PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 400
Offentligt

TS2060103-201

8. juli 2014

UDKAST til forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest ændret ved lov nr. 736 af

25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 85

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk.

Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunernes adgang til at tillade kørsel på

kommunale veje med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og

totalvægt overstiger bestemmelser fastsat efter stk. 1.”.

§ 86, stk. 1, 1.-2. pkt.,

ændres til:

”Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af §§ 84 og 85, må

kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.”.

3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt.

I § 89, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

”Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for udstedelse af legitimationskort til

dokumentation for gennemførelse af uddannelse til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse

af særtransporter.”.

§2

Loven træder i kraft 1. januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

3. Kørsel med særlige køretøjer på kommunale veje

3.1. Gældende ret

3.2. Transportministeriets overvejelser

4. Bedre udnyttelse af blokvogne

4.1. Gældende ret

4.2. Transportministeriets overvejelser

5. Hjemmel til gebyr for udstedelse af legitimationskort

5.1 Gældende ret

5.2 Transportministeriets overvejelser

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag har flere formål, der understøtter regeringens målsætning om at arbejde for, at små

virksomheder har gode muligheder for at vokse samt at rydde op der, hvor virksomhederne bliver mødt med

unødigt offentligt bureaukrati.

Regeringen ønsker at kommunerne skal kunne beslutte, om de kommunale veje skal kunne anvendes til

kørsel med særlige, tunge specialkøretøjer, som overskrider de vægt- og akseltryksgrænser, som gælder for

ordinære, godstransporterende lastbiler og lastbilvogntog.

erudover

ønsker regeringen, at fremme udnyttelsen af den eksisterende vognpark til transport af gods og

samtidig reducere den administrative byrde for virksomhederne ved at muliggøre anvendelse af blokvogne til

transport af let, men overdimensioneret gods uden, at det kræver tilladelse fra politiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig ønsker regeringen indført hjemmel for transportministeren til at fastsætte bestemmelser om

opkrævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere

færdsel ved gennemførelse af særtransporter. Beløbet vil løbende blive reguleret som en formålsbestemt og

omkostningsdækket ordning.

2. Lovforslagets indhold

Med forslaget indsættes i § 85 hjemmel for transportministeren til at bemyndige kommunerne til at tillade

kørsel med særlige, tunge motorredskaber, navnlig landbrugsmaskiner, inden for de vægt- og

akseltryksgrænser, som kan accepteres for det statslige vejnet.

Endvidere ændres § 86, så sondringen mellem belæssede og ubelæssede blokvogne fjernes.

Endelig indsættes i § 89 en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte gebyr for udstedelse af

legitimationskort til personer, der af justitsministeren er bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse med

gennemførelse af særtransporter.

3. Kørsel med særlige køretøjer på kommunale veje

3.1 Gældende ret

Kapitel 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 577af 6. juni 2011 (dimensionsbekendtgørelsen) fastsætter regler om

totalvægt og akseltryk.

I 2010 udstedte Trafikstyrelsen dispensation til visse gyllekøretøjer fra dimensionsbekendtgørelsens kapitel 5

og 6 til kørsel på statsvejnettet. Dispensationen er baseret på Vejdirektoratets udregning af den acceptable

belastning på statsvejnettet. Vejdirektoratet har ikke udtalt sig om de kommunale vejnet. På den baggrund er

det indsat som vilkår i dispensationen, at kørsel forudsætter, at den kommune, på hvis veje landmanden

ønsker at køre, også har accepteret kørsel op til disse højere vægt- og akseltryksgrænser.

Dispensationen gælder forskellige kombinationer af gyllekøretøjer: På gyllevogne (traktorpåhængsvogn/-

redskab) tillades 10 ton akseltryk på op til tre aksler på betingelse af, at køretøjet er monteret med mindst 65

cm brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3

bar. For gyllevogne med tre aksler er der vilkår om, at 1. og 3. aksel er tvangsstyrede. Vogntogstotalvægten

tillades op til 48 ton. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades 11,5 ton akseltryk på betingelse

af, at køretøjet er forsynet med mindst 1,0 m brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af

dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades

totalvægt op til 23 ton på to-akslede, og op til 34,5 ton på tre-akslede (vogntog).

3.2 Transportministeriets overvejelser

Gennem de senere år er antallet af landbrug blevet færre men større. Det samme gælder de maskiner, som

anvendes på landbrug. Landbrugserhvervet har behov for at kunne anvende det nyeste udstyr for at være

konkurrencedygtige. Mange af disse køretøjer er tungere end de køretøjer, der tillades anvendt på

færdselslovens område. Branchen ønsker derfor en permanent undtagelse for de tunge køretøjer.

Vejdirektoratet har på den baggrund undersøgt, hvilke muligheder der er for at imødekomme branchens

ønske og udvide den generelle dispensation til det kommunale vejnet. Vejdirektoratet er nået til den

konklusion, at der på det kommunale vejnet kan være forhold, der gør, at det ikke er fornuftigt at give

dispensation (vejslid og/eller brobelastning). Principielt kan kørsel med de tunge køretøjer medføre forøgede

udgifter til vedligeholdelse af de mindre godt befæstede kommuneveje.

Transportministeren ønsker på den baggrund ikke at pålægge kommunerne at acceptere en udvidelse af den

generelle dispensation for akseltryk og totalvægt. I stedet foreslår transportministeren indsat hjemmel til, at

ministeren kan bemyndige den enkelte kommune til selv at træffe beslutning om, hvorvidt det vil være

forsvarligt at tillade denne slags køretøjer at køre på deres vejnet inden for de samme begrænsninger, som

kan accepteres på statsvejnettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Bedre udnyttelse af blokvogne

4.1 Gældende ret

Efter færdselslovens § 86, stk. 1, forudsætter enhver transport af gods på blokvogn politiets forudgående

tilladelse.

Det samme gælder kørsel med blokvogn i ubelæsset stand, når den tomme blokvogns- eller det tomme

blokvogntogs dimensioner overskrider reglerne om dimensioner, totalvægt og akseltryk, som gælder for

ordinære lastbiler og lastbilvogntog, og som er fastsat i dimensionsbekendtgørelsen med hjemmel i

færdselslovens §§ 84 og 85.

4.2 Transportministeriets overvejelser

Overdimensioneret, udeleligt gods kan i dag uden forudgående tilladelse transporteres på ordinære

lastbilvogntog med dimensioner op til 3,30 m i bredden, 4,10 m i højden og 30 m i længden (de normale

grænser for vogntog er 2,55 m, 4,00 m og 18,75 m), hvis der ikke sker overskridelse af vægte og akseltryk.

Politiet udsteder i dag rutinemæssigt transporttilladelse til blokvogn på samme betingelser.

Den nuværende praksis, hvorefter politiet rutinemæssigt udsteder tilladelse til kørsel med belæssede

blokvogne, når disse holder sig inden for de dimensionsgrænser, som gælder for lastbilvogntog, anses for

uhensigtsmæssig.

Derfor foreslås færdselslovens § 86 ændret, så blokvogne, såvel belæssede som ubelæssede, uden

forudgående tilladelse kan køre inden for samme dimensionsgrænser som lastbilvogntog.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af den eksisterende vognpark, da

vognmandsbranchen nu i øget omfang vil kunne gøre brug af blokvogne uden at skulle tænke på, at der skal

søges om tilladelse i god tid, før kørslen skal udføres. Der er således en lettelse i den administrative byrde

både ved, at der bliver mindre behov for forudgående planlægning og mindre tidsforbrug til at ansøge om

særtransporttilladelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos

politiet.

5. Hjemmel til gebyr for udstedelse af legitimationskort

5.1 Gældende ret

Efter færdselslovens § 89 kan politiet regulere færdslen på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Desuden kan

justitsministeren fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere færdslen. I forbindelse

med gennemførelse af store særtransporter (f.eks. af vindmølledele) er der jævnligt trafikale situationer, som

forudsætter regulering af færdslen.

Ved justitsministerens udstedelse af bekendtgørelse nr. 1282 af 12. november 2013 om visse personers

adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter kan andre personer end politiet

bemyndiges til at regulere færdsel. Bemyndigelsen forudsætter, at en uddannelse er gennemført og bestået.

Efter fuldført uddannelse udstedes et legitimationskort til dokumentation for, at den pågældende er

bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter. Udstedelse af

legitimationskortet varetages af Trafikstyrelsen

5.2 Transportministeriets overvejelser

Forslaget giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om betaling for udstedelse af

legitimationskort til dokumentation for, at der er gennemført den særlige uddannelse, som efter regler fastsat

efter § 89, stk. 2, er en betingelse for, at en person må regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af

særtransporter. Legitimationskortet udstedes af Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen skal udover administration af kortudstedelse varetage godkendelse af

uddannelsesinstitutioner, som forestår uddannelse i regulering af færdslen i forbindelse med gennemførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af særtransporter, og føre tilsyn med disse. Dette medfører, at Trafikstyrelsen skal afholde udgifter til

godkendelse af og tilsyn med uddannelsesinstitutioner, registrering og udstedelse af beviser m.v.

Udgifterne tænkes finansieret ved et formålsbestemt, omkostningsdækkende gebyr for modtagelse af det

legitimationskortet. Gebyret, som er fastsat ud fra en forudsætning om et minimumsscenarium for

omkostninger til udførelse af opgaverne, og er baseret på, at ansøger selv skal indhente straffeattest, er fastsat

til 380 kr. Gebyrets størrelse vil blive tilpasset løbende med udviklingen, således at gebyret pr.

legitimationsbevis reduceres, hvis de samlede udgifter reduceres henholdsvis blive forhøjet, hvis den

samledes udgift pr. legitimationsbevis stiger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet vurderes lovforslaget ikke at indebære væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for

stat, regioner eller kommuner.

Kommunernes udstedelse af tilladelse eller meddelelse af afslag om kørsel med de tunge landbrugskøretøjer

vil kun medføre en lille forøgelse i administrationen, da kommunerne i forvejen, som vejmyndighed,

administrer tilladelser til kørsel med blokvogne, og da kommunerne i forvejen med det nuværende

dispensationssystem udsteder tilladelser til kørsel med landbrugskøretøjer.

Politiet udsteder i dag rutinemæssigt en særtransporttilladelse til blokvogn, hvis der ikke er overskridelse af

vægtgrænserne, og hvis dimensionerne ligger inden for de dimensioner, hvor kørsel med ordinære lastbiler

og lastbilvogntig kan ske uden forudgående tilladelse.

Forslaget vil således medføre en begrænset lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos politiet.

Udstedelsen af legitimationskort, godkendelse af uddannelsescentre, inkl. fastsættelse af rammer for

udarbejdelse og vedligeholdelse af uddannelsesplaner samt udarbejdelser og afvikling af prøver, tilsyn med

godkendte uddannelsessteder, administration af ordningen, herunder sikring af registrering og udstedelse af

beviser samt behandling af klagesager og henvendelser fra chauffører og politi, finansieres ved et

omkostningsdækkende gebyr. Denne opgave er således udgiftsneutral.

Tabel 1 nedenfor viser udvikling i opsparing, omkostninger, indtægter og resultat. Prisen pr.

legitimationskort er beregnet til at være 380 kr.

Tabel 1 Udvikling i opsparing, omkostninger, indtægter og resultat (pris 380 kr. pr. legitimationskort)

I kr.

Opsparing primo

Omkostninger

Indtægter

Resultat

Opsparing ultimo

2014

108.043

37.981

-70.063

2015

-70.063

41.897

66.466

24.569

-45.494

2016

-45.494

42.046

66.466

24.421

-21.073

2017

-21.073

45.393

66.466

21.073

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget vil gøre det lettere for landbrugserhvervet at gøre brug af en større del af de

store landbrugskøretøjer, som er tilgængelige på markedet, og dermed forbedre landbrugets

konkurrencevilkår i forhold til konkurrenter på det øvrige EU-marked. Endvidere vil forslaget reducere

transporterhvervets udgifter til administration af særtransportansøgninger til blokvognskørsel.

Indførelse af gebyr for udstedelse af legitimationskort og om, at kursisterne efterfølgende skal ansøge om

legitimationskort, vil medføre en begrænset administrativ byrde for virksomheder, som skal have personale

uddannet. De administrative byrder for de berørte virksomheder søges dog begrænset mest muligt, eventuelt

gennem indførelse af en elektronisk ansøgningsprocedure via uddannelsescentrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke får væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

For borgere, som vil uddanne sig til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter,

vil indførelsen af gebyr for udstedelse af legitimationskort medføre en begrænset økonomisk byrde.

Kravet om, at kursister efter afsluttet uddannelse skal ansøge om legitimationskort, vil medføre en lille

administrativ byrde. Den administrative byrde for de berørte borgere søges dog begrænset mest muligt,

eventuelt gennem indførelse af en elektronisk ansøgningsprocedure via uddannelsescentrene.

9. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2014 til den 18. august 2014 været sendt i høring hos

følgende organisationer mv.:

[Automobilbranchens Handels og Industriforening, Bilbranchen, Campingbranchen,

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund,

Dansk Erhverv, Dansk Fodgænger Forbund, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Lokal

Syn, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Bilimportører,

Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Motorcyklister,

Danske Synsvirksomheder, Det Centrale Handicapråd, DI Transport, DTU Transport,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport,

Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen af Omsynsvirksomheder, Foreningen Liv og

Trafik, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet, International

Transport Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrugsmaskinimportørernes

Brancheforening af 1919, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, MC-Touring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk

Samråd, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Ungdomsringen]

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser / mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lettelse for politiet ved, at der

skal udstedes færre

særtransporttilladelser

Lettelse af administrationen af

særtransporttilladelser

Lettelse af administrationen af

Negative

konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Merudgifter i marginalt omfang til

administrationen af tilladelser

Forøgelse i marginalt omfang af

kommunernes administrationen af

tilladelser til landbrugskøretøjer

Merudgifter i marginalt omfang til

betaling for legitimationskort

Forøgelse i marginalt omfang til

Økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Administrative konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

særtransporttilladelser

Ingen

Intet

ansøgning om udstedelse af

legitimationskort

Merudgifter i marginalt omfang til

betaling for legitimationskort

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (færdselslovens § 85, stk. 4)

Den ny hjemmel vil blive udnyttet til at give vejmyndighederne i kommunerne mulighed for at tage stilling

til, om de finder det muligt og forsvarligt at tillade kørsel på kommunens vejnet med særlige køretøjer med

større totalvægte og højere aksel- eller bæltetryk end de for almindelige køretøjer gældende.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.

De særlige begreber blokvogn, motorredskaber, traktor, akseltryk, totalvægt mv. er defineret i

færdselslovens § 2.

Til nr. 2 (færdselslovens § 86, stk. 1)

Ændringen medfører, at der med blokvogne, belæssede såvel som ubelæssede, uden forudgående tilladelse

kan gennemføres særtransporter på samme vilkår, som allerede gælder for almindelige lastbilvogntog efter

bekendtgørelse nr. 374 af 23. april 2007 om særtransport, navnlig §§ 24-28, samt bilag 1 om almindelige

betingelser for særtransport og bilag 2 om afmærkning.

Det betyder at blokvogne, der i belæsset stand ikke overskrider dimensionerne op til 3,30 m i bredden, 4,10

m i højden og 30 m i længden, kan køre uden forudgående tilladelse, når dimensionsbekendtgørelsens

grænser for totalvægt og akseltryk er overholdt. (56 ton totalvægt for vogntog, 10 ton akseltryk og 11,5 ton

drivakseltryk).

Til nr. 3 (færdselslovens § 89, stk. 2)

Den foreslåede ændring af § 89 udgør en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler om et

formålsbestemt omkostningsdækkende gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der har

gennemført og bestået uddannelse til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførsel af særtransporter.

Gebyrindtægterne skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved udstedelse af legitimationskort,

godkendelse af uddannelsescentre inkl. fastsættelse af rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af

uddannelsesplaner samt afvikling og udarbejdelse af prøver, tilsyn med godkendte uddannelsessteder og

administration af ordningen, herunder sikring af registrering og udstedelses af beviser, samt behandling af

klagesager og henvendelser fra chauffører og politi.

Til § 2

Loven skal træde i kraft 1. januar 2015 således, at administrationen til udstedelse af legitimationskort er fuldt

operativ, og så der er tid til at fastlægge rammerne inden for hvilke, kommunerne skal kunne tillade kørsel på

deres vejnet med tunge landbrugskøretøjer.

Lovforslaget sammenholdt med den gældende formulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af

11. december 2013, foretages følgende

ændringer:

I § 85

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk.

Transportministeren kan fastsætte

bestemmelser om kommunernes adgang til

at tillade kørsel på kommunale veje med

traktorer, motorredskaber og

påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og

totalvægt overstiger bestemmelser fastsat

efter stk.1.”.

§ 86.

Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun

ske med politiets tilladelse, der meddeles efter

forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i

ubelæsset stand, hvis blokvognen overskrider de i

medfør af §§ 84 og 85 fastsatte bestemmelser om

køretøjers bredde, længde og højde samt om

køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk.

§ 86, stk. 1, 1. – 2. pkt., ændres til:

”Kørsel med blokvogn, som medfører

overskridelse af bestemmelser fastsat i

medfør af §§ 84 og 85, må kun ske med

politiets tilladelse, der meddeles efter

forhandling med vedkommende

vejbestyrelse.”.

§ 89, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

”Transportministeren kan fastsætte

bestemmelser om gebyr for udstedelse af

legitimationskort til dokumentation for

gennemførelse af uddannelse til at regulere

færdsel i forbindelse med gennemførelse af

særtransporter.”.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.