Natur- og Miljøklagenævnets sager j.nr. NMK-10-00670, NMK-

00281/NMK -34-00272 og NMK-34-00280

Natur- og Miljøklagenævnet har ved breve af 22. og 23. august 2013 sendt treklager vedrørende Københavns Kommunes dispositioner i forbindelse medændrede vilkår for støjgrænser og arbejdstid på Cityringen (nævnets j.nr.NMK-10-00670, NMK-00281/NMK-34-00272 og NMK-34-00280) til Trans-portministeriet med henblik på ministeriets behandling af klagerne.Ved brev af 19. september 2013 har Natur- og Miljøklagenævnet forespurgtTransportministeriet, om ministeriet har bemærkninger til klagers anmodningom genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i nævnets j.nr.NMK-34-00280.De nævnte tre klagesager har givet anledning til, at Transportministeriet harforetaget en vurdering af ministeriets kompetence som klagemyndighed i for-hold til afgørelser vedrørende Cityringen, der træffes efter miljølovgivningen.Transportministeriet skal på denne baggrund meddele, at der efter ministerietsvurdering ikke i cityringsloven er hjemmel til, at ministeriet behandler de treklager. Transportministeriet må derfor afvise at behandle klagerne.Nedenfor fremgår en begrundelse for Transportministeriets retsopfattelse.Det følger af § 4, stk. 3, i cityringsloven, at transportministerens godkendelseefter lovens § 4, stk. 2, træder i stedet for en VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, iplanloven.Det fremgår ikke af cityringslovens ordlyd eller forarbejder, at transportmini-steren har kompetence som klagemyndighed i forhold til påbud vedrørendeændrede vilkår for støjgrænser og arbejdstid for metrobyggeriet, som meddelesaf en kommune i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42. Det følger heller ikkeaf lovens ordlyd eller forarbejder, at transportministeren har kompetence somklagemyndighed i forhold til afgørelser, som træffes i medfør af miljøvurde-ringsloven.

Med bestemmelsen i cityringslovens § 17, stk. 5, har lovgiver bemyndiget trans-portministeren til at fastsætte regler om klageadgang for afgørelser, der træffesefter cityringsloven. Denne hjemmel er ikke udnyttet. Cityringslovens § 17, stk.5, indeholder i alle tilfælde ikke en hjemmel til at fastsætte regler om klagead-gang til transportministeren over afgørelser, der træffes efter anden lovgivningeller andre forskrifter end cityringsloven.Efter almindelige principper for lovfortolkning er der ikke grundlag for at an-lægge en udvidende fortolkning af en særlig lovhjemlet kompetence, der fravi-ger lovgivningens almindelige kompetencefordeling. En adgang for transport-ministeren til at behandle klager over afgørelser truffet efter miljølovgivningenville efter Transportministeriets opfattelse kræve eksplicit hjemmel.På denne baggrund er der efter Transportministeriets vurdering ikke tilstræk-kelige holdepunkter for at gøre gældende, at lovgiver med cityringsloven hartillagt transportministeren en kompetence til at behandle klager over afgørelservedrørende Cityringen, der træffes af en kommune i medfør af miljøbeskyttel-sesloven og miljøvurderingsloven. Transportministeriet har tidligere givet ud-tryk for den retsopfattelse, at ministeriet i videre udstrækning havde kompe-tence som klagemyndighed i forhold til konkrete afgørelser. Af de ovennævntegrunde ses en sådan retsopfattelse ikke at kunne opretholdes.Herudover finder Transportministeriet anledning til at bemærke, at bestem-melsen i § 4, stk. 3, i cityringsloven indebærer, at det alene er transportministe-ren, der har kompetencen til at foretage de godkendelser, der træder i stedet forVVM-godkendelser efter § 11 g, stk. 4, i planloven. Transportministeren harsåledes kompetencen til at godkende den samlede VVM-redegørelse og måherunder have kompetence til at fortolke, om forslag om ændrede vilkår forstøjgrænser og arbejdstid afstedkommer et behov for udarbejdelse af VVM-tillæg.På baggrund af Metroselskabets ansøgning med bilag af 29. april 2013 gennem-førte Transportministeriet sammen med Københavns og Frederiksberg Kom-muner en vurdering af Metroselskabets ansøgning om en ændring af vilkårenefor støjgrænser og arbejdstid.Konklusionen var, at Metroselskabets ansøgning kunne rummes inden for dengodkendte VVM-redegørelse.Ved brev af 15. maj 2013 meddelte transportministeren denne vurdering tilMetroselskabet. Vurderingen indgik som offentligt dokument ved Københavnsog Frederiksberg Kommuners behandling af sagen.Efter § 58, stk. 1, nr. 3, i planloven kan afgørelser om tilladelser efter reglerfastsat af miljøministeren i henhold til planlovens § 11 g, stk. 4, som udgangs-punkt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Da transportministerens godkendelse ifølge § 4, stk. 3, i cityringsloven træder istedet for en VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i planloven, er der efter Trans-portministeriets opfattelse ikke klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet forså vidt angår transportministerens godkendelse af VVM-redegørelsen, jf. tilligecityringslovens § 17, stk. 5.Dette må også gælde transportministerens vurdering af 15. maj 2013. Denne vilsåledes ikke være undergivet administrativ klageadgang, men vil kunne ind-bringes for domstolene. Dette betyder efter Transportministeriets opfattelseogså, at dette spørgsmål ikke kan bedømmes af Natur- og Miljøklagenævnet.