Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 400
Offentligt
20. august 2014
De modtagne høringssvar er samlet nedenfor:
Bilbranchen
Bilbranchen har ikke bemærkninger til den fremsendte høring af 8. juli 2014 vedrørende
forslag til ændring af færdselsloven.
CAD (Brancheorganisationen for autoværksteder i Danmark)
CAD frafalder bemærkninger.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har gennemgået ovenstående høring og har ingen bemærkninger hertil.
Dansk Fodgænger Forbund
Vi har ingen bemærkninger til nævnte forslag.
Dansk Kørelærer Union
Dansk Kørelærer-Union skal hermed meddele, at vi ikke har bemærkninger til det vedhæftet
udkast til lov om ændring af færdselsloven.
Danske Regioner
Danske Regioner har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag – og forventer ingen
merudgifter som følge af forslaget.
DI Transport
DI Transport og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) har følgende
bemærkninger til lovforslaget:
DI Transport og ATL har ikke bemærkninger til lovforslagets del vedrørende kørsel med særlige
køretøjer på kommunale veje.
DI Transport og ATL kan støtte en bedre udnyttelse af blokvogne, så blokvogne uden
forudgående tilladelse kan køre inden for samme dimensionsgrænser som lastbilvogntog.
Endelige så er DI Transport og ATL principielt imod nye gebyrer på vejgodstransporten, og er
derfor betænkelig ved at indføre gebyrer for udstedelse af legitimationskort. Omkostninger til
udstedelse af legitimationskort er opgjort til 108.000 kr. det første år i 2014 og herefter
mellem 42.000 kr. og 45.000 kr. de efterfølgende tre år. Der er således tale om et yderst
begrænset beløb, som det bør være muligt at afholde inden for de nuværende rammer, uden
at pålægge branchen yderligere gebyrer.
DTU-Transport
Denne høring rummer tre forslag til ændring af færdselsloven:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Forslag om at de enkelte kommuner skal kunne beslutte, om de kommunale veje skal kunne
anvendes til kørsel med særlige, tunge specialkøretøjer.
2. Forslag om at muliggøre anvendelse af blokvogne til transport af let, men
overdimensioneret gods, uden at det kræver tilladelse fra politiet.
3. Forslag om at indføre hjemmel for transportministeren til at fastsætte bestemmelser om
opkrævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til
at regulere færdsel ved gennemførelse af særtransporter.
Mens forslag 3 ikke forventes at have nogen effekt på trafiksikkerheden, hverken positiv eller
negativ, kan både forslag 1 og 2 tænkes at have en effekt i retning af flere specielle
transporter, hvilket kan tænkes at have en negativ effekt på trafiksikkerheden. Der opfordres
derfor til at specielle køretøjer bliver mærket i tilstrækkeligt omfang.
DTL
Dansk Transport og Logistik
Formålet med lovforslaget er bl.a.:
At kommunerne skal kunne beslutte, om de kommunale veje skal kunne anvendes til kørsel
med særlige, tunge specialkøretøjer, som overskrider de vægt- og akseltryksgrænser, som
gælder for ordinære, godstransporterende lastbiler og lastbilvogntog.
At fremme udnyttelsen af den eksisterende vognpark til transport af gods og samtidig reducere
den administrative byrde for virksomhederne ved at muliggøre anvendelse af blokvogne til
transport af let, men overdimensioneret gods uden, at det kræver tilladelse fra politiet.
At indføre hjemmel for transportministeren til at fastsætte bestemmelser om opkrævning af
gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere
færdsel ved gennemførelse af særtransporter. Beløbet vil løbende blive reguleret som en
formålsbestemt og omkostningsdækket ordning.
Dansk Transport og Logistik er generelt positive overfor for lovforslaget og støtter dette.
Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering
TER har følgende bemærkninger til forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der vil være mindre administrative lettelser som følge af, at virksomhederne ikke længere skal
ansøge om tilladelse fra politiet ved anvendelse af blokvogne til transport af let, men
overdimensioneret gods.
Ændringen af færdselsloven, så der kan opkræves gebyr for udstedelse af legitimationskort til
personer, der bemyndiges til at regulere færdslen ved særtransporter (efter endt uddannelse)
er et vigtigt skridt mod, at ledsagere i følgebiler kan få lov til at dirigere trafikken ved
særtransporter. Justits- og Transportministeriet har tidligere oplyst, at der efter ændringen af
færdselsloven skal udarbejdes en bekendtgørelse på Trafikstyrelsens område, der nærmere
specificerer bestemmelserne om gebyr for udstedelse af legitimationskort mv. Den øgede
fleksibilitet for transportørerne vil således først kunne blive realiseret, når bekendtgørelsen er
udstedt og eventuelle it-løsninger til udstedelse af Id-kort er klar. Ligeledes skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Trafikstyrelsen have godkendt uddannelsesinstitutioner, som skal forestå uddannelsen.
Trafikstyrelsen har oplyst, at de forventer, at det vil være muligt at gennemføre uddannelsen
og opnå legitimationskort i løbet af foråret 2015. Det forhold, at der efter endt uddannelse skal
ansøges om legitimationskort vil medføre en lille administrativ byrde for de omfattede
virksomheder.
Endeligt indebærer forslaget en generel lovhjemmel til, at kommunerne skal kunne beslutte
om det skal være tilladt at køre med visse gyllekøretøjer på de kommunale veje.
Landmændene oplever, at det i dag kan være vanskeligt at holde styr på, hvilke regler der
gælder inden for forskellige kommunegrænser. Ligeledes er der forskel på kommunernes krav
til dispensationsansøgninger. Den nye lovhjemmel vil ikke umiddelbart løse landmændenes
udfordringer på området. TER opfordrer derfor til, at Transportministeriet i samarbejde med
kommunerne arbejder for at sikre, at det bliver så enkelt som muligt for landmændene at
orientere sig i, hvilke regler der gælder i forskellige kommuner og erhverve de nødvendige
dispensationer. TER vurderer, at de administrative konsekvenser samlet set ikke overstiger
10.000 timer årligt på samfundsniveau. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Finansministeriet
Ingen bemærkninger til forslaget.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet Tænk har modtaget Trafikstyrelsens brev af 8. juli 2014 vedr. Høring, herunder
økonomisk høring, vedrørende udkast til lov om ændring af Færdselsloven, J.nr. TS 2060 103-
201. Rådet har ingen bemærkninger til forslaget.
Frie Danske Lastbilvognmænd
FDL fremsender hermed, som høringspart, svar henvisning til j.nr. TS2060103-201. vedr.
Høring om forslag til lovændring af færdselsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af
11/12/2013).
FDL har gennemgået det tilsendte materiale og forhørt sig i baglandet.
FDL, og dets bagland har ved gennemgangen af materialet, ikke fundet grund til at gøre
indsigelser til forslaget.
FDL har derfor ingen indvendinger til Høring vedrørende forslag til lov ændring af
færdselsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11/12/2013).
Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport
Foreningen har følgende bemærkninger til fremsendte udkast vedr. ændring af færdselsloven:
Nyt stk. 3 til § 85 vedr. kommunernes adgang til at tillade kørsel med visse køretøjer
Foreningen har kendskab til en række tidligere sager vedr. gyllekøretøjer, mejetærskere og
roeoptagere, hvor proceduren har været, at der skulle indsendes ansøgning til Trafikstyrelen,
som videresendte denne til Vejdirektoratet, som fik udarbejdet analyse af vejbelastning hos
rådgivende ingeniørfirma, hvorefter resultaterne blev sendt til høring i Kommunernes
Landsforening.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette var en meget langsommelig og tung proces, og det vil være i alles interesse, at der
bliver mulighed for en enklere proces.
Imidlertid må det konstateres, at ”fladetryk” kan udtrykkes på flere måder.
Den hidtidige proces har givet mulighed for anvendelse af høj teknisk ekspertise vedr. vejslid,
som findes i Vejdirektoratet.
Tilsvarende viden er ikke til rådighed i kommunerne, og det er foreningens opfattelse, at
forslaget til ændring af færdselsloven kan pålægge kommunerne betydelige udgifter, dels til
behandling af ansøgninger og dels til reparation af veje som følge af uheldige tilladelser.
Trafikstyrelsen har ved brev af 8. april 2013 (journal TS2060103-105) udsendt forslag til
ændring af dimensionsbekendtgørelsen med regler for tilladte vægte af bæltekøretøjer.
Forslaget var imidlertid så restriktivt, at en række køretøjer, hvor der tidligere var givet
dispensation fremover ikke ville kunne anvendes.
Foreningen foreslår, at der indføres en løsning, således at kommunerne kan give tilladelse
således:
- til mindre køretøjer, såfremt simple regler, svarende til Trafikstyrelsens forslag af 8. april
2013 (journal TS2060103-105) (ændringsforslag til § 18), er opfyldt.
- til større køretøjer, såfremt der foreligger rapport med detaljeret beskrivelse af køretøjets
dæk/bælter/løberuller m.v. og beregning / måling af fladetryk (peak-, middel eller andet) fra
”anerkendt prøvningslaboratorium” (godkendt instans), således at der sikres et reelt
beslutningsgrundlag for den enkelte kommune? Beregning/måling af peak-fladetryk skal tage
hensyn til fladetrykkets fordeling over de enkelte bæreruller. Der bør tillige stilles krav om
”Klassificeringsattest” for tunge transporter for vurdering af køretøjets belastning af broer m.v.
Foreningen er bekendt med, at dette vil pålægge den enkelte importør / forhandler / ejer
omkostning til sådan dokumentation, men det antages, at denne udgift hurtigt vil være tjent
hjem under drift.
Ejeren vil endvidere skulle have lavet ny dokumentation ved montering af alternativ bælte,
men vil kunne undgå sådan udgift ved montering af samme type bælte, som allerede
monteret.
Foreningen har ikke bemærkninger til øvrige ændringsforslag.
Færdselsgruppen (Landbrug & Fødevarer, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri og Danske Maskinstationer og
Entreprenører)
Vi hilser regeringens målsætning om vækst og reduktion af bureaukrati meget velkommen.
Men opfyldelsen af målsætningen betinger, at virksomhederne har tillid til, at de investeringer,
de foretager, er bæredygtige. Vi finder det meget problematisk, når der skal indsendes
ansøgninger om dispensationer, som den enkelte kommune kan ændre fra år til år,
eksempelvis hvis en kommune får en anden politisk sammensætning eller økonomiske
udfordringer. Der kan være forskel på afgørelser i nabokommuner, hvor en virksomhed har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiviteter i begge kommuner. Det kan dreje sig om investeringer i bæltekøretøjer til høst af
roer eller traktor og gyllevogn med en investeringssum på op til 4 mio kr. Hvis en kommune
afviser dispensation, og en bæltemaskine skal flyttes mellem marker på blokvogn, er
forudsætningen for investeringen totalt ændret.
Følgende forhold og realiteter viser, at der slet ikke er baggrund for bekymringer for vejene
ved den begrænsede kørsel med bæltekøretøjer.
Et typisk bælte, der benyttes både til mejetærskere, roeoptagere, ærtehøster mv., har en
bæltelængde på 1,825 m og en bæltebredde på 0,890 m, hvilket betyder, at totalarealet er
1,62 m2 på marken, hvorimod arealet under klodserne er reduceret til 0,36 m2 (3600 cm2).
Ved en last på 24 tons på de to bælter a’ 1,825 m, svarende til 13 tons/meter bælte, bliver
kontakttrykket (12000 kg/3600cm2) = 3,33 kg/cm2.
Selv med en bæltebredde på 0,600 m bliver det specifikke tryk kun 4,94 kg/cm2, hvor en
lastbil med samme last trykker med 8-9 kg/cm2.
Dette viser således, at en bæltebelastning på 13 tons/meter giver et mindre kontakttryk på
vejen end lastbilen.
Det anvendte eksempel med en bæltelast på 24 tons repræsenterer det største bæltekøretøj,
som findes i landbruget.
Ovenstående resultat er sendt til Transportministeren med baggrund i svar på spørgsmål 893,
hvor ministeren i svaret anvender ovenstående beregningsprincipper.
Bæltekøretøjer (mejetærskere, roeoptagere, ærtehøster mv) benyttes kun til egentransport,
og langt de fleste kører under 1.000 km om året.
18 kommuner har allerede givet dispensation til det tungeste bæltekøretøj, der for nuværende
findes på markedet og som danner baggrund for ovenstående eksempel. Ingen dispensationer
er trukket tilbage med baggrund i forøget vejslid.
Vi har modtaget udkast til bestemmelser om bæltekøretøjer, som end ikke på statsvejene vil
kunne tillade det køretøj, som danner baggrund for ovenstående eksempel. Det bliver helt
uoverskueligt og bureaukratisk for både kommunerne, landmænd og maskinstationer at skulle
behandle bæltekøretøjer i forskellige ansøgningskategorier.
Med hensyn til gyllekøretøjer med 10 tons akseltryk vil vi henvise til den nye undersøgelse fra
Agro Tech, som er vedhæftet dette høringssvar. Undersøgelsen viser, at gyllevogne, med de
brede lavtryksdæk, trykker 40-60 pct. mindre end lastbiler. Den nye undersøgelse viser
desuden, at gyllevognenes dæk ikke belaster kanterne med større tryk end trykket inde på
selve vejen, fordi de brede lavtryksdæk er så fleksible, at de blot ”folder sig ud” over kanten
og således ikke ”svæver” ud i luften og forøger trykket på asfalten, når de kører ud over
kanten.
Det undrer os meget, at kørsel med tre-akslet gyllevogn forsynet med brede dæk og lavt
dæktryk kræver dispensation til 10 tons akseltryk på kommunens veje, når en to-akslet
gyllevogn godt må køre overalt på kommunens veje med 10 ton akseltryk – også selv om den
forsynes med supersingledæk med højt dæktryk. Lastbiler må lovligt køre rundt på alle
kommunens veje med op til 11,5 tons akseltryk, når drivakslen er forsynet med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tvillingemonterede dæk og vejvenlig affjedring. Nu er totalvægten for 6-akslede
lastvognskøretøjer forøget til 50 tons og for 7-akslede køretøjer forøget til 56 tons - vel og
mærket uden, at der skal søges nogen form for dispensation. Det er ikke rimeligt, at der skal
gælde andre vilkår for landbrugsmaskiner med vejvenlige dæk og bælter.
Vi ser slet ingen grund til, at virksomheder og kommuner skal besværes (bureaukratiseres)
med ansøgninger om dispensationer for kørsel med køretøjer, som belaster vejene mindre end
sammenlignelig lastbilkørsel.
Vi opfordrer til, at dimensionsbekendtgørelsen ændres, således at kørsel med tre-akslede
gyllekøretøjer tillades på hele vejnettet under de betingelser, som er gældende for nuværende
dispensationer for statsvejene. Med hensyn til bæltekøretøjer opfordrer vi til, at
dimensionsbekendtgørelsen ændres således, at kørsel med bæltekøretøjer tillades, når
kontakttrykket på vej ikke overstiger 8 kg/cm2 og totalvægten ikke overstiger 32 tons, som er
gældende for en 4 akslet lastbil.
Justitsministeriet
Justitsministeriet har modtaget vedhæftede høring vedrørende forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Tunge køretøjer på kommuneveje, let gods på blokvogne og gebyr for
udstedelse af legitimationskort).
Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Transportministeriet ikke ses forud for den
offentlige høring at have kontaktet Justitsministeriet om, hvilke overvejelser man gjorde sig
om indholdet af lovudkastet, hvorved der således lægges op til at foreslå en ændring af den
kompetence, som politiet af ordensmæssige grunde og af hensyn til færdselssikkerheden er
tillagt i de gældende bestemmelser i færdselslovens §§ 85-86.
På baggrund af en foreløbig vurdering af lovforslaget finder Justitsministeriet, at lovforslaget
umiddelbart giver anledning til nærmere overvejelser. Justitsministeriet forventer imidlertid på
grund af sommerferien ikke at kunne afgive sine endelige bemærkninger inden for den frist,
der er fastsat for afgivelse af høringssvar under den offentlige høring.
Justitsministeriet finder endvidere, at det efter en nærmere vurdering af lovforslaget vil være
hensigtsmæssigt, at Justitsministeriet, Rigspolitiet, Transportministeriet og Trafikstyrelsen
holder et møde om sagen i september.
Justitsministeriet skal samtidig bemærke, at det fremgår af høringslisten, at høringen tillige er
sendt til Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Justitsministeriet skal anmode om, at høringer af
myndigheder, der hører under Justitsministeriets ressort, herunder Rigsadvokaten og
Rigspolitiet, sker via Justitsministeriet, der vil forestå den nødvendige koordination. Dette
bedes iagttaget ved fremtidige høringer.
Kommunernes Landsforening
Har oplyst at de på grund af ferie ikke har kunnet levere et høringssvar.
(KL har i efterfølgende dialog herom lovet, at de leverer et svar senest fredag den 22. august.
Telefonisk oplyst, at de finder, at aben om disse dispensationer er lagt over på de enkelte
kommuner, hvilket de ikke finder er den rigtige løsning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De vil gerne medvirke til at finde en løsning. De synes at det vil være ønskeligt om der blev
tilvejebragt et bedre beslutningsgrundlag end de to partsindlæg, som er til stede nu;
Asfaltindustriens versus Færdselsgruppens, som peger i hver sin retning.
TS har rettet KLs opmærksomhed på, at det allerede nu er muligt for politiet – efter høring af
vej- og brobestyrelsen – kan udstede enkeltstyk-tilladelser, og at kommunerne måske kan
slippe for enkeltsagsbehandling og i stedet lægge generelle regler på kommunens
hjemmeside.)
Motorhistorisk Samråd
Efter samråd med vores medlemsklubber og andre, ønsker vi at hilse de foreslåede ændringer
velkommen.
Vedrørende ændringsforslag nr. 1:
Vi mener ikke at forslaget har nogen indflydelse eller begrænsninger på kørsel med
motorhistoriske køretøjer, hvorfor vi derfor heller ikke har yderligere kommentarer til denne
ændring.
Vedrørende ændringsforslag nr. 2:
Vi mener ikke at forslaget har nogen indflydelse eller begrænsninger på kørsel med
motorhistoriske køretøjer, men vil nok snarere gøre brugen af dem nemmere. Derfor har vi
ikke yderligere kommentarer til denne ændring.
Vedrørende ændringsforslag nr. 3:
Vi mener ikke at forslaget har nogen større indflydelse eller begrænsning på kørsel med
motorhistoriske køretøjer, hvorfor vi derfor heller ikke har yderligere kommentarer til denne
ændring.
Rigspolitiet
Ændringsforslagets § 1, nr. 1 (ændring af færdselslovens § 85)
Med ændringsforslaget foreslås der i § 85 som nyt stk. 4 indsat hjemmel til, at
Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunernes adgang til at tillade kørsel
på kommunale veje med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer, hvis akseltryk og
totalvægt overstiger bestemmelser fastsat efter bestemmelsens stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten at bemyndige den enkelte
kommune til at træffe beslutning om, hvorvidt det vil være forsvarligt at tillade kørsel på de
kommunale veje med landbrugsmaskiner, herunder gyllekøretøjer, hvis totalvægt og akseltryk
overstiger de i dimensionsbekendtgørelsen fastsatte grænser.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at det følger af færdselslovens § 85, stk. 2, at
politiet efter forhandling med vedkommende vej- og brobestyrelse kan tillade fravigelse af
bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største tilladte totalvægt eller akseltryk, såfremt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden måde.
Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen.
Politiet er således tillagt hjemmel til – efter en konkret vurdering af, om den pågældende
transport med rimelighed kan gennemføres på anden måde og efter forudgående høring af
vej- og brobestyrelse – at udstede tilladelse til kørsel med totalvægt og akseltryk, der
overstiger reglerne i dimensionsbekendtgørelsen.
Med lovforslaget er det hensigten at give kommunerne bemyndigelse til at tillade fravigelse af
reglerne om tilladt totalvægt og akseltryk for så vidt angår traktorer, motorredskaber og
påhængskøretøjer. Det er hensigten, at der kan udstedes generelle tilladelser i modsætning til
konkrete tilladelser, således som tilfældet er for politiet.
Der er således i relation til traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer for så vidt tale om
en videre bemyndigelse end den, der gælder for politiet i medfør af færdselslovens § 85, stk.
2, dog begrænset til de kommunale veje.
Det fremgår af bemærkningerne, at bemyndigelsen navnlig er tiltænkt anvendt i relation til
landbrugsmaskiner.
Det vil efter Rigspolitiets opfattelse være hensigtsmæssigt, såfremt den indbyrdes relation
mellem de to dispensationsbestemmelser beskrives nærmere, således at der ikke opstår tvivl
om, hvornår der er krav om indhentelse af politiets tilladelse efter færdselslovens § 85, stk. 2,
ved kørsel med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer på kommunale veje, hvis
vægt og akseltryk overstiger de i dimensionsbekendtgørelsen fastsatte grænser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Trafikstyrelsen i 2010 har udstedt
dispensation til kørsel med visse gyllekøretøjer, hvis totalvægt eller akseltryk overstiger det i
dimensionsbekendtgørelsen tilladte, når der er tale om kørsel på statsvejnettet. Det fremgår,
at dispensationen er baseret på Vejdirektoratets udregning af den acceptable belastning af
statsvejnettet. Vejdirektoratet har ikke udtalt sig om det kommunale vejnet, hvorfor der er
indsat som vilkår for at opnå dispensation, at den pågældende kommune accepterer kørsel op
til disse højere vægt- og akseltryksgrænser.
I lovforslagets bemærkninger er endvidere beskrevet, hvilke kombinationer af gyllekøretøjer
dispensationen gælder for. Således fremgår følgende:
”På gyllevogne (traktorpåhængsvogn/-redskab) tillades 10 ton akseltryk på op til tre aksler på
betingelse af, at køretøjet er monteret med mindst 65 cm brede dæk, hvor arealet af
dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For
gyllevogne med tre aksler er der vilkår om, at 1. og 3. aksel er tvangsstyrede.
Vogntogstotalvægten tillades op til 48 ton. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab)
tillades 11,5 ton akseltryk på betingelse af, at køretøjet er forsynet med mindst 1,0 m brede
dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst
er 3 bar. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades totalvægt op til 23 ton på to-
akslede, og op til 34,5 ton på tre-akslede (vogntog).”
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at politiet ved kontrol af gyllekøretøjer, har
konstateret flere forhold, hvor landmænd/maskinstationer har valgt at udnytte den fulde
kapacitet af den transporterede gylletank, således at den faktiske vogntogstotalvægt for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksempelvis et tre-akslet gylleudbringningskøretøj tilkoblet en traktor har været på op til 56
ton, medens ovenfor nævnte dispensation alene giver mulighed for at fravige den tilladte
totalvægt op til 48 ton.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at sådanne overtrædelser er forbundet med fare for
færdselssikkerheden, idet overbelæsningen har betydning for køretøjets bremseegenskaber.
Rigspolitiet finder derfor, at det bør præciseres i bemærkningerne, at det ikke er tiltænkt at
udvide dispensationsområdet for gyllekøretøjer yderligere i forhold til totalvægt.
Med lovforslaget lægges der endvidere op til en udvidelse i forhold til det hidtil gældende
dispensationsområde, idet der hidtil alene har været dispenseret i forhold til gyllekøretøjer,
mens forslaget lægger op til, at give kommunerne adgang til at dispensere i forhold til
landbrugsmaskiner generelt. En sådan udvidelse af dispensationsområdet kan efter
Rigspolitiets opfattelse give anledning til færdselssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Baggrunden herfor er, at forøget vægt belaster køretøjers mekaniske dele og påvirker
bremseevnen, hvilket kan udgøre en fare for færdselssikkerheden, og at en sådan vurdering
nødvendigvis bør foretages af en person med fornødent kendskab til sådanne forhold. Såfremt
kommunerne således tillægges mulighed for at dispensere fra reglerne om akseltryk og tilladt
totalvægt, bør det efter Rigspolitiets opfattelse sikres, at den pågældende kommunale
medarbejder har et sådant fornødent kendskab.
Rigspolitiet bemærker i denne forbindelse endvidere, at politiet ved kontrol kan konstatere, at
en meget stor procentdel af de standsede påhængskøretøjer, der anvendes af landbruget, ikke
lever op til de bremsekrav, som findes i lovgivningen. Idet der ikke er krav om periodisk syn i
forhold til traktorpåhængsvogne og – redskaber, konstateres sådanne mangler alene ved
politiets kontrol. Rigspolitiet er således bekymret for, at køretøjer som i forvejen har nedsat
bremseevne som følge af, at køretøjerne ikke er i lovlig stand, får mulighed for at fravige de
gældende bestemmelser om akseltryk og totalvægt yderligere som følge af dispensationer.
Rigspolitiet bemærker i øvrigt, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i bemærkningerne
til lovforslaget tages stilling til, hvorvidt Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9275 af 6.
maj 2014 om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt tillige finder anvendelse på
sådanne dispensationer. Rigspolitiet bemærker, at dette i givet fald vil medføre, at
overtrædelse af vilkår for dispensationer, der tillader kørsel med gyllekøretøjer op til f.eks. 48
ton, først kan straffes, når der er tale om et overlæs på over 50 ton.
Det bør endvidere overvejes, om det af bemærkningerne til lovforslaget bør fremgå, om
dispensationer, som allerede er udstedt, påtænkes ophævet.
Afslutningsvis bemærker Rigspolitiet, at der – når der i medfør af stk. 4 udstedes nærmere
regler – bør være krav om, at kommunernes tilladelser (med vilkår) offentliggøres på
kommunernes hjemmeside, således at politiet til stadighed kan kontrollere overholdelsen
hermed, og at der fastsættes den fornødne straffehjemmel, såfremt vilkår for dispensation
overtrædes.
Ændringsforslagets § 1, nr. 2 (ændring af færdselslovens § 86)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med forslaget lægges der op til, at kravet om forudgående tilladelse fra politiet til kørsel med
såvel belæssede som ubelæssede blokvogne bortfalder, hvis blokvognen holder sig indenfor de
dimensionsgrænser, der gælder for lastbilvogntog.
Landets to særtransportkontorer er beliggende i henholdsvis Midt- og Vestsjællands Politikreds
og Syd – og Sønderjyllands Politikreds og behandler ansøgninger efter færdselslovens § 86.
Begge politikredse er derfor blevet anmodet om bemærkninger i relation tll ændringsforslaget.
Midt – og Vestsjællands Politi har i den forbindelse oplyst, at tilladelser til kørsel med belæsset
blokvogn, der holdes inden for dimensionsgrænserne gældende for lastbilvogntog, godkendes
og udstedes rutinemæssigt. Ændringen ses derfor ikke umiddelbart at have
trafiksikkerhedsmæssige aspekter.
Syd – og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politiet i dag ved ansøgninger om kørsel med
blokvogne kontrollerer dimensioner og rute, men at der normalt ikke er behov for at stille
særlige vilkår. En ændring af færdselslovens § 86, således at blokvogne kan køre inden for
samme dimensionsgrænser som lastbilvogntog, vil derfor efter politikredsens opfattelse være
ubetænkelig.
Rigspolitiet har på denne baggrund ingen bemærkninger til den foreslåede ændring.
Ændringsforslagets § 1, nr. 3 (ændring af færdselslovens § 89)
Rigspolitiet bemærker, at Rigspolitiet i henhold til § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1282 af 12.
november 2013, varetager godkendelsen af den uddannelse, som de af Trafikstyrelsen
godkendte uddannelsesudbydere påtænker at udbyde. Rigspolitiet påser i den forbindelse, at
de udarbejdede uddannelsesplaner ligger inden for de rammer, som er fastsat i Rigspolitiets
retningslinjer for uddannelsen.
Endvidere udarbejder og vedligeholder Rigspolitiet løbende prøvespørgsmål til en teoretisk
prøve samt prøvevejledninger til en praktisk prøve, som uddannelsen afsluttes med, jf.
bekendtgørelsens bilag 1, I, nr. 3.
Bemærkninger vedrørende økonomi
Almindelige bemærkninger pkt. 4.2 ”Transportministerens overvejelser”
I forlængelse af Rigspolitiets bemærkninger til ændringsforslagets § 1, nr. 3, foreslår
Rigspolitiet, at sidste afsnit ændres fra ”Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset
lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos politiet.” til: ”Den foreslåede ændring
vil samlet set ikke medføre en øget belastning af administrationen af særtransporttilladelser
hos politiet.”
Almindelige bemærkninger pkt. 6 ”Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige”
Ligeledes foreslås ændring af bemærkningernes pkt. 6, afsnit 4, ”Forslaget vil således medføre
en begrænset lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos politiet.” til: ”Forslaget
vil således samlet set ikke medføre en øget belastning af administrationen af
særtransporttilladelser hos politiet.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Øvrige bemærkninger
Rigspolitiet bemærker, at det fremgår af færdselslovens § 85, stk. 2, at politiets tilladelse til,
at der sker fravigelse af dimensionsbekendtgørelsens bestemmelser om største tilladte
totalvægt eller akseltryk, skal medbringes under kørslen.
Der ses imidlertid ikke i færdselsloven at være hjemmel til at straffe manglende medbringelse
af tilladelsen efter færdselslovens § 85, stk. 2.
I praksis straffes dette dog efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, idet der som
udgangspunkt i en tilladelse udstedt i medfør af færdselslovens § 85, stk. 2, fastsættes vilkår
om, at tilladelsen skal medbringes under kørslen.
Det kan dog overvejes, om der bør etableres strafhjemmel i færdselslovens § 118, stk. 1, nr.
1.