Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 420
Offentligt
1404821_0001.png
Vi på Magistraten og Holtelandsvej har en inderlig bøn til jer. Ødelæg ikke ét af de mest unikke
naturområder, vi har, ved at placere omfartsvejen her!
Som mange andre har påpeget, er vejens placering blevet diskuteret i umindelige tider. Placeringen er -
og det har vi stor forståelse for - temmelig vanskelig at opnå enighed omkring.
Vi, der bor på Magistraten og Holtelandsvej, har købt vore huse og ejendomme her, fordi de ligger i et
helt særegent stykke dansk natur. Vi har bosat os her i kommunen, på netop dette særlige sted, fordi her
er ro, fred og uforstyrrede grønne omgivelser.
Så særegen er naturen her, at det bliver omtalt og fremhævet gang på gang. Og fra mange sider. Ikke
mindst af kommunen selv!
Det ved vi, at der er mange andre, der allerede har fremhævet og forklaret i diverse skrivelser til jer, så
det er en velunderbygget kendsgerning.
Det er derfor, at vi inderligt anmoder jer politikere om at tænke jer om én gang til, inden I beslutter jer
for at ødelægge denne naturperle, som ikke kan genskabes.
Ud over det æstetiske og smukke - roen og freden - der selvfølgelig ødelægges, hvis omfartsvejens
placeres her, så vil det have helt andre og uoverskuelige konsekvenser for os, der bor her Magistraten og
Holtelandsvej.
For der er naturligvis ikke skyggen af tvivl om, at ejendomsværdierne på vores grunde vil falde drastisk.
Værdiforringelser, som vi ikke har haft mulighed for at forberede os på, da vi købte vores hjem herude -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og som vi ej heller kompenseres for. Det vil altså også have økonomiske konsekvenser, som vi ikke
engang tør gætte på omfanget af for os, der bor her.
Vi håber - og tror - at I vil tage de nævnte argumenter imod placering af omfartsvejen herude alvorligt.
Det har vi faktisk næsten ikke fantasi til at forestille os, at I som politikere kan sidde overhørig.
Vi glæder os derfor til, I vælger en løsning, der hverken ødelægger vores allesammens smukke natur
eller smadrer vores - eller andres - bysbørns privatøkonomi.
Magistraten:
Nr.1: Julie og Claus Creutzberg, nr. 2: Søren Rasmussen, nr. 4: Bengt Valentino Andersen, Nikita, Noomi
Chanella og Stefano Andersen, nr. 6: Bodil Pedersen, nr. 8: Carsten Jørgensen, nr. 10: Rise Larsen, nr.
12: Anne Mette Larsen, nr. 14: Jette Nielsen og Hans Larsen
Holtelandsvej:
Nr. 2: Ronni og Pernille Madsen, nr. 3: Dorte og Jørgen Bøttcher, nr. 4: nr. 4 Max og Anne Dominik, nr.
6: Per og Bessie Meinertsen, nr. 7: Charlotte Madsen og Kim Olsen, nr. 8: Lisbeth og Flemming
Rasmussen, nr. 9: Marianne og Rene Nielsen, nr. 10a: Kirsten og Ole Hansen, nr. 10b: Heidi og Jesper
Olsen, nr. 11: Morten og Jesper F Larsen