Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 41
Offentligt
RUTE 22SLAGELSE - NÆSTVEDForundersøgelse
>>>Udbygning af vejforbindelsen
R APPOR4 40-2013PPORT2013
RUTE 22 SLAGELSE - NÆSTVEDForundersøgelse>>>Udbygning af vejforbindelsenRapport 440 - 2013
Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirektoratet bistået af et teknikerudvalgmed repræsentanter fra Slagelse og Næstved kommuner.Det rådgivende firma Luxemburger Trafiksikkerhed & Vejteknik har bistået medstrækningsanalysen. Det rådgivende firma Cowi A/S har bistået med trafikbereg-ninger, Det rådgivende firma Rambøll A/S har bistået med erhvervsanalysen.REDAKTION:OPLAG:
VejdirektoratetDATO:
300TRYK:
Oktober 2013LAYOUT:
VejdirektoratetISBN (NET):
VejdirektoratetFOTOS:
9788770607667ISBN:
VejdirektoratetGRUNDKORT:
9788770607674COPYRIGHT:
� Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen
Vejdirektoratet, 2013
INDHOLD1.2.3.4.5.6.7.8.9.INDLEDNINGSAMMENFATNINGEKSISTERENDE FORHOLDERHVERVSFORHOLDBESKRIVELSE AF FORSLAGTRAFIKALE KONSEKVENSERAREAL- OG EJENDOMSFORHOLDPLAN- OG MILJØFORHOLDANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMIKORTBILAG561214182630324648
3
4
1. INDLEDNINGPå baggrund af den politiske aftale fra november 2010 om”Bedre mobilitet”, har Vejdirektoratet gennemført nærvæ-rende forundersøgelse af mulighederne for udbygning afrute 22 mellem Slagelse og Næstved.I forundersøgelsen er de trafikale, miljømæssige og økono-miske vurderinger og beskrivelser af forslag til udbygningaf rute 22 foretaget på overordnet niveau. Det er først, hvisder træffes politisk beslutning om at igangsætte en VVM-undersøgelse, at vejprojekterne detaljeres i en sådan grad,at de enkelte forslag og konsekvenserne heraf kan vurde-res nærmere. Udformning og placering af bl.a. vejanlæggetog kryds vil således først blive endeligt fastlagt i forbindelsemed en eventuel VVM-undersøgelse.Denne rapport sammenfatter resultaterne af forundersø-gelsen, herunder en analyse af erhvervslivets behov fortransport. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirekto-ratet bistået af et teknikerudvalg med repræsentanter fraSlagelse og Næstved kommuner.Der er gennemført en ekstern kvalitetssikring af forunder-søgelsen. Det er blandt andet vurderet om trafikberegnin-gerne, det økonomiske overslag, de tekniske forudsætnin-ger samt analysen af den samfundsøkonomiske rentabilitethar en tilfredsstillende kvalitet. Ved den eksterne kvalitets-sikring er der ikke fundet væsentlige fejl og mangler i detfremlagte vejprojekt, samt tilhørende anlægsbudget ogsamfundsøkonomiske analyse.
5
2. SAMMENFATNINGEKSISTERENDE FORHOLD
Undersøgelsen omfatter den 29 km lange 2-sporede vej-strækning mellem Slagelse Omfartsvej og rundkørslen vedVestre Ringvej i Næstved. Vejen benyttes primært til lokalog regional pendler- og erhvervstrafik og i et vist omfangsom vejforbindelse mellem E20 Vestmotorvejen og E47Sydmotorvejen. Syd for Slagelse betjener statsvejen bl.a.trafikken til/fra kasernen ved Antvorskov. Undersøgelses-strækningen er vist på figur 2.1.Af hensyn til trafiksikkerheden for bl.a. den lokale skoletra-fik i en række byområder (Fuglebjerg m.fl.) er der etableretcykelsti i begge sider på størstedelen af strækningen.Der er en generel hastighedsbegrænsning på 80 km/t påstrækningen. Der er lokale hastighedsbegrænsninger vedudvalgte kryds og gennem byerne Kyse og Vallensved.Årsdøgntrafikken på rute 22 ligger på 8.000 køretøjer i døg-
net. Lastbiltrafikken udgør ca. 12 % af den samlede trafik.Trafikken på strækningen når sjældent kapacitetsgrænsenfor en 2-sporet vej, men kombinationen af langsommekøretøjer (f.eks. landbrugskøretøjer) og vejens udformningmed smalle kørespor, mange kryds og dårlige oversigts-forhold, medfører i perioder nedsat fremkommelighed ogbegrænsede muligheder for overhaling.De fremtidige trafikale udfordringer på strækningen drejersig således om at forbedre fremkommeligheden og trafik-sikkerheden på rute 22.
UDBYGNING AF STRÆKNINGEN
Overordnet set er det vurderet, at det vil være megetproblematisk at udbygge hele den eksisterende vej til enhøjere standard, eksempelvis motortrafikvej. Det skyldesprimært beliggenheden af 2 bysamfund (Vallensved ogKyse), og mange ejendomme tæt på den eksisterende
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
E20
RostedHarrested
SørbymagleSørbylille22
14
Glumsø
Gimlinge
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmose
Førslev
22
KyseVallensved
Sandved
HyllingeFodby
Tornemark
ÆLSKØR
NÆSTVED22
FIGUR 2.1Undersøgelsesstrækningen mellem Slagelse og Næstved
6
UdbygningsforslagFrederiksberg
SLAGELSE
Forslag NSForslag SNForslag KNForslag 0+
Antvorskov
RostedHarrested
SørbymagleGlumsøSørbylille
Gimlinge
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmoseFensmarkFørslevKyseVallensvedSandvedHyllingeFodbyTornemark
HO
SKÆLSKØR
NÆSTVEDSkraverupMenstrup
FIGUR 2.2Forslag til udbygning af rute 22 mellem Slagelse og Næstved
rute 22. Bebyggelsen langs vejen er tættest på den syd-østlige del af strækningen. Derfor er der screenet en bredkorridor omkring rute 22 for at vurdere muligheden for en nyvejforbindelse mellem Slagelse og Næstved.Forundersøgelsen har resulteret i 3 forslag til nye vejfor-bindelser mellem Slagelse og Næstved, som kaldes NS,SN og KN. Benævnelse af forslagene tager udgangspunkti om disse forløber nord/syd om Fuglebjerg og om Kyse ogVallensved. Som det fremgår af figur 2.2, så er NS og SNgennemgående vejforbindelser i eget tracé mellem Sla-gelse og Næstved, mens forslag KN er en kort omfartsvejnord om Vallensved og Kyse, der på en delstrækning ersammenfaldende med forslag SN. Forslagene er nærmerebeskrevet i kapitel 5.Der er endvidere undersøgt et såkaldt 0+ forslag, som in-debærer udbygning af den eksisterende vej med 3 overha-lingsstrækninger og mindre trafiksikkerhedstiltag, herundercykelstier syd for Fuglebjerg og stitunnel ved Sørbymagle.
Trafikberegningerne viser, at årsdøgntrafikken på den ek-sisterende strækning vil være ca. 10.000 køretøjer i 2025.Trafiktallene indikerer, at der ikke er basis for at etablereen motorvej på strækningen. En eventuel ny vejforbindelsefra Slagelse til Næstved foreslås derfor udformet som 2+1vej, anlagt som motortrafikvej med en skiltet hastighed på90 km/t svarende til den valgte udformning af den kom-mende omfartsvej nord om Næstved, hvor der forventes enårsdøgntrafik på 12.500 køretøjer i 2025.En 2+1 motortrafikvej giver mulighed for sikker overhaling påstrækninger med 2 spor i overhalingsretningen, også i pe-rioder med stor modkørende trafik. Den valgte vejstandardindgår som en forudsætning i de følgende analyser. I forbin-delse med en evt. senere VVM-undersøgelse vil spørgsmå-let om vejstandard indgå i de mere detaljerede analyser.Etablering af en ny vejforbindelse vil have en positivmiljømæssig effekt, da de eksisterende bysamfund bliveraflastet for gennemkørende trafik. Der vil således ske en
7
fredeliggørelse af områderne langs rute 22, herunder isærbyerne Kyse og Vallensved.Størsteparten af trafikken er gennemkørende og ifølgetrafikberegningerne vil etablering af forslag NS eller SNmedføre en aflastning af den eksisterende rute 22 med8.000-10.000 køretøjer/døgn i 2025, således at dentilbageværende trafik kun udgør 1.000-2.000 køretøjer pr.døgn, som vil være lokaltrafik. Ved etablering af forslagKN vil Vallensved og Kyse blive aflastet for mere end9.000 biler pr. døgn.
NATUR OG MILJØ
I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved kommuner erder udpeget beskyttelsesområder, der indeholder de vigtigstenaturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser ikommunerne. Formålet er at sikre beskyttelse af de udpe-gede områder, herunder at sikre at der bliver taget hensyn tilværdierne ved nye anlægsarbejder og ændret anvendelse.De miljømæssige påvirkninger er vurderet på et overord-net niveau, ligesom der er foretaget landskabsmæssigevurderinger af forslagene. Det fremgår heraf, at forslag NShar større miljømæssige konflikter end forslag SN på del-strækningen Slagelse - Førslev Dyrehave, da NS indebæreren stor påvirkning af det uforstyrrede landskab og naturennord for Fuglebjerg.På strækningen Førslev Dyrehave - Næstved har NSog KN store miljømæssige konflikter med kulturmiljøetomkring Fodby, mens forslag SN har store konflikter medynglesteder for bilag IV-arten løgfrø ved Kyse Overdrev.Ved såvel forslag NS, SN og KN er miljøpåvirkningenforsøgt minimeret ved at holde linjeføringerne tæt på deneksisterende rute 22.
8
toper, faunapassager, hegn eller lignende vil blive nærmerebelyst i en eventuelt kommende VVM-undersøgelse.Forslag NS, SN og 0+ påvirker økologiske forbindelser,hvor der allerede i dag ses en del påkørsler af hjorte. Over-halingsstrækninger i forslag 0+ må forventes at medføreøgede konflikter mellem vilde dyr og trafik.I forslag NS og SN vurderes det nødvendigt at anlæggemindst en faunabro til rådyr og større hjorte kombineretmed ledehegn og vildthegn.
Ingen af forslagene berører Natura 2000-områder direkte,men flere områder ligger i nærheden (se bilag 2 Beskyt-tede naturtyper). Det vurderes dog, at afstanden til Natura2000-områderne er så stor, at en indirekte påvirkning fravia eksempelvis vejvand og støj vil kunne afværges.De undersøgte forslags påvirkninger af beskyttelsesområ-derne og mulige afværgeforanstaltninger, herunder nye bio-
9
ERHVERVSANALYSE
ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMI
I erhvervsanalysen beskrives tilstanden og brugen afstrækningen. Ligeledes præsenteres erhvervslivets vurde-ring af de eksisterende forhold på rute 22 mellem Slagelseog Næstved og erhvervslivets vurderinger af de fremlagteforslag til forbedringer.Erhvervslivet oplever trafikale udfordringer på rute 22mellem Slagelse og Næstved. De oplevede problemerer tæt trafik, svært at overhale, smal vejbredde og at detikke er muligt at køre op til hastighedsbegrænsningen påruten. Problemerne opleves som væsentlige barrierer fordet lokale erhvervsliv. En god infrastruktur vurderes af deinterviewede at være afgørende i virksomheders valg aflokalisering og for fremtidig vækst i området.Størsteparten af de interviewede foretrækker en motor-trafikvej, men også overhalingsspor og en omfartsvej vedKyse og Vallensved (forslag KN) vurderes af de intervie-wede som løsninger, der vil forbedre fremkommelighedenpå rute 22 mellem Slagelse og Næstved.Halvdelen af de interviewede peger på andre potentielleforbedringsmuligheder, herunder anlæg af en motorvej. Deanførte argumenter herfor er, at en motorvej vil binde Sjæl-land bedre sammen, og at der er behov for en vej, som kanhåndtere langt større trafikmængder med den nye Femernforbindelse og en eventuel fremtidig Kattegatforbindelse.
Der er beregnet anlægsoverslag for alle forslag. Oversla-gene viser, at en ny vejforbindelse mellem Slagelse ogNæsted anlagt som 2+1 motortrafikvej koster 1.512,7 og1.444,7 mio. kr. ved hhv. forslag NS og SN, mens en kortomfartsvej nord om Kyse og Vallensved vil kunne etableresfor 195,2 mio. kr. Alle priser er som basisoverslag + 50 %,prisniveau FFL-13, indeks 183,38, jf. tabel 2.1.De samfundsøkonomiske beregninger viser at den internerente for forslagene NS, SN og KN ligger mellem 2,4 og3,9 %. Som det fremgår af tabel 2.2, så giver forsalg NSden bedste forrentning. Den relativt lave samfundsøko-nomiske effekt ved alle forslag skyldes primært, at denforventede trafikmængde i 2025 ikke giver anledning tilstore trængselsproblemer på den eksisterende vej, hvilketbegrænser tidsgevinsten ved en ny vejforbindelse.Der er ikke regnet på den samfundsøkonomiske effekt vedforslag 0+. Det vurderes, at de målbare effekter i form afsparede uheld og tidsgevinster ved forslagets trafiksik-kerhedstiltag og overhalingsstrækninger vil være megetbegrænsede i forhold til basissituationen 2025 og at deninterne rente vil være meget lav.I kapitel 9 er anlægsoverslag og samfundsøkonomi beskre-vet nærmere.
Forslag:Basisoverslag + 50 %
NS1.512,7
SN1.444,7
KN195,2
0+98,6
TABEL 2.1Basisoverslag + 50 % for forslagene (prisniveau FFL-13, indeks 183,38)
Forslag:Samfundsøkonomisk forrentning
NS3,9
SN3,3
KN2,4
TABEL 2.2Samfundsøkonomisk forrentning af forslagene (prisniveau FFL-13, indeks 183,38)
10
SAMLET VURDERING
Forundersøgelsens resultater er baseret på overordnedevurderinger af forslagene, hvorfor beregningerne af anlægs-og samfundsøkonomi er forbundet med usikkerhed.Ifølge trafikberegningerne forventes trafikken på den eksi-sterende rute 22 reduceret til 1.000-2.000 køretøjer pr. døgnmed såvel forslag. NS som SN, mens KN alene påvirker rute22 gennem Kyse og Vallensved.Trafikanterne forventes at opnå tidsbesparelser uansetforslag, hvor den største besparelse opnås ved forslag NS.Forslag NS og SN giver desuden trafikanterne en besparel-se i form af lidt færre kørte kilometer, da linjeføringen for deto forslag er kortere end den eksisterende rute 22. Omvendtgiver KN trafikanterne en lidt længere rejse og dermed etstørre antal kørte km.
På baggrund af trafikmodelberegningerne for de 3 forslagtil en ny vejforbindelse, er der beregnet såkaldte uhelds-gevinster for 2025. Beregningerne viser, at NS og SN vilreducere antallet af personskadeuheld med henholdsvis2,0 og 1,1 uheld pr. år, mens KN kun forventes at give enmarginal reduktion i antallet af personskadeuheld.De undersøgte forslag har som beskrevet forskellige miljø-og landskabsmæssige konsekvenser, og det er ikke umid-delbart muligt at pege på et forslag som er mere hensigts-mæssigt end et andet ud fra en miljømæssig betragtning.Konsekvenserne af en ny vej mellem Slagelse og Næst-ved, for økonomi, trafikafvikling og miljø vil først kunnevurderes mere konkret i en eventuel kommende VVM-undersøgelse, hvor et konkret projekt vil blive yderligeredetaljeret.
11
3. EKSISTERENDE FORHOLDRute 22 har stor betydning for hele det sydvestsjællandskeområde, idet strækningen er den primære nord-sydgåendeforbindelse i området med forbindelse til E20 Vestmotorve-jen og E47 Sydmotorvejen og forbinder byerne Kalundborg,Slagelse og Næstved. Strækningen fungerer endvideresom lokal og regional vejforbindelse for pendler- og er-hvervstrafikken.og Sørbymagle. Siden 1. maj 2013 har det været muligt atbenytte strækningen til kørsel med modulvogntog.Oplandet til strækningen er generelt velbetjent med kollek-tiv trafik, bl.a. jernbaneforbindelse i Slagelse mod Jyllandog København, og i Næstved mod København og Lolland-Falster. Der er desuden regionalbus mellem Slagelseog Næstved. På den nordvestlige del af strækningen erder desuden en række lokale busruter på tværs. På densydøstlige del, i Næstved kommune, er der ingen øvrigebusforbindelser, men man har til gengæld mulighed for atbenytte Næstved Kommunes såkaldte OplandsTaxa, somer en tilkaldeordning. Den tidligere jernbane mellem Sla-gelse og Næstved er omdannet til en asfalteret cykel- oggangsti kaldet Fodsporet.Trafikbelastningen på strækningen er temmelig ensartet,med en årsdøgntrafik på omkring 8.000 køretøjer i døgnet,og en lastbilandel på omkring 12 %. Der foreligger ikkemange hastighedsmålinger, men hastighedsniveauet påstrækningen er generelt lavt, og gennemsnitshastighedenligger under 80 km/t.Trafikken på strækningen når sjældent kapacitetsgrænsenfor en 2-sporet vej, men vejens linjeføring er ikke tidssva-rende, og der er mange steder, hvor oversigtsforholdenegør det svært for trafikanterne at overhale. Ligeledes kørerder i perioden en del landbrugstrafik på strækningen. Dettekombineret med trafikkens intensitet medfører primært imorgen- og eftermiddagsmyldretiden en reduceret frem-kommelighed.
Den 29 km lange strækning mellem Slagelse og Næstveder en 2-sporet vejforbindelse med stor forskel i vejstandar-den og med flere rundkørsler og mange vejkryds, som detfremgår af figur 3.1. Mellem Slagelse og Fuglebjerg er rute22 forlagt som omfartsvej omkring de mindre byer Rosted,Sørbymagle og Fuglebjerg. Mellem Fuglebjerg og Næstveder vejen smal og mulighederne for overhaling er meget be-grænsede. Endvidere forløber vejen gennem byerne Kyseog Vallensved.Den generelle hastighedsbegrænsning på rute 22 mellemSlagelse og Næstved på 80 km/t. Der er lokale hastigheds-begrænsninger ved udvalgte kryds og gennem byerne Kyseog Vallensved.Rute 22 er forsynet med dobbelt- eller enkeltrettede cykel-stier på det meste af strækningen. Ved Fuglebjerg ledescyklisterne dog ind gennem byen. På den ca. 3 km langestrækning mellem Havnskovvej og Grængebjergvej er deringen cykelfaciliteter, og der er ingen oplagte parallelruter.Med henblik på at forbedre forholdene for cyklisterne erder igangsat anlæg af cykelstier på en ca. 800 m delstræk-ning vest for Havnskovvej, mens et forslag til etablering afcykelstier på den resterende delstrækning foreslås gen-nemført via cykelpuljen eller som en del af 0+ løsningen inærværende forundersøgelse. De manglende cykelstierhar politisk fokus, hvilket fremgår af trafikaftalen ’Letbanei hovedstaden, busser og cykler’ af 19. juni 2013, hvoraftaleparterne lovede at være særligt opmærksomme på enstatslig cykelsti ved Fuglebjerg ved en kommende udmønt-ning af cykelpuljen.
TRAFIKSIKKERHED
OPLAND OG TRAFIK
Oplandet til strækningen består af de to store stationsbyerSlagelse og Næstved samt de mindre by- og landsby-samfund som Rosted, Sørbymagle, Fuglebjerg, Kyse ogVallensved. Det erhvervsmæssige opland findes primærti Slagelse og Næstved, og i mindre omfang i Fuglebjerg
På baggrund af en uheldsanalyse blev strækningen i 2010udpeget som grå strækning. Grå strækninger er længeresammenhængende strækninger, hvor der sker flere uheldend på andre sammenlignelige strækninger - dog ikke påsortpletniveau, men hvor uheldenes sammensætning ogtype gør det muligt at foretage rentable trafiksikkerhedstil-tag. På den aktuelle strækning har det bl.a. ført til opsæt-ning af faste fartvisere på 2 lokaliteter. Et andet forslagfra den grå strækningsanalyse var breddeudvidelse afstrækningen ved Førslev, hvilket indgår ovennævntecykelstiprojekt.I perioden 2007 - 2011 har politiet registreret 24 person-skadeuheld og 27 materielskadeuheld med 2 dræbte, 23
12
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
RostedHarrested
SørbymagleGlumsøSørbylille
Gimlinge
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmoseFensmarkFørslevKyseVallensvedSandved
HyllingeFodby
HO
Tornemark
SKÆLSKØR
NÆSTVEDSkraverupMenstrup
FIGUR 3.1Kryds og rundkørsler på undersøgelsesstrækingen
alvorligt og 14 lettere tilskadekomne. De hyppigste uhelds-situationer er bagendekollisioner, eneuheld og mødeuheld.Cirka halvdelen af uheldene er krydsuheld.De større kryds på strækningen er alle blevet saneret,flere er ombygget til rundkørsler og de er ikke længereuheldsbelastede. Derimod er hypotesen omring uheldsbil-ledet, at det uensartede tracé og tværprofil, samt tæt-heden af kryds og indkørsler, er den primære årsag tiluheldene på strækningen. Derudover vurderes hastighed
og trafikmængden at have indflydelse på uheldene, hvorbagendekollisioner udgør 23 % af alle uheldene. Fordeltpå klokkeslæt ses uheldene også at være koncentreretom tidsummet kl. 7 - 8 og 13 - 17, hvor trafikken typisk ertættest.Der er ikke registreret cyklistuheld på strækningen, og kunet enkelt uheld med en fodgænger. Derimod er der enkeltelokaliteter med 2 eller flere uheld.
13
4. ERHVERVSFORHOLDI forbindelse med vurderingen af erhvervslivets transport-behov og de forventede dynamiske effekter ved en eventueludbygning af rute 22 er der er gennemført en erhvervs-analyse, hvor den erhvervsøkonomiske struktur i oplandettil rute 22 er kortlagt, herunder de generelle tendenser iforhold til arbejdsstyrken og erhvervslivets sammensæt-ning. I dette kapitel er hovedtrækkene i erhvervsanalysenbeskrevet. Den samlede erhvervsanalyse kan findes påvejdirektoratet.dk.Der er foretaget interviews med udvalgte nøglepersoner ogmed en række virksomhedsrepræsentanter fra Slagelse ogNæstved kommuner for at undersøge erhvervslivets trans-portbehov. Der er udvalgt et bredt udsnit af virksomheder iforskellige brancher og af forskellig størrelse. Der er særligtlagt vægt på at sikre inddragelse af virksomheder med etsærligt stort transportbehov.I erhvervsanalysen beskrives tilstanden og brugen afstrækningen. Ligeledes fremstilles resultaterne af enundersøgelse af erhvervslivet behov for transport på rutensamt erhvervslivets og nøglepersoners vurderinger af defremlagte forslag til forbedringer af fremkommeligheden påstrækningen.De overordnede resultater fra analysen er følgende:Erhvervslivet udtrykker bekymring over den nedsattefremkommelighed på rute 22Erhvervslivet ser helst en opgradering til motortrafikvej,men også mindre løsninger med bedre overhalingsmu-ligheder vurderes relevanteLokalt betragter man en opgradering som en mulighedfor at tiltrække og fastholde erhvervsliv og borgere, somskal pendleOmtrent halvdelen af befolkningen i Slagelse og Næst-ved kommuner er på arbejdsmarkedet, og der er en delpendling i begge retninger mellem Næstved og Slagelse.Omtrent 9.000 personer pendler til arbejde i SlagelseKommune og ca. 8.000 til arbejde i Næstved Kommune.En del flere pendler ud fra de to kommuner, nemlig knap12.000 personer fra Slagelse Kommune og knap 15.000fra Næstved. Det er dog kun en mindre andel af alle pend-lerne i de to kommuner, som forventes at anvende rute22. Det er beregnet, at omkring 3.350 personer dagligtpendler mellem Slagelse og Næstved kommuner på denaktuelle del af rute 22.Omkring halvdelen af befolkningen over 18 år i de to kom-muner er bilejere. En meget stor del af pendlingen forven-tes derfor at foregå i bil. Den øvrige del af pendlerne harmulighed for at benytte den direkte busforbindelse mellemde to byer.De største beskæftigelsesområder i Slagelse og Næstvedkommuner er handel- og transport, servicevirksomheder ogsociale institutioner. De to kommuners erhvervsstruktur ermeget ensartet, hvilket fremgår af figur 4.1, og afviger hellerikke mærkbart fra erhvervsstrukturen for hele landet.Erhvervslivet i begge kommuner er præget af mange småog mellemstore virksomheder, men der er enkelte storevirksomheder, primært inden for elektronikindustri samtfødevare- og tobaksindustrien. Derudover er der også storeoffentlige arbejdspladser i begge kommuner.Antallet af beskæftigede har i begge kommuner væretfaldende indenfor de seneste år. Faldet er sket inden forden private sektor, mens der generelt har været en moderatpositiv udviklingen i antallet af beskæftigede i det offentlige.Det samme mønster har i mindre omfang kunnet iagttagespå landsplan. Udviklingen over de kommende år afhængeraf konjunkturudviklingen, men kommer der som ventet igengang i den økonomiske vækst, kan der forventes et udvik-lingsmønster, der modsat vil skabe flere arbejdspladserinden for den private sektor.I en større analyse fra marts 2012, Erhvervsudviklingeni Østdanmark – Udviklingen i Erhverv frem til 2020, fraRegion Hovedstaden og Region Sjælland forudses enpositiv udvikling i beskæftigelsen på ca. 6 % frem til 2020,men fordelt med en højere vækstrate i hovedstaden ogen lav vækst på 3,8% for Region Sjælland, hvilket ikke ertilstrækkeligt til at indhente de seneste års tilbagegang, Derforventes en fortsat negativ udvikling indenfor landbrug,industri og videnserhverv i regionen, mens der forventesvækst indenfor bygge og anlæg, erhvervsservice og offent-lig administration.I Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklimai 2012 rangerer Næstved som nummer 86 og Slagelsesom 75 ud af 98 kommuner. Dette er imidlertid en svagforbedring fra henholdsvis 96 og 79 i 2010. Der er forskel-
14
FremstillingBygge og anlægHandel og transportSlagelseService virksomhederOff. adm., forsvar og politiUndervisningSundhedsvæsenSociale institutionerFremstillingBygge og anlægHandel og transportNæstvedService virksomhederOff. adm., forsvar og politiUndervisningSundhedsvæsenSociale institutioner0FIGUR 4.1Antal beskæftigede efter brancher (2011)
ArbejdekommuneBopælskommune
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
lige forklaringer for den middelmådige placering for de tokommuner, og vurderingerne er generelt dårlige på alleparametre for de to kommuner. Ingen af de to kommunerhar på nogen parameter opnået, hvad der i undersøgelsenbenævnes som en høj placering.Næstved får især en meget dårlig vurdering på infrastrukturog transport og mht. den kommunale indsats på det lokalevejnet. Det eneste område hvor Næstved vurderes lidt overgennemsnittet er mht. brugen af private leverandører. Sla-gelse ligger ligesom Næstved i den dårligste tredjedel, menher er det en positiv vurdering af transport og infrastrukturog kommunens indsats på de kommunale veje, der trækkerden samlede vurdering op.Slagelse og Næstved kommuner besøges af en delturister hvert år, de to kommuner har hver 1,4 - 1,5 mio.overnatninger og endagsturister årligt. En del heraf brugerrute 22 på vejen til og fra destinationen eller i forbindelsemed turkørsel. Både i Næstved og Slagelse kommunerer de omkringliggende strande blandt de mest besøgteudflugtsmål, men trafikken på rute 22 bliver antageligt kunbelastet i begrænset omfang af denne trafik, da den gårparallelt med kysten.
Området er kendt som et sted for familieferie, hvor de pri-mære turistmål omfatter natur, egnens slotte og ikke mindstforlystelsesparken BonBon-land. BonBon-Land havde ale-ne et besøgstal på omkring 400.000 i 2010, hvilket svarer tilknap 30 % af turismen i kommunen. BonBon-Land er deneneste attraktion i området, der rangerer blandt landets 50mest besøgte. De øvrige attraktioner har relativt beskednebesøgstal. Attraktionerne Næstved Zoopark, Gavnø Slotog Helligåndshuset Næstved Museum, der ligger i Næst-ved kommune får til sammen besøg af omkring 100.000hvert år. I Slagelse kommune er Trelleborg Vikingemuseumden mest besøgte attraktion med godt 40.000 årligt, mensSlagelse Museum, Gerlev Legepark og Cirkusland Slagelsehar langt mindre besøgstal.Turismetrafik forekommer fortrinsvist i sommerperiodenog til dels udenfor spidsbelastningstimerne, hvorfor detantages, at turisters kørsel på rute 22 nok øger trafikbelast-ningen, men ikke udgør en stor del af trafikken i spidsbe-lastningstimerne.De interviewede virksomheders og nøglepersoners anven-delse af ruten efter formål og hyppighed ses på figur 4.2. Detfremgår af figuren, at ca. 60 pct. af de adspurgte anvender
15
DagligtMedarbejder-pendling60%40%UgentligtMånedligtSjældnereVed ikkeIkke oplystArbejdskørsel35%7% 5% 2% 7%44%Anvender ikkeruten til formålet0%20%40%60%80%100%
Godstransport
26%
9% 2%
63%
FIGUR 4.2De adspurgtes anvendelse af rute 22
rute 22 mellem Slagelse og Næstved til pendling. Sammen-lagt anvender 37 pct. ruten til godstransport med varierendehyppighed, og 56 pct. anvender ruten til arbejdskørsel medvarierende hyppighed.Ifølge de interviewede repræsentanter for områdetserhvervsliv er det afgørende for den videre udvikling, atrammebetingelserne for at drive virksomhed er på plads.En af rammebetingelserne er ifølge de interviewede endækkende og opgraderet infrastruktur. Flere fremhæver, aten opgradering af rute 22 mellem Næstved og Slagelse vilbidrage til et mere sammenhængende Sjælland. Opfat-telsen lige nu er primært, at Vestsjælland er afkoblet fraresten af regionen. Derfor er infrastrukturen i området ogsærligt rute 22 i høj grad på dagsordenen i de interviewe-des organisationer. Nogle af de interviewede fremhæver,
at problemerne er større for Næstved Kommune end forSlagelse Kommune grundet Slagelse Kommunes place-ring tæt på motorvejen fra Jylland til København.Ni ud af ti af de interviewede oplever trafikale udfordringerpå rute 22 mellem Slagelse og Næstved. De oplevede pro-blemer er tæt trafik, svært at overhale, smal vejbredde ogat det ikke er muligt at køre op til hastighedsbegrænsningenpå ruten. Fordelingen af besvarelserne ses på figur 4.3.Knapt halvdelen af de interviewede oplever problemer bådei og uden for myldretiden, og særligt strækningen fra Fugle-bjerg til Næstved beskrives som problematisk. Her er vejensærlig smal, og de bløde trafikanter er ikke overalt beskytteti tilstrækkelig grad.
FIGUR 4.3Oplevede
problemer på rute 22
Tæt/meget trafik
Svært at overhale
Smal vej/smalle strækninger
Ikke muligt at køre op til den tilladte hastighed
0%
20%
40%
60%
16
Problemerne opleves af de adspurgte som væsentligebarrierer for det lokale erhvervsliv. En god infrastrukturvurderes generelt af de interviewede at være afgørende ivirksomheders valg af lokalisering og for mulighederne forat tiltrække kvalificeret arbejdskraft. En dårlig fremkom-melighed ad rute 22 kan afholde nogle virksomheder fra atlokalisere sig i området, ligesom virksomheder i området,som har behov for at udvide, kan vælge at etablere sig an-dre steder. En god infrastruktur er for alle de interviewedeafgørende for væksten i området.Et lignende forhold beskrives for områdets beboere, hvorgod fremkommelighed også er et væsentligt kriterium forbosætning, og borgerne i området begrænses i deres mobi-litet med en utilstrækkelig infrastruktur.Der er gennem interviews blandt erhvervsrepræsentanter iområdet indhentet vurderinger af alternative forbedringer påstrækningen i form af:Mindre lokale forbedringer som eksempelvis overha-lingssporForbedring af fremkommeligheden gennem etableringaf omfartsvejeEtablering af motortrafikvej med 2+1 spor i eget tracé
Interviewpersonerne vurderede de enkelte forbedringsmu-ligheder som illustreret i figur 4.4.Det ses, at store dele af de interviewede vurderer, at enmotortrafikvej (78 pct. i høj grad og 10 pct. i mindre grad,)overhalingsspor (56 pct. i høj grad og 31 pct. i mindregrad) og omfartsvej ved Vallensved og Kyse (46 pct. i højgrad og 28 pct. i mindre grad) er løsninger, som i megethøj grad vil afhjælpe de trafikale problemer på rute 22mellem Slagelse og Næstved. Disse tiltag vurderes af deinterviewede at ville forbedre fremkommeligheden væ-sentligt på ruten.Andre forbedringsmuligheder (kurveudretning, reduktion afantallet af vejadgange, kryds og venstresvingsbaner) vur-deres derimod ikke at være relevante i forhold til de størstetrafikale udfordringer på strækningen og vurderes kun atafhjælpe problemer på strækningen i mindre grad.Godt 50 pct. af de interviewede peger på andre poten-tielle forbedringsmuligheder. Her fremhæves anlæg af enmotorvej på strækningen af 37 pct. af alle interviewede.De anførte argumenter herfor er, at en motorvej vil bindeSjælland bedre sammen, og at der er behov for en vej,som kan håndtere større trafikmængder med den nyeFemern forbindelse og en eventuel fremtidig Kattegatfor-bindelse.
FIGUR 4.4Vurdering af i hvilken
grad forbedringer vil afhjælpe detrafikale problemer på rute 22
Motortrafikvej
78%
10%
Overhalingsspor på delstrækninger
56%
31%
Omfartsvej ved Vallensved og Kyse
46%
28%
Kurveudretning
22%
46%
Reduktion i antallet af vejadgange og kryds
22%
43%
Venstresvingsbaner
21%
39%
0%
20%
40%I høj grad
60%
80%
100%
I mindre grad
17
5. BESKRIVELSE AF FORSLAGI nærværende forundersøgelse er vurderingerne og be-skrivelsen af forslag foretaget på overordnet niveau. Det erførst, hvis der træffes politisk beslutning om at igangsætteen VVM-undersøgelse, at vejprojekterne detaljeres i ensådan grad, at de enkelte forslag og konsekvenserne herafkan vurderes nærmere. Udformning og placering af bl.a.vejanlægget og kryds vil således først blive endeligt fastlagti forbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse.Udfordringerne på rute 22 drejer sig om at få etableret enbedre trafikafvikling, således at fremkommeligheden ogtrafiksikkerheden bliver forbedret. Det betyder, at der medforslagene søges skabt en sikker vejforbindelse i god stan-dard og med gode overhalingsforhold, som en forbedring affremkommeligheden.Der er i forundersøgelsen beskrevet 3 forslag til en nyvejforbindelse, benævnt forslag NS, SN og KN. Hvor NS ogSN er gennemgående vejforbindelser i eget tracé mellemSlagelse og Næstved og KN er en kort omfartsvej nord omKyse og Vallensved.Som alternativ til en ny vejforbindelse er der ligeledes setpå mulighederne for en opgradering af den eksisterenderute 22, kaldet forslag 0+. Elementerne i dette forslag harkarakter af et katalog med forbedringer, som vil kunneetableres enkeltvis.FORUDSÆTNINGER FOR NY VEJFORBINDELSE
indgå som en del af SN, så er der ikke gennemført detal-jerede beregninger af anlægsøkonomien eller de trafikaleeffekter ved etapevis udbygning.Forslag med linjeføringer længere mod såvel nord somsyd har været undersøgt, men er primært fravalgt grundetmanglende aflastning af den eksisterende rute 22.Etablering af en ny vejforbindelse vil aflaste den eksiste-rende rute 22 for gennemkørende trafik, og således frede-liggøre af boligområderne vejen. Særligt i byerne Kyse ogVallensved vil en ny vejforbindelse have en positiv effekt,da det bliver mere trygt at cykle og gå gennem byerne.Forslag til vejstandarden af en ny forbindelse har i denneforundersøgelse taget udgangspunkt i at forbedre frem-kommeligheden. Trafikberegningerne viser, at årsdøgn-trafikken på den eksisterende rute 22 vil være ca. 10.000køretøjer i 2025. Trafiktallene indikerer, at der ikke er basisfor at etablere en motorvej på strækningen. I den sammen-hæng er det relevant at nævne, at de to nabostrækninger:Slagelse Omfartsvej og Næstved Omfartsvej Nord hellerikke anlægges som motorveje.Tværprofil
En eventuel ny vejforbindelse fra Slagelse til Næstvedforeslås udformet som 2+1 sporet vej, anlagt som motor-trafikvej i åbent land med en skiltet hastighed på 90 km/t.En 2+1 sporet motortrafikvej giver bedre mulighed forsikker overhaling på strækninger med 2 spor i overhalings-retningen, også i perioder med stor modkørende trafik.Den valgte vejstandard indgår som en forudsætning i defølgende analyser. I forbindelse med en eventuel senereVVM-undersøgelse vil spørgsmålet om vejstandard indgå ide mere detaljerede analyser.Tværprofilet for en 2+1-sporet motortrafikvej med 90 km/thar en kronebredde på 16 m, se figur 5.1. De ydre køre-spor har en bredde på 3,75 m af hensyn til lastbiltrafikken,hvorimod overhalingssporet har en bredde på 3,5 m. Mel-
I forundersøgelsen er der arbejdet med flere forslag, somhar taget udgangspunkt i og kan anlægges som en 2+1motortrafikvej mellem rundkørslerne ved hhv. SlagelseOmfartsvej og Næstved Omfartsvej.Der er undersøgt forslag nord og syd om hhv. Fuglebjerg ogKyse / Vallensved. Af disse muligheder, som vil kunne kom-bineres, er der fokuseret på to forslag. Det ene forslag NSgår nord om Fuglebjerg og syd om Kyse og Vallensved. Detandet forslag SN går syd om Fuglebjerg og nord om Kyseog Vallensved. Såvel NS som SN kan således anlægges iflere selvstændige etaper. Med undtagelse af KN, der kan
18
1,5 0,5KantbaneYderrabat
3,75Kørespor
3,5Kørespor
1,0Spærreflade
3,75Kørespor
0,5Kantbane
1,5Yderrabat
FIGUR 5.1Eksempel på
tværprofil som 2+1 vej med90 km/t
13,0Belagt areal16,0Kronebredde
lem de to kørselsretninger etableres et overkørbart midter-areal på 1 m med hvid afmærkning.Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 afforslagene. Der vil i forbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse blive foretaget justeringer af længdeprofil ogkrydsudformninger i henhold til en mere detaljeret trafiksik-kerhedsmæssig vurdering.Tilslutningsanlæg samt skærende veje og stier
Landskabet, som rute 22 forløber gennem, er karakteriseretved dels en megen spredt bebyggelse af mindre ejendom-me og dels et antal større landbrugsbedrifter. Dette bevir-ker, at forholdsvis få lokale veje kan afbrydes. Nogle lokaleveje har allerede alternative adgangsforhold til rute 22. Forde ejendomme, som ikke har alternative adgangsforholdetableres nye adgangsveje. I en eventuel VVM-undersø-gelse vil den endelige udformning af stiforløb, krydsning afskærende veje, eventuelle vejlukninger m.v. blive fastlagt isamarbejde med Slagelse og Næstved kommuner.Såfremt en skærende vej eller sti besluttes opretholdt vil denblive ført over eller under den nye vejforbindelse. Der er i
forundersøgelsen ikke taget stilling til den æstetiske udform-ning af broer og tunneler.Hvor der vurderes at være behov for forbindelse mellem dennye vejforbindelse og det omkringliggende vejnet, vil disseblive udformet som toplanskryds med hankeforbindelsermellem de to veje.Dimensionsgivende køretøjer
Sættevognstog er det dimensionsgivende køretøj for dengeometriske udformning af kryds. Den eksisterende rute22 indgår i vejnettet for modulvogntog. Det er derfor ogsåforudsat, at modulvogntog skal kunne benytte en eventuelny vejforbindelse på rute 22 mellem Slagelse og Næst-ved.Geologi og geoteknik
Området for forslagene er generelt et småbakket moræne-landskab der primært består af moræneler. Især mod nordtræffes dog lommer og lidt større områder der består afblødbundsaflejringer. Omfanget af blødbundsaflejringer erskønnet og udgifterne til udskiftning er indregnet i anlægs-overslaget.
19
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
E20
RostedHarrested157
SørbymagleSørbylille22
14
Glumsø
Gyldenholm
Katrineholm
Gimlinge
KatrineholmSkov
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmoseFørslevgaard
Førslev
22
KyseVallensved
Sandved
HyllingeFodby
Tornemark
ÆLSKØR
NÆSTVED22
FIGUR 5.2Forslag NS
Afvanding
Alle forslag til nye vejforbindelser ligger enten i områdermed særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsop-lande til almene vandforsyningsanlæg. Med henblik påbeskyttelse af grundvandsressourcerne vil vejforbindelsensom udgangspunkt blive etableret med kantopsamling ognedløbsbrønde i vejkanten, hvorfra vejvandet via lukkedeledninger ledes til regnvandsbassiner med forsinkelses-funktion og olieudskiller. Fra regnvandsbassinerne ledesvejvandet til lokale vandløb. Placering og størrelse afregnvandsbassinerne og udformningen af afvandingssy-stemet vil blive undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse. Derudover vil det blive vurderet nøjere omlængdeprofilet for vejen kan hæves for at sikre, at afvan-dingen overalt kan ske uden brug af pumpestationer.Autoværn og skråninger
Ved nyanlæg udføres vejen som udgangspunkt med anlæg3 skråninger (hældning på 1:3), kantede grøfter i påfyld-ning samt anlæg 2 (hældning på 1:2) skråninger og trug iafgravning. På grund af de små højdeforskelle i landskabetvil der formentlig blive etableret en del dyrkningsskråninger,(hældning 1:10), hvor skråningerne kan dyrkes.Sikkerhedszonen er den nødvendige afstand mellemkørebanekant og faste genstande. Hvis afstanden tilfaste genstande er mindre end sikkerhedszonen, skal derafskærmes med autoværn. Eksempler på dette kan væreikke-eftergiveligt vejudstyr, påfyldningsskråninger medanlæg 2, regnvandsbassiner mm.
FORSLAG NS
Forslag NS er en 25 km lang 2+1 sporet motortrafikvejmed en skiltet hastighed på 90 km/t. Forslag NS forløberforholdsmæssigt tæt på den eksisterende rute 22 syd forbyerne Rosted og Sørbymagle. Lidt øst for godset Gyl-denholm passerer den rute 22 og forløber gennem Stub-beskov og nord om Fuglebjerg. Øst for Fuglebjerg skærervejen igen den eksisterende rute 22 i nærheden af godsetFørslevgård og forløber derfra syd for Kyse og Vallensvedfrem til den eksisterende rundkørsel ved Næstved Omfarts-vej. På samme måde som en kort omfartsvej nord om Kyseog Vallensved (forslag KN) vil det være muligt at etablereen selvstændig omfartsvej syd om byerne, men en sådanløsning vil være dyrere at anlægge end en nordlig omfarts-vej.
20
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
E20
RostedHarrested157
SørbymagleSørbylille22
14
Glumsø
Gyldenholm
Katrineholm
Gimlinge
KatrineholmSkov
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmoseFørslevgaard
FørslevKyse22
VallensvedSandvedHyllingeFodbyTornemark
ÆLSKØR
NÆSTVED22
FIGUR 5.3Forslag SN
Forslag NS tilsluttes den eksisterende rute 22 ved Rosted,ved Skælskørvej (rute 157), ved Førslevgård og ved deneksisterende rundkørsel ved Næstved Omfartsvej. Derud-over etableres et tilslutningsanlæg ved Ydre Korsørvej somen nordlig adgangsvej til Fuglebjerg. De tre tilslutningsan-læg på motortrafikvejen tænkes udformet som toplanskrydsmed hankeforbindelser mellem de to veje.
FORSLAG SN
Forslag SN er en 25 km lang 2+1 sporet motortrafikvej meden skiltet hastighed på 90 km/t. Forslag SN forløber sydom Stubbeskov og Katrineholm skov og Fuglebjerg. Øst forFuglebjerg krydser den eksisterende rute 22 ved Førslev-gård og forløber nord om Kyse og Vallensved frem til deneksisterende rundkørsel ved Næstved Omfartsvej.Forslag SN tilsluttes den eksisterende rute 22 ved Rosted,ved Skælskørvej (rute 157), ved Førslevgård og ved deneksisterende rundkørsel ved Næstved Omfartsvej. De totilslutningsanlæg på motortrafikvejen tænkes udformet somtoplanskryds med hankeforbindelser mellem de to veje.
FORSLAG KN
Forslag KN er en 4 km lang 2+1 sporet vej med en skiltethastighed på 80 km/t. Forslag KN kan udføres selvstændigtsom en omfartsvej nord om Kyse og Vallensved ligesomden kan indgå som en del af forslag SN. Forslaget tager ud-gangspunkt i en kurve ved Kyse Overdrevsvej og fortsætteri et nyt tracé nord for Kyse og Vallensved hvor den øst forVallensved føres tilbage til den eksisterende rute 22.
21
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
E20
RostedHarrested157
SørbymagleSørbylille22
14
Glumsø
Gyldenholm
Katrineholm
Gimlinge
KatrineholmSkov
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmose22
Førslevgaard
FørslevKyseVallensvedSandvedHyllingeFodbyTornemark
ÆLSKØR
NÆSTVED22
FIGUR 5.4Forslag KN
FORSLAG 0+ MINDRE FORBEDRINGER AF DENEKSISTERENDE RUTE 22
I forundersøgelsen er foretaget en vurdering af muligheder-ne for at opgradere den eksisterende vej, fremfor at etab-lere en ny vejforbindelse. Dette har resulteret i et såkaldtforslag 0+, som er et katalog med forslag til forbedringer,der vil kunne etableres enkeltvis.Overhalingsstrækninger
I forhold til anlæg af en helt ny vej er der i undersøgt mu-ligheden for etablering af overhalingsstrækninger på deneksisterende rute 22. På tre strækninger skønnes det muligtat etablere overhalingsstrækninger. Umiddelbart syd/østrundkørslen ved Slagelse Omfartsvej og på to delstræk-ninger vest for Skælskørvej. Når det ikke har været muligtat udpege flere strækninger skyldes det trafiksikkerhedeni forhold til de mange kryds og indkørsler til private ejen-domme.
22
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
E20
RostedHarrested157
SørbymagleSørbylille22
14
Glumsø
Gyldenholm
Katrineholm
Gimlinge
KatrineholmSkov
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmoseFørslevgaard
Førslev
22
KyseVallensved
Sandved
HyllingeFodby
Tornemark
ÆLSKØR
NÆSTVED22
FIGUR 5.5Forslag 0+ Mindre forbedringer af den eksiterende rute 22 herunder forslag til overhalingsstrækninger
(lilla streger, forslag til kanaliseringsanlæg/stitunnel (røde streger) og forslag til ny cykelsti (blå streg)
Kanaliseringsanlæg
Af hensyn til trafiksikkerheden foreslås det, at der etablereskanalisering i krydsene ved Sørby Hovedgade, der er densydlige indfaldsvej til Sørbymagle og ved Næstvedvej, derer den sydlige indfaldsvej til Fuglebjerg.Cykelstier
Cykelstifaciliteterne langs den nuværende rute 22 er imeget forskellig standard fra ingen sti til dobbeltrettet sti iden ene vejside og en enkeltrettet i den anden. OmkringFuglebjerg er cykeltrafik forbudt på rute 22, da cykeltrafik-ken er skiltet ind gennem byen, se figur 5.6.Når den igangværende etablering af cykelstier på en ca.800 m lang delstrækning vest for Havnskovvej (orangestreg) er gennemført resterer ca. 2.100 m (blå streg), hvorder ikke findes cykelsti. På strækningen, som er beliggendemellem Grængebjergvej og afslutningen af ovennævntecykelstiprojekt foreslås det derfor, at der etableres to enkelt-rettede cykelstier. Et tilsvarende projekt indgår i forslagenetil udmøntning via cykelpuljen, men er endnu ikke blevetbesluttet. Det fremgår dog af trafikaftalen ’Letbane i hoved-staden, busser og cykler’ af 19. juni 2013, at aftaleparternevil være særligt opmærksomme på en statslig cykelsti vedFuglebjerg ved en kommende udmøntning af cykelpuljen.Gennem byerne Kyse og Vallensved findes der cykelbanermens der på strækningerne vest for Kyse, mellem byerneog øst for Vallensved findes dobbeltrettede cykelstier inordsiden af rute 22. Det vurderes ikke muligt, at forbedredisse forhold ved ombygning af den eksisterende rute 22.Ved Sørbymagle er cykeltrafikken tvunget til at krydse rute22 uden at være hjulpet af støtteheller eller lignende. Afhensyn til trafiksikkerheden foreslås det derfor, at der etab-leres en stitunnel ved Ringvejen eller Sørby Hovedgade.Den endelige placering kræver en nærmere undersøgelse,som bør kobles sammen med en eventuel kanalisering afkrydset ved Sørby Hovedgade.
23
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
RostedHarrested
SørbymagleGlumsøSørbylille
Gimlinge
Herlufmagle
Flakkebjerg
FuglebjergGelstedDalmose
Førslev
KyseVallensved
Sandved
HyllingeFodby
Tornemark
ÆLSKØR
NÆSTVEDFIGUR 5.6Cykelstier på den eksisterende rute 22 (røde streger), igangværende
cykelstiprojekt (orange streg) og forslag til ny cykelsti (blå streg)
På de øvrige steder, hvor cykeltrafikken krydser rute 22 iniveau, vurderes de eksisterende støtteheller m.v. at væretilstrækkelige.Øvrige tiltag
En tidligere gennemført uheldsanalyse peger på tiltag somrumleriller, bedre afmærkning af kryds, bedre oversigtsfor-hold i og omkring kryds, adgangssanering, krydsombygningaf uheldsbelastede kryds samt opgradering af tværprofiletvil forbedre trafiksikkerheden på strækningen. Disse tiltager overvejende enkelttiltag som kan løses lokalt og løbendeafhængig af hvordan behov og ønsker for etablering aftiltagene opstår.
GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET
Anlæg af forslag NS og SN vil kunne gennemføres sometaper. Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet forekom-me mindre fremkommelighedsproblemer over kort tid på delokale veje som krydses af den nye vejforbindelse. Enkeltelokale veje vil blive lukket kortvarigt i forbindelse med etab-lering af tilslutninger. Der vil i denne periode blive etableretalternative veje for at sikre adgangsforholdene.Der forventes ikke anvendt et større trafikledelsessystemunder anlægsarbejdet, da der kun vil forekomme periodevi-se fremkommelighedsproblemer i forbindelse med omfarts-vejens tilslutning til den eksisterende rute 22.
24
25
6. TRAFIKALE KONSEKVENSERDe trafikale konsekvenser af forslag til en udbygning afrute 22 mellem Slagelse og Næstved er belyst med densåkaldte Sjællandsmodel, som er en trafikmodel, der om-fatter de tidligere Vestsjællands og Storstrøms amter. Desenere år er trafikmodellen anvendt til flere planlægnings-undersøgelser, herunder rute 23 Holbækmotorvejen- Ka-lundborg, rute 54 Næstved-Rønnede og rute 9 på Lolland.Modellen beregner årsdøgnstrafik, som er det antal køre-tøjer (personbiler, varebiler og lastbiler), der kører på envejstrækning på et døgn i begge retninger i et gennemsnitaf alle årets dage.Rutevalg afhængig af vejnet, kapacitet og hastighed er etaf modellens væsentligste elementer. I modellen indgårdesuden forudsætninger om vækst i biltrafikken på grund afgenerel økonomisk vækst og på grund af forbedret frem-kommelighed afhængig af udbygningsforslag.Resultaterne er dels detaljerede trafikmængder på hver en-kelt strækning og dels samlede opgørelser af trafikarbejdeog trafikantbesparelser.Modellen er som udgangspunkt etableret svarende til situa-tionen i 2012 og kalibreres mod tællinger af årsdøgntrafik-ken på 2012 niveau. Der er med de gennemførte trafikbe-regninger gjort en række antagelser om den forventedetrafikvækst frem til 2025 og 2035. Disse antagelser hvilerbl.a. på trafikkens hidtidige udvikling.Trafikniveauet i trafikmodellen er fremskrevet med 19 %(1,3 % pr. år) fra 2012 til 2025 begrundet i en forventningom generel økonomisk vækst og generel vækst i bilejer-skab og biltrafik. De 19 % svarer til DTU’s forudsætningerom væksten på det sekundære statsvejnet.Derudover er beregnet trafikspring for personbiltrafikafhængig af forslag og afhængig af reduktionen i oplevetrejseomkostning. Trafikspringet beregnes med en elasti-citet på - 0,5, forstået på den måde, at en reduktion af denoplevede rejseomkostning på 1 % medfører en stigning itrafikken på 0,5 %.Der er desuden gennemført prognoseberegninger for 2035som input til de samfundsøkonomiske beregninger. Forud-sætningen er 9 % (0,9 % pr. år) yderligere vækst fra 2025 til2035, så væksten bliver i alt 29,7 % fra 2012 til 2035.I basissituationen i 2025 forventes en trafik i størrelsesor-denen 10.000 biler pr. døgn på hovedparten af den eksi-sterende rute 22 mellem Slagelse og Næstved, som detfremgår af figur 6.1. Nærmest Slagelse forventes 13.600biler pr døgn. De tilsvarende trafiktal for 2012 er henholds-vis 8.300 biler og 11.300 biler pr. døgn.
TRAFIKMÆNGDER FOR FORSLAG
Trafikberegningerne er udført for de 3 forslag til en ny vej-forbindelse, der er beskrevet i kapitel 5:Forslag NS – en 2+1 sporet motortrafikvej (med 90 km/t)mellem Rosted ved Slagelse og Næstved Omfartsvejmed 2 tilslutninger på den nye vejforbindelse som skitse-ret på figur 6.2.Forslag SN – en 2+1 sporet motortrafikvej (med 90 km/t)mellem Rosted ved Slagelse og Næstved Omfartsvejmed 3 tilslutninger på den nye vejforbindelse som skitse-ret på figur 6.3.Forslag KN – en 2+1 sporet omfartsvej (med 80 km/t)nord om Kyse og Vallensved som skitseret på figur 6.4.På figurerne vises kun trafiktal, hvor ændringen i trafikkener større end 100 køretøjer pr. døgn.
BASISSITUATION I 2025 OG 2035
De trafikale konsekvenser for hvert af forslagene er sam-menlignet med en fremtidig basissituation, der beskriverden forventede trafikale situation i 2025 og 2035, såfremtstrækningen ikke udbygges. Basissituationen omfatterdesuden øvrige vejprojekter, som er under anlæg ellerallerede er besluttet anlagt inden 2025. Det drejer sig omSlagelse Omfartsvej, omfartsvejen nord om Næstved ogFemern Bælt-forbindelsen. Ifølge trafikmodelberegnin-gerne har disse vejprojekter dog kun marginal betydningfor trafikken på den undersøgte del af rute 22 mellemSlagelse og Næstved. Ifølge trafikmodelberegningernevil trafikken mod Femern Bælt-forbindelsen således kunudgøre 1 % eller 100 af de ca. 10.000 biler, som forventespå rute 22 i basissituationen i 2025.
26
Frederiksberg
SLAGELSE39.710.48.88.5HarrestedAntvorskovVetterslev
Rosted
13.6SørbymagleGlumsøSørbylille
3.6
9.73.0FlakkebjergGimlinge
2.0Herlufmagle
10.6
FuglebjergGelsted
Dalmose
3.310.4FørslevKyse
3.8
F
2.4Sandved
10.6Hyllinge
Vallensved
4.612.5
FodbyTornemark
4.712.4
ÆLSKØR3.1FIGUR 6.1Forventet årsdøgntrafik i basissituationen i 2025
NÆSTVED
27
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
RostedHarrested
13.64.4
SørbymagleGlumsø
Sørbylille
9.5
9.70.5
Gimlinge
Herlufmagle
8.9Flakkebjerg
10.62.23.33.4
Fuglebjerg
9.110.42.1FørslevKyse10.6
Gelsted
Dalmose
Fe
10.4Sandved
1.0Vallensved
HyllingeFodby
12.512.4
Tornemark
ÆLSKØR
3.13.0
NÆSTVED
FIGUR 6.2Forventet årsdøgntrafik i 1.000 køretøjer i forslag NS i 2025 (røde tal med forslag NS, grå tal i basissituation)
Forslag NS
Med forslag NS vil alle delstrækninger af den nuværenderute 22 få væsentlig mindre trafik, fra ca. 10.000 køretøjertil ca. 1.000 - 2.000 køretøjer pr. døgn. Den nuværenderute 22 vil blive en vej, der kun betjener lokal trafik, herun-der f.eks. til byerne Sørbymagle og Fuglebjerg. Resultatetillustrerer, at rute 22 mellem Slagelse og Næstved i daghovedsagelig betjener trafik uden ærinde på selve stræk-ningen. Den forbedrede fremkommelighed som den nyevejforbindelse medfører, vil både generere nye ture ogtiltrække trafik fra rute 265 mellem Skælskør og Næstved.Det betyder, at summen af den lokale trafik på den nuvæ-rende rute 22 og trafikken på den nye vejforbindelse i 2025sammenlagt er større end trafikken i basissituationen.Forslag SN
Med forslag SN vil de trafikale konsekvenser stort set væresom med forslag NS. Det skyldes, at de to forslag har ca.samme vejlængde og hastighedsniveau og, at begge forslaghovedsagelig betjener trafik uden ærinde på selve stræknin-gen. Den største afvigelse fra NS er ved Fuglebjerg, hvorder vil være en lidt mindre trafik på den nuværende rute 22.Forslag KN
Med forslag KN er der kun trafikale ændringer på dendelstrækning, hvor omfartsvejen etableres. Aflastningen afden nuværende rute 22 gennem Kyse og Vallensved er lidtmindre end forslag NS og SN. Forslag KN forventes ikke attiltrække trafik fra andre strækninger.28Forslag 0+ (udbygning af eksisterende rute 22)
Det er primært overhalingssporene i forslag 0+, som for-ventes at have trafikale konsekvenser. Trafikmodellerne hargenerelt svært ved at beregne konsekvenserne af kortva-rige overhalingsspor, men det er forsøgt i nogle tilfælde, ogdet er valgt at benytte erfaringer herfra til at komme med ennoget usikkert bud på de forventede tidsgevinster.TRAFIKARBEJDE OG TIDSFORBRUG
De beregnede trafikantbesparelser i timer og km samt sam-let ændringen i trafikarbejde (km) i forhold til basissituatio-nen i 2025 fremgår af tabel 6.1. Resultaterne er grundlag forberegning af eksterne effekter og trafikanernes besparelseri de samfundsøkonomiske beregninger, se kapitel 9.Trafikmodellen er ikke velegnet til beregning af trafikant-besparelser for korte vejprojekter. Trafikarbejde og trafi -Fuglebjerg
Førslev
Kyse
9.410.61.3SandvedHyllingeFodbyVallensved
FIGUR 6.4Forventet årsdøgntrafik i 1.000 køretøjer i forslag KN i 2025(røde tal med forslag KN, grå tal i basissituation)
Frederiksberg
SLAGELSEVetterslevAntvorskov
8.58.7
RostedHarrested
13.64.4
SørbymagleGlumsø
Sørbylille
9.5
9.70.5
Gimlinge
Herlufmagle
Flakkebjerg
10.61.9Fuglebjerg
9.2Dalmose
Gelsted
3.33.5
10.41.8FeFørslevKyse
10.210.61.0SandvedHyllingeFodbyTornemarkVallensved
12.512.6
ÆLSKØR
3.13.0
NÆSTVED
FIGUR 6.3Forventet årsdøgntrafik i 1.000 køretøjer i forslag SN i 2025 (røde tal med forslag SN, grå tal i basissituation)
kantbesparelser for KN med omfartsvej nord om Kyse ogVallensved er derfor beregnet udenfor trafikmodellen pågrundlag af vejlængder og de lokale hastighedsbegræns-ninger gennem Kyse og Vallensved.Trafikantbesparelserne (netto) er naturlig nok størst i forslagNS og SN med en mere direkte linjeføring og motortrafik-vej på hele strækningen. Den samlede tidsbesparelse erberegnet til ca. 600 timer pr. døgn i 2025 i forslag NS ogca. 540 timer pr. døgn i forslag SN. Tidsbesparelsen liggerprimært på projektstrækningen, hvor en personbil i gen-nemsnit forventes at spare 3-4 minutter på en tur mellemSlagelse og Næstved.Trafikantbesparelserne (netto) er naturligt nok væsentligmindre for forslag KN med en omfartsvej om Kyse og Val-lensved. Den samlede tidsbesparelse med forslag KN erberegnet til ca. 80 timer pr. døgn i 2025.Forslag NS og SN giver desuden trafikanterne en bespa-relse i form af lidt færre kørte km, pga. en mere direktelinjeføring, hvor KN giver trafikanterne en lidt længere rejseog dermed et større antal kørte km. Medregnes de flereture som forslagene forventes at generere, forventes detsamlede trafikarbejde dog at stige for alle forslag.Ved forslag 0+ er trafikantbesparelsen beregnet til ca. 5,5timer pr. døgn i 2025. Det forventes ikke, at overhalingssporm.v. vil tiltrække mere trafik.
NSTrafikantbesparelser itimerTrafikantbesparelser i kmForskel i trafikarbejde(kørte km)6004.5006.900
SN5401.5008.500
KN80- 1.8001.800
TABEL 6.1Merkørsel og tidsbesparelser pr. døgn i 2025 ved
forslagene i forhold til basissituationen.
SAMLET VURDERING AF TRAFIKAL OG SIKKER-HEDSMÆSSIG EFFEKT
Alle forslag er attraktive ud fra en isoleret trafikal vurderingmed trafikantbesparelser og væsentlig aflastning af den eksi-sterende rute 22 bl.a. gennem byerne Kyse og Vallensved.En sammenligning af forslag NS og SN viser, at besparel-serne i tid og km er lidt større for NS, hvilket primært skyldesbeliggenheden af tilslutningsanlæggene, herunder det ekstratilslutningsanlæg nord for Fuglebjerg. Forslag KN giver ikkeoverraskende mindre tidsbesparelse end de to andre.På baggrund af trafikmodelberegningerne for de 3 forslag tilen ny vejforbindelse, er der beregnet såkaldte uheldsgevin-ster for 2025. Beregningerne viser, at NS og SN vil reducereantallet af personskadeuheld med henholdsvis 2,0 og 1,1uheld pr. år, mens KN kun forventes at give en marginalreduktion i antallet af personskadeuheld.29
7. AREAL- OGEJENDOMSFORHOLDI det følgende beskrives forskellige overordnede forhold forarealanvendelsen i forbindelse med de undersøgte forslagtil eventuel udbygning af rute 22 mellem Slagelse og Næst-ved. De forskellige forslag er nærmere beskrevet i kapitel 4.Nuværende arealanvendelse
Langt den overvejende del af de arealer, som de forskelligeforslag berører, er i dag landbrugsarealer. Enkelte stederforløber forslagene dog tæt forbi landsbyområder, der alle-rede i dag er beliggende tæt på rute 22. De landbrugsejen-dommene, som berøres af forslagene, vurderes overve-jende at være mindre og middelstore planteavlsejendommeog enkelte fritidslandbrug.Arealerhvervelse
Afståelsen af de arealer, der er nødvendige for at kunnegennemføre et eventuelt fremtidigt vejanlæg, vil ske vedekspropriation. Foruden de arealer, der skal afstås perma-nent til vejanlægget, vil der også midlertidigt skulle afståsarealer, der skal anvendes som arbejdsarealer i forbindelsemed anlægsarbejdet. Disse midlertidigt erhvervede arealerretableres, før de gives tilbage til ejeren. Foruden et areal tilselve kørebaneanlægget er der også beregnet og skønnetet arealforbrug til regnvandsbassiner, skærende veje oganlæg af nye adgangsveje til berørte ejendomme.Derudover kan det ske, at der skal afstås nogle mindreafskårne arealer, som fremkommer ved vejanlæggets gen-nemskæring af de forskellige ejendomme. Afhændelsen afde afskårne arealer sker typisk i en jordfordeling.Ledningsomlægninger
I forbindelse med en evt. kommende VVM-undersøgelse vilforholdet til relevante ledningsanlæg blive vurderet.Jordfordeling
Mange af projektforslagene vil medføre gennemskæring afflere landbrugsejendomme og med manglende vejadgangog/eller betydelig omvejskørsel til følge. I sådanne tilfældeer det normal praksis at tilbyde ejerene af de berørte ejen-domme at deltage i en jordfordeling. Jordfordelingen vil daindgå som en del af ekspropriationsforløbet.Arealbehov og berørte ejendomme
Tabel 7.1 viser det omtrentlige areal, der forventes atskulle erhverves for hvert af de konkrete forslag. Er-hvervelserne vedrører både permanente og midlertidigeerhvervelser. Derudover er der i tabel 7.1 angivet hvormange ejendomme, der forventes at skulle afgive jord tildet enkelte forslag samt antal ejendomme, der forventestotaleksproprieret. Det vurderes, at NS og SN stort set vilhave samme arealbehov, men at NS vil kræve lidt fleretotalekspropriationer end SN.Da der er tale om overordnede skitseprojekter til brug foren forundersøgelse, er der stor usikkerhed forbundet medangivelserne. Arealkonsekvenserne vil kunne fastlæggesmere præcist i en eventuel kommende VVM-undersøgel-se.
Forslag
Permanent arealbehov tilvejanlægget (ha)
Midlertidigearbejdsarealer tilanlægsarbejder(ha)Ca. 100Ca. 100Ca. 20Ca. 10
Antal ejendomme,der berøres af permanenteller midlertidigarealerhvervelse(antal)Ca. 70Ca. 70Ca. 15Ca. 10
Antal ejendomme,der forventestotal eksproprieret(antal)30-4025-35<5<5
NSSNKN0+
Ca. 110Ca. 110Ca. 10Ca. 5
TABEL 7.1Forslagenes arealbehov
32
33
8. PLAN- OG MILJØFORHOLDI det følgende er der foretaget en foreløbig vurdering af deplanmæssige bindinger, international og national lovgivningog bestemmelser, som har betydning for en udbygning afrute 22 mellem Slagelse og Næstved. Kommuneplaner2009 fra Slagelse og Næstved kommuner er brugt somgrundlag for vurderingerne suppleret med nyere oplysnin-ger, hvor det har været muligt. Eksempelvis udkast til nykommuneplan 2013 for Slagelse Kommune.Bagest i rapporten er indsat 9 kortbilag, hvor de plan- ogmiljømæssige temaer er angivet. Der henvises til disse korti teksten nedenfor, hvor relevante detailkort desuden erindsat.de nødvendige faunapassager etableres ved krydsning aføkologiske forbindelser.Tilsvarende fremgår det af Kommuneplan 2009 for Næst-ved Kommune, at kommunen skal fastholdes og udviklessom en kommune med veje, der placeres smukt og skån-somt i forhold til naturen og landskabet, herunder blandtandet økologiske forbindelser, bevaringsværdige landska-ber og kulturmiljøer.Kommuneplanrammer
I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved kommuner erfastlagt rammer for arealanvendelsen indenfor respektivegeografiske områder. Disse rammer udgør bestemmelserfor indholdet af lokalplanlægningen.Alle forslag har en linjeføring, der altovervejende forløber idet åbne land, og derfor kun berører ganske få kommune-planrammer (se bilag 1 Kommuneplanrammer)I det følgende er listet, hvilke kommuneplanrammer, derkan blive berørt af anlæg af en eventuel ny vej mellemSlagelse og Næstved.Langs den eksisterende rute 22 vest for Fuglebjerg er der ikommuneplanen udlagt et område til opstilling af vindmøl-ler. Rammeområde 5T1 - Vindmølleområde ved Katrine-holms Piber, giver mulighed for opstilling af op til 4 vindmøl-ler med en max. højde på 120-130 meter. Området er i dagfuldt udnyttet.Forslag SN berører den nordligste del af rammeområde5T1. Hvorvidt den nordligste mølle berøres direkte afhæn-ger af vejens endelige linjeføring.Rammeområde 6 T2.1 - Vindmølleområde ved Kyse, givermulighed for opstilling af op til 2 vindmøller med en max.højde på 120 - 130 meter. Området er i dag fuldt udnyttet.Forslag NS berører den nordligste del af rammeområde 6T2.1. Hvorvidt den nordligste mølle berøres direkte afhæn-
PLANFORHOLD
Trafik
Der er ikke reserveret areal til en ny vej mellem Slagelseog Næstved hverken i Kommuneplan 2013 for SlagelseKommune (udkast i høring) eller i Kommuneplan 2009 forNæstved Kommune.Af Næstved Kommunes forslag til planstrategi 2012-2024fremgår det dog, at såfremt der frem mod kommuneplan-revisionen er kommet opdatering om vejens nærmerebeliggenhed ved nærværende undersøgelse, vil den blivemedtage som transportkorridor i kommuneplan 2013.Tilsvarende fremgår det af Slagelse Kommunes udkast tilkommuneplan 2013, at Slagelse Kommune arbejder for, atder etableres en højklasset vejforbindelse mellem Slagelseog Næstved.Det vurderes derfor, at en opgradering af rute 22 (ny vej el-ler ombygning af eksisterende) er i overensstemmelse medde kommende kommuneplaner for de to kommuner.Af Kommuneplan 2009 for Slagelse Kommune fremgår det,at trafikkens negative miljøpåvirkninger for mennesker ognatur skal forebygges og minimeres. Eksempelvis ved atnye vejanlæg og større vejforlægninger skal planlægges, så34
ger af vejens endelige linjeføring. Forslag NS berører des-uden rammeområde 5.1 B15 i Fuglebjerg, der er udlagt tilboligområde som fælles friareal i tilknytning til flere boligbe-byggelser. Forslag KN og 0+ berører ingen rammeområder.Påvirkningerne af rammeområdernes anvendelsesmulig-heder ved anlæg af en ny vej mellem Slagelse og Næstvedvil blive nærmere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgelse.Økologiske forbindelser
For at sikre naturværdierne for fremtiden er der udpegetregionale naturområder og økologiske forbindelser i etsammenhængende naturnetværk. Formålet er at sikrelevesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter.Naturområderne er typisk udpeget omkring større skov- ogvådområder, mens økologiske forbindelser ofte er udpegetlangs vandløb eller ensartede natur- og landskabstyper. Inetværket indgår alle Natura 2000-områder, de vigtigste § 3beskyttede naturområder, større skove, vådområder, størrefredede områder og mulige nye naturområder, herunderlavbundsarealer.I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved kommunerstår at nyanlæg (f.eks. vej og jernbane) skal planlægges, såde nødvendige økologiske forbindelseslinjer sikres. Ved ud-bygning af rute 22 skal det således sikres, at eksisterendelevesteder og passagemuligheder for dyr og planter ikkeforringes. Negative påvirkninger på natur skal undgås, ogsåfremt det ikke er muligt skal disse påvirkninger kompen-seres for eller afværges fx ved etablering af nye biotoper,faunapassager, hegn eller lignende.Den eksisterende rute 22 krydser 7 økologiske forbindel-ser (se bilag 2 Beskyttede naturtyper). Forslag NS og SNkrydser begge 8 økologiske forbindelser. En sydlig variantaf forslag SN vil berøre yderligere økologiske forbindelser.Forslag KN krydser 1 økologisk forbindelse. Forslag 0+krydser 4 økologiske forbindelser.For at sikre spredning af dyr, vil der være behov for atetablere faunapassage ved alle krydsninger af økologiskeforbindelser (se afsnit om natur og miljøforhold).Påvirkningerne af de udpegede økologiske forbindelsersom konsekvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved
vil blive nærmere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgelse.Lavbundsarealer og potentielle vådområder
Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer,der er blevet afvandet og opdyrket, og som udgør et vigtigtpotentiale for udvikling af værdifulde naturområder vedgenskabelse af den naturlige vandstand. I kommunepla-nerne for Slagelse og Næstved kommuner er udpegetlavbundsarealer. Nogle af disse er udpeget som potentiellevådområder.Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det, at der ipotentielle vådområder ikke må etableres anlæg, der for-hindrer at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.Nye anlæg, herunder veje, der nødvendigvis skal placeres ilavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for natur-genopretning ikke umuliggøres, f.eks. ved terrænreguleringeller ved at anlægge veje på broer.Forslag NS krydser 5 potentielle vådområder, nemlig vedSørbymagle, vest for Katrineholm skov, øst for Fuglebjergsamt områder langs 2 vandløb ved Kyse (bilag 3 Vådområ-der). Forslag SN berører 4 potentielle vådområder, nemligved Sørbymagle, vest for Katrineholm skov samt områderlangs 2 vandløb ved Kyse. Forslag KN berører kun 1 poten-tielt vådområde ved Kyse.Forslag 0+ berører et potentielt vådområde ved Rosted.Endvidere berører alle forslag yderligere en del mindreområder med udpegede potentielle vådområder afhængigtaf den endelige linjeføring.Påvirkningerne af de udpegede lavbundsarealer somkonsekvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved vilblive nærmere belyst i en eventuel kommende VVM-under-søgelse.Skovrejsning
Skovrejsningsområder er især udpeget med henblik på atfremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse ogden biologiske mangfoldighed.Der er kun få skovrejsningsområder omkring den eksiste-rende rute 22 udpeget i kommuneplanerne 2009. I udkast
35
til Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune er et langtstørre areal udpeget.Forslag NS gennemskærer et skovrejsningsområde østfor Fuglebjerg og et vest for Kyse (se bilag 4 Skovområ-der). Forslag SN gennemskærer et skovrejsningsområdevest for Fuglebjerg og skovrejsningsområdet vest for Kyseperifert. Hvis forslag til kommuneplan 2013 for Slagelsebliver vedtaget i sin nuværende form, vil forslag NS og SNdesuden gennemskære skovrejsningsområder på næstenhele strækningen fra Slagelse til kommunegrænsen vest forKatrineholm skov. Forslag KN berører skovrejsningsområ-det vest for Kyse perifert. Forslag 0+ berører flere skovrejs-ningsområder.Påvirkningerne af de udpegede skovrejsningsområder somkonsekvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved vilblive nærmere belyst i en eventuel kommende VVM-under-søgelse.Geologiske værdier
Geologiske interesseområder udgøres af landskaber medgeologiske formationer, som særligt tydeligt viser hvordanlandskabet er dannet og omfatter typisk iøjnefaldendelandskaber med stor landskabelig værdi. Naturstyrelsenhar i samarbejde med GEUS udpeget nationale geologiskeinteresseområder for at få særlig fokus på de geologiskeværdier, når der planlægges i det åbne land. Herudover erder i kommuneplanerne udpeget regionale/lokale geologi-ske interesseområder. Udpegningerne i kommuneplanernesker med henblik på at sikre bevaringen af de værdifuldegeologiske formationer.Der er kun udpeget få nationale og regionale/lokale geolo-giske interesseområder omkring den nuværende rute 22 (sebilag 5 Geologiske interesseområder). Områderne liggerhhv. vest og øst for Slagelse langt fra den eksisterende rute22. Ingen af disse områder vil blive berørt af forslagene.Råstofområder
Der er indhentet oplysninger om udpegede råstofgraveom-råder og råstofinteresseområder fra Region Sjællands gæl-dende råstofplan 2012. Graveområder er områder, hvor derumiddelbart kan gives tilladelse til indvinding af råstoffer,mens interesseområder, er områder, hvor der måske kanindvindes råstoffer på sigt. Udlæg af interesseområderneskal sikre, at der ikke gennem anden planlægning ellerændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigtvil kunne forhindre en råstofudnyttelse.Det er sparsomt med råstofinteresse- og råstofgraveom-råder omkring den nuværende rute 22. Der er udpeget etmindre interesseområde syd for Kyse og to små hhv. øst ogvest for Vallensved (se bilag 6 Råstofområder).Forslag NS vil berøre interesseområdet ved Kyse og af-hængigt af den endelige linjeføring muligvis også området
36
37
vest for Vallensved. Forslag SN og KN kan afhængigt afden endelige linjeføring muligvis berøre interesseområdetvest for Vallensved.Påvirkningerne af råstofinteresseområderne som konse-kvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved vil blivenærmere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgel-se.Større uforstyrrede landskaber
Uforstyrrede landskaber er arealer, hvor der kun oplevesen begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggel-ser. Områderne skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg. Nødvendige anlæg kan placeres iområderne, hvis det kan ske uden negativ påvirkning af delandskabelige interesser og hvis de ikke med rimelighedkan henvises til en placering uden for det større uforstyr-rede landskab.Der er udpeget et stort, sammenhængende uforstyrretlandskab midt i trekantområdet Sorø-Slagelse-Næstved(se bilag 7 Kulturarv). Området er et af Sjællands størsteog mest værdifulde, sammenhængende naturområder.Midt i området ligger den store fredning Tystrup-BavelseSøerne og Susådalen. Fredningen omfatter søer, skove,herregårdsmarker, moser, enge og Susåen. Omgivelserneomkring fredningen består mod nord, vest og syd af storeskovområder, der veksler med herregårdsmarker.Forslag NS påvirker mærkbart denne udpegning, idet enlinjeføring nordøst for den nuværende rute 22 afskærer 2arealer fra den store udpegning. Disse arealer er karak-teriseret ved at være små-skala-landskaber med mangemindre naturområder spredt i et gammelt agerlandskab,som består af mindre marker adskilt af gamle levende hegn.Af hensyn til det udpegede uforstyrrede landskab bør enlinjeføring nordøst om Fuglebjerg placeres så tæt ved deneksisterende rute 22 som muligt.Forslag SN og KN berører ikke det udpegede uforstyrredelandskab. Forslag 0+ berører områdets sydligste afgræns-ning.Påvirkningerne af det udpegede uforstyrrede landskabsom konsekvens af en eventuel ny vej mellem Slagelse ogNæstved vil blive nærmere belyst i en eventuel kommendeVVM-undersøgelse.Kulturmiljø
I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved Kommuneer der udpeget værdifulde kulturmiljøer (se bilag 7 Kul-turarv), der hver for sig og sammen er vigtige elementeri fortællingen om bebyggelse og landskaber. Bevaringenaf kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhængmed bevaring af de landskaber og den natur, de indgåri. Det er derfor vigtigt, at anlægsarbejder i det åbne land
vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor sam-spillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresservægtes ligeligt.I området omkring rute 22 ligger 5 mindre og et størreudpeget kulturmiljø. De små kulturmiljøer ligger i by-samfundene Børstrup og Ravnebjerg ved Sørbymagle,Krummerup syd for Fuglebjerg samt Stubberup ved Kyse.Desuden er Guderup Maskinfabrik beliggende på sydsi-den af Slagelsevej mellem Baunevej og Evensvej udpegetsom kulturmiljø. Guderup Maskinfabrik er et eksempel påældre industri udenfor bymiljøet. Maskinfabrikken blevetableret i 1878.Fodby er en stjerneudskiftet kirkelandsby, som i NæstvedKommuneplan 2009 er udpeget som større bevaringsvær-digt kulturmiljø.Forslag NS forløber igennem den nordligste del af detudpegede område ved Fodby og vil sløre stjerneudskiftnin-gen. Forslag NS berører desuden området ved GuderupMaskinfabrik. Forslag SN, KN og 0+ berører ingen udpe-gede kulturmiljøer.Påvirkningerne af de udpegede kulturmiljøer som konse-kvens af en eventuel ny vej mellem Slagelse og Næstvedvil blive nærmere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgelse.Kirkeomgivelser
I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved er der udpe-get kirkeomgivelser omkring kirker i det åbne land med detformål at sikre kirkernes status som monumenter og bevarederes samspil med landskabet og deres nære omgivelser(se bilag 7 Kulturarv). I henhold til kommuneplanernesretningslinjer må der derfor ikke plantes skov, opføresbygninger, placeres tekniske anlæg eller lign. indenfor deudpegede områder, der kan sløre eller forringe kirkernessamspil med landskabet eller landsbymiljøet.Der er udpeget kirkeomgivelser omkring kirkerne i Sørby-magle, Glimminge, Haldagerlille, Krummerup, Fuglebjerg,Førslev, Vallensved og Fodby, der afhængigt af valg afforslag, kan blive påvirket ved udbygning af rute 22.Forslag NS passerer igennem kirkeomgivelserne ved Sør-bymagle, Glimminge, Haldagerlille, Fuglebjerg, Vallensvedog Fodby. Forslag SN passerer igennem kirkeomgivelserneved Sørbymagle, Glimminge, Krummerup, Førslev og Val-lensved. Forslag KN passerer gennem kirkeomgivelserneved Vallensved. Forslag 0+ passerer kirkeomgivelserne vedSørbymagle og Førslev.I forbindelse med en eventuel VVM-undersøgelse vilbearbejdningen af forslagene ske under hensyntagen til derespektive kirkers værdi i landskabet, således at samspillet
38
mellem kirke og landskab eller landsbymiljø ikke forringesvæsentligt.Drikkevandsinteresser
De statslige vandplaner indeholder udpegning af drikke-vandsinteresser. Området mellem Slagelse og Næstved,der er omfattet af Vandplan 2010-2015 for Småvandsfar-vandet, er delvis udpeget som område med særlige drik-kevandsinteresser (OSD). Resten er udpeget som områdemed drikkevandsinteresser (OD).I områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvin-dingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden forområder med særlige drikkevandsinteresser skal grundvan-det i særlig grad beskyttes mod forurening, og grundvand-struende aktiviteter så vidt mulig undgås.Forslag NS og SN og 0+ forløber alle delvis igennem områ-der med særlige drikkevandsinteresser og delvis igennemområder med drikkevandsinteresser (se bilag 8 Drikke-vandsinteresser). I områderne med drikkevandsinteresserer der dog adskillige indvindingsoplande, som skal beskyt-tes på lige fod som områder med særlige drikkevandsinte-resser. Grundvandsforekomsterne i området har jf. Vand-planen og kommunernes vandhandleplaner ringe tilstandbortset fra to små regionale forekomster syd og sydøst forFuglebjerg. Forslag KN forløber hele vejen i område medsærlige drikkevandsinteresser.I forbindelse med en eventuel udbygning af rute 22, skal detsikres, at der ikke fremkommer risiko for grundvandsres-
sourcen. Afvandingssystemet skal udformes, så grund-vandsressourcen ikke påvirkes negativt. I forbindelsemed en eventuel kommende VVM-undersøgelse skal detafklares, om der er behov for afværgeforanstaltninger for atnedbringe og minimere risikoen for grundvandet.I nærværende undersøgelse forudsættes det, at der skaletableres lukket afvanding med regnvandsbassiner indenudledning af vejvand til recipienter.Rekreative forhold
I kommuneplanerne for Slagelse og Næstved kommuner erder udpeget rekreative stiforbindelser, hvor tre har et forløb,der krydser rute 22 (se bilag 9 Rekreative områder). Enaf disse stiforbindelser er Fodsporet, der er anlagt på dennedlagte jernbane mellem Slagelse og Næstved. Ved såvelforslag NS som SN vil den nye vejforbindelse blive ført overstien. Tilsvarende foreslås det, at de to øvrige stiforbindel-ser omlægges til en af de lokale veje, der føres over ellerunder den nye vejforbindelse.Påvirkningerne af de udpegede rekreative stier som kon-sekvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved vil blivenærmere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgel-se.
NATUR- OG MILJØFORHOLD
Natura 2000 områder
Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyt-telsesområder, der samlet består af habitatområder og39
fuglebeskyttelsesområder (se bilag 2, Beskyttede naturty-per). Områderne er udpeget for at beskytte levesteder ograsteområder for fugle, beskytte bestemte naturtyper samtbeskytte truede, sårbare og sjældne arter af planter og dyr.I bekendtgørelse om udpegning og administration af inter-nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afvisse arter (habitatbekendtgørelsen) skal det sikres, at derikke sker direkte eller indirekte påvirkninger af Natura 2000områderne. Centralt for Natura 2000 beskyttelsen er, at myn-dighederne i deres administration ikke gennemfører planer,projekter eller andet, der kan skade de arter og naturtypersom områderne er udpeget for at beskytte.Ingen af forslagene berører Natura 2000-områder direkte,men flere områder ligger i nærheden (se bilag 2 Beskyttedenaturtyper). Det drejer sig om:Fuglebeskyttelsesområde nr. 93 / Habitatområde nr. 194Suså og Tystrup-Bavelse Sø ca. 2 - 4 km nordøst forrute 22.Fuglebeskyttelsesområde 91 / Habitatområde nr. 145Holmegårds Mose ca. 6. km nordøst for den østligeafslutning af den eksisterende rute 22.Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 / Habitatområde nr. 148Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde ca. 3 km syd for denøstlige afslutning af den eksisterende rute 22.Fuglebeskyttelsesområde nr. 96 / Habitatområde nr. 143Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø ca. 7 kmsydvest for den eksisterende rute 22.Stor vandsalamander er på alle 4 Natura 2000-områdersudpegningsgrundlag.I en eventuel VVM-undersøgelse vil det skulle undersøgesnærmere, hvorvidt en udbygning af rute 22 skader Natura2000-områdernes integritet fx i kraft af støj og udledningaf vejvand. Det vurderes indledningsvis, bl.a. på baggrundaf afstanden til Natura 2000 områderne, at en eventuelindirekte påvirkning vil kunne afværges.
eller bestanden, samt at arternes yngle- eller rasteområderikke må beskadiges eller ødelægges, jf. habitatdirektivetsartikel 12.Bilag IV-arten løvfrø forekommer i et større område bestå-ende af Antvorskov øvelsesterræn, Nykobbel Skov samtagerlandet nord og syd herfor. Området vurderes i SlagelseKommunes naturkvalitetsplan at være af stor værdi. Be-standen af løvfrøer i området vurderes at være i fremgang.Ved Kyse Overdrev forekommer Næstved Kommuneseneste ynglesteder for bilag IV-arten løgfrø.Andre bilag IV-arter som kan forventes langs rute 22 ermarkfirben, spidssnudet frø, springfrø og stor vandsala-mander som er registreret i nærheden i forbindelse medVVM-undersøgelsen af nye omfartsveje ved Næstved.Ved VVM-undersøgelse til nordlig omfartsvej ved Næstveder der desuden registreret vandflagermus, brunflagermus,sydflagermus, troldflagermus og den spredt, forekommendeart bredøret flagermus. Arten langøret flagermus er des-uden observeret nordøst for vejen jf. Dansk Pattedyratlas.Såvel bredøret som langøret flagermus vurderes lokalt atvære i stor risiko for negativ indflydelse fra veje på artensgunstige bevaringsstatus (Møller & Baagøe, 2011). Alleflagermus er opført på habitatdirektivets bilag IV.Herudover vil der muligvis kunne være forekomst af andrebilag IV-arter, som fx hasselmus samt plante- og dyrearter,der er beskyttet af anden lovgivning som den danske rødli-ste, fuglebeskyttelsesdirektivet m.fl.I en eventuel VVM-undersøgelse vil der blive foretaget ennærmere kortlægning af forekomster af plante- og dyrelivet,herunder bilag IV-arter, der kan blive påvirket af en ud-bygning af rute 22, og det vil blive vurderet hvilke afvær-geforanstaltninger, der skal gennemføres for at sikre denøkologiske funktionalitet for eventuelt berørte arter.Beskyttede naturtyper
Naturområder som søer, vandhuller, moser, enge, stranden-ge, strandsumpe, heder og overdrev og udpegede vandløber beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 mod til-standsændringer som fx byggeri, gravning, terrænændring,tilplantning, dræning og lignende. De § 3 beskyttede områ-der og vandløb fremgår af bilag 2 Beskyttede naturtyper.Der er mange små søer og vandhuller i området, hvorafmange er gode paddelokaliteter. Ved inddragelse af beskyt-tede søer med bilag IV-padder mv. vil der være krav omerstatningsvandhuller.
NATURBESKYTTELSESLOVEN
Beskyttede dyr og planter
Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over dyrear-ter, som alle EU-lande er forpligtet til at beskytte. Dennebeskyttelse betyder et generelt forbud mod forsætligt atforstyrre bilag IV-arterne med skadelig virkning for arten40
Det omtrentlige antal moser, vandhuller samt øvrig § 3 be-skyttet natur, der berøres af de undersøgte forslag er optalttil 31 for NS, 29 for SN, 7 for KN og 16 for 0+. Der skaletableres erstatningsnatur for inddraget beskyttet natur.I området mellem Slagelse og Næstved kan nedenståendevandløb blive berørt af en udbygning af rute 22 afhængigtaf valg af forslag (se bilag 2 Beskyttede naturtyper):Harrested Å (Slagelse): § 3 vandløb og økologisk forbin-delse. Kan muligvis friholdes. Afklares i VVM. Afvandertil Storebælt.Lindeså: § 3 vandløb og økologisk forbindelse. Afvandertil Storebælt.Ellebæk/Pibergrøft: § 3 vandløb og økologisk forbin-delse. Afvander via Saltø Å til Karrebæk Fjord (Natura2000-område).Piberå: § 3 vandløb og økologisk forbindelse. Afvandervia Saltø Å til Karrebæk Fjord (Natura 2000-område).Tilløb til Hulebæk (rørlagt). Tilløbet er ikke § 3, menHulebæk er ikke økologisk forbindelse. Afvander viaHulebæk til Tystrup-Bavelse søerne (Natura 2000-område).
Tilløb til Saltø Å ved Fuglebjerg. § 3 vandløb og økolo-gisk forbindelse. Afvander via Saltø Å til Karrebæk Fjord(Natura 2000-område).Vandløb i Præsteskov. § 3 vandløb og økologisk forbin-delse. Afvandingsforhold ukendt.Tilløb til Harrested Å (Næstved) nordvest for Kyse: § 3vandløb og økologisk forbindelse. Afvander via Saltø Åtil Karrebæk Fjord (Natura 2000-område). Ifølge udkasttil vandhandleplan er der i Harrested Å vest for Fodbyplaner om ændret vandløbsvedligeholdelse og restaure-ring af en del af vandløbet.Søbro Rende: § 3 vandløb og økologisk forbindelse.Afvander via Saltø Å til Karrebæk Fjord (Natura 2000-område).Evegrøft: § 3 vandløb og økologisk forbindelse. Afvan-der via Suså til Karrebæk Fjord (Natura 2000-område).Karrebæk Fjord og Tystrup-Bavelse søerne er Natura2000-område og er slutrecipient for 7 af vandløbene.Konsekvenser af tilførsel af vejvand til Natura 2000-områderne skal vurderes i en eventuel VVM-undersøgel-se. I tabel 8.1 ses forslagenes krydsninger med vandløb.
VandløbHarrested Å (Slagelse):§ 3 vandløb og økologiskforbindelse. Berøres ikke direkte, men vand afledes evt.Lindeså:§ 3 vandløb og økologisk forbindelse.Ellebæk/Pibergrøft:§ 3 vandløb og økologiskforbindelsePiberå:§ 3 vandløb og økologisk forbindelseTilløb til Hulebæk (rørlagt).Tilløbet er ikke § 3, ikkeøkologisk forbindelseTilløb til Saltø Å ved Fuglebjerg.§ 3 vandløb ogøkologisk forbindelseVandløb i Præsteskov.§ 3 vandløb og økologiskforbindelseTilløb til Harrested Å (Næstved) nordvest for Kyse.§ 3 vandløb og økologisk forbindelseSøbro Rende.§ 3 vandløb og økologisk forbindelseEvegrøft.§ 3 vandløb og økologisk forbindelseTABEL 8.1Forslagenes krydsninger med vandløb.
NS
SN
KN
0+
x
xx
x
xx
x
xxxxxx
41
Ifølge de to kommuners udkast til vandhandleplaner er derikke aktuelle planer for vandløbene, som kan påvirke deforskellige forslag.Påvirkning og afværgeforanstaltninger
Ved udbygning af rute 22 skal det sikres, at eksisterendepassagemuligheder for dyr og planter ikke forringes somfølge af udbygningen af vejen og eventuelle vildthegn. Dettekan ske ved etablering af faunapassager med tilhørendeledebeplantning og hegn.Skovene i trekantsområdet Sorø - Slagelse - Næstved ogdet omgivende landskab med mange forskellige naturtyperudgør et af Sjællands største og mest værdifulde, sam-menhængende naturområder. Skovområder rummer storebestande af dådyr, rådyr og sika. På den eksisterende rute22 er der mellem Charlottendal og Rosted opsat vildttav-ler, der advarer mod krydsende hjorte. Der er registret endel trafikdræbte større dyr jævnt fordelt på rute 22, dogkoncentreret hhv. nordvest og sydøst for Rosted og vedKatrineholm Skov. Med en forventet ÅDT (gennemsnitligdøgntrafik) på 8.000 - 10.000 biler pr. døgn i 2025 vil vejenudgøre en barriere for dyrene.I forslag NS og SN vurderes det nødvendigt at anlæggemindst en faunabro til rådyr og større hjorte kombineretmed ledehegn og vildthegn fx ved Katrineholm skov forat undgå ulykker med hjortevildt og øge trafiksikkerhedenpå den nye vej. Desuden vil en ny motortrafikvej mellemSlagelse og Næstved kombineret med Sydmotorvejen ogVestmotorvejen lukke hjortevildtet inde i mellem fire bredeog trafikerede veje. På Sydmotorvejen er der i dag ingenmuligheder for at rådyr kan krydse vejen og på Vestmotor-vejen er der kun mulighed for at rådyr kan krydse ved Ring-sted Å og Køge Å. Det vurderes som værende problematiskat anlægge en faunaunderføring til rådyr og større hjorte pårute 22, da landskabet er ret fladt.Herudover vurderes der behov for anlæg af faunapassagerved krydsning af vandløb og økologiske forbindelser (se ta-bel 8.2). Det vurderes også på det foranliggende grundlag,at afværgeforanstaltninger til at opretholde den økologiskefunktionalitet for padder og flagermus kan blive nødvendige,fx paddehegn og paddetunneler til bilag IV-padderne løvfrø,løgfrø og stor vandsalamander. Dette gør sig især gæl-dende dels i området omkring Rosted, af hensyn til løvfrø,dels i området mellem Fuglebjerg og Fodby af hensyn tilløgfrø samt Tystrup-Bavelse Naturpark (se bilag 2 Beskyt-tede naturtyper)Henholdsvis øst og vest for fredskoven Stubbeskov/Katri-neholm Skov krydser NS igennem et små-skala-landskabmed mange intakte, brede, levende hegn mellem skove ogandre småbiotoper. Det må derfor formodes, at der fore-
kommer en del flagermus i disse områder. Visse arter afflagermus er i stor risiko for negativ påvirkning ved etable-ring af en ny vej, og det er derfor vigtigt at kortlægge deresfærden og udbredelse med henblik på at finde de retteafværgeforanstaltninger.Det vurderes på det foranliggende grundlag, at forslag NSmedfører flere påvirkninger af natur på delstrækningenSlagelse - Førslev Dyrehave end forslag SN. Af hensyn tildet udpegede uforstyrrede landskab og naturen i områdetbør en linjeføring nordøst om Fuglebjerg placeres så tætved den eksisterende rute 22 som muligt. På delstræk-ningen Førslev Dyrehave - Næstved medfører forslag NSfærre påvirkninger på natur end forslag SN (og NS1 færreend SN1). En ren SS linjeføring vil umiddelbart have færrepåvirkninger på værdifuld natur end både NS og SN.Flere af overhalingsstrækningerne i forslag 0+ påvirkerøkologiske forbindelser, hvor der i dag ses en del påkørs-ler af hjorte, fx nord-vest for Rosted og ved Katrineholmskov. Overhalingsstrækninger hér må forventes at medføreøgede konflikter mellem vilde dyr og trafik. I bygværket,som fører Lindeså under rute 22 bør der etableres 1 mbrede grus / stenbanketter i begge sider af vandløbet.I en eventuel VVM-undersøgelse vil der blive foretaget ennærmere vurdering af behov for etablering af faunapas-sager og andre afværgeforanstaltninger (erstatningsnatur,paddehegn og tunneler) for de undersøgte forslag.I tabel 8.2 ses en oversigt over de steder, hvor der umiddel-bart vurderes behov for etablering af faunapassager samtden forventede type.Sø- og åbeskyttelseslinjer
I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 16 er det ikke tilladtat placere bebyggelse, campingvogne eller lignende ellerforetage beplantning eller terrænændringer i en afstand på150 m fra søer og vandløb med beskyttelseslinje.Der er åbeskyttelseslinje langs Lindså ved Sørbymagle,Saltø Å ved Lystager Torp og Harrested Å ved Vallensved.Forslag NS, SN og 0+ berører åbeskyttelseslinjen langsLindså.Skovbyggelinjer
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignen-de inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejedeskove under 20 ha omfattes ikke af skovbyggelinjer.Der er skovbyggelinjer omkring det levende hegn langsrute 22 vest for Rosted samt omkring skovene Katrineholm,Palmevænge, Harrested, Hestehave, Førslev Dyrehave ogGræsvænge.
42
Afværgeforanstaltninger ved vandløb, økologiskforbindelser og beskyttet/værdifuld naturLindeså og økologisk forbindelseEllebæk/Pibergrøft og økologisk forbindelsePiberå og økologisk forbindelseKatrineholm skovTilløb til Hulebæk (ikke §3, ikke økologisk forbindelse)Økologisk forbindelse der forbinder Hulebæk med tilløb tilSaltø Å ved FuglebjergØkologisk forbindelse der forbinder vandløb i Præsteskovmed tilløb til Saltø Å ved FuglebjergTilløb til Harrested Å nordvest for Kyse og økologiskforbindelse til vandløb i PræsteskovSøbro Rende og økologisk forbindelse til EvegrøftEvegrøft og økologisk forbindelse
NSVådpassage B1Tørpassage B1Vådpassage B1FaunabroVådpassage Celler tørpassage CTørpassage B1Tørpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1
SNVådpassage B1Vådpassage B1Vådpassage B1Faunabro-Vådpassage B1Tørpassage B1Tørpassage B1Tørpassage B1Vådpassage B1
KN--------Tørpassage B1-
0+2 banketter---------
TABEL 8.2Vurderet behov for faunapassager på de forskellige forslag. Der kan derudover blive behov for yderligere afværgeforan-
staltninger, fx paddetunneler, padde- og vildthegn, ledehegn, erstatningsnatur og faunapassager til flagermus.
43
Forslag NS, SN og 0+ berører skovbyggelinjerne omkringdet levende hegn vest for Rosted, Katrineholm skov,Førslev Dyrehave og Græsvænge. Forslag KN berørerskovbyggelinjerne omkring Græsvænge.Fredede områder
En fredning er det ældste og et af de stærkeste redskabertil beskyttelse af natur og landskab, som vi har i Danmark.Den sikrer en - i princippet - evig beskyttelse af det ud-pegede område. Fredninger kan have til formål at bevareet område i den eksisterende tilstand, eller fastlægge ensærlig drift, så området udvikler sig hen imod en bestemtønskelig tilstand, som herefter skal bevares.Der er en kirkeomgivelsesfredning af Førslev Kirke og enfredning af Fodby Kirkes arealer. Ingen af de to fredningerberøres dog umiddelbart af forslagene (se bilag 7 Kultur-arv).Tystrup-Bavelse Søerne og Susådalen er fredet. Fred-ningen omfatter udover søerne skove, herregårdsmarker,moser, enge og Susåen. Fredningen berøres ikke direkteaf forslagene.Kirkebyggelinjer
Omkring næsten alle kirker er der jf. Naturbeskyttelseslo-ven fastlagt en kirkebyggelinje på 300 m. Inden for dennelinje må der ikke opføres bebyggelses med højder påmere end 8,5 m med mindre kirken er omgivet af bymæs-sig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Formålet er atbeskytte kirker, der ligger i åbent landskab mod, at deropføres bebyggelse, der kan virke skæmmende på kirken.Der er kirkebyggelinje omkring kirkerne i Sørbymagle,Glimminge, Haldagerlille, Krummerup, Fuglebjerg,Førslev, Vallensved og Fodby (se bilag 7 Kulturarv).Forslag NS kan afhængigt af den endelige linjeføringberøre kirkebyggelinjerne omkring kirkerne i Fuglebjergog Vallensved. Forslag SN kan berøre kirkebyggelinjerneomkring kirkerne i Krummerup og Vallensved. Forslag KNkan berøre kirkebyggelinjen omkring Vallensved kirke.Fredskov
Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven og re-serveret til skovdrift. Inddragelse af arealer med fredskovvil normalt indebære, at der etableres erstatningsskov påop mod 200 % af det areal, det skal erstatte.Skoven Stubbeskov/Katrineholm Skov, Førslev Dyrehaveog Tofteskov mellem Førslev og Kyse, Harrested Skovog nærliggende skove Hestehave og Præsteskov samtGræsvænge er registreret fredskov (se bilag 4 Skovom-råder).
Forslag NS krydser fredskoven Stubbeskov/KatrineholmSkov, forløber imellem de to mindre fredskove Førslev Dyre-have og Tofteskov og igennem fredskoven Græsvænge. Ennordligere placering af forslag NS imellem Harreskov og He-stehave og Præsteskov er ikke hensigtsmæssig. Forslag SNog KN berører kun fredskoven Græsvænge. Forslag 0+ be-rører fredskovene Stubbeskov/Katrineholm Skov og FørslevDyrehave. Omfanget af inddraget fredskov er markant størrefor forslag NS end for SN.Stendiger og fortidsminder
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jord-diger jf. Museumsloven. I området langs den eksisterenderute 22 og i de områder, hvor forslagene forløber findes enrække beskyttede diger (se bilag 7 Kulturarv).Antallet af diger, der krydser af de respektive udbygningsfor-slag er optalt. For NS drejer det sig om 21 diger, for SN om32 diger, for KN om 8 diger og for 0+ om 7 diger.Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttedefortidsminder. Dvs. at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmin-derne ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbehand-ling, gødes eller plantes på fortidsminder eller i en afstand påmin. 2 m fra dem.De fleste fortidsminder er desuden omgivet af en 100 mbeskyttelseslinje, jf. § 18 i Naturbeskyttelsesloven. Inden fordenne linje må tilstanden ikke ændres på en sådan måde, atdet forringer oplevelsen af fortidsminder, herunder er det ikketilladt at bygge, tilplante, opstille hegn og lign.Der findes 8 beskyttede fortidsminder i nærheden af forsla-gene (se bilag 7 Kulturarv).Forslag NS forløber imellem 2 beskyttede fortidsminder vedKatrineholm Skov (hhv. vildtbanepæl og langdysse) i megetkort afstand til fortidsminderne. Afhængigt af den endeligelinjeføring kan ét af fortidsminderne blive direkte berørt. Der eringen beskyttelseslinje om vildtbanepælen, som i dag står tætpå den eksisterende rute 22. Desuden kan fortidsmindet vestfor Fuglebjerg (stenkammer) eller dets beskyttelseslinje bliveberørt af forslag NS afhængigt af den endelige linjeføring.Forslag SN berører et dyssekammer sødvest for Fuglebjergdirekte. Et andet beskyttet fortidsminde (stenkammer) med100 m beskyttelseslinje nord herfor kan, afhængigt af denendelige linjeføring, blive berørt. Forslag 0+ kan berøre vildt-banepælen syd for Katrineholm Skov.Påvirkningerne af stendiger og fortidsminder som konse-kvens af en ny vej mellem Slagelse og Næstved vil blive nær-mere belyst i en eventuel kommende VVM-undersøgelse.
44
Jordforureningsloven
Efter reglerne i jordforureningsloven kortlægger regionernejordforureninger. Der skelnes mellem V1 og V2 kortlægning,hvor V1-kortlægning ofte foretages ud fra arkivmateriale ogoplysninger om, hvordan arealet har været anvendt, menset areal V2-kortlægges, hvis der er konstateret en forure-ning. Der er enkelte V1 og V2 kortlagte arealer i området.De fleste ligger i by/landsbyområder og berøres ikke afforslagene (se bilag 6 Råstofområder).Der er et lille V2 kortlagt område i den sydlige del af Katri-neholm Skov (se figur 7.2), 2 små V2-områder i landsbyenLystager Torp og et V1-område syd for Lystager Torp (sefigur 8.2), adskillige V1 og V2-områder i Fuglebjerg by, etV2 område i Øllerup samt to V2 områder (1 på hver sideaf vejen) og et V1 kortlagt område i Sørgensbjerg (se figur8.2). Desuden er den nedlagte jernbane mellem Slagelseog Næstved V1-klassificeret.Forslag NS berører den nedlagte jernbane samt eventueltV2-området i Sørgensbjerg. Forslag SN kan, afhængigt afden endelige linjeføring, berøre V2-området i KatrineholmSkov, jernbanen samt med stor sandsynlighed V1 og V2-områderne i Sørgensbjerg. Forslag KN og 0+ berører ingenkortlagte forureninger.Den nedlagte jernbane mellem Slagelse og Næstved er V1-klassificeret. Forslagene NS, SN og KN krydser jernbanenvest for Næstved.Langs hele strækningen mellem Slagelse og Næstved kandet på luftfotos ses en række mindre firkanter. Disse småfirkanter formodes at være gamle mergelgrave. Disse kanvære fyldt op med alt fra marksten til diverse fyldmateria-ler. Det er næsten uundgåeligt, at en ny vejforbindelse vilkrydse en til flere mergelgrave.Påvirkningerne af de forurenede arealer som konsekvensaf en ny vej mellem Slagelse og Næstved vil blive nærmerebelyst i en eventuel VVM-undersøgelse. I den forbindelsevil der skulle laves nærmere undersøgelser af jorden iberørte V1-områder.Lettere forurenet jord kortlægges ikke, men er i stedet om-fattet af reglerne om områdeklassificering. Lettere forurenetjord findes i de fleste byområder, hvor alle byområder somudgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet jord.Forslagene berører ikke områdeklassificerede arealer; omend forslag NS kan komme i berøring med forurenet jord iFuglebjerg, hvis linjeføringen rykkes.
VURDERING AF LANDSKABSMÆSSIGEKONSEKVENSER
Landskabet mellem Slagelse og Næstved er karakteriseretaf to typer landskab.Den nordlige del af undersøgelseskorridoren fremstår somet herregårdslandskab med store sammenhængende mar-
FIGUR 8.2Forurenede områder ved langs rute 22
teRu22
nedlagt jernbane
Rute22
45
ker og skove, der sammen med Tystrup-Bavelse Søerneudgør et af de største, sammenhængende naturområder påSjælland.Den sydlige del af korridoren fremstår som et mosaikland-skab med fritliggende landejendomme og mindre skove.Landejendommene er spredt ud over landskabet, der frem-står som et relativt fladt landskab, hvor man oplever langekig på tværs i landskabet.Langs den nuværende rute 22 ligger 5 mindre byer: Rosted,Sørbymagle, Fuglebjerg, Kyse og Vallensved. Ved Rosted,Sørbymagle og Fuglebjerg fungerer rute 22 som en sydligafgrænsning af byerne, der omvendt åbner sig mod det om-kringliggende herregårdslandskab. Ved Kyse og Vallensvedføres rute 22 gennem byerne, hvor en række bygningerligger meget tæt på vejen. Kyse og i særdeles Vallensveder desuden karakteriseret ved at have flotte historiske stjer-neudstykninger.Forslag NS forløber tæt på herregården Gyldenholm oggennemskærer det karakterfulde landskab mellem Gylden-holm og gården Katrineholm og opdeler Katrineholm Skov.NS forløber nord om Fuglebjerg, hvor den vil være i konfliktmed byens sporadiske åbne karakter og fremstå indgri-bende i landskabet. Mellem Fuglebjerg og Sneslev vil NSudgøre en barriere mellem de to byer. NS forløber syd omdet lille bysamfund Vallensved, hvorved to historiske stjer-neudstykninger syd for Vallensved og nord for Fodby på-virkes. Den samlede vurdering er, at forslag NS vil påvirkekulturlandskabet markant i negativ retning og også medførevæsentlige gener i forhold til nuværende bebyggelse.Forslag SN forløber syd for gården Katrineholm – hvorveddet åbne flade landskab mellem Gyldenholm og Katrine-holm samt Katrineholm Skov bevares uændret. SN forløbernord om Vallensved gennem det mosaikagtige landskabmed mindre ejendomme og småskala skove. Ved denneplacering griber SN knap så problematisk ind i stjerneud-stykningen som ved NS. Den overordnede vurdering er, atSN friholder byerne langs strækningen og naturområdetnord for Fuglebjerg og at SN lægger sig rimelig skånsomt ilandskabet især nord for Vallensved, hvor stjerneudstyknin-gen kun berøres let.Forslag KN vil få stor værdi for beboerne i Kyse og Val-lensved, der vil blive aflastet for gennemkørende trafik.Tilsvarende forslag SN, så skærer KN gennem det spredtskovklædte småskala terræn.
ANDRE FORHOLD
Kulturarvsarealer
Kulturarvsarealer er kulturhistoriske interesseområder medsærlig høj kulturhistorisk og arkæologisk værdi. Kultur-arvsarealerne er ikke fredede, og kortlægningen er derformere tænkt som et arbejdsredskab for planmyndigheder ogbygherrer i forbindelse med plan- og anlægsarbejder, medhenblik på en vurdering i forhold til eventuel forekomst afarkæologiske fund.Der er kortlagt tre mindre kulturarvsareal langs den eksiste-rende rute 22. Ét i Sørbymagle / Sørbylille / Vollerup mosesydvest for Sørbymagle. Ét i Kyse by og ét ved skovenGræsvænge øst for Vallensved.Forslag NS og 0+ berører ingen kortlagte kulturarvsarealer.Forslag SN og KN berører kortlagte kulturarvsarealer østfor Vallensved.I forbindelse med eventuelle anlægsarbejder skal der tageshensyn til kulturarvsarealet, og i det omfang det arkæolo-gisk ansvarlige museum vurderer det relevant, gennemfø-res forundersøgelser og eventuelle detailundersøgelser føranlægsfasen.RESUMÉ AF DE MILJØMÆSSIGE PÅVIRKNINGER AFDE FORSKELLIGE FORSLAG
Forslag NS har større miljømæssige konflikter end forslagSN på delstrækningen Slagelse-Førslev Dyrehave, da NSindebærer en stor påvirkning af det uforstyrrede landskabog naturen nord for Fuglebjerg. Ved såvel forslag NS somSN er miljøpåvirkningen forsøgt minimeret ved at holdelinjeføringerne tæt på den eksisterende rute 22.På strækningen Førslev Dyrehave-Næstved har NS storemiljømæssige konflikter med kulturmiljøet omkring Fodby,mens forslag SN har store konflikter med ynglesteder forbilag IV-arten løgfrø ved Kyse Overdrev.Forslag 0+ påvirker økologiske forbindelser, hvor derallerede i dag ses en del påkørsler af hjorte. Overhalings-strækninger hér må forventes at medføre øgede konfliktermellem vilde dyr og trafik.
46
Indkørsel til gården Katrineholm
Landskabet øst for Fuglebjerg
47
9. ANLÆGSOVERSLAG OGSAMFUNDSØKONOMIDer er beregnet anlægsoverslag for forslag NS, SN, KNog 0+. Overslagene er udarbejdet i henhold til Transport-ministeriets budgetteringsprincipper for anlægsprojekterpå vej- og baneområdet. Vejdirektoratets erfaringer medgennemførte entrepriser og enhedspriser, er beskreveti et samlet overslagssystem, som er benyttet til oversla-gene.Detaljeringsniveauet for forslagene er i forundersøgelsenikke præcise nok til, at kunne angive de præcise mængderaf f.eks. jord eller længde af nye lokale veje. Overslageneer derfor baseret på følgende forudsætninger:Der er anvendt enhedspriser ud fra erfaringer fra deseneste anlægsarbejder, som eksempelvis mængder im3, m2og ved vejlængder i priser pr. km, som er baseretpå tværsnit i henhold til forslagene.For jordarbejde er der gjort en række forsimpledeantagelser om terrænforhold, idet det aktuelle terrænikke er opmålt. Sikkerhedsskråninger er medtaget i deskønnede jordmængder og vejafvanding er fastsat udfra kilometerpriser.Der er foretaget en geologisk screening som input til deskønnede mængder for blødbund m.v.Der er afsat skønnede beløb pr. km til nye adgangsvejem.v. og midlertidige foranstaltninger i anlægsperioden.Nye faunaunderføringer (rør), paddehegn, afvær-geforanstaltninger ved vandløb, erstatningsbiotopersamt støjafskærmning er indeholdt i anlægsoverslagetbaseret på et skøn, da der ikke er foretaget egentligefeltundersøgelser. De vil blive gennemført i forbindelsemed en evt. kommende VVM-undersøgelse.Til mindre ledningsomlægninger er der afsat beløb medbaggrund i kilometerpriser samt erfaringstal.Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbehov tilpermanente ekspropriationer. Heri indgår en vurdering afomfanget af de forventede totalekspropriationer. Arealbud-gettet er opstillet ud fra ejendomspriserne i området og påbaggrund af ekspropriations- og taksationskommissionenserstatningsfastsættelse på sammenlignelige strækninger.Der er afsat beløb til arkæologiske forundersøgelser ogmarkundersøgelser baseret på kilometerpriser.
ANLÆGSOVERSLAG
På baggrund heraf er der beregnet et basisoverslag, somomfatter udgifter til etablering af anlægget, arealanvendel-se, projektering, tilsyn og administration, eksklusive moms.Basisoverslaget tillægges 50 % til dækning af fremtidigeændringer og usikkerheder jf. Transportministeriets budget-teringsprincipper for økonomistyring af anlægsprojekter. Itabel 9.1 ses basisoverslaget + 50 % for de enkelte forslag.
48
Forslag:Basisoverslag + 50 %
NS1.512,7
SN1.444,7
KN195,2
0+98,6
TABEL 9.1Basisoverslag + 50 % for forslagene (prisniveau FFL-13, indeks 183,38)
SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
VURDERING AF RESULTATERNE
Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet forudbygningsforslagene efter den metode, som er beskreveti Transportministeriets manual for samfundsøkonomiskanalyse og ministeriets samfundsøkonomiske beregnings-model ”TERESA”. Et projekt vurderes som rentabelt, hvisdet har en positiv nettonutidsværdi og en intern rente overdiskonteringsrenten, der er 5 %. Beregningshorisonten er50 år efter forudsat åbning i 2025, og med forudsat trafik-vækst frem til 2035.I forbindelse med en forundersøgelse er vurderingenbaseret på en række relativt simple antagelser, idet derendnu ikke er foretaget detaljerede undersøgelser. Som envæsentlig konsekvens af forslagene aflastes den nuvæ-rende rute 22 for gennemkørende trafik, der flyttes til denye vejforbindelser. Således sker der en aflastning af trafik-ken gennem byerne Kyse og Vallensved. Forslagene giverforbedret fremkommelighed for trafikken og bedre bymiljø,herunder lokal trafiksikkerhed og støjreduktion.Den samfundsøkonomiske vurdering omfatter i øvrigt ikkeforhold som landskab og bykvalitet, dyr og planteliv, samtsammenhængen mellem fysisk planlægning og regional-økonomiske effekter. Disse effekter vurderes generelt ikkeat kunne påvirke det samlede samfundsøkonomiske be-regningsresultat væsentligt. Anlægsoverslaget indeholderomkostninger til at imødegå negative effekter på eksempel-vis dyre- og planteliv i form af faunapassager.
De samfundsøkonomiske effekter er beregnet for forslagNS, SN og KN. Se tabel 9.2. Der er ikke regnet på densamfundsøkonomiske effekt ved forslag 0+. Det vurderes,at de målbare effekter i form af sparede uheld og tidsge-vinster ved forslagets trafiksikkerhedstiltag og overhalings-strækninger vil være meget begrænsede i forhold til basis-situationen 2025 og at den interne rente vil være meget lav.Det fremgår, at alle forslag til nye vejforbindelser har en ne-gativ nettonutidsværdi og en intern rente under 5 %, hvilkettyder på, at de ikke er rentable. Den relativt lave samfunds-økonomiske effekt ved alle forslag skyldes primært, at denforventede trafikmængde i 2025 ikke giver anledning tilstore trængselsproblemer på den eksisterende vej, hvilketbegrænser tidsgevinsten ved en ny vejforbindelseForslag NS og SN med en ny vejforbindelse på helestrækningen falder bedst ud, hvilket primært skyldes atforslagene er kortere end den eksisterende vej og at hastig-hedsbegrænsningen er 90 km/t. Den lidt højere forrentningpå forslag NS skyldes primært skyldes beliggenheden aftilslutningsanlæggene, herunder det ekstra tilslutningsan-læg nord for Fuglebjerg.Forslag KN med en omfartsvej nord om Kyse og Vallensveder længere end den direkte vej gennem byerne, og at hastig-hedsbegrænsningen er sat til 80 km/t, hvilket medfører attidsgevinsten begrænses og kørselsomkostningerne stiger.
Forslag:I alt nettonutidsværdi (NNV)Intern renteNettogevinst pr. offentlig omkostningskrone
NS- 2873,9-*
SN- 4113,3-*
KN- 842,4-*
TABEL 9.2Samfundsøkonomisk vurdering af forslagene med basisoverslag + 50 %. Prisniveau FFL-13, indeks 183,38).
Beløb i mio. kr. * Da nettonutidsværdien er negativ er nettogevinsten ikke opgjort
49
BAGGRUNDSRAPPORTERErhvervsanalysekan findes på vejdirektoratet.dk/rute22Trafikberegningerkan findes på vejdirektoratet.dk/rute22Strækningsanalysekan findes på vejdirektoratet.dk/rute22
50
BILAGBILAG 1: KOMMUNEPLANRAMMERBILAG 2: BESKYTTEDE NATURTYPERBILAG 3: VÅDOMRÅDERBILAG 4: SKOVOMRÅDERBILAG 5: FRILUFT OG GEOLOGISKE VÆRDIERBILAG 6: FORURENET JORD OG RÅSTOFOMRÅDERBILAG 7: KULTURARVBILAG 8: DRIKKEVANDSINTERESSER
51
Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart,Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.Find mere information på vejdirektoratet.dkVEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk
