PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Høringsnotat

- Offentlig høring

Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsnotat

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

ISBN: 978-87-7126-226-1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsnotat

Indhold

Forord

Side

........................................................................................................... 4

Baggrund ........................................................................................................... 5

Politiske aftaler ..................................................................................................... 5

Inddragelse af offentligheden .................................................................................. 5

Den videre proces .................................................................................................. 6

Læsevejledning ..................................................................................................... 6

Miljøpåvirkninger ............................................................................................... 8

Vibrationer

..................................................................................................... 8

Støj

..................................................................................................... 9

Indhegning af banen .............................................................................................. 9

Elektromagnetisme .............................................................................................. 10

Køreledningsmaster ............................................................................................. 10

Eldriftsservitut ................................................................................................... 10

Fjernsyns- og telefonsignal ................................................................................... 11

Anlæg

......................................................................................................... 12

Anlægsarbejdet ................................................................................................... 12

Sporsænkning ................................................................................................... 13

Overkørsler

................................................................................................... 13

Sporspærringer ................................................................................................... 14

Køremateriel

................................................................................................... 14

Togdrift

Togtrafik

Godstog

......................................................................................................... 15

................................................................................................... 15

................................................................................................... 16

Om løsningerne ................................................................................................ 17

Skuderløsevej ................................................................................................... 17

Ty Hastrupvej ................................................................................................... 21

Teestrupvej/Den blå Stibro ................................................................................... 23

Orkestervej

................................................................................................... 24

Sæddervej

................................................................................................... 24

Ravnstrupvej ................................................................................................... 25

Svansbjergvej og Søllerupvej, Herfølge .................................................................. 25

Bomosevej

................................................................................................... 25

Ravnsborg station ................................................................................................ 26

Generelt ......................................................................................................... 27

Kompensation ................................................................................................... 27

Kommunikation ................................................................................................... 27

Høringsnotat

Forord

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Banedanmark

har gennemført om elektrificeringen og hastighedsopgraderingen af

jernbanestrækningen Køge Nord - Næstved. Elektrificeringen giver muligheder

for at anvende el-tog, og skaber rammerne for en mere moderne og

miljøvenlig jernbane, med billigere og mere stabil drift. Med en

hastighedsopgradering af strækningen vil det tilmed nedsætte rejsetiden på

strækningen markant.

Grundlaget for den offentlige høring var en høringsudgave af VVM-

redegørelsen for projektet. Høringen fandt sted i perioden d. 7. marts til d. 5

maj 2014. I løbet af høringsperioden blev der afholdt to borgermøder i hhv.

Haslev og Køge. De indsigelser Banedanmark modtog på borgermøderne

indgår også i høringen.

Banedanmark har modtaget 43 høringssvar fra både borgere, foreninger og

offentlige myndigheder. Alle henvendelser er behandlet i dette høringsnotat

og de indgår i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre

inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer.

Martin Munk Hansen

Områdechef, Anlægsudvikling

Høringsnotat

Forord

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Politiske aftaler

I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat

penge til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord

Station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af

elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013.

Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske

jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om

En grøn

transportpolitik

fra 29. januar 2009,

Bedre Mobilitet

fra 26. november 2010

Elektrificering af jernbanen

mv. fra 7. februar 2012. Med sidstnævnte

aftale blev det bl.a. besluttet at udarbejde mere præcise anlægsskøn, for

udvalgte jernbanestrækninger. En af disse var strækningen mellem den

kommende Køge Nord Station og Næstved, som efterfølgende blev besluttet.

Med aftalen

Togfonden DK

af den 14. januar 2014, der blev indgået mellem

regeringen (S, R og SF), Enhedslisten og Dansk Folkeparti, blev der afsat

penge til hastighedsopgraderingen af Køge Nord – Næstved.

Den politiske aftale om

Fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

28. maj 2014 har sidenhen fremrykket tidsplanen for

hastighedsopgraderingens anlæggelse fra 2020 til 2015. Denne kan dog først

tages i drift efter Banedanmarks udskiftning af signaler og elektrificering af

banen i 2017.

Inddragelse af offentligheden

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt to høringer – først i

forbindelse med idéfasen og senest i forbindelse med offentliggørelsen af en

høringsudgave af VVM-redegørelsen for projektet.

Formålet med de to høringer er at informere om projektet og at inddrage

offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder,

virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet.

Alle henvendelser er blevet registreret og offentliggjort. Det vil sige, at

skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon

eller til borgermøder indgår. Alle kommentarer og forslag er vurderet og

indarbejdet i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og

miljømæssige rammer kan anvendes i projektet.

I forbindelse med idéfasen blev der i slutningen af 2013 sendt 2 idéer og

forslag, som alle er behandlet i et høringsnotat, der er offentliggjort på

Banedanmarks hjemmeside i starten af 2014.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den anden offentlige høring blev gennemført fra den 7. marts til d. 5. maj

2014 på baggrund af en høringsudgave af VVM-redegørelsen, som var

tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside. Høringen blev annonceret i lokale

dagblade og ugeaviser, på Hoeringsportalen.dk og på Banedanmarks

hjemmeside. Der indkom henvendelser fra i alt 43 borgere, kommuner,

foreninger mv. Bagest i dette notat findes en liste over afsendere af

henvendelser. Endvidere kan alle høringssvar læses på Banedanmarks

hjemmeside i deres fulde længde.

Den videre proces

Med dette høringsnotat offentliggøres de indkomne høringssvar og

Banedanmarks tilhørende bemærkninger. Efter høringsperioden har

Banedanmark, under hensyntagen til høringssvarene, udarbejdet den endelige

VVM-redegørelse. Denne endelige VVM-redegørelse vil indgå som en del af

det endelige grundlag for projektet.

Banedanmark forventer, at der går et helt år med forundersøgelser,

myndighedsbehandling, detailprojektering, ekspropriationer og udbud af

entrepriser inden anlægsarbejdet med ombygning af broerne påbegyndes.

Det er forventningen, at brobygning gennemføres i foråret 2015 og i efteråret

2015, mens selve opsætningen af kørestrømssystemet først vil blive

gennemført i 2017-2018. I den mellemliggende periode udskiftes og testes

signaler på banen.

Læsevejledning

Dette høringsnotat gengiver indholdet i henvendelserne fra høringsperioden

og Banedanmarks kommentarer hertil. Banedanmark har søgt at referere

indholdet af henvendelserne så loyalt som muligt.

For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelserne til projektet

fremlægges ekstrakter af høringssvarene og Banedanmarks behandling heraf i

tematisk form. Banedanmarks kommentarer følger så vidt muligt samme

rækkefølge som den, de refererede høringssvar præsenteres i.

Afsendere af høringssvar er opdelt i 3 grupper: B= Borger, F= Forening, M =

Myndighed (offentlige myndigheder som kommune, region,

kommunesamarbejde, tilsvarende offentlig instans).

Afsendere af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse,

og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. De indkomne henvendelser

kan ses i deres fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside.

Personer, der har kommet med spørgsmål eller kommentarer på

borgermøderne bliver refereret i høringsnotatet med navns nævnelse og en

bogstavbetegnelse for borgermødets lokalitet: MH= Møde Haslev og MK=

Møde Køge.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærk



Visse høringssvar indeholder så mange emner, at de enkelte spørgsmål er

delt op og en borger kan derfor være repræsenteret med samme

spørgsmål i flere kapitler (hvis spørgsmålet f.eks. omhandler både

elektromagnetisme og ekspropriation)



Banedanmark har fortrinsvis refereret og besvaret generelle spørgsmål, der

kan have interesse for alle.



Nogle høringssvar har karakter af rene holdningstilkendegivelser og er

derfor ikke kommenteret.



En række borgere (Bråby Beboer Bevægelse) har indsendt høringssvar

med den samme ordlyd. Hvert enkelt høringssvar er blevet tildelt et

nummer, men da ordlyden er ens vil det i teksten blive refereret og

besvaret samlet: Høringssvar 13B – 33B, 35B, 38B og 39B er alle 24

medlemmer af Bråby Beboer Bevægelse.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøpåvirkninger

Vibrationer

Kim Anker(MH) ønsker at vide, hvilke vibrationer der kan forventes af

driftfasen.

Tina Johanssen (MK) bor under 10 meter fra banen, og ønsker at vide om

man vil få noget måleudstyr ud på sit hus i forhold til vibrationer.

Kim Anker (MH) ønsker desuden at vide, hvilke vibrationer der kommer i

forbindelse med anlægsarbejdet ved broerne. Kim Anker (MH) ønsker

desuden svar på, om der kan komme sætningsskader på huse, og om der vil

blive foretaget en fotoregistrering forud for arbejdet? Kim Anker ønsker

desuden svar på, hvem der vurderer om der er risiko for sætningsskader.

10B spørger om elektrificering af strækningen vil dæmpe vibrationer.

Banedanmarks kommentarer:

Vibrationerne er ikke endelig beregnet for strækningen. Vibrationerne opstår i

et kompliceret samspil mellem jordens beskaffenhed, togets vægt og

hastighed. Banedanmark udvikler i øjeblikket en beregningsmodel for

vibrationer i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Banedanmark kan ikke måle på banen før den er bygget. Derfor vil man

beregne øgede vibrationer, når modellen er udviklet, og hvis disse vibrationer

er for høje i forhold til grænseværdierne, kan man f.eks. bygge skinnerne

anderledes, så de absorberer vibrationer bedre.

I yderste konsekvens kan Banedanmark tilbyde ekspropriation, som man så

kan sige ja eller nej til indtil et år efter den forhøjede hastighed er indført -

dvs. i 2018.

Hvis der er risiko for, at der kommer skader vil Banedanmark fotoregistrere

før arbejdet igangsættes, og hvis der er en stor risiko, vil ejendommen også

blive overvåget. Hvis der kommer skader som følge af anlægsarbejdet betaler

Banedanmark selvfølgelig skaden.

Det er Banedanmarks rådgivere der vurderer, hvor der er risiko for

sætningsskader.

Vibrationer opstår i mødet mellem skinne og hjul. Om toget er elektrificeret

eller dieseldrevet, har dermed ikke betydning for udbredelsen af vibrationer.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støj

Henning Bjørn Christiansen ønsker at vide, om der bliver etableret støjværn

på strækningen.

10B spørger om elektrificering af strækningen vil dæmpe støj.

9B ønsker at vide, om der kommer nogen støjafskærmning mellem banen og

de nærmeste naboer.

36B påpeger, at støjen fra byggeriet omkring Skuderløsevej vil være til stor

gene for ejendommens fasanopdræt, da den kræver ro i yngleperioden fra 1.

marts – 15. september.

Banedanmarks kommentarer:

Der er ikke planlagt støjværn på strækningen. Der har været et projekt

igennem strækningen, som har tilbudt tilskud til støjisolering af husene, og

der vil kun komme yderligere 6 støjbelastede boliger, som følge af

hastighedsopgraderingen. Disse er kontaktet af Banedanmark og har fået

tilbudt facadeisolering.

Banedanmark kan bekræfte, at lydbilledet vil ændre sig efter en elektrificering

af banen. På stationerne vil der opleves en betydelig reduktion i støjniveauet,

da man bliver fri for dieseltog som holder i tomgang. Støjen på strækningen

vil ikke ændre sig markant. Dette skyldes, at støjen opstår i mødet mellem

skinne og hjul, og ved høje hastigheder har motortypen ikke nogen

indflydelse på lydstyrken. Der vil komme nye tog på strækningen, men da

hastigheden samtidig sættes op, viser støjberegningerne, at der ikke kan

forventes en støjreduktion på strækningen.

Der bliver opsat støjskærme i det omfang, der er nok boliger, som vil være

støjbelastet over grænseværdien. Dette er ikke tilfældet langs Køge Nord –

Næstved-strækningen.

Banedanmark er i dialog med 36B i forbindelse med tilrettelæggelse af

anlægsperioden, så en eventuel gene bliver så lille som muligt.

Indhegning af banen

Anders Dolmen (MH) og 9B ønsker at vide, om banen vil blive indhegnet ved

en hastighedsforøgelse?

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark hegner generelt ikke baner ind mere. Banedanmark har ikke

længere en hegningsforpligtigelse, men de steder hvor det er særligt

motiveret at sætte hegn op, gøres det. Det kunne være ved skoler eller

steder, hvor det er fristende at krydse sporene.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elektromagnetisme

34B ønsker, at der etableres foranstaltninger vest for jernbanen på

Sæddervej, der minimerer påvirkningen fra magnetfeltet omkring

køreledningerne.

Banedanmarks kommentarer:

Magnetfeltet fra Banestrækningen forventes at være under de anbefalede 0,4

mikrotesla i en afstand af 10 m fra spormidten og kun på den side af sporene,

hvor masterne står. Banedanmark søger at placere kørestrømsmasterne på

den side af banen, hvor der er færrest boliger.

Køreledningsmaster

6B ønsker at vide, hvor køreledningsmasterne bliver placeret langs sporet.

40B foreslår, at køreledningsmasterne mellem Køge og Herfølge opsættes på

østsiden af sporet, for at imødekommende en eventuel fremtidig

standsningssted ved Hastrup.

Banedanmarks kommentarer:

Projektet er stadig i den tidlige planlægningsfase, og det er derfor endnu ikke

besluttet, hvor de individuelle elmaster kommer til at stå. Det bliver først

besluttet i 2016, hvor elmasterne skal placeres. Men køremasterne bliver

placeret inden for det nuværende baneareal, og det tilstræbes at placere dem

på den side af banen, hvor der er færrest boliger.

Der kan være fordele ved en placering af masterne modsat en evt.

sideliggende perron i forbindelse med en evt. station i Hastrup. Hvis det

politisk besluttes at opføre en station i Hastrup inden udrulningen af

elektrificeringen i 2017, så vil Banedanmark samordne opsætningen af master

med stationsprojektet.

Eldriftsservitut

43F spørger, hvorvidt det er nødvendigt at fælde al bevoksning, som f.eks.

læhegn inden for 10 meter af jernbanens midte. 43F spørger desuden hvem

der i så fald skal udføre arbejdet, og påpeger at det vil betyde en

værdiforringelse af ejendomme, der ligger ned til banen.

Anders Dolmen (MH) ønsker at vide, hvad servitutafstanden for skov er. Han

pointerer, at træer jo kan være op til 40 meter høje, og ønsker at vide om en

sikring af samtlige ledninger vil betyde, at man fælder et enormt bælte på op

til 160 meters bredde.

9B ønsker at få uddybet præcist hvilke midlertidige, såvel som permanente

konsekvenser, elektrificeringen vil få for 9B’s ejendom ved Bråby Station. 9B

spørger, hvorvidt det er muligt at bevare et træ i vækst, så længe det ikke er

højt nok til at vælte ind på baneinstallationen.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6B ønsker at få uddybet konsekvenserne for eldriftsservitutterne på deres

grund, da den ligger ned til banen. 6B ønsker at vide, hvorvidt det påvirker

genstande som campingvogne og ligusterhække. 6B spørger desuden til

muligheden for at få en tekniker fra Banedanmark til at bese sin grund.

Banedanmarks kommentarer:

Ejendomme tæt op af banen pålægges en eldriftsservitut, hvor Banedanmark

rydder vegetation ud til 10 m fra de strømførende dele. Eldriftsservitutten er

en rådighedsindskrænkning som pålægges den enkelte ejer. Der gives

erstatning for denne rådighedsindskrænkning, og ejeren pålægges selv

efterfølgende at beskære træerne inden for 10 m fra strømførende dele.

Banedanmark kan bekræfte, at dette er en værdiforringelse af ejendommen,

hvilket er grunden til, at ejeren får en erstatning.

Desuden er der mulighed for at gå længere ud og rydde væltningstruede

træer. Uden for 10 meters grænsen er det generelt kun gamle, syge træer

eller træer med svagt rodnet, der bliver fældet af Banedanmark.

Beplantning inden for 10 meters af sporets midte kan blive fældet og højere

træer længere væk end det, kan blive beskåret eller fældet, hvis det vurderes

at være til fare for jernbanedriften. Det gøres for at sikre en høj sikkerhed for

højspændingsanlæggene, så det hverken er til fare for beboerne nær banen

eller for jernbanens passagerer.

De nærmere regler for eldriftsservitutten kan ses her:

http://www.bane.dk/db/filarkiv/16141/Arealbehov%20og%20el-

driftsservitut%20_Bilag%205.pdf

Fjernsyns- og telefonsignal

En borger (MH) spurgte på borgermødet, hvorvidt fjernsynssignalet vil blive

påvirket af, at der bliver elektrificeret.

Hans Jørgen (MH) spørger om man kan udnytte Banedanmarks master og

udleje plads til teleselskaberne – så der kan komme et bedre signal i Haslev.

Banedanmarks kommentarer:

Elektrificeringen vil ikke påvirke fjernsynssignalet på moderne

fladskærmsfjernsyn, og selv ældre billedrørsfjernsyn vil kun i sjældne tilfælde

blive påvirket en smule.

Køreledningsmaster udlejes ikke til kommercielt brug.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlæg

Anlægsarbejdet

Carsten Lund (MK) pointerer, at det er to forskellige projekter (elektrificering

og hastighedsopgradering), og vil derfor gerne vide, om banen bliver lukket to

gange, hvis hastighedsopgraderingen vedtages. På Banedanmarks materiale

er det to forskellige arealer, der skal bruges til sporsænkningerne. Carsten

Lund ønsker at vide, om det vil betyde, at man først laver elektrificeringen og

bagefter lukker banen igen for at grave yderligere af til

hastighedsopgraderingen.

SEAS-NVE (7V) gør opmærksom på, at der bør tages hensyn til deres

luftledninger, kabler og tekniske anlæg langs banen, og henstiller til at

ændringer på banestrækningen foretages i samarbejde med dem.

1B påpeger, at der nordøst for Haslev Station er to 50 kv (132 kv)-ledninger,

der krydser banen. 1B mener, at de to ledninger ligger for lavt til, at der kan

etableres køreledninger på strækningen uden at fjerne de to ledninger.

Desuden mener 1B, at de skæmmer udseendet af skovområdet. 1B henstiller,

at SEAS-NVE kabellægger minimum 500 meter af disse

højspændingsledninger, så de ikke er i vejen for køreledningerne eller er

beskæmmende for området.

Banedanmarks kommentarer:

Hastighedsopgraderingen og Elektrificeringen bliver gennemført samtidig. Det

betyder dog ikke, at det kun er nødvendigt at lukke banen én gang. Først

bliver broerne bygget, så bliver signalerne ændret og til sidst sættes der

strøm på banen. Det betyder, at der må forventes at være lukninger på

strækningen i løbet af arbejdsperioden, der løber fra 2015-2018.

Banedanmark takker SEAS NVE for oplysningen, og kan oplyse, at

Banedanmark, så vidt muligt, altid er opmærksom på andre anlægsarbejder

langs strækningen, og at Banedanmark vil tage kontakt til SEAS NVE i

forbindelse med anlægsarbejderne. I den indledende projektering, som ligger

til grund for VVM-redegørelsen, har Banedanmarks rådgiver Grontmij haft

kontakt til SEAS NVE og blev enige om at hæve luftledningerne, da det er den

billigste løsning. En nedgravning vil kræve medfinansiering fra SEAS NVE.

----------

Jens Hansen (MH) ønsker at vide, om man ikke kunne have sparet nogle

penge ved ikke at renovere broerne – mens der blev snakket om at

elektrificere strækningen.

Samtidig undrer Jens Hansen (MH) sig over, at viadukterne bygges til en

levetid på 100 år, og spørger om man ikke også kunne spare penge der.

Jørgen Knudsen (MH) ønsker at vide, om de nye broer bliver forberedt til en

eventuel udbygning til dobbeltsporet.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banedanmarks kommentarer:

Renoveringen af broerne blev udført af Banedanmark på baggrund af den

daværende politiske beslutning, der lå før den politiske beslutning om at

elektrificere banen.

Banedanmark laver kun anlæg som opfylder de gældende regler og normer.

Normerne fastsætter bl.a., hvad broerne skal kunne klare af vægt og

regnvand. Det er ikke Banedanmarks politik at lave anlæg som opfylder

højere krav end nødvendigt – da der bygges for borgernes penge.

Der er ingen aktuelle planer om at lave banen tosporet. Trafikken på

Sydsjælland er blevet kraftigt forbedret som følge af

Den ny bane København

– Ringsted,

og dette kan også mærkes på rejsetiden her. Der er ingen planer

om, at banen skal være transitbane eller godsbane. Banen forbliver en ren

pendlerbane. Halvtimes drift er en god betjening af denne bane og passer

meget godt med antallet af rejsende. Hvis man skal køre mere end

halvtimesdrift, så skal man principielt have to spor, men det er der ingen

planer om på nuværende tidspunkt.

Broerne på strækningen bliver derfor forberedt til en enkeltsporet bane.

Sporsænkning

Ole Bitzer (MH) ønsker, at der laves en længere sporsænkning, som når helt

frem til rute 54.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark laver kun det nødvendige og tilstrækkelige og rute 54 ligger

næsten en kilometer væk fra Banedanmarks sporsænkning. Så langt vil der

ikke bliver sporsænket.

Overkørsler

Hans Jørgen (MH) ønsker, at togenes krydsning foregår i Tureby og Havdrup i

stedet for i Haslev.

En anden borger (MH) ønsker at vide, hvad der sker med de små overgange

på landet.

40B foreslår, at man opsætter tværbomme over vejbanen ved overkørslerne,

der angiver den maksimale højde for køretøjer, der krydser overkørslen. 40B

håber, at det vil mindske risikoen for, at køreledningerne bliver påkørt. Den

sydlige ende af Køge Station fremhæves som et særlig udsat sted.

Banedanmarks kommentarer:

Fordelen ved hastighedsopgraderingen er netop, at de to tog ankommer

samtidigt i Haslev, og derfor kan nøjes med at lave én krydsning på

strækningen. Dette forbedrer også muligheden for at lave gode forbindelser

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem bus og bane. Det giver muligvis en længere bomlukning i Haslev, men

der arbejdes på at gøre denne lukning så kort som muligt. Hvis en længere

lukning bliver nødvendig, så vil Banedanmark indføre en såkaldt

bilisttid.

Lukningen vil blive samordnet med lysreguleringen i byen.

De små overgange bliver opdateret til helbomme.

Banedanmarks køreledninger bliver opsat i en højde ca. 5 meter over

skinnerne, så der ikke opstår kollision med køretøjer. Særtransporter med

særligt høje køretøjer vil blive henvist til at krydse banen over broerne.

Sporspærringer

En borger fra borgermødet (MH) ønsker at vide, hvor langt tid

sporspærringerne kommer til at vare?

Banedanmarks kommentarer

Der vil blive sporspærringer undervejs i anlægsarbejdet. Den første af disse er

allerede planlagt til at ligge i sensommeren 2015 og vil vare 4 uger.

Når Banedanmark skifter broerne ud, vil det også betyde vejspærringer. Hvis

man vælger at lave en standardtype bro kan det gennemføres på to måder.

Man kan støbe broen på stedet eller bygge den med elementer. Den

førstnævnte tager 4-6 måneder og den sidstnævnte tager 4-6 uger.

Anlægsmetoden bliver vurderet og valgt for det enkelte sted. F.eks. vil

Skuderløsevej få en lang omkørselvej, og den bliver derfor bygget så hurtigt

som muligt, for at minimere generne. Banedanmark planlægger

omkørselsvejene, så der ikke samtidig bliver bygget flere broer som ligger lige

ved siden af hinanden. På den måde vil omkørselsvejen altid være så kort

som muligt.

Køremateriel

Kjartan fra Haslev (MH) ønskede at vide, om der var gjort overvejelser om

hvilke el-tog, der skal køre på strækningen. Kjartan pointerede, at man bør

vælge materiel, der allerede er på markedet - så man undgår en ny skandale

á la IC4-togene.

Banedanmarks kommentarer

Det er ikke Banedanmark, der kører med tog. Det er DSB, der kører med tog.

Det er dermed også DSB, som står for togindkøbet, men det har været meldt

politisk ud, at man ønsker at købe en type tog, som allerede er i drift andre

steder.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Togdrift

Togtrafik

Henning Bjørn Christiansen (MK) ønsker at vide, hvor mange gennemkørende

tog, der kommer på strækningen, og hvor hurtigt de må køre.

A. Ramløse (MK) ønsker svar på, om der kan garanteres 2 tog i timen, da hun

føler, at der er mange aflysninger i dag. Hun ønsker desuden svar på, om der

kommer flere ventesale på strækningen.

42B foreslår, at hver andet tog skal køre til Kastrup Lufthavn.

37B mener, at hastighedsopgraderingen mister sin effekt pga. de tætliggende

stationer i området, og at lokalbanen omvendt vil miste sin funktion, hvis man

lukker nogen af stationerne.

Banedanmarks kommentarer:

Der kommer ikke til at være gennemkørende tog på strækningen, i den

daglige drift. Hvis hele trafikken mellem Ringsted og Næstved bryder

sammen, kan vi ikke garantere, at man ikke vil bruge strækningen til at

aflaste. Men det er ikke den daglige situation.

Banen i Danmark kører med en stabilitet, som ikke er set før. Togene er

meget lidt forsinkede og der bliver færre og færre aflysninger. Det er ikke

normalt, at man aflyser, men det kan jo ske. Det er gamle tog, som kører på

strækningen, og dem som kommer, vil være af en nyere årgang.

Ventesale er ofte DSBs anlægselement. Men de laves som regel ikke mere,

fordi folk ikke bruger dem, de bliver uhumske og de bliver udsat for graffiti.

Banedanmark har fået den politiske opgave at elektrificere og

hastighedsopgradere strækningen mellem Køge Nord og Næstved. Hvordan

trafikeringen på et senere tidspunkt bliver tilrettelagt er op til

Transportministeriet og en fremtidig operatør på strækningen.

Hastighedsopgraderingen er udregnet med de nuværende stationer og giver

en god tidsbesparelse med den samme trafikering og samme antal stop på

strækningen.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godstog

40B foreslår, at godssporene på strækningen også bliver elektrificeret.

En borger fra borgermødet i Haslev (MH) og Henning Bjørn Christiansen (MK)

ønsker at vide, om der kan komme godstog på banen.

Banedanmarks kommentarer:

Strækningen er enkeltsporet og der er ikke noget godsspor på strækningen.

Banedanmark kan oplyse, at det kan forekomme, at man vil køre godstog på

banen i særlige tilfælde. F.eks. hvis banen mellem Næstved og Ringsted skal

repareres. I denne periode kan Køge Nord-Næstved benyttes som aflastning

for gods. Strækningen vil ikke få fast godstransport med mindre, der kommer

en virksomhed på strækningen, der skal serviceres med gods. Med den

passagertrafik der er lagt op til på banen, er der slet ikke plads til, at der

skulle køre gods samtidig.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om løsningerne

Broer

Skuderløsevej

13B – 33B, 35B, 38B og 39B er alle 24, medlemmer af foreningen Bråby

Beboer Bevægelse. Bråby beboerbevægelse har alle sendt et enslydende

høringssvar som refereres her og besvares af kommunen.

Bråby Beboer Bevægelse er utilfreds med fraværet af cykelsti på den nye bro,

der skal erstatte broen på Skuderløsevej i Bråby Stationsby. De argumenter

for, at der i fremtiden vil være større andel af de ”bløde” trafikanter på broen.

Der foreslås følgende tiltag:

Pkt. 1) Etablering af en dobbeltrettet cykelsti på broens sydside.

Pkt. 2) Etablering af cykelsti på de tilstødende ramper.

Pkt. 3) Uafbrudt tilslutning til den eksisterende cykelsti på begge sider af

Bråby stationsby.

Pkt. 4) Skiltning med ”fodgængere på cykelstien”.

Pkt. 5) Rækværk mellem vejbane og cykelsti.

Pkt. 6) Fortsat kun én vognbane til biltrafik med lysregulering.

Pkt. 7) Konstruktion af en chikane i vognbanen på hver side af broen.

Pkt. 8) Skiltning med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t.

Pkt. 9) Minimum 4,5 meter bred vognbane, der giver mulighed for at

landbrugsmaskiner kan passere.

Pkt. 10) Skovgårdsvejs midlertidige omlægning gøres permanent.

Pkt. 11) Ekspropriation af Skovgårdsvej 2.

Pkt. 12) Den midlertidige byggeplads placeres syd for Skuderløsevej på den

eksproprierede Skovgårdsvej 2.

41F tilslutter sig forslaget fra Bråby Beboer Bevægelse og argumenterer med,

at der er en stor daglig trafik af cykler over broen, og 41F forventer, at det vil

stige med tiden. Desuden fremhæves det, at biltrafikken ikke altid overholder

hastighedsbegrænsningerne eller tager hensyn til andre trafikanter.

Ole Thystrup (MH), Kisser og Henrik (MH) mener, at der bør laves en cykelsti

ved Skuderløsevej, da Skuderløsevej er en skolevej.

Ole Thystrup (MH) mener ikke, at det giver den store mening at diskutere om

man skal køre 30, 40 eller 50 km/t over en bro. Da det er en lille strækning

på 2-300 m, mener han ikke, at hastigheden betyder så meget.

Lisette (MH) ønsker at vide om en cykelsti på Skuderløsevej vil blive udformet

som en inddragelse af den ene vejbane til cykelsti eller om vil have både to

vejbaner og en cykelsti ind på broen.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faxe Kommunes kommentarer:

I forbindelse med høringssvaret har BBB fremsat 12 ændringsforslag til

ombygningen på Skuderløsevej, som dels vedrører Faxe Kommunes

alternative ønsker og dels vedrører Banedanmarks projekt om Elektrificering

af omtalte strækning.

Faxe Kommune har i det følgende gennemgået og kommenteret de fremsatte

ændringsforslag.

Pkt. 1) Ønske om dobbeltrettet cykelsti på broen.

Ønsket om en dobbeltrettet cykelsti har tidligere været forelagt Teknik- og

Miljøudvalget (TMU) ved mødet den 26. august og 30. august 2013, hvor det

blev besluttet, at en dobbeltrettet cykelsti alene skulle effektueres, hvis det

ikke medførte ekspropriation af ejendom eller bygninger. En udvidelse af

broens tværprofil til også at omfatte dobbeltrettet cykelsti blev efterfølgende

undersøgt, og det viste sig at ekspropriation var nødvendig. Løsningen med

en dobbeltrettet cykelsti blev derfor henlagt og udvidelsen med to kørespor

og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t blev fastholdt.

Faxe Kommune har forståelse for hensynet til de bløde trafikanter og

muligheden for at krydse broen sikkert. Når broen konstrueres til to kørespor

og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, anlægges broen i en bredde på

7,58 meter, idet køresporbredden skal være 3 – 3,25 meter plus en

sikkerhedsafstand på 0,5 meter i begge sider til broværnet , jf. vejreglerne.

Faxe Kommune mener at cyklisterne og fodgængere kan sikres ved at sænke

hastighedsbegrænsningen til 30 km/t, hvorved de to kørespor på broen kan

reduceres fra 3,25 meter til 2,75 meter. Herved bliver der plads til en 1 meter

bred sti på begge sider af broen og forholdene for de bløde trafikanter vil

forblive de samme som tilfældet er i dag.

Pkt. 2) Ønske om etablering af cykelsti på broens ramper.

Faxe Kommune er enige i, at der skal skabes plads til de bløde trafikanter på

broens ramper. Dette er en forudsætning for et sammenhængende stiforløb,

jf. pkt. 1.

Pkt. 3) Ønske om etablering af dobbeltrettet cykelsti på hele strækningen

gennem Bråby Stations By.

Faxe Kommune har forståelse for ønsket om en cykelsti gennem byen, som

forbinder stien henholdsvis øst og vest for byen. En cykelsti gennem Bråby

Stations By, der forbinder de eksisterende stier på begge sider af byen vil

sikre et godt og sammenhængende stisystem. Her tænkes særligt på

Vibeengskolens sydvestlige opland og tilgængeligheden til Haslev by. Anlæg

af en dobbeltrettet cykelsti vil dog ikke kunne anbefales grundet de mange

overkørsler i byen. Grundet den smalle vejbredde gennem byen vil det

ligeledes blive vanskeligt at skabe rum til to særskilte cykelstier. Faxe

Kommune foreslår derfor, at der overvejes en 2 – 1 vejafmærkning på

strækningen gennem byen. Dette ønske ligger udenfor anlægsrammerne i

nærværende projekt og foreslår at omtalte stiprojekt indgår i den

fremadrettede stiplanlægning for Faxe Kommune.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 4) Ønske om vejafmærkning som tillader gående på cykelstien over

broen.

En særskilt afmærkning som tillader gående at benytte cykelstien er ikke

nødvendig, idet færdselsloven tillader gående at benytte cykelsti, hvor der

ikke er fortov.

Pkt. 5) Ønske om afskærmning med rækværk mellem vej og sti på broen.

Med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t, som nævnt under pkt. 1, finder

Faxe Kommune ikke rækværket nødvendigt. Krav om afskærmning af cykelsti

er primært væsentlig ved højere hastigheder.

Pkt. 6) Ønske om fortsat at afvikle vejtrafikken over broen med

signalregulering og ét kørespor.

Faxe Kommune har forståelse for forslaget, idet dette vil sikre lave hastighed

og overskueligøre trafikafviklingen over broen og forbedre udkørslen fra

Skovgårdsvej. Kommunen finder dog ikke, at denne ”flaskehalsløsning” er

tidssvarende. BBB peger i den forbindelse på, at rute 54 Rønnede – Næstved

vil aflaste Skuderløsevej i fremtiden, hvorfor det må forventes, at

Skuderløsevej alene skal betjene lokal trafik. Faxe Kommune er enig i den

vurdering, men set over et længere perspektiv må det forventes at

trafikbelastningen udlignes og stiger i takt med udviklingen. I dag fremskrives

trafikbelastningen med 1 % om året.

Pkt. 7) Ønske om vejchikaner på begge sider af broen.

Generelt anbefaler Faxe Kommune ikke etablering af vejchikaner. Fra tidligere

undersøgelser af chikanerne på Egedevej i Faxe by har kommunen erfaret, at

vejchikaner har en meget beskeden effekt på hastigheden og samtidig en

uheldig effekt for de bløde trafikanter. Når biler passerer vejchikaner sker det

ofte uden at hastigheden reduceres. Som kompensation for den høje

hastighed bliver svingbanen omkring chikanen større, hvorved biler kommer

ud i de bløde trafikanters trafikområder. På baggrund af dette forhold blev

chikanerne på Egedevej fjernet i 2010.

Pkt. 8) Ønske om hastighedsbegrænsning på 30 km/t over broen.

Faxe Kommune er enige i at hastigheden skal reduceres til 30 km/t, jf. pkt. 1.

Pkt. 9) Ønske om minimumsbredde over broen på 4,5 meter af hensyn til

landbrugskøretøjer.

Faxe Kommune er enige i, at Landbrugskøretøjer skal kunne passere broen.

Forslaget om at fastholde beslutningen om to kørespor vil sikre en bredde på

5,5 meter.

Pkt. 10) Ønske om forlægning af Skovgårdsvej mod øst.

Faxe Kommune og Banedanmark er enige i at Skovgårdsvej skal flyttes mod

øst således, at oversigten forbedres.

Banedanmarks kommentarer:

Mht. Pkt. 10), 11) og 12) Banedanmark lægger op til, at Skovgårdsvejs

midlertidige forløb gøres permanent. Banedanmark forventer, at Skovgårdsvej

2 bliver eksproprieret permanent. Dette vil spare en del støttemure, der ellers

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle etableres rundt om ejendommen. Det betyder også, at Banedanmarks

midlertidige bygge- og arbejdsplads bliver placeret syd for Skuderløsevej på

Skovgårdsvej 2.

----------

Kim (MH) fra Bråby Stationsby vil gerne vide, om det er korrekt, at der ikke

skal være lysregulering på toppen af broen. I dag kører folk alt for hurtigt

over broen, og Kim ønsker derfor yderligere chikaner på toppen af broen for

at få folk til at nedsætte farten. Linda (MH) bruger i dag lysreguleringen til at

vide hvornår det er sikkert at køre ud fra Skovgårdsvej. Linda (MH) mener, at

sikkerheden bliver sat ned, hvis broen bliver en meter højere, og

lysreguleringen bliver nedlagt. Hans-Jørgen Eggersen (MH) ønsker, at man

går den midlertidige arbejdsvej til en permanent vej. Dette ville give bedre

oversigtsforhold.

36B Gør opmærksom på, at hans indkørsel ligger meget tæt på broen, og at

han med den nuværende bro har et skidt udsyn til den trafik, der kommer fra

broen. Hvis broen bliver hævet, frygter 36B, at det vil besværliggøre eller helt

umuliggøre udkørsel fra hans ejendom.

Christian Tranberg (MH) undrer sig over, at broen ved Skuderløsevej blev

bygget om for et par år siden, og nu skal bygges om igen.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark er opmærksom på oversigtsforholdene ved broen, og arbejder

videre med det i den næste fase.

Dette projekt blev først besluttet efter ombygningen af broen.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ty Hastrupvej

25 borgere (37B) gør indsigelse mod Faxe Kommunes alternative forslag om

nedlæggelse af broen ved Ty Hastrupvej med den begrundelse, at det vil få

væsentlige konsekvenser for beboerne i området. 37B anbefaler derfor

Banedanmarks forslag om at hæve og udvide broen i stedet.

37B mener i henhold til broens nedlæggelse, at...

1) man bør ser på udregningen for hele den nye bros levetid og

argumenterer med, at udgifterne til det øgede brændstofforbrug, slid på

bilerne og øget transporttid for de lokale beboere over broens

forventede levetid på 95 år langt vil overstige besparelsen ved at

undlade at genopføre broen.

2) det vil medføre forringelser af ejendomsværdien for de omkringliggende

ejendomme.

3) det vil medføre en risiko for, at Faxe Kommune kan definere vejen som

privat fællesvej, og dermed pålægge beboerne udgifterne til vedligehold

af vejen.

4) det vil forringe adgangen til naturområdet for både beboere og

forbipasserende motionister og gående.

5) det vil påvirke skoledistrikterne og besværliggøre børns vej til skole.

6) det vil øge risikoen for, at snerydningen og vejvedligeholdelsen af Ty

Hastrupvej forringes.

7) det vil koste 150.000kr pr vendeplads, og at det ikke er indberegnet i

budgettet.

8) Problemet er det samme for reetablering af broramper, der heller ikke

fremgår af budgettet.

9) der er uoverensstemmelse mellem Faxe Kommune og Banedanmarks

oplysninger og spørger til økonomien i projektet, og hvem der får glæde

af besparelsen ved at undlade at genopføre broen over Ty Hastrupvej.

37B foreslår desuden, at man kunne kigge på at bygge en letbro eller en

bevogtet jernbaneoverskæring.

Faxe kommunes kommentarer:

En række beboere på Ty Hastrupvej påpeger en række gener og ulemper ved

nedlæggelsen af jernbanebroen på Ty Hastrupvej nordøst for Haslev.

Der peges i den forbindelse på følgende forhold:

1) Direkte udgifter forbundet med merkørsel, brændstofforbrug, driftsudgifter,

tidsforbrug og værdiforringelse af køretøjer.

2) Værdiforringelse af ejendomme.

3) Nedklassificering af Ty Hastrupvej til privat- fællesvej og efterfølgende

udgifter for drift og vedligehold af vejen.

4) Adgang til naturområdet.

5) Besværliggørelse af skolevej.

6) Vej- og vintervedligehold.

7) Vendepladser.

8) Reetablering ved broramper.

9) Uoverensstemmelse mellem Kommunens og Banedanmarks oplysninger.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. Pkt. 1) De direkte udgifter og beregninger som fremgår af høringssvaret

er alene baseret på de 42 biler, der dagligt krydser broen på Ty Hastrupvej.

Der er i denne beregning taget udgangspunkt i at alle 42 biler har den

maksimale omkørselsdistance på 3 km. Denne beregning sammenholdes

alene med den anlægsbesparelse, der kan opnås ved at nedlægge broen på

Ty Hastrupvej, hvilket ikke er et realistisk sammenligningsgrundlag. Når

besparelsen der opnås ved at nedlægge broen på Ty Hastrupvej investeres i

en udvidelse af broerne ved henholdsvis Terslev Skolevej, Teestrupvej og

Skuderløsevej, må fordelene for de 4699 biler, der dagligt krydser her

ligeledes indgå i denne vurdering.

Netop det forhold, at trafikforholdene og tilgængeligheden for 4699 bilisters

tilgængelighed bliver forbedret mod, at 42 blisters tilgængelighed bliver

forringet, er grundlaget for Faxe kommunes vurderinger i denne

sammenhæng

Ad. Pkt. 2) Faxe Kommune er ikke bekendt med undersøgelser der viser, at

vejlukninger giver anledning til værdiforringelser af ejendomme beliggende på

sådanne strækninger. Erfaringen viser tværtimod, at lukkede veje giver

mindre trafikbelastning og sikre trafikforhold, hvilket må antages at have

positiv indflydelse på en ejendoms værdi. Hertil skal bemærkes, at beboerne

på Ty Hastrupvej efter lukningen fortsat vil have uhindret adgang til Haslev by

og motorvejtilkørsel 35.

Ad. Pkt. 3) Der foreligger ikke planer om nedklassificering af lukkede vejforløb

i Faxe Kommune. Nedklassificering af veje kan alene ske ved en politisk

beslutning.

Ad. Pkt. 4) Der vil fortsat være adgang til naturområdet. Dog vil der for nogle

være en omkørselsdistance på maksimalt 3 km i forhold til nuværende

situation.

Ad. Pkt. 5) Ty Hastrupvej er ikke registreret som skolevej.

Ad. Pkt. 6) Vejvedligehold vil være uændret på Ty Hastrupvej efter en lukning

af vejen. Ty Hastrupvej er omfattet af funktionskontrakten (asfaltkontrakten),

hvorfor lukningen ikke får betydning for vejens vedligehold. I forhold til

vintervedligehold kan der ske en nedklassificering fra vinterklasse III til

vinterklasse IV.

Ad. Pkt. 7) Der bliver ikke etableret vendepladser.

Ad. Pkt. 8) Banedanmark reetablerer området når broen og ramperne er

fjernet, og der laves et beplantningsbælte ud mod jernbanen.

Ad. Pkt. 9) Faxe Kommune har ikke oplyst, at man ønsker at overtage

nedrivningsarbejdet af broen mod en økonomisk kompensation. Dette

hidrører alene under Banedanmarks projekt. Der foreligger ingen

uoverensstemmelse mellem Banedanmark og Faxe Kommune i forhold til

dette punkt.

Banedanmarks kommentarer:

Restvejene ved broen på Ty Hastrupvej bliver til sideveje, og betjener de

boliger, der i dag ligger ved vejen. Der kommer stadig dagsrenovation til

ejendommene, og Ty Hastrupvej fortsætter med at være en kommunal vej.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teestrupvej/Den blå Stibro

Henrik Mathiassen (MH) undrer sig over, at man ikke vælger at forlænge Ny

Teestrupvej.

Jytte og Tom Nielsen (MH) påpeger, at hastighedsbegrænsningerne ved

Finlandsgade/Teestrupsvej ikke fungerer i dag og frygter, at det blot bliver

værre med en højere hastighed. De påpeger, at oversigtsforholdene for

nummer 5 og 7 er meget dårlige allerede i dag.

3B/Jørgen Hansen (MH) takker for et godt borgermøde og roser forslaget til

den nye bro ved Teestrupvej med to bilspor og en dobbeltrettet cykelsti, da

3B anser det for at være den mest trafikerede bro af de 5 broer i projektet,

der ligger i Faxe Kommune. 3B foreslår en omlægning af gang- og

cykelstierne for at sikre de bedste forhold for cyklister og fodgængere. 3B

ønsker at vide, om man kunne føre cykelstien under banen og derved undgå,

at cyklister skal krydse Teestrupvej lige ved broen.

3B foreslår at cykelstien føres under broen ved Teestrupvej, og at gangstien omlægges.

Faxe Kommunes kommentarer:

Forslaget om en sti-underføring blev behandlet på Faxe Kommunes

byrådsmøde den 19. juni 2014, hvor det blev besluttet ikke videreføre stien

under broen.

Banedanmarks kommentarer:

Oversigtsforholdene vedr. udkørsel fra Finlandsgade til Teestrupvej er udenfor

projektområdet og ændres dermed ikke.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Orkestervej

Klaus Petersen (MK), Jesper Mieritz (MK) og Aage Mikkelsen (MK) ønsker at

undgå kommunens løsning, da det er alt for tæt på bestående bebyggelse,

bl.a. en ny legeplads. Klaus Petersen forudser, at løsningen vil give tung trafik

og støj til området. Aage Mikkelsen spørger, hvorvidt trafikken fra Egøjevej og

Hastrupvej skal ledes af Orkestervej.

Jesper Mygind (MK) ønsker at vide, om der er lavet beregninger på, hvor

meget trafik, der kommer til at køre igennem Orkestervej.

Jesper Mieritz (MK) pointerer, at Søndre skole er magneten i området, og med

endnu flere børnefamilier i området, som der lægges op til, vil trafikken af

bløde trafikanter til skolen være meget stor. Jesper Mieritz (MK) ønsker svar

på, om Køge kommune ikke er bange for, at de med forslaget får skabt en hel

række nye flaskehalse på vejnettet? Man gør to overkørsler af banen til én

overkørsel, og man gør det ud for en del børneinstitutioner og

børnefamilieområder.

Bettina Eiger erindrer, at man med etableringen af det nye boligområde ved

Orkestervej ønskede at skabe noget, der havde landsbykarakter og med

mulighed for, at man på tværs af boligformer kunne socialisere. Hun

pointerer, at det hele tiden har været planen, at Orkestervej skulle forlænges

under banen - men at der er stor forskel på, om det er en gennemkørsel til et

boligkvarter, eller det er en gennemkørselsvej til en hovedfærdselsåre.

G/F Obovej og Fællesforeningen Ravnsborg (8F) gør indsigelse mod Køge

Kommunes alternative forslag om en tunnel under Orkestervej.

Køge Kommune (12K) ønsker ikke, at Banedanmark arbejder videre med det

alternative fremsat af Køge Kommune, men ønsker, at der arbejdes videre

med grundløsningerne for kommunen.

Banedanmarks kommentarer:

Køge Kommunes alternative forslag er blevet trukket tilbage. Banedanmark vil

arbejde videre med de fremlagte grundløsninger for Køge Kommune.

Sæddervej

34B påpeger, at forhøjelsen af broen ved Sæddervej vil væsentligt forringe

udsigten fra deres have, og at det vil give forbipasserende frit udsyn til deres

have. 34B ønsker derfor, at broen flyttes mod syd, jævnfør Banedanmarks

alternative forslag fra VVM-rapporten. Desuden ønsker 34B, at der opsættes

afskærmning, der forhindrer at forbipasserende kan se ned på de haver, der

ligger nord for broen.

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmark fjerner beplantning på skråning og bygger en 6,2 meter høj

støttemur langs Sæddervej på den nordvestlige side af banen. Det vil give

udsyn til ejendommene her indtil den nye beplantning er vokset til.

Banedanmark vil fremlægge forslag til en forlægning af vejen mod syd. Det

kræver dog fredningsnævnets godkendelse. Her vil borgernes synspunkt blive

fremlagt.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ravnstrupvej

5F spørger til bæreevnen for den nye bro ved Ravnstrup, da den vil blive

brugt af større lastbiler og landbrugsmaskiner. Derfor anmoder 5F om, at

broen bliver uden vægtbegrænsning.

Banedanmarks kommentarer:

Der vil ikke være nogen vægtbegræsning på broen jf. færdselsloven ved

Ravnstrupvej. Der bygges ikke længere offentlige broer med

vægtbegrænsning i Danmark. Kun særligt tunge særtransporter vejer for

meget til den nye generation af broer.

Svansbjergvej og Søllerupvej, Herfølge

4F ønsker, at de to nye broer ved Svansbjergvej og Søllerupvej bliver

bilbroer, som de eksisterende broer, og ikke bliver lavet til cykel- og

gangbroer. Dette begrundes i, at Køge Kommune ifølge 4F har planer om en

udvidelse af Herfølge vest for banelinjen, der kan øge behovet for en bilbro.

Banedanmarks kommentarer:

Broerne ved Svansbjergvej og Søllerupvej udvides begge og bliver bredere

end de eksisterende broer med to vejbaner på hver bro. Broen ved

Svansbjergvej hæves 0,9 meter og vejdæmningerne, der leder op til broen

udvides og hæves tilsvarende. Der skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Broen ved Søllerupvej hæves 0,8 meter og vejdæmningerne, der leder op til

broen udvides og hæves også. Hastighedsbegrænsningen bliver sat til 50

km/t., da Køge kommune har truffet beslutning om at genetablere broerne i

kommunen.

Bomosevej

10B ser positivt på, at en nedlæggelse af broen vil reducere biltrafikken på

vejen og dermed vedligeholdelsesomkostningerne.

10B spørger, hvordan det stykke, hvor broen har været, bliver skærmet af.

Konkret foreslår de, at autoværnet lukkes af, eller at der bliver etableret

beplantning.

2b/11B gør indsigelse mod nedlæggelse af jernbanebroen ved Bomosevej, da

11B er forpagter på landbrugsjord både nord og syd for banen.

Banedanmarks kommentarer:

Hvordan den nedlagte bro vil blive skærmet af, vil blive behandlet i

detailprojekteringsfasen. Banedanmark vil sørge for, at det bliver gjort i

henhold til gældende vejregler eventuelt i dialog med de umiddelbare naboer.

Broen over Bomosevej nedlægges, da ingen ejendomme har en tinglyst

færdselsret til markvejsbroen. En genopførelse af broen står økonomisk ikke

mål med de få brugere broen har i dag. Banedanmark henviser til broerne ved

Landevejen i Holme Olstrup og omfartsvejen øst for Næstved.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ravnsborg station

Niels Rolskov, Enhedslisten(Ø), medlem af Teknik og Miljøudvalget (MK)

påpeger, at man bør bygge Ravnsborg station, da det vil hjælpe til at afvikle

trafikken hurtigere.

Banedanmarks kommentarer:

Køge-Næstved er en enkeltsporet strækning, og for at togene skal krydse

hinanden, skal køreplanen planlægges, så det kan foregå på en station. Det

kan derfor være meget problematisk for hele strækningen at lægge ekstra

rejsetid ind. Det kan gå ud over rejsetidsgevinsterne ved

hastighedsopgraderingen. Derfor er der to forhold, der gør sig gældende:

giver det mening at lave en station mht. passagerer, og kan det lade sig gøre

i køreplanen?

Trafikstyrelsen har offentliggjort en ny analyse af stationsstrukturen i

Danmark. Ravnsborg station er ikke med på listen over stationer, der kan

åbnes. Til gengæld er Hastrup station, som ligger meget tæt på, med som en

station det samfundsøkonomisk giver mening af åbne. En eventuel ny station

vil blive undersøgt særskilt og indgår ikke i dette projekt.

Høringsnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt

Kompensation

6B ønsker at vide, hvor stor erstatningssum, der udbetales til ejendomme,

der bliver pålagt servitutter.

Banedanmarks kommentarer:

Erstatningsstørrelser bliver ikke fastsat af Banedanmark. De fastsættes af en

uvildig Ekspropriationskommission. Dette vil ske i to omgange. De første

ekspropriationer bliver i forbindelse med udskiftning af broer i foråret 2015,

hvor ekspropriationerne på baggrund af miljøpåvirkninger først begynder i

2016.

Kommunikation

6B undrer sig over, at de ikke er blevet kontaktet direkte omkring projektet.

8F finder det utilstrækkeligt, at de ikke er blevet kontaktet direkte og gjort

opmærksomme på Køge Kommunes forslag om at lukke tre vejbroer i

kommunen og erstatte dem med en tunnel under jernbanen ved Orkestervej.

36B undrer sig over, at de berørte lodsejere ikke er blevet kontaktet direkte,

men at Banedanmark kun orienterer gennem et lokalt dagblad, som ikke alle

borgere i området abonnerer på.

37B er utilfredse med, at Faxe Kommunes kommunikation til de berørte

borgere, da de i modsætning til Banedanmark ikke har afholdt et borgermøde.

Banedanmarks kommentarer:

Projektet er stadig på et indledende niveau og de høringer og informationer

som er relevante for offentligheden har været givet gennem lokalaviser,

høringsportalen, Banedanmarks hjemmeside og de berørte borgere/foreninger

har været kontaktet telefonisk eller på mail. På et senere niveau i projektet vil

Banedanmark kontakte naboerne til banen mere direkte.

Hvis ens ejendom eller have bliver påvirket, vil Banedanmark tage direkte

kontakt til beboerne i god tid.

Projektet går ud på at bygge baner, og Banedanmark har derfor holdt et

borgermøde om de påvirkninger anlægsarbejdet og den efterfølgende

driftsfase medfører. Kommunerne har tilvalgt nogle løsninger som er blevet

fremlagt af kommunen selv på Banedanmarks borgermøder.

Det er op til kommunerne om man ønsker at informere endnu mere, end der

allerede er gjort.

Høringsnotat

Baggrund