Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1300016_0001.png
1300016_0002.png
1300016_0003.png
1300016_0004.png
1300016_0005.png
1300016_0006.png
1300016_0007.png
1300016_0008.png
1300016_0009.png
1300016_0010.png
1300016_0011.png
1300016_0012.png
1300016_0013.png
1300016_0014.png
1300016_0015.png
1300016_0016.png
1300016_0017.png
1300016_0018.png
1300016_0019.png
1300016_0020.png
1300016_0021.png
1300016_0022.png
1300016_0023.png
1300016_0024.png
1300016_0025.png
1300016_0026.png
1300016_0027.png
1300016_0028.png
1300016_0029.png
1300016_0030.png
1300016_0031.png
1300016_0032.png
1300016_0033.png
1300016_0034.png
1300016_0035.png
1300016_0036.png
1300016_0037.png
1300016_0038.png
1300016_0039.png
1300016_0040.png
1300016_0041.png
OMFARTSVEJ VED MARIAGERForundersøgelse
>>>Omlægning af rute 555 gennem Mariager
R A PPO RT 4 4 5 - 2013
OMFARTSVEJ VED MARIAGER
Forundersøgelse >>> Omlægning af rute 555 gennem MariagerRapport 445 - 2013
REDAKTION:
VejdirektoratetFORFATTERE:
VejdirektoratetDATO:
Oktober 2013LAYOUT:
VejdirektoratetFOTOS:
VejdirektoratetISBN NET:
9788770607810ISBN TRYK:
9788770607827COPYRIGHT:
Vejdirektoratet, 2013
Indhold1. IndlEdnInG2. SAMMEnFATnInG57
Gennemførelse af projektetForlængelse af omfartsvejen til Assens6. TRAFIKAlE KonSEKVEnSER
202022
ErhvervsanalyseLøsningsforslagTrafikale konsekvenserAreal og ejendomsforholdPlan og MiljøforholdLandskabOverslag og samfundsøkonomiKonklusioner3. EKSISTEREndE FoRhold
8899999911
Forlængelse af forslag A til AssensUheldsmæssige konsekvenser7. AREAl- oG EjEndoMSFoRhold
252527
Trafik, hastigheder og oplandTrafiksikkerhedDelstrækning 1: Syd vest for byenDelstrækning 2: Gennem byenDelstrækning 3: Fra byport til Houvej4. ERhVERVSFoRhold
111111121316
Nuværende arealanvendelseVejadgangeLedningsomlægningerJordfordelingGener fra vejprojektetArealbehov og berørte ejendomme8. PlAn- oG MIljØFoRhold
27272727272728
Erhvervslivets forventningerKommunale forventningerKonklusion5. BESKRIVElSE AF lØSnInGSFoRSlAG
16161718
Forudsætninger for løsningsforslagAutoværnAfvandingTværprofilerLøsningsforslagFoRSlAG A
181818181819
Plan og miljøforhold på Mariager OmfartsvejPlanforholdTrafik og samfundNaturLandskabKulturGenerelt om planforholdNatur- og MiljøforholdNaturNaturbeskyttelseslovenFredninger og kulturarvForurenet jordAndre forholdKulturarvsarealer9. lAndSKABSMæSSIGE KonSEKVEnSER
282828282831313131313131313133
TilslutningerLokale vejeFoRSlAG B
202020
Overordnet landskabskarakterForslag AForslag B10. AnlæGSoVERSlAG oGSAMFUndSØKonoMI
333333
TilslutningerLokale vejeFoRlænGElSE AF oMFARTSVEjEnTIl ASSEnS
2020
36
20
BasisoverslagSamfundsøkonomiske effekterVurdering af resultaterne11. RAPPoRTER
36363637
Mindre forbedringer af den eksisterende vejGeotekniske forhold
2020
3
4
Rute 555 forbi Mariager Havn
1. IndlEdnInGDet fremgår af aftalen mellem regeringen (Socialdemokrater-ne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), Venstreog Konservative, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance om”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010, at der skal gennem-føres en Forundersøgelse af en omfartsvej ved Mariager.Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun-dersøgelsen af den ca. 2,5 km lange omfartsvej. Forun-dersøgelsen er gennemført af Vejdirektoratet bistået af etteknikerudvalg med deltagelse af Mariagerfjord Kommune.Projektet er desuden præsenteret for og drøftet med Natur-styrelsen med henblik på at vurdere projektets konsekven-ser for natur og miljø.Forundersøgelsen belyser på overordnet niveau de væsent-ligste konsekvenser af løsningsforslagene i forhold til trafik,miljø, arealanvendelse og økonomi. Forundersøgelse af enmulig omfartsvej ved Mariager, skal afdække mulighedernefor etablering af en omfartsvej, som kan lede dele af trafik-ken fra den østlige del af Mariager, der i dag kører gennemMariager centrum via rute 555, udenom centrum.Forundersøgelsen skal afdække muligheder og behov foretablering af en ny 2,5 km lang 2-sporet omfartsvej mel-lem to kommunale veje ved Mariager. Endvidere er der,på et oversigtligt niveau, undersøgt en mulig forlængelseaf omfartsvejen til Assens. Mariagerfjord Kommune harplanlagt at omfartsvejen skal forløbe fra vest som en for-længelse af den eksisterende Hobrovej ved Randersvej,herfra syd om Mariager og tilsluttes Havndalvej umiddel-bart øst for landsbyen Alstrup. Fra den sydøstlige bydeletableres en tilslutning til omfartsvejen. Den samledeforundersøgelse har til formål at danne grundlag for enpolitisk stillingtagen til projektet.Der er gennemført en ekstern kvalitetssikring af forunder-søgelsen. Det er blandt andet vurderet om trafikberegnin-gerne, de økonomiske overslag, de tekniske forudsætningersamt analysen af den samfundsøkonomiske rentabilitet haren tilfredsstillende kvalitet. På baggrund af den eksternekvalitetssikring er KPMG ikke blevet bekendt med vægtigegrunde til, at der ikke kan træffes beslutning om at gå videremed vejprojektet.5
Rundkørslen ved Klostergade
6
2. SAMMEnFATnInG
Omfartsvej ved Mariager
Smalle gader og indingsværkshuse præger Mariager centrum
Rute 555 gennem Mariager by erMotortrafikvejden kommunevej, derHelsinge Ø - Gillelejeforbinder rute 180/Hobro med Hadsund og det øvrige op-land øst for Hadsund. Den første del af strækningen ligger iåbent land og vejen er på denne strækning 7 meter bred, ogder er dobbeltrettet cykelsti langs vejen.Fra bygrænsen fortsætter vejen i et relativt kurvet forløb gen-nem byen, og forbi havneområdet. Vejstrækningen gennembyen, der har ca 2600 indbyggere, er for ca. 10 år sidenopgraderet og udvidet. Antallet af adgange til vejen er få, ogder er cykelsti og fortov eller fællessti på strækningen.På figur 1 nedenfor ses placeringen af Mariager omfartsvejpå et kort over Jylland. På figur 1 og 3 ses omfartsvejensplacering i forhold til Mariager by.
FIGUR 1
Kort over strækningen, med rødt er angivet den undersøgte omfartsvej
7
På rute 555 kørte i 2012 ca. 5.000 køretøjer igennem Mari-ager i døgnet. I 2012 blev registreret en lastbilandel på ca.11 %.Hastighedsniveauet i og omkring byen ligger kun lidt over detilladte 50 km/t, bortset fra 60-km zonen nord for byen.Oplandet til trafikken på strækningen er de større byerHobro og Hadsund, samt mindre byer som Assens og Hounordøst for Mariager, hvor der også ligger en del industrisom genererer trafik. I Mariager by er der et begrænseterhvervsliv, og der har aldrig været en egentlig industrieludvikling i byen, hvilket har efterladt en velbevaret gammelbydel, som tiltrækker mange turister.ErhvervsanalyseDer er i forbindelse med forundersøgelsen gennemførten erhvervsanalyse. I den forbindelse er der gennemførtinterviews med en række lokale virksomheder. Genereltfortæller de interviewede virksomheder, at de forventer, atderes udvikling og transportbehov vil ligge enten relativt
stabilt eller stige de næste 5 år. Særligt de transporttungevirksomheder, forventer en stigning i transportomfangetpå én eller flere af deres forretningsområder. Det forven-tes, at noget af denne mertransport vil køre på tværs afMariager by.De interviewede virksomheder oplever generelt ikke trafikaleudfordringer på strækningen. Virksomhederne fremfører aten omfartsvej syd om Mariager ikke umiddelbart får nogenbetydning for erhvervslivets transporter og, at de ikke umid-delbart ser et behov for en omfartsvej mellem Hobrovej ogHavndalvej.LøsningsforslagDer er i forundersøgelsen vurderet 2 mulige løsningsforslag:•Forslag A: en ny to-sporet omfartsvej mellem Hobroveji vest og Havndalvej umiddelbart øst for Alstrup. Vejenskiltes til 80 km/t på hele strækningen og den eksiste-rende Havndalvej afbrydes således at Alstrup fredelig-gøres for gennemkørende trafik.
Hadsund
180
Oue541
555
AssensHou
Mariager
HOBRO555
B
A
Alstrup
Enslev180
FIGUR 3555
Kort over strækningen, med rødt er angivet den undersøgte omfartsvej
8
E45
•
Forslag B: en ny to-sporet vej mellem Hobrovej i Vestog Havndalvej umiddelbart vest for Hohøj Skovvej. Ve-jen skiltes til 80 km/t bortset fra en mindre delstrækning,hvor vejens forløb kun tillader 60 km/t.
Trafikmængden på strækningen er af sådan en størrelse, aten 2-sporet vej vil have den nødvendige kapacitet. Der er iforundersøgelsen derfor vurderet to løsninger, begge som2-sporet vej med en skiltet hastighed på 80 km/t. Linjeførin-ger og længdeprofil for de to forslag er forsøgt udformet sådet tager hensyn til eksisterende landskab, ledningsanlægog ejendomme.Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 forløsningsforslagene. Der kan i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse blive foretaget justeringer af længdeprofil ogkrydsudformninger i henhold til en mere detaljeret trafiksik-kerhedsmæssig vurdering.I forbindelse med arbejdet i teknikerudvalget fremlagdeMariagerfjord Kommune et forslag fra det daværende ÅrhusAmt, hvor omfartsvejen ved Mariager indgår som en del afen længere forbindelsesvej mellem Hobrovej og Assens.Forlængelsen indgår ikke i kommuneplanen for Mariagerfjordkommune, men er som nævnt en del af et tidligere amtsligtprojekt. Der er lavet en oversigtlig vurdering af en sådan for-længelse. Såfremt man ønsker nærmere at vurdere de øko-nomiske konsekvenser af en forbindelse mellem Hobrovej ogAssens, bør der gennemføres en økonomiundersøgelse afdenne delstrækning.I forbindelse med forundersøgelse, er den eksisterende rute555 gennem Mariager gennemgået. Der er i den forbindelseikke identificeret forbedringsforslag, der vurderes at haveen positiv samfundsøkonomisk effekt. Den eksisterende vejvurderes at være af en tidssvarende standard i forhold til trafik-kens omfang. Det er samtidigt vurderet at forbedringer af deneksisterende vej ikke vil aflaste de centrale dele af Mariager by.Trafikale konsekvenserSamlet set vil der på omfartsvejen i løsningsforslag A køremellem 300 og 600 biler i døgnet i 2025, og i forslag B vilder køre mellem 400 og 600 køretøjer i døgnet i 2025.Forslag A og B, medfører en mindre overflytning af den gen-nemkørende trafik fra rute 555. I stedet aflastes den gamlebykerne i Mariager by.
Areal og ejendomsforholdBegge de to forslag har arealmæssige konsekvenser, ogkonsekvenser for ejendomme langs omfartsvejen. Detforventes, at op til 3 ejendomme skal totaleksproprieres iforbindelse med anlæg af vejen. Herudover forventes detat op mod 15 ejendomme berøres af enten permanent ellermidlertidig arealerhvervelse.Plan og MiljøforholdNatur og miljømæssigt berøres kun få beskyttede områder,idet størstedelen af omfartsvejen forløber gennem land-brugsjord.LandskabOmfartsvejen er beliggende i et meget karakteristisk og me-get bakket landskab. Begge de to forslag er forsøgt indpla-ceret i omgivelserne, men det vurderes dog at forslag B vilfremstå væsentligt mere markant i landskabet.Overslag og samfundsøkonomiDer er udarbejdet et overordnet anlægsoverslag for deto forslag på fase 1 niveau. Anlægsoverslagene for de toforslag ligger på ca. 78 mio. kr. og 56 mio. kr. for hhv. forslagA og B (samlet bevilling i indeks 183,38).Den interne rente for løsningsforslagene ligger mellem 1,7(forslag A) og 3,1% (forslag B).Der er ikke på samme grundlag udarbejdet et overslag foren forlængelse af omfartsvejen til Assens. Der er dog foreta-get en simpel opregning af overslaget for en sådan løsning,baseret på gennemsnitlige kilometerpriser. Overslaget for enomfartsvej mellem Hobrovej og Assens viser, at en sådanløsning vil koste mellem 200 og 400 millioner, og have enintern rente på mellem 2% og 4%.KonklusionerDet må på baggrund af rapporten konkluderes at derikke er problemer på rute 555 med hverken kapacitet el-ler trafiksikkerhed. Det lokale erhvervsliv fremfører at enomfartsvej syd om Mariager ikke vil have betydning forerhvervslivets udvikling eller transporter.Rute 555 på strækningen gennem Mariager, der forbinderHobro og Hadsund, er opgraderet for ca. 10 år siden ogaflastes ikke væsentligt med en omfartsvej, som fore-slået, hvilket i øvrigt afspejles i at kun få biler vil benytteomfartsvejen.
9
Mariager centrum
10
3. EKSISTEREndE FoRholdRute 555 gennem Mariager by er den kommunevej, der for-binder rute 180/Hobro med Hadsund og det øvrige oplandøst for Hadsund. Vejen er en tidligere amtsvej i Århus Amt,og strækningen forløber mellem T-krydset Hobrovej/Ran-ders syd for Mariager til sidevejen Houvej nord for Mariager.Den første del af strækningen, mellem T-kryds og bygrænse,forløber i åbent land. Vejen er på denne delstrækning ca. 7meter bred og der er dobbeltrettet cykelsti i vestsiden af vejen.Ved bygrænsen markeres overgangen mellem åbent landog byområde med en rundkørsel. Vejen forsætter herefter iet kurvet forløb gennem byen, hvor havneområdet med bl.a.Mariager Saltcenter passeres. Strækningen gennem byenafsluttes med en byport nord for byen, og efter en kort stræk-ning i åbent land afsluttes strækningen i krydset med Houvej.På strækningen gennem Mariager by er vejen opgraderet ogudvidet for ca. 10 år siden. På en del af strækningen er vejenpå det tidspunkt afstribet med et midterareal, der kan benyt-tes af venstresvingende trafik. Antallet af adgange til vejen erfå, og der er cykelsti og fortov eller fællessti på strækningen.Trafik, hastigheder og oplandDer er en årsdøgntrafik igennem byen på omkring 5.000køretøjer heraf er ca. 11 % lastbiler. Hastighedsniveauet iog omkring byen ligger kun lidt over det tilladte, bortset fra60-km zonen nord for byen. Formentlig er kombinationen afmange bakker og lastbiler med til at sænke gennemsnitsha-stigheden på strækningen.Det trafikale opland til strækningen udgøres af de størrebyer Hobro og Hadsund, samt mindre byer som Assens ogHou nordøst for Mariager, hvor der også ligger en del indu-stri som genererer trafik. Erhvervslivet i Mariager er begræn-set, idet der aldrig har været en egentlig industriel udviklingi byen. Der er derfor en velbevaret gammel bydel i Mariager,som tiltrækker mange turister.Mariager betjenes af 4 busruter, hvoraf flere tillige kørersom skolebusser. I weekenden er der begrænset kørsel, ogder er som udgangspunkt kun mulighed for at komme til destørre byer i nærheden.TrafiksikkerhedI perioden 2007 - 2011 er der kun registreret 6 uheld påstrækningen. Af de 6 uheld var 2 personskadeuheld og 3uheld, hvor der alene var materielle skader.De fleste af uheldene må betegnes som tilfældige, og detmå konkluderes at strækningen er sikkerhedsmæssigt vel-fungerende. Det trafikmæssigt største problem på stræknin-gen er formentlig den tunge trafik. På baggrund af uheldsbil-ledet må det dog konkluderes at den tunge trafik fortrinsvistskaber øget utryghed, og ikke forringet trafiksikkerhed påstrækningen.I det følgende er de eksisterende forhold på rute 555 gen-nemgået. Strækningen er delt op i tre dele, der hver isærhar sit eget udtryk, strækningsopdelingen ses på figur 6.Delstrækning 1: Syd vest for byenDelstrækning 1 starter syd for Mariager hvor Hobrovejmøder Randersvej. Rute 555 forløber her fra Hobrovej ogvidere ad Randersvej mod ind mod Mariager.Krydset Hobrovej/Randersvej er udført som et trebenetkryds, og der er etableret højre- og venstresvingsbaner ikrydset. På strækningen er der forholdsvist få sideveje ogadgange til enkeltejendomme. Nord for krydset er der etab-leret en dobbeltrettet cykelsti, som forløber i vejens vestsidemod Mariager.Vejen er på delstrækning 1 udført med en bredde på ca.7 meter, og der er en ca. 2,5 meter rabat mellem vejen ogcykelstien i vejens vestside. På figur 4 og 5 ses delstrækning1 ind mod Mariager by.
11
Umiddelbart inden afslutningen af delstrækning 1 falderterrænet kraftigt ned mod Mariager Kirke.Delstrækning 2: Gennem byenDeletape 2 forløber videre fra rundkørslen ved Klostergadeind i byen. Vest for vejen er der bebyggelse, der dog ikkehar direkte vejadgang til rute 555.Vejen er på denne strækning ca. 7 meter bred. Der er på
strækningen etableret ca. 1 meter brede kantstensafgræn-sede stier i begge sider af vejen.På figur 8 nedenfor ses vejens udformning på strækningenumiddelbart nord for Klostergade.Lidt længere mod nord på delstrækning 2 slår vejen et skarptsving, og umiddelbart herefter udvides vejen til ca. 10 meter.
FIGUR 4
Strækningen umiddelbart nord for krydset ved Hobrovej / Randersvej.
FIGUR 5
Delstrækning 1 set mod nord gennem skoven.
12
OuePå resten af delstrækning 2 er vejen udført med fortov ogcykelsti, ligesom, der er etableret et såkaldt kaosareal påca. 2,5 meter i midten af vejen.Der er på denne strækning adgang til turistattraktionenMariager Saltcenter på havneområdet.Det afstribede areal i vejmidten indsnævres for helt atforsvinde i den østlige del af strækningen. Vejen er herfraudført i en bredde på ca. 6,5 meter og der er etableret stier ibegge sider af vejen.Delstrækning 3: Fra byport til HouvejUmiddelbart nord for byporten ophører fortovet i forbindelsemed adgang til boliger øst for vejen. Den samlede vejbreddeefter byporten er ca. 8 meter.SammenfatningAlt i alt må rute 555 betegnes som en almindelig kommune-vej på strækningen gennem Mariager. Der er ikke hverkenkapacitets- eller sikkerhedsmæssige problemer. Der er dogforhøjet utryghed på strækningen som følge af gennemkø-rende lastbiltrafik.
ade
Ho
Fjo
rdg
uv
ej
Delstrækning 3
HouAlstruprbyKævebroj
Gl.
Ho
Klo
Mariagervebroj
Fjordgade
lhu
Havnegade
sve
Hju
de
Delstrækning 2rga
Havnevej
Fjordgadej
Als
Havndalvej
trupve
ste
Fælledve
j
Randersvej
Delstrækning 1Fælledvej
j
Mariagergårdsvej
Hobrovej
555
dersRanvej
FIGUR 6
Oversigtskort for delstrækning 1-3 gennem byen.
13
FIGUR 7
Terræn nordøst for rundkørslen, mellem delstrækning 1 og 2.
FIGUR 8
Rute 555 umiddelbart nord for Klostergade på delstrækning 2.
14
FIGUR 9
Delstrækning 2, med ophør af afstribet areal i midten af vejen.
15
4. ERhVERVSFoRholdDer er gennemført en erhvervsanalyse, hvor den erhvervs-økonomiske struktur i Mariagerfjord Kommune overordnet erkortlagt. Herudover er der gennemført interviews med:REO-Pack A/S, Aage Vestergaard Larsen, AkzoNobel Indu-strial Chemicals, Urtekram Int. A/S, Hans Jensen Transportog Spedition A/S, FLSmidth A/S, Nederman Danmark A/S,Skanda A/S, CAVA PLASTICS A/S , Gunderup Grus- ogStenleje Aps, JFK Industri A/S, Norden Olje ApS, MetafikA/S, Hedegaard foods A/S, SCAN-AGRO A/S, Aagaard-Systems, Arla Foods Amba Hobro Mejericenter, KNAUF A/S,ROCKWOOL A/S, samt Mariagerfjord Kommune.Formålet med den overordnede erhvervsanalyse er at under-søge erhvervslivets transportbehov og de forventede effekterved en omfartsvej syd om Mariager eventuel udbygning afvejkapaciteten på undersøgelsesstrækningen. Yderligere ertransportbehovet fra turismeerhvervet og lokalsamfundet, ogderes syn på strækningens kapacitet i forhold til fremkomme-lighed og effekter af en eventuel omfartsvej undersøgt.Erhvervslivets forventningerGenerelt fortæller de interviewede virksomheder, at deforventer, at deres udvikling og transportbehov vil liggeenten relativt stabilt eller stige de næste 5 år. Særligt detransporttunge virksomheder forventer en stigning i trans-portomfanget på én eller flere af deres forretningsområder.Det forventes, at noget af denne mertransport vil køre påtværs af Mariager by.De interviewede virksomheder oplever generelt ikke trafikaleudfordringer på strækningen, og de peger samstemmendepå, at et fremtidigt rutevalg mellem den eksisterende rute555 gennem Mariager by og en omfartsvej syd om Mariagervil afhænge af omfartsvejens start og slutpunkter.På basis af interviewene tegner der sig et billede af, atomfartsvejen primært vurderes relevant og fordelagtig af detransporttunge virksomheder, der er beliggende i den østligedel af Mariager eller som har tunge transporter til og fra deøstlige dele af Mariager.Mens nogle virksomheder forventer, at de vil anvende om-fartsvejen, hvis den etableres, påpeger andre, at de ikke kanidentificere en naturlig og oplagt rute velegnet til godstrans-port fra omfartsvejens tilslutning til Havndalsvej og tilbage tilrute 555 øst for Mariager. Dette kan medføre, at de fortsatvil anvende den eksisterende rute gennem Mariager by.Disse giver udtryk for, at en omfartsvej først giver mening forderes virksomhed, hvis omfartsvejen udvides til at forløbehele vejen fra krydset Hobrovej-Randersvej til Hadsundvejøst for Mariager.Ingen af de interviewede virksomheder beretter om udfordrin-ger relateret til særtransporter eller manglende mulighed forbrug af modulvogntog på strækningen gennem Mariager by.Ingen af de interviewede anfører, at de forventer nogen kon-kret effekt af etableringen af en omfartsvej på udviklingeni erhvervslivet/deres egen virksomhed, hverken 'her og nu'eller på 'længere sigt'.I forhold til øvrige elementer, der spiller ind på erhvervslivetsudvikling, vurderes infrastrukturudbygningen i form af enomfartsvej ved Mariager at have en begrænset indflydelse.De interviewede virksomheder vurderer at omfartsvejen i enkommunal og regional kontekst er en marginal ændring afden eksisterende infrastruktur, hvorfor det umiddelbart kanforventes, at de mulige lokale og regionale effekter vil værebegrænsede.Kommunale forventningerEn omfartsvej ved Mariager eller en generel tværgåendeforbindelse syd om Mariager Fjord er ikke et særligt fokusi Mariagerfjord Kommunes Erhvervspolitik og -strategi for2010-2013, men etableringen af en omfartsvej vurderes atvære i tråd med udvalget for Kultur og Fritid's beslutning, om'at der skal udarbejdes en ansøgning om at få certificeretMariagerfjord Kommune som Cittaslow med særligt henblikpå at arbejde med Cittaslow-værdierne i Mariager'. Cittaslower en bevægelse for byer, der ønsker at fokusere på enmere enkel livsstil.Mariagerfjord Kommune påpeger da også at såfremt deretableres en omfartsvej, som lykkes med at lede den tungetrafik uden om Mariager by, nedsættes godstransportmæng-den gennem Mariager by til potentiel gavn for byens borgereog gæster. Der skabes endvidere en mulighed for at skabeet mere sammenhængende miljø på tværs af by og havn iMariager med mulige positive effekter for bl.a. detailerhver-vet, restaurationer og turismeattraktioner i centrum.Der vurderes dog kun at være marginale effekter af enomfartsvej ved Mariager på erhvervsudviklingen i områdetgenerelt.
16
Erhvervsområde ved Hobrovej / Randersvej
SammenfatningPå basis af interviewrunden blandt virksomheder tegner dersig et billede af:•At der ikke eksisterer udfordringer eller flaskehalse afbetydning for erhvervslivet på den eksisterende rutegennem Mariager by, som ville kunne afhjælpes afomfartsvejen, men at trafikanter på ruten i beskedentomfang muligvis kan få en oplevelse af en mere beha-gelig kørsel på selve omfartsvejen.At virksomhederne generelt ikke oplever udfordringerrelateret til tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft.To af de interviewede virksomheder i Mariager områdetnævner dog, at der kan være udfordringer relateret tilat tiltrække højtuddannede, fagspecialiserede medar-bejdere f.eks. ingeniører, men at de ikke forventer at enomfartsvej kan være med til at afhjælpe denne udfor-dring.•At eksisterende virksomheder, der skal flytte med sand-synlighed ville flytte ud i nærheden af motorvejsnettet,og at en omfartsvej ved Mariager ingen betydning harfor en fremtidig placering. Kombineres dette med, at derikke opleves særlige trafikale udfordringer for områdetseksisterende erhvervsaktører, må det forventes at enomfartsvej kun vil have meget begrænset effekt pånylokalisering i området.
•
17
5. BESKRIVElSE AFlØSnInGSFoRSlAGDer er i forundersøgelsen beskrevet 2 løsningsforslag,benævnt forslag A og B. Der er desuden gennemført enoverordnet vurdering af de trafikale konsekvenser af en for-længelse af en forlængelse af omfartsvejen til Assens.forurening, og grundvandstruende aktiviteter så vidt muligundgås.Begge de to projektforslag ligger i et område med særligedrikkevandsinteresser (OSD). I forbindelse med etableringaf en evt. omfartsvej, skal det sikres, at der ikke fremkom-mer risiko for grundvandsressourcen. Afvandingssystemeter derfor forudsat udformet, så grundvandsressourcen ikkepåvirkes negativt.I forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse skal detafklares, om der er behov for afværgeforanstaltninger for atnedbringe og minimere risikoen for grundvandet.Det vurderes, at der som udgangspunkt vil være behov forat etablere et lukket system med kantopsamling. Afledningaf vejvand til recipient forudsættes at ske via en kontrolleretudledning. Alt vejvand afledes til recipient via grøftebassiner,regnvandsbassiner eller nedsivningsgrøfter.TværprofilerDer er i forundersøgelsen taget udgangspunkt i en 2-sporetvej skiltet til 80 km/t. Kørebanerne har en bredde på 3,5meter, og der er forudsat en kantbane på 0,5 m. Rabattener 1,5 m bred. Det belagte areal har en bredde på 8 m ogkronekantbredden er på 11 m. Tværprofilet ses i øvrigt påfigur 10.
FoRUdSæTnInGER FoR lØSnInGSFoRSlAG
Trafikmængden på strækningen er på ca. 5000 biler i døgnet,og derfor af en sådan størrelse, at en 2-sporet vej vil have dennødvendige kapacitet. Der er i forundersøgelsen vurderet toløsninger, begge som en 2-sporet vej med en skiltet hastighedpå 80 km/t, dog således at forslag B på en delstrækning pågrund af vejens udformning kun kan skiltes til 60 km/t.Projekteringen er udført med dimensioneringsmæssige for-udsætninger fastlagt ud fra foreliggende vejregler, vejregel-forslag mv. vedrørende anlæg af 2-sporede landeveje, samtudformning af kryds og rundkørsler. Linjeføringer og læng-deprofil tager bedst mulig hensyn til eksisterende landskab,ledningsanlæg og krav til oversigtsforhold.Der er i øvrigt taget udgangspunkt i de arealreservationer,der er anført i Mariagerfjord Kommunes kommuneplan for enomfartsvej syd om Mariager.Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 forløsningsforslagene. Revisionen har ikke givet anledning tilbemærkninger eller ændringer i projektet. Der kan i forbin-delse med en evt. VVM-undersøgelse blive foretaget juste-ringer af længdeprofil og krydsudformninger i henhold til enmere detaljeret trafiksikkerhedsmæssig vurdering.AutoværnDer er forudsat opsætning af nyt enkeltsiddet stålautoværn,hvor det er påkrævet i forhold til vejens udformning i henholdtil vejreglerne.AfvandingI områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og iindvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg udenfor OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod
lØSnInGSFoRSlAG
Der er i forundersøgelsen, som nævnt, undersøgt 2 løs-ningsforslag, benævnt forslag A og B. Forslag A er en ny2-sporet omfartsvej mellem Hobrovej i vest og Havndalvejumiddelbart øst for Alstrup. Vejen skiltes til 80 km/t på helestrækningen og den eksisterende Havndalvej afbrydes såle-des at Alstrup fredeliggøres for gennemkørende trafik.Forslag B er en ny 2-sporet vej mellem Hobrovej i Vestog Havndalvej umiddelbart vest for Hohøj Skovvej. Vejenskiltes til 80 km/t bortset fra en mindre delstrækning, hvorvejens forløb kun tillader 60 km/t.
18
Kuperet landskab syd for Mariager
1,5Yderrabat
0,5Kantbane
3,5Kørespor
3,5Kørespor
0,5Kantbane
1,5Yderrabat
8,0Belagt areal11,0Kronebredde2-sporet vej 80 km/hUd over de to forslag A og B, er der på baggrund af etforslag fra Mariagerfjord Kommune på overordnet niveauset på hvilke trafikale og miljømæssige konsekvenser enforlængelse af forslag A til Assens har.På figur 11 ses de to forslag A og B tegnet ind på kort. I defølgende afsnit er de to forslag beskrevet enkeltvis.FoRSlAG A
FIGUR 10
Normaltværsnit for2-sporet landevej og 80 km/t
mellem Hobrovej og Randersvej. Herfra forløber forslagetmod øst frem til Fælledvej, hvor der skabes adgang til deneksisterende vej. Det er ikke forudsat, at den eksisterendeFælledvej opgraderes eller udbygges.Fra Fælledvej føres vejen videre mod øst et par hundredemeter syd for Mariagergårdsvej. Umiddelbart nordvest forkrydsningen mellem Mariagergårdsvej og Kærbybrovej føresomfartsvejen videre i et tracé, der ligger tæt på den nuvæ-rende Kærbybrovej.
Forslaget tager udgangspunkt i det eksisterende kryds
19
Forslag A afsluttes med en tilslutning til Havndalvej umiddel-bart øst for landsbyen Alstrup.Den eksisterende Havndalvej gennem Alstrup afbrydes i for-bindelse med tilslutningen mellem Havndalvej og omfartsvejen.TilslutningerDet forudsættes, at alle krydsninger og tilslutninger sker iniveau, enten som rundkørsler eller som almindelige kryds.Lokale vejeDet forudsættes ikke, at der lukkes lokale veje i forslag A.Der kan dog blive behov for at afbryde enkelte markvejeeller at sikre alternative vejadgange for de ejendomme, somikke har alternative adgangsforhold.Det er forudsat, at cyklister og lette trafikanter skal kunnekrydse tilslutningerne i niveau, og at eksiterende stierfortsættes. Der er dog ikke forudsat at der etableres cykelstilangs omfartsvejen.
Mariagerfjord Kommune har i forbindelse med arbejdet iteknikerudvalget peget på, at omfartsvejen indgik som endel af en ældre plan for en ny vejforbindelse fra Hobroveji vest til Assens i øst. En ny vejforbindelse fra Hobrovej tilAssens indgår dog ikke i den nuværende kommuneplan forMariagerfjord Kommune.De langsigtede perspektiver for en vejforbindelse er hergennemgået på et meget overordnet niveau.Forlængelsen frem til Assens er i overvejende grad belig-gende i skovarealer, som primært er noteret som fredskov.Samtidig er der ved Assens udlagt et eksisterende byzo-neareal med eksisterende lokalplan, der risikerer at bliveberørt af en ny vejforbindelse.Forlængelsen til Asens berører derudover følgende miljø-mæssige forhold:•Kongsdal Skov og Brygger Schwensens Plantage påvir-kes. Begge skove er fredskov og udpeget som et stortnaturområde og økologisk forbindelse pga. skovenesstore naturværdi.Et beskyttet vandløb omgivet af lavbundsarealer (Ma-renmølle Bæk) krydses. Ifølge Mariagerfjord KommunesVandhandleplan er der for Marenmølle Bæk foreslåetændret vedligeholdelse og restaurering allerede i 2013.Vejen ligger parallelt med Marenmølle Bæk på en ca. 1km lang strækning. Da der er forslag til ændret vand-løbsvedligeholdelse af Marenmølle Bæk kan det måskebetyde, at vandløbet i perioder vil oversvømme ådalen.Vejen bør derfor lægges tilpas højt.Ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) på størstedelen af strækningenTo beskyttede stendiger og 1 beskyttet fortidsmindeberøresLokalplan A.1.20 (Industriområde på Dania og boligom-råde i Assens) og kommuneplan ASS.B.8 (BoligområdeAssens Øst, Egevej) berøresEt stort område udpeget som særligt værdifuldt land-skab berøresKystbyggelinjen berøres
FoRSlAG B
Forslaget tager udgangspunkt i det eksisterende krydsmellem Hobrovej og Randersvej. Herfra forløber forslagetmod øst frem til Fælledvej, hvor der skabes adgang til deneksisterende vej.Fra Fælledvej føres vejen videre mod nord, hvor denkrydser Mariagergårdsvej. Umiddelbart nord for krydsnin-gen med Mariagergårdsvej afsluttes forslag B i et fire benetkryds med Havndalvej og Oxendalen.TilslutningerDet forudsættes, at alle krydsninger og tilslutninger sker iniveau, enten som rundkørsler eller som almindelige kryds.Lokale vejeDet forudsættes ikke, at der lukkes lokale veje i forslag B.Der kan dog blive behov for at afbryde enkelte markveje,eller at sikre alternative vejadgange for de ejendomme somikke har alternative adgangsforhold.Det er forudsat, at cyklister og lette trafikanter skal kunnekrydse tilslutningerne i niveau, og at eksisterende stierfortsættes. Der er dog ikke forudsat at der etableres cykelstilangs omfartsvejen.FoRlænGElSE AF oMFARTSVEjEn TIl ASSEnS
•
•
•
••
•
•
I forbindelse med forundersøgelsen, har teknikerudvalgetdiskuteret de trafikale konsekvenser af en omfartsvej mellemHobrovej og Havndalvej. Beregninger af trafikken viser, at om-fartsvejen kun i begrænset omfang vil kunne tiltrække trafik.
Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være konflik-ter med øvrige miljøforhold fx fredninger og forurenede grunde.Trafikalt set forventes det, at en forlænget omfartsvej vil
20
Oue
555
AssensadeHouvej
Fjordgade
MariagerHGl.obrovej
Havnevej
Fjordgade
Fjo
HouAlstrupA
Havnegade
terg
adKlos
e
B
Hobrovej
555
FIGUR 11
Ny Omfartsvej ved Mariager, forslag A og B, samt forlængelse til Assens
rdg
HavndalvejFælledvej
tiltrække mellem 2.000 og 2.500 biler i døgnet, idet en størredel af trafikanterne mellem Hobro og Assens/Hadsund måforventes at vælge denne mere direkte rute.Der er udarbejdet et groft skøn for en forlænget omfarts-vej. På denne baggrund må det forventes at en omfartsvejmellem Hobrovej og Assens vil koste mellem 300 og 500millioner i samlet bevilling.Skønnet er beregnet ud fra standardiserede kilometerpriser,og er derfor behæftet med en væsentligt større usikkerhedend normalt for overslag på fase 1 niveau.Forslag A er det eneste af de to forslag, der uden meromkost-ninger vil kunne forlænges til Assens, som foreslået i de gamleplaner. Forlængelse af forslag B til Assens vil enten kræve etstørre vejanlæg som forslag A, at der sker en forøgelse af dengennemkørende trafik i landsbyen Alstrup, eller at forlængelsenudformes på en anden måde, eventuelt således at forlængel-sen tilsluttes rute 555 på strækningen mellem Hou og Assens.MIndRE FoRBEdRInGER AF dEnEKSISTEREndE VEj
Rute 555 blev ombygget for ca. 10 år siden, og at både frem-kommelighed og trafiksikkerhed i den forbindelse er forbed-ret, hvilket da også ses af uheldsbilledet for strækningen.Det er ved en gennemgang af den eksisterende rute 555,og ved besigtigelse på stedet vurderet, at der kun i megetbegrænset omfang, med yderligere mindre forbedringer, villekunne skabes bedre forhold på den eksisterende rute 555.
Randersvej
Der er derfor ikke foreslået alternative 0+ løsninger.Geotekniske forholdI forbindelse med forundersøgelsen, er der gennemført engeoteknisk screening ud fra foreliggende materiale.
Enslev
På strækningen træffes alt overvejende glaciale aflejrin-ger i form af smeltevandssilt, -sand og -grus, dog primærtsmeltevandssand. Under dette lag træffer man typisk mo-ræneler i en dybde på ca. 3-40 meter under terræn.Smeltevandsaflejringer som sand og grus er typisk veleg-nede materialer til vejbygning.I forbindelse med en egentlig VVM-undersøgelse anbefalesdet, at der udføres en række boringer til nærmere vurde-ring af blødbundsforhold, da ovennævnte er behæftet medforholdsvist stor usikkerhed.
GEnnEMFØRElSE AF PRojEKTET
Anlæg af en omfartsvej vil kunne gennemføres som énetape. Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet forekom-me mindre fremkommelighedsproblemer over kort tid på delokale veje som overskæres af omfartsvejen. Enkelte lokaleveje vil kunne blive lukket kortvarigt i forbindelse med etab-lering af tilslutninger. Der vil i denne periode blive etableretalternative veje for at sikre adgangsforholdene.Der vil i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse bliveforetaget en nærmere vurdering af projektets gennemførelse.
21
6. TRAFIKAlE KonSEKVEnSERDer er gennemført trafikberegninger for en omfartsvej sydom Mariager. Beregningerne er gennemført på baggrund afen trafikanalyse gennemført i Mariager i efteråret 2012.I trafikananalysen blev trafikanterne registreret på 6 posteromkring Mariager på baggrund af bluetooth i bilerne. Påbaggrund af bluetooth registreringerne var det muligt atregistrere den gennemkørende trafik.Bluetooth registreringerne er suppleret med såkaldt maski-nelle tællinger på relevante steder.Den beregnede trafik i Basis 2012 er anført med rødt påfig. 12.Til brug for trafikberegningerne er trafikken i perioden fra2012 til 2025 fremskrevet med 19%. Det svarer til DTU’sforudsætninger om trafikvækst på sekundære statsveje. Deter vurderet, at denne fremskrivning bedst vil modsvare ka-rakteren af de gennemgående veje i området ved Mariager.Trafikken i 2025 uden forudsætning om ændringer i vejnet-tet med en ny omfartsvej fremgår med sort på figur 12.
32003800xx,xxx,x
Basis 2025Basis 201235504200
400450
Hou
Mariager4500535010001200
1000120015501850
11701400
750900
4005005400640000
B00
100100
650800
Alstrup650800
00
0000
100100
3950470023502750
AFIGUR 12
Beregnet trafik basis 2012 og 2025
22
Trafik på rute 555
23
Der er med modellen beregnet de ændringer i rutevalget,som de to forslag forventes at give anledning til. Det er iberegningerne vurderet, at projektet kun vil give anledning tilen begrænset overflytning af trafik.Resultatet af trafikberegningerne fremgår af figur 13 ogfigur 14Gennemførelsen af forslag A vil betyde, at den gennemkø-rende trafik mellem Hobrovej eller Randersvej syd for Mari-ager og Havndalvej øst for Mariager vil køre udenom byenpå omfartsvejen i stedet for gennem byens centrum.Endvidere vil trafikken til og fra området omkring Fælledvejog institutionen Sørridsbakke benytte omfartsvejen via Fæl-ledvejs forlængelse og tilslutning til omfartsvejen. Hervedaflastes trafikken på ruten Randersvej-Klostergade-Teglga-de-Torvet-Havndalvej gennem Mariager for ca. 600 biler pr.årsdøgn 2025 og ca. 450 biler pr. årsdøgn på den østligedel af Havndalvej.
Gennemførelsen af forslag B vil betyde, at den gen-nemkørende trafik mellem Hobrovej eller Randersvejsyd for Mariager og Havndalvej øst for Mariager vilkøre udenom byen på omfartsvejen i stedet for gennembyens centrum.Endvidere vil trafikken til og fra institutionen Sørridsbakkebenytte omfartsvejen ligesom området omkring Fælledvejvil benytte den via Fælledvejs forlængelse og tilslutningtil omfartsvejen. Herved aflastes trafikken på ruten Ran-dersvej-Klostergade-Teglgade-Torvet-Havndalvej gennemMariager for ca. 600 biler pr. årsdøgn 2025 og ca. 450 bilerpr. årsdøgn øst for Fælledvej.Den beregnede årsdøgntrafik i 2025 på projektstrækningenhenholdsvis vest og øst for Fælledvejs tilslutning ses af tabel 1.Der er endvidere gennemført overordnede vurderinger afdet trafikale potentiale ved en forlængelse af omfartsvejen tilAssens.
38003800xx,xxx,x
Basis 2025Forslag A, 202542004200
450450
Hou
Mariager5350535012006001200600
18501250
14001100
900550100550
50050064005800
8000
Alstrup800800
0800
04000600
0300
100100
47004700
27502750
FIGUR 13
Forslag A, beregnet trafik årsdøgntrafik 2025.
24
Forlængelse af forslag A til AssensEtablering af en lang omfartsvej hele vejen mellem Mariagersydvest og Assens øst vil medføre en overflytning af gen-nemkørende trafik mellem Hobrovej/Randersvej og såvelHavndalvej som Hadsundvej øst for Mariager. Udover enaflastning på ca. 600 køretøjer pr. årsdøgn 2025 gennemMariager Centrum og Torv vil rute 555 Fjordgade-Hadsund-vej derved også blive aflastet for ca. 2700 køretøjer pr.årsdøgn 2025.Trafikanterne sparer såvel tid som kørsel som følge afetableringen af en omfartsvej syd om Mariager. Tidsbespa-relserne er i både forslag A og B på ca. 21 timer pr. årsdøgn

Projektforslag

Vestlig delØstlig delTABEl 1
i 2025. Tidsbesparelsen ligger på projektstrækningen, hvoren personbil i gennemsnit forventes at spare ca. 3 minut-ter på en tur i forhold til turen gennem Mariager centrum.Besparelsen i kørsel er på 400-500 køretøjskilometer pr.årsdøgn.Med en forlængelse af forslag A til Assens forventes om-fartsvejen syd for Mariager at kunne tiltrække ca. 2700 bileri døgnet. Den relativt store forskel på forslag A med og udenforlængelse til Assens, skal ses som udtryk for at langt denstørste del af den gennemkørende trafik i Mariager by harmål enten i Assens, Hadsund eller Hobro, hvorfor en om-fartsvej syd om Assens ikke i væsentligt omfang vil aflastede centrale dele af Mariager for gennemkørende trafik.

A

600300

B

600450
UhEldSMæSSIGE KonSEKVEnSER
Trafikprognose 2025 (årsdøgntrafik)
Ved etablering af en ny vej vurderes trafiksikkerheden ikkeat blive påvirket væsentligt hverken i positiv eller negativretning.
38003800xx,xxx,x
Basis 2025Forslag B, 202542004200
450450
Hou
Mariager535053501200600
18501250
1400950
900900100100
500350640058000450
800800
Alstrup
01500600
100100
47004700
27502750
FIGUR 14
Forslag B, beregnet trafik årsdøgntrafik 2025.
25
Ejendomme syd for Mariager
26
7. AREAl- oG EjEndoMSFoRholdEtablering af en ny omfartsvej ved Mariager vil medføreindgreb i de eksisterende ejendomsforhold. Der vil skulle af-gives arealer til selve vejprojektet, men samtidig er der ogsånaboer, der berøres af projektet i form af omlægning ellernyanlæg af lokale adgangsveje til eksisterende ejendomme,støj mv.Ud over afståelse af arealer til selve vejen, vil der eksempel-vis også skulle afstås arealer til skråninger, grøfter, regn-vandsbassiner og erstatningsnatur, samt omlægning ellernyanlæg af lokale adgangsveje mv.Ud over de arealer som skal afstås permanent, vil der ogsåi et vist omfang skulle anvendes arbejdsarealer i forbindelsemed selve anlægsarbejdet. Disse arealer afstås midlertidigt ien perioden, og leveres tilbage til ejerne efter end brug.Afståelse af arealer til vejprojektet (permanente som midler-tidige) gennemføres ved ekspropriation.Nuværende arealanvendelseDe to løsningsforslag A og B er beliggende i et kuperet terræni landzone i det åbne land umiddelbart syd for Marriager.Ved en vurdering af omfanget af de permanente og mid-lertidige arealer, som skal inddrages til projekterne, samtantallet af ejendommen som ville kunne risikere at skulleeksproprieres i deres helhed (totalekspropriation), er det for-bundet med en vis usikkerhed, da sådanne forhold beror pået nærmere detaljeret projekt. En nærmere detaljeringsgradaf et eller flere forslag vil blive mere præcist i en eventuelkommende VVM-undersøgelse.Da der er tale om en indledende forundersøgelse, og detpræcise ekspropriationsomfang ikke er kendt på nuværendetidspunkt, er antallet af totalekspropriationer og arealopgø-relserne angivet i intervaller. Det skønnede arealforbrug mv.er vist i figur 12 herunder.VejadgangeVed løsningsforslag A skal enkelte lokale veje forlæggessamtidig med, at der også skal etableres nye adgangsvejetil ejendomme. Sådanne forhold vil blive vurderet nærmere iforbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse.

Forslag

Permanent Arealbehov til

vejanlægget (ha)

85-9055-60
LedningsomlægningerI forbindelse med en eventuel kommende VVM-undersøgel-se vil forholdet til relevante ledningsanlæg blive nærmerevurderet, da der bl.a. er en større ”saltvandsledning” samtelmaster mv. som vil kunne blive berørt i et vist omfang.JordfordelingForslag A og B vil begge medføre gennemskæring af land-brugsarealer. Herved kan der fremkomme mindre markarealer,hvor landbrugsdriften risikere at blive mere eller mindre urenta-bel, både på grund af størrelse og form af arealerne, men ogsåsom følge af, at der ikke er direkte adgang til markerne fra dennye vej, hvorved der kan blive tale om omveje til markerne.For at afbøde og formindske sådanne gener ved gennemskæ-ring mv., vil muligheden for at gennemføre en jordfordelingnormalt blive tilbudt de berørte ejere af ejendommene. Jordfor-deling vil i så fald indgå som en del af ekspropriationsforløbet.Gener fra vejprojektetEjendomme tæt på en omfartsvej vil blive påvirket af æn-drede adgangsforhold og eventuelle nærhedsgener i formaf støj mv. Vurderingen af om sådanne forhold medførererstatning, beror i høj grad på et mere detaljeret projekt, ogeksempelvis i sager om støj, nærhed og dominans, er detnormalt først noget, som en ekspropriationskommission vilbehandle efter et vejanlæg er taget i brug.Arealbehov og berørte ejendommeDet omtrentlige areal, der forventes at skulle erhverves forhvert af de konkrete forslag, er vist i tabel 2. Figuren angiverbåde permanente og midlertidige arealerhvervelser. Derud-over er antallet af ejendomme, der forventes at skulle afgivejord til de enkelte forslag, samt antallet af ejendomme, derforventes eksproprieret i deres helhed, vurderet.Da der er tale om en forundersøgelse, baseret på skitse-projekter, er grundlaget for beregningerne forbundet meden vis unøjagtighed og usikkerhed. De angivne arealer ogantal ejendomme er derfor angivet i passende intervaller, ogændringer i den senere og mere detaljeret projektering kanmedføre væsentlige ændringer i påvirkningen af de berørteejendomme. Arealkonsekvenserne vil i givet fald blive merepræcist i en eventuel kommende VVM-undersøgelse.

Antal ejendomme, der

berøres af permanent

arealerhvervelse (antal)

10-1510-15

Antal ejendomme, der for-

ventes totalekproprieret

0-30-3

Midlertidige arbejdsareal-

er til anlægsarbejder (ha)

80-8545-50
Løsning ALøsning BTABEl 2
Samlede areal og ejendomsmæssige konsekvenser.27
8. PlAn- oG MIljØFoRholdPlan- og miljøforhold på Mariager OmfartsvejI det følgende er der foretaget en foreløbig vurdering af deplanmæssige bindinger, international og national lovgivningog bestemmelser, som har betydning for en omfartsvej sydom Mariager.Bagest i rapporten er indsat kortbilag, hvor de plan- ogmiljømæssige temaer er angivet. Der henvises til disse kort iteksten nedenfor.skal det sikres, at der ikke opstår risiko for grundvandsres-sourcen. Vejanlæggets afvandingssystem skal udformes, sågrundvandsressourcen ikke påvirkes negativt.NaturForslag A berører på den nordøstlige del af strækningen etnaturområde der er udpeget i kommuneplanen, som desudener udpeget som økologiske forbindelse og skovrejsningsom-råde.De økologiske forbindelser er udpeget med det formål atsikre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter.Skovrejsningsområder er især udpeget med henblik på atfremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og denbiologiske mangfoldighed.Forslag A forløber lige i den sydlige afgrænsning af en fred-skov øst for Fælledvej og igennem den nordlige del af enfredskov vest for Kærbybrovej. Forslag B forløber igennemfredskoven ved Fælledvej, som opdeles i to ca. lige storedele. Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven ogreserveret til skovdrift. Inddragelse af arealer med fredskovvil normalt indebære, at der etableres erstatningsskov på opmod 200 % af det inddragede areal.Ingen af de to forslag berører lavbundsarealer eller poten-tielle vådområder. Lavbundsarealer er typisk tidligere enge,moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket, og somudgør et vigtigt potentiale for udvikling af værdifulde natur-områder ved genskabelse af den naturlige vandstand.LandskabForslag A og B berører begge et område udpeget som stør-re uforstyrret landskab. Uforstyrrede landskaber er arealer,hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekni-ske anlæg og bebyggelser. Områderne skal så vidt muligtfriholdes for anlæg og støjkilder med en stor påvirkning afomgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeresog udformes, så det præger landskabet mindst muligt.Forslag A berører desuden et værdifuldt geologisk område.Geologiske interesseområder udgøres af landskaber medgeologiske formationer, som særligt tydeligt viser hvordanlandskabet er dannet og omfatter typisk iøjnefaldendelandskaber med stor landskabelig værdi. Naturstyrelsenhar i samarbejde med GEUS udpeget nationale geologiskeinteresseområder for at få særlig fokus på de geologiskeværdier, når der planlægges i det åbne land. De geologiskeinteresseområder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg,skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet,der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende dengeologiske dannelse, sløres eller forsvinder.
PlAnFoRhold
Trafik og samfundI kommuneplanen er angivet en arealreservation for enOmfartsvej syd om Mariager fra Hobrovejs tilslutning tilRandersvej og frem til Havndalvej, hvor vejtilslutningen skerumiddelbart øst for Alstrup.Samtidig reserveres et areal til, at Fælledvej forlænges ogforbindes med den nye omfartsvej, hvilket bevirker, at en delaf trafikken fra den østlige del af Mariager ledes udenomcentrum. Reservationen skal bla. sikre den fremtidige byud-vikling i MariagerReservationen svarer i al væsentlighed til forundersøgel-sens forslag A. Forslag B er udarbejdet som en kortereudgave af forslag A, og er ikke på samme måde angivet ikommuneplanen for Mariagerfjord Kommune. Det vurderesdog at begge forslag er i overensstemmelse med kommune-planen.Ingen af de to forslag berører lokalplaner eller kommunepla-ner i Mariagerfjord Kommune.I kommuneplanen er der udpeget rekreative stier i AlstrupKrat. Hverken forslag A eller B berører disse. En cykelrute erudpeget på Kærbybrovej og berøres af forslag B.I Råstofplan 2012 er udpeget et råstofgraveområde vest forRandersvej. Hverken forslag A eller B berører dette område.I et råstofgraveområde, kan der umiddelbart gives tilladelsetil indvinding af råstoffer.Forslag A forløber i område med særlig drikkevandsinte-resse (OSD) på hele strækningen. Forslag B forløber ogsåi OSD-område på hovedparten af strækningen, men på denresterende nordligste del af strækningen forløber forslaget iområde med drikkevandsinteresser.Grundvandsforekomsterne i området har jf. Vandplanenringe tilstand. I forbindelse med anlæg af forslag A eller B
28
Fælledvej syd for Mariagergårdavej
29
Ho Høj
30
KulturForslag A og B berører begge et udpeget værdifuldt kultur-miljø. Ingen af de to forslag påvirker kirkeindsigtsområder.Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sam-menhæng med bevaring af de landskaber og den natur, deindgår i. Det er derfor vigtigt, at bygge- og anlægsarbejder idet åbne land vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering,hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinte-resser vægtes ligeligt.Generelt om planforholdPåvirkningerne af de ovenfor berørte kommunale planforholdsom konsekvens af en ny omfartsvej syd om Mariager vil bli-ve nærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.
Fredninger og kulturarvAlstrup Krat er fredet. Fredningen skal sikre permanentbeskyttelse af de kulturhistoriske værdier i Alstrup Krat.Hverken forslag A eller B berører fredningen, men forslag Aforløber tæt på den vestlige afgrænsning af fredningen. Enfredning er det ældste, og samtidigt et af de stærkeste red-skaber til beskyttelse af natur og landskab, vi har i Danmark.Den sikrer en - i princippet - evig beskyttelse af det udpe-gede område. Fredninger har til formål at bevare et områdei den eksisterende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, såområdet udvikler sig hen imod en bestemt ønskelig tilstand,som herefter skal bevares.Begge forslag berører 1 stendige. Forslag A berører des-uden et beskyttet fortidsminde. Der må ikke foretagesændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og frededefortidsminder jf. Museumsloven. Dvs. at alle aktiviteter, derpåvirker diger og fortidsminder ikke er tilladt. Der må hellerikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortids-minder eller i en afstand på min. 2 m fra dem.De fleste fortidsminder er desuden omgivet af en 100 m be-skyttelseszoner, jf. § 18 i Naturbeskyttelsesloven. Inden fordenne zone må tilstanden ikke ændres på en sådan måde,at det forringer oplevelsen af fortidsminder, herunder er detikke tilladt at bygge, tilplante, opstille hegn og lign.Forurenet jordEfter reglerne i jordforureningsloven kortlægger regionernejordforureninger. Der skelnes mellem V1 og V2 kortlægning,hvor V1-kortlægning ofte foretages ud fra arkivmateriale ogoplysninger om, hvordan arealet har været anvendt, mens etareal V2-kortlægges, hvis der er konstateret en forurening.Der er flere kortlagte forurenede områder (V1 og V2) pri-mært beliggende i byerne, men ingen af disse berøres afforslag A eller B.Generelt om natur og miljøforholdPåvirkningerne af de ovenfor berørte natur og miljøforholdsom konsekvens af en ny omfartsvej syd om Mariager vil bli-ve nærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.
nATUR- oG MIljØFoRhold
NaturDet nærmeste Natura 2000 område er Kastbjerg Ådal, somligger ca. 5 km syd for vejprojektet. På grund af afstandentil området og trafikintensiteten på den kommende vejvurderes det, at hverken forslag A eller B vil skade Natura2000-området.Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over dyrearter,som alle EU-lande er forpligtet til at beskytte. Denne beskyt-telse betyder et generelt forbud mod forsætligt at forstyrrebilag IV-arterne med skadelig virkning for arten eller be-standen, samt at arternes yngle- eller rasteområder ikke måbeskadiges eller ødelægges, jf. habitatdirektivets artikel 12.Flere bilag IV-arter af padder og flagermus forventes atforekomme i områdetI en evt. VVM undersøgelse vil der blive foretaget en nær-mere kortlægning af forekomster af plante- og dyrelivet,herunder bilag IV arter, der kan blive påvirket af Mariageromfartsvej, og det vil blive vurderet hvilke afværgeforanstalt-ninger, der skal gennemføres for at sikre den økologiskefunktionalitet for eventuelt berørte arter.NaturbeskyttelseslovenNaturområder som søer, vandhuller, moser, enge, stranden-ge, strandsumpe, heder og overdrev og udpegede vandløber beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 mod tilstands-ændringer som fx byggeri, gravning, terrænændring, tilplant-ning, dræning og lignende. De § 3 beskyttede områder ogvandløb fremgår af bilag 5.2.Hverken forslag A eller B krydser vandløb eller naturområderbeskyttet af Naturbeskyttelsesloven.Forslag A og B berører begge skovbyggelinjer omkringAlstrup Krat. Ingen af de to forslag berører sø- eller å-be-skyttelseslinjer.
AndRE FoRhold
KulturarvsarealerKulturarvsarealer er kulturhistoriske interesseområder medsærlig høj kulturhistorisk og arkæologisk værdi. Kulturarvsare-alerne er ikke fredede, og kortlægningen er derfor mere tænktsom et arbejdsredskab for planmyndigheder og bygherrer iforbindelse med plan- og anlægsarbejder, med henblik på envurdering i forhold til eventuel forekomst af arkæologiske fund.Der er udpeget et kulturarvsareal i Mariager by. Områdetberøres hverken af forslag A eller B.
31
Landskabet ved Mariager
32
9. lAndSKABSMæSSIGEKonSEKVEnSEROverordnet landskabskarakterMariager Fjord er sandsynligvis dannet af de gletsjere, derer gledet ind over Danmark fra Sverige for 20.000 år siden.Mariager Fjord har været fyldt op af dødis. Det ses dels udfra fjordens meget forskellige bundtopografi, og dels fra demeget små og store lavninger, der karakteriserer landska-bet omkring fjorden. Det bakkede landskab omkring denvestlige og centrale del af Mariager Fjord, med højder på optil 110 meter, er primært formet af de ismasser, gletsjere ogsmeltevand, der var resultatet af den sidste istid.Landskabet omkring Mariager med sine stejle skrænter ogkuperede terræn hører til et enestående landskab i Dan-mark. Gravhøjen Hohøj ligger 110 m over havet lige øst forMariager, og herfra er der vid udsigt ud over det dramatiskemorænelandskab. Terrænet falder brat mod fjorden modvest og mod syd.Det fredede Alstrup Krat ligger for foden af Hohøj mod nord.Skoven, der er en bøgeskov, er et område, der gemmerpå et af de mest velbevarede oldtidslandskaber i landet. Iskovbunden findes der spor efter bronze- og jernalderbøn-dernes marker. Det skrånende terræn er pløjet gennemårhundreder og fremstår i dag som et landskab med højedyrkningsterrasser.Arealerne omkring Hohøj rummer et græsareal med fortids-minder fra en jernalderboplads. Højen ligger meget markanti landskabet, med en diameter på 72 meter og en højde på12 meter. Arealerne omkring højen er fredede.Syd for Hohøj og Mariager, falder landskabet, og her fladerdet mere ud. Området ligger her som et fint landbrugs-landskab med småplantninger, dyrkede marker og en dellevende hegn. Alt i alt er der tale om et meget sammensatlandskab, der rummer store højdeforskelle, samt mod sydet moræne bakke landskab med flere fredede gravhøje. Detsydlige landskab anvendes i dag fortrinsvis til landbrug.Munkhøjvej og videre mod øst langs med et længere forløbaf levende hegn.Tracéet lægger sig på kanten af landskabet og følger land-skabets højdekurver og møder længere mod øst Kærbyvej.Herefter følger forslaget den eksisterende Kærbyvejs tracé oghar et forløb lige nord om den mindre gravhøj Rishøj. Nord forforslaget er terrænet meget mere bakket, og der ligger en delgravhøje, hvorfor linjeføringen i den eksisterende Kærbyvej erat foretrække. De nærmere forhold omkring Gravhøjen Rishøjvil blive belyst i en evt. senere VVM-undersøgelse.Forslaget fortsætter mod øst og krydser Kærbybrovej i enrundkørsel i nuværende niveau. Forslaget fortsætter i detåbne landskab og krydser stikvejen umiddelbart nord forØstergård, der forlægges, så linjen kan tilsluttes den eksiste-rede vej, Havndalvej. Som helhed passer forslag A sig ind idet sydlige landskab, og måden den møder Havndalvej pågøres med respekt for det omliggende landskab.
FoRSlAG B
Tracéet starter i en rundkørsel i samme punkt som forslagA, det vil sige i forlængelse af Hobrovej, hvor den krydserRandersvej syd for skovarealerne Himmelkol og Munkholm.Der er tale om en 2-sporet landevej med skæringer i niveau.Umiddelbart nord for Lenesminde drejer forslaget mod nordog krydser en række levende hegn, hvorefter den lægger sigind mellem to bebyggelser ved Solvang.Umiddelbart nord for Solvang lægger forslag B sig stik nord.Dette vil skabe betydelige gener i det meget kuperede fjord-landskab, idet vejen vil ligge som et meget domminerendeelement i det karakteristiske landskab. Dels vil vejen gen-nemskære landskabet mellem bebyggelsen nord for Solvang,og dels vil vejen lægge sig som en stor barriere i landskabetvest for de fredede områder ved Hohøj. Vejen vil i den linjeskæmme udsynet fra Alstrup Skovene og fra Hohøj.Forslag B afsluttes i en rundkørsel ved krydsningen mellemHavndalvej og Alstrupvej - umiddelbart øst for SødisbakkensForsorgsinstitution og Museum.Det vurderes at forslag B vil fremstå væsentligt mere mar-kant i det karakteristiske og smukke landskab end forslagA, og tracéet udviser mindre respekt for landskabet og denomgivende bebyggelse.
FoRSlAG A
Forslaget starter som en forlængelse af Hobrovej – i enrundkørsel i krydset ved Randersvej - syd for skovarea-lerne Himmelkol og Munkholm. Der er tale om en 2-sporetlandevej med skæringer i niveau. Forslaget lægger sig stikøst og lige nord for Lenesminde, dog uden at berøre land-brugsejendommen. Forslaget fortsætter i den eksisterende
33
34
35
Ejendom ved Fælledvej
36
10. AnlæGSoVERSlAG oGSAMFUndSØKonoMIDer er beregnet anlægsoverslag for de to løsningsforslag.Overslagene er udarbejdet i henhold til Transportministeri-ets budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- ogbaneområdet. Vejdirektoratets erfaringer med gennemførteentrepriser og enhedspriser, er beskrevet i et samlet over-slagssystem, som er benyttet til overslagene.Detaljeringsniveauet for løsningsforslagene er i forunder-søgelsen ikke præcise nok til, at kunne angive de præcisemængder af f.eks. jord eller længde af nye lokale veje.Overslagene er derfor baseret på følgende forudsætninger:•Der er anvendt enhedspriser ud fra erfaringer fra deseneste anlægsarbejder, som eksempelvis mængderi m3, m2 og ved vejlængder i priser pr km, som er base-ret på tværsnit i henhold til løsningsforslagene.For jordarbejde er der gjort en række forsimpledeantagelser om terrænforhold, idet det aktuelle terrænikke er opmålt. Sikkerhedsskråninger er medtaget i deskønnede jordmængder og vejafvanding er fastsat udfra kilometerpriser.Der er foretaget en geologisk screening som input til deskønnede mængder for blødbund m.v.Der er afsat skønnede beløb pr. km til nye adgangs-veje m.v. og midlertidige foranstaltninger i anlægspe-rioden.Nye faunaunderføringer (rør), paddehegn, og erstat-ningsbiotoper er indeholdt i anlægsoverslaget baseretpå skøn, da der ikke er foretaget egentlige feltundersø-gelser. De vil blive gennemført i forbindelse med en evt.kommende VVM-undersøgelse.Til mindre ledningsomlægninger er der afsat beløb medbaggrund i kilometerpriser samt erfaringstal.Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbe-hov til permanente ekspropriationer. Heri indgår envurdering af omfanget af de forventede totalekspropria-tioner. Arealbudgettet er opstillet ud fra ejendomspri-serne i området og på baggrund af ekspropriations- ogtaksationskommissionens erstatningsfastsættelse påsammenlignelige strækninger.•Der er afsat beløb til arkæologiske forundersøgelser ogmarkundersøgelser baseret på kilometerpriser.
BASISoVERSlAG
•
På baggrund heraf er der beregnet et basisoverslag, somomfatter udgifter til etablering af anlægget, arealanvendelse,projektering, tilsyn og administration, eksklusive moms.Basisoverslaget tillægges 50 % til dækning af fremtidigeændringer og usikkerheder jf. Transportministeriets budgette-ringsprincipper for økonomistyring af anlægsprojekter. I tabel3 ses basisoverslaget + 50 % for de enkelte løsningsforslag.Der er ikke på samme grundlag udarbejdet et overslag foren forlængelse af omfartsvejen til Assens. Der er dog foreta-get en simpel opregning af overslaget for en sådan løsning,baseret på gennemsnitlige kilometerpriser. Overslaget for enomfartsvej mellem Hobrovej og Assens viser, at en sådanløsning vil koste mellem 200 og 400 millioner.

Forslag A

(mio. kr.)

BasisoverslagAnlægsoverslag (Basisoverslag + 50%)TABEl 3
•

Forslag B

(mio. kr.)

37,355,9
52,178,2
•
•
Basis og anlægsoverslag for forslag A og forslag B(FFL-indeks 183,38)
SAMFUndSØKonoMISKE EFFEKTER
•
Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet for alleløsningsforslag. Her er omkostninger i form af anlægsudgif-ter, øgede udgifter til drift og vedligehold, skatteforvridningmv. sammenholdt med gevinster i form af tidsbesparelser.Vurderingen er foretaget i henhold til Transport- og Energimi-nisteriets manual for samfundsøkonomisk analyse og ministe-riets samfundsøkonomiske beregningsmodel ”TERESA”. Vur-deringen er foretaget med en 50 års beregningshorisont ogen forventning om en trafikvækst frem til år 2035. Et projekt
•
37
vurderes som rentabelt, hvis det har en positiv nutidsværdi ogen intern rente over diskonteringsrenten, som er 5 %.I forbindelse med en forundersøgelse er vurderingen ba-seret på en række simple antagelser, hvor der endnu ikkeforeligger præcis viden. Den samfundsøkonomiske vurde-ring indeholder ikke forhold, som landskab og bykvalitet, dyrog planteliv, sammenhængen med fysiske planlægning ogregionaløkonomiske effekter.Udeladelsen af disse effekter vil højst sandsynligt ikke på-virke det samlede resultat væsentligt. Det skal bemærkes,at anlægsoverslaget indeholder omkostninger til at imødegånegative effekter på f.eks. dyre- og planteliv i form af fauna-passager.

Basisoverslag

Anlægsoverslag

(Basisoverslag

+ 50 %)

- 40,71,7%- 0,7
Den samfundsøkonomiske beregning af uheld er opgjort påstrækningsniveau.Der er ikke på samme grundlag udarbejdet et overslag foren forlængelse af omfartsvejen til Assens. Der er dog foreta-get en simpel opregning af overslaget for en sådan løsning,baseret på gennemsnitlige kilometerpriser. En omfartsvejmellem Hobrovej og Assens baseret på et overordnet skønanslås til at ville koste mellem 200 og 400 millioner, og haveen intern rente på mellem 2% og 4%.
VURdERInG AF RESUlTATERnE
De samfundsøkonomiske effekter er beregnet for de toløsningsforslag begge etableret som 2-sporet vej (80 km/t).Resultaterne ses i tabel 4 og 5.Løsningsforslag B har den bedste interne rente af løsnings-forslagene. Forslag B har en intern rente på 3,1 % i forholdtil 1,7 for forslag A. Det skyldes i al væsentlighed at forslagB er kortere end forslag A, og dermed billigere.Forlængelsen til Assens har samfundsøkonomiske fordele,der bevirker, at samfundsøkonomien for denne løsning kanvirke højere end for forslag A og B. Den største forskel er,at forlængelsen ikke kun har betydning for den forholds-vis lave trafikmængde ind over Mariager Torv, men ogsåkan betjene rute 555-trafikken mellem Hobro og Hadsundgennem Mariager og derfor forventes at få væsentligt meretrafik.Den større trafikmængde medfører en væsentligt størretidsbesparelse, hvilket dog modsvares af højere anlægs-omkostninger. Det skal i denne forbindelse præciseres, atbåde anlægsbudget og tidsgevinster for en forlængelse modAssens er skønnet på et væsentligt mere usikkert grundlagend forslag A og B.
I alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentligomkostningskroneTABEl 4
- 20,72,5%- 0,5
Samfundsøkonomiske effekter af forslag A

Basisoverslag

Anlægsoverslag

(Basisoverslag

+ 50 %)

- 17,43,1%- 0,4
I alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentligomkostningskroneTABEl 5
- 3,14,5%- 0,1
Samfundsøkonomiske effekter af forslag B
38
11. RAPPoRTERFoRAnAlySE FoR oMFARTSVEj VEd MARIAGER
Erhvervsanalyse Rapport -Cowi Januar 2013STRæKnInGSAnAlySE FoR oMFARTSVEj VEdMARIAGER
Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik, februar 2013
39
Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart,Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.Find mere information på vejdirektoratet.dkVEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk