at der ikke fra totalentreprenørens eller total-entreprenørens underleverandør bliver fulgt op på kommentarerne. Bygher-rerådgiveren har enkeltstående bemærkninger i rapporterne, der synes atnedtone problemerne.Følgende citater fra rapporterne viser at Banedanmark og tilsynet, bygherre-rådgiveren burde have reageret mere kraftigt. Det kunne f.eks. være vedkrav om, at totalentreprenøren udfører uafhængig stikprøvekontrol eller kravom at leverancen fra totalentreprenørens underleverandør ikke betales førforholdene er bragt på plads.Vedr. Surveillance Report – Visit No. 2:”Overall impression is that the execution of the steel work is at a high quali-ty. Though, a concern is that several parts of the procedures and the qualitycontrol are missing or are not yet completed.”“Generally, the documentation Rambøll have asked for after the first visit atTarcon, has not been forwarded. Thus, the majorities of comments from thefirst report have not been corrected and are still relevant. Especially, thisconcerns the comments to the WPS`s and WPQR`s and the missing weldingplan.”“A concern is the very tight time schedule for the production when follow-upand planning the quality control (the issues listed above) is still going on.When working simultaneous there is a risk that it will affect the quality of thebridge whereas the demands in the tender material are set aside”“Itis Rambølls impression that MTH are in the process of follow up on manyof the issues above and have tightened up by performing extended control inthe shop to ensure the right documentation as demanded by the client. Un-fortunately, it was not fully implemented”Vedr. Surveillance Report – Visit No. 3:“Generally,the majorities of the comments from Rambøll haven't been an-swered with a fulfilling answer, and after visiting the production it is clearlythat the comments haven't been successfully implemented. This concerns

especially comments to the welding plans, WPS`s and WPQR`s, NDT, timeschedule and drawings”“Atthis inspection at Tarcon Rambøll found that Tarcon had started on weld-ing without a welding plan, furthermore Rambøll had some additionallycomments to the WPS`s and WPQR`s. The WPS`s in the production was notcoherent with the WPS`s received from MT Højgaard, It is urgent that MTHøjgaard is aware of which WPS`s that are used..Concerning NDT and laminations test Tarcon informed that the plates aren'ttested according to the control level demanded. These issues are not ac-ceptable and shall be corrected immediately.”“Eventhough Tarcon works with a quick pace, Rambøll estimate that produc-tion is about 2-3 weeks delayed compared to time schedule from MTHøjgaard version 7”5.3.5Kommentarer til projekteringsmøder

Allerede ved første projekteringsmøde den 15. maj 2012 nævnes underpunkt 3 en række aktionspunkter herunder punkt ”28. Fastlæggelse af svej-seprocedurer fremmes”.Ved både 3. og 4. projekteringsmøde nævnes under punkt 9. Kvalitet QA-plan 1. udgave loves fremsendt d.d. efter mødet. Af referat fra efterfølgendemøde (nr 5) fremgår, at Banedanmark har kommenteret QA-dokumenterneog at totalentreprenøren vil indarbejde kommentarerne.Ved 6. projekteringsmøde d. 7. august 2012 under punkt 9 Kvalitet står føl-gende:”Revideret kontrolplan efterlyses fra Rambøll, …” og ”Rambøll efterly-ser manglende kvalitetsmateriale som opfølgning på bygherretilsynets 1. be-søg på TARKON 2012-07-18”,samt at”Grænseflade mellem projektering ogproduktion blev drøftet og fundet problematiskVed 7. projekteringsmøde d.30. august 2013 under punkt 7. QA står: ”Rambøllhar ikke modtaget denkrævede kvalitetsdokumentation som efterlyst per mail dateret 2012-08-29SISJ (Rambøll) og som var resultat fra 1 og 2. besøg af bygherretilsyn på fa-brikken TARCON. Der er fortsat flere udestående. MTH har oplyst at der er80% klar og at det fremsendes senest i den kommende uge.”Det er oplyst i interviews, at kvalitetsdokumentationen ikke er modtaget afBanedanmark.5.3.6Kommentarer til byggemøder

De førte byggemødereferater har efter Emcons vurdering ikke en tilstrække-lig detaljeringsgrad og kvalitet. Der føres ikke aktionslister, hvor man følgerop på udeståender og ser om kommentarer til referaterne er indført efterføl-gende, man kan ikke se om referaterne er godkendt, og der er fejl i dato an-givelser og møde- nummerering.Byggemøder starter med et første møde d. 14. juni 2012 og på dette tids-punkt er alt tilsyneladende godt og der er tilsyneladende god tid.Det undrer os alligevel, at der går 2 måneder før næste byggemøde afholdesd. 12. august 2012. Produktionen hos totalentreprenørens underleverandør iPolen er startet den 9. juli og bygherrerådgiveren har inspiceret i Polen den18. og 19. juli og finder en del væsentlige udeståender. Endvidere er derkontraktmæssige krav om, at tilsynet skal godkende projektdokumentationfør fremstilling starter.

Det fremgår ikke, at man reelt har behandlet problemet på byggemøderne.Banedanmark, der deltager i alle møder, reagerer heller ikke konsekvent påde gentagne problemer med dokumentationen.Bygherrerådgiveren sender den 17. august 2012, se fig. 5.1, en mail til Ba-nedanmark vedrørende tidsplanen og totalentreprenørens manglede opfølg-ning ift. kvalitet på fabrikken i Polen. Bygherrerådgiveren skriver heri: ”Derer stor risiko for forringet kvalitet og at selve tidplanen, som den er nu, ikkekan overholdes”. Banedanmark’s Projektchef skriver samme dag i en mail tilsin projektleder ”Det ser ikke godt ud – der skal ske en meget stærk styrkel-se af styringen af og hos totalentreprenøren”.Den eneste handling, der umiddelbart kan spores, er, at Banedanmark ind-kalder til et møde, der finder sted 21. august 2012 omhandlende fremdriftog tidsplan. Der er angiveligt ikke noget referat fra dette møde, og der er ik-ke umiddelbart nogen ændring at spore i forløbet af de efterfølgende byg-gemøder.Banedanmark kunne i denne situation være trådt i karakter og handlet kraf-tigere med krav om at totalentreprenøren straks sørgede for 3. partskontrol iPolen, samt at dokumentationen blev bragt i orden. Man kunne gøre op-mærksom på sandsynligheden for kassation af leverancer fra Polen alleredefør levering i Aalborg.Banedanmark har oplyst, at man som normal praksis indenfor byggeri harbaseret sig på kontrol af entreprenørens egenkontrol ved modtagelse af le-verancen. Det er denne egenkontrol, der bliver forsinket, hvorfor Banedan-mark i oktober 2012 laver sin egen stikprøvekontrol.

Emcons evalueringsteam har haft lejlighed til at læse Banedanmarks egeninterne evaluering af 06.12.2013 (A/42).Banedanmarks interne evaluering er udarbejdet af Banedanmarks projektor-ganisation. I evalueringen har medvirket de eksterne parter og leverandører:Kammeradvokaten, Trafikstyrelsen, Rambøll, MTHøjgaard og Niras. Detfremgår ikke af evalueringsrapporten, om de eksterne parter har godkendtrapporten, som Emcon har haft til gennemsyn.Banedanmarks interne evaluering er baseret på en minutiøs gennemgang afprocessen i projektforløbet.Det er Emcon overordnede vurdering, at Banedanmarks egen evaluering ikkesynes at reflektere over om Banedanmark og Banedanmarks rådgiver harhåndteret de enkelte processer hensigtsmæssigt. Banedanmarks interneevaluering peger gennemgående på totalentreprenørens ydelser, som årsagtil de opståede problemer.Banedanmarks interne evaluering opsummerer en række ”læringspunkter”undervejs i rapporten. Disse læringspunkter kan udlægges som områder,hvor Banedanmark selv mener at kunne have håndteret processen anderle-des (bedre). Der er stort sammenfald med de anbefalinger som er en del afEmcons evaluering, jf. afsnit 7.

Banedanmarks Tracemodel, som er den projektmodel, der styrer Banedan-marks projektgennemførelse skal suppleres med en proces for ”totalentrepri-ser”.Trace’s proces for ”totalentrepriser” skal forholde sig til den samlede procesfra valg af entrepriseform til afslutning af projektet. Totalentrepriseprocessenskal endvidere fastlægge principper for organisering og samarbejde, herun-der Banedanmarks kontakt og relation til totalentreprenørens projekterendeenhed, byggeledelse, tilsyn mv.Endelig skal ”totalentreprise modellen” implementeres i Banedanmarks stan-darder og paradigmer for planer og rapporter, og Banedanmarks projektle-dere gøres fortrolige med de processer der gælder for totalentreprise.7.2Særskilt proces/trace for ”haste opgaver”

Det foreslås, at der, som del af Banedanmarks Trace model, udvikles et sær-ligt ”spor”, der kan håndtere opgaver af hastende karakter, som f eks gen-etablering af en afbrudt jernbaneforbindelse.Opgaver af den karakter vil altid være ekstremt tidsstyrede og endviderestår gennemførelsen ikke til diskussion.Trace modellen for ”haste opgaver” foreslås at indeholde kriterier for valgmellem nogle få modeller for hovedfremgangsmåde og entrepriseform.Endvidere bør Trace modellen for ”haste opgaver” beskrive minimums kravtil dokumentation, f eks: organisationsplan, tidsplan, kommunikationsplan,risikoanalyse, økonomiplan. Dette betyder, at en stor del af Banedanmarkssædvanlige projektdokumentation ikke nødvendigvis skal bringes i anvendel-se, men at den indledende planlægning og strategiudvikling kan baseres påde processer og planer, der er afgørende og vigtige for netop denne type afopgaver. Banedanmark bør også sikre, at der er særlig ledelsesmæssig fokuspå haste opgaver.7.3Udbudsstrategi, udbud og kontrakt

Valg af totalentrepriseformen synes velegnet, da den gør det muligt, at star-te selve udførelsen tidligere og i nogen grad parallelt med detailprojekterin-gen.Da det også i ”haste opgaver” er afgørende at have fuldstændig styr på kva-liteten i både projektering og udførelse foreslås det at overveje andre kon-traktformer, hvor kvalitet i ydelserne kan få et større fokus, f eks arbejde iregning med dækningsbidrag (cost+ model).Det anbefales, at Banedanmark ved udbud/tilbud med stærkt afvigende til-budspriser, iværksætter en særlig analyse om årsagen til afvigelsen, herun-der om pågældende tilbudsgiver har forstået den udbudte opgave fuldt ud. Ifortsættelse af en sådan analyse, foreslås, såfremt det stærkt afvigende (oglave) tilbud accepteres, at Banedanmark overvejer iværksættelse af skærpetkontrol og opfølgning på projektering og udførelse.Banedanmarks egenkontrol anbefales altid vurderet i forhold til det aktuelletilbud, når entreprenør, underentreprenører og rådgivers kompetencer erkendte. Egenkontrol bør som udgangspunkt aldrig helt undlades.7.4Organisation og kompetencer

Ved valg af totalentrepriseformen er det væsentligt at Banedanmark stillerkrav om og til totalentreprenørens rådgivere og underentreprenører, herun-der sikre, at totalentreprenørens projekteringsenhed (typisk en rådgiver) ertil stede og synlig i processen.For hvert projekt skal der udarbejdes en klar organisation og fordeling af rol-ler og ansvar svarende til typen af den pågældende opgave, herunder ogsåvalg af entrepriseform. Organisering af f eks detailprojektering og tilsyn erforskellig fra hoved-/fagentrepriser og totalentrepriser, og det skal stå klartfor Banedanmarks medarbejdere, hvordan de skal agere i det aktuelle pro-jekt under hensyn til den valgte entrepriseform.Bemanding af opgaven skal ske med rette folk med rette kompetencer.Overvejelserne vedrørende rette kompetence skal også omfatte, om opga-ven kræver en vis ledelsesmæssig kapacitet, og om Banedanmarks medar-bejdere i den forbindelse matcher entreprenørens nøglepersoner.7.5Tidsplan

Banedanmark dokumenterProjektplan for Limfjordsbroen udgave 1, 25. april 2012Programfaserapport (MTH/NIRAS) version 6 / 03-09-2012Udbudsstrategi E-mail af 19/4-12 fra PSAN/kammeradvokaten +notat af 17/12-2012 fra KammeradvokatenRambølls tilbud til BDK om totalentrepriseudbud for udskiftning af klap 2012-04-20Bilag 1 til KB Plan for opfølgning for tid, økonomi, kvalitet og sikkerhedSærlige arbejdsbeskrivelser (SAB) Tilbuds og afregningsgrundlag (TAG) April 2012Udbud af ny klapBrev fra Rambøll af 20.04.2012Jernbanebroen over Limfjorden (Tilbudsbrev fra R til BDK)Mail fra PVK til TULJ – 20. april 2012 kl. 11:44Mail fra Rambøll til BDK (Kenneth Sørensen) 17.08.2013 kl 12.06Mail fra PVK til TULJ 17.08.2013 kl 12.38VOR nr. 03 27.08.2013 fra MTH til BDKMail fra TULJ til Finn Juel Hansen (MTH?) – 11. oktober 2012Mail fra Rambøll til BDK (TULJ og BJEN) 9. november 2012Mail fra PVK til JHAS (Jesper Hansen) – 19. november 2012Byggemøde nr. 01, 2012-06-14Bygherremøde, 2012-08-28Bygherremøde nr. nn, 2012-09-29Bygherremøde nr. 4 (eller 5) – her er uorden i nummeringen og datoer, 2012-10-09.Formentlig er nr. 5 en rettet udgave af nr. 4Bygherremøde nr. 06, 2012-10-25Bygherremøde nr. 07, 2012-11-01Bygherremøde nr. 08, 2012-11-08Bygherremøde nr. 09, 2012-11-22Bygherremøde nr. 10, 2012-11-29Bygherremøde nr. 11, 2012-12-06Bygherremøde nr. 12 og 13 (benævnt 12), skrevet i er notat, dateret 2012-12-12 og -12-20Bygherremøde nr. 14, 2013-01-03Bygherremøde nr. 15, 2013-01-10Bygherremøde nr. 16, 2013-01-16Bygherremøde nr. 17, 2013-01-24Bygherremøde nr. 18, 2013-02-07LF00013-1-ID (første gang i Polen) (23-07-12)Surveillance Report 2 2012-08-21 - RambøllMB00017-2-ID (Visit no. 2 i Polen) (29-08-12)MB00018-1-SISJ (Visit no. 3 I Polen) (24-09-12)