Vedr.: Regelsæt for Post Danmarks erstatningspligt

I forbindelse med mit medlemskab af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer(FKB) modtagerjeg i begyndelsen af hver måned bladet BRANDVÆSEN. I forbindelse med programmet forårsmødet i slutningen af august udeblev leveringen af bladet. Den 9. august fik jeg en mail fraforeningens sekretariat om, at de havde fået bladet retur med beskeden ”ukendt på adressen”.Da jeg ikke kunne forstå, hvordan man efter mere end 30 år på samme adresse kan blive ”ukendt påbopælen”, klagede jeg til Post Danmark over den lemfældige postbesørgelse her på vejen og badsamtidig FKB om at tilsende mig bladet endnu engang.Anden gangs tilsendelse kostede kr. 35,00 i portoudgift.Post Danmark beklagede den manglende levering, men ville ikke dække den ekstra portoudgift, da”PostDanmark ikke har mulighed for at yde erstatning for hverken forsinkelse, bortkomst,herunder fejllevering, helt eller delvist tab af indhold eller beskadigelse m.v.”Jeg takkede selvfølgelig Post Danmark for svaret, selvom jeg er aldeles uforstående overfor, at mani 2013 lovligt kan have sådanne leveringsbetingelser, men skrev, at jeg ville gå videre med sagen.Det gjorde jeg med en henvendelse til Forbrugerombudsmanden, som imidlertid ikke tog stilling isagen, idet man svarede, at institutionen ikke havde ressourcemæssige forudsætninger for at ”gå indi sagen”.Da jeg forsat finder de nævnte forretningsbetingelser urimelige, klagede jeg til Trafikstyrelsen, derer tilsynsmyndighed for Post Danmark, men også her afviste man at have hjemmel eller mulighedfor at betale portoudgiften, med mindre ”PostDanmark bevisligt har handlet forsætligt eller udvist

grov uagtsomhed”.Nu kan det jo være en holdningssag, i hvilken kategori en sag om ukendt påsamme adresse efter mere end 30 år henhører under!Derfor skrev jeg til Folketingets Ombudsmand om at forholde sig til, om de forretningsbetingelser,der ligger til grund for Post Danmarks virke, er rimelige i forhold til borgerne også henset til gæl-dende regler for udbetaling af erstatning for fejl og mangler i andre halvoffentlige selskaber somf.eks. SAS og DSB.Ombudsmandsinstitutionen svarede, at”Post Danmarks erstatsningsansvar for Breve indland erreguleret af individuel tilladelse til Post Danmark A/S”samt at”Post Danmark A/S er ikke en delaf den offentlige forvaltning,”hvorfor man ikke kunne foretage sig noget i anledning af minhenvendelse.Hvis der derfor ikke gøres noget, kan Post Danmark fortsætte med ”ikke at yde erstatning forhverken forsinkelse, bortkomst, herunder fejllevering, helt eller delvist tab af indhold ellerbeskadigelse m.v.”Aldeles urimeligt over for borgerne og i øvrigt alle andre firmaer, der erforpligtet til at overholde gældende lovgivning hvad angår tjenester/produkter, kvalitet,leveringsbetingelser m.v..En yderligere grund til at vurdere hensigtsmæssigheden af reglerne er, at man som borger ikke kanfrasige sig ansvaret for indholdet i et brev fra offentlige myndigheder - f.eks. i forbindelse medindkaldelse til samtale i jobcentret - med den konsekvens, at man kan miste sine dagpenge vedmanglende fremmøde, eller eksempelvis ved indkaldelse som vidne i retten.At mere og mere handel kommer til at foregå på nettet med tilhørende forsendelse i forbindelse medleveringen, aktualiserer en ændring af disse forretningsbetingelser, hvis det skal være PostDanmark, der skal løse en del af denne opgave. Derfor denne henvendelse til Transportudvalget.Sagens akter som er mærket bilag nr. 1-10 fremsendes ikke i denne omgang, da jeg læserfremsendelses-betingelserne pr. mail således, at de fylder for meget, men fremsendes gerne ipapirudgave, såfremt Trafikudvalget måtte ønske dette.