Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 404
Offentligt
1401440_0001.png
Evaluering af DUS
Den udvidede dødsulykkesstatistik
pilotprojekt 2010-2012
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0002.png
Modelfoto: Christoffer Askman
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0003.png
Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i
2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets formål var dels
at forbedre viden om, hvorfor de alvorlige ulykker med dø-
delig udgang sker, som supplement til Vejdirektoratets ulyk-
kesstatistik, og dels for bedre at kunne målrette arbejdet
med at forebygge trafikulykker. Bedre viden om ulykkerne
giver mulighed for at tilrettelægge trafiksikkerhedsarbejdet
på en mere effektiv måde.
I perioden 2010-2012 blev der lavet analyserapporter på
595 dødsulykker med i alt 642 dræbte.
I forbindelse med bevillingen fra Transportministeriet på 16
mio. kr. i perioden 2010-12 blev det bestemt, at projektet
skulle evalueres efter de 3 år. DUS er efterfølgende fortsat i
mindre skala i perioden 2013-2014 med en reduceret bevil-
ling (5 mio.kr.) og derfor på lavere aktivitetsniveau.
Evalueringen omfatter kun projektperioden 2010-2012
og Vejdirektoratet har bedt norske Transportøkonomisk
Institutt (TØI) om at gennemføre en uafhængig evaluering
af pilotprojektet.
”DUS er et billigt tiltag, som var godt planlagt og
gennemført på en professionel måde fra et tidligt
tidspunkt. Projektet har bidraget med nyttig viden for
trafiksikkerhedsarbejdet. Værdien af projektet kan øges
med tiden med flere data.”
TØI rapport 1301/2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TØI har evalueret den udvidede
dødsulykkesstatistik (DUS)
Det overordnede formål med evalueringen har været
at vurdere ressourceforbruget i forhold til den forøgede
viden om omstændighederne ved dødsulykker. I den
forbindelse har TØI stillet følgende spørgsmål:
Hvad er produceret og hvordan fungerer videndelingen?
Hvilken ny viden om dødsulykker har DUS bidraget til
og hvad er nytteværdien af DUS i forhold til Vejdirekto-
ratets ulykkesstatistik og data fra Havarikommissionen
for Vejtrafikulykker (HVU)?
Hvad kan man lære af de første 3 år, hvad fungerer
godt og hvad kan gøres bedre fremover med hensyn til
arbejdsrutiner, samarbejde, analyser og rapportering?
Af hvem og hvordan er data blevet benyttet internt
og eksternt?
”Det er ikke muligt at sige, hvor mange trafikdræbte
den forøgede kundskab fra (..) DUS dataindsamling
og – analyse kan medvirke til at forhindre, men hvis
man har forhindret mindst én trafikdræbt (…), kan
projektet siges at have været ”økonomisk lønsomt”.
TØI rapport 1301/2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0005.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TØI konkluderer
DUS er et billigt tiltag, som er blevet gennemført
uden store organisatoriske ændringer.
Projektet var godt planlagt, bl.a. således at dataregi-
streringen var velorganiseret fra et tidligt tidspunkt.
Projektet er godt kendt blandt relevante aktører i
Danmark og der hersker stort set enighed om, at
informationerne, som er fremkommet, er solid og
nyttig viden for trafiksikkerhedsarbejdet.
Års- og temarapporter har god kvalitet, når det gæl-
der præsentationen af de faktiske tal, men knytter
i begrænset omfang tallene op mod eksponering,
forskningsresultater eller studier fra andre lande.
DUS har bidraget til mere pålidelig information om
forskellige ulykkes- og skadesfaktorer. Adfærdsmæs-
sige forhold som opmærksomhed, brug af sikker-
hedsudstyr samt hastighed før og i ulykken trækkes
frem som vigtige faktorer, som er blevet belyst bedre.
DUS-materialet er allerede nu så omfattende, at det
kan bidrage med nyttige data i forskellige interne og
eksterne udrednings- og forskningsprojekter.
På nuværende tidspunkt i DUS’ historie er det sta-
digvæk lidt uklart, hvordan man i fremtiden forestil-
ler sig at bruge DUS-data. Det er uklart om formålet
er en forøgelse af vidensniveauet generelt eller at
udvikle konkrete ulykkesforebyggende tiltag.
For at styrke DUS-databasen bør følgende overvejes:
at graduere ulykkesfaktorer og inkludere flere for-
skellige/ detaljerede ulykkesfaktorer, samt at tilføje
løsningsforslag.
TØI kommer desuden med flere anbefalinger til forbedring
af DUS. Disse kan ses i TØI rapport 1301/2014
”Initiativer som DUS og lignende kan også være
med til at bevare eller sætte trafiksikkerhed på
dagsordenen, idet analyserne dokumenterer at der
er problemer, hvad de største problemer er, og hvad
man kan gøre for at minimere disse problemer”.
TØI rapport 1301/2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0007.png
Supplerende data til
ulykkesstatistikken
DUS registrerer en række forhold som ikke allerede er
tilgængelige gennem Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Det
gælder først og fremmest ulykkesfaktorer og skadesfaktorer.
Ulykkesfaktorer er forhold, der vurderes med stor sand-
synlighed at have haft afgørende betydning for ulykkens
opståen. Skadesfaktorer er forhold, der vurderes med
stor sandsynlighed at have haft afgørende betydning
for personskadernes omfang. Hvis blot én ulykkesfaktor
i en ulykke ikke havde været til stede, vurderes det, at
ulykken sandsynligvis ikke ville være sket. Tilsvarende for
skadesfaktorer, at hvis en skadesfaktor ikke havde været
til stede under ulykken, ville ulykken sandsynligvis have
været mindre alvorlig.
I forhold til Vejdirektoratets ulykkesstatistik registrer DUS
nye og bedre oplysninger. Se skemaet
Disse oplysninger registreres af henholdsvis vejingeni-
øren, politiet og bilinspektøren. DanCrash beregner ha-
stighed før eventuel nedbremsning eller undvigemanøvre
og ved kollision.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0008.png
Vejforhold
Vejens tilstand, vedligehold
Vejafmærkning og skiltning
Synlighed af afmærkning
Forståelighed af afmærkning
Vejforløb
Oversigtsforhold
Faste genstande
Rabat/grøft
Køretøjsoplysninger
Specielle køretøjer (offroader, invalideknallet,
cykeltype, motorredskabstype)
Afmærkning af køretøj, primært bag
Køretøjsbredde
Udsyn fra køretøjet
Spejlindstilling
Lys og refleks
Dæktryk, mønster og type
Bremser og styretøj
Køretøjets stand(vedligeholdelse)
Konstruktive ændringer
Overlæs
Trafikantoplysninger
Distraktioner under kørslen
Lokalkendskab og turformål
Sygdom/ selvmord
Brug af medicin/narkotika
Syns/høreproblemr
Sikkerhedsudstyr: sikkerhedssele, airbag,
hjelm, refleksvest
”DUS bidrager med information om ulykkes- og
skadesfaktorer for alle dødsulykker. Dette udfylder
dermed et hul, som den normale ulykkesstatistik og
HVU ikke udfylder”.
TØI rapport 1301/2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvem bruger DUS?
Nogle af de vigtigste brugere af DUS er politiet, Trans-
portministeriet, medier, Rådet for Sikker Trafik, og Færd-
selssikkerhedskommissionen.
Disse brugere lægger vægt på, at de anvender netop data,
som ikke er dækket af den normale ulykkesstatistik, som
viden om faste genstande langs vejene, og om trafikanter-
nes adfærd, for eksempel uopmærksomhed og hastighed.
TØI konstaterer, at de eksterne brugere har brugt
DUS-materialet til:
Dokumentation og vidensopbygning
Argumentation og begrundelse
Grundlag for prioritering af trafiksikkerhedstiltag
Grundlag for kampagner
Grundlag for forskning
Der findes også nogle eksempler på helt konkrete anven-
delser af DUS materialet til forebyggende arbejde:
Politiet anvender DUS data ved udpegning af områder
for ATK hvert år. Politikredsene anvender DUS f.eks.
ved ændring af fartgrænser.
Kommuner kan ændre vejtekniske forhold lokalt efter
konkrete ulykker.
I Vejdirektoratet anvendes DUS materialet i forbindelse
med årsrapporter og analyser. Herudover bliver viden fra
DUS anvendt i præsentationer, artikler og rapporter, samt
til kvalitetssikring i forbindelse med ”dødekontrollen” af de
endelige tal for dræbte i Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
Endelig danner DUS grundlag for forslag om trafiksikker-
hedstiltag internt i Vejdirektoratet og overfor Transportmi-
nisteriet.
”DUS anses også for at skabe en højere bevidsthed
omkring de mest alvorlige ulykker og en bevidsthed om
trafiksikkerhedsarbejdet blandt medarbejdere i organi-
sationen, som ikke har dette som sit daglige virkefelt.”
TØI rapport 1301/2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0010.png
Vil du vide mere om DUS?
Når en eller flere personer bliver dræbt i en trafikulykke
foretager en gruppe bestående af politi og vejingeniører
fra Vejdirektoratet og evt. fra kommunen en besigtigelse
af ulykkesstedet.
For hver dødsulykke udarbejdes en ikke offentlig tilgænge-
lig analyserapport på baggrund af gruppens besigtigelse
på stedet, politiets afhøringer og vidneforklaringer samt
bilinspektørens rapport. Her ud over inddrages obdukti-
onsrapport, retsmedicinske erklæringer samt baggrundsvi-
den om vejudformning og tidligere skete ulykker på stedet.
Hvert år udgives en årsrapport over dødsulykkerne,
hvori der beskrives generelle analyser af forhold om-
kring ulykkerne, de involverede køretøjer og personer på
en sådan måde at fortroligheden omkring den enkelte
ulykke opretholdes. I årsrapporterne gennemføres
desuden dybdegående analyser af udvalgte temaer som
f.eks. dødsulykker med unge bilister eller cyklister, og
der er udarbejdet flere egentlige temarapporter bl.a. om
hastigheder ved dødsulykker og frontalkollisioner.
Års- og temarapporterne kan ses på Vejdirektoratets
hjemmeside,
www.vd.dk under viden og data/statistik/ulykkestal.
TØI’ s evalueringsrapport
”Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark”,
TØI rapport 1301/2014 kan ses på
www.TOI.no
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401440_0012.png
Vejdirektoratet har lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk