Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 51
Offentligt
Notat
Aarhus og trafikkenBudgettet for 2014 og overslagsårene 2015-2017Et bredt budgetforlig i Aarhus Kommune blev indgået 20. september 2013.23 ud af byrådets 31 medlemmer står bag budgetaftalen. Det er S, SF, RV, DF plus to løsgængere. V og Ksamt Enhedslisten stod udenfor.Aarhus og Business Region Aarhus vil være det vestdanske vækstcenter. Man satser på flere indbyggere ogflere arbejdspladser.Imidlertid har budgettet langt større fokus på de såkaldt bløde områder (Socialområdet, Sundhed og omsorg,Folkeskolen, Kultur) end på erhverv og infrastruktur. Budgetforliget indeholder 29 sider tekst. Heraf handlerhalvdelen om de nævnte bløde områder, mens "Teknik og Miljø" samt "Anlæg" må nøjes med mindre end tosider. Af disse to handler den ene om kommunens dårlige samvittighed over at have sat så få penge af tilvedligeholdelse af vejene, at de ikke kan undgå at komme i endnu ringere stand (kapitalapparatets værdi).Hovedafsnittet, budgetforligets længste, hedder Erhverv, Beskæftigelse og Byudvikling.En af underoverskrifterne i afsnittet hedder "Videreudbygning af infrastruktur og innovationsmiljøer." Mender er ikke et eneste ord om infrastrukturen og dens udbygning. Ordet infrastruktur forekommer kun engang i budgetforliget, og det er i ovennævnte overskrift.
Konsekvenser for trafikken i AarhusDet er derfor korrekt set, når Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) hævder, at forliget reeltset betyder en nedskæring i den trafikale infrastruktur, som kommer alle aarhusianere til skade og risikererat hæmme væksten i form af ringe fremkommelighed med videre.Bünyamin Simsek pegede i september måned over for Aarhuus Stiftstidende på, at der er mange ord ognæsten ingen penge til helt nødvendige trafikale investeringer.Interessant er det også, at under punktet "Anlæg" handler al teksten om sikre skoleveje. Den private trafik iAarhus er ikke nævnt med et eneste ord.Teknik og Miljø har imidlertid haft to rådgivende ingeniørfirmaer, Cowi og Rambøll, til at hjælpe med at pegepå projekter, hvor fremkommeligheden lider for den private biltrafik.Det store ønske er en udbygning af Viborgvej til fire spor. Viborgvej er en af de store trafikflaskehalse medkødannelser store dele af dagen. Ønsket investering 170Mkr.Udbygning af Ormslevvej-Ravnsbjergvej samt ramper fra førstnævnte til Aarhus Syd Motorvejen er et andetønske. Det vil kunne lette trafikpresset på andre veje som den hårdt pressede Skanderborgvej, der sander tilhver dag ved Viby Torv. Ønsket investering 136Mkr.Aarhus Byråd ønskede imidlertid ikke at afsætte midler til disse trængende projekter.
Notat Aarhus og trafikken, udarbejdet af DAF, CAD, DSK, DBFR, 30. oktober 2013
1
Først i 2019 vil "Vestdanmarks vækstcenter" atter bruge penge på forbedringer af vejnettet.
Konsekvenser for forretningslivet i AarhusFor forretningslivet som helhed i Aarhus, både butikker og kontorer, betyder det, at i takt med stigendetrafikmængder og fravær af trafikale løsninger vil det i de kommende år blive sværere og sværere at kommetil og fra mål i Aarhus centrum. Det vil blandt andet ramme butikker i selve Aarhus by, mens store og størrebutikscentre placeret 10-25 kilometer fra byen ikke i samme grad vil være presset.Erhvervsdrivende med kontorer vil presses ud af bykernen med deraf følgende omsætningstab fornæringslivet og byen selv.Autobranchen, (bilforhandlere og -værksteder, dækforhandlere og -værksteder med videre) vil på lignendemåde blive ramt, fordi kunderne har svært ved at komme frem samt finde parkeringsplads. Det betyder tabaf omsætning for forretningslivet, lukninger af virksomheder og nedlæggelse af arbejdspladser samt tab afet levende erhvervsmiljø i selve Aarhus By.
Notat Aarhus og trafikken, udarbejdet af DAF, CAD, DSK, DBFR, 30. oktober 2013
2
