Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 79
Offentligt
H ava r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u ly k k e r
Ulykker med fodgængere
Hovedbudskaber fra temarapport nr. 11, 2013HVU har dybdeanalyseret 27 fodgængerulykker i byer. Undersøgelsen har givet etindgående kendskab til, hvorfor ulykkerne skete, og til de gennemgående trækved ulykkerne. Formålet har været at bidrage til, at arbejdet med at forebyggefodgængerulykker kan målrettes yderligere.Undersøgelsen er i december 2013 offentliggjort i temarapport nr. 11 Ulykker medfodgængere. I denne folder omtales nogle af hovedresultaterne.Fodgængerne var særligt udsatte
2/3 af fodgængerne i undersøgelsen var på den ene eller den anden måde særligtudsatte. Der var f.eks. børn, ældre, påvirkede eller fodgængere med ikke synligehandicaps. Fælles for dem var, at de ikke havde optimale mentale eller fysiske for-udsætninger for at færdes i trafikken.I 20 af 27 ulykker bidrog fodgængeren til, at ulykken skete. I nogle af ulykkerne varder dog tale om, at fodgængerne var så små børn, så deres medvirken til ulykkenhang sammen med, at der ikke var voksne, som holdt øje med dem. I alle ulykkerneundtagen en enkelt medvirkede bilisterne til, at ulykken skete. I 6 ulykker havdeforhold ved vejen afgørende betydning for, at ulykken skete, og i én ulykke forholdved køretøjet.Ulykkestyper
HVU har valgt at inddele ulykkerne i en række typiskesituationer/ulykkestyper:• Ulykker under bakning (5 ulykker)• Ulykker på fortovet (6 ulykker)• Ulykker i mørke (10 ulykker)• Ulykker med børn (9 ulykker)• Ulykker i forbindelse med krydsning af vejen (16 ulykker)Flere af ulykkerne optræder i mere end en ulykkestype.Temarapport nr. 11 "Ulykker medfodgængere" kan ses og downloadespå hvu.dk eller bestilles i trykt form hosBirgitte Stöckel Jensen, [email protected]
H ava r i ko m m i s s i o n e n f o rv e j t r a f i k u ly k k e rwww.HVU.dk • Telefon: 7244 3204
De bakkende bilister orienterede sig ikke godt nok
Ulykkerne under bakning skete, bl.a. fordi bilisterne ikke orienterede sig tilstrække-ligt til alle sider. Typisk nøjedes de med f.eks. at kigge i bakspejlet og det ene side-spejl. I et par tilfælde kunne ulykken være undgået, hvis bilisten havde vendt bileni stedet for at bakke over en meget lang strækning - orienteringsmulighederne vedbakning er markant dårligere end ved kørsel fremad.HVU har konstateret, at udsynet bagud fra bilerne ikke var særligt godt. Dette hangoftest sammen med det design, der ses i mange nyere biler, hvor bagrudens under-kant er højere placeret, og stolperne mellem side- og bagrude er kraftigere end ibiler af ældre design. Dette giver et mindre glasareal at orientere sig ud af.Nogle fodgængere blev ramt på fortovet
En mindre del af fodgængerne blev ramt, mens de befandt sig på fortovet. De havdeikke en chance for at undgå ulykken og havde ikke nogen andel i, at den skete.Ulykkerne skete typisk i forbindelse med, at føreren mistede kontrollen over bilen- ofte på grund af for høj hastighed. Halvdelen af bilisterne var unge og risikovilligeeller fartglade.Mørkeulykker med høj fart, unge og alkohol
Over halvdelen af fodgængerulykkerne i mørke skete i forbindelse med weekenden.Halvdelen af bilisterne og halvdelen af fodgængerne var mellem 18 og 25 år. Desuden var halvdelen af fodgængerne påvirkede, primært af alkohol.Det var typisk bilisternes for høje hastighed, der medvirkede til, at ulykkerne skete.For fodgængerens vedkommende medvirkede bl.a. alkohol- eller medicinpåvirkningtil, at de ikke så bilisten i tide. Mørket gjorde det vanskeligere for bilisten at få øjepå fodgængerne, men kun i et enkelt tilfælde havde mørket afgørende betydningfor, at fodgængeren tæt ved et ikke belyst fodgængerfelt blev overset.Børnene var optagede af leg eller snak med kammerater
I 1/3 af ulykkerne var fodgængeren et barn under 15 år. I knap halvdelen af tilfældene har HVU vurderet, at børnene var så små, så de sletikke burde færdes alene i trafikken.
For de lidt større børn skete der typisk det, at de ikke så bilisten i tide, hvilketi mange tilfælde hang sammen med, at de var optagede af de kammerater, defulgtes med. En meget stor andel af børnene gik eller løb pludseligt ud på vejen,bl.a. fordi de havde travlt eller var optagede af leg eller snak med kammerater.For bilisternes vedkommende skete der typisk det, at de overså barnet pga.utilstrækkelig orientering, eller at de fejltolkede barnets adfærd og f.eks. regnedemed, at det havde set bilen. I et par tilfælde kørte bilisten over for rødt eller sentgult.Fodgængerne krydsede typisk på strækninger
og uden for krydsningsfaciliteter
Over halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse med,at en fodgænger krydsede vejen. I alle krydsnings-ulykkerne havde både bilist og fodgænger en andeli, at ulykkerne skete.I næsten alle ulykker så fodgængeren og/ellerbilisten ikke den anden part i tide – de orienteredesig ikke tilstrækkeligt. Fejltolkning af den andenparts adfærd medvirkede til knap 1/3 af ulykkerne.Bilisternes for høje hastighed medvirkede til godt1/3 af ulykkerne.Fodgængere vælger som regel at benytte den mest direkte vej for at spare tidog nå hurtigst muligt frem. Dette er sandsynligvis baggrunden for, at 2/3 af dekrydsende fodgængere krydsede på en strækning (dvs. ikke i forbindelse med et kryds) og/eller uden for en krydsningsfacilitet. Et par ulykker skete bl.a., fordi der ikke var en sikker krydsningsmulighed på et sted, hvor der oplagt var behov fordet. Også i andre tilfælde er det vurderet, at vejmiljøet i højere grad kunne haveunderstøttet sikre krydsningssteder for fodgængerne.Lav fart og fodgængervenlige fronter giver færre skader
Undersøgelsen bekræfter, at lav påkørselshastighed har afgørende betydning forfodgængernes sikkerhed: De fleste af de alvorlige skader opstod ved kollisionermed mere end 30 km/t. Undersøgelsen bekræfter ligeledes, at fodgængervenligefronter har afgørende betydning for, hvor slemt fodgængerne kommer til skade.Det er vurderet, at en udvendig fodgængerairbag sandsynligvis ville have reduceretfodgængernes skader i ca. 1/4 af de undersøgte ulykker.
H ava r i ko m m i s s i o n e n f o rv e j t r a f i k u ly k k e rwww.HVU.dk • Telefon: 7244 3204
H ava r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u ly k k e r
Ulykker med fodgængere
HVU anbefaler bl.a.:• at bilisterne lærer at bakke sikkert, og at bilerne understøtter det
Bilisterne skal bakke så kort som muligt, de skal bakke langsomt, orientere sigomhyggeligt, indstille spejlene korrekt og bakke ind i en indkørsel eller p-bås (ved ankomsten har man det bedste overblik over trafiksituationen). Bilerne skal udstyres med kamera i kombination med baksensor eller nødbremsesystem.• at hastighedsovertrædelser og rødkørsel forebygges gennem
politikontrol og hastighedsbegrænsere
Grove fartovertrædelser og rødkørsel lå bag nogle af de ulykker, hvor fodgængerneblev ramt på fortovet. Overtrædelserne kan forebygges gennem øget politikontrolsuppleret med automatisk hastigheds- og rødkørselskontrol. Desuden anbefaleskrav om hastighedsbegrænsere for unge og for dømte fartovertrædere.• at det gøres mere sikkert for fodgængerne at færdes i nattelivet
Fodgængerne skal gennem kommunikationsindsatser lære at passe på sig selv oghinanden i trafikken om natten – også i beruset tilstand. Flere politikontroller kanmodvirke fartovertrædelser om natten. Taxifirmaer kan bidrage ved, at chaufførerneikke kører for stærkt og sætter berusede af, hvor de kan komme sikkert videre.Beværtninger kan bidrage gennem ansvarsfuld udskænkning.• at små børn skal være under opsyn, og de lidt større skal lære at
færdes sikkert sammen med kammeraterne
Undersøgelsen bekræfter nødvendigheden af den kommunikationsindsats, somgennemføres i forhold til forældre og børn via Rådet for Sikker Trafik, skoler m.v.Det kan overvejes at øge fokus på at sikre de små børns færden omkring hjemmetog på, hvordan de lidt større børn kan færdes sikkert med kammerater i trafikken.• at vejene understøtter sikker krydsning, og at bilerne udstyres,
så fodgængerkollisioner undgås eller afbødes
Vejmiljøet bør indrettes, så fodgængere ledes til at krydse på sikre steder, og såkrydsningsfaciliteterne får bilisterne til at sænke hastigheden og standse forfodgængere f.eks. ved hævede flader. Flere hastighedszoner med 30 eller 40 km/tkan skabe et sikrere fodgængermiljø. Bilerne bør udstyres med automatisk nødbremse-TR
system med fodgængerdetektor, night view system, som viser bl.a. fodgængeref.eks. på et display, samt udvendig fodgængerairbag.
YKSAG
47
54
3
1