TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 85: Høring vedr. elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Med den politiske aftale ”Elektrificering af jernbanen mv.” afd. 7. februar 2012 er elektrificering af strækningen mellemEsbjerg og Lunderskov besluttet. Projektet er den første del afet større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet.Elektrificeringen giver muligheder for at anvende el-tog, ogskaber rammerne for en mere moderne og miljøvenlig jern-bane med billigere og mere stabil drift.Med elektrificering af Esbjerg-Lunderskov bliver det muligt atkøre med el-tog på hele strækningen mellem København ogEsbjerg. Dette giver endvidere muligheder for at tilrettelæggematerielanvendelsen i hele Danmark bedre.Projektet gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virknin-ger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offent-

ForordBaggrundPolitisk aftaleOffentligheden inddragesTidsplan for projektet:Lovgrundlag for elektrificeringenMere informationIkke-teknisk resuméAnlægsbeskrivelseArealbehovPåvirkning af omgivelsernenår banen står færdigPåvirkninger af omgivelserneimens banen bliver byggetAnlægsbeskrivelseKlimatilpasningArbejdets udførelseAnlægsøkonomiAspekter ved et anlæg til hastighederpå 200 km/t0-AlternativetPlanforholdLovgrundlagPlanforholdArealbehov og ekspropriationLovgrundlagEkspropriationServitutterGennemgang af arealbehovPermanente ekspropriationerMidlertidige ekspropriationer

Påvirkning af omgivelserne– når banen står færdigVisuelle forhold og arkitekturElektromagnetismeStøjVibrationerTrafikkenNaturforholdProjektets påvirkning af naturenKulturhistoriske interesserRekreative interesserGrundvand og drikkevandGrundvandsmagasiner og beskyttelseszonerJordforureningUdledninger til luftenPåvirkning af omgivelserne– imens banen byggesVisuelle forholdElektromagnetismeStøj og vibrationerTrafikkenNaturforholdKulturhistoriske interesserRekreative interesserRessourceforbrug og affaldJordforureningGrundvand og drikkevandUdledninger til luften3131323333333336384141424343

Politisk aftaleMed den politiske aftale ”Elektrificering af jernbanen mv.” afd. 7. februar 2012 er elektrificering af strækningen mellemEsbjerg og Lunderskov besluttet.Elektrificeringen skal være med til at skabe rammerne for enmere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabildrift.Med elektrificering af Esbjerg-Lunderskov er det politisk be-sluttet, at det allerede fra udgangen af 2015 bliver muligt atkøre med el-tog på hele strækningen mellem København ogEsbjerg. Da kørsel med el-tog på denne strækning vil frigivedieselmateriel, vil projektet give mulighed for at tilrettelæggematerielanvendelsen i hele Danmark bedre.Projektet vil derfor gavne miljøet og klimaet, da elektrificerin-gen bidrager til, at jernbanen i stigende grad gøres uafhæn-gig af fossile brændstoffer.Eldrevne tog til hastigheder over 160 km/t er tilmed billigereend tilsvarende dieseltog både i anskaffelse og i efterfølgendedrift.Elektrificeringen kræver bl.a., at der gennemføres beskyttelseaf de elektriske installationer til signalsystemer langs banen.Banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er allerededelvis klargjort til elektrificering, og derfor kan denne stræk-ning elektrificeres relativt billigt.

Lovgrundlag for elektrificeringenElektrificeringsloven trådte i kraft d.14.6.2013 og udgører etopdateret lovgrundlag for elektrificeringen af jernbanen.I loven bemyndiges Transportministeren til at undersøge ogprojektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrifice-ring af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og andrestatslige jernbanestrækninger.I projekter under elektrificeringsloven står Banedanmark forVVM-arbejdet, herunder høringer, og forelægger en detalje-ret indstilling om godkendelse af elektrificeringsanlægget forTransportministeren.

Offentligheden inddragesDer er lavet en miljøvurdering af projektet, som i omfangog krav om inddragelse af offentligheden svarer til en VVM-analyse (Vurdering af Virkninger for Miljøet). Denne miljøvur-dering indeholder en analyse af anlæggets fysiske forhold ogprojektets påvirkninger af omgivelserne.I foråret 2012 begyndte Banedanmark den indledende under-søgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatetaf undersøgelserne er beskrevet i en række fagnotater, som erudarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere.Baggrund

Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af pro-jektet efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kultur-styrelsen og Folketingets Transportudvalg.Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overens-stemmelse med det godkendte anlæg.Banedanmark etablerer anlægget efter Transportministerensgodkendelse.Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gældermed de ændringer, der følger af elektrificeringsloven.Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljø-love, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og mil-jøbeskyttelsesloven m.v.

Mere informationProjektets hjemmeside er:www.bane.dk/esbjerg-lunderskovPå hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort,hvor der er informationer om strækningen. På kortet er dermulighed for selv at vælge, hvilke oplysninger der skal vises,f.eks. naturforhold, kulturhistoriske interesser og tekniske an-læg.For mere information om arealforhold og ekspropriationerhenvises der til pjecen ’Jernbanen og arealforhold’, der kanfindes på Bandanmarks hjemmeside.

I denne miljøredegørelse beskriver Banedanmark de anlægs-arbejder, der skal gennemføres for at elektrificere jernbanenmellem Esbjerg og Lunderskov. I redegørelsen beskrives defysiske forhold, påvirkninger på omgivelserne og afværgefor-anstaltninger.Hastigheden vil efter elektrificeringen fortsat være op til 180km/t på dele af strækningen. Kørestrømsanlægget vil bliveforberedt så man på sigt kan køre 200 km/t, men denne ha-stighedsforøgelse forudsætter en ny miljøredegørelse for mil-jødelen, da f.eks. støj- og vibrationsniveauet vil ændre sig.

Påvirkning af omgivelsernenår banen står færdigElektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov medfører overordnetkun små påvirkningner af omgivelserne, når banen står fær-dig. Grunden til at påvirkningerne overordnet er små, er atder blot skal sættes strøm på en allerede eksisterende bane.Påvirkningerne af miljøet drejer sig bl.a. om støj, naturfor-hold, kulturhistoriske interesser, rekreative forhold, samtgrundvand og overfladevand.Visuelt vil strækningen fremstå anderledes end i dag, da derkommer kørestrømsmaster på hele strækningen. Dette bety-der, at banen vil blive synlig i åbent land, og at det visuelleindtryk af stationerne vil ændre sig.Opsætningen af køreledningsmasterne vil betyde, at der kom-mer et magnetfelt omkring jernbanen, som ikke har væretder før. Der forventes en lille magnetfeltpåvirkning af nogleboliger på strækningen, og Banedanmark benytter derfor enrække afværgeforanstaltninger for at reducere denne mag-netfeltpåvirkning. De endelige beregninger af magnetfelterneer endnu ikke foretaget.Da hastigheden på strækningen ikke sættes op vil støjen ogvibrationerne fra jernbanen ikke stige.En række broer på strækningen lukkes, og der vil derfor væreen lidt anderledes afvikling af trafikken på vejene omkringbanen. Jernbanetrafikken vil blive afviklet som i dag.Sneum Å er udpeget som EF-Habitatområde (H79), og erdermed en del af det europæiske netværk af naturområder,Natura 2000. Tæt på projektområdet er Andst Å udpeget somen del af EF-Habitatområde (H80), Kongeå. Det vurderes, atjernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov kan elektrificeresuden at medføre en negativ påvirkning for områderne.Når anlægget er bygget, medfører projektet en øget bar-riereeffekt for områdets flagermus på dele af strækningen.Den øgede barriereeffekt opstår som følge af rydningen af

ArealbehovArealbehovet i forbindelse med projektet er på ca. 9,7 somskal eksproprieres permanent for at gøre plads til projektet.Udover de arealer der eksproprieres permanent, er der ogsåarealer, der inddrages midlertidigt i anlægsperioden. Det sam-lede arealbehov for midlertidige ekspropriationer vil være ca.14,5 hektar.Langs banen skal der være en sikkerhedsafstand og nabo-ejendomme langs banen pålægges derfor en eldriftsservitut.Det betyder at ingen dele af ejendommens træer og buskemå være tættere på end 10 m målt fra nærmeste spormidte.Derudover må ingen dele af ejendommens træer og buskevære i særlig risiko for at vælte og komme tættere end 3 mpå køreledningsanlægget.

vegetation. Den ryddede vegetation genetableres andetsteds,og træer der huser flagermus bliver i videst muligt omfangbevaret.Opsætning af master og køreledninger langs banen, vil be-tyde en visuel påvirkning ift. udpegede kulturmiljøer og kir-keomgivelser. Desuden kan det ændre den visuelle oplevelseaf et antal gravhøje fra oldtiden langs banen.Elektrificeringsprojektet vil ikke medføre permanent nedlæg-gelse af rekreative områder.Der sker ikke permanente sænkninger af grundvandsspejlet iforbindelse med projektet. Lokale drikkevandsressourcer, byg-ninger og naturforhold i områderne omkring banestræknin-gen påvirkes således ikke, og det er ikke nødvendigt at lukkeindvindingsboringer.Efter elektrificeringen af banen vil der ikke være udledning afNOX, SO2 og CO2 langs banen. Det vil betyde et renere miljøomkring banen til gavn for lokalsamfundet. Der vil stadigvære udledning, men udledningen vil være betydeligt lavereend i dag. Det er således beregnet, at det vil være muligt atreducere CO2-udledningen med 6.000 tons og NOX-udled-ningen med 36 tons på årsbasis på strækningen. I realitetenvil dette tal være højere nationalt, da el-materiellet ikke kunvil køre Esbjerg-Lunderskov men København-Esbjerg.Det samlede CO2-udslip i Danmark bliver reduceret, fordielektrisk togdrift medfører en lavere CO2-udledning end die-seltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende energi.Elektrificering vil betyde, at togdriftens CO2-udledning kom-mer ind under CO2-kvotesystemet, idet elproduktion er kvo-tebelagt.

Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter frabygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Destøjende aktiviteter på arbejdspladserne vil primært blive hen-lagt til dagtimerne, hvor de kun vurderes at give begrænsedegener.Udover støj fra bygge- og oplagringspladserne vil der fore-komme støjpåvirkning lokalt langs hele strækningen i forbin-delse med etablering af køreledningerne.Under anlægsarbejderne vil etablering af køreledningsmasterog spunsning ved broer der skal ombygges kunne give vibra-tionsgener. Begrænsning af vibrationer fra anlægsarbejder iforhold til de omkringliggende ejendomme er i praksis van-skelig. Vibrationerne kan dog begrænses ved valg af mindrevibrationspåvirkende arbejdsprocesser.Størstedelen af arbejdet med ombygning af broerne kan skeuden at lukke banen helt for togtrafik, men der vil dog blivebehov for 10-12 weekendspærringer af banen i forbindelsemed projektet. En større spærring på 4 uger må påregnes somfølge af ombygningen af broen ved Storegade.I den periode, hvor en bro udskiftes, afbrydes vejforbindelsenover den pågældende bro. Disse vejlukninger vil blive skiltet igod tid, før anlægsarbejdet igangsættes. Al trafik anvises enalternativ rute med så kort en omvejskørsel som muligtSpærringsmønsteret når selve kørestrømsanlægget skal sæt-tes op er endnu ikke fastlagt. Elektrificeringen skal dog ståfærdigt med udgangen af 2015 og det kan derfor betyde aten helt eller delvis lukning af banen i forbindelse med opsæt-ningen af kørestrømssystemet kan komme på tale.Anlægsarbejdet vil være forstyrrende for dyr og planter, somlever i naturområder, der enten berøres helt eller delvist. Detvurderes at en række krav til anlægsarbejdet vil minimere på-virkninger af dyr og planter, så den økologiske funktionalitetfor bilag IV-arter opretholdes.Ved opsætning af master ved forekomster af markfirben (bi-lag IV-art) skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio majtil medio september. Hvis ikke det er muligt, skal bestande afmarkfirben indfanges og flyttes til en egnet lokalitet i nærhe-den eller til nyetableret erstatningsnatur.Elektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 7

Forud for anlægsarbejdet vil forhistoriske genstande af værdisikres af lokale museer. Ved anlægsarbejdet vil et mindre antalfredede diger skulle gennembrydes og efterfølgende genetab-leres, og et enkelt vil muligvis skulle nedlægges. Ved anlægaf 2 fordelingsstationer samt 9 broer og en underføring kankulturhistoriske elementer i mindre grad blive påvirket visuelt.I anlægsfasen vil en boldbane blive inddraget som arbejds-areal og cykelstier vil ligeledes blive påvirket midlertidigt vedombygning af broer. Efter endt elektrificering vil boldbanenog cykelstierne blive reetableret.Under anlægsarbejdet forventes kun behov for mindre grund-vandssænkninger, som ikke får væsentlig indflydelse pågrundvandsmagasinerne.Det tilstræbes, at mest muligt af den opgravede jord genan-vendes i forbindelse med ombygninger af broer og vejanlæg.Det gælder både ren jord og lettere forurenet jord. Jord, derikke kan genanvendes i projektet, bortskaffes på forsvarlig vistil eksterne modtagere.Der vil i anlægsfasen være en øget udledning af NOX, SO2og CO2 i umiddelbar nærhed af hvor arbejdet finder sted. Detkan give anledning til gene hos folk med luftvejsproblemer.Det forventes dog ikke at være til gene ved ophold indendørsselv tæt ved arbejdet.

Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer,at der skal opsættes kørestrømsmaster med tilhørende elfor-syningsenheder på hele den 57 km dobbeltsporede strækning,konkret mellem Estrupvej i Esbjerg og Lunderskov station. Idenne anlægsbeskrivelse er der taget udgangspunkt i an-vendelse af det kørestrømssystem, der anvendes på alleredeelektrificerede fjernbanestrækninger i Danmark. Der er ikketaget endelig stilling til, hvilket kørestrømssystem der vælgestil strækningen.For at gennemføre en elektrificering er det nødvendigt at ud-styre banen med køreledninger over sporene, som kan forsynetogene med strøm. Dette kræver, at der er den fornødne pladstil ledningerne, og en række broer skal derfor udskiftes. Hertilkommer, at der skal etableres transformer- og fordelingssta-tioner langs banen, og at signalsystemer mv. skal isoleres, såde ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsan-lægget.Der foretages ikke ændringer af sporet og dets opbygning iøvrigt, bortset fra en mindre sænkning af det ene spor un-der Storegade i Esbjerg. Der tillades, som i dag, en maksimalhastighed på strækningen på op til 180 km/t, dog med fa-ste hastighedsnedsættelser i forbindelse med bl.a. overkørsler.Hverken den maksimale hastighed eller faste hastighedsned-sættelser ændres i forbindelse med projektet.

Anlæggets udformningElektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer,at der langs jernbanen skal opstilles op til 2.300 master, somtypisk placeres med 60 meters mellemrum på hver side afjernbanen. I kurver, omkring broer, ved transversaler (spor-skifteforbindelser) og på stationsområder placeres masternetættere, med afstande ned til 16 m, og kan eventuelt erstattesaf rammer og galgemaster.Masterne er ca. 7 m høje, og monteres på betonfundamenter.Det forventes endvidere, at der etableres to transformer- ogfordelingsstationer. Såfremt der anvendes sugetransformeretil at lede returstrømmen tilbage til køreledningen, opstillesdisse for hver 3. km på hver side af banen.Omlægning af vejoverføringer medfører permanente areal-inddragelser, og i anlægsfasen vil der ske midlertidige are-alinddragelser til depoter, arbejdsområder og arbejdspladsersamt adgangsveje.

Broerne og løsningsmulighederne er beskrevet i rækkefølgefra Lunderskov til Esbjerg. En visualisering af arealbehovenefor de forskellige broløsninger, kan ses i afsnittet ”arealbehov”.HorskærvejHorskærvej er en lokal kommunevej, der forbinder Vam-drup med Koldingvej i en nord/sydgående forbindelse. Vejenhæves, så frirumshøjden for togene forøges. Vejens breddeforøges, og tilkørslen til broen bygges, så hastigheden kansættes op til 80 km/t over broen. Der etableres faciliteter tilbløde trafikanter på broen. Denne løsning vil blive byggetmed kommunal medfinansiering.RovedvejRovedvej er en lokal kommunevej, der forbinder spredt be-byggelse direkte med Koldingvej i en nord/sydgående forbin-delse. Vejen Kommune har valgt at vejen bliver lukket, ogbroen fjernes.Stibroen mellem Skovvej og VestergadeStien er en vigtig forbindelse på tværs af banen imellem dennordvestlige del af Vejen og det sydøstlige Vejen. Stien er envigtig alternativ rute for gående og cyklende trafik paralleltBække

BroløsningerFor at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til denstrømaftager, der er monteret på togene, kræves en vis frihøj-de under broerne. Ikke alle de eksisterende broer overholderkravet til frihøjde mellem spor og underkant af bro. Derforskal ti af de eksisterende broer ombygges eller fjernes somvist på kortet.Ved udskiftning af de berørte broer langs strækningen kankommunen vælge at anlægge en bro og tilstødende vejan-læg, der kan håndtere en anden trafikering end de eksiste-rende broer. Det kan eksempelvis skyldes ønsker om kørselmed tungere køretøjer eller kørsel med højere hastigheder,der stiller øgede krav til broens styrke eller vejens forløb. Så-danne forbedringer kræver dog kommunal medfinansieringtil projektet.

med Boulevarden. Stibroen hæves, så frirumshøjden for toge-ne forøges. Den nye stibro bygges lige øst for den nuværende,så det bliver muligt at holde den eksisterende stibro åben ianlægsperioden.Markvejen vest for Industrivej VestBroen fører en markvej over banen. Markvejen lukkes og bro-en fjernes.EstrupvejEstrupvej er en lokal kommunevej og primær forbindelse mel-lem Askov og Esbjergvej. Forbindelsen er vigtig for vejstruktu-ren omkring Askov/Vejen og prioriteres af Vejen Kommune i defremtidige planer for området. Vejen Kommune har valgt, atman lukker broen ved Estrupvej og erstatter den af en bro vedIndustrivej Vest samt et nyt vejforløb på ca. 1,4 km til Estrup-vej. Hastigheden på denne vej vil blive hævet til 70 km/t. Deretableres faciliteter til bløde trafikanter på broen. Denne løs-ning vil blive bygget med kommunal medfinansiering.KorsagervejKorsagervej er en lokal kommunevej og primær forbindelsemellem Esbjergvej og Kongeåvejen. Vejen kommune har valgtat vejen lukkes og broen fjernes.Kærvej (underføring)Kærvej er en mindre lokalvej, der forbinder Esbjergvej medEstrup Mark og det sydøstlige Brørup. Vejen Kommune øn-sker en udvidelse af vejen under jernbanen ved Kærvej. Vejenforskydes ca. 25 meter mod vest og sænkes, så fritrumshøj-den for vejtrafikken forøges. Hastigheden på vejen vil være60 km/t. Denne løsning vil blive bygget med fuld kommunalfinansiering.BendiksensvejBendiksensvej er en mindre lokalvej og en vigtig forbindelsefor landbrugstrafikken i området.Grundløsning:Vejen hæves, så frirumshøjden for togene for-øges. Hastigheden på vejen vil være det samme som i dag(40km/t). Den nye linieføring rykkes øst for den eksisterendebro.

KrogsgårdsvejVejen ønskes fremadrettet at være del af ruten for særtrans-porter til Esbjerg Havn for nordfrakommende trafik. Vejenhæves, så frirumshøjden for togene forøges. Hastigheden påvejen dimensioneres til 60km/t. Den nye linieføring rykkesvest for den eksisterende bro. Desuden er der taget højde fortypen af de køretøjer, der benytter højdenetværket, hvilkethar medført, at broen har en bredde på 10 m mellem auto-værn. Denne løsning vil blive bygget med kommunal medfi-nansiering.StoregadeStoregade er en af hovedindfaldsvejene til Esbjerg centrumog forbinder centrum med motorvejen. Vejen er en tosporetbygade, hvor den krydser banen umiddelbart syd for Jagt-vejs tilslutning til Storegade. Vejen hæves ca. 10-25 cm, såfrirumshøjden for togene forøges. Hastigheden på vejen vilvære den samme som i dag (50 km/t). Det ene jernbanesporsænkes for at sikre tilstrækkelig frihøjde.

Fravalgte løsningerI den foreløbige miljøredegørelse, som var oplæg til den of-fentlige høring var der flere løsninger i spil på en række afbroerne. Kommunerne har nu valgt de endelige løsninger oggivet tilsagn om medfinansiering til de valgte løsninger. Defravalgte løsninger er:HorskærvejGrundløsning:Vejen ville blive hævet. Hastigheden på vejenville have været den samme som i dag (40km/t). I stedet ervalgt en løsning med højere hastighed og cykelsti.RovedvejGrundløsning:Vejen ville blive hævet. Hastigheden på vejenville være den samme som i dag (40 km/t). Den nye vejbroville være rykket en smule mod øst for at skabe et mere ligevejforløb. I stedet er valgt en løsning hvor broen nedlægges.EstrupvejGrundløsning:Vejen ville blive hævet. Hastigheden på vejenville være den samme som i dag (40 km/t). Den nye vej villevære rykket vest for den eksisterende bro. I stedet er valgt en

løsning hvor broen lukkes og en ny bro med nyt vejforløbkrydser banen ved Industrivej vest.Alternativ 2:Broen ved Estrupvej ville blive lukket og bliveerstattet af en bro ved Industrivej Vest samt et nyt vejforløbpå 1,8 km til Estrupvej. Hastigheden på vejen ville blive hævettil 80 km/t. I stedet er alternativ 1 valgt hvor vejforløbet fraden nye bro er ca. 1,3 km til Estrupvej.KorsagervejGrundløsning:Vejen ville blive hævet. Hastigheden på vejenville være det samme som i dag (40km/t). I stedet er valgt enløsning hvor broen nedlægges.KrogsgårdsvejGrundløsning 1:Vejen ville blive hævet. Hastigheden på vejenville blive dimensioneret til 40km/t. Den nye linieføring villeblive rykket vest for den eksisterende bro. I stedet er valgt enløsning hvor broen er bredere og der må køres 60 km/t på den.

Nedbør og afstrømningDe forventede klimaændringer vil generelt give anledning tilmere nedbør om vinteren, mindre nedbør om sommeren ogmere ekstreme nedbørshændelser om sommeren og efteråret.De øgede vandmængder vil øge risikoen for oversvømmelserog skred i baneskråninger og dæmninger.Drængrøfterne dimensioneres derfor til de forventede ned-børsintensiteter langs banen.På steder, hvor vandløb krydser banen, vurderes det, om ka-paciteten er tilstrækkelig, så en eventuel erosion af banean-lægget kan undgås.Ved Storegade i Esbjerg, hvor der skal laves en sporsænkning,skal banen sikres mod oversvømmelse, da sporene befinder sigi en lavning uden afløb. Det samme gælder for Kærvej i Vejen,hvis der skal laves en baneunderføring. Ved Kærvej skal deranlægges et regnvandsbassin dimensioneret til at modtage deregnmængder, der kan forventes ved en regnvejrshændelse,som statistisk vil indtræffe hvert 5. år. Desuden kan der instal-leres pumper for at afhjælpe ved ekstremregn. Dette bestem-mes nærmere i detailfasen.Havniveaustigninger og stigning i grundvandsstand vurderesikke at påvirke strækningen i anlæggets levetid.

VindI fremtiden forventes generelt større vindstyrker og hyppigerestorme. Det nye kørestrømsanlæg langs banen vil være udsat,da nedfaldne grene og væltede træer kan betyde skade påanlægget og forsinkelse i togdriften. For at reducere risikoenfor sådanne skader, fældes de træer tæt på banen, der kanvælte. Desuden vil Banedanmark beskære vegetation langsbanen i en afstand op til 10 meter fra nærmeste spormidte.Kørestrømsmasterne er dimensioneret til en vindstyrke på ca.50 meter per sekund, og vurderes ikke at skulle klimasikresyderligere. Køreledningerne er dimensioneret til togkørsel,med vindstyrke op til ca. 30 meter per sekund. I forhold tilvindstød bør det dog i detailfasen vurderes, om designpara-Anlægsbeskrivelse

Arbejdets udførelseNår det endelige anlæg er færdigprojekteret og godkendt,kan udførelsen påbegyndes.Udførelsen vil bestå af en række parallelle forløb. Opsæt-ning af køreledningsanlægget udføres så vidt muligt i enløbende proces langs strækningen. Masterne skal rejses, ogkøreledningssystemet hænges op. Ved passage af en ny brotilstræbes det, at den nye bro er på plads over sporene, nårkøreledningssystemet hænges op. Efterfølgende udføres detilstødende vejanlæg i forbindelse med de nye broer.

Parallelt hermed indbygges elektrisk beskyttelse af signalsy-stemet på strækningen, så dette ikke forstyrres af strømmeni køreledningerne. Ligeledes parallelt opføres nye transforma-torer og forsyningsanlæg to steder langs strækningen. Køre-ledningsanlægget vil til slut blive tilsluttet disse transforma-torer, som skal forsyne anlægget med strøm.Det tilstræbes at holde banen åben for tog i langt største-delen af udførelsesperioden, dog vil der forekomme periodermed færre togafgange og til tider erstatningstransport i formaf togbusser. I Esbjerg vil ombygningen af broen på Store-gade betyde, at der indsættes togbusser i en periode på optil 4 uger.Det er dog endnu ikke fastlagt hvordan spærringsmønsteretvil være i forbindelse med opsætning af kørestrømssystemet.Det lokale beredskab vil inden idriftsættelse af kørestrømsan-lægget blive instrueret i særlige forhold vedrørende anlægget.Instruktionen foretages af Banedanmark.

GenerMens der bygges på banen, vil der kunne opleves gener fra lysog støv samt støj og vibrationer.I forbindelse med midlertidige arbejdsarealer skal den nød-vendige arbejdsbelysning være til stede. Der udarbejdes enlysplan for projektet, som vil være med til at sikre den nød-vendige belysning, samtidig med at lysgener holdes på et mi-nimum.Det kan ikke undgås, at der vil være støj-, vibrations- ogstøvgener ved bygge- og anlægsarbejder.Beboerne nær banen vil opleve støj og vibrationer når fun-damentener til kørestrømsmasterne etableres samt når køre-strømsmasterne skal sættes op. Denne påvirkning vil dog ikkevare mere end 1-2 dage.Omfanget af støvgener kan variere fra dag til dag og afhæn-ger af arbejdet, jordtypen samt de meteorologiske forhold

meter reduceres, og det forventede antal master stiger der-med fra ca. 2.300 til ca. 2.500.Selve køretråden bliver nogle millimeter tykkere, da det meka-niske træk forøges fra 12 kN til 15 kN.De nye broer, der opføres på strækningen, vil grundlæggendevære forberedt til hastigheder på op til 200 km/t. Banedan-mark har vurderet, at den merpris i forhold til broer til 180km/t er meget lille i forhold den mulige meromkostning detville være at hæve broerne i en situation hvor der efterføl-gende skulle hastighedsopgraderes fra 180 til 200 km/t.

AnlægsøkonomiI den politiske aftale ”Elektrificering af jernbanen mv.” fra2012 er der reserveret en ramme på ca. 1,2 mia. til projektet.Banedanmark er i gang med at udbyde elektrificeringen af enrække banestrækninger, og den endelige udformning samttypen af kørestrømsanlæg på strækningen Esbjerg-Lunder-skov er derfor endnu ikke fastlagt.Banedanmark forventer, at den økonomiske ramme for pro-jektet kan holdes, uanset hvilken type kørestrømsanlæg derbliver valgt.

Aspekter ved et anlæg til hastighederpå 200 km/tElektrificeringsprojektet er baseret på strækningens eksiste-rende hastighed på op til 180 km/t på dele af strækningen.Der har været politiske drøftelser om at udvide den såkaldtetimemodel, hvor transporttiden mellem de største danske byerskal reduceres til en time. Denne udvidelse ville betyde at derogså skulle være en times rejsetid mellem Esbjerg og Odense.Det er derfor besluttet, at etablere et kørestrømsanlæg, somer forberedt for hastigheder op til 200 km/t. Det må for-ventes, at et hastighedsopgraderingsprojekt til 200 km/t skalgennemløbe en ny miljøundersøgelse som følge af den højerehastighed. Desuden skal der foretages tekniske vurderingeraf, i hvilken grad sporanlæggene skal ændres og forstærkestil 200 km/t.

Såfremt der ikke gennemføres en elektrificering af jernba-nen mellem Esbjerg og Lunderskov, vil 0-alternativet væreden eksisterende bane uden mulighed for at køre el-tog påstrækningen.I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til at ændrepå togdriften på strækningen. Dette betyder, at der ikke erplanlagt flere afgange end i dag.Hvis strækningen ikke elektrificeres, vil emissionerne fra toge-ne være som i dag, hvorimod en elektrificering betyder færreemissioner og en mere miljøvenlig transportform.

LovgrundlagElektrificeringslovenDen 12. juni 2013 blev ”Lov om elektrificering af jernbanen”vedtaget. Denne lov er gældende i forhold til jernbanestræk-ningen Esbjerg-Lunderskov.Loven giver Transportministeren ret til at træffe afgørelse omgodkendelse af projekter efter høring af Naturstyrelsen, Mil-jøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg.Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overens-stemmelse med det godkendte anlæg.Transportministerens godkendelse træder i stedet for enVVM-tilladelse efter §11g, stk. 4, i lov om planlægning.Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder iøvrigt med de ændringer, der følger af elektrificeringsloven.Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljø-love, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og mil-jøbeskyttelsesloven m.v.I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, derer omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der såledesblive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for atgennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensationfra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen,at elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt be-grundet opgave.

ningslinier for den enkelte kommunes udvikling såvel i byernesom i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i hen-hold til planlovens § 11b fastlægge rammerne for lokalplan-lægning for de enkelte dele af kommunen.Kommunerne kan i overenstemmelse med planlovens bestem-melser og kommuneplanernes rammer for lokalplanlægningudarbejde lokalplaner.Kommunerne skal via kommuneplanlægningen tage hensyn tilog indarbejde statslige trafikanlæg og andre tekniske anlæg.

PlanforholdElektrificeringen af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskovvil ikke være en hindring for generelle planlagte arealanven-delser, hverken når anlægget etableres eller når elektrifice-ringen er afsluttet. Selve elektrificeringen sker hovedsageligti tilknytning til det eksisterende baneanlæg og kræver derforikke inddragelse af arealer langs med banen.I alt er der ti broer, der bliver lukket eller ombygget som følgeaf projektet. Udskiftningen af broerne vil i begrænset omfangkræve, at der permanent inddrages arealer, pga. ændrede vej-forhold, og derved også påvirke gældende planer. I anlægsfa-sen vil der være behov for midlertidige inddragelser af arealertil bl.a. depoter og arbejdspladser.

Regional udviklingsplanDen planlagte elektrificering af jernbanestrækningen mellemEsbjerg og Lunderskov er i overensstemmelse med den regio-nale udviklingsplans mål om at forbedre infrastrukturen.Med elektrificeringen vil naboejendomme til banen pålæg-ges en eldriftsservitut. Denne vil generelt få betydning forbeplantninger der indgår i lokalplanlagte områder, hvor denkonkrete lokalplan fastlægger bestemmelser for beplantninglangs banen.Elektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 16

EsbjergGenerelt er elektrificering af jernbanestrækningen i overens-stemmelse med Esbjerg Kommuneplans retningslinje 4.8.3.9for indførelse af elektrisk drift.Kommuneplaner og lokalplaner.Nogle mindre arbejdsarealer langs vejarealet ved Storegadeplaceres inden for kommunens rammer for lokalplanlægning.Det drejer sig om rammenummer 01-060-080 (boligområdeved L.V. Jensens Allé), 01-060-190 (Centerområde) og 01-080-070 (boligområde ved Grønnevangsvej). Arbejdsarealernevurderes at være ubetydelige for områdernes planlagte og ge-nerelle anvendelse.Inden for rammenummer 01-080-050 (centerområde forblandet bebyggelse langs Storegade) placeres et arbejdsarealsyd for banen, der ligeledes vurderes at være ubetydelige forområdernes planlagte og generelle anvendelse. Dog vil detbegrænse anvendelsen af børnehaven på Brovangen 5.Et større arbejdsareal placeres inden for rammenummer 01-060-140 (Område til offentlige formål for Jerne Boldklubsboldbaner). Dette areal udgør cirka 1/5 af det samlede plan-område, og arbejdsarealet vil betyde, at den lille boldbaneikke kan anvendes under anlægsfasen. Boldbanen vil blivereetableret efter anlægsarbejdets færdiggørelse. Arbejdsarea-let er derimod ikke i overensstemmelse med byplanvedtæg-tens bestemmelse (§ 4) på grund af anlægsfasens tidsmæssigelængde, hvilket betyder, at der kræves en dispensation frakommunen.Et mindre arbejdsareal indenfor et område omfattet af lokal-plan nummer 298 (boligområde ved Holbergs Allé) vurderesat være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelserfor boligbebyggelse.Råstofplan.Ved Krogsgårdsvej mellem Tjæreborg og Esbjerg placeres etarbejdsareal ved et råstofgraveområde vest for Tjæreborg.Omfanget er begrænset og af midlertidig karakter og ikkehave betydning for fremtidig råstofindvinding i området.Etableringen af vejbroen vil midlertidig påvirke adgangsfor-holdene til graveområdet nord for jernbanen.Planforhold

VejenKommuneplaner og lokalplaner.Nogle mindre arbejdsarealer ved stibroen i Vejen placeres in-den for kommunens rammer for lokalplanlægning. Det dre-jer sig om rammenr. 1.B.05 (boligområde for Fuglekvarteret,Stjernekvarteret og Skrænten), 1.D.11 (område til offentligtformål for Kærdalsgård),1.G.03 (rekreativt område for Højbro)1.B.04 (boligområde for Allégade og Askovvej kvarteret). Demidlertidige arbejdsarealer på begge sider af jernbanen pla-ceres på ubebyggede arealer og har ingen betydning for om-rådernes planlagte generelle arealanvendelse, som kan opret-holdes for de samlede områder i anlægsfasen. De permanentepåvirkninger af rammerne ved den smalle stibro vurderes atvære ubetydelige, da den nye stibro får samme breddemæs-sige dimensioner som den nuværende udformning. Derforpåvirker arealinddragelserne ikke områdernes planmæssigegenerelle anvendelse.De midlertidige arealer nord for banen findes inden for lo-kalplan nummer 6 (område ved Skovvej) og lokalplan nr. 83(område ved Kærdalsgård). Ved lokalplan nr. 6 placeres smallearbejdsarealer inden for delområde 1, som er udlagt til bolig-bebyggelse. De midlertidige arbejdsarealer er i overensstem-melse med delområdets generelle anvendelse, men der fore-ligger en midlertidig arealinddragelse af private arealer.RåstofplanI anlægsfasen placeres et arbejdsareal ved et råstofinteres-seområde vest for Store Andst. Omfanget er begrænset ogaf midlertidig karakter og vil derfor ikke have betydning forfremtidig råstofindvinding i området.

Permanent ekspropriationSelvom etablering af køremaster og andet arbejde i forbin-delse med elektrificering af strækningen primært finder stedinden for banens areal, skal der i et vist omfang inddragesarealer fra naboejendomme til broanlæg og fordelerstationer.Derfor er der behov for permanente ekspropriationer.Ekspropriation af hele ejendommenHvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundeje-ren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg undernormale omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes enskønsmæssig erstatning for omkostninger til f.eks flytning ognødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med sagens be-handling. Dette gælder også for ejere af boliger i andelsbolig-foreninger. Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejerenaf ejendommen erstatning. Lejemålet opsiges, og kommunenhar pligt til at fremskaffe erstatningsboliger til lejerne. Erstat-ningsboligerne skal stort set svare til de boliger, som skal fra-flyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteomkostninger,som fastsættes og udbetales af kommunen. Ved opsigelse afet erhvervslejemål som følge af ekspropriation, er der ikkemulighed for at kræve genhusning. Det er derimod muligt atfå erstatning.Delvis ekspropriationI mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Veden delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de are-aler, som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationenfører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsættekrav om fuldstændig ekspropriation, hvis grundejeren mener,at ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriati-onskommissionen afgør om kravet imødekommes.

ServitutterI nogle tilfælde kan jernbaneanlæg give anledning til restrik-tioner for, hvordan naboejendomme til banen må benyttes.Det kan for eksempel dreje sig om begrænsninger i beplant-ning og placering af genstande på ejendommen af hensyntil køreledninger med højspænding. Restriktionerne indføressom tinglyste servitutter på ejendommen. Ejeren af en ejen-dom, som får pålæg af servitutter, er berettiget til erstatningefter gældende regler, da servitutten indskrænker ejerens rå-dighed over ejendommen.Langs banen mellem Esbjerg og Lunderskov betyder elektri-ficeringen, at der skal være en ekstra sikkerhedsafstand til despændingsførende dele, og derfor vil naboejendomme langsbanen blive pålagt en eldriftsservitut. Det betyder, at ingendele af ejendommens træer og buske må være tættere påkørestrømsanlægget end 10 m målt fra spormidten. Derud-over må ingen dele af ejendommens træer og buske ud fraen forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte ogderved komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget.Eldriftsservitutten vil desuden indeholde bestemmelser om,hvilke genstande, så som flagstænger, stilladser og hegn mm.,der må forefindes inden for en sikkerhedsafstand af 10 m fraspormidten.Der eksproprieres ikke ejendomme på baggrund af eldrifts-servitutten.

Permanente ekspropriationerArealbehovet er begrænset, men projektet kan dog ikke gen-nemføres uden permanente ekspropriationer.Det er ikke nødvendigt at totalekspropriere nogen ejendom-me.Dele af ejendommenes arealer skal eksproprieres på grundaf arealbehov bl.a. til udvidelse af dæmninger i forbindelsemed udskiftning og ombygning af broer. Ejendommene eralle privatejede med undtagelse af dele af de arealer, der skaleksproprieres til etablering af to fordelerstationer. Derudovervil alle naboejendomme langs med jernbanen blive pålagt eneldriftsservitut, hvilket medfører nogle restriktioner for an-vendelse af arealer nær banen.Arealbehovet til permanente og midlertidige ekspropriationerer opgjort i nedenstående tabel.

I det efterfølgende gennemgås, hvilke ejendomme der berøresaf permanent ekspropriation:Strækningen Lunderskov – VejenUdskiftning og ombygningen af broen på Horskærvej medfø-rer, at otte ejendomme får dele af deres matrikler permanenteksproprieret. Det drejer sig om ejendommene Stationsvej 1,Stationsvej 1A, Rovedvej 7A, Horskærvej 3, Koldingvej 33, Ro-vedvej 20 og Rovedvej 24.Strækningen Vejen - HolstedBroen ved Estrupvej lukket og der bygges en ny bro med vej-forløb ved Industrivej Vest. Dette medfører at fire ejendommepermanent vil få eksproprieret dele af deres matrikler til en nylinjeføring for vejen til en ny bro over banen ved Industrivejvest. Det drejer sig om Estrupvej 8 og dele af matrikel 4d, 4msamt dele af matrikel 7m Vejen By, Vejen.Udvidelsen af underføringen af Kærvej under jernbanen,medfører det, at fire ejendomme får dele af deres matrik-ler permanent eksproprieret. Det drejer sig om ejendommeneKærvej 4 og 13 samt Ladelundsvej 75 og 87.Strækningen Holdsted – BrammingPå denne del af strækningen er der ingen broer, der skal ud-skiftes eller ombygges, hvilket også betyder, at ingen ejen-domme bliver eksproprieret.Strækningen Bramming – EsbjergBroen på Bendiksenvej skal udskiftes, hvilket betyder, at dersker nogle ændringer i vejforløb i tilknytning til broen. Detmedfører at fem ejendomme får permanent eksproprieret deleaf deres matrikler. Det drejer sig om Bendiksenvej 1, 4 og 6samt dele af matriklerne 19b, 16f, 31m og 31n – alle tilhø-rende ejerlav Tømmerby By, Bramming.For udskiftningen af broen ved Krogsgårdvej flyttes broenvest for den eksisterende bro, hvilket betyder et ændret vej-forløb af Krogsgårdsvej. Det medfører, at syv ejendomme skalhave eksproprieret dele af deres matrikler permanent. Detdrejer sig om ejendommene Krogsgårdvej 7B, 9, 11, 13 ogNovrupvej 47 samt dele af matriklerne 15a og 87 KrogsgårdHgd., Tjæreborg.Arealbehov og ekspropriation

Ombygningen af Storegade i Esbjerg medfører formentlig in-gen permanente ekspropriationer. Brovang 5, hvor der liggeren børnehave med 40 børn påvirkes dog i en sådan grad, atdet overvejes, om denne skal totaleksproprieres.Der skal inddrages arealer til etableringen af to fordelingssta-tioner i forbindelse med elektrificering af banen. Disse arealerer enten kommunalt ejede eller statsejede, og derfor skal derikke eksproprieres private arealer til dem.Udover de ovennævnte ekspropriationer i forbindelse medanlægsarbejderne, vil der blive eksproprieret på baggrund afelektromagnetisme. Den elektromagnetiske påvirkning kanførst fastlægges endeligt efter valg af kørestrømssystem isommeren 2014, men det forventes at boliger tættere end 10m fra spormidte vil blive eksproprieret.

Midlertidige ekspropriationerUdover de permanente ekspropriationer er der arealer, derbliver midlertidigt eksproprieret. Disse arealer skal bruges tilarbejdsveje og arbejdspladser i anlægsperioden. Selve køre-strømsanlægget etableres fra banen, og derfor sker der ingenmidlertidige ekspropriationer langs med banen. I forbindelsemed ombygning og udskiftning af f.eks. broerne skal der mid-lertidigt eksproprieres arealer, der skal anvendes til arbejds-områder og køreveje. Arealerne placeres i umiddelbar nærhedaf de enkelte broer. Kørevejene anvendes i forbindelse medtransport af jord, sand, grus og broelementer. Det forventes,at kørevejene vil være i brug i hele anlægsperioden.Efter anlægsperioden reetableres arealerne så vidt muligt tilderes oprindelige formål og stand og tilbageleveres til ejerne.Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigteksproprieres.Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer vilvære ca. 14,5 hektar.Generelt anlægges arbejdspladser og materialepladser påubebyggede landbrugsarealer. De arealer, der midlertidigt eks-proprieres i anlægsperioden, kan ses på det dynamiske kort påBanedanmarks hjemmeside.Elektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 30

Påvirkning af omgivelserne– når banen står færdigBanedanmark har undersøgt og vurderet, hvordan projektetvil påvirke omgivelserne, når elektrificeringen af banen er af-sluttet.Alt i alt medfører projektet små påvirkningner af omgivelsernenår banen står færdig. Grunden til at påvirkningerne over-ordnet er små er, at der blot skal sættes strøm på en alleredeeksisterende bane.dele af strækningen ligger banen ganske vist frit, men er al-ligevel ikke synlig, da den er i niveau med landskabet og kunbemærkes, når der passerer tog.Når jernbanestrækningen elektrificeres, opsættes der ca.2.300 master, som typisk placeres med 60 meters mellemrumpå hver side af jernbanen. I kurver, omkring broer, ved spor-skifteforbindelser, og på stationsområder placeres masternetættere, med afstande ned til 16 m, og kan eventuelt erstattesaf rammer og galgemaster. Masterne placeres så vidt muligtoverfor hinanden, og der tilstræbes et harmonisk udtryk i ma-sternes indbyrdes afstand og højde.Køreledningsanlægget med dets master og køreledninger vilgive en visuel påvirkning af landskabet. Masterne er ca. 7 mhøje og vil derfor kunne ses på afstand af banen.Som konsekvens af eldriftsservitutten skal flere områder medstørre og sammenhængende fredskovsarealer langs med jern-

ElektromagnetismeDen kørestrøm, der løber i kørestrømsanlægget, skaber etmagnetfelt omkring banen. Lignende magnetfelter opståromkring elektriske husholdningsinstrumenter, som f.eks. hår-tørrere og støvsugere, samt elinstallationer i bygninger. Mag-netfelter består af magnetiske strømninger og måles i enhe-den tesla (T). Da tesla er en stor enhed, anvendes normaltenheden mikrotesla �T.Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sigfra den kilde, det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken afmagnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikalemønster og kørestrømsanlæggets udformning. På stationer

Der er i 30 år forsket i, om magnetfelter fra høj- og lav-spændingsanlæg udgør en sundhedsrisiko, men der er endnuikke afvist eller påvist en sådan. Hvis der er en påvirkning framagnetfelter, forventes denne at være større på børn end påvoksne. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danskesundhedsmyndigheder anbefaler derfor et forsigtighedsprin-cip for børn, der udsættes for magnetfelter over 0,4 �T overflere år. Forsigtighedsprincippet omhandler hovedsageligt fre-kvensområdet 0-300 kHz, hvori bl.a. kørestrøm til jernbanenbefinder sig.Der er ingen lovgivning på området, og de nævnte 0,4 �Ter ikke en grænseværdi, og kan derfor ikke bruges som skæ-ringslinie for, hvornår afværgeforanstaltninger gennemføres.Banedanmark tager dog udgangspunkt i de 0,4 �T og vilderfor enten iværksætte afværgeforanstaltninger eller ekspro-priere for at overholde denne opmærksomhedsgrænse.På strækningen Esbjerg-Lunderskov vil der opstå et magnet-felt langs banen, som betyder, at nogle boliger vil være udsatfor magnetfelter over 0,4 �T.Ved hjælp af forskellige afværgeforanstaltninger forventesdet at opmærksomhedsgrænsen vil ligge under 10 m fra spor-midten.Kørestrømssystemet på strækningen er ikke endeligt fastlagt,og derfor kan størrelsen på magnetfeltet endnu ikke beregnespræcist.Da systemet endnu ikke er fastlagt, er de mulige afværgefor-anstaltninger heller ikke fastlagt.

VibrationerVibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse frem-kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer bredersig gennem jorden til nærliggende bygninger.Elektrificering af jernbanen vil ikke påvirke vibrationsniveau-et, da el-tog ikke giver højere vibrationsniveau end diesel-drevne tog. Derfor er der ikke udført vibrationsberegningerfor jernbanen, og der er ikke grundlag for at indarbejde vi-brationsbeskyttelse i forbindelse med projektet.

Lovgivning på områdetUndersøgelserne er sket på baggrund af bestemmelser i EU’snaturbeskyttelsesdirektiver for Natura 2000-områder, natur-beskyttelsesloven, skovloven og miljømålsloven.EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, Natura 2000 og bilag IV-arterNatura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt vær-difuld natur og omfatter bl.a. habitatområder og fuglebeskyt-telsesområder. For disse områder gælder fuglebeskyttelsesdi-rektivet og habitatdirektivet. Direktiverne skal sikre værdifuldenaturområder og dermed vilde dyr og planters leveområder(habitater) i EU. Ved planlægning af anlægsprojekter skal detsikres, at projektet ikke skader de arter og naturtyper, somNatura 2000-områderne er udpeget til at bevare.Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administratio-nen af Natura 2000-områder. Princippet indebærer, at viden-skabelig tvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura2000-områderne til gode. Kravet om konsekvensvurderinggælder for projekter, uanset om de ligger geografisk placeretinden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgøren-de er, om planer og projekter påvirker de arter og naturtyper,området er udpeget til at beskytte.Habitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte enrække truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres le-vesteder, også selv om de lever uden for de særlige beskyt-telsesområder. De beskyttede arter er opført i direktivets bilagIV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilagIV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes ogsåen række mere almindelige arter, der ikke er truede nationalt.Myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområder forbilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges af de aktivite-ter, der planlægges. Den økologiske funktionalitet, der beståri det mønster af yngle- og rasteområder, som den pågæl-dende art er afhængig af, skal således opretholdes. Habitat-direktivet tillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis detgennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at en sammen-hængende økologisk funktionalitet opretholdes på mindstsamme niveau som hidtil. Dette er i mange tilfælde muligtfor mere udbredte arter, som forholdsvis nemt koloniserer nyeyngle- og rasteområder.Påvirkning a omgivelserne - når banen er færdig

NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr ogplanter samt deres levesteder som søer, vandløb, moser, engeog andre naturtyper, når f.eks. en jernbane skal udbygges.Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet areal over2.500 m2 er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og andreanlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er ud-peget som beskyttede, og søer over 100 m2. Bestemmelsernegælder enhver ændring af tilstanden, herunder bebyggelse,opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.Områderne kaldes § 3-områder.Langs åer, skovbryn mv. fastsætter naturbeskyttelseslovenvha. naturbeskyttelseslinjer forskellige begrænsninger i bru-gen af arealerne, f.eks. forbud mod byggeri, anlægsarbejder,placering af materiel mv. Der er forskellige begrænsninger ide enkelte bestemmelser, som projektet har forholdt sig til.SkovlovenEn væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunderogså en stor del af skovarealerne langs jernbanen. Hvor pro-jektet medfører indgreb i fredskov, eller hvor fredskovpligtenskal ophæves, etableres erstatningsskov et andet sted. Inddra-gelse af arealer med fredskov kræver dispensation fra Natur-styrelsen, der også vurderer, hvor meget erstatningsskov derskal etableres ved ophævelse af fredskovspligten på et areal.I forbindelse med jernbaner og andre strækningsanlæg, skalerstatningsskoven som udgangspunkt være dobbelt så storsom det areal, den skal erstatte.MiljømålslovenMiljømålsloven fastlægger bl.a. rammerne for planlægninginden for internationale naturbeskyttelsesområder og for be-skyttelse af overfladevand. Loven sikrer, at EU’s vandramme-direktiv indgår i den danske lovgivning.

Projektets påvirkning af naturenBanedanmark har foretaget en kortlægning af eksisterendeviden om naturlokaliteter og dyreliv langs jernbanen mellemEsbjerg og Lunderskov.Da jernbanen ikke udbygges, er der kun foretaget feltbesigti-gelse i en forholdsvis smal undersøgelseskorridor i en afstandop til 20 – 50 m på hver side af jernbanen. Enkelte skov-områder eller naturarealer i en større afstand fra jernbanener blevet undersøgt, hvor det er blevet vurderet nødvendigt.Feltbesigtigelsen blev foretaget af to omgange, i juni og sep-tember 2012.Omgivelserne omkring den strækning, der skal elektrificeres,er domineret af jernbanen og de stationsbyer, den passererigennem. Naturen i området udgøres bl.a. af nogle størrevandløb, mindre vandhuller, moser og enge, der ligger spredti landbrugslandet.De vigtigste naturområder på strækningen er:• Andst Å med omkringliggende naturområder og stor ak-tivitet af flagermus. Andst Å er ca. 125 meter nedstrømsfra projektet udpeget som Natura 2000-område H80,Kongeå• Sneum Å, der ved krydsningen med jernbanen er udpegetsom en del af Natura 2000-område H79, Sneum Å ogHolsted Å• Sydvendte jernbaneskråninger med mulige levesteder formarkfirben• Området omkring Estrupvej vest for Vejen, hvor der erstor aktivitet af flagermusVed Banedanmarks feltbesigtigelser blev der specifikt søgtefter padder og flagermus, men øvrige arter blev også re-gistreret, i det omfang de blev observeret i forbindelse medbesigtigelserne. Der blev desuden søgt efter markfirben pådelstrækninger af sydvendte skråninger langs jernbanen, hvoregnede forhold er til stede. Nærliggende områder inden forca. 50 m fra jernbanen med egnede forhold som gravhøje,stendiger o. lign. blev også undersøgt.

Ved feltbesigtigelserne blev også de to vandløb, Andst Å ogSneum Å, undersøgt.Beskyttet natur (§3)Inden for undersøgelseskorridoren er 40 naturområder langsjernbanen blevet undersøgt og vurderet nærmere med hen-blik på registrering af forekomst af beskyttede naturtyper, dermuligvis kan påvirkes i forbindelse med elektrificering af jern-banen mellem Esbjerg og Lunderskov.Elektrificeringen af den eksisterende jernbane omfatter in-gen udvidelse af spor eller ændringer i togdriften. Der ind-drages ingen arealer i forbindelse med etableringen af selvekørestrømsanlægget. Dog vil ombygningen af en række broerlangs strækningen medføre permanent inddragelse af mindrearealer. Dette betyder, at vejoverføringerne og dæmninger vedbroerne strækkes længere ud i landskabet end hidtil. Denneudvidelse påvirker ingen beskyttede naturtyper.Alt i alt vurderes det ikke, at der vil være en påvirkning af §3-beskyttede områder, når banen er elektrificeret.Skov og bevoksningSom følge af elektrificeringen af banen og den tilhørendeeldriftsservitut skal der ryddes omkring 7 ha levende hegn påarealer med fredskovpligt. Ved rydning af et fredskovpligtigtareal, etableres der i henhold til skovloven erstatningsskov etandet sted i et omfang svarende til det dobbelte areal.Opsætning af master til kørestrømsanlægget vil på en rækkesteder langs strækningen ske indenfor skovbeskyttelseslinjer.Der vil i detailplanlægningen derfor blive søgt dispensationefter naturbeskyttelsesloven.OverfladevandIfølge miljømålsloven skal forringelse af tilstanden af alleoverfladevandområder forebygges, og der må ikke ske forure-ning af overfladevand, herunder vandløb.På banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er der re-gistreret og besigtiget to vandløb. Det drejer sig om Andst Åog Sneum Å, som begge vurderes at have god vandløbskva-

litet. Det vurderes, at den elektrificerede bane ikke indebærervæsentlige påvirkninger af de to vandløb.PadderAlle danske padder er fredede, da de i større eller mindre grader truede. I forbindelse med feltundersøgelserne er der regi-streret seks arter af padder: Spidssnudet frø, butsnudet frø,brun frø, skrubtudse, lille vandsalamander og stor vandsala-mander. Af disse er kun spidssnudet frø og stor vandsalaman-der omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som kræver strengbeskyttelse, hvilket betyder, at arternes levesteder ikke måforringes eller ødelægges. De to bilag IV-arter er registret på15 lokaliteter beliggende tæt på den eksisterende jernbane.Selv om der er konstateret truede padder langs strækninger,vurderes projektet ikke at udgøre nogen trussel mod disse.Der forventes ikke inddraget arealer i forbindelse med elek-trificeringen - kun i forbindelse med broerne, hvor der ikkeer konstateret forekomst af arterne. Efter elektrificeringen viltogene ikke køre hurtigere end i dag, så den elektrificeredebane vurderes heller ikke af den grund at udgøre en trusselmod padderne.KrybdyrAf de danske krybdyr, der er omfattet af habitatdirektivetsbilag IV, er det kun markfirben, der er registreret i forbindelsemed feltundersøgelserne. At arten er omfattet af habitatdi-rektivets bilag IV, betyder, at den beskyttes i hele dens udbre-delsesområde og ikke kun habitatområderne.

Den samlede bestand af markfirben langs jernbanen mellemEsbjerg og Lunderskov vurderes at være lille. Da kørestrøms-masterne typisk placeres med omkring 60 meters mellemrum,og skråninger i øvrigt bevares, vurderes det, at elektrificeringaf jernbanen ikke vil medføre en påvirkning af markfirben.FlagermusAlle danske flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilagIV. Der blev registreret seks arter langs strækningen ved felt-undersøgelserne i juni og september 2012. Det drejer sig om:Sydflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus,dværgflagermus og pipistrelflagermus. Registreringerne fore-kommer spredt over hele strækningen.Den største aktivitet af flagermus blev registreret ved kryds-ningen med Andst Å, hvor der ved vandløbet og de om-kringliggende enge er registreret aktivitet af tre arter (vand-,brun- og sydflagermus). Ved Estrupvej vest for Vejen blev derregistreret fire forskellige arter (Myotis sp., pipistrel-, syd- ogbrun flagermus). I alle tilfælde var der tale om enkelte over-flyvende individer.Flagermus er gode til at navigere og kan undvige selv småforhindringer i landskabet. De vil derfor let kunne undvigekørestrømsanlægget. De arter (f.eks. vandflagermus), der ge-nerelt flyver lavt over terrænet vil flyve under kørestrømsled-ningerne, mens arter, der flyver højt (f.eks. brunflagermus), vilpassere over kørestrømsledningerne.Elektrificering af jernbanen påvirker dog alligevel flagermu-senes livsbetingelser, da der pga. eldriftsservituttens afstands-krav til bevoksningen langs den elektrificerede jernbane skalryddes vegetation omkring banen, hvilket kan skabe en barri-ereeffekt for flagermusene. Det skyldes, at levende hegn langsmed banen flere steder vil blive brudt, hvilket forringer deresfunktion som flyveruter for flagermusene mellem yngle- ograsteområder og fødesøgningsområder. Det samme sker vedbroer, hvor vegetationen ligeledes fjernes og vil påvirke fla-germusenes flyveruter på tværs af jernbanen.For at afværge konsekvenserne for flagermusene ved rydningaf vegetationen pga. eldriftsservitutten, genetableres der le-vende hegn uden for eldriftsservituttens udstrækning, og iElektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 37

sammenhæng med eksisterende hegn i landskabet. Virknin-gen af vegetationsrydningen vil først endeligt være afværgetefter en årrække, når den nye beplantning er vokset op.Ved levende hegn, der virker som flyverute på tværs af jern-banen, indskrænkes rydning af bevoksningen til et minimum.Med de beskrevne afværgeforstaltninger kan jernbanen mel-lem Esbjerg og Lunderskov elektrificeres, uden at flagermuse-nes fødesøgningsområder og transportveje langs med og påtværs af jernbanen forringes væsentligt. Når den nye beplant-ning vokser op, vil den elektrificerede jernbane ikke give envæsentlig øget barriereeffekt for flagermus, og det vurderes,at den økologiske funktionalitet for arten vil kunne opret-holdes.Øvrige dyrearter og sjældne planterDet vurderes, at den elektrificerede jernbane ikke vil medføreen væsentlig påvirkning af øvrige dyrearter og sjældne ellerfredede planter.OvervågningsprogramVed projektets kortlægning er der registreret en række bilagIV-arter inden for undersøgelseskorridoren. Det drejer sig om:Spidssnudet frø, stor vandsalamander, sydflagermus, brunfla-germus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus ogpipistrelflagermus.For markfirben og flagermus samt for funktionen af erstat-ningsnatur vil et specifikt overvågningsprogram blive udarbej-det i forbindelse med projektet. Formålet med overvågnings-programmet er at undersøge, om bestandene har overlevet isamme omfang som før anlæg, og om afværgeforanstaltnin-ger fungerer efter hensigten.

Kulturhistoriske interesserLovgivning på områdetDe kulturhistoriske interesser varetages i hhv. museumsloven,naturbeskyttelsesloven og planloven.MuseumslovenMuseumsloven skal blandt andet sikre adgang til og videnom kultur- og naturarven og dens samspil med verden om-kring Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser ved-rørende beskyttede fortidsminder, beskyttede sten- og jord-diger samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelserog udgravninger.Beskyttede fortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, rui-ner og hulveje kan ses mange steder i landskabet. Ifølge mu-seumsloven må der ikke ændres ved fortidsminder. Der måderfor ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes in-den for en afstand af to meter fra et fortidsminde.Sten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landska-bet. Digerne viser tidligere tiders arealanvendelse og indikerermarkskel. Ifølge museumsloven må sten- og jorddiger ikkeændres.Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiskelokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, oghvor det er sandsynligt, at der gemmer sig flere. Udpegnin-gen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsarealer erikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets skjultefortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloveninddrages i planlægningen for at bevare oldtidsminder ogsammenhænge i landskabet. Før anlægsarbejdet igangsættes,vil der inden for de berørte kulturarvsarealer blive gennemførtarkæologiske forundersøgelser.NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kultur-historiske værdier bestemmelser om fredninger, fortidsminde-beskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer.

Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre are-alfredninger med henblik på at beskytte landskaber og kultur-historiske interesser i et område.Fortidsmindebeskyttelseslinjerne indebærer, at der ikke måforetages ændringer inden for 100 m omkring synlige fortids-minder, da der skal være frit udsyn til og fra dem. Forbuddetgælder enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde,hegning og plantningKirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken ilandskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byg-geri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis detikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og land-skab eller landsbymiljø.Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyg-gelinjen sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Dermå ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m indenfor en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken eromgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.PlanlovenPlanloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanenskal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske be-varingsværdier, herunder også kulturmiljøer.Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier kan indehol-de både jorddækkede og synlige kulturspor fra oldtid til nyeretid. Det kan for eksempel dreje sig om stendysser, gravhøje,kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde. Indenfor de udpegede områder må tilstanden og arealanvendelsenkun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige sam-fundsmæssige hensyn, herunder etablering af jernbaner ogandre trafikanlæg.Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspej-ler væsentlige træk af den kulturhistoriske udvikling. Det erområder, hvor kulturarven ikke kun omfatter enkeltståendebygninger eller enkelte genstande, men hvor der er en tydeligsammenhæng mellem flere elementer, som tilsammen udgøren helhed. Det kan f.eks. være en landsby, hvor levende hegn,

Konsekvenser ved elektrificering af banestrækningenDen elektrificerede jernbane medfører kun i begrænset om-fang en påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Da ma-sterne placeres inden for det eksisterende baneanlæg, vil derikke være risiko for at berøre genstande af kulturhistorisk vær-di, fortidsminder med videre. Derimod krydser jernbanen enrække kirkeomgivelser og kulturmiljøer, som påvirkes visuelt.KirkeomgivelserLangs banen er der udpeget kirkeomgivelser for en række kir-ker, for at sikre, at de bevarer deres kulturhistoriske betydningi landskabet. For fire af disse kirker grænser kirkeomgivelserneop til eller gennemskæres af baneanlægget.Kirkeomgivelserne for Store Andst, Askov, Sneum og Tjære-borg Kirker vil blive ændret visuelt som følge af kørestrøms-anlægget med dets synlige master og køreledninger. Desudenvil reduktionen af bevoksning langs banen og de ombyggedevejbroer ved hhv. Horskærvej og Bendiksensvej give en mindrevisuel påvirkning af kirkeomgivelserne for hhv. Store Andstog Sneum Kirker.KulturmiljøerFlere kulturmiljøer krydses af eller grænser op til jernbane-strækningen, og de påvirkes hovedsageligt visuelt af masterog køreledninger.Banen krydser kulturmiljøet syd for Estrup skov, hvor masterog køreledninger vil påvirke kulturmiljøet visuelt. Desuden vilKorsagervej, som skal hæves, medføre en visuel påvirkning afkulturmiljøet. Kærvejs forløb ændres under banen med om-lægning af den tilstødende Ladelundsvej, hvilket ligeledes vilpåvirke kulturmiljøet visuelt.Vejbroen for Korsagervej skal hæves, og det vil ligeledes med-føre en visuel påvirkning af landskabet.Elektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 39

I Gørding og Bramming krydser jernbanen kulturmiljøerne forhhv. Gørding stations- og kirkeby og Bramming bymidte, somer udpeget på grundlag af by- og stationsmiljøet. Her vil ma-ster og køreledninger påvirke kulturmiljøet visuelt.Kulturmiljøet for Sneum, Nybro, Tømmerby, Sneum Kirkeog Sneumgård gennemkrydses af jernbanen, og vejbroen forBendiksensvej skal ombygges, så den bliver højere og dæm-ningerne bredere, hvilket vil medføre en visuel påvirkning afkulturmiljøområdet.Der vil være en visuel påvirkning af kulturmiljøet for Krogs-gård og Krogsgård Mark, som krydses af jernbanen i et åbent,fladt landskab. Den visuelle påvirkning forstærkes af ombyg-ningen af vejbroen for Krogsgårdsvej, som bliver højere ogmed bredere dæmninger.Kulturmiljøet for Esbjerg Station vil også blive påvirket vi-suelt, når der er opsat kørestrømsanlæg, men kulturmiljøetssammenhæng vurderes ikke at blive brudt som følge af elek-trificeringen.Samlet set vil opsætning af ledninger og fjernelse af beplant-ning bevirke, at jernbanen fremstår mere synlig i landskabet.Anlæggene er dog placeret i naturlig tilknytning til det ek-sisterende jernbaneanlæg, som i sig selv udgør en fysisk ogvisuel barriere. På den baggrund vurderes det, at projektetikke medfører væsentlige påvirkninger, som tilsidesætter kul-turhistoriske bevaringsværdier for de berørte kulturmiljøer.Arkæologiske fund og kulturarvsarealerDer er ingen risiko for påvirkning af arkæologiske fund ogkulturarvsarealer, når elektrificeringsarbejdet er afsluttet.Beskyttede fortidsminderFlere beskyttede fortidsminder vil blive påvirket, ved at deropsættes køreledningsanlæg inden for beskyttelseslinjen i enradius af 100 m fra fortidsmindet. Det drejer sig om ni rund-høje fra oldtiden, heraf tre ved Nørbølling By, en ved TirslundBy, tre ved Ajke By, en ved Terpager By, og en i bydelen Gam-melby i Esbjerg.

Rekreative interesserDe rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang tilfritids- og friluftsinteresser i rekreative områder og naturen.Grønne områder og skove har en særlig stor værdi på grundaf deres naturindhold og mulighed for friluftsoplevelser. I by-områderne er de grønne områder, idrætsanlæggene, og ko-lonihaverne en vigtig mulighed for de nære rekreative ople-velsesmuligheder. Herudover udgør de overordnede cykelruterog rekreative stier et vigtigt bindeled mellem de rekreativeområder og byerne og er med til at sikre befolkningen adgangtil områderne.Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturenad veje og stier gennem naturbeskyttelsesloven. Derudoversikres muligheder for færdsel i det åbne land ved de plan-lagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter, somfastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommu-neplanerne sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, somforhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre-og cykelruter.Elektrificeringsprojektet vil ikke medføre, at der nedlæggesrekreative områder. Eldriftsservitutten har dog betydning forbevoksningen i skovene langs banen og i en planlagt skov vedVejen idrætscenter, hvor en smal bræmme af den planlagterekreative skov fjernes.De rekreative cykelstier, der påvirkes af projektet i anlægsfa-sen, vil efter elektrificeringen alle være tilgængelige og sva-rende til i dag.

miljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker blandt andetgennem bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vandfor-syningsloven.MiljøbeskyttelseslovenKommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fast-lægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke måudledes spildevand, eller nedgraves eller opbevares jord, ma-terialer og lignende, der kan forurene jord eller grundvand.Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele påbud eller ned-lægge forbud mod aktiviteter, der kan risikere at forurene ek-sisterende eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand.VandforsyningslovenVandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen ogbeskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet vurde-ring af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstræk-kelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning,hensynet til miljø- og naturbeskyttelse og anvendelse af rå-stofforekomster.Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter vandforsyningsloven,indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i områder, som ivandplanen er udpeget som indsatsområder.Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplanefter vandforsyningsloven og vandforsyningsbekendtgørelsen.Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grund-vand.Områder med særlige drikkevandsinteresserGrundvandsressourcerne kategoriseres i tre typer efter hvorvigtige de er:• Områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor grund-vandet i særlig grad skal beskyttes mod forurenende ak-tiviteter, og hvor grundvandsbeskyttende foranstaltningerskal fremmes.• Områder med drikkevandsinteresser, hvor grundvandetskal beskyttes mod forurenende aktiviteter.• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor derkan etableres aktiviteter der kan påvirke grundvandet.

Grundvandsmagasiner og beskyttelseszonerDer skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmaga-siner. De primære grundvandsmagasiner udgør de væsentlig-ste grundvandsressourcer, og det ferske grundvand udnyttestil almen vandforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner ermere overfladenære og indeholder begrænsede grundvands-ressourcer.Tykkelsen og arten af lerdæklaget over et grundvandsmagasiner afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsiv-ning af miljøfremmede stoffer. Forurening tæt på et vand-værks indvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser fordrikkevandsforsyningen.Der er udlagt 300 m beskyttelseszoner omkring vandværker-nes boringer. Inden for disse gælder den højeste prioritet igrundvandsbeskyttelsen. Det betyder bl.a., at der som ho-vedregel ikke må placeres grundvandstruende aktiviteter oganlæg.Konsekvenser ved elektrificering af banestrækningenDer sker ikke permanente sænkninger af grundvandsspejleti forbindelse med elektrificering af banestrækningen. Lokaledrikkevandsressourcer, bygninger og naturforhold i områder-ne omkring banestrækningen påvirkes således ikke, og det erikke nødvendigt at lukke indvindingsboringer.Ved almindelig togdrift kan der i dag forekomme forureningfra lokomotiver og togvogne med bl.a. olieprodukter, tjæ-restoffer og tungmetaller. Disse stoffer vil ikke forekommei mængder, som giver anledning til væsentlig påvirkning afgrundvandet. Efter elektrificering af banen vurderes det, atden slags forurening reduceres en smule, da der fremoveropereres med eldrevet materiel.Da den elektrificerede bane således ikke giver en øget risikofor forurening af grundvand, vil det ikke være nødvendigt atovervåge grundvandet som følge af projektet.

JordforureningDet samlede CO2-udslip i Danmark bliver reduceret, fordiDet vurderes, at der vil være smule mindre risiko for diffusforurening og spild langs strækningen ved at anvende eldre-vet togmateriel frem for dieseldrevne tog som i dag.elektrisk togdrift medfører en lavere CO2-udledning end die-seltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende energi.Elektrificering vil betyde, at togdriftens CO2-udledning kom-mer ind under CO2-kvotesystemet, idet elproduktion er kvo-tebelagt.

Udledninger til luftenDe dieseldrevne tog, der køres med på strækningen i dag, ud-leder forskellige luftarter og partikler som eksempelvis kvæl-stofoxider (NOx), svovloxider (SO2), kulstofoxider (CO2) samtstøv og partikler. En del af disse forbindelser har en sund-hedsskadelig virkning og kan bl.a. forårsage allergi og luft-vejssygdomme. Desuden kan CO2 og SO2 bidrage til forsuringaf vandmiljøer i naturen og dermed forringe betingelserne forliv. På samme måde kan NOx tilføre næring til naturen somkan ødelægge balancen i økosystemerne. CO2 er desuden endrivhusgas og bidrager derfor til den globale opvarmning ogklimaændringer.Efter elektrificeringen vil det ikke længere være nødvendigt atkøre dieseldrevne persontog på strækningen mellem Esbjergog Lunderskov. Der vil derfor kun være luft- og partikeludled-ning fra de få diesel-godstog der kører på strækningen. Elek-trificeringen vil derfor give en markant reduktion i udlednin-gen af sundheds- og miljøskadelige luftarter og partikler frabanen og dermed et sundere miljø omkring banen og bedrevilkår for naturen. Der vil stadig være udledning andetstedssom følge af den elproduktion, togene har brug for, men ud-ledningen vil være mere miljøvenlig og betydeligt lavere endi dag. Udledningen fra elproduktionen forventes desuden atbliver reduceret i fremtiden, hvor den danske elproduktion vilforegå på en mere miljøvenlig måde.For projektet er det beregnet, at det vil være muligt at redu-cere CO2-udledningen med 6.000 tons og NOX-udledningenmed 36 tons på årsbasis på strækningen. I realiteten vil dettetal være højere nationalt, da el-materiellet ikke kun ville køreEsbjerg-Lunderskov men København-Esbjerg.

StøjStøj fra bygge- og anlægsarbejder reguleres med udgangs-punkt i Miljøstyrelsens vejledende grænser for virksomheds-støj, men fastlægges af de enkelte kommuner. HverkenKolding, Vejen eller Esbjerg har sådanne grænser for støj ianlægsfasen. Banedanmark vurderer på denne baggrund støj-konsekvenserne i anlægsfasen på grundlag af de grænser, deranvendes i en række kommuner, herunder Københavns Kom-mune. Støjvurderingen foretages således med udgangspunkti et støjniveau ved boliger på 70 dB på hverdage mellem kl.07 og 18 og på 40 dB i øvrige tidsrum.Anlægsarbejderne vil primært finde sted i dagtimerne, mendet kan dog ikke undgås, at der ind imellem også vil forekom-me støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne, hvor støjenvil opleves mere generende.Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter frabygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Destøjende aktiviteter på arbejdspladserne vil primært blive hen-lagt til dagtimerne, hvor de kun vurderes at give begrænsedegener.Udover støj fra bygge- og oplagringspladserne vil der fore-komme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelsemed etablering af fundamenter til køreledningsmaster, op-sætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbej-derne. For disse øvrige støjende aktiviteter vil det variere fradag til dag, hvilke boliger der påvirkes, efterhånden som an-lægsarbejderne skrider frem, og fysisk flytter sig langs banen.Etablering af fundamenter til køreledningsmaster, køreled-ningsmaster, køreledninger og spunsning i forbindelse medbroarbejderne forventes at foregå i dagtimerne, og støjpåvirk-ningerne for den enkelte bolig vil være af begrænset varighedafhængig af anlægsmetoden. Der må dog forventes støj langshele strækningen i forbindelse med disse arbejder.Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre denenkelte bolig i 2-3 dage.

I alle tilfælde vil naboer til anlægsarbejder, hvor det vurderes,at der vil forekomme støjgener, i god tid blive informeret omtidspunkter og varighed af arbejdet samt de forventede gener.AfværgeforanstaltningerHvor der i længere tid er støjende processer på samme ar-bejdsplads, som bygge- og oplagringspladser, vil mulighedenfor at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne indgåsom en mulig afhjælpende foranstaltning. Afskærmning kanerfaringsmæssigt reducere støjbelastningerne med 5-10 dB.

TrafikkenTogtrafikkenDet forventes, at det ikke vil være nødvendigt at lukke dendobbeltsporede bane helt i længere tid ad gangen, mens derarbejdes på selve elektrificeringen af banen. Det vil dog værenødvendigt med spærring af det ene eller det andet af spore-ne på dele af strækningen gennem hele anlægsperioden. Detbetyder hastighedsnedsættelser og indførelse af særkøreplanmed gener for togpassagererne til følge.Størstedelen af arbejdet med ombygning af broerne kan skeuden at lukke banen helt for togtrafik, men der vil dog blivebehov for 10-12 weekendspærringer af banen i forbindelsemed projektet. Det indebærer, at begge spor spærres fra fre-dag aften til mandag morgen så der ikke kan køre tog på deleaf strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. I de berørteweekender indsættes der togbusser som erstatning for de af-lyste tog.En særligt lang sporspærring imellem Bramming og Esbjergvil dog ikke kun ramme weekendtrafikken, men også de dag-lige pendlere i op til 4 uger. Årsagen er udskiftning af dengamle viadukt på Storegade.Spærringsmønsteret når selve kørestrømsanlægget skal sæt-tes op er endnu ikke fastlagt. Elektrificeringen skal dog ståfærdigt med udgangen af 2015 og det kan derfor betyde aten helt eller delvis lukning af banen i forbindelse med opsæt-ningen af kørestrømssystemet kan komme på tale.

VibrationerVed vurdering af vibrationspåvirkninger skelnes der mellemkomfortgener inde i bygninger og skader på selve bygninger-ne. Under anlægsarbejderne vil etablering af køreledningsma-ster og spunsning ved broer kunne give anledning til overskri-delse af grænseværdien på 75 dB for vibrationer i bygningerud til afstand på 100-200 meter fra anlægsarbejderne. Medde nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgåperiodisk overskridelse af grænseværdien for vibrationer.Det vurderes, at bygningsskadelige vibrationer kan forekom-me for bygninger i en afstand på op til 20-30 meter fra an-lægsarbejderne.Begrænsning af vibrationer fra anlægsarbejder til de om-kringliggende ejendomme er i praksis vanskelig. Kildestyrkenaf vibrationerne kan dog begrænses ved valg af mindre vibra-tionspåvirkende arbejdsprocesser.For at mindske vibrationsgenerne i forbindelse med etableringaf fundamenter til køreledningsmasterne, kan der benyttesmere skånsomme metoder f.eks. i byområder.Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort af-stand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretagetløbende overvågning af vibrationsniveauet.Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemførten fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der fore-ligger dokumentation, hvis der mod forventning skulle opståskader.

VejtrafikkenDer vil lokalt blive mere trafik på vejene i forbindelse medkørsel til og fra arbejdspladserne.I forbindelse med projektet er det nødvendigt at ombyggeflere broer på strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. Deberørte broer rives ned og erstattes i de fleste tilfælde af en nybro opført samme sted eller tæt på. I den periode, hvor en broudskiftes, afbrydes vejforbindelsen over den pågældende bro.Disse vejlukninger vil blive skiltet i god tid, før anlægsarbejdetigangsættes. Al trafik anvises en alternativ rute med så korten omvejskørsel som muligt og med afmærkning og skiltningElektrificering Esbjerg-Lunderskov ¶ 45

i henhold til Vejdirektoratets regler. Trafikafviklingsplaner forvejtrafikken skal godkendes af den pågældende vejmyndig-hed samt politiet.De fleste broer befærdes også af busser, så broarbejderne vilhave konsekvenser i form af omvejskørsel, forlænget rejsetidog evt. flytning af stoppesteder for de berørte buslinjer. Deretableres kontakt til Sydtrafik vedrørende afvikling af bustra-fikken i anlægsperioden.De forventede omkørsler for de berørte broer gennemgås her-under:Vejen KommuneHorskærvej i Andst forventes lukket i op til 9 måneder, og iden periode skal jernbanen i stedet krydses via Rovedvej. Detvil betyde en maksimal omkørsel på 7,3 km. Omkørslen vilogså medføre, at et busstoppested midlertidigt skal nedlæg-ges.Rovedvej vest for Andst bliver nedlagt og trafikken henvises tilat passere jernbanen over broen ved Horskærvej. Lukning afbroen på Rovedvej medfører en maksimal omkørsel på 6,8 km.

Det forventes, at stibroen i Vejen, der forbinder Skovvej ogVestergade, holdes åben gennem hele anlægsperioden, ogkan anvendes indtil den nye bro, lige øst for den eksisterende,står klar.Ved Estrupvej lukkes den eksisterende bro først i det øjeblikden nye forbindelse står klar, og der vil ikke forekomme generfor vejtrafikken i anlægsperioden.Broen ved Korsagervej bliver nedlagt og trafikken skal i stedetkøre via Estrupvej, Kærvej eller den kommende bro ved Indu-strivej Vest. Ombygningen giver en maksimal omkørselsvej på7,6 km. For bustrafikken kan der forventes ændringer i køre-planen og flytning af stoppesteder for lokalruten fra Askov.Esbjerg KommuneBroen på Bendiksenvej forventes lukket i op til 9 måneder. Imellemtiden forventes trafikken at krydse jernbanen via Var-de, hvilket giver en maksimal omkørsel på 6,4 km. En enkeltbuslinje berøres også af vejlukningen.Det forventes, at broen på Krogsgårdvej holdes åben i heleanlægsperioden.

Udskiftning af broen på Storegade i Esbjerg vil påvirke bilister,cyklister og brugere af offentlige transportmidler. Varighedenaf brolukningen forventes at være op til 6 uger, men afhæn-ger af byggemetoden, der på nuværende tidspunkt endnuikke er fastlagt. Vejtrafikken kan anvises flere alternative veje.Den primære omkørsel vil anvises allerede på motorvej E20fra afkørsel 76 Esbjerg Øst, hvor trafikken anbefales at kørevia Tjæreborgvej langs havnen til centrum. Derudover kan tosekundære omkørsler anvises, hhv. en nordlig via StrandbyKirkevej og en sydlig via Baggesen Allé. Trafikken fra byenmod øst henvises til tre omkørsler. Fra Stormgade enten viaStrandby Kirkevej eller Tjæreborgvej og fra Stormgade viaBaggesen Allé.Omkørslerne i forbindelse med udskiftning af broen på Store-gade vil maksimalt udgøre ca. 2 km via motorvejen.Regional- og bybustrafikken vil ligeledes blive påvirket af æn-drede køreplaner og midlertidige flytninger af et par stoppe-steder. Der vil blive etableret en kortere omkørselsvej for busog cykeltrafikken eksempelvis via Holberg Allé. Denne mulig-hed undersøges i samarbejde med Esbjerg Kommune.

• Sedimentspild og forurening skal modvirkes, især tæt påvåde naturtyper som enge, moser, vandhuller, søer ogvandløb.• Levende hegn og beplantninger skal reetableres, såfremtde gennembrydes.• Midlertidig grundvandssænkning søges undgået ved§3-beskyttede områder.• Anlægsarbejde, som berører naturarealer, søges tidsmæs-sigt planlagt, så der sker mindst mulig forstyrrelser idyrenes yngle- og rastetid.• Påvirkning af vandhuller undgås så vidt muligt i perio-den 1. marts til 1. september, hvor padder mv. ynglerog opholder sig i vandet. Generelt skal erstatningsnaturetableres, inden anlægsarbejdet går i gang, så påvirknin-gen i anlægsfasen begrænses.

NaturforholdSelve anlægsarbejdet vil midlertidigt have konsekvenser fordyr og planter, der påvirkes miljømæssigt som følge af ind-dragelse af arealer, fysiske skader på naturområder, påvirknin-ger pga. af vandstandsændringer og risiko for forurening afnaturområder.Der stilles følgende generelle krav til anlægsarbejdet for atminimere de negative konsekvenser:• Alle naturområder, herunder § 3-beskyttede naturtyper,skove og småbiotoper, tilstræbes friholdt for midlertidigearbejdsveje, oplag af materialer, skurvogne, maskiner oglignende.• Ved krydsning af vandløb og grøfter skal det sikres, atder stadig er fri passage for vandlevende dyr langs bred-derne.

KrybdyrDer blev registreret to markfirben på en enkelt lokalitet i for-bindelse med feltundersøgelserne. Den samlede bestand afmarkfirben langs jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskovvurderes at være lille, da ingen af lokaliteterne har optimalevilkår for dem. Det skyldes primært for høj og tæt vegetation.Anlægsarbejdet forventes ikke at forringe lokaliteterne somlevested for markfirben. Desuden vil arbejdet med etableringaf master og beskæring af vegetationen på hver enkelt lokali-tet være af kort varighed. Overordnet vurderes det at arbejds-processerne kan tilrettelægges, så den økologiske funktiona-litet for markfirben kan opretholdes i anlægsfasen.

OverfladevandVandløbDer er registreret og besigtiget to vandløb, som krydser banenpå strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. Det drejer sigom Andst Å og Sneum Å.Der skal ikke foretages ændringer af broerne over de to vand-løb, og der vil ikke ske ændringer i form af afstrømningsvandtil vandløbene. I projektet sørges der endvidere for, at der ikkesker oplag af materialer i umiddelbar nærhed af vandløbene,da dette kan medføre spild til disse.Der vil blive taget følgende generelle forholdsregler i forbin-delse med anlægsarbejde nær vandløb og andet overflade-vand:• Sand og jord fra anlægsarbejde skylles ikke ud i vand-løbene. Dette undgås for eksempel ved udlægning afgeotekstil på ubevoksede skråninger eller ved etableringaf midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid tilat sand/jord kan bundfælde• Ved banens krydsning af vandløb og mindre grøfter skalder fortsat være fri passage for vandlevende dyr• Regnvandsbassiner bliver indpasset i landskabet og pla-ceres, så beskyttede naturtyper ikke bliver påvirket

FlagermusVed rydning af vegetationen langs jernbanen samt nedrivningog ombygning af broer på strækningen, er der risiko for atpåvirke potentielle yngle- eller rastelokaliteter for flagermus.Hvis nogle træer, ved den nærmere undersøgelse i projek-tets detailfase, viser sig at huse flagermus, skal disse træer såvidt muligt skånes. Hvis dette ikke er muligt, skal det sikres,at fældning af træerne sker i perioden september-oktober.Flagermuskasser kan opsættes som midlertidigt supplementtil rastområder. Hvis det viser sig, at nogle af de broer, derskal nedrives, huser flagermus, bør nedrivningen ske uden forflagermusenes overvintringsperiode.Rydning af levende hegn pga. eldriftsservitutten skal gen-etableres som levende hegn længere borte fra banen og isammenhæng med eksisterende hegn i landskabet. Ved om-bygning af broer skal rydning af bevoksningen på tværs afjernbanen indskrænkes til et minimum. Virkningen af at nog-le levende hegn må ryddes, vil først være endeligt afværgetefter en årrække, når den nye beplantning er vokset op.

Kulturhistoriske interesserDe miljømæssige konsekvenser for kulturarven knytter sigi anlægsfasen i høj grad til den mekaniske bearbejdning afterrænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor og arkæo-logiske fund kan blive påvirket. Der bliver i projektets detail-planlægning taget hensyn til, at de midlertidige arealbehov,som arbejdspladser og adgangsveje, ikke omfatter arealer afkulturhistorisk interesse.Ved etablering af bl.a. broerne er der tale om anlægsarbejdeuden for baneanlægget, og her kan kulturhistoriske elementerpåvirkes. Dette begrænses ved, at Banedanmark får foretagetarkæologiske undersøgelser af lokale museer for de arealer,hvor anlægsarbejdet skal foregå.

Beskyttede digerEn række diger grænser op til det eksisterende anlæg. Der-udover medfører anlæg af kabler mellem fordelingsstationensydøst for Store Andst og banetransformeren gennembrudaf et beskyttet dige, der vil blive reetableret efterfølgende.Der vil blive søgt om dispensation efter museumsloven til denmidlertidige ændring af digets tilstand.Løsningen ved Estrupvej, hvor vejbroen flyttes til IndustrivejVest, medfører gennembrud af diger, hvoraf et helt eller del-vist nedlægges, da løsningen etableres som ny vej i det åbneland. Etablering af vejbroen for Bendiksensvej medfører lige-ledes påvirkning af et beskyttet dige. Der vil blive søgt dispen-sation efter museumsloven til påvirkningen af de beskyttedediger ved begge vejbroer.

Arkæologiske fund og kulturarvsarealerLokale museer har allerede gennemført en arkivalsk kontrol afstrækningen. Museerne har en forventning om, at der findesarkæologiske genstande på begge sider af jernbanestræknin-gen, som krydser en række kulturarvsarealer og områder medkulturhistoriske anlæg.Broerne Estrupvej, Bendiksensvej og Krogsgårdsvej er inden-for kulturarvsarealerne og områder med kulturhistoriske an-læg. Alle de områder, der forventes påvirket, bliver undersøgtaf museerne i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser,inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. Dermed er eventuellefund sikret af museerne og påvirkes derved ikke af projektet.Selve køreledningsanlægget etableres fra banen og påvirkerderfor ikke områder uden for Banedanmarks arealer. Endvide-re vil anlægsarbejdet blive overvåget af museerne, så det kanstoppes, hvis der findes genstande af kulturhistorisk værdi.

Rekreative interesserDer vil ikke blive nedlagt rekreative naturområder som følgeaf projektet, mens elektrificeringen foregår. Der vil dog kunnevære mindre påvirkninger af de rekreative naturinteresser somfølge af støj og visuelle gener ved med anlægsarbejdet.Der placeres arbejdsarealer til vejbroen for Storegade som tildels vil ligge på Jerne Idrætsforenings lille boldbane. Den lilleboldbane vil derfor ikke kunne benyttes i op til 9 måneder,mens byggeriet står på. Boldbanen reetableres efter endt an-lægsarbejde.

vil anlægsarbejdet virke som en barriere for adgangen overjernbanen.I Vejen Kommune vil den lokale cykelrute nr. 5 blive påvirket,hvor den krydser Horskærvej i Andst. Det samme vil den lo-kale cykelrute nr. 4, hvor jernbanen krydser ved stibroen, somforbinder Skovvej og Vestergade i Vejen.I Esbjerg Kommune vil en lokal, unummereret cykelsti, derkrydser jernbanen ved Bendiksensvej, blive påvirket. Detsamme vil broen, hvor Esbjerg Hovedsti krydser jernbanen adKrogsgårdvej vest for Tjæreborg, samt den unummererede cy-kelsti ved Storegade i Esbjerg.For at opretholde adgangen til de rekreative områder underanlægsarbejderne, vil der blive anvist alternative cykel- oggangruter for de vejstrækninger, der lukkes midlertidigt.

Flere broer på strækningen har ikke tilstrækkelig frihøjde tilkørestrømsanlægget og skal derfor ombygges. Hertil skal derbruges betydelige mængder beton, og der indgår også stål ibrokonstruktionerne. Der skal desuden opgraves og efterføl-gende tilkøres en del jord i forbindelse med ombygning afbroerne og de tilhørende vejanlæg. Endelig er der behov forstabilgrus og skærver samt asfalt til vejbygningen.I projektet vil der være opmærksomhed på at minimere res-sourceforbruget, bl.a. ved genanvendelse af jord og beton idet omfang, det er muligt.Det opgjorte forbrug af materialer til projektet vurderes ikkeat udgøre noget ressourcemæssigt problem.

AffaldDa projektet omfatter ændring og nedrivning af en rækkebrokonstruktioner og vejanlæg, vil der opstå en del affald iform af beton og jord, som skal bortskaffes. Beton kan gen-anvendes som stabilgrus efter nedknusning, og en væsentligdel af jorden forventes genanvendt i projektet.Der vil desudenforekomme mindre mængder affald i form af kabelskrot. Detdrejer sig primært om kobber fra arbejdet med at etablerekørestrømsanlægget og forsyne det med strøm. Kabelskrotgenanvendes efter omsmeltning.

JordbalanceDet tilstræbes, at mest muligt af den opgravede jord gen-anvendes i forbindelse med ombygninger af broer og vejan-læg. Det gælder både ren jord og lettere forurenet jord. Jord,der ikke kan genanvendes i projektet, bortskaffes til eksternemodtagere. Her vil en stor del af jorden også blive genan-vendt efter rensning eller anden behandling.Langt den største del af jordmængderne kommer fra arbejdetmed broer og omlægning af veje. Ved de enkelte broer påstrækningen Esbjerg-Lunderskov er der flere løsningsmulig-heder, og de mængder af jord, der skal håndteres i projektet,kan derfor endnu ikke opgøres præcist. Afhængigt af valgaf broløsninger skal der afgraves et sted mellem 67.000 og143.000 tons jordDet vurderes, at halvdelen af den jord der afgraves i forbin-delse med bro- og vejarbejderne kan genanvendes i anlægs-arbejderne. Opgravet jord fra banearealer udgør relativt småmængder, og denne jord forventes ikke genanvendt. Densamlede mængde jord, der ikke genanvendes, svarende tilmellem omkring 36.500 og 74.500 tons, køres til godkendtejordmodtagere.Ud over den genanvendte jord, vurderes der at være behovfor at tilføre et sted mellem 73.000 og 162.500 tons jord tilprojektet.

tielt forurenede lokaliteter inden for undersøgelseskorridorenpå 100 meter på hver side af jernbanen. Blandt disse vurderes11 lokaliteter at blive direkte berørt af anlægsarbejdet ellerudgøre en risiko i forbindelse med anlægsarbejdet.Det forventes, at en eventuel forurening på lokaliteterne vilvære i form af relativt immobile forureningskomponenter(bl.a. tunge oliekomponenter og tungmetaller). Eventueltforureningsomfang og –type bliver afklaret gennem forure-ningsundersøgelser på alle de berørte lokaliteter i god tid in-den anlægsarbejdets opstart. Selve anlægsarbejdet sker førstefter miljømyndighedernes tilladelse og i henhold til dereskrav om oprensning m.m.Det kan ikke udelukkes, at man i projektet vil støde på hidtilukendt jordforurening, men det vurderes ikke at være sand-synligt. Der vil dog blive aftalt nogle overordnede retningslin-jer med miljømyndighederne for det tilfælde, at der træffesukendt forurening.Risiko for spild ved anlægsarbejdet reduceres i størst muligtomfang gennem instruktion af entreprenørerne i hensigts-mæssig adfærd samt korrekt placering og indretning af mid-lertidige arbejdspladser.

Grundvand og drikkevandI Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på ind-vinding af rent grundvand. Myndighederne har derfor fokuspå at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning afmiljøfremmede stoffer fra overfladen.Jernbanen passerer gennem to områder med særlige drikke-vandsinteresser beliggende mellem Vejen og Brørup og vedHolsted Stationsby. Den øvrige del af strækningen forløbergennem områder med almindelige drikkevandsinteresserbortset fra de kystnære områder syd for Tjæreborg og Esbjerg,som er områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

JordforureningJordforureningsloven skal beskytte menneskers sundhed,grundvandet og miljøet ved at forebygge, fjerne eller begræn-se jordforurening og forhindre eller forebygge menneskeskabtskadelig virkning fra jordforurening. Jordforureningslovenomhandler udelukkende jord, der er forurenet på grund afmenneskeskabt påvirkning.Med baggrund i jordforureningsloven har kommunerne gen-nemført områdeklassificering af jord, som de forventer, erPåvirkning af omgivelserne – imens banen bygges

foretages en besigtigelse og opmåling af de boringer tilhø-rende enkeltindvindere, som ligger tæt på banestrækningenog arbejdsarealer, for at afklare detailforhold og behov forafværgeforanstaltninger.Der kan forekomme spild i anlægsfasen i forbindelse med op-lagring og håndtering af brændstof og andre kemikalier. Pla-cering og indretning af midlertidige arbejdspladser og mel-lemdepoter for jord vil blive koordineret i samarbejde med derespektive kommuner.

GrundvandssænkningAnlægsarbejdet på banestrækningen forventes ikke at med-føre omfattende grundvandssænkninger. Grundvandssænk-ninger af mindre omfang kan være nødvendige i forbindelsemed projektet, men vurderes ikke at få væsentlig indflydelsepå grundvandsmagasinerne eller påvirke kendte forureningerså det spredes til grundvandet.Påvirkning af grundvandet vil blive nærmere undersøgt i de-tailfasen for projektet, hvor det på et mere detaljeret grundlagvil blive vurderet, om grundvandssænkninger og andre akti-viteter i forbindelse med projektet kan have indvirkning påboringer og vandforsyning.Da en stor del af strækningen løber gennem områder, hvorgrundvandet er sårbart på grund af de geologiske forhold, vildet ikke kunne undgås at pladserne også etableres her. Dervil blive foretaget en risikovurdering vedrørende grundvands-ressourcen, og vilkår for aktiviteter og mellemdeponering påpladser vil tage udgangspunkt heri.Etablering og indretning af arbejdspladser skal ske således,at naturmæssigt sårbare områder ikke påvirkes. Brændstof-og kemikaliedepoter etableres derfor centralt og spildsikrede.Brændstoftanke må så vidt muligt ikke flyttes rundt og skalplaceres med spildbakker under. Entreprenørmaskiner vedli-geholdes løbende for at undgå utætheder og brud på slanger.Overordnet set vurderes spildhændelser ikke at have en væ-sentlig miljøpåvirkning, da aktiviteter til indskrænkning,ophør og afværgeforanstaltninger af miljøpåvirkning fra etuheld sættes i værk umiddelbart efter hændelsen og er base-ret på beredskabsplaner for anlægget.

Bortledning, udledning og nedsivningVed udledning af det oppumpede grundvand bliver det vur-deret, om vandbehandling er påkrævet for at undgå vandkva-litetsproblemer, som kan skade flora eller fauna, hvis vandetledes direkte ud i en nærliggende å eller bæk (recipient).De berørte kommuner er ansvarlige for udledningstilladelsenog vil sandsynligvis stille krav til omfang og kvalitet af ud-ledningen samt eventuel monitering. Det er også kommunen,der er ansvarlig myndighed for tilslutningstilladelse, hvis detoppumpede vand skal udledes til kloak.

maskiner vil udlede luftarter og partikler. Det drejer sig omdrivhusgasser og om sundhedsskadelige S- og N-forbindelser.Derudover vil CO2 og SO2 bidrage til forsuring af vandmiljøeri naturen, og på samme måde kan NOX tilføre næring til na-turen, som kan ødelægge balancen i økosystemerne.Luftkvaliteten i anlægsperioden kan, på grund af dieseldrevetentreprenørmateriel, give anledning til forhøjede koncentra-tioner af luftforurenende stoffer tæt på boliger, men bortsetfra ved bygge- og oplagringspladser, vil arbejdet i nærhedenaf den enkelte bolig kun vare 3-4 dage.Påvirkning med luftforurenende stoffer vil kunne berøre per-soner med luftvejslidelser, f.eks. astmatikere eller personermed luftvejsallergier. Det vil derfor, ved arbejde meget tætpå steder, hvor personer opholder sig i det fri, blive vurderet,om der er behov for foranstaltninger for at reducere påvirk-ningerne.Afhjælpende foranstaltninger omfatter, at arbejdet udførespå tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få personer iområdet, eller på tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod

området. Desuden varsles naboer om væsentlige arbejder, dermedfører f.eks. støv, så naboerne kan træffe forholdsregler.Det vurderes at ophold indendørs, selv tæt ved arbejdet, ikkevil være et problem.Banedanmark stiller krav til entreprenøren om udarbejdelse afen miljøhandlingsplan omfattende administrative og arbejds-mæssige procedurer for de miljømæssige forhold i forbindelsemed entreprisen. Dette omfatter også krav til, at entreprenø-ren begrænser unødig tomgangskørsel, så luftforurening ogstøj minimeres mest muligt.Luftgener forbundet med arbejdskørsel på arbejdsvejene erikke vurderet væsentlig og afværges yderligere ved, at Bane-danmark stiller krav om, at arbejdsveje i bebyggede områdervandes dagligt i tørre perioder, så støvgener ikke opstår.Det vurderes som helhed, at den begrænsede luft- og par-tikeludledning i anlægsfasen er af mindre betydning, sam-menlignet med den efterfølgende gevinst ved at skifte fradieseldrevne til eldrevne tog.