Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Kbh 30/10 2013Kære Transportudvalg.Jeg ønsker svar på et spørgsmål, men her er først lidt baggrund (nogle af jer kender den måske allerede):83 IC4-togsæt skulle have været leveret til DSB i perioden 2003-2006. Det skete som bekendt ikke. I 2007,ét år efter at alle togsæt skulle have været leveret, var der kun leveret fire. Spol frem til oktober 2013 ogIC4 togsættene er måske nok leveret, men skal ombygges fuldstændigt, kan ikke bremse og er stadig ikkepå skinner (jo vist nok et eller andet sted i Nordjylland).Det er som bekendt primært AnsaldoBredas skyld, som DSB har indgået forlig med og er blevetkompenseret i milliardklassen af som følge af de sene leverancer. Men ifølge Rigsrevisionen har DSB ogTransportministeriet også fejlet ved indgåelsen af dette forlig.Ud over forsinkelsen anslår Ingeniøren, at IC4 bliver mindst én milliard kr. dyrere end hvad der oprindeligtvar kontrakt på. DSB blev desuden kompenseret 550 mio. kr. på reservedele.Tilbage står jeg som pendler. Her er en herlig lille anekdote fra det virkelige liv som togkunde i Danmark fraforrige weekend, hvor jeg skulle til fødselsdag i Odense. Sammen med min bror, hans kæreste og deresnyfødte tog vi toget fra København H lørdag formiddag:På Hovedbanegården leder vi forgæves efter den vogn vi har pladsbilletter til, indtiltogkonduktøren fortæller os, at der mangler to vogne og at de ikke bliver koblet på. Vi stigerpå toget og håber (naive som vi er) på det bedste. Vi kunne dog nok have sagt os selv, at etfyldt tog, der mangler to vogne, betyder et fuldkommen overfyldt tog. Vi får heldigvis pladstil barnevognen, men må stå op som sild i tønde blandt mange andre rejsende, der ogsåundrer sig over, hvordan en pladsbillet pludselig blev vekslet til en ståplads i et overophedetog propfyldt tog.Af de spændende ting, der sker på turen mellem Kbh H og Odense, kan jeg nævne envelvoksen mandlig passager, der snubler over al den baggage, der ligger på gulvet på grundaf den manglende plads og vælter ned over en dame, der også har placeret sig på gulvet,som slår sig ved sammenstødet. Lige ved siden af sidder jeg med min brors nyfødte barn påarmen og mit hjerte hænger oppe i halsen.Vi kommer dog helskindede til Odense og fødselsdagen var fantastisk!Eftersom der ingen information var at finde omkring de manglende vogne, kontakter jeg efterfølgendeDSB’s Kundeservice. Her får jeg at vide, at DSB er i ”materielvanskeligheder” og at dette er årsagen til, atder manglede to vogne på vores afgang. De var simpelthen pillet ud for at gøre nytte andetsteds.For lige at opsummere: Vi betalte fuld pris for (det skal siges vi fik tilbudt refundering af pladsbilletterne,men på det tidspunkt virkede de 30 kr. mere som end dårlig joke end noget andet), at stå op i et proppettog, hvor de mange ekstra mennesker og baggage udgjorde en reel sikkerhedsrisiko og fik beskeden ”bareærgerligt”, fordi DSB med fuldt overlæg havde allokeret to vogne andetstedshen uden at fortælle nogenom det.Tilgiv mig mit lægmandssynspunkt, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis IC4 havde været idrift, var dette scenarie, som i øvrigt udspiller sig dagligt for hundredevis af mennesker landet over,formentlig ikke sket, da man så ikke havde behøvet at køre med for få vogne.Og nu kommer vi så til mit spørgsmål.
Skal jeg som togkunde betale prisen for, at AnsaldoBreda, DSB samt Transportministeriet har begået enuendelig lang række af fejl og ikke formået at leve op til en eneste aftale? Og eftersom jeg godt selv kendersvaret – det fik jeg jo bevist på flotteste vis i den beskrevne weekend-anekdote – skulle jeg måske hellerespørge: 1) hvor længe skal det stå på? Og 2) mener Transportudvalget af det er den standard man ønsker atlægge for dagen i Danmark anno 2013? Og endeligt 3) Hvis ikke, hvornår begynder man så at kompensereog tage de egentlige tabere i alt dette seriøst, nemlig togkunderne, der til overpris forsøger at bidrage til etgrønnere Danmark ved at benytte den kollektive trafik, men som gang på gang må se sig holdt for nar?Med håb om seriøse svar.
Laust Kruse