DSB-direktør scorer mio. bonus på billig baggrundDSB’s administrerende direktør Jesper Lok har på papiret pårekordtid genoprettet økonomien i DSB efter katastrofenmed den internationale satsning med togkørsel i Sverige.Økonomien er allerede nu så god og i fremdrift, at denmed stor sikkerhed næste år sikrer ham en ekstra årsløn på4,5 mio. kr. oveni den sædvanlige årsløn på 4,5 mio. kr.. Hertilkommer en ekstra resultatløn på op til 25 pct. IfølgeDSB’shalvårsrapportfor 2013 udløses den ekstra bonus altover-vejende af, at der kommer styr på DSB’s økonomi i 2014.Konkret er kravet til Jesper Lok, at DSB skal forbedre sinøkonomi med én mia. kr. på bundlinjen inden 2015 i forholdtil rædselsåret 2011. Målsætningen fremgår af DSB’s strate-giplan ”Et Sundt DSB” fra sidste år, der blev præsenteret forFolketingets Trafikudvalg idenne præsentation.Ifølge side 23 i præsentationen skulle resultatet for-bedres fra minus 694 mio. kr. efter skat i 2011 til plus 350mio. kr. efter skat i 2014. Det er altså de tal, FolketingetsTrafikudvalg blev oplyst om på mødet med DSB. Hvad Tra-fikudvalget, ifølge præsentationen, ikke blev oplyst om, er,at det oplyste underskud i 2011 langt hen ad vejen beståraf engangsomkostninger, hvorved det normaliserede re-sultat i 2011 i virkeligheden var tæt på nul.I DSB’sårsregnskab for 2011oplyses det korrigerederesultat for året til at være minus 119 mio. kr. før skat –mod det officielle regnskabstal på minus 858 mio. kr. førskat (Der blev bogført positiv skat i resultatopgørelsenpå 164 mio. kr. svarende til forskellen mellem de minus694 mio. kr. og minus 858 mio. kr.).Ifølge DSBs regnskab omfattede engangsudgifterneblandt andet nedskrivning af IC4 togsæt (345 mio. kr.),hensættelser på DSBFirst (303 mio. kr.) og såkaldt værdi-regulering af balanceposter (165 mio. kr.), som måske ogsåer relateret til DSBFirst. Med andre ord har sparemålet forJesper Lok i virkeligheden været tættere på 400-500 mio.kr. end en hel milliard.Hertil kommer, at DSB de seneste år har hentet en nær-mest ”gratis” driftsbesparelse ved at slippe fri af årelangekontrakter med togkørsel i Sverige, man har indgået. Kon-trakter, hvor det viste sig, at DSB´s drift gav anledning vil langtfærre indtægter end omkostningerne. Økonomisk Ugebrevsanalyse af regnskabsforbedringen viser, at den fremskrednenedlukning af det tabsgivende togeventyr i Sverige medafvikling af underskudsgivende kørselskontrakter i DSBFirsthar givet besparelser på flere hundrede millioner årligt.IRigsrevisionens beretningstår, at DSB´s revisor KPMGi en analyse af 17. juni 2011 skrev, at hvis DSBFirst var fortsat iSverige, ville det samlede underskud i kontraktperioden 2011- 2017 være på 1,5 mia. kr. DSB mente, at det kunne reducerestil en halv mia. kr. Men allerede med udgangen af 2010 havdeDSB et tilgodehavende på mellem 250-300 mio. kr. hos DSB-First, hvor kassen var tom og egenkapitalen negativ med ettrecifret millionbeløb. Tilgodehavendet opstod ved, at DSB´stidligere ledelse brød reglerne og blandede økonomierne imoderselskabet og DSBFirst sammen ved ikke at rykke forbetalinger af regninger ved det store udlån af personale ogomvendt betalte overpris ved køb af en togvedligedeholde-seskontrakt til 80 mio. kr., der kun var det halve værd.I oktober 2010meddelte DSB,at man havde en om-sætning i Sverige på én mia. kr. I de første ni måneder i årvar den nede på 194 mio. kr., hvilket er gået udover antal-let af DSB-ansatte på den anden side af Øresund.I 2011 var der knap 1.400 ansatte. Året efter var detmere end halveret til 654, og de væsentligt færre ansatte iSverige er gået hånd i hånd med afskedigelser i Danmark,så der nu er ca. 8.000 ansatte i DSB-koncernen. Cirka 2.000færre end i 2011, og dermed det altafgørende element forat forbedre resultatet med én mia. kr.Meget tyder dermed på, at DSB har skabt en megetstore del af sine effektiviseringer ved blot at slippe fri afde svenske underskudsgivende kontrakter, der nu køresaf andre jernbaneselskaber. Det har givet mulighed for atnedbringe medarbejderstaben ganske betydeligt.Som en tredje manøvre, som hører til i afdelingen affinansiel kreativ tænkning, satser DSB nu modsat tidligerebenhårdt på kortfristede lån med lavere rente, og altsålavere finansieringsomkostninger. En stigende andel afgælden på 15,6 mia. kr. er omlagt til kortfristede lån, såden nu udgør 50 pct. af den samlede gæld mod tidligere40 procent. De lavere renter på de korte lån kan aflæsesaf, at finansieringsomkostninger i årets første tre kvartalerpå 377 mio. kr. var knap 80 mio. mindre end året før. Dekorte lån indebærer til gengæld også en betydeligt højererenterisiko end de tidligere lange lån. Problemet er også,at låneomlægningen kan give bagslag, når de korte renterstiger igen. Men der kan det samlede sparemål være nået.Regnskabetfor de første tre kvartaler, der kom torsdag,viser, at DSB og Jesper Lok er meget tæt på at nå det øko-nomiske bonusmål allerede i år. Resultatet før skat blev 304mio. kr. Meget skal altså gå galt for DSB i årets sidste kvartal,hvis målsætningen ikke nås i år – altså ét år før tiden.Artiklen har været forelagt DSB, som i første omgang ikkehar ønsket at kommentere den.

Lars Abild