Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 392
Offentligt
1398830_0001.png
Dato
J. nr.
Orientering om indkvartering af metroansatte
Transportministeriet har den 10. september 2014 modtaget følgende oriente-
ring fra Metroselskabet om indkvartering af metroansatte:
”Det er afgørende for Metroselskabet, at der er ordnede forhold for metroar-
bejderne – ikke alene på byggepladserne, men også andre forhold, herunder at
underentreprenører, vikarbureauer mv., såfremt disse står for indkvartering af
deres medarbejdere, sørger for, at det foregår på lovlig vis.
Der er derfor i dag blevet arbejdet intenst på at følge op på den irske underen-
treprenør (vikarbureau) ICDS’ indkvartering af deres medarbejdere i Rødovre.
Metroselskabet har set lejekontrakten og undersøgt de nærmere forhold vedrø-
rende ejendommens anvendelse, og det står klart, som det også har været frem-
ført i pressen, at ejendommen ikke må bruges til boligformål. Lokaliteten har
angiveligt været beboet i nogle dage, og er blevet rømmet hen over det seneste
døgn.
Alle medarbejderne fra Rødovrevej er således flyttet væk, og CMT har fremvist
dokumentation for, at de nu bor på et hotel i København, og at de booket ind
for en længere periode. Dette sandsynliggør, at ICDS arbejder for at finde en
permanent løsning for medarbejderne. Det drejer sig om ca. 50-80 medarbej-
dere, der er blevet flyttet.
Metroselskabet har fra CMT modtaget en udtømmende liste over samtlige ind-
kvarteringssteder, som ICDS stiller til rådighed for deres pt. i alt ca. 200 med-
arbejdere. På baggrund af en stikprøvekontrol er det Metroselskabet og CMTs
umiddelbare vurdering, at ICDS indkvartering - ud over den nu rømmede ejen-
dom på Rødovrevej - er lovlig og ordentlig, idet al øvrig indkvartering fremstår
som værende i boligejendomme eller på hotel. Medarbejdere fra Metroselska-
bet og CMT har i dag besøgt 6 adresser, hvor ICDS har indkvarteret medarbej-
dere. Boligejendommene er enten lejligheder eller villaer.
Metroselskabet har erfaret, at ICDS ud over CMT også arbejder for Züblin, NCC
og Aarsleff i Stockholm. Aarsleff har over for Metroselskabet oplyst, at de ikke
har nogen dårlige erfaringer med ICDS, herunder sager om ulovlig indkvarte-
ring.
I samarbejde med CMT vil Metroselskabet i den kommende periode følge op på
de øvrige underentreprenørers indkvartering af medarbejdere. Metroselskabet
har derfor, i samarbejde med hovedentreprenøren CMT, i dag igangsat en sam-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398830_0002.png
let undersøgelse af boligforholdene i de tilfælde, hvor underentreprenører på
byggeriet af Cityringen står for indkvartering af medarbejdere. Metroselskabet
har anmodet CMT om en komplet liste over de underentreprenører, der tilby-
der deres ansatte indkvartering, samt dokumentation for, at indkvarteringen af
lovlig. Såfremt undersøgelsen viser, at der er indkvarteringer, der ikke er lovli-
ge, vil Metroselskabet i samarbejde med CMT tage de fornødne tiltag til at få
bragt forholdene i orden, herunder initiativer i forhold til den enkelte underen-
treprenør og relevante myndigheder.
Endvidere har Metroselskabet og CMT i dag besigtiget 4 såkaldte ”camps” i
hovedstadsområdet. Forholdene forekommer alle at være lovlige, men disse
lokaliteter vil også være omfattet af den ovenfor nævnte undersøgelse.
Der er i dag fremkommet oplysninger, der kunne tyde på, at ICDS i nogle til-
fælde ikke har indbetalt pension for medarbejdere, undladt at give deres ansat-
te kontrakter og korrekte lønsedler. Metroselskabet ser med stor alvor på disse
forhold. 3F/BJMF har oplyst, at de en af nærmeste dage forventer at begære et
såkaldt ”48 timers møde”, hvor disse forhold kan drøftes mellem arbejdsmar-
kedets parter. Metroselskabet følger i samarbejde med CMT denne sag nøje.
ICDS er en af 10 virksomheder, der indgår i den kontrolundersøgelse, Metro-
selskabet har igangsat af løn- og arbejdsforhold. Som led i undersøgelsen er
ICDS sammen med de øvrige omfattede underentreprenører i mandags blevet
anmodet om dokumentation for en række løn- og ansættelsesforhold, herunder
pensionsindbetaling, kontrakter samt lønsedler. ICDS har frist til i løbet af næ-
ste uge til at indlevere disse oplysninger, hvorefter Deloitte vil granske dem.
Det er således Metroselskabet vurdering, at der med fagforeningernes oven-
nævnte initiativ og Metroselskabets kontrolundersøgelse er i gangsat de for-
nødne tiltag til at få afklaret, hvorvidt ICDS tilbyder deres medarbejdere ord-
nede løn- og arbejdsforhold.”
Side 2/2