Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 57
Offentligt

HElsIngE-gIllElEJEForundersøgelse

>>>Opgradering af rute 251

R a ppo Rt 4 4 6 - 2013

HElsIngE-gIllElEJE

Forundersøgelse >>> Opgradering af rute 251Rapport 446 - 2013

REDAKTIOn:

VejdirektoratetFORFATTERE:

VejdirektoratetDATO:

Oktober 2013lAYOUT:

VejdirektoratetFOTOs:

VejdirektoratetIsBn nET:

9788770607834IsBn TRYK:

9788770607841COPYRIgHT:

Vejdirektoratet, 2013

Indhold1. IndlEdnInG2. SAMMEnFATnInG478. PlAn- oG MIlJØFoRhold32

ErhvervsanalyseLøsningsforslagTrafik og sikkerhedAreal og ejendomsforholdPlan og MiljøforholdLandskabOverslag og samfundsøkonomi3. EKSISTEREndE FoRhold

788999911

Vejens udformningFra Mårum til GræstedFra Græsted til GillelejeKollektiv trafikTrafikbelastning og uheld4. ERhVERVSFoRhold

111113171718

PlanforholdTrafikKommuneplanrammerØkologiske forbindelserLavbundsarealer og potentielle vådområderSkovrejsningGeologiske værdierRåstofområderKulturmiljøKirkeomgivelserDrikkevandsinteresserRekreative forholdNatur- og miljøforholdNatura 2000 områdernATuRBESKyTTElSESloVEn 39

3232323435363636363737383838

Indbyggere og pendlingTurismeErhvervslivetGribskov KommuneKonklusion5. BESKRIVElSE AF lØSnInGSFoRSlAG

181818191920

Forudsætninger for løsningsforslagBygværkerAutoværnAfvandingTværprofilerLøsningsforslagForslag ATilslutningerLokale vejeLinjeføring BTilslutningerLokale vejeMindre forbedringer af den eksisterende vejGeotekniske forholdGennemførelse af projektet6. TRAFIKAlE KonSEKVEnSER

20202020202223232323232424242426

Beskyttede dyr og planterBeskyttede naturtyperAndre beskyttelsesbehovSø- og åbeskyttelseslinjerSkovbyggelinjerFredede områderKirkebyggelinjerFredskovStendiger og fortidsminderAndre forholdKulturarvsarealerOpsamling9. lAndSKABSMÆSSIGE KonSEKVEnSER

39394142424242424245454547

Overordnet landskabskarakter10. AnlÆGSoVERSlAG oGSAMFundSØKonoMI

BasisoverslagSamfundsøkonomiske effekterVurdering af resultaterne11. RAPPoRTER

50505053

Uheldsmæssige konsekvenser7. AREAl- oG EJEndoMSFoRhold

2930

Nuværende arealanvendelseArealerhvervelseJordfordelingArealbehov og berørte ejendomme

30303030

BIlAGBIlAGBIlAGBIlAGBIlAGBIlAGBIlAGBIlAG

1:2:3:4:5:6:7:8:

KoMMunEPlAnRAMMERBESKyTTEdE nATuRTyPERVådoMRådERSKoVoMRådERFRIluFTSlIVFoRuREnET JoRdKulTuRARVdRIKKEVAndSInTERESSER

5253545556575859

1. IndlEdnInGDet fremgår af aftalen mellem regeringen (Socialdemo-kraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre),Venstre og Konservative, Dansk Folkeparti, og LiberalAlliance om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010, at derskal gennemføres en Forundersøgelse af en motortrafikvejfra Helsinge Øst til Gilleleje.Forundersøgelsen skal udrede, hvilke behov, mulighederog begrænsninger, der foreligger i relation til anlæg af enmotortrafikvej fra Helsinge Øst til Gilleleje.Forundersøgelsen skal belyse de væsentligste konsekven-ser af løsningsforslagene i forhold til trafik, miljø, arealan-vendelse og økonomi.Forundersøgelsen har til formål på baggrund af vurdering afbehov og konsekvenser af undersøgtemuligheder, at danne grundlag for en politisk stillingtagen tilprojektet, herunder om der er grundlag for at gå videre medprojektet.I nærværende forundersøgelse er vurderingerne og beskri-velsen af løsningsforslag foretaget på overordnet niveau. Deter først, hvis der træffes politisk beslutning om at igangsætteen VVM-undersøgelse, at projektet detaljeres i en sådangrad, at de enkelte forslag og konsekvenserne heraf kanvurderes nærmere. Den endelige udformning og placeringaf bl.a. vejanlægget og kryds vil således først blive endeligtfastlagt i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse.Der blev i regi af HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) gen-nemført en VVM-undersøgelse af vejforbindelser både nordfor Græsted Omfartsvej mellem Græsted og Gilleleje og sydfor mellem Græsted og forlængelsen af Helsingevejen, medhenblik på at erstatte den sydligste del af omfartsvejen.HUR’s VVM-redegørelse blev sendt i offentlig høring iefteråret 2003. Efterfølgende i marts 2005 blev der vedtagetet regionplantillæg. I Fingerplan 2007 er der anført, at denkommunale planlægning skal medtage arealreservation tilen mulig fremtidig vej fra Græsted Omfartsvej til Gilleleje,mens der ikke er medtaget reservationer syd for Græsted.

Forundersøgelsen bygger videre på arbejdet i VVM-un-dersøgelsen, og forslagene er således baseret på linje-føringer fra den daværende VVM. Linjeføringerne er dogjusteret som følge af ændringer i vejstandard og lokaletilpasninger.Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forunder-søgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirektora-tet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af GribskovKommune.Konsulentfirmaet KPMG har gennemført en ekstern kvali-tetssikring af forundersøgelsen. Det er blandt andet vurderetom trafikberegningerne, de økonomiske overslag, de tekni-ske forudsætninger samt analysen af den samfundsøkono-miske rentabilitet har en tilfredsstillende kvalitet.På baggrund af den eksterne kvalitetssikring er KPMG ikkeblevet bekendt med vægtige grunde til, at der ikke kan træf-fes beslutning om at gå videre med vejprojektet.Overføring af stibro på omfartsvejen ved Græsted

Rundkørslen ved Ny Mårumvej og Dønnevældevej

2. SAMMEnFATnInGMotortrafikvejHelsinge Ø - GillelejeEt af formålene med vejen er derfor at skabe forbindelsemellem Gilleleje og de større byer i Nordsjælland, herunderHelsinge, Hillerød og København. Hillerødmotorvejen er enstatsvej. Strækningen fra Isterødvej og til Helsinge Øst erkommunevej, ligesom de øvrige veje, der aflastes for trafikved anlæg af en ny vejforbindelse er kommuneveje. Der vilsåledes skulle tages stilling til de fremtidige vejbestyrelses-forhold for en eventuel ny vejforbindelse mellem HelsingeØst og Gilleleje.Vejforbindelsen kan karakteriseres som en ældre landevejs-forbindelse, dog med en nyere omfartsvej ved Græsted.Vejen giver blandt andet forbindelse mellem byerne Helsin-ge, Gilleleje og Græsted, samt de mindre landsbyer Alme,Søborg og Pårup.Den eksisterende rute 251 mellem Helsinge og Gillelejeforløber gennem 3 skoledistrikter, og størstedelen er af kom-munen udpeget som trafikfarlig kommunal skolevej, hvorkommunen må sørge for transport. Kun en mindre delstræk-ning er betjent af en egentlig busforbindelse, idet de øvrigebusforbindelser på strækningen kører ad mindre kommune-veje. Derudover er området betjent af Gribskovbanen, somkører på strækningen fra Helsinge til Gilleleje og bl.a. harstoppesteder i Græsted, Pårup og Søborg.Trafikbelastningen nord for Græsted er i 2011 opgjort tilmellem ca. 4.000 og ca. 6000 køretøjer i døgnet, og gen-nemsnitshastigheden ligger på 69 km/t. Hastighedsniveauetafspejler vejens beskaffenhed, der ikke tillader høje hastig-heder, og trafikmængden må betegnes som ganske høj iforhold til vejens udformning.Der forekommer periodevise fremkommelighedsproblemerpå strækningen, uden at der dog er tale om egentlige kapaci-tetsmæssige problemer. Dette skyldes primært den nordligestrækning mellem Græsted og Gillelejes meget snævre forløb.ErhvervsanalyseDer er foretaget en overordnet erhvervsanalyse, hvorudvalgte virksomheder og offentlige organisationer, erblevet spurgt både om erfaringer fra strækningen i dagenssituation, men også om deres forventninger til den fremti-

Motortrafikvej Helsinge Ø-GillelejePlacering på Sjælland (Lyse vejstrækninger er statsveje)FIGuR 1

Strækningen fra Helsinge Øst til Gilleleje er ca. 12 km lang.Frederiksborg Amt anlagde i 2006 en ca. 3 km lang omfarts-vej, Ny Mårumvej, vest for Græsted. Vejstrækningen fra Hel-singe til Gilleleje er kommunal. På figur 1 ses strækningenHelsinge-Gilleleje placeret på et kort over Sjælland.En ny vejforbindelse mellem Helsinge Øst og Gilleleje eren del af Hillerødmotorvejens forlængelse mod Gilleleje.

dige trafikale vækst i området. Virksomhederne er genereltpositivt stemt overfor etablering af en ny vej, da det bl.a. vilmedføre reduceret rejsetid, og dermed minimere det tids-spild virksomhederne oplever i forbindelse med nedsat rej-sehastighed på strækningen. Både virksomheder og andreorganisationer peger på, at langt de største problemer medfremkommeligheden forekommer på strækningen mellemGræsted og Gilleleje.LøsningsforslagDer er i forundersøgelsen vurderet 2 mulige løsningsforslag(A og B).•Forslag A, en ca 11 km lang ny motortrafikvej mellemHelsinge og Gilleleje, udført som en 2+1 vej, og skiltettil en hastighed på 90 km/t.

•

Forslag B, en ny ca 5 km lang 2-sporet landevej mellemGræsted og Gilleleje, som forudsættes skiltet til 80 km/t.

På figur 2, ses de to undersøgte projektforslag.Det er vurderet, at en opgradering, hvor den eksisterende vejombygges og udrettes på den nordlige delstrækning og derforetages mindre forbedringer på den sydlige delstrækning(en såkaldt 0+ løsning) vil medføre meget store indgreb i na-boejendomme på strækningen mellem Græsted og Gilleleje.Det er derfor på et tidligt tidspunkt i forundersøgelsen fravalgt.Trafik og sikkerhedDer er foretaget beregninger af den forventede trafik på enny vej mellem Helsinge og Gilleleje. Samlet set vil der påden nye vej i løsningsforslag A køre mellem 8.000 og 10.000

GILLELEJEForslag AForslag BTilslutningTinkerup Strandvej237

ejParkv

Smidstrup

Påru

Porsa

Almevej

237

gerve

DronningmølleHillerødvejen

rtsvej

Blistrup

ltev

vejBøsebjerglsTuptruvej

251

vej Omfa

235

Græsted

GRÆSTED227

Vejby

223

jValbyvenevæ

vlde

Må

rum

vej

267

æstedv

Ny Mårumvej

nDø

Esrum

Helsingørvej205

gørveHelsinHillerød

vTinghuse

HELSINGERamløse

Mårum

vej

GRIBSKOVESRUMSØ

251

FIGuR 2

Kort over strækningen

biler i døgnet i 2025, mens der i forslag B forventes at væreen årsdøgnstrafik på strækningen nord for Græsted på ca.7.000 biler i døgnet i 2025.Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 forløsningsforslagene. Der kan i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse blive foretaget justeringer af linjeføring ogvejprofil i forhold til en mere detaljeret trafiksikkerhedsmæs-sig vurdering.En årsdøgnstrafik på mellem 7.000 og 10.000 biler mod-svarer trafikmængderne på tilsvarende motortrafikveje, omend det dog ligger i den lave ende af trafikmængderne formotortrafikveje generelt. Forslag A tiltrækker i al væsentlig-hed mest trafik fra de omgivende veje på grund af forslagetslængde og standard.Areal og ejendomsforholdBegge forslag har arealmæssige konsekvenser, og konse-kvenser for ejendomme langs omfartsvejen. Det forventesat op til 20 ejendomme skal totaleksproprieres i forbindelsemed anlæg af forslag A, mens det vurderes at under 5ejendomme skal totaleksproprieres i forslag B. Herudoverforventes en række ejendomme at blive berørt af entenpermanent eller midlertidig arealerhvervelse.Plan og miljøforholdI området er der en række miljøhensyn og beskyttedeområder, herunder er Harager Hegn nordøst for Helsingeet Natura 2000-område. En ny vej mellem Helsinge Øst ogGilleleje vil således have flere miljømæssige konsekvenser.

Begge de to løsningsforslag vil have bl.a. natur-, kultur- oglandskabsmæssige konsekvenser, som bør vurderes nær-mere i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse. Det drejersig dels om påvirkninger af værdifuld natur og landskab mel-lem skovene Harager Hegn og Græsted Hegn, men også på-virkninger af kulturhistoriske værdier, fx den særligt udpegedelandsby Dønnevælde.LandskabOmfartsvejen er beliggende i et meget karakteristisk land-skab, og specielt forslag A berører på strækningen mellemHelsinge og Græsted en del områder, der tidligere har væretfriholdt for større vejanlæg.Både forslag A og B gennemskærer vejanlægget syd forGræsted et småskala landskab, og der er risiko for at vejan-lægget vil fremstå meget dominerende i landskabet. Nord forGræsted gennemløber vejanlægget et åbent kulturlandskabog vejanlægget kan fremtræde markant i mosaiklandskabetpræget af spredte bebyggelser og gårde. Ved en eventuelVVM-undersøgelse må de særlige landskabelige konsekven-ser i dette forløb udredes.Overslag og samfundsøkonomiDer er udarbejdet anlægsoverslag for de to forslag på fase 1niveau. Anlægsoverslagene for de to forslag ligger på ca. 993mio. kr. og 285 mio. kr. (samlet bevilling indeks 183,38) forhhv. forslag A og B.Den interne rente for løsningsforslagene ligger på mellem3,2% og 3,5%

Rute 251 ved Græsted

Rute 251 gennem Gribskov

3. EKSISTEREndE FoRholdKommunevejen mellem Helsinge Øst og Gilleleje kan karak-teriseres som en ældre landevejsforbindelse, der omkringGræsted dog er afløst af en nyere omfartsvej fra 2006.Vejen giver blandt andet forbindelse til byerne Gillelejeog Græsted, samt de mindre landsbyer Alme, Søborg ogPårup, og betjener desuden erhvervsområder i Græsted ogGilleleje.Vejens naboer er primært nedlagte landbrug, beboelses-ejendomme og enkelte større landbrug.Vejens udformningVejen er i dag kommunevej med rutenummerer 251. Somantydet ovenfor er vejen forskellig i sin udformning ogfremkommelighed. Strækningen kan naturligt inddeles i de 3delstrækninger:•Ny Mårumvej fra rundkørsel ved Mårum til Mårumvejsyd for Græsted (Delstrækning 1)•Omfartsvejen Ny Mårumvej vest om Græsted (Del-strækning 2)Pårupvej fra rundkørsel nord for Græsted til rundkørselved Kystvejen (Delstrækning 3)

•

Nedenfor gennemgås de tre delstrækninger enkeltvist, ogpå figur 3 ses delstrækningerne angivet.Fra Mårum til GræstedStrækningen starter ved rundkørslen ved Mårum, hvor rute251 forløber videre mod vest og rute 205 forløber mod øst.Fra rundkørslen forløber Ny Mårumvej mod nord. Vejen erpå dette sted ca. 6 meter bred, og er afstribet med midter-linie samt 10 cm kantlinier, som kun efterlader en megetsmal kantbane. Der er ikke på denne strækning cykelsti, detmå dog også forventes at den største del af cykeltrafikkenvælger alternative ruter.

GILLELEJE237237

SmidstrupDelstrækning 3251

Dronningmølle

Blistrup

GRÆSTEDDelstrækning 2Vejby223227

235

EsrumDelstrækning 1267

205

Mårum

HELSINGERamløse251

GRIBSKOV

ESRUMSØ

FIGuR 3

Den eksisterende vej mellem Mårum og Helsinge inddelt i 3 delstrækninger

Herefter fortsætter vejen gennem en venstrekurve ind gen-nem Harager Hegn, hvor vejforløbet bliver mere kurvet. Pådenne strækning er vejen omgivet af skov i en afstand af ca.5 - 6 meter fra kørebanekant og dermed indenfor eller tætpå sikkerhedszonen. Strækningen gennem Harager Hegn erca. 1 kilometer lang. Strækningen er skiltet til 80 km/t.Kort efter strækningen gennem skoven, tilsluttes omfarts-vejen vest om Græsted til den oprindelige vejstrækning i enblød kurve. Det oprindelige vejforløb ind gennem byen erafbrudt, og i stedet tilsluttet i et T-kryds.

Omfartsvejen vest om GræstedHvor omfartsvejen begynder, øges vejbredden til 7 meter.Køresporsbredden bibeholdes, og der er etableret en ca.halv meter bred kantbane i hver side. På figur 6 ses tilslut-ningen af Mårumvej til omfartsvejen.Omfartsvejen er udformet med brede rabatter og en sik-kerhedszone der stort set er fri for faste genstande. Vejen erfacadeløs, og afmærket med 10 cm kantlinier og almindeligmidterafmærkning.

FIGuR 4

Ny Mårumvej set mod nord

FIGuR 5

Ny Mårumvej set mod nord, Harager Hegn

Dønnevældevej forbinder Græsted med Helsinge, og Val-byvej giver forbindelse til et rekreativt skovområde vest forGræsted samt videre forbindelse til rute 223 mod Rågeleje.Dønnevældevej er tilsluttet omfartsvejen i en rundkørsel.Omfartsvejen ender i en 3-benet rundkørsel, hvor Pårupvejfra Græsted tilsluttes (det oprindelige vejforløb gennem byen)og forløber videre mod Gilleleje. Rundkørslen er udformetsom rundkørslen ved Dønnevældevej. Cyklister føres gen-nem rundkørslen via en kantstensafgrænset cykelsti, som

nord for rundkørslen bliver til en dobbeltrettet sti videre adPårupvej mod nord. Græsted omfartsvej er skiltet til 80 km/t.Fra Græsted til GillelejeNord for rundkørslen ved Pårupvej forløber vejen videre isit gamle profil, som svarer til strækningen syd for Græsted,dvs. 6 meter vejbredde med meget smalle kantbaner. Enlokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t begynder umiddel-bart efter rundkørslen, og vejen er præget af mange kurverog adgange til ejendomme langs vejen.

FIGuR 6

Vejtilslutning mellem Mårumvej, Græsted Omfartsvej og det oprindelige vejforløb gennem Græsted by

FIGuR 7

Rundkørsel ved Dønnevældevej set fra Ny Mårumvej mod nord.

FIGuR 8

Rundkørsel ved Ny Mårumvej / Pårupvej.

FIGuR 9

Strækning nord for Bøgebjergvej

I vejens vestlige side forløber en dobbeltrettet cykelsti frarundkørslen til Bøgebjergvej ca. 700 meter nord for rund-kørslen. Fra Bøgebjergvej er der forbindelse til det mindrelandsbysamfund Alme vest for vejen.Længere mod nord indsnævres vejbredden til ca. 5 meter,som dog kort efter passage af en ejendom helt ud til vejenøges til 5,5 meter. Strækningen er også her præget afmange kurver, og der er som følge af dårlige oversigtsfor-hold overhalingsforbud på store dele af strækningen.Gennem Pårup forløber vejen gennem et par skarpe kurver.

Nord for Pårup tilsluttes sidevejen Ålekistevej i ydersiden afen skarp kurve. T-krydset er kanaliseret med en kort ven-stresvingbane, og Ålekistevej giver adgang til den lille Pårupstation på banen mellem Hillerød og Gilleleje, samt vejfor-bindelse til landsbyen Søborg. Lidt længere mod nord er derto større vejadgange til entreprenørfirmaerne Elkysten ogNordkysten på vejens vestside. Den lokale 60 km/t hastig-hedsbegrænsning ophører umiddelbart herefter.Vejen fortsætter sit kurvede forløb og er fortsat præget afmange ejendomme langs vejen. Vejen skifter på denne stræk-ning navn til Græstedvejen. Kort inden byzonen i Gilleleje

FIGuR 10

Pårupvej set mod nord

FIGuR 11

Indsnævring af kørebanen ved ejendom

FIGuR 12

Vejforløb gennem Pårup

starter, tilsluttes sidevejen Parkvej i et T-kryds i østsiden afGræstedvejen. Parkvej giver adgang til industriområde og vi-dere vejforbindelse mod Hornbæk. Krydset er ikke kanaliseret.Strækningen nord for Græsted er udført utidsvarende i for-hold til den mængde trafik der kører på vejen, særligt i som-merhusområderne opleves det at der er fremkommeligheds-problemer på grund af vejens smalle profil og kurvede forløb.Fremkommelighedsproblemerne vurderes at medføre en delsivetrafik på alternative ruter mellem Gilleleje og København.Kollektiv og cykeltrafikStrækningen forløber gennem 3 skoledistrikter, og største-delen er erklæret trafikfarlig skolevej, hvor kommunen måsørge for transport. Kun delstrækning 3 er betjent af enegentlig busforbindelse, idet de øvrige busforbindelser påstrækningen kører ad mindre kommuneveje. Derudover erstrækningen betjent af Gribskovbanen, som bl.a. har stop-pesteder i Græsted, Pårup og Søborg. Bortset fra natbussentil København kører alle offentlige transporttilbud en gangi timen eller oftere i dagtimerne, og oplandet til stoppeste-derne må betegnes som velbetjent af offentlig transport. Fordelstrækning 1 er der ingen offentlig transport.Generelt er der idag ikke etableret cykelstier eller cykelbanelangs den eksisterende vej. Der er heller ikke i GribskovKommunes kommuneplan anført planer for etablering afcykelstier på strækningen. Det må vurderes at cykeltrafikkenmellem Helsinge, græsted og Gilleleje anvender parallelleruter såsom Græstedvej og Almevej.

Trafikbelastning og uheldTrafikbelastningen nord for Græsted er i 2011 opgjort til enårsdøgnstrafik på ca. 4.000 og ca. 6000 køretøjer, med enbeskedent højere julidøgntrafik på ca. 4.100, selvom Gil-leleje har en del turister i sommerperioden.Lastbilprocenten nord for Græsted ligger på ca. 9 % oggennemsnitshastigheden er på 69 km/t. Hastighedsniveauetafspejler vejens beskaffenhed, der ikke tillader høje hastig-heder, og trafikmængden må betegnes som høj for en vej afdenne type. Vejen er i øvrigt på denne strækning skiltet til60 km/tDele af strækningen er smalle veje med mange kurver ogvejadgange, begrænsede oversigtsforhold og utrygge for-hold for cyklister. Den nye omfartsvej er udført i et tidssva-rende vejprofil, hvilket fraværet af uheld på denne delstræk-ning vidner om.Der er registreret i alt 22 uheld i perioden 2007 - 2011 forstrækningen Mårum-Gilleleje. Især strækningen nord forGræsted er præget af uheld, herunder en del eneuheld,kurveuheld, mørkeuheld og glatføreuheld. Uheldsbilledetvidner om en strækning, der med sine mange kurver ogmeget smalle kørespor og rabatter, giver anledning til stræk-ningsuheld i form af mistet herredømme o.l. Derimod er deringen særligt uheldsbelastede lokaliteter på strækningen.Uheldsanalysen peger således på et generelt behov forsideudvidelse og udjævning af kurver, sanering af vejad-gange og faste genstande, specielt på den nordlige del afstrækningen.

4. ERhVERVSFoRholdDer er gennemført en overordnet erhvervsanalyse, hvor denerhvervsøkonomiske struktur i Gribskov Kommune overord-net er kortlagt. Herudover er der gennemført fokusgruppein-terviews med en række aktører i erhvervssektoren i områ-det, og Gribskov Kommune. Det drejer sig om: ERA BilerA/S, Gribskov Kommune, Skomenuen (Handelsforening),Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Gilleje Handelsforening,Gilleje Havn, Gilleleje Turistinformation, Helsinge Brugsfor-ening, Hyundai Græsted, Industriforeningen Stæremosen,Maarum Møllegaard, NCC, Prebens turistkørsel, SCT Trans-port, Vognmand Benny Rasmussen.Formålet med erhvervsanalysen har været at undersøgeerhvervslivets transportbehov og de forventede effekter veden eventuel udbygning af vejkapaciteten på undersøgelses-strækningen. Yderligere undersøges transportbehovet fraturismeerhvervet og lokalsamfundet og deres syn på stræk-ningens kapacitet i forhold til fremkommelighed og effekteraf en eventuel udbygning.Indbyggere og pendlingI alt havde Gribskov Kommune 40.603 indbyggere i januar2012, hvoraf 10.550 pendler ud af Kommunen. Til sammen-ligning pendler 3.549 personer ind til Gribskov Kommunesarbejdspladser. Erhvervsudviklingen i Gribskov Kommunefølger i store træk tendenserne for erhvervslivet i heleRegion Hovedstaden. Beskæftigelsen i Gribskov Kommunehar været faldende i perioden fra 2001 – 2011 og dennetendens forventes at fortsætte, hvilket fremgår af udviklin-gen fremskrevet til 2017. Gribskov Kommune er desudenkendetegnet ved at have et stort turismeerhverv.TurismeDe interviewede vurderer at de mange sommerhuse i bl.a.Gilleleje og nærheden til København gør området attraktivtog derfor meget trafikeret, især i sommerperioden. Mangevælger i sommerperioden at pendle mellem deres job iKøbenhavn og deres sommerhus/fritidshus i bl.a. Gilleleje,hvilket øger presset på rute 251.Både handelsvirksomhederne og turistinteresseorganisatio-nerne er bekymrede for fremkommeligheden i området og isærdeleshed på rute 251. De vurderer, at en opgradering,og dermed øget tilgængelighed, vil medvirke til, at flere tu-rister, herunder endagsturister, vil tage til Gilleleje. Turisme-erhvervet udtrykker også bekymring for, at der kan ske enafvikling af Gribskov Kommune i stedet for en udvikling, hvisikke der kommer bedre infrastruktur.ErhvervslivetErhvervslivet giver udtryk for store gener ved strækningensnuværende kapacitetsniveau. Specielt vurderer virksomhe-derne at den nordlige strækning er utidssvarende i forhold tiltrafikmængderne. Virksomhederne vurderer også, at kødan-nelser og begrænset fremkommelighed resulterer i merom-kostninger, som kunne undgås, hvis vejen blev opgraderet.Derudover udtrykker repræsentanterne fra de deltagendevirksomheder bekymring for deres fremtid i området, da deallerede i dag har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejds-kraft, hvilket blandt andet skyldes, at det tager længere oglængere tid at komme frem og tilbage til Hillerød og Køben-havn.Erhvervslivet vurderer, at rute 251 ”generelt” er præget affremkommelighedsproblemer men, at det især er Pårupvej-strækningen (delstrækning 3), som er svært fremkommelig,især for lastbiler som generelt har svært ved at passerehinanden. Disse problemer tilskrives, at strækningen her ermeget snæver og snoet. På Pårupvejstrækningen er det oftenødvendigt for en af lastbilerne at trække ud i rabatten for atlade den anden passere. Dette øger belastningen på vejenog rabatten og resulterer samtidig i langsom kørsel. Desudenfremgik det af fokusgruppeinterviewet, at det især er Pårup-vej-strækningen, som anses som værende den mest proble-matiske delstrækning på rute 251 i forhold til trafiksikkerhed.Yderligere pointeres det, at nedsat fremkommelighed, isæri myldretiden om morgenen (7.00 - 8.30), skaber problemerpå hele strækningen. Både erhvervskørsler og pendlerebenytter alternative ruter for at undgå rute 251. Rute 227 ogrute 235 fra Hornbæk til henholdsvis Helsingørmotorvejenog Isterødvejen nævnes.Erhvervslivet vurderer, at en opgradering af rute 251 ikkeblot vil øge fremkommeligheden og mindske uheldsrisikoen,men også vil give hele erhvervslivet bedre konkurrencevilkårog dermed gøre oplandet til rute 251 mere attraktivt.Det vurderes desuden, at køen fra Hillerød er rykket tætterepå Gilleleje og derfor skaber fremkommelighedsproblemerhelt frem til rute 251. Her vurderer erhvervslivet, at en mo-tortrafikvej på den mest sydlige del af strækningen vil kunneøge fremkommeligheden.Generelt vurderer erhvervslivet og interessenterne, at rute251s kapacitet ikke imødekommer det lokale erhvervslivsog borgernes transportbehov i oplandet til undersøgelses-trækningen. En større entreprenørvirksomhed ved Gilleleje

mener, at strækningens kapacitet medvirker til, at dereskonkurrenceforhold forværres, da det er svært for dem attiltrække kvalificeret arbejdskraft fra syd og da de har øgededriftsomkostninger i form af tid spildt på langsom kørsel påstrækningen, som de ikke kan få dækket. Virksomhedenanslår tidstabet som værende ca. 10 minutter hver vej vedkørsel frem og tilbage til virksomheden fra kunder inde modKøbenhavn.Deltagerne i fokusgruppeinterviewet nævnte, at stræknin-gen belastes mere i sommerperioderne som følge af demange turister i området. Julidøgntrafik (JDT) viser dog ikkeen særlig belastning på rute 251 i sommerperioden. Dettekan skyldes, at den mertrafik, der opleves, reelt udlignes affærre kørsler fra pendlere. Det vurderes fra turismeinteres-seorganisationerne, at en udbygning af rute 251 muligvis viløge attraktiviteten af området for endagsturister.Gribskov KommuneGribskov Kommune peger på, at en udbygning af rute 251vil skabe bedre sammenhæng mellem de tre hovedbyeri kommunen; Helsinge, Græsted og Gilleleje, og at dettesamtidig vil øge tilgængeligheden til Hillerød og København.Kommunen mener, at dette vil medvirke til at fastholde bor-gere, virksomheder og arbejdskraft i kommunen og sågartiltrække nye.Gribskov Kommune frygter, at de langsomt frakobles RegionHovedstaden, hvis ikke deres infrastruktur forbedres. Detteindikerer, at det er af høj prioritering for Kommunen at sikre,at man hurtigt kan komme til og fra Hillerød og Københavnbåde for de virksomheder, der ligger i lokalområdet, menogså for de pendlere, der benytter ruten hver dag.

Nordkysten - Entreprenørvirksomhed

SammenfatningGenerelt udtrykker repræsentanterne fra erhvervslivet og fradet offentlige en bekymring over den nuværende og fremti-dige kapacitet på rute 251 mellem Helsinge øst og Gilleleje.Der er bred enighed om, at vejen udgør en stor sikkerhedsri-siko, særligt gennem Pårup, og at strækningen samtidig haren begrænset fremkommelighed, hvilket påvirker virksom-hedernes driftsøkonomi og muligheder for at tiltrække ogfastholde kvalificeret arbejdskraft.En opgradering af strækningen vurderes af de deltagenderepræsentanter ved fokusgruppeinterviewet at kunne giveGribskov Kommune et infrastrukturelt løft, som forventes atville gøre området mere attraktivt for borgere, virksomhederog turister.Erhvervsanalysens resultater peger i sig selv på et stærktønske, både fra kommunens side og fra repræsentanter forerhvervslivet, om at få opgraderet hele strækningen mellemHelsinge Øst og Gilleleje til en motortrafikvej. Der er særligtto dele af strækningen, som umiddelbart berettiger til enopgradering, nemlig strækningen ved Pårupvej, som bådevil aflede tidsbesparelser og sikre kørsel, og i den sydligedel af strækningen, hvor der er tale om at lave en helt nylinjeføring så man sparer nogen kilometers kørsel i forhold tilden nuværende linjeføring.

5. BESKRIVElSE AFlØSnInGSFoRSlAGI nærværende forundersøgelse er vurderingerne ogbeskrivelsen af løsningsforslag foretaget på overordnetniveau.Det er først, hvis der træffes politisk beslutning om at igang-sætte en VVM-undersøgelse, at projektet detaljeres i en så-dan grad, at de enkelte forslag og konsekvenserne heraf kanvurderes nærmere. Den endelige udformning og placeringaf bl.a. vejanlægget og kryds vil således først blive endeligtfastlagt i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse.Der er i forundersøgelsen beskrevet 2 løsningsforslag, be-nævnt forslag A og B.føring og vejprofil i henhold til en mere detaljeret trafiksikker-hedsmæssig vurdering.BygværkerNye overføringer og underføringer er forudsat udført meden frihøjde ved overordnede veje på minimum 4,63 m. Derer i forundersøgelsen ikke foretaget vurderinger af broernesæstetiske udformning. Men da vejen vil ligge i åbent land,forventes overføringer etableret som åbne konstruktioner iform af 3 fags betonbroer og underføringer forventes etablereti form af skråbenstunneler.AutoværnDer er forudsat opsætning af nyt enkeltsiddet stålautoværn,hvor det er påkrævet i forhold til påfyldning og ved overførin-ger i henhold til vejreglerne.AfvandingDer er forudsat etableret grøfter på påfyldningsstrækningerog trug på afgravningsstrækninger. Da dele af strækningenforløber gennem områder med særlige drikkevandsinteres-ser og tæt forbi et Natura2000 område, er det forudsat atder på disse dele af strækningen etableres et lukket systemmed kantopsamling af al overfladevand. Afledning af vej-vand til recipient skal ske via en kontrolleret udledning, ogder skal søges tilladelse til hver enkel udledning. Alt vejvandafledes til recipient via grøftebassiner, regnvandsbassinereller nedsivningsgrøfter.TværprofilerDer er i forundersøgelsen undersøgt 2 typer af tværprofil forløsningsforslagene. Ved 90 km/t udformes tilslutningernesom hankeanlæg (toplanskryds) og i endepunkterne somrundkørsler.I tværprofilet for en 2-sporet vej med 80 km/t har køreba-nerne en bredde på 3,5 m og med en tilstødende kantbanepå 0,5 m. Rabatten er 1,5 m bred. Det belagte areal har enbredde på 8 m og kronekantbredden er på 11 m.

FoRudSÆTnInGER FoR lØSnInGSFoRSlAG

Trafikmængden på strækningen er af sådan en størrelse, aten 2-sporet vej vil have den nødvendige kapacitet. Det er udfra kapacitetsmæssige overvejelser vurderet at der ikke erbehov for 4-sporede veje.Der er i forundersøgelsen vurderet to løsninger som hhv.2-sporet vej med en skiltet hastighed på 80 km/t (forslag B),og en løsning med etablering af en 2+1 vej med en skiltethastighed på 90 km/t (forslag A). En 2+1 vej vil give bedremulighed for overhaling af bl.a. lastbiler i retningen med 2kørespor.Projekteringen er udført med dimensioneringsmæssigeforudsætninger fastlagt ud fra foreliggende vejregler, vejre-gelforslag mv. vedrørende anlæg af 2-sporede landeveje og2+1 veje, samt udformning af kryds. Linjeføringer og læng-deprofil tager størst mulig hensyn til eksisterende landskab,ledningsanlæg og krav til oversigtsforhold.Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 forløsningsforslagene. Revisionen har ikke umiddelbart givetanledning til ændringer i projektet. Der kan i forbindelse meden evt. VVM-undersøgelse blive foretaget justeringer af linje-

Landskabet ved Pårup med Gribskovbanen i baggrunden

1,5Yderrabat

0,5Kantbane

3,5Kørespor

0,5Kantbane

1,5Yderrabat

8,0Belagt areal11,0Kronebredde2-sporet vej 80 km/h

FIGuR 13

Normaltværsnit for2-sporet landevej og 80 km/t

1,5 0,5KantbaneYderrabat

3,75Kørespor

3,5Kørespor

1,0Spærreflade

3,75Kørespor

0,5Kantbane

1,5Yderrabat

13,0Belagt areal16,0Kronebredde2+1-sporet vej 90 km/h

FIGuR 14

Normaltværsnit for2+1-motortrafikvej og 90 km/t

For en 2+1 vej etableres det ydre kørespor med en breddepå 3,75 m, af hensyn til lastbiltrafikken, hvorimod overha-lingssporet har en bredde på 3,5 m.Skillerabatten mellem de to retninger udføres som et over-kørbart midterareal på 1 m med rumleriller og hvid afmærk-ning. Kantbanerne har en bredde på 0,5 m, og der etableresikke nødspor.

Der er i forundersøgelsen beskrevet 2 løsningsforslag,benævnt forslag A og B.Forslag A er baseret på VVM-undersøgelsens ”HovedforslagSyd”, kombineret med ”Alternativ Nord 2”, baggrunden for atfravælge hovedforslaget på den nordlige delstrækning er be-grundet i dels en trafikteknisk vurdering og dels i de fremtidigeønsker til den kommunale udvikling i området ved Gilleleje.Forslag A er desuden justeret således i forhold til VVM-undersøgelsens projekt ud fra ønsket om en højere vej-standard, end forudsat i VVM-undersøgelsen. Valget af 2+1motortrafikvej medfører at en del af Græsted omfartsvejikke kan genbruges i projektet på grund af ændrede krav tilkurveradier mv.Forslag B er baseret på VVM-undersøgelsens ”Alternativ 2Nord”, alternativet blev i VVM-undersøgelsen udpeget somdet bedste ud fra en vurdering af bla. fremkommelighed,og miljø forhold. Der er desuden i Forslag B foreslået en

lØSnInGSFoRSlAG

Som tidligere nævnt vedtog det daværende FrederiksborgAmt et regionplantillæg for en ny vejforbindelse mellemHelsinge Øst og Gilleleje. Regionplantillæget blev vedtagetpå baggrund af en VVM-undersøgelse foretaget af HUR.Hovedkonklusionerne fra VVM-redegørelsen har ligget tilgrund for denne forundersøgelse. Der er derfor i forun-dersøgelsen taget udgangspunkt i linjeføringer fra VVM-redegørelsen.

GILLELEJEForslag AForslag BTilslutning237237

SmidstrupDronningmølle251

Blistrup

235

GRÆSTEDVejby227223

Esrum

267

205

Mårum

HELSINGERamløse251

ESRUMSØ

GRIBSKOVFIGuR 15

De to linjeføringsforslag A og B

omfartsvej ved Mårum, der var en del af 0+ løsningen i denoprindelige VVM-undersøgelse.Forslag A og B er således forudsat etableret som følger:•Forslag A er tænkt som en ny motortrafikvej på helestrækningen fra Helsinge Øst til Gilleleje, på en del-strækning omkring Græsted genanvendes den eksiste-rende Græsted Omfartsvej.Forslag B er tænkt som en ny 2-sporet landevej mellemGræsted og Gilleleje, og en mindre omfartsvej med Må-rum i syd. Linjeføringsmæssigt er forslag B på stræknin-gen mellem Græsted og Gilleleje sammenfaldende medden nordlige strækning af forslag A. I forslag B bevaresden nye omfartsvej ved Græsted og strækningen mel-lem Mårum og Græsted som de er i dag.

TilslutningerTilslutningen til Hillerødvej og Helsingørvej i syd forudsættesudformet som en rundkørsel.Ved Dønnevældevej umiddelbart vest for den eksisterenderundkørsel på omfartsvejen ved Græsted forudsættes etab-leret en tilslutning til omfartsvejen som et overført toplanskryds udformet som et hankeanlæg.Ved Pårupvej i den nordlige ende af omfartsvejen vedGræsted etableres ligeledes en tilslutning til omfartsvejensom et overført toplans kryds udformet som et hankeanlæg.I forbindelse med en evt. senere VVM-undersøgelse bør detvurderes om der trafikalt er behov for begge disse tilslut-ninger. Trafikmodelberegninger foretaget i forbindelse meddenne forundersøgelse indikerer, at det kan være nok meden enkelt tilslutning ved Græsted.Motortrafikvejen afsluttes i nord enten i en rundkørsel meden eventuelt kommende kommunal sydlige omfartsvej eller iet kryds ved Græstedvejen og Parkvej.Lokale vejeEnkelte lokale veje forudsættes lukket. Nogle lokale vejehar allerede alternative adgangsforhold til rute 251. For deejendomme som ikke har alternative adgangsforhold etable-res nye adgangsveje. I forbindelse med en eventuel senereVVM-undersøgelse vil adgangsforhold mv. blive nærmereafklaret.Det er forudsat, at cyklister og lette trafikanter skal kunnekrydse tilslutningerne i niveau. I rundkørsler etableres cykel-stier tilbagetrukket fra kørebanen i niveau. Udformning af ogbehov for evt. cykelstitunneler ude af niveau ved tilslutnin-ger og opretholdelsen af cykel- og stiforbindelser vurderesnærmere i en evt. VVM-undersøgelse.Forslag BForslag B omfatter en ny omfartsvej ved Mårum. Omfartsve-jen skaber forbindelse mellem Helsingørvej og Ny Mårumvej.Forslag B omfatter desuden en ny to sporet landevej,skiltet til 80 km/t fra rundkørslen mellem Pårupvej og NyMårumvej. Landevejen forløber i samme tracé som linjefø-ring A dog således, at alle krydsninger foregår som kryds iniveau.TilslutningerForslag B udformes som en almindeligt 2-sporet landevej,skiltet til 80 km/t. Det forudsættes derfor, at alle krydsningerog tilslutninger sker i niveau, enten som rundkørsler ellersom almindelige kryds.

•

Linjeføringsforslagene ses på figur 15 og er i det efterføl-gende beskrevet enkeltvis fra syd mod nord.Forslag AForslag A, tænkes udført som en 2+1 motortrafikvej, ogtager udgangspunkt i den eksisterende rundkørsel mellemHillerødvej og Helsingørvej, herfra forløber forslaget modnord vest for og stort set parallelt med Harager Hegn. Påstrækningen krydses Stæremosevej og Tremarksmosen.Der opretholdes krydsningsmuligheder, i form af over ellerunderføring begge steder.Nord for Hemmingstrup føres vejen i en blød bue mod øst,og tilsluttes den eksisterende omfartsvej ved Græsted umid-delbart nord for rundkørslen ved Dønnevældevej. På dennestrækning forlægges Bjørstrupvej og Dønnevældevej, for atskabe mulighed for at komme på tværs af motortrafikvejen.Frem til Tulstrupvej forløber motortrafikvejen i det eksiste-rende tracé for omfartsvejen.Nord for Tulstrupvej føres motortrafikvejen videre mod nordparallelt med banen frem til Pårup, hvor den eksisterendePårupvej forlægges for at skabe adgang på tværs af motor-trafikvejen. Herfra forløber motortrafikvejen videre vest forentreprenørfirmaet Nordkysten, idet der umiddelbart nordherfor skabes mulighed for at tilslutte en eventuel fremtidigsydlig omfartsvej ved Gilleleje til motortrafikvejen.Fra Bedsmose og frem mod Gilleleje forløber Forslag A somen almindelig 2-sporet landevej skiltet til 80 km/t. Den ende-lige afslutning af motortrafikvejen ved Gilleleje skal afklaresnærmere bla. under hensyn til de kommunale planer for eneventuel sydlig omfartsvej ved Gilleleje.

På strækningen mellem Mårum og Pårupvej opretholdes alletilslutninger, som de er i dag. På strækningen fra Pårupvejtil Gilleleje etableres der krydsning med den eksisterendePårupvej ved Pårup.Lokale vejeDet forudsættes ikke, at der lukkes lokale veje i forslag B.Der kan dog blive behov for at afbryde enkelte markvejeeller at sikre alternative vejadgange for de ejendomme, somikke har alternative adgangsforhold.Det er forudsat, at cyklister og lette trafikanter skal kunnekrydse tilslutningerne i niveau. I rundkørsler etableres cykel-stier tilbagetrukket fra kørebanen i niveau. Udformning af ogbehov for evt. cykelstitunneler ude af niveau ved tilslutningerog opretholdelsen af cykel- og stiforbindelser vurderes nær-mere i en evt. VVM-undersøgelse.

Der er derfor ikke foreslået alternative 0+ løsninger.Geotekniske forholdI forbindelse med forundersøgelsen, er der gennemført engeoteknisk screening ud fra foreliggende materiale.I forbindelse med en egentlig VVM-undersøgelse anbefalesdet derfor, at der udføres en række boringer til nærmere vur-dering af blødbundsmægtighederne, og at der i forbindelsemed en senere VVM-undersøgelse holdes særligt fokus pågeotekniske undersøgelser.

GEnnEMFØRElSE AF PRoJEKTET

MIndRE FoRBEdRInGER AF dEnEKSISTEREndE VEJ

Anlæg af begge løsningsforslagene vil kunne gennemfø-res som én etape. Der kan i forbindelse med anlægsarbej-det forekomme mindre fremkommelighedsproblemer overkort tid på de lokale veje som overskæres af omfartsvejen.Enkelte lokale veje vil blive lukket kortvarigt i forbindelsemed etablering af tilslutninger.Forslag B vil i kraft af sin begrænsede længde og begræn-sede mængde af tilslutninger have færre konsekvenser fortrafikafviklingen end forslag A.Der vil i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse bliveforetaget en nærmere vurdering af projektets gennemfø-relse.

Det vurderes ikke muligt at udbygge den nuværende Pårup-vej vej nord for Græsted da den eksisterende vej er megetsmal og har et meget kurvet forløb. Samtidigt er en rækkeejendomme placeret endog meget tæt på kørebanen pådenne strækning. Det vil ikke være muligt at forbedre vejensudformning, og dermed forholdene for trafikken på vejen,uden at det vil medføre væsentlige ekspropriationer langsden eksisterende vej.

Pårup Trinbrædt på Gribskovbanen

6. TRAFIKAlE KonSEKVEnSERDer er gennemført trafikberegninger for alternative udbyg-ninger af vejforbindelsen fra Helsinge Øst til Gilleleje vedhjælp af en trafikmodel for området mellem Helsinge ogGilleleje inklusiv et randområde til og med Hillerød i syd,rute 227 Gilleleje-Hillerød i øst og ruten Helsinge-Gillelejevia rute 223 i vest.Modellen beregner årsdøgntrafik, som er det antal køretøjer(personbiler, varebiler og lastbiler), der kører på en vej-strækning i et døgn i begge retninger som gennemsnit overhele året.Modellen er kalibreret mod trafiktællinger fra 2012. Tæl-lingerne er hentet fra Gribskov Kommunes trafiktællinger,men da disse tællinger hovedsageligt er gennemført inovember-december måneder, er der ved opregningentil årsdøgnstrafik benyttet et tillæg, som tager højde forat trafikken i området er højere i sommerhalvåret end ivinterhalvåret.Trafikberegningerne er foretaget med trafikken fremskrevetmed 19% fra 2012 til 2025, svarende til DTU’s forudsætnin-ger om trafikvækst på sekundære statsveje på mellem 1 og2% pr. år frem til 2025. Trafikken i 2025 uden ændringer ivejnettet (basissituationen) fremgår af figur 16.Der er gennemført beregninger for de 2 projektforslag Aog B, hvor vejnettet er suppleret med den pågældendeprojektvejsstrækning. Der er med modellen beregnet deændringer i rutevalget som projektet må forventes at giveanledning til.Derudover er beregnet et trafikspring for personbiltrafikafhængigt af projektforslag og afhængigt af reduktionen ioplevet rejseomkostning (ændring i tid og afstand for deenkelte rejserelationer). Trafikspringet er beregnet med enelasticitet på -0,5, hvilket betyder, at en reduktion af den op-levede rejseomkostning på f.eks. 1 % medfører en stigning itrafikken på 0,5 %.Resultatet af trafikberegningerne fremgår af figur 17 og 18.Den beregnede årsdøgntrafik i 2025 på de to strækningerHelsinge-Græsted og Græsted-Gilleleje fremgår af tabel 1.Projektforslag A genererer og tiltrækker som hovedregelmest trafik.

Buskørsel på rute 251

GILLELEJEXX,XBasis (årsdøgntra k 2025 i 1000 køretøjer)

7,06,45,30,37,42,49,44,9

Smidstrup3,9

1,8

5,72,13,40,52,43,12,0

Dronningmølle

Blistrup3,4

2,24,76,16,62,67,20,8

GRÆSTED4,1

6,0

Vejby

2,60,69,06,84,36,7

Esrum12,2

7,2

3,2

5,44,1

5,28,62,56,4

HELSINGERamløse8,118,7

ESRUMSØ

8,218,0

GRIBSKOV

FIGuR 16

Beregnet trafik i basissituationen, ådt 2025

Gennemførelsen af projekt A vil betyde, at motortrafikvejenfår en årsdøgntrafik (ådt) 2025 på 7.800-10.100. Langt denstørste del af trafikken fra den nuværende rute 251 mellem

Gilleleje og Mårum og fra Dønnevældevej mellem Helsingeog Græsted vil blive overflyttet til motortrafikvejen. Motortra-fikvejen vil endvidere tiltrække 500-700 biler pr. årsdøgn frarute 223 mellem Helsinge og Smidstrup og ca. 1100 fra rute227 mellem Hillerød og Gilleleje via Nødebo.Gennemførelsen af projekt B vil betyde, at den nye vejfår en ådt 2025 på 6.900-7.800. Langt den største del aftrafikken fra den nuværende rute 251 mellem Gilleleje ogGræsted vil blive overflyttet til den nye vejmotortrafikvejen.Den nye vej vil endvidere tiltrække 200-300 biler pr. døgn frarute 223 mellem Helsinge og Smidstrup og ca. 700 fra rute227 mellem Hillerød og Gilleleje via Nødebo. Da der ikkebygges ny vej syd for Græsted sker der ingen aflastning

ProjektforslagHelsinge-Græsted-OmfartsvejGræstedOmfartsvejGræstedOmfartsvej-GillelejeTABEl 1

Basis 20256.8006.6005.800

A10.1008.0007.800

B7.9007.8006.900

Trafikprognose 2025 (årsdøgntrafik)

GILLELEJEXX,XBasis (årsdøgntra k 2025 i 1000 køretøjer)XX,XProjekt A (årsdøgntra k 2025 i 1000 køretøjer)

5,35,3

6,46,01,82,3

7,06,60,30,2

2,43,9

9,48,2

4,94,97,46,2

Smidstrup3,92,93,43,0

5,70,32,12,40,52,42,20,02,44,5

7,72,01,9

Dronningmølle3,13,2

Blistrup3,42,7

4,74,7

Vejby

6,68,0

6,16,9

GRÆSTED4,14,7

6,04,8

2,62,6

7,26,5

0,81,110,1

2,61,0

0,60,69,08,512,212,2

Esrum

7,26,84,32,45,46,05,28,48,612,518,718,818,019,2

6,81,16,76,0

3,23,2

4,13,5

HELSINGERamløse8,18,1

2,51,1

6,45,3

ESRUMSØ

8,29,6

GRIBSKOV

FIGuR 17

Projekt A, beregnet trafik ådt 2025,

af Dønnevældevej mellem Helsinge og Græsted samt deneksisterende rute 251 her, men den merbelastes til gengældmed 1.100 biler pr. årsdøgn.Nord for Græsted af forslag A og B aflaster således den ek-sisterende rute 251 lige meget, men forslag A får mest trafik,da den tiltrækker mere fra rute 223 og rute 227 end forslagB. Syd for Græsted aflaster forslag B ikke den eksisterenderute 251 (tværtimod). Forslag A får væsentligt mere trafikher end forslag B fordi den også aflaster Dønnevældevejmellem Helsinge og Græsted for det meste af dens trafik

og fordi den tiltrækker mere trafik fra rute 223 og 227 endforslag B.Trafikanterne sparer tid som følge af etableringen af en nyvejforbindelse Helsinge-Gilleleje. Besparelserne er størst iforslag A, hvor den samlede tidsbesparelse (for eksisterendetrafik) er beregnet til ca. 378 timer pr. døgn. Selv om trafikan-terne sparer tid forøges forsinkelser lidt som følge af trængselpå grund af overflytning fra Isterødvejen og Hillerød-Gillelejevia Nødebo til Hillerødmotorvejen og dens forlængelse, hvortrafikken i myldretiderne ligger tæt på kapacitetsgrænsen.

GILLELEJEXX,XBasis (årsdøgntra k 2025 i 1000 køretøjer)XX,XProjekt B (årsdøgntra k 2025 i 1000 køretøjer)

5,35,3

6,46,11,81,9

7,06,70,30,2

2,43,6

9,48,7

4,94,97,46,6

Smidstrup3,93,53,43,4

5,70,32,12,00,50,52,22,22,42,2

7,02,01,9

Dronningmølle3,13,1

Blistrup3,43,1

4,74,7

Vejby

6,67,9

6,16,9

GRÆSTED4,14,1

6,05,2

2,62,6

7,26,8

0,81,0

2,62,9

0,60,69,08,312,212,2

Esrum

7,27,04,34,35,45,65,25,48,69,318,718,818,018,62,52,7

6,88,06,76,7

3,23,2

4,14,0

HELSINGERamløse8,18,1

6,45,6

ESRUMSØ

8,28,2

GRIBSKOV

FIGuR 18

Projekt B, beregnet trafik 2025, årsdøgntrafik

En personbil forventes at spare i gennemsnit ca. 5minutter på en tur mellem projekt forslag A's nordligeendepunkt ved Gilleleje og projektforslagets sydligeendepunkt ved rundkørslen øst for Helsinge.De forventede trafikantbesparelser er mindst i forslagB, hvor tidsbesparelsen er beregnet til ca. 165 timerpr. døgn.Det beregnede antal kørte km (trafikarbejde, brutto)øges i alle projektforslag, selv om de eksisterende

trafikanter sparer lidt kørsel, fordi projekterne vil generereny trafik. I projektforslag A forventes en forøgelse af antalkørte km på ca. 7.500 km pr. døgn, for forslag B forventesforøgelsen at være på 2.200 km pr. døgn.

uhEldSMÆSSIGE KonSEKVEnSER

Ved etablering af en ny vej vurderes trafiksikkerheden påstrækningen generelt at blive forbedret på grund af forbedredeoversigtsforhold. Der er dog ikke gennemført egentlige bereg-ninger af den forventede uheldsbesparelse ved de to forslag.

7. AREAl- oG EJEndoMSFoRholdEn udbygning af trafikforbindelsen mellem Helsinge Øst ogGilleleje vil medføre indgreb i de eksisterende ejendomsfor-hold.Arealerhvervelsen til den nye vej vil ske ved ekspropriation.Foruden areal til selve vejen skal der eksproprieres arealtil skråninger og grøfter, regnvandsbassiner og omlægningeller nyanlæg af lokale adgangsveje til ejendomme. Derskal også eksproprieres midlertidige arbejdsarealer til brugfor entreprenørerne i forbindelse med anlægsarbejdet. Demidlertidige arbejdsarealer leveres tilbage til ejerne efterafslutning af anlægsarbejdet.Detailudformningen af vejprojektet efter en VVM-undersø-gelse har betydning for omfanget af ekspropriationer ogdermed påvirkning af de enkelte ejendomme.I det følgende afsnit beskrives forskellige overordnede for-hold for arealanvendelsen i forbindelse med de undersøgtelinjeforslag. De forskellige linjeforslag er nærmere beskreveti kapitel 4Nuværende arealanvendelseDen overvejende del af de arealer, som de to linjeforslagberører, er i dag landbrugsarealer. Enkelte steder forløberlinjeforslagene dog tæt forbi områder med boligbebyggelse ilandzone og et område ved Gilleleje, der i kommuneplanensrammedel er udlagt til rekreative arealer.De berørte landbrugsejendommene, hvor linjeforslageneløber, vurderes overvejende at være mindre og middelstoreplanteavlsejendomme og fritidslandbrug.Da den nye vej gennemskærer landbrugsarealer, fremkom-mer der mindre markarealer, hvor landbrugsdriften bliverurentabel, både på grund af størrelse og form af arealerne,men også fordi der ikke bliver direkte adgang til markernefra den nye vej, og der derfor bliver tale om omveje til mar-kerne. For at afbøde og formindske ulemperne ved gennem-skæringerne, vil der i forbindelse med ekspropriationer blivesøgt gennemført en jordfordeling.ArealerhvervelseAfståelsen af de arealer, der er nødvendige for at kunnegennemføre et eventuelt fremtidigt vejanlæg, vil ske vedekspropriation. Foruden de arealer, der skal afstås perma-nent til vejanlægget, vil der også midlertidigt skulle afståsarealer, der skal anvendes som arbejdsarealer i forbindelsemed anlægsarbejdet. Disse midlertidigt erhvervede arealerretableres, før de gives tilbage til ejeren.Foruden et areal til selve kørebaneanlægget er der ogsåberegnet og skønnet et arealforbrug til regnvandsbassiner,skærende veje og anlæg af nye adgangsveje til berørteejendomme.Derudover kan det ske, at der skal afstås nogle mindreafskårne arealer, som fremkommer ved vejanlæggets gen-nemskæring af de forskellige ejendomme. Afhændelsen afde afskårne arealer sker typisk i en jordfordeling.LedningsomlægningerI forbindelse med en evt. kommende VVM-undersøgelse vilforholdet til relevante ledningsanlæg blive vurderet.JordfordelingMange af projektforslagene vil medføre gennemskæring afflere landbrugsejendomme og med manglende vejadgangog/eller betydelig omvejskørsel til følge. I sådanne tilfældeer det normal praksis at tilbyde ejerene af de berørte ejen-domme at deltage i en jordfordeling. Jordfordelingen vil daindgå som en del af ekspropriationsforløbet.Arealbehov og berørte ejendommeTabel 2 viser det omtrentlige areal, der forventes at skulleerhverves for hvert af de konkrete forslag. Erhvervelsernevedrører både permanente og midlertidige erhvervelser.Derudover er der i tabellen angivet hvor mange ejendomme,der forventes at skulle afgive jord til det enkelte forslag samtantal ejendomme, der forventes totaleksproprieret.Da der er tale om overordnede skitseprojekter til brug foren forundersøgelse, er der stor usikkerhed forbundet medangivelserne. Derfor er der anvendt intervaller i tabellen ogændringer i en senere og mere detaljeret projektering kanmedføre væsentlige ændringer i påvirkningen af de berørteejendomme.Som det ses af tabellen vil forslag A medføre at mellem 15og 230 ejendomme skal totaleksproprieres, mens forslag Bmedfører mindre end 5 totalekspropriationer. Arealkonse-kvenserne vil kunne fastlægges mere præcist i en eventuelkommende VVM-undersøgelse.Ejendomme tæt på en omfartsvej vil blive påvirket af æn-drede adgangsforhold og evt. nærhedsgener i form af støj.

Rute 251 gennem Pårup

Forslag

Projektlængdekm

Permanent areal-behov til vejanlæggetca ha

Midlertidigearbejdsarealer tilanlægsarbejderca ha43 - 4513 - 15

Antal ejendomme,der berøres afpermanent ellermidlertidig arealer-hvervelse antal90 - 10030 - 40

Antal ejendomme,der forventes totaleksproprieret antal

Forslag AForslag BTABEl 2

10,74,3

5821

15 - 20<5

Oversigt over arealbehov i de forskellige udbygningsforslag.

8. PlAn- oG MIlJØFoRholdDer er foretaget en overordnet vurdering af de planmæs-sige bindinger og af national og international lovgivning ogbestemmelser, som har betydning for etablering af en ny vejmellem Helsinge Øst og Gilleleje.Gribskov Kommuneplan 2009-2021 er brugt som grundlagfor vurderingerne suppleret med nyere oplysninger, hvor dethar været muligt. Gribskov Kommune arbejder pt. på kom-muneplan 2013-2025.Forslag A indebærer større miljømæssige konflikter endforslag B. Det er særligt på den sydlige delstrækning afforslag A (mellem Helsinge og Græsted), at der er miljø-mæssige konflikter. Det drejer sig dels om påvirkningeraf værdifuld natur og landskab mellem skovene Hara-ger Hegn og Græsted Hegn, men også påvirkninger afkulturhistoriske værdier, fx den særligt udpegede landsbyDønnevælde.Anlæg af endnu en vej i området vil medvirke til en øgetfragmentering af områdets mange og meget værdifuldenaturområder. En mindre del af denne påvirkning vil for mel-lemstore og store pattedyrs vedkommende kunne modvirkesved at begrænse trafikken og hastigheden på Ny Mårumvejigennem Harager Hegn. Fx som det er gjort i HelsingørKommune på Hellebækvej igennem naturområdet HellebækKohave/ Teglstrup Hegn.Bagest i rapporten er indsat en række kortbilag, hvor deplan- og miljømæssige temaer er angivet. Der henvisestil disse kort i teksten nedenfor, hvor relevante detailkortdesuden er indsat.PlAnFoRhold

TrafikI Gribskov Kommuneplan 2009-2021 er der reserveret etareal til omlægning af en del af Gilleleje-Græstedvejen og tilmuligt fremtidigt vejanlæg til omfartsvej nord om Mårum. Derer desuden reserveret et areal til muligt fremtidigt vejanlægtil omfartsvej syd om Gilleleje. Ingen af de tre vejføringerer endeligt fastlagt. Både forslag A og B vurderes at væreplaceret i henhold til retningslinjerne i kommunaplanen.Af kommuneplanen fremgår det, at der ved placering ogudformning af vejanlæg i det åbne land skal tages hensyn tilnaturen, herunder økologiske forbindelser, og til de landska-belige og kulturhistoriske værdier samt arealer med støjføl-som anvendelse.Både forslag A og B vurderes at være i overensstemmelsemed kommuneplanen. En eventuel flytning / tilpasning afovennævnte arealreservationer som konsekvens af anlægaf en ny vej mellem Helsinge og Gilleleje vil blive nærmerebelyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.Tekniske anlægGribskov Kommune arbejder p.t. på at udpege potentiellevildmølleområder. Ét forslag til fremtidigt vindmølleområdeligger nordvest for Pårup ca. 1 km fra forslag A og B og for-ventes ikke at konflikte med forslagene. Et andet forslag lig-ger umiddelbart op ad forslag A på den sydlige delstrækningmellem afslutningen af Hillerødmotorvejens forlængelse ogSletelte. Afhængigt af den endelige linjeføring for Forslag Akan dette område blive påvirket.KommuneplanrammerI Gribskov Kommuneplan 2009-21 er fastlagt rammer for

Eksisterende faunapassage ved Græsted

neplanrammer

Bilag 1 Kommuneplanrammer

KystnærhedszoneRammemrådeUndersøgelsesstrækning

strækning

FIGuR 19Oversigt over berørte kommuneog lokalplaner.

arealanvendelsen indenfor de respektive geografiske om-råder. Disse rammer udgør bestemmelser for indholdet aflokalplanlægningen.Linjeføringsforslagene har forløb, der altovervejende forlø-ber i det åbne land, og derfor kun berører ganske få kom-muneplanrammeområder (se figur 19).I det følgende er listet hvilke kommuneplanrammer, der kanblive berørt af en udbygning af en eventuel ny vej Helsingeøst til Gilleleje. Påvirkningerne af rammeområdets anven-delse som konsekvens af vejprojektet vil blive nærmerebelyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.I Aggebo Skovhus er et areal ud til den eksisterende Græ-stedvej udlagt til erhvervsområde. I den østlige del afGræsted er der udlagt et areal til offentligt formål helt ud tilGræsted omfartsvej. Forslag A kan påvirke disse arealerafhængigt af den endelige linjeføring. Forslag B kan ogsåberøre et udlagt ´boligområde på lang sigt´ som ligger helt optil Græsted omfartsvej. I kommuneplan 2013 forventes detteområde at blive justeret, så det ikke er i konflikt med forslag A.

Forslag A vil desuden sandsynligvis berøre et areal udlagttil erhverv nord for Pårup mellem Bedsmosen og Pårupvej(rute 251).Forslag B vil kun berøre et enkelt kommuneplanramme-område nemlig området nord for Pårup mellem Bedsmosenog Pårupvej (rute 251).Økologiske forbindelserFor at sikre naturværdierne for fremtiden er der udpegetregionale naturbeskyttelsesområder og økologiske for-bindelser i et sammenhængende naturnetværk. Formåleter at sikre levesteder og spredningsmuligheder for dyr ogplanter.Naturområderne er typisk udpeget omkring større skov- ogvådområder, mens økologiske forbindelser ofte er udpegetlangs vandløb eller ensartede natur- og landskabstyper. Inetværket indgår alle Natura 2000-områder, de vigtigste § 3beskyttede naturområder, større skove, vådområder, størrefredede områder og mulige nye naturområder, herunderlavbundsarealer.

Bilag 2 Beskyttede naturtyperBeskyttede vandløbNatura 2000 områderBeskyttede naturtyperFredede områderPotentielle naturbeskyttelsesområderØkologiske forbindelserPotentielle økologiske forbindelserUndersøgelsesstrækning

Beskyttede vandløbNatura 2000 områderBeskyttede naturtyperFredede områderPotentielle naturbeskyttelsesområderØkologiske forbindelserPotentielle økologiske forbindelser

Oversigt over Naturbeskyttel-Undersøgelsesstrækningsesområder og økologiske forbindelser.FIGuR 20

Ifølge Gribskov kommuneplan 2009-21 skal tekniskeanlæg, byvækst medvidere undgås eller placeres, såspredningsmulighederne ikke forringes. Der må ikke fore-tages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser,reducerer eller i øvrigt forringer de økologiske forbindel-sers biologiske værdi uden, at der sikres kompenserendeforanstaltninger. Endvidere fremgår det af kommuneplanen,at tilstanden af de udpegede naturbeskyttelsesområder ogarealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængendeområder eller mindre arealer ikke må ændres, hvis detforringer deres værdi eller muligheden for at styrke ellergenoprette deres værdi.Forslag A krydser en stor økologisk forbindelse, som løberfra Harager Hegn mod vest (se bilag 2). Desuden berøres 7beskyttede vandløb som fungerer som ledelinje for de vildedyrs vandring rundt i landskabet (se figur 20).Forslag B krydser ingen udpegede økologiske forbindelser,men 4 §3-beskyttede vandløb (se figur 20).For at sikre spredning af dyr, vil der være behov for at

etablere en faunapassage til store hjorte (niveau A1) i denøkologiske spredningskorridor på forslag A. For både forslagA og B vil der desuden være behov for faunapassager formindre dyr ved alle beskyttede vandløb.Påvirkningerne af den udpegede økologiske forbindelse somkonsekvens af en ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje vilblive nærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.Lavbundsarealer og potentielle vådområderLavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer,der er blevet afvandet og opdyrket, og som udgør et vigtigtpotentiale for udvikling af værdifulde naturområder vedgenskabelse af den naturlige vandstand. Områderne kanomsætte eller tilbageholde kvælstof fra drænvand / vand-løbsvand, således, at de kan medvirke til at forbedre vand-miljøet. I Gribskov Kommuneplan 2009-21 er der udpegetlavbundsarealer og ifølge kommuneplanen skal byggeriog anlæg så vidt muligt undgås i disse områder. Eventueltnødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikkeforhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableressom vådområde eller eng.

Forslag A krydser et potentielt vådområde lige nord for afslut-ningen af Hillerødmotorvejens forlængelse (se bilag 3) samt3 potentielle vådområder mellem Græsted nord og Gilleleje.Forslag B krydser 3 potentielle vådområder mellem Græstednord og Gilleleje.Påvirkningerne af de udpegede lavbundsarealer som konse-kvens af en ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje vil blivenærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.SkovrejsningSkovrejsningsområder er især udpeget med henblik på atfremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og denbiologiske mangfoldighed.I Gribskov Kommuneplan 2009-21 er der udpeget skovrejs-ningsområder (positivområder), der ønskes tilplantet medskov samt områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativ-områderne), hvor der ikke må plantes skov. Inden for det øv-rige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov.Forslag A gennemskærer et skovrejsningsområde sydvestfor Græsted (se bilag 4). Forslag B berører ingen skovrejs-ningsområder.Påvirkningerne af de udpegede skovrejsningsarealer somkonsekvens af en ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje vilblive nærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse.Geologiske værdierGeologiske interesseområder udgøres af landskaber medgeologiske formationer, som særligt tydeligt viser hvordanlandskabet er dannet og omfatter typisk iøjnefaldendelandskaber med stor landskabelig værdi. Naturstyrelsen hari samarbejde med GEUS udpeget nationale geologiske inte-resseområder for at få særlig fokus på de geologiske værdier,når der planlægges i det åbne land. Herudover er der i kom-muneplanen udpeget regionale geologiske interesseområder.Udpegningerne i kommuneplanen sker med henblik på atsikre bevaringen af de værdifulde geologiske formationer.Ifølge kommuneplanen må tilstanden og arealanvendel-sen i de udpegede geologiske beskyttelsesområder kunændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentligesamfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkretplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte desærligt værdifulde helheder eller enkelte elementer. Byggeri

og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres ogudformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samtmulighed for forbedring af de geologiske værdier.Der er udpeget et nationalt geologisk interesseområdeomkring Søborg Sø (se bilag 5), men hverken forslag A ellerB berører dette område.RåstofområderDer er indhentet oplysninger om udpegede råstofgraveom-råder og råstofinteresseområder fra Region Hovedstadensgældende råstofplan 2012. Graveområder er områder, hvorder umiddelbart kan gives tilladelse til indvinding af råstoffer,mens interesseområder, er områder, hvor der måske kanindvindes råstoffer på sigt. Udlæg af interesseområderneskal sikre, at der ikke gennem anden planlægning ellerændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigtvil kunne forhindre en råstofudnyttelse.Der er udpeget tre råstofgraveområder syd for Helsinge (sebilag 5). Ingen råstofgrave- eller råstofinteresseområder vilblive berørt af anlæg af en ny vej mellem Helsinge øst ogGilleleje.KulturmiljøI Gribskov Kommuneplan er der udpeget værdifulde kultur-miljøer (se bilag 6), der hver for sig og sammen er vigtigeelementer i fortællingen om bebyggelse og landskaber.Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sam-menhæng med bevaring af de landskaber og den natur, deindgår i. Det er derfor vigtigt, at bygge- og anlægsarbejder idet åbne land vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering,hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinte-resser vægtes ligeligt.Indenfor arealer udpeget som kulturmiljøer gælder, at bl.a.placering af trafikanlæg ikke bør planlægges eller gennem-føres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsenog forståelsen af kulturmiljøet. Bygninger og anlæg indenfor beskyttelsesområder skal placeres og udformes medhensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed forforbedring af de kulturhistoriske værdier.Et stort område mellem Græsted og Gilleleje er udpegetsom kulturmiljø. Såvel Forslag A som B forløber på helestrækningen mellem Græsted og Gilleleje igennem denneudpegning (se figur 25)

Bilag 7 KulturarvBeskyttede digerKulturmiljøerKirkebyggelinjerKirkeomgivelserFredede fortidsminderUndersøgelsesstrækning

Beskyttede digerKulturmiljøerKirkebyggelinjerKirkeomgivelserFredede fortidsminder

FIGuR 21Oversigt over Kulturmiljøer mv. enUndersøgelsesstrækningmere uddybende udgave kan ses i bilag 6

Det fremgår af kommuneplanen, at byerne Sletelte, Dønne-vælde og Mårum er udpeget som ”specielt udpegede lands-byer”. Formålet med udpegningen er at bevare landsbyerne/bebyggelsen og tage hensyn til arkitektoniske, kulturhistori-ske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sam-menhængen med de kulturhistoriske træk i den omgivendedyrkningsflade. Forslag A forløber tæt øst om Sletelte og igen-nem Dønnevælde. Forslag B forløber nord om Mårum, men ien afstand, som vurderes ikke at konflikte med udpegningen.Påvirkningerne af det udpegede kulturmiljø og det særligtudpegede landsbyer som konsekvens af en ny vej mellemHelsinge øst og Gilleleje vil blive nærmere belyst i en evt.kommende VVM-undersøgelse.KirkeomgivelserI Gribskov Kommuneplan er der udpeget kirkeomgivelseromkring kirker i det åbne land med det formål at sikre kirker-nes status som monumenter og bevare deres samspil medlandskabet og deres nære omgivelser (se bilag 6). I henholdtil kommuneplanens retningslinjer må der derfor ikke plantesskov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg eller lign.indenfor de udpegede områder, hvis det forringer kirkernessamspil med landskabet eller landsbymiljøet.

Der er udpeget kirkeomgivelser omkring kirkerne i Græstedog Mårum. Sandsynligvis vil hverken forslag A eller B på-virke den udpegede kirkeomgivelse ved Græsted kirke, påtrods af, at Forslag A er en udbygning af den eksisterendeGræsted omfartsvej. Forslag B passerer igennem kirkeom-givelserne ved Mårum.I forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse vil der blive setpå, at anlæg af ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje skerunder hensyntagen til Mårum og Græsted kirkers værdi ilandskabet, således at samspillet mellem kirke og landskabeller landsbymiljø ikke forringes væsentligt.DrikkevandsinteresserOmrådet mellem Helsinge og Gilleleje, der er omfattet afVandplan 2010-2015 for Isefjord og Roskilde Fjord samtVandplan 2010-2015 for Øresund, er delvis udpeget somområde med særlige drikkevandsinteresser (OSD).I områder med særlige drikkevandsinteresser og i ind-vindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg udenfor OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes modforurening, og grundvandstruende aktiviteter så vidt muligundgås (se bilag 7).

Den sydlige delstrækning forløber delvis igennem områdermed særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvis igen-nem et område med drikkevandsinteresser (OD). I detteOD-område er der tilsyneladende ikke indvindingsoplande tilalmene vandforsyningsanlæg. Grundvandsforekomsterne iområdet har jf. Vandplanen god tilstand.Forslag A forløber på strækningen mellem Græsted og Gil-leleje i OD-område og mellem Græsted og Helsinge primærtigennem OSD-område. Forslag B forløber igennem OD-område på hele strækningen undtagen ved Græsted.I forbindelse med anlæg af ny vej mellem Helsinge øst ogGilleleje, skal det sikres, at der ikke fremkommer risiko forgrundvandsressourcen. Afvandingssystemet skal udformes,så grundvandsressourcen ikke påvirkes negativt. I forbin-delse med en evt. kommende VVM-undersøgelse skal detafklares, om der er behov for afværgeforanstaltninger for atnedbringe og minimere risikoen for grundvandet.Det forudsættes, at der etableres lukket afvanding medregnvandsbassiner inden udledning af vejvand til recipienteri OSD-områder. I OD-områder ledes vejvandet via grøfter tilregnvandsbassiner. Alle regnvandsbassiner etableres meddykket udløb, så flydestoffer herunder olie kan tilbageholdesi bassinet.Rekreative forholdI Gribskov Kommuneplan er der udpeget friluftsområderlangs nordkysten. De store skovområder Gribskov, HaragerHegn, Valby Hegn og Græsted Hegn vurderes imidlertidogså at have stor rekreativ værdi.Påvirkningerne af skovenes værdi som friluftsområde afanlæg af en ny vej mellem Helsinge og Gilleleje vil blivenærmere belyst i en evt. kommende VVM-undersøgelse,herunder hvordan offentligheden fortsat sikres adgang tilfriluftsområderne.I Gribskov Kommuneplan er der udpeget regionale og lokalecykelruter. Disse er dog ikke i konflikt med anlæg af en nyvej mellem Helsinge og Gilleleje (se bilag 8).

Jf. bekendtgørelse om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelseaf visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal det sikres, atder ikke sker direkte eller indirekte påvirkninger af Natura2000 områderne. Centralt for Natura 2000 beskyttelsen er,at myndighederne i deres administration ikke gennemførerplaner, projekter eller andet, der kan skade de arter og na-turtyper som områderne er udpeget for at beskytte.Forslag A forløber tæt forbi Natura 2000-område 133: Gribs-kov, Esrum sø og Snævret Skov (se bilag 2) på delstræknin-gen mellem Helsinge og Græsted. Forslag B løber igennemet hjørne af samme Natura 2000-område ved Mårum.Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Natura2000-område 133: Gribskov, Esrum sø og Snævret Skov er:Fuglebeskyttelsesområde nr. 108:••••HvepsevågePlettet rørvagtelSortspætteRødrygget tornskade

Habitatområde nr. 117 (* angiver, at naturtypen er særligtprioriteret af EU):•••••••••••••Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)Bæklampret (Lampetra planeri)Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis)Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibi-ske planter ved breddenKalkrige søer og vandhuller med kransnålalgerNæringsrige søer og vandhuller med flydeplanter ellerstore vandaksBrunvandede søer og vandhullerVandløb med vandplanterOverdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund(* vigtige orkidélokaliteter)Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindresur bundTidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte medblåtopBræmmer med høje urter langs vandløb eller skyg-gende skovbrynAktive højmoserHængesæk og andre kærsamfund dannet flydende ivandKilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vandRigkær

nATuR- oG MIlJØFoRhold

••••••

Natura 2000 områderNatura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyt-telsesområder, der består af habitatområder og fuglebeskyt-telsesområder (se bilag 2). Områderne er udpeget for atbeskytte levesteder og rasteområder for fugle, beskytte be-stemte naturtyper samt beskytte truede, sårbare og sjældnearter af planter og dyr.

Sø vest for Harager Hegn

••••••

Bøgeskove på morbund uden kristtornBøgeskove på muldbundEgeskove og blandskove på mere eller mindre rigJordbundStilkegeskove og -krat på mager sur bundSkovbevoksede tørvemoserElle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Bæver er registreret i Pølå-systemet i 2010 og 2011. Hesse-mose Å/Tinghuse Å er en del af Pølå vandløbssystemet, mender er ikke fundet spor af bæver i Hessemose Å/Tinghuse Å.Herudover vil der muligvis forekomme andre arter, der erbeskyttet af anden lovgivning, fx som den danske rødlisteog fuglebeskyttelsesdirektivet.Det vurderes, at forskellige afværgeforanstaltninger forpadder og flagermus vil være påkrævet for at opretholdeområdets økologiske funktionalitet fx i særdeleshed på densydligste delstrækning af forslag A (Helsinge-Græsted), hvorpaddetunneler og – hegn kan blive nødvendige afværgefor-anstaltninger.Det vurderes ligeledes nødvendigt at reetablere den øko-logiske funktionalitet for padder på de to sider af Græstedomfartsvej som ombygges i forslag A. Da Græsted omfarts-vej blev anlagt, blev der anlagt adskillige afværgeforanstalt-ninger i form af paddetunneler og paddehegn. I forslag Abetyder det, at det må forventes, at de 6 paddetunneler og2x 550 m paddehegn som er anlagt på den del af Græstedomfartsvej, som i forslag A udbygges til motortrafikvej, skalgenetableres. På den nordligste del af Græsted omfartsvej,som forlægges, må det forventes, at de nuværende 2 pad-detunneler og 2 x 300 m paddehegn skal genetableres.I en evt. VVM undersøgelse vil der blive foretaget en nær-mere kortlægning af forekomster af plante- og dyrelivet,herunder bilag IV arter, der kan blive påvirket af anlæg afen ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje, og det vil blivevurderet hvilke afværgeforanstaltninger, der skal gennem-føres for at sikre den økologiske funktionalitet for eventueltberørte arter.Beskyttede naturtyperNaturområder som søer, vandhuller, moser, enge, stranden-ge, strandsumpe, heder og overdrev og udpegede vandløber beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 mod tilstands-ændringer som fx byggeri, gravning, terrænændring, tilplant-ning, dræning og lignende. De § 3 beskyttede områder ogvandløb fremgår af figur 24.Der er mange små søer og vandhuller i området, og der ermange gode paddelokaliteter i området, særligt på den syd-lige delstrækning af forslag 1. Ved inddragelse af beskyttedesøer med bilag IV padder mv. vil der være krav om erstat-ningsvandhuller.I nedenstående tabel 3 er angivet det omtrentlige antal mo-ser, vandhuller samt øvrig § 3 beskyttet natur, der berøres afde respektive linjeføringsforslag. Der skal etableres erstat-ningsnatur for inddraget § 3 beskyttet natur.

I en VVM-undersøgelse skal det undersøges nærmere,hvorvidt anlæg af en ny vej mellem Helsinge øst og Gillelejeskader Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag fx i kraftaf støj, trafikdrab, udledning af vejvand og påvirkning af ar-ter på udpegningsgrundlaget udenfor Natura 2000-området,som påvirker områdets integritet. Det vurderes indlednings-vis, at en eventuel negativ påvirkning vil kunne afværges.

nATuRBESKyTTElSESloVEn

Beskyttede dyr og planterHabitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over dyrearter,som alle EU-lande er forpligtet til at beskytte også udenforNatura 2000-områderne. Denne beskyttelse betyder et ge-nerelt forbud mod forsætligt at forstyrre bilag IV-arterne medskadelig virkning for arten eller bestanden, samt at arternesyngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelæg-ges, jf. habitatdirektivets artikel 12.I forbindelse med VVM undersøgelsen af ny vej mellem Hel-singe og Gilleleje (2003) er bilag IV-arterne spidssnudet frøog stor vandsalamander registreret. Desuden er registreret 4andre paddearter, som alle er opført på den danske gulliste(Naturstyrelsens liste over plante- og dyrearter i tilbagegang,som der skal tages hensyn til i planlægning og forvaltning).Alle 6 arter af padder er fredede. De vigtigste paddebestandevurderes i VVM-undersøgelsen fra 2003 at ligge på densydligste delstrækning af forslag A samt i området mellemNordkilde Bakke og Bøgebjerg i den nordvestlige del af Græ-sted samt i Bedsmosen syd for Gilleleje.På den sydlige delstrækning af forslag A forekommer des-uden jf. VVM-undersøgelsen fra 2003 en stor bestand afsnog. Snogen er fredet, registreret på den danske gulliste1997 og i stærk tilbagegang. Markfirben er også tidligereregistreret i området omkring den sydlige delstrækningaf forslag A ligesom 5-7 arter af flagermus (vand-, trold-,dværg-, brun-, syd-, skimmel- og langøret flagermus)forventes at forekomme i mosaiklandskabet på den sydligedelstrækning af forslag 1. Langøret flagermus vurdereslokalt at være i stor risiko for negativ indflydelse fra veje påartens gunstige bevaringsstatus (Møller & Baagøe, 2011).Alle arter af flagermus samt markfirbenet er beskyttet afhabitatdirektivets bilag IV.

Hestehold ved Dønnevælde

LinjeføringsforslagAntal §3-områder derberøres

Forslag 1Sydlig delstrækningGræsted omfartsvejNordlig delstrækning

15924

Forslag 2Mårum omfartsvejGræsted omfartsvejNordlig delstrækning

3003

TABEl 3

Oversigt over Naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser.

I Gribskov Kommuneplan 2009-2012 er området mellemHarager Hegn og Græsted samt området mellem Græstedog Alme udpeget som potentielle naturbeskyttelsesområ-der. Forslag A forløber igennem den vestlige del af områdetmellem Harager Hegn og Græsted. Såvel forslag A som Bforløber i kort afstand fra området mellem Græsted og Alme,men længere fra området end den nuværende Pårupvej(rute 251).Forslag A berører i alt 7 § 3 vandløb. På den sydlige del-strækning mellem Helsinge Øst og Græsted vil 1 mindrevandløb nord for Hillerødmotorvejens afslutning skullekrydses 2 gange eller omlægges, ét andet mindre vandløblidt nordligere kan blive berørt. Endnu ét vandløb øst forBørstrupvej vil skulle krydses. På den midterste delstræk-ning af forslag A vil ét vandløb (tilløb til Maglemose Å) bliveberørt. På den nordlige delstrækning af Forslag A vil et tilløbtil Maglemose Å og Maglemose Å samt Bedsmose Å medsikkerhed blive berørt. I udkast til vandplan fremgår det, atder kan blive stillet krav om ændret vandløbsvedligeholdelsei Maglemose Å og Bedsmose Å fremover. Maglemose Å ogBedsmose Å afvander begge til Søborg Sø.Forslag B vil ligesom forslag A berøre et tilløb til MaglemoseÅ, Maglemose Å og Bedsmose Å samt desuden på del-strækningen Mårum omfartsvej også Hessemose Å/Tinghu-se Å. I kommunens udkast til vandhandleplan fremgår det,at der er planlagt en restaurering/genåbning af Tinghuse Åallerede i 2012-13. Skal afklares nærmere i VVM.Ved anlæg af en ny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje skaldet sikres, at eksisterende passagemuligheder for dyr ogplanter ikke forringes som følge af anlæg af ny vej mellemHelsinge og Gilleleje. Derfor vurderes der behov for anlægaf faunapassager ved krydsning af vandløb.I tabel 4 og 5 ses forslagenes krydsninger med vandløb.Andre beskyttelsesbehovDe store skovområder bestående af Gribskov, HaragerHegn, Valby Hegn og Græsted Hegn udgør ét af Sjællandsstørste skovområder og rummer store bestande af dådyr og

VandløbVandløb nord for rundkørslenved Hillerødmotorvejensforlængelse krydses to gangeeller forlæggesVandløb nord for rundkørslenved Hillerødmotorvejens for-længelse; krydses måskeVandløb øst for Bjørstrupvej(Dønnevælde) krydsesTilløb til Maglemose Å syd forAlme krydsesTilløb til Maglemose Å sydvestfor Holt krydsesMaglemose Å krydsesBedsmose Å krydsesTABEl 4

FaunapassagetypeVådpassage C; 2 stk.eller omlægning

Mulig vådpassage C

Vådpassage B1Vådpassage C;Vådpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1

Forventede krydsninger med vandløb for forslag A.

VandløbHessemose Å/Tinghuse ÅkrydsesTilløb til Maglemose Å sydvestfor Holt krydsesMaglemose Å krydsesBedsmose Å krydsesTABEl 5

FaunapassagetypeVådpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1

Forventede krydsninger med vandløb for forslag B.

rådyr og mindre bestande af sika og krondyr. Der er en bety-delig udveksling af hjorte mellem skovområderne. Desudenflytter bestandene rundt i området ved forstyrrelser. I som-merperioden er der desuden pæn aktivitet af kronvildt, dervandrer fra Tisvilde Hegn ud i skovene i hele Nordsjælland.Som resultat af de pæne bestande af hjortedyr i områdetses der på såvel Græstedvej mellem Harager Hegn og ValbyHegn som på Ny Mårumvej (rute 251) igennem HaragerHegn en del påkørsler af hjortedyr (Danmarks Miljøundersø-gelser, 2007) på trods af, at årsdøgntrafikken på de to veje

ikke er over 5000 køretøjer. Der er opsat tavler der advarerom krydsende hjorte på både Græstedvej og Ny Mårumvej.Hvert år gennemfører Miljøministeriet i samarbejde medGribskov Kommune kampagner i området med lokalt opsatteplakater, der oplyser om risikoen for at påkøre hjorte.Skovene Harager Hegn, Valby Hegn og Græsted hegner registreret fredskov (se bilag 4) og må regnes for étsammenhængende større naturområde adskilt af andrenaturtyper og mosaiklandskaber. Forslag A berører ikkeskovene direkte, men opdeler det større sammenhængendenaturområde i to. For at undgå ulykker og øge trafiksikker-heden på Forslag A vurderes det nødvendigt at anlæggeen faunabro i spredningskorridoren mellem Harager Hegnog Valby Hegn med tilhørende ledebeplantning og vildt-hegn, som leder hjortene til faunabroen. Det vurderes ikkerealistisk at anlægge en faunaunderføring, da en frihøjde på6 m i faunapassagen er påkrævet. På trods af anlæg af enfaunabro, vil anlæg af endnu en vej i området medvirke til enøget fragmentering af områdets mange og meget værdifuldenaturområder. En mindre del af denne påvirkning vil formellemstore og store pattedyrs vedkommende delvis kunnemodvirkes ved at begrænse trafikken og hastigheden påNy Mårumvej igennem Harager Hegn. Fx som det er gjort iHelsingør Kommune på Hellebækvej igennem naturområdetHellebæk Kohave/ Teglstrup Hegn.I en evt. VVM-undersøgelse vil der blive foretaget en nær-mere vurdering af behov for etablering af faunapassager ogandre afværgeforanstaltninger (erstatningsnatur, paddehegnog tunneler) for de undersøgte linjeføringsforslag.Sø- og åbeskyttelseslinjerI henhold til Naturbeskyttelseslovens § 16 er det ikke tilladtat placere bebyggelse, campingvogne eller lignende ellerforetage beplantning eller terrænændringer i en afstand på150 m fra søer og vandløb med beskyttelseslinje.Der er åbeskyttelseslinje langs Maglemose Å, men kun påden del af åen, der ligger øst for jernbanen mellem Gille-leje og Græsted, hvorfor hverken forslag A eller B berørerdenne.SkovbyggelinjerDer må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lig-nende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privat-ejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20ha sammenhængende skov.Der er skovbyggelinjer omkring skovene Harager Hegn,

Græsted Hegn og Valby Hegn. Forslag A forløber på en 2km lang strækning igennem skovbyggelinjen ved HaragerHegn. Såvel forslag A som forslag B påvirker skovbyggelin-jen omkring Græsted Skov.Fredede områderEn fredning er det ældste og et af de stærkeste redskabertil beskyttelse af natur og landskab, som vi har i Danmark.Den sikrer en - i princippet - evig beskyttelse af det udpe-gede område. Fredninger har til formål at bevare et områdei den eksisterende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, såområdet udvikler sig hen imod en bestemt ønskelig tilstand,som herefter skal bevares.Ingen fredninger berøres af anlæg af ny vej mellem Helsin-ge øst og Gilleleje. De nærmeste fredninger ligger i byerneGilleleje og Græsted.KirkebyggelinjerOmkring næsten alle kirker er der jf. Naturbeskyttelseslovenfastlagt en kirkebyggelinje på 300 m. Inden for denne linjemå der ikke opføres bebyggelses med højder på mere end8,5 m med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggel-se i hele beskyttelseszonen. Formålet er at beskytte kirker,der ligger i åbent landskab mod, at der opføres bebyggelse,der kan virke skæmmende på kirken.Der er kirkebyggelinje omkring kirker i Græsted og Mårum,men disse berøres ikke af anlæg af en ny vej mellem Hel-singe øst og Gilleleje.FredskovFredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven ogreserveret til skovdrift. Inddragelse af arealer med fredskovvil normalt indebære, at der etableres erstatningsskov på opmod 200 % af det areal, det skal erstatte.Skovene Harager Hegn, Valby Hegn og Græsted hegn erregistreret fredskov (se bilag 4). Forslag A berører ikke sko-vene direkte, men snor sig imellem dem. Forslag B berørerikke fredskov.Stendiger og fortidsminderDer må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- ogjorddiger jf. Museumsloven. I området langs forslag A og Bfindes en række beskyttede diger (se bilag 6).I figur 23 herunder er angivet det omtrentlige antal diger,der krydses af de respektive linjeføring og dermed berøresdirekte.

Landbrugsarealer langs Rute 251

LinjeføringsforslagAntal beskyttedediger, der berøres

Forslag ASydlig delstrækningGræsted omfartsvejNordlig delstrækning

7601

Forslag BMårum omfartsvejGræsted omfartsvejNordlig delstrækning

1001

TABEl 6

Antal beskyttede diger, der berøres.

Gribskovbanen

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttedefortidsminder. Dvs. at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmin-derne ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbe-handling, gødes eller plantes på fortidsminder eller i enafstand på min. 2 m fra dem.De fleste fortidsminder er desuden omgivet af en 100 m be-skyttelseszone, jf. § 18 i Naturbeskyttelsesloven. Inden fordenne zone må tilstanden ikke ændres på en sådan måde,at det forringer oplevelsen af fortidsminder, herunder er detikke tilladt at bygge, tilplante, opstille hegn og lign.Der findes 2 fredede fortidsminder på delstrækningen vedGræsted omfartsvej hvis beskyttelseszone såvel forslag Asom B eventuelt kan berøre. Det ene fortidsminde, min-desmærket brillestenen øst for Græsted omfartsvej vedSchiwesvej, kan blive direkte berørt af forslag A, afhængigaf den endelige udbygning.I en evt. VVM-undersøgelse vil der blive set på, at anlæg afny vej mellem Helsinge øst og Gilleleje sker under hensyn-tagen til diger og fredede fortidsminder.JordforureningslovenEfter reglerne i jordforureningsloven kortlægger regionernejordforureninger. Der skelnes mellem V1 og V2 kortlægning,hvor V1-kortlægning ofte foretages ud fra arkivmateriale ogoplysninger om, hvordan arealet har været anvendt, mens etareal V2-kortlægges, hvis der er konstateret en forurening.Der er enkelte V1 og V2 kortlagte i området. De fleste liggeri by/landsbyområder og berøres ikke af linjeføringsforsla-gene, men enkelte ligger i det åbne land (se bilag 9).Der er i alt 5 V1 og V2 kortlagte områder, som kan bliveberørt af Forslag A afhængig af den endelige linjeføring.Det drejer sig om et relativt stort V1 kortlagt område nordfor Harager Hegn, 1 lille V1 og 1 lille V2-område nord forGræsted samt 2 V1-områder (1 på hver side af vejen) sydfor Gilleleje.Forslag B kan afhængig af den endelige linjeføring berøre 3V1 og V2 kortlagte områder. Nemlig 1 lille V2-område nordfor Græsted samt 2 V1-områder syd for Gilleleje.Der vil skulle laves nærmere undersøgelser af jorden i evt.berørte V1-områder i en evt. kommende VVM-undersøgelse.Lettere forurenet jord kortlægges ikke, men er i stedet om-

fattet af reglerne om områdeklassificering. Lettere forurenetjord findes i de fleste byområder, hvor alle byområder somudgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet jord.Hverken forslag A eller B berører områdeklassificeredearealer.

AndRE FoRhold

KulturarvsarealerKulturarvsarealer er kulturhistoriske interesseområder medsærlig høj kulturhistorisk og arkæologisk værdi. Kultur-arvsarealerne er ikke fredede, og kortlægningen er derformere tænkt som et arbejdsredskab for planmyndigheder ogbygherrer i forbindelse med plan- og anlægsarbejder, medhenblik på en vurdering i forhold til eventuel forekomst afarkæologiske fund.Der er kortlagt et mindre kulturarvsareal nord for Pårup Sta-tion på tværs af jernbanen og den eksisterende Græstedvejmod Bedsmose. Forslag A og B berører den vestligsteafgrænsning af området.I forbindelse med eventuelle anlægsarbejder skal der tageshensyn til kulturarvsarealet, og i det omfang det arkæologiskansvarlige museum vurderer det relevant, gennemføresforundersøgelser og eventuelle detailundersøgelser føranlægsfasen.OpsamlingForslag A har større miljømæssige konflikter end forslag B.Det er særligt på den sydlige delstrækning af forslag A (mel-lem Helsinge og Græsted), at der er konflikter med miljøet.Det drejer sig dels om påvirkninger af værdifuld natur oglandskab mellem skovene Harager Hegn og Græsted Hegn,men også påvirkninger af kulturhistoriske værdier, fx densærligt udpegede landsby Dønnevælde. Anlæg af endnuen vej i området vil medvirke til en øget fragmentering afområdets mange og meget værdifulde naturområder. Enmindre del af denne påvirkning vil for mellemstore og storepattedyrs vedkommende delvis kunne modvirkes ved at be-grænse trafikken og hastigheden på Ny Mårumvej igennemHarager Hegn. Fx som det er gjort i Helsingør Kommunepå Hellebækvej igennem naturområdet Hellebæk Kohave/Teglstrup Hegn.På de øvrige 2 delstrækninger har forslag B også lidt færremiljømæssige konflikter end forslag A, da vejbredden i for-slag B er mindre end i forslag A.

Landskabet nordvest for Græsted

9. lAndSKABSMÆSSIGEKonSEKVEnSEROverordnet landskabskarakterLandskabet mellem Helsinge Øst og Gilleleje er karakte-riseret ved at være sat sammen af flere forskellige land-skabstyper. I den sydlige del er landskabet præget af storeskovhegn og små enkeltliggende bebyggelser beliggendelangs den gamle vej mellem Nejlinge, Græsted og Gillele-je. Nord for Græsted er der fortrinsvist tale om et moræne-bakkelandskab, der fremstår mere åbent. Landskabet er pådenne strækning præget af små gårde med landbrug.Landskabet umiddelbart nord for rute 205 (Helsingørvej),er karakteriseret af et landskabsforløb, der ligger mellem tostore skovområder. Mod vest afgrænses området af ValbyHegn og mod øst af Harager Hegn. Græstedvej går fraNejlinge mod Dønnevælde, og langs vejen ligger spredtegamle udstykninger fortrinsvist små gårde og husmands-steder, alle med facade mod vejen. Landskabet er prægetaf storskala skovene, men de er sammenbundet af densmåskalabebyggelse, der knytter sig til den eksisterendelandevej.Byen Sletelte midt på strækningen ligger som en unik en-klave i det sarte landskab mellem de to skove. Byen er engammel bebyggelse omkring et gadekær og er anført somsærlig bevaringsværdig både på grund af sine arkitektoni-ske kvaliteter, men også for sine store kulturhistoriske oglandskabelige kvaliteter.Længere mod nord ligger den lille enklave Dønnevælde, derligeledes er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse medsærlige kulturhistoriske og landskabelige værdier.Landskabet omkring Græsted lidt længere mod nord erkarakteriseret af, at vejen mellem Mårum og Græsted gik i éttracé gennem byen, men at der senere er anlagt en omfarts-vej, som løber i en blød bue vest om Græsted. Umiddelbartvest for omfartsvejen ligger Græsted Hegn, og øst for liggerbyen med åbne landskabelige kanter mod vejen.Landskabet nord for Græsted ligger som et mere åbentlandskab med spredte større gårde og åbne marker. Denlille byenklave Pårup ligger i det åbne landskab med tydeligestjerneudstykninger. Landskabet lige syd for Gilleleje er et bøl-get landbrugslandskab og er desuden præget af flere størrevådområder, blandt andet Bedsmose. Togbanen, der går østom Græsted, kører i et lige forløb mod Gilleleje og ligger fleresteder på en lille vold der er markant i landskabet.Landskabet mellem Mårum og Græsted er præget af, at NyMårumvej, rute 251, forløber gennem Harager Hegn – etstort skovareal der hænger sammen med Gribskov. Efterskovarealet og syd for Græsted ligger landskabet som etsmåskalalandskab, der er præget af spredt bebyggelse –med åbne marker, små skovområder og levende hegn.Forslag A - Ny motortrafikvejForslag A føres øst for Græstedvej og øst for den spredtebebyggelse langs landevejen. Tracéet bevæger sig tæt påHarager Hegn og den bevaringsværdige by Sletelte. Forsla-get gennemskæres tre steder af krydsninger, udført entensom overføringer eller underføringer, der har forbindelse tilden bebyggelse, der ligger langs Græstedvej. Den sidste afde tre ligger midt i den bevaringsværdige by Dønnevælde.

På denne første del af strækningen vil et evt. vejanlægkom-me til at fremstå noget dominerende og voldsomt i det finesmåskala landskab. Ved en eventuel VVM-undersøgelsemå de særlige landskabelige konsekvenser i dette forløbudredes. Linjeføringen må også forventes at belaste bebyg-gelsen øst for Græstedvej og nærområdet ved HaragerHegn med støj.Umiddelbart vest for Græsted lægger tracéet sig i den eksi-sterede omfartsvej, Ny Mårumvej – fra den sydlige rundkør-sel til rundkørslen i den nordlige del af Græsted. Vejen liggerukompliceret her, da forslag A lægger sig i omfartsvejenstracé, men de niveaufrie skæringer kan komme til at fremstånoget dominerende.Nord herfor, i det åbne landbrugslandskab mellem Græstedog Gilleleje, føres linjen i et buet forløb langs banetracéet.Nord for Pårupvej skærer linjen den eksisterende vej, ognord herfor påtænkes en tilslutning til en eventuel østligvejforbindelse til Gilleleje. Forslag A fortsætter mod denvestlige del af Gilleleje, hvor vejen møder Parkvej umiddel-bart syd for byen.Vejen bør nord for Græsted søges indpasset sig det åbnekulturlandskab for ikke at virke for dominerende. Især vil denniveaufri skæring ved Pårup fremtræde markant i mosa-iklandskabet præget af spredte bebyggelser og gårde.Forslag B - Omfartsvej ved Mårum, samt vej mellemGræsted og GillelejeVed Mårum by lægges vejen i forlængelse af Helsingørvejenog bevæger sig nord for den eksisterende by. Det skal afkla-res nærmere ved en eventuel VVM-undersøgelse, hvordanvejen kan tilsluttes Ny Mårumvej på en måde, der er næn-som både ved Mårum, men også over for det eksisterendevejanlæg.Syd for Græsted ændres Ny Mårumvej ikke, og omfarts-vejen omkring Græsted bevares i sin nuværende form.Der anlægges en ny vej mellem Græsted Nord og Parkvejumiddelbart syd for Gilleleje. Denne vej tænkes anlagt somen ny vej med skæringer i niveau, hvilkel vil gøre den nogetmindre domminerende i kulturlandskabet syd for Gillelejeend en motortrafikvej med niveaufri skæringer svarende tilforslag A.

10. AnlÆGSoVERSlAG oGSAMFundSØKonoMIDer er beregnet anlægsoverslag for de to løsningsforslag.Overslagene er udarbejdet i henhold til Transportministeri-ets budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- ogbaneområdet. Vejdirektoratets erfaringer med gennemførteentrepriser og enhedspriser, er beskrevet i et samlet over-slagssystem, som er benyttet til overslagene.Detaljeringsniveauet for løsningsforslagene er i forunder-søgelsen ikke præcise nok til, at kunne angive de præcisemængder af f.eks. jord eller længde af nye lokale veje.Overslagene er derfor baseret på følgende forudsætninger:Der er anvendt enhedspriser ud fra erfaringer fra de senesteanlægsarbejder, som eksempelvis mængder i m3, m2ogved vejlængder i priser pr km, som er baseret på tværsnit ihenhold til løsningsforslagene.For jordarbejde er der gjort en række forsimplede antagelserom terrænforhold, idet det aktuelle terræn ikke er opmålt.Sikkerhedsskråninger er medtaget i de skønnede jord-mængder og vejafvanding er fastsat ud fra kilometerpriser.Der er foretaget en geologisk screening som input til deskønnede mængder for blødbund m.v.Der er afsat skønnede beløb pr. km til nye adgangsveje m.v.og midlertidige foranstaltninger i anlægsperioden.Nye faunaunderføringer (rør), paddehegn, afværgeforan-staltninger ved vandløb, erstatningsbiotoper samt støjaf-skærmning er indeholdt i anlægsoverslaget baseret på etskøn, da der ikke er foretaget egentlige feltundersøgelser.De vil blive gennemført i forbindelse med en evt. kommendeVVM-undersøgelse.Til mindre ledningsomlægninger er der afsat beløb medbaggrund i kilometerpriser samt erfaringstal.Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbehov tilpermanente ekspropriationer. Heri indgår en vurdering afomfanget af de forventede totalekspropriationer. Arealbud-gettet er opstillet ud fra ejendomspriserne i området og påForslag A(mio. kr.)BasisoverslagAnlægsoverslag (Basisoverslag + 50%)TABEl 7

Forslag B(mio. kr.)189,5284,3

660,6990,9

Basisoverslag + 50% for forslag A og B.Samlet bev. Indeks 183,3

baggrund af ekspropriations- og taksationskommissionenserstatningsfastsættelse på sammenlignelige strækninger.Der er afsat beløb til arkæologiske forundersøgelser ogmarkundersøgelser baseret på kilometerpriser.

BASISoVERSlAG

På baggrund heraf er der beregnet et basisoverslag, somomfatter udgifter til etablering af anlægget, arealanvendelse,projektering, tilsyn og administration, eksklusive moms. Basis-overslaget tillægges 50 % til dækning af fremtidige ændringerog usikkerheder jf. Transportministeriets budgetteringsprin-cipper for økonomistyring af anlægsprojekter. I tabel 7 sesbasisoverslaget + 50 % for de enkelte løsningsforslag.

SAMFundSØKonoMISKE EFFEKTER

Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet for alleløsningsforslag. Her er omkostninger i form af anlægsudgifter,øgede udgifter til drift og vedligehold, skatteforvridning mv.sammenholdt med gevinster i form af tidsbesparelser.Vurderingen er foretaget i henhold til Transport- og Energimi-nisteriets manual for samfundsøkonomisk analyse og ministe-riets samfundsøkonomiske beregningsmodel ”TERESA”. Vur-deringen er foretaget med en 50 års beregningshorisont ogen forventning om en trafikvækst frem til år 2030. Et projektvurderes som rentabelt, hvis det har en positiv nutidsværdi ogen intern rente over diskonteringsrenten, som er 5 %.

Skovvej i Harager Hegn

I forbindelse med en forundersøgelse er vurderingen ba-seret på en række simple antagelser, hvor der endnu ikkeforeligger præcis viden. Den samfundsøkonomiske vurde-ring indeholder ikke forhold, som landskab og bykvalitet, dyrog planteliv, sammenhængen med fysiske planlægning ogregionaløkonomiske effekter.Udeladelsen af disse effekter vil højst sandsynligt ikke påvirkedet samlede resultat væsentligt. Det skal bemærkes, at an-lægsoverslaget indeholder omkostninger til at imødegå nega-tive effekter på f.eks. dyre- og planteliv i form af faunapassager.Den samfundsøkonomiske beregning af uheld er opgjort påstrækningsniveau.VuRdERInG AF RESulTATERnE

Basisoverslag

Anlægsoverslag(Basisoverslag+ 50 %)- 288,93,2 %- 0,5

I alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentligomkostningskroneTABEl 8

32,14,7%- 0,1

Samfundsøkonomiske effekter af forslag A

Basisoverslag

Anlægsoverslag(Basisoverslag+ 50 %)- 69,53,5 %- 0,4

De samfundsøkonomiske effekter er beregnet for de toløsningsforslag etableret som hhv. 2+1 motortrafikvej (90km/t)og 2-sporet vej (80 km/t). Resultaterne ses på tabel 8 og 9.Løsningsforslag B og Variant B har den bedste interne renteaf løsningsforslagene. Forslag B har en intern rente på 3,5% i forhold til 3,2 for forslag A. Det skyldes i al væsentlighedat forslag B er kortere end forslag A, og dermed billigere.

I alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentligomkostningskroneTABEl 9

4,25,1 %0,0

Samfundsøkonomiske effekter af forslag B

11. RAPPoRTERERhVERVSundERSØGElSE

Rute 251 Helsinge øst - Gilleleje.Grontmij, Februar 2013TRAFIKBEREGnInGER

Forundersøgelse af Helsinge-GillelejeCowi, maj 2013STRÆKnInGSAnAlySE hElSInGE ØST - GIllElEJE

Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik, januar 2013

KoRTBIlAGBIlAG 1: KoMMunEPlAnRAMMERBIlAG 2: BESKyTTEdE nATuRTyPERBIlAG 3: VådoMRådERBIlAG 4: SKoVoMRådERBIlAG 5: FRIluFTSlIV oG GEoGRAFISKE VÆRdIERBIlAG 6: FoRuREnET JoRd oG RåSToFoMRådERBIlAG 7: KulTuRARVBIlAG 8: dRIKKEVAndSInTERESSER

Bilag 1 Kommuneplanrammer

Kystnærhedszone

Rammemråde

Undersøgelsesstrækning

Bilag 2 Beskyttede naturtyper

Beskyttede vandløb

Natura 2000 områder

Beskyttede naturtyper

Fredede områder

Potentielle naturbeskyttelsesområder

Økologiske forbindelser

Potentielle økologiske forbindelser

Undersøgelsesstrækning

Bilag 3 Vådområder

Lavbundsarealer

Øvrige lavbundsarealer

Undersøgelsesstrækning

Bilag 4 Skovområder

Fredskov

Biologi kerneområder

Skovrejsningsområde

Skovrejsning uønsket

Undersøgelsesstrækning

Bilag 5 Friluft og geologiske værdier

Rekreative forbindelser

Geologiske bevaringsværdier

Landskabelige værdier

Mulige friluftsanlæg

Geologiske lokaliteter

Undersøgelsesstrækning

Bilag 6 Forurenet jord og råstofområder

Råstofområde

V2 grunde

V1 grunde

Områdeklassificering

Undersøgelsesstrækning

Bilag 7 Kulturarv

Beskyttede diger

Kulturmiljøer

Kirkebyggelinjer

Kirkeomgivelser

Fredede fortidsminder

Undersøgelsesstrækning

Bilag 8 Drikkevandsvandsinteresser

Boringer

Anlæg

OSD områder

OD områder

Undersøgelsesstrækning

Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart,Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.Find mere information på vejdirektoratet.dkVEJDIREKTORATET

Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk