PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 382
Offentligt

VVM-redegørelse

Elektrificering og hastighedsopgradering

Køge Nord - Næstved

Endelig VVM-redegørelse, juli 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 21

2100 København Ø

www.naturstyrelsen.dk

Elektrificering Køge Nord - Næstved

Hastighedsopgradering Køge - Næstved

Endelig VVM-redegørelse, Juli 2014

Udgivet af Banedanmark & Naturstyrelsen

Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, ©Cowi A/S, Kulturstyrelsen,

Danmarks Miljøportal og Banedanmark.

Forsidefoto: Banedanmark

Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

ISBN: 978-87-7126-228-5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Med den politiske aftale ”Elektrificering af jernbanen mv.” af

d. 7. februar 2012 blev forundersøgelsen for en elektrificering

af strækningen mellem Køge Nord og Næstved sat i gang.

Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det

danske jernbanenet.

Med Finanslovsaftalen for 2013, mellem den daværende rege-

ring og Enhedslisten, er det besluttet, at elektrificere stræk-

ningen Køge Nord - Næstved. Der er afsat 650 mio. kr. til pro-

jektet, der skal projekteres og etableres i perioden 2013-18.

D. 14. januar 2014 blev ”Togfonden DK” vedtaget mellem

Regeringen, DF og Enhedslisten. I aftalen blev der afsat 46

mio. kr. til en hastighedsopgradering af strækningen mellem

Køge og Næstved.

Elektrificeringen giver mulighed for at anvende moderne el-

drevet togmateriel og skaber rammerne for en jernbane med

bedre, billigere og mere stabil drift. Samtidig giver elektrifi-

ceringen en række miljømæssige gevinster, bl.a. mindre ud-

ledning af partikler og CO

, og bidrager til, at jernbanen i

stigende grad gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificeringen kan der også opnås forbedringer for

passagererne, da eldrevet togmateriel har bedre accelerati-

onsegenskaber end dieselmateriel og dermed kan give kortere

rejsetid på strækningen.

Hastigheden på strækningen mellem Køge og Næstved er i

dag op til 120 km/t. Banedanmark undersøger, hvad der skal

til for at gennemføre en hastighedsopgradering til 160 km/t

på det meste af strækningen.

Elektrificeringsprojektet og Hastighedsopgraderingen gen-

nemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet)

med to offentlige høringer. Det er Banedanmark, der står for

VVM processen for Elektrificeringen og Naturstyrelsen, der er

myndighed for VVM processen for hastighedsopgraderingen.

D. 6. juni 2014 er der blevet givet VVM tilladelse til en hastig-

hedsopgradering af strækningen.

Den første offentlige høring af elektrificeringen var en idé-

fasehøring og løb fra den 6. september til den 1. november

2013. De indkomne forslag til projektet er behandlet i et hø-

ringsnotat, som kan findes på Banedanmarks hjemmeside.

Den første offentlige høring for hastighedsopgraderingen var

en idefasehøring og løb fra 21. januar 2014 til 11. februar

2014. Naturstyrelsen modtog ingen henvendelser i idefase-

høringen.

Den anden offentlige høring for hhv. Elektrificeringen og Ha-

stighedsopgraderingen blev afviklet fra d. 7. marts 2014 til d.

5. maj 2014. Der blev modtaget 43 høringssvar og Banedan-

mark har efterfølgende udarbejdet et høringsnotat hvor der

svares på de modtagne høringssvar.

Alle henvendelser indgår som input til det endelige projekt-

forslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt

kan lade sig gøre.

Forord

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Baggrund

Trafikal nytte

Politiske aftaler

Offentligheden inddrages

Lovgrundlag for elektrificering

Mere information

Ikke teknisk resume

Anlægsbeskrivelse

Arealbehov

Påvirkning af omgivelserne

– når banen står færdig

Påvirkninger af omgivelserne

– imens banen bygges

Anlægsbeskrivelse

Anlæggets udformning

Broløsninger

Broarbejder i Køge Kommune

Kommunale alternativer for Køge Kommune

Broarbejder i Faxe Kommune

Kommunale alternativer for Faxe Kommune

Broarbejder i Næstved Kommune

Fravalgte løsninger

Klimatilpasning

Anlægsøkonomi

0-alternativet

Elektrificeringen

Hastighedsopgraderingen

Nyt signalsystem (ERTMS)

Hastighedsopgraderingens påvirkninger

Planforhold

Lovgrundlag

Planforhold for Køge Nord - Næstved

Arealbehov og ekspropriation

Lovgrundlag

Ekspropriation

Servitutter

Gennemgang af arealbehov

Elektrificeringen

Hastighedsopgraderingen

Påvirkning af omgivelserne

– når banen står færdig

Visuelle forhold og arkitektur

Elektromagnetisme

Støj

Vibrationer

Trafikale gener

Naturforhold

Kulturhistoriske interesser

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jordforurening

Udledninger til luften

Påvirkninger af omgivelserne

– imens banen bygges

Visuelle forhold og arkitektur

Elektromagnetisme

Støj

Vibrationer

Trafikale gener samt støv, lys og lugt gener

Naturforhold

Kulturhistoriske interesser

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jordforurening

Udledninger til luften

Indhold

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Elektrificering

Banestækningen mellem Køge Nord og Næstved er en del

af et større elektrificeringsprogram for den danske jernbane.

Fra 2018 vil stationerne mellem Køge Nord-Næstved få kor-

tere rejsetid til København. Dette skyldes først og fremmest,

at banen tilsluttes København-Ringsted i Køge Nord i ste-

det for som i dag at skulle over Roskilde eller med S-toget.

Dette giver en hurtig og direkte forbindelse mellem Køge og

København på 24-26 minutter, mod i dag 38 minutter med

S-toget. Det giver også en hurtigere og direkte forbindelse til

København fra byerne syd for Køge, Herfølge Tureby, Haslev

og Holme Olstrup

Når der også kan køre el-tog mellem Køge Nord og Næstved,

undgår man at køre med dieseldrevne tog under kørelednin-

gerne på den nye bane mellem Køge Nord og København.

Dette vil betyde en række miljømæssige gevinster, som f.eks.

mindre udledning af partikler og CO

Det vurderes at kunne give betydelige rejsetidsgevinster for de

rejsende at opgradere hastigheden på strækningen.

Trafikal nytte

Med åbning af den ny bane mellem København og Ringsted

og elektrificeringen af Køge Nord-Næstved vil stationerne på

strækningen blive forbundet direkte med København. Rej-

setiden mellem København og stationerne mellem Ølby og

Næstved vil derfor blive markant lavere end i dag. Fra statio-

nerne mellem Køge og Næstved vil rejsen, kunne gøres uden

at skifte tog.

Med en hastighedsopgradering fra de nuværende 120 km/t til

160 km/t., mellem Køge og Næstved, vil rejsetiden til Køben-

havn kunne reduceres yderligere. En hastighedsopgradering

vil betyde at rejsetiden mellem stationerne mellem Køge og

Næstved og vil blive betydelig mindre end i dag.

En rejse fra Haslev til København, der i dag tager en time

vil, efter etableringen af den nye bane København-Ringsted,

samt elektrificering og hastighedsopgradering af Køge-Næst-

ved, kunne gøres på 38 minutter.

Alle rejsende fra stationerne på strækningen mellem Køge

Nord og Næstved vil opnå væsentlige rejsetidsbesparelser

som følge af projektet. I skemaet nedenfor er rejsetider på

udvalgte strækninger oplistet.

Rejsetidsberegningerne er baseret på Øresundstogets køre-

egenskaber

Hastighedsopgradering

Strækningen er en af de første, der bliver udstyret med nye

signaler i forbindelse med Banedanmarks Signalprogram, og

med signaludskiftningen vil den nødvendige signalteknik til

at øge hastigheden på strækningen være til stede.

Hastigheden på strækningen mellem Køge og Næstved er i

dag op til 120 km/t. Banedanmark og Naturstyrelsen under-

søger en hastighedsopgradering til 160 km/t på det meste af

strækningen og kortlægger samt miljøvurderer, hvad der skal

til for at gennemføre en hastighedsopgradering til 160 km/t.

Rejsetid i dag

Køge – Næstved

Haslev - Køge

Haslev - København

Næstved - Herfølge

Tureby - København H

Holme Olstrup - Ølby

37 minutter

18 minutter

60 minutter

31 minutter

53 minutter

32 minutter

Efter elektrificering

31 minutter

16 minutter

40 minutter

27 minutter

34 minutter

27 minutter

Efter elektrificering og hastighedsopgradering til 160 km/t

28 minutter

14 minutter

38 minutter

24 minutter

33 minutter

24 minutter

Baggrund

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Viby

Solrød

Køge Nord

Ringsted

Ølby

Køge

Sorø

Herfølge

Tureby

Glumsø

Haslev

Hårlev

Store Heddinge

Holme-Olstrup

Næstved Nord

Faxe

Faxe Ladeplads

Rødvig

Næstved

Banestrækninger mellem Køge Nord og Næstved.

Haslev som lokalt knudepunkt

Strækningen mellem Køge og Næstved er enkeltsporet. Der-

for skal modkørende tog krydse hinanden, dvs. passere hinan-

den på stationer med flere spor. Det kan ske på alle stationer

på strækningen, undtagen Ølby og Næstved Nord, hvor der

kun er et spor.

Der er i dag halvtimesdrift på strækningen. Det betyder, at

tog skal krydse efter et kvarters kørsel. I den nuværende køre-

plan krydser togene på stationerne i Køge, Tureby og Holme

Olstrup.

Visualisering af Haslev station efter elektrificering.

Baggrund

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis strækningshastigheden øges fra 120 km/t til 160 km/t

kan man nå længere på et kvarter. Det gør det muligt at

realisere en halvtimesdrift, hvor man skal krydse i Køge og i

Haslev.

Fra Haslev station udgår der flere lokale busruter, der betjener

oplandet. Med krydsning i Haslev bliver det muligt at opnå

korrespondance med tog fra begge retninger, dvs. fra både

mod Køge og mod Næstved. Passagererne vil derfor opleve,

at tog og bus passer sammen.

Det gør Haslev til et knudepunkt og den kollektive trafik bli-

ver mere attraktiv og mere tilgængelig for flere rejsende i og

omkring Haslev. Det er særligt attraktivt for Haslev, som er

den største by på strækningen mellem Køge og Næstved og

har hjemsted for flere uddannelsesinstitutioner, samt har flere

passagerer end de øvrige fire stationer på strækningen mel-

lem Køge og Næstved tilsammen.

Med hastighedsopgraderingen vil overkørslen i Haslev kun

være lukket to gange i timen, i modsætning til fire i dag.

Hver lukning vil dog vare længere. Med det kommende sig-

nalsystem bliver det muligt at åbne og lukke bommene tæt-

tere på det tidspunkt, hvor toget passerer overkørslen, end det

er tilfældet i dag, og det kan reducere lukketiden. Det bliver

eventuelt muligt at indføre en kort åbnetid for biler indimel-

lem de to krydsende togs passage af overkørslen.

Det vurderes at kunne give betydelige rejsetidsgevinster og

korrespondancemuligheder for de rejsende at opgradere ha-

stigheden på strækningen, bl.a. fordi den højere hastighed gi-

ver kortere rejsetider samt gør Haslev til et trafikknudepunkt.

taler om

En grøn transportpolitik

fra 29. januar 2009,

Bedre

Mobilitet

fra 26. november 2010 og

Elektrificering af jern-

banen

mv. fra 7. februar 2012. Med sidstnævnte aftale blev

det bl.a. besluttet at udarbejde mere præcise anlægsskøn, for

udvalgte jernbanestrækninger. En af disse var strækningen

mellem den kommende Køge Nord Station og Næstved, som

efterfølgende blev besluttet.

Med aftalen Togfonden DK af den 14. januar 2014 indgået

mellem regeringen (S, R og SF), Enhedslisten og Dansk Fol-

keparti blev der afsat penge til hastighedsopgraderingen af

Køge Nord - Næstved.

Offentligheden inddrages

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt en of-

fentlig høring på idéfaseniveau. Formålet med høringen var

at informere om projektet og inddrage offentlighedens ideer

og kommentarer, således at alle personer, kommuner, øvrige

myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kunne være

med til at forbedre projektet.

Banedanmark fik 2 henvendelser i forbindelse med idéfasehø-

ringen. Henvendelserne er blevet registreret og behandlet i et

høringsnotat. Henvendelserne indgik i det videre arbejde i det

omfang, de forbedrede projektet inden for de økonomiske,

tekniske og miljømæssige rammer.

I forbindelse med igangsættelse af VVM processen for æn-

dring af hastigheden på banestrækningen Køge-Næstved har

Naturstyrelsen afholdt en offentlig høring på idéfaseniveau.

Formålet med høringen var at informere om projektet og ind-

drage offentlighedens ideer og kommentarer, således at alle

personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, or-

ganisationer mv. kunne være med til at forbedre projektet.

Naturstyrelsen modtog ingen henvendelser i idéfasen.

Forud for anden offentlige høring er der lavet en VVM-analy-

se (Vurdering af Virkninger for Miljøet) af projektet. Analysen

omhandler anlæggets fysiske forhold og projektets påvirk-

ninger af omgivelserne. Analysen behandler både elektrifice-

Politiske aftaler

I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enheds-

listen blev der afsat penge til elektrificering af strækningen

mellem den kommende Køge Nord Station og Næstved. Elek-

trificeringen af strækningen er omfattet af elektrificeringslo-

ven, der blev vedtaget i juni 2013.

Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det

danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske af-

Baggrund

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringen og hastighedsopgraderingen, men påvirkningerne af

omgivelserne er beskrevet hver for sig.

I foråret 2013 begyndte Banedanmark den indledende under-

søgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet

af undersøgelserne er beskrevet i en række fagnotater, som er

udarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere.

På baggrund af disse fagnotater blev en høringsudgave af

VVM-redegørelsen udarbejdet og dannede udgangspunkt for

projektets anden høring.

I anden høringsperiode blev offentligheden igen inddraget.

VVM-redegørelsen, fagnotaterne og de tilhørende bilag var

tilgængelige på Banedanmark og Naturstyrelsens hjemmesi-

de. Alle havde mulighed for at fremkomme med synspunkter,

og alle henvendelser blev registreret og offentliggjort i et hø-

ringsnotat på Banedanmarks hjemmeside. Høringsbemærk-

ningerne til Naturstyrelsens VVM blev indarbejdet i den sam-

menfattende redegørelse, der blev sendt til de 3 involverede

kommuner.

Både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige

henvendelser i telefon er blevet behandlet. Alle henvendelser

blev offentliggjort i deres fulde omfang.

Alle kommentarer og forslag er blevet vurderet og indarbejdet

i det omfang, de økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan

anvendes i projektet.

Offentliggørelse af endelig VVM-redegørelse

Transportministerens udstedelse af VVM-tilladelse til elektrificering

Naturstyrelsens udstedelse af VVM-tilladelse til hastighedsopgradering

Gennemførsel af anlægsarbejder for spor og broer

Opsætning og test af nye signaler på strækningen

Opsætning af kørestrømsmaster og køreledninger

Åbning af elektrificeringsanlægget

Sommeren 2014

2015/2016

2016/2017

2017/2018

Vinter 2018

Baggrund

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgrundlag for elektrificering

I lovgrundlaget bemyndiges Transportministeren til at un-

dersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik

på elektrificering af bl.a. jernbanestrækningen Køge Nord -

Næstved. Kommunerne har i VVM fasen haft mulighed for at

komme med deres alternativ til Banedanmarks grundløsning

Banedanmark har stået for VVM-arbejdet, herunder hørin-

ger, og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af

elektrificeringsanlægget for Transportministeren.

Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af pro-

jektet efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kultur-

styrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg. Hvis det er

lokalpolitisk besluttet at gennemføre kommunernes alterna-

tiv, så bliver det alternativet, der gennemføres og ikke Bane-

danmarks grundløsning.

Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overens-

stemmelse med det godkendte anlæg.

Banedanmark etablerer anlægget efter Transportministerens

godkendelse.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder

med de ændringer, der følger af elektrificeringsloven.

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljø-

love, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og mil-

jøbeskyttelsesloven m.v.

Mere information

Projektets hjemmeside er:

www.bane.dk/køgenord-næstved

På hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort,

hvor der er informationer om strækningen. På kortet er der

mulighed for selv at vælge, hvilke oplysninger der skal vises,

f.eks. naturforhold, kulturhistoriske interesser og tekniske an-

læg.

For mere information om arealforhold og ekspropriationer

henvises der til pjecen ’Jernbanen og arealforhold’, der kan

findes på Bandanmarks hjemmeside.

Baggrund

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke teknisk resume

I denne VVM redegørelse beskriver Banedanmark og Na-

turstyrelsen de anlægsarbejder, der skal gennemføres for at

elektrificere jernbanen mellem Køge Nord og Næstved og

hastighedsopgradere jernbanen mellem Køge og Næstved. I

redegørelsen beskrives de fysiske forhold, påvirkninger på om-

givelserne og afværgeforanstaltninger.

Alt i alt medfører elektrificeringen små påvirkninger af omgi-

velserne når banen står færdig. Grunden til at påvirkningerne

overordnet er små er, at der blot skal sættes strøm over eksi-

sterende spor, og at broerne udskiftes samme sted eller tæt

ved nuværende broer. Der etableres ikke nye jernbaneanlæg.

Der vil dog opstå et elektromagnetisk felt om jernbanen som

ikke har været der før.

Alt i alt medfører hastighedsopgraderingen små påvirkninger

af omgivelserne når banen står færdig. Grunden til at på-

virkningerne overordnet er små er at der skal udføres meget

få ændringer i forhold til elektrificering og at hastigheden

primært øges uden for byerne. Der vil komme en øget påvirk-

ning fra elektromagnetisme, støj og vibrationer. Det vurderes

dog at disse påvirkninger kan nedbringes med en række kon-

krete afværgeforanstaltninger.

Der inddrages kun det mest nødvendige areal til projekterne,

og der er vurderet, at projekterne ikke medfører væsentlige

påvirkninger af beskyttede naturtyper, dyr eller planter, der

forekommer langs med strækningen.

Banedanmark har for både Køge og Faxe Kommune under-

søgt alternativer der omfatter at en række broer bygges på en

anden måde.

Den 7. april 2014 blev det politisk besluttet i Køge Kommune

at gennemføre Banedanmarks grundløsning, som er en gen-

etablering af broerne.

Alternativet i Faxe Kommune betyder at broen ved Ty Ha-

strupvej nedlægges. Endvidere opføres nye og bredere broer

med højere hastigheder ved Terslev Skolevej, Teestrupvej og

Skuderløsevej. De konkrete problemstillinger og ønsker som

Bråby Beboer Bevægelse og beboerne omkring Ty Hastrupvej

har fremsat, i forhold til Faxe Kommunes alternative løsnings-

forslag er forelagt det politiske niveau i Faxe Kommune i maj

og juni måned 2014. Byrådet besluttede den 19. juni 2014,

at gennemfør det kommunale alternativ om forlægning af

Skovgårdsvej mod øst og udvidelse af Skuderløsevej med

svingbaner og helleanlæg

Arealbehov

Elektrificering

Størstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egne

arealer. Enkelte steder må også private ejendomme afgive are-

aler og ejendomme ifm broændringerne. Nogle af arealerne

eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til

arbejdspladser og køreveje, eksproprieres midlertidigt. Nogle

ejendomme tæt ved brostederne, vil blive tilbudt totalekspro-

priation i stedet for opførelse af støttemure.

I forbindelse med elektrificeringen skal der permanent eks-

proprieres ca. 3,6 ha og midlertidigt eksproprieres 13 ha fra

naboarealer til vej og bane. Det er ikke nødvendigt at eks-

propriere ejendomme som følge af elektrificeringens anlægs-

arbejder. Kørestrømsmasterne placeres inden for nuværende

baneareal.

Langs banen skal der være en sikkerhedsafstand og nabo-

ejendomme langs banen pålægges derfor en el-driftsservitut.

El-driftsservitutten pålægges de dele af naboejendommene,

der ligger nærmere end 19 m fra spormidte, og der pålægges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Anlægsbeskrivelse

For at elektrificere strækningen skal der hænges kørelednin-

ger op over sporene for at forsyne togene med strøm. Køre-

ledningerne vil blive opsat langs hele den 43 km lange stræk-

ning. Der skal udskiftes 11 broer med nye og højere broer. Der

skal sænkes spor under 3 broer og en bro foreslås nedlagt. I

alternativet fra Faxe Kommune nedlægges også broen ved Ty

Hastrupvej.

Sporsænkningerne skal udvides såfremt hastighedsopgrade-

ringen gennemføres.

Ikke teknisk resume

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænsninger i råderetten i forhold til tre minimumsafstan-

de på henholdsvis 10 m, 14 m og 19 m fra spormidte. De tre

minimumsafstande er en graduering af el-driftsservitutten fra

banen, og definerer hvilke elementer der ikke må være inden

for den givne minimumsafstand.

Der vil blive nedlagt fredskov langs strækningen og en del af

denne nedlægges permanent som følge af el-driftsservitutten

og nye veje. Som kompensation for rydning af fredskov skal

der som udgangspunkt tilplantes et dobbelt så stort areal,

som det berørte, med ny skov.

ligt fastlagt, og derfor kan størrelsen på magnetfeltet endnu

ikke beregnes præcist. For at sikre sig det mindste magnetfelt

vil der, hvor det er teknisk muligt, blive sat køreledningsma-

ster op på den side af banen, hvor der er færrest naboer.

Da kørestrømssystemet endnu ikke er fastlagt, er eventuelle

andre afværgeforanstaltninger ikke fastlagt.Hvis hensynet til

iagttagelsen af Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip ved-

rørende magnetiske felter taler for dette, kan Banedanmark

indstille til ekspropriation af boliger, der bliver påvirket af

elektromagnetisme udover forsigtighedsprincippet på 0,4 mi-

krotesla. Den enkelte ejer kan dog afslå tilbuddet om ekspro-

priation, men med mulighed for, i op til 1 år efter at anlægget

er taget i drift, at fortryde og alligevel modtage tilbuddet om

ekspropriation.

De elektromagnetiske påvirkninger forventes at være en smu-

le højere for hastighedsopgraderingen end for elektrificerin-

gen. Højere hastighed betyder at togene trækker mere strøm

og dermed skaber et større magnetfelt. Togene vil dog kun

køre med højere hastighed i det åbne land, så magnetfeltet i

byerne forventes ikke at være markant større end i elektrifi-

ceringen. Kørestrømssystemet har stor betydning for udbre-

delsen af magnetfeltet. Udbredelsen af det elektromagnetiske

felt vil derfor først kunne beregnes mere præcist i 2015 når

kørestrømssystemet er fastlagt.

Som følge af elektrificeringen vil der være det samme eller

lavere antal støjbelastede boliger på strækningen, som i dag.

Grunden til at der kan være færre støjbelastede boliger i den

fremtidige situation tilskrives nyere el-tog. Som følge af ha-

stighedsopgraderingen vil der være 6 støjbelastede boliger på

strækningen, disse boliger vil få dækket omkostningerne til

facadeisolering.

Banedanmark er ved at færdiggøre en vibrationsberegnings-

model, som skal anvendes ved fremtidige jernbaneprojekter.

Beregningsmodellen vil blive anvendt i forbindelse med pro-

jekteringsfasen for opgørelse af antal vibrationsbelastede bo-

liger. Udfra beregningerne vurderes det i følgende kategorier:

Hastighedsopgradering

Størstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egne

arealer. Det er ikke nødvendigt at ekspropriere ejendomme

som følge af hastighedsopgraderingens anlægsarbejder.

Der vil i hastighedsopgraderingen ikke være yderligere pålæg

af servitutter i forhold til elektrificeringen.

Påvirkning af omgivelserne

– når banen står færdig

Alt i alt medfører elektrificeringen og hastighedsopgraderin-

gen få påvirkninger af omgivelserne når banen står færdig.

Grunden til at påvirkningerne overordnet er små er, at der

blot skal sættes strøm på en allerede eksisterende bane og at

hastigheden primært sættes op uden for byområderne.

Visuelt vil strækningen fremstå anderledes end i dag, da der

kommer kørestrømsmaster på hele strækningen. Dette bety-

der, at banen vil blive synlig i det åbne land, og at det visuelle

indtryk af stationerne vil ændre sig. El-driftsservitutten, på-

virker beplantning der står nærmere end 10 m fra spormidte,

i form af fældning eller beskæring af beplantning. En række

broer på strækningen bliver udskiftet med nye og højere broer.

Der vil ikke være nogen visuelle konsekvenser ved hastigheds-

opgraderingen ift. Elektrificeringen, som er udgangspunktet

for hastighedsopgraderingen.

Opsætningen af køreledningsmasterne vil betyde, at der kom-

mer et magnetfelt omkring jernbanen, som ikke har været der

før. Kørestrømssystemet på strækningen er endnu ikke ende-

Ikke teknisk resume

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Boliger hvor projektet bevirker en væsentlig vibrationsbe-

lastning

• Boliger hvor der er usikkerhed om projektet bevirker en

væsentlig vibrationsbelastning

• Boliger der ikke vibrationsbelastes væsentligt af projektet

Banedanmark kan i forbindelse med flere sammenhængende

berørte boliger udlægge såkaldte svellesåler under svellerne.

Disse dæmper både vibrationer og støj.

For boliger hvor der er usikkerhed om hvorvidt de er vibra-

tionsbelastede vil Banedanmark gennemføre målinger senest

6 måneder efter anlægget er i drift. Banedanmark forventer

dog at det drejer sig om meget få boliger på strækningen.

Senest 6 måneder efter denne måling skal Banedanmark have

gennemført afværgeforanstaltninger eller eksproprieret.

I de tilfælde, hvor der er tale om boliger, der ikke kan dæmpes

tilstrækkeligt under grænseværdien indstiller Banedanmark til

ekspropriation på baggrund af vibrationer. Hvis en ejer ikke

ønsker at blive eksproprieret, er der mulighed for – i op til 1

år efter, at anlægget er taget i drift - at rette henvendelse til

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer med henblik på

en vurdering mulighederne for alligevel at blive eksproprieret.

Antallet af vibrationsbelastede boliger i forbindelse med ha-

stighedsopgraderingen forventes at stige. Det vurderes, at

hastighedsforøgelsen primært kan forventes at påvirke bo-

ligerne langs den fri strækning og i mindre grad boligerne i

byområderne hvor hastigheden fortsat vil være lav eller der

kan udlægges svellesåler.

I Faxe kommunes alternativ (der er blevet vedtaget) lukkes

1 vejbro på strækningen, og der vil derfor være en lidt an-

derledes afvikling af trafikken omkring banen, end i dag.

Jernbanetrafikken vil som følge af både elektrificeringen og

hastighedsopgraderingen blive markant hurtigere end i dag.

Der skabes direkte og hurtigere forbindelser for byerne syd for

Køge til København.

Elektrificeringen vurderes ikke at have nogen negativ påvirk-

ning af de tre Natura 2000-områder (habitatområderne H194

og H131 samt fuglebeskyttelsesområdet F91) indenfor under-

søgelsesområdet. Det forventes, at der fældes fredskovsarealer

i en afstand af 10 m fra banen, men for at kompensere for

Ikke teknisk resume

dette bliver der etableret ny fredskov i størrelsesordenen 200

%. Som led i anlægsarbejdet vil der blive fældet flere træer,

der er egnede levesteder for flagermus. Der opsættes flager-

muskasser, og gamle træer forsøges bevaret for så vidt muligt

at undgå en reduktion af levesteder for flagermus.

Påvirkningerne i forbindelse med hastighedsopgraderingen

forventes at være minimale.

På baggrund af naturundersøgelserne, hvor paddeundersø-

gelser og undersøgelser af vandløb (herunder §3 og Natura

2000 områder), vurderes det at projektet kan udføres uden

væsentlig påvirkning af natur og overfladevand.

Efter anlægget er bygget er der enkelte varige påvirkninger af

de kulturhistoriske interesser som konsekvens af elektrificerin-

gen. Det drejer sig hovedsagligt om nedlæggelse af enderne

på fire diger, visuel påvirkning af kirkeomgivelsene og kirke-

byggelinjen omkring Sædder Kirke og Holme-Olstrup Kirke

samt påvirkning af kirkefredningen omkring Sædder Kirke.

Der søges om de relevante dispensationer i forbindelse med

projekteringsfasen.

Generelt vurderes påvirkningerne af de rekreative interesser at

være begrænsede.

En del af et grønt rekreativt område syd for Søndre Viaduktvej

vest for jernbanen bliver inddraget til elektrificeringsprojektet.

Området benyttes af beboere i det omkringliggende boligom-

råde til bl.a. boldspil. Boldbanen ved Herfølge Stadion, vil i

driftsfasen kunne opretholde sin nuværende størrelse.

Arealbehovet i hastighedsopgraderingen påvirker ikke de re-

kreative interesser.

I forbindelse med elektrificeringen skal der nedlægges en

enkelt vandværksboring. I driftsfasen er der ikke behov for

grundvandssænkning og risikoen for nedsivning af pesticider

fra banearealet til grundvandet, ændres ikke. Hastighedsop-

graderingen medfører ikke nogen påvirkninger af grundvand

eller drikkevand.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opstilling af køreledningsmaster på strækningen mellem Køge

Nord og Næstved medfører, at der skal ske anlægsarbejder på

de banearealer, der er omfattet af områdeklassificeringerne i

Køge, Haslev og Næstved. Derudover vil broudskiftningerne

ved Hastrupvej, Svansbjergvej, Søllerupvej og Teestrupvej be-

røre mindre arealer, der er områdeklassificerede.

Der skal i projektet afgraves ca. 52.100 m

jord i forbindelse

med anlægsarbejdet. Derudover skal der samlet set påfyldes

88.600 m

jord. I det omfang det er anlægsteknisk og logi-

stisk muligt vil så meget af den opgravede jord som muligt

blive genanvendt i projektet. Kan dette ikke lade sig gøre vil

den yderste konsekvens være, at der skal bortskaffes ca. 5.600

jord samtidig med at der skal anskaffes 19.600 m

Der vil i samarbejde med Køge, Faxe og Næstved Kommune

blive udarbejdet en jordhåndteringsplan for projektet.

Efter elektrificeringen af banen vil der ikke være udledning af

, SO

og CO

langs banen. Det vil betyde et renere miljø

omkring banen til gavn for lokalsamfundet. Der vil stadig

være udledning andetsteds som følge af den elproduktion,

togene har brug for, men udledningen vil være betydeligt

lavere end i dag.

Det samlede CO

-udslip i Danmark bliver reduceret, fordi

elektrisk togdrift medfører en lavere CO

-udledning end die-

seltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende energi.

Elektrificering vil endvidere betyde, at togdriftens CO

-udled-

ning kommer ind under CO

-kvotesystemet, idet elproduktion

er kvotebelagt. Den samlede CO

-udledning fra den kvotebe-

lagte sektor kan pr. definition ikke øges. Det betyder, at virk-

somhederne i den kvotebelagte sektor samlet skal reducere

deres CO

-udledning med en mængde svarende til togdriftens

-udledning efter elektrificering.

Samtidig kan togenes energiforbrug nedsættes, fordi bremse-

energien kan lagres og udnyttes til fremdrift (såkaldt regene-

rativ bremsning).

Med hastighedsopgraderingen vil der være en forøget ud-

ledning ved kraftværkerne der producerer strømmen. Denne

mængde er ikke kvantificeret, men i og med den bliver en del

af EU’s kvotesystem, vil den over tid forsvinde helt.

Påvirkninger af omgivelserne

– imens banen bygges

Generelt giver hastighedsopgraderingen meget få og små eks-

tra anlægsarbejder i forhold til elektrificeringen.

Arealer der grænser op til banen og landskaber som banen lø-

ber igennem bliver visuelt påvirket af anlægsarbejderne. Den

visuelle påvirkning vil være størst ved broarbejder og arbejds-

og oplagringspladser. Selve opsætningen af kørestrømsmaster

vil foregå fra banesiden og blive gennemført i løbet af få dage

ud for den enkelte bolig.

Den elektromagnetiske påvirkning opstår først, når den elek-

trificerede bane er i brug. I anlægsfasen vil der derfor ikke

være noget magnetfelt omkring banen.

Banedanmark vil forsøge at begrænse de støjende arbejds-

processer mest muligt. Naboer til støjende arbejder vil blive

informeret forud for planlagte støjende arbejdsprocesser.

Såvel udskiftning af broer og nedlæggelse af broer medfører

at de eksisterende broer nedrives. På baggrund af de gennem-

førte beregninger vurderes det, at nedrivning af eksisterende

broer kan gennemføres uden risiko for at overskride 70 dB

ved mere end nogle få boliger.

Etablering af fundamenter til køreledningsmaster, køreled-

ningsmaster, køreledninger og spunsning i forbindelse med

broarbejderne vil give en støjpåvirkning for den enkelte bolig.

Ved ramning af fundamenterne vil nærmeste naboer blive be-

lastet over 70 dB, mens arbejdet står på. Hvis arbejdet udføres

i aften eller natperioden af hensyn til opretholdelse af togtra-

fikken i dagtimerne forventes det at støjbelaste et betydeligt

antal boliger. Ved arbejde uden for normal arbejdstid må det

generelt forventes, at den normale indsatsgrænse på 40 dB

ikke kan overholdes. Der må dog forventes støj langs hele

strækningen i forbindelse med disse arbejder. Opsætning af

Ikke teknisk resume

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i

2-3 dage.

Der skal udføres sporsænkning ved de tre broer hhv. Søndre

Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, som alle er belig-

gende tæt ved boligområder. I dagtimerne vurderes der kun

at være få belastede boliger som følge af anlægsarbejdet men

i natperioden væsentligt flere.

For hastighedsopgraderingen forventes der ingen yderligere

påvirkninger ift. Elektrificeringen, som er udgangspunktet for

hastighedsopgraderingen.

Ved 8 af de 11 broer som skal udskiftes vurderes der at være

få boliger (1-2 boliger hvert sted), hvor der er risiko for byg-

ningsbeskadigelse ifm. rammearbejder. Banedanmark tager

kontakt til ejerne af boligerne herom og dækker udgifterne

til udbedring af sådanne skader. Ved de resterende tre broer,

som udskiftes, er der ikke boliger inden for vurderingskriteriet

på 30-40 meters afstand af banen.

Rammearbejdet ifm. broprojekterne er begrænset til 1-2 da-

ges arbejde. På det grundlag vurderes det, at vibrationsge-

nerne er minimale.

For at udføre anlægsarbejdet ved broerne er det nødven-

digt at banen spærres i en længere periode. Der forventes en

længerevarende totalspærring af jernbanen i efteråret 2015.

Derudover vil det være nødvendigt, at gennemføre ca. 20

natspærringer i foråret og sommeren samme år. Under alle

spærringer vil erstatningsbusser blive indsat mellem Køge og

Næstved.

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbin-

delse med elektrificeringen, vil hastighedsopgraderingen ikke

medføre øgede gener for bane- eller vejtrafikken ift elektrifi-

ceringen, som er udgangspunktet.

Anlægsarbejderne knyttet til selve elektrificeringen, nedriv-

ning og genopbygning af broer samt sporsænkningerne på

strækningen Køge Nord- Næstved kan især i tørre og blæ-

sende perioder give anledning til støvdannelse. Der vil derfor

blive stillet krav om, at entreprenøren indretter sine opstil-

Ikke teknisk resume

lingspladser/arbejdspladser og i øvrigt placerer belysning, så-

ledes at de er til mindst mulig gene for de omkringliggende

beboere.

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbin-

delse med elektrificeringen, vil hastighedsopgraderingen ikke

give anledning til øget miljøbelastning i form af støv-, lys- og

lugtgener ift. elektrificeringen

Ved gennemførsel af en række mindre afværgeforanstaltnin-

ger, som f.eks. paddehegn og særlige foranstaltninger ved åer,

forventes der ingen påvirkning af naturen hverken i forbin-

delse med elektrificeringen eller hastighedsopgraderingen.

Da anlægsaktiviteterne i forbindelse med projektet udføres

omkring eksisterende veje og bane, er påvirkningen af de kul-

turhistoriske interesser i både anlægs- og driftsfase forholds-

vis begrænsede. Forud for anlægsarbejderne afgøres omfang

og praktisk gennemførelse af den arkæologiske undersøgelse

af Museum Sydøstdanmark. Hastighedsopgraderingen med-

fører ingen yderligere påvirkninger.

Herfølge Stadions græstræningsbane bliver påvirket af projek-

tet. 11 mands-boldbanen vil ikke kunne benyttes til kampe,

mens anlægsarbejderne står på, da der vil være arbejdsareal

i den nordlige del af boldbanen. Boldbanen kan i perioden

benyttes til 9 eller 7 mandsbaner. En del af et grønt rekreativt

område syd for søndre Viaduktvej, der i dag benyttes til lege-

plads og boldspil, vil ikke kunne anvendes i anlægsfasen, og

dele heraf inddrages efterfølgende permanent til regnvands-

bassin. Hastighedsopgraderingen medfører ingen yderligere

påvirkning.

I forbindelse med de undersøgte løsninger vurderes der ikke

at være behov for grundvandssænkning af betydning. Ha-

stighedsopgraderingen medfører ingen grundvandssænkning.

Afværgeforanstaltninger vil kunne reducere belastningen i

forbindelse med luftforurening og arbejdet udføres, når der

er så få personer i området som muligt. Desuden vil naboer

blive informeret forud for større arbejder. Hastighedsopgrade-

ringen medfører ingen yderligere udledninger til luften.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlægsbeskrivelse

Viby

Solrød

Køge Nord

Ringsted

Ølby

Køge

Sorø

Herfølge

Tureby

Glumsø

Haslev

Hårlev

Store Heddinge

Holme-Olstrup

Næstved Nord

Faxe

Faxe Ladeplads

Rødvig

Næstved

Banestrækninger mellem Køge Nord og Næstved.

Elektrificering af strækningen Køge Nord – Næstved inde-

bærer, at der skal opsættes kørestrømsmaster med tilhørende

elforsyningsenheder på hele den 43 km lange strækning.

For at gennemføre en elektrificering er det nødvendigt at ud-

styre banen med køreledninger over sporene, som kan forsyne

togene med strøm. Dette kræver, at der er den fornødne plads

til ledningerne under broerne. Derfor bliver en række af bro-

erne på strækningen nedlagt eller udskiftet og der foretages

3 sporsænkninger.

I forbindelse med elektrificering af strækningen vil der blive

behov for at ekspropriere private og offentlige arealer.

Anlæggets udformning

Elektrificering

Det er endnu ikke afgjort, hvilken type køreledningsanlæg

der etableres på strækningen. Det forventes fastlagt i somme-

ren 2015. Banedanmark vil dog benytte et moderne standard

system svarende til de fælles europæiske specifikationer for

kørestrømsanlæg.

Forskellige typer køreledningsanlæg har forskellige fordele og

ulemper i forhold til etablerings- og driftsomkostninger. Alle

typerne indeholder ophængte køreledninger over banen. Her-

til kommer at elektrisk ledende genstande skal jordes, og at

andre signalsystemer skal immuniseres, så deres signaler ikke

bliver forstyrret af den elektriske påvirkning fra kørelednings-

anlægget.

Den største visuelle forskel er udformningen af de master,

ledningerne er hængt op i, samt antallet af fordelerstationer

og neutralsektioner langs strækningen.

Anlægsbeskrivelse

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden forskel er køreledningsanlæggets magnetfelt. Når

det endelige køreledningsanlæg bliver valgt i sommeren 2015

beregner Banedanmark det endelige magnetfelt langs med

banen, og fastlægger afværgeforanstaltninger.

Elektrificeringen indebærer at der langs jernbanen skal opstil-

les master med 60 m mellemrum på den ene siden af banen.

For at sikre sig det mindste magnetfelt sættes kørelednings-

masterne op på den side af banen hvor der er færrest naboer.

I kurver, omkring broer, ved sporskifteanlæg og på stationer

placeres masterne tættere med en afstand ned til 15 m og kan

erstattes af master på begge sider, rammer og galgemaster.

Masterne er ca. 7 m høje, og monteres på betonfundamenter.

Der opsættes en transformerstation syd for Herfølge og en

neutralsektion syd for Haslev. Både transformerstationen og

neutralsektionen vil være ca. 4 m høj og 2 m på hver led. Ba-

nedanmark sørger for at disse visuelt glider ind i landskabet

ved at skærme dem med beplantning.

De gamle buebroer udskiftes til nye og højere broer.

Udskiftningen af broer, og areal til tekniske installationer og

bygværker medfører permanente arealinddragelser, og i an-

lægsperioderne vil der ske midlertidige arealinddragelser til

arbejdspladser, jorddepoter og andre depoter samt arbejds-

og adgangsveje.

Sammenlignet med i dag vil den primære ændring, når an-

lægget er bygget, være selve kørestrømsanlægget langs med

banen og de højere broer der bygges med to vognbaner, som

flere steder er en væsentlig forbedring sammenlignet med i

dag.

re centrifugalkraft. Den større centrifugalkraft betyder endvi-

dere, at banedæmninger syd for Søndre Viaduktvej samt ved

Gødstrup skal suppleres med yderligere dæmningsmateriale.

Hvor elektrificeringen kræver sporsænkninger under broer,

vil en højere hastighed nødvendiggøre blødere overgange fra

de eksisterende spor til sporsænkningerne. Derfor bliver spor-

sænkningernes udstrækning en smule længere end i Elek-

trificeringen. Der inddrages i alt mindre end 30 m

til gen-

nemførelsen af sporsænkningen. Endvidere er der for højere

hastigheder krav til en højere kvalitet i sporets underbygning

(ballast og underballast) der derfor visse steder skal opgra-

deres.

Den højere hastighed medfører desuden udskiftning og sik-

ring af enkelte sporskifter i det omfang det er nødvendigt.

Dette arbejde vil foregå på Banedanmarks arealer og vil ikke

give anledning til påvirkning af naboerne langs banen.

Endelig er det nødvendigt at 2 overkørsler på strækningen

opgraderes til helbomanlæg. Dette gennemføres dog allerede

i koordination med udskiftningen af signalerne på stræknin-

gen, så det kan være færdigt samtidig med hastighedsopgra-

deringen.

Det drejer sig om en overkørsel i Haslev Orned skoven umid-

delbart nord for Haslev. Overkørslen ligger på en unavngiven

sidevej, der hovedsageligt er beregnet for maskiner til skovar-

bejder. Vejen udmunder i Sofiendalsvej.

Den anden overkørsel der skal opgraderes til helbomanlæg er

beliggende på Stokbjergsvej sydligt i Faxe kommune.

Samlet set må arbejderne betragtes som værende yderst be-

grænsede i forhold til elektrificeringens omfang.

Hastighedsopgraderingen

Der tillades i dag en maksimal hastighed på strækningen på

op til 120 km/t. Denne hastighed ønskes sat op til 160 km/t

ved en hastighedsopgradering af strækningen.

Togets højere hastighed medfører krav til et jævnere sporfor-

løb, samt at sporkonstruktioner i kurver udføres med en større

overhøjde i den ydre skinne for at kompensere for togets stør-

Anlægsbeskrivelse

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Viby

Solrød

Køge Nord

Ringsted

Egøjevej

Sdr. Viaduktvej

Hastrupvej

Vordingborgvej

Svansbjergvej

Søllerupvej

Sæddervej

Ølby

Køge

Herfølge

Tureby

Sorø

Glumsø

Haslev

Tollerødvej

Ty Hastrupvej

Terslev Skolevej

Teestrupvej

Hårlev

Store Heddinge

Skuderløsevej

Holme-Olstrup

Næstved Nord

Ravnstrupvej

Landevejen

Bomosevej

Faxe

Faxe Ladeplads

Rødvig

Næstved

Køge Nord - Næstved

Ny station

Eksisterende station

Ny bro

Bro der nedrives

Bro hvor der sporsænkes

Den nye bane, København - Ringsted

10 km

Oversigstkort der viser hvilke broer der skal bygges om.

Broløsninger

På strækningen er broerne gamle buebroer, der typisk er byg-

get i perioden 1918-1922. Nogle af dem fik tilbygget en eks-

tra bro i perioden 1940 til 1956 og blev dermed udvidet til

to vognbaner.

Da hovedparten af buebroerne er for lave til elektrificeringen,

og byggestilen gør, at disse ikke kan ombygges til en højere

bro, skal 11 broer udskiftes med nye og højere broer. Der skal

sænkes spor under 3 store broer og en bro nedlægges.

Sporsænkningerne skal udvides såfremt hastighedsopgrade-

ringen gennemføres.

Banedanmark udskifter i elektrificeringen broerne én til én,

men sørger for at broerne lever op til gældende danske vej-

regler. De broer der skal ombygges får således to vognbaner

med en fuldt optrukket spærrelinje.

Ved udskiftning af de berørte broer har kommunerne haft

mulighed for at vælge en anden broløsning og en anden vej-

føring til broen. Dette ville betyde at en bro kan håndtere en

anden trafikering end de nuværende broer. Det kan også være

ønsket om højere hastighed, tungere trafik eller en anden pla-

cering. Sådanne ønsker kan øge omkostningerne og vil kræve

kommunal medfinansiering. Disse kommunale ønsker benæv-

nes i VVM-redegørelsen som kommunalt alternativ.

Faxe kommune har ønsket nogle andre løsninger end Bane-

danmarks grundløsninger og disse udvidede løsninger medfi-

nansieres derfor af kommunen.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Køge Nord

Lille Skensved

Borup

Køge Nord

Ejby

Ølby

Næstved

Udløbet

Slimminge

Bjæverskov

Lellinge

Køge

Sdr. Viaduktvej

Egøjevej

Hastrupvej

Vordingborgvej

Svansbjergvej

Søllerupvej

Lidemark

Gørslev

Rødbylund

Ørslev

Terslev

Bro hvor der sporsænkes

Bro der udskiftes

Den nye bane, København - Ringsted

Herfølge

Strøby Egede

Sæddervej

Strøby

Tolvhuse

Magleby

5 km

Tureby

Endeslev

Tollerødvej

Køge Nord - Næstved

Ny station

Ty Hastrupvej

Eksisterende station

Oversigtskort over de anlægsarbejder der skal gennemføres i Køge Kommune.

Broarbejder i Køge Kommune

De få anlægselementer for Hastighedsopgraderingen bliver

specifikt nævnt. Alle andre anlægselementer vedrører Elek-

trificeringen.

Samtlige løsninger kan ses skitseret på arealkortene i afsnittet

”arealbehov og ekspropriation”.

I forlængelse af sporsænkningen udføres udvidelse af bane-

dæmningen i ydersiden af kurven over en ca. 300 meter lang

strækning

Egøjevej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner

og en dobbbeltrettet stiforbindelse. Den nye bro ligger 0,9

m højere end den nuværende, og vejdæmningerne der leder

op til broen udvides og hæves tilsvarende. Der skiltes med en

hastighed på 30 km/t.

Søndre Viaduktvej

Sporet sænkes 0,5 m under vejbroen over en strækning på

ca. 205 meter.

I hastighedsopgraderingen vil sporsænkningen blive forlæn-

get med yderligere ca. 40 meter på hver side af Søndre Via-

duktvej til samlet ca. 285 meter.

Hastrupvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,7 m højere end den nuværende, og vej-

Anlægsbeskrivelse

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Kommunale alternativer for Køge Kommune

Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalgets besluttede den

08. april 2014, at støtte Banedanmarks hovedforslag og der-

med ikke gennemføre de undersøgte kommunale alternativer.

De undersøgte kommunale alternativer kan læses i afsnittet

”fravalgte løsninger”.

Vordingborgvej

Sporet sænkes 0,7 m over en strækning på ca. 460 meter.

I hastighedsopgraderingen vil sporsænkningen blive forlæn-

get yderligere med ca. 30 meter på banearealet, på hver side

af Vordingborgvej til en samlet længde på 520 m.

Svansbjergvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,9 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Det forventes at ejendommen Bjergvej 10 i Herfølge ekspro-

prieres pga. anlægsarbejderne.

Søllerupvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognba-

ner. Den ny bro ligger 0,8 m højere end den nuværende, og

vejdæmningerne der leder op til broen udvides og hæves til-

svarende. Hastigheden bliver 50 km/t.

Ejendommen mellem Bjergvej 2 og jernbanen forventes at

blive eksproprieret pga arealbehov.

Der etableres en støttemur op til ca. 4 meter høj og ca. 95

meter lang støttemur sydøst for jernbanen og syd for Sølle-

rupvej mod Herfølge Boldklubs græsbane.

Der opsættes et 90x4 m hegn langs med kunststofbanen. Der

opsættes desuden hegn på støttemuren.

Sæddervej

Der opføres en ny og bredere bro syd for den nuværende

bro indeholdende to vognbaner. Den ny bro ligger 0,9 m hø-

jere end den nuværende, og vejdæmningerne der leder op

til broen udvides og hæves tilsvarende. Der skiltes med en

hastighed på 30 km/t.

Banedanmark flytter vejen mod syd.

Anlægsbeskrivelse

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strøby Egede

Farendløse

Sneslev

Ørslev

Terslev

Rødbylund

Tureby

Valløby

Køge Nord

Strøby

Næstved

Himlingøje

Førslev

Haslev

Teestrupvej

Tollerødvej

Ty Hastrupvej

Terslev Skolevej

Hestehave Huse

Hårlev

Hellested

Teestrup

Dalby

Skuderløse

Fensmark

Holme-Olstrup

Bro udskiftes

Bro der nedrives

Skuderløsevej

Karise

Vester Egede

Rønnede

Køge Nord - Næstved

Ny station

Eksisterende station

Faxe

Vemmetofte

5 km

Oversigtskort over de anlægsarbejder der skal gennemføres i Faxe Kommune.

Broarbejder i Faxe Kommune

De kommunale alternativer i Faxe Kommune er politisk blevet

besluttet og gennemføres med en række små ændringer. Al-

ternativerne vil blive medfinansieret af Faxe Kommune.

Ty Hastrupvej

Broen nedlægges. Vejen på begge sider af banen ændres til

blind offentlig vej og lukkes for gennemkørende trafik. Rest-

vej og dæmninger fjernes og arealet beplantes.

Tollerødvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,6 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Der etableres en 20 m lang og op til 5,1 m høj støttemur

nordvest for banen parallelt med Tollerødvej af hensyn til

ejendommen syd for Tollerødvej.

Terslev Skolevej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,8 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 60 km/t.

Teestrupvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognba-

ner. Den ny bro ligger 0,8 m højere end den nuværende, og

vejdæmningerne der leder op til broen udvides og hæves til-

Anlægsbeskrivelse

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarende. Der skiltes med en hastighed på 50 km/t og der

anlægges dobbeltrettet cykelsti.

Der etableres en 35 m lang og 1,5 – 3,1 m høj støttemur øst

for banen parallelt med Teestrupvej af hensyn til stien. Der

etableres ligeledes en 45 m lang og op til 3,8 m høj støttemur

vest for banen af hensyn til adgangsvej og ejendommene.

Skuderløsevej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,4 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. På broen skabes der plads til cyklisterne og fodgænge-

re ved at sænke hastigheden til 30 km/t. Skuderløsevej bliver

indenfor byzonen afmærket som ”to minus én vej” gennem

Bråby Stations By. Begrebet ”to minus én vej” dækker over

en vejafmærkning, hvor de to kørespor reduceres til ét lidt

bredere spor, som biler i begge køreretninger skal deles om.

Afmærkningen betyder, at der i begge sider af vejen kan ska-

bes et rum for de bløde trafikanter.

Skovgårdsvej flyttes mod øst med tilslutning til Skuderløsevej

20 meter vest for Toftevej. Herudover udvides Skuderløsevej

med 2 meter og der anlægges svingbaner og helleanlæg. Den

i høringen midlertidige arbejdsvej det pågældende sted gøres

permanent ved at udlægge en fast belægning.

Der etableres en 55 m lang og op til 3,9 m høj støttemur

parallelt med Skuderløsevej mod syd og vest for banen af

hensyn til ejendommene. Ejendommen Skovgårdsvej 2 for-

ventes eksproprieret.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skelby

Herlufmagle

Gelsted

Fensmark

Skuderløse

Næstved

Køge Nord

Rode

Olstrup

Kyse

Hyllinge

Holme-Olstrup

Næstved nord

Ravnstrupvej

Landevejen

Rønnede

Bomosevej

Bistrup

Menstrup

Skraverup

Næstved

Rønnebæk

Everdrup

Brøderup

Tappernøje

5 km

Karrebæksminde

Vejlø

Køge Nord - Næstved

Ny station

Eksisterende station

Mogenstrup

Lov

Bro der udskiftes

Bro hvor der sporsænkes

Bro der nedrives

Oversigtskort over de anlægsarbejder der skal gennemføres i Næstved Kommune.

Broarbejder i Næstved Kommune

Ravnstrupvej

Der opføres en ny og bredere bro nord for den nuværende bro

indeholdende to vognbaner Broen placeres 20 m i nordøstlig

retning mod Haslev og vejdæmningerne der leder op til broen

udvides, forlænges og hæves tilsvarende. Den ny bro ligger

0,7 m højere end den nuværende Der skiltes med en hastig-

hed på 30 km/t.

Landevejen

Sporet sænkes 1,0 m over en strækning på ca. 320 meter.

Sporsænkningen medfører at perronerne på Holme-Olstrup

Station sænkes svarende til sporsænkningen over en stræk-

ning på ca. 55 meter for spor 1 og 30 m for spor 2.

I hastighedsopgraderingen bliver sporsænkningen udvidet

med yderligere 70 meter sydvest for Landevejen.

Anlægsbeskrivelse

Visualisering af Ravnstrupvej fremtidige forhold.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bomosevej

Marksvejsbroen nedlægges. Ingen ejendomme har en tinglyst

færdselsret til markvejsbroen. En genopførelse af broen står

økonomisk ikke mål med de få brugere broen i dag har.

Der etableres en 35 m lang og 1,0 – 1,55 m høj støttemur

øst for banen parallelt med Teestrupvej af hensyn til stien.

Der etableres ligeledes en 40 m lang og op til 1,75 m høj

støttemur vest for banen af hensyn til adgangsvej og ejen-

dommene.

Fravalgte løsninger

Følgende løsninger har været undersøgt men er blevet fra-

valgt.

Egøjevej

Vejbro nedlægges og stibro beholdes. Stibroen bliver 0,6 m

højere end i dag.

Skuderløsevej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,4 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Der etableres en 50 m lang og op til 3,9 m høj støttemur pa-

Orkestervej

Vejen forlænges under banen gennem en ny jernbanebro og

tilsluttes Egøjevej øst for banen. Den udformes til 50 km/t.

Øst for banen overvejes det at etablere en ny forbindelsesvej

mellem Hastrupvej og den nye Orkestervej.

rallelt med Skuderløsevej mod syd og vest for banen af hen-

syn til ejendommene. Der etableres skråning med Skuderløse-

vej øst for banen. Ejendommen Skovgårdsvej 2 eksproprieres.

Skovgårdsvejs udkørsel til Skuderløsevej flyttes mod øst og

der etableres helle både vest og øst for udkørslen.

Hastrupvej

Vejen nedlægges og der opføres en ny stibro.

Klimatilpasning

Det er vurderet at forventede stigninger i nedbørsmængden

som følge af klimaforandringer udgør den største enkeltpå-

virkning af banen ved elektrificering og nødvendige spor-

sænkninger, hvor banen føres under eksisterende vejbroer.

Banens længdeprofil sænkes ved passage af Sdr. Viaduktvej

og Vordingborgvej i Køge Kommune samt Landevejen i Næst-

ved Kommune. Herved opstår der tre nye lavpunkter på ba-

nen, der ved projektering af afvandingsanlæg skal sikres mod

oversvømmelser.

Ty Hastrupvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,8 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Det skiltes med en hastighed på 30 km/t.

Terslev Skolevej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner.

Den ny bro ligger 0,8 m højere end den nuværende, og vej-

dæmningerne der leder op til broen udvides og hæves tilsva-

rende. Der skiltes med en hastighed på 40 km/t.

Anlægsøkonomi

Elektrificeringen

I Finansloven for 2013 blev der bevilliget 650 mio. kr. til pro-

jektet.

Banedanmark er i gang med at udbyde elektrificeringen af

en række banestrækninger, og den endelige udformning af

kørestrømsanlæg på strækningen Køge Nord - Næstved er

derfor endnu ikke fastlagt.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Teestrupvej

Der opføres en ny og bredere bro indeholdende to vognbaner,

hvoraf Faxe kommune ønsker at benytte den ene vognbane

til dobbeltrettet cykelsti som det allerede er tilfældet i dag.

Der opsættes signalanlæg. Den ny bro ligger 0,7 m højere end

den nuværende, og vejdæmningerne der leder op til broen

udvides og hæves tilsvarende. Der skiltes med en hastighed

på 30 km/t.

Anlægsbeskrivelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved de kommunale alternativer medfinansieres løsningen af

den berørte kommune.

Hastighedsopgraderingen

D. 14. januar 2014 blev Togfonden DK vedtaget af regerin-

gen (S, R og SF), Enhedslisten og Dansk Folkeparti. I aftalen

er der afsat 46 mio. kr. til Hastighedsopgraderingen af Køge

Nord – Næstved.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

0-alternativet

Elektrificeringen

Såfremt der ikke gennemføres en elektrificering af jernba-

nen mellem den kommende Køge Nord Station og Næstved,

vil 0-alternativet for elektrificeringen være den eksisterende

bane uden mulighed for at køre el-tog på strækningen.

I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til at ændre

på togdriften på strækningen. Dette betyder, at der ikke er

planlagt flere afgange end i dag.

Dog vil der i 0-alternativet blive indsat nye og længere tog

på strækningen og rejsetiden vil blive mindre som følge at

færdiggørelsen af Den Ny Bane København-Ringsted. Togene

mellem København og Næstved ville så skulle køre med diesel

på den nye elektrificerede bane København-Ringsted.

Hvis strækningen ikke elektrificeres, vil emissionerne fra toge-

ne være som i dag, hvorimod en elektrificering betyder færre

emissioner og en mere miljøvenlig transportform.

Overkørslerne på strækningen vil blive opgraderet i forbin-

delse med implementering af de nye signaler.

Det nye signalsystem er en nødvendighed for at Hastigheds-

opgraderingen af strækningen kan gennemføres.

Hastighedsopgraderingens påvirkninger

Hastighedsopgraderingens påvirkninger vil alle være mindst

det samme som for Elektrificeringen. Derfor er det kun for-

skellene mellem elektrificering og hastighedsopgradering der

er beskrevet i afsnittene omhandlende hastighedsopgraderin-

gen.

Hastighedsopgraderingen

Såfremt der ikke gennemføres en Hastighedsopgradering af

jernbanen mellem Køge station og Næstved, vil 0-alternati-

vet være den Elektrificerede strækning uden mulighed for at

hæve hastigheden til 160 km/t.

I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal

køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er

planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kor-

tere.

Nyt signalsystem (ERTMS)

Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks

signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de

fælles europæiske specifikationer. På strækningen Køge Nord

- Næstved vil broer og spor først blive ombygget, derefter vil

signalsystemet blive implementeret, og først derefter vil elek-

trificeringen blive gennemført.

0-alternativet

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Planforhold

Projektet er underlagt en række love der bestemmer hvordan

beslutningsprocessen og udførelsen skal forløbe. De overord-

nede love er kort refereret.

Kommune- og lokalplaner.

Planloven fastlægger kravene til kommunernes udarbejdelse

af kommuneplaner og lokalplaner.

Alle kommuner har i medfør af planlovens § 11 pligt til at

opretholde og vedligeholde en kommuneplan. I kommune-

planen fastlægger kommunerne de overordnede mål og ret-

ningslinier for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne

som i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i hen-

hold til planlovens § 11b fastlægge rammerne for lokalplan-

lægning for de enkelte dele af kommunen.

Kommunerne kan i overenstemmelse med planlovens bestem-

melser og kommuneplanernes rammer for lokalplanlægning

udarbejde lokalplaner.

Kommunerne skal via kommuneplanlægningen og lokalplan-

lægning tage hensyn til og indarbejde statslige trafikanlæg

og andre tekniske anlæg.

Lovgrundlag

Elektrificeringsloven

Transportministeren godkender efter denne lov elektrificierin-

gen af et projekt efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrel-

sen, Kulturstyrelsen og et af Folketinget nedsat udvalg, typisk

Folketingets Transportudvalg. Kommunernes planlægning

efter planloven skal være i overensstemmelse med det god-

kendte anlæg.

Transportministerens godkendelse træder i stedet for en

VVM-tilladelse efter §11g, stk. 4, i lov om planlægning.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i

øvrigt med de ændringer, der følger af elektrificeringsloven.

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljø-

love, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og mil-

jøbeskyttelsesloven m.v.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der

er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således

blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at

gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation

fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen,

at elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt be-

grundet opgave.

VVM-bekendtgørelsen

Hastighedsopgraderingen er omfattet af bekendtgørelse nr.

1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om

planlægning (VVM-bekendtgørelsen).

Planforhold for Køge Nord - Næstved

Elektrificeringen

En stor del af arealbehovet til elektrificeringen af jernbanen

mellem Køge Nord og Næstved er lokaliseret inden for det

eksisterende baneterræn. Der vil forekomme anlægsarbejder,

ved eksisterende vej- og stioverførsler på strækningen, hvis

frihøjden ikke er tilstrækkelig i forhold til etablering af køre-

ledningsanlæg. På strækningen bliver sporene således sænket

ved tre vejoverføringer, mens 11 broer udskiftes for at skabe

tilstrækkelig frihøjde. To eksisterende broer nedlægges per-

manent.

El-driftsservitutten medfører en permanent påvirkning af

omgivelserne, da de dele af naboejendommene, der ligger

nærmere end 19 m fra spormidte, pålægges begrænsninger i

Planloven.

Bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om

planlægning (planloven) har til formål at sikre, at den fy-

siske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets na-

tur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt

grundlag.

Planforhold

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råderetten. El-driftsservitutten får således permanent betyd-

ning for lokalplaner langs jernbanestrækningen. Der er ved

gennemgang af lokalplanerne ikke fundet nogen konflikter

mellem rammer for fremtidigt byggeri og eldriftsservitutten.

Det vurderes, at anlægsarbejder i forbindelse med elektrifice-

ringen af jernbanestrækningen Køge Nord-Næstved ikke har

konsekvenser for arealer, der er omfattet af kommuneplan-

rammer samt lokalplaner. Dette begrundes med, at arealerne,

der inddrages til anlægsarbejder, er relative små og i forbin-

delse med eksisterende veje. Desuden finder anlægsarbejderne

sted over en begrænset periode. Anlægsarbejder vil således

ikke hindre, at den planlagte anvendelse af områderne kan

fastholdes.

Konsekvenserne for planforhold i driftsfasen vurderes at være

begrænsede. Det vurderes, at der ikke vil være behov for at

ændre kommuneplanrammerne, da den permanente arealind-

dragelse ikke strider imod de berørte kommuneplanrammers

formål.

Boldbanen ved Herfølge Stadion, vil kunne opretholde sin

nuværende størrelse. Der anlægges en støttemur langs en del

af Søllerødvej øst for jernbanen. Når elektrificeringen er gen-

nemført, vil projektet ikke fysisk have indskrænket de arealer

som boldklubben i dag råder over. Der kan igen males op til

en 11-mands boldbane på græsbanen.

Hastighedsopgraderingen

Hastighedsopgraderingen medfører ingen påvirkninger.

Planforhold

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arealbehov og ekspropriation

I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjem-

meside er der gjort nærmere rede for reglerne om ekspropria-

tion.

transportministeren. Ekspropriation kan kun ske, hvis det er

nødvendigt at erhverve de pågældende arealer enten mid-

lertidigt eller permanent for at kunne gennemføre elektrifi-

ceringen. Ekspropriation sker mod erstatning, der svarer til

den pris, som et salg under normale omstændigheder ville

indbringe.

Loven giver desuden mulighed for, at transportministeren i

særlige tilfælde kan ekspropriere en ejendom, før tidspunktet

for de ordinære ekspropriationer. Denne mulighed kan an-

vendes, hvis ejeren af ejendommen anmoder herom, og der

foreligger særlige tvingende grunde til, at ekspropriationen

bør fremrykkes, f.eks. som følge af sygdom og lignende.

Lovgrundlag

I forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og be-

stemmelser. Disse er kort beskrevet i det følgende.

Grundloven

Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det

vil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jord og ejen-

dom. Loven giver imidlertid staten mulighed for at ekspropri-

ere ejendom og arealer fra borgere og virksomheder, hvis det

sker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtaget af

Folketinget. Der skal ydes fuld erstatning for ekspropriation.

Lov om ekspropriationer under Transportministeriet

Banedanmark kan med hjemmel i § 1, stk. 1, a og stk. 2, i

loven om ekspropriationer under Transportministeriet (lov nr.

96 af 31. marts 1965) gennemføre de ekspropriationer, der er

nødvendige i forbindelse med hastighedsopgraderingen.

Jernbaneloven

Jernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på frem-

med mands jord, når det sker i forbindelse med generelt

planlægningsarbejde, og kan herved foretage jordbundsun-

dersøgelser, opmålinger, afmærkninger, arkæologiske forun-

dersøgelser o. lign. Berørte grundejere skal varsles skriftligt

mindst 14 dage før gennemførelse af undersøgelserne (28

dage ved arkæologiske undersøgelser). Der ydes erstatning

for evt. skader.

Ekspropriation

Der skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropria-

tioner og mellem hel og delvis ekspropriation.

Midlertidig ekspropriation

Midlertidig ekspropriation gennemføres for de arealer, der

kun bruges i anlægsperioden til f.eks. arbejdspladser eller de-

poter. Staten tilbyder en erstatning efter gældende regler, der

skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke at

kunne bruge arealet i en periode. Når byggeriet er færdigt,

leveres arealerne tilbage til ejerne.

Elektrificeringsloven

Elektrificeringsloven giver Transportministeren bemyndigelse

til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg

med henblik på elektrificering af statslige jernbanestræknin-

ger.

Loven giver transportministeren lov til forlods at overtage en

ejendom, såfremt en grundejer berøres særligt indgribende af

en igangsat projektering, og når der foreligger særlige per-

sonlige grunde til, at ejendommen ønskes afstået før tids-

punktet, hvor der kan foretages en egentlig ekspropriation.

Loven giver ligeledes transportministeren lov til at ekspro-

priere de fornødne arealer til brug for elektrificeringen af

jernbanestrækningen, når et projekt herom er godkendt af

Arealbehov og ekspropriation

Permanent ekspropriation

Selvom etablering af master og andet arbejde i forbindelse

med elektrificering af strækningen primært finder sted inden

for banens areal, skal der i et vist omfang inddrages area-

ler fra naboejendomme til broanlæg, transformerstation og

neutralsektionstationer. Derfor er der behov for permanente

ekspropriationer.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ekspropriation af hele ejendommen

Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundeje-

ren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg under

normale omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes en

skønsmæssig erstatning for omkostninger til f.eks flytning og

nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med sagens be-

handling. Dette gælder også for ejere af boliger i andelsbolig-

foreninger. Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejeren

af ejendommen erstatning. Lejemålet opsiges, og kommunen

har pligt til at fremskaffe erstatningsboliger til lejerne. Erstat-

ningsboligerne skal stort set svare til de boliger, som skal fra-

flyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteomkostninger,

som fastsættes og udbetales af kommunen. Ved opsigelse af

et erhvervslejemål som følge af ekspropriation, er der ikke

mulighed for at kræve genhusning. Det er derimod muligt at

få erstatning.

Delvis ekspropriation

I mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved

en delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de are-

aler, som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationen

fører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsætte

krav om fuld ekspropriation, hvis grundejeren mener, at ejen-

dommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriations-

kommissionen afgør om kravet imødekommes.

I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Køge

Nord–Næstved, vil naboejendommene blive pålagt en servitut

om el-drift. El-driftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæs-

sige grunde, og fastsætter restriktioner med hensyn til højde

og nærhed af bevoksning, bygninger og lignende i forhold til

køreledningsanlægget. El-driftsservitutten pålægges de dele

af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra spor-

midte, og der pålægges begrænsninger i råderetten i forhold

til tre minimumsafstande på henholdsvis 10 m, 14 m og 19

m fra spormidte. De tre minimumsafstande er en graduering

af el-driftsservitutten væk fra banen, og definerer hvilke ele-

menter der ikke må være inden for den givne minimumsaf-

stand.

Eldriftsservitutten indeholder f.eks. bestemmelser om, hvilke

genstande, så som flagstænger, stilladser og hegn mm., der

må forefindes inden for en sikkerhedsafstand af 10 m fra sp-

ormidten.

Gennemgang af arealbehov

Størstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egne

arealer. Enkelte steder må også private ejendomme afgive

arealer. Nogle af arealerne eksproprieres permanent, mens de

arealer, der skal bruges til arbejdspladser og køreveje, ekspro-

prieres midlertidigt.

I det følgende beskrives de arealer, der inddrages i forbindelse

med projektet.

Arealbehovet kan desuden ses på det dynamiske kort på Ba-

nedanmarks hjemmeside.

Erstatning

Ekspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse be-

sluttes efter gældende regler af en ekspropriationskommis-

sion, der ledes af Kommissarius for Statens Ekspropriationer.

Servitutter

I nogle tilfælde kan jernbaneanlæg give anledning til restrik-

tioner for, hvordan naboejendomme til banen må benyttes.

Det kan for eksempel dreje sig om begrænsninger i beplant-

ning og placering af genstande på ejendommen af hensyn

til køreledninger med højspænding. Restriktionerne indføres

som tinglyste servitutter på ejendommen. Ejeren af en ejen-

dom, som får pålæg af servitutter, er berettiget til erstatning

efter gældende regler, da servitutten indskrænker ejerens rå-

dighed over ejendommen.

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Egøjevej

Odinsvej

Robenheje

Søndre Viaduktvej

Strandvejen

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Trafikanlæg Hastighedsopgradering

Trafikanlæg Elektrificering (hvid streg)

100 m

Arealkort, Søndre Viaduktvej, Køge Kommune.

Ravnsborgvej

Egøjevej

Frejasvej

Knapmagervej

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Arealkort, Egøjevej, Køge Kommune.

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Køge Nord - Næstved

Fredskov

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vordingborgvej

Engvej

Hastrupvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Hastrupvej, Køge Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lidemarkvej

Jyllandsvej

Sprogøvej

Vordingborgvej

Gl. Hastrupvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Trafikanlæg Hastighedsopgradering.

Trafikanlæg Elektrificering (hvid streg)

Fredskov

100 m

Arealkort, Vordingborgvej, Køge Kommune.

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teglværksvej

Bjergvej

Ølandsvej

Svansbjergvej

Vordingborgvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealkort, Vordingborgvej, Køge Kommune.

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søllerupvej

Bjergvej

Ll. Stationsvej

Vordingborgvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Søllerupvej, Køge Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

100 m

Ankerstræde

Sæddervej

Vordingborgvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Sædervej, Køge Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tollerødvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Tollerødvej, Køge Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Ty Hastrupvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

100 m

Arealkort, Ty Hastrupvej, Faxe Kommune.

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sofiendalsvej

Terslev Skolevej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealkort, Terslev Skolevej, Faxe Kommune.

Teestrupvej

Finlandsgade

Vestre Ringvej

Kildehøjen

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Teestrupvej, Faxe Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skuderløsevej

Villavej

Skovgårdsvej

Toftevej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealkort, Skuderløsevej, Faxe Kommune.

Ravnstrupvej

Mosen

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Ravnstrupvej. Faxe Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landevejen

Banevænget

Bag Banen

Stationsvej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Landevejen, Faxe Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Stendyssevej

Bomosevej

Køge Nord - Næstved

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arealkort, Bomosevej, Faxe Kommune.

Servitutgrænse 10m fra spormidte

Servitutgrænse 14m fra spormidte

Servitutgrænse 19m fra spormidte

Fredskov

100 m

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elektrificeringen

I forbindelse med elektrificeringen skal der

permanent eksproprieres ca. 3,6 ha og mid-

lertidigt eksproprieres 13,5 ha fra naboarea-

ler til vej og bane.

Skemaet viser en opgørelse over det perma-

nente og midlertidige areal og anvendelsen .

I tabellen er ikke medtaget vejareal der over-

går til baneareal eller baneareal der overgår

til vejareal.

Lokalitet

Aktivitet

Ekspropriation

Permanent

)

Midlertidigt

)

Søndre Viaduktvej

(Vejbro)

Egøjevej

(Stibro)

Sporsænkning

1.535

4.209

Stibroen nedlægges (ny stiover-

føring etableres ved ny vejbro for

Egøjevej)

Udskiftning af bro

2.596

12.157

Egøjevej

(Vejbro)

Hastrupvej

(Vejbro)

Vordingborgvej

(Vejbro)

Svansbjergvej

(Vejbro)

Søllerupvej

(Vejbro)

Sæddervej

(Vejbro)

Slimmingevej

Udskiftning af bro

2.396

7.158

Sporsænkning

1.689

21.372

Udskiftning af bro

1.232

7.856

Udskiftning af bro

1.389

11.316

Udskiftning af bro

3.097

8.074

Areal til transformerstation

2.029

544

Tollerødvej

(Vejbro)

Ty Hastrupvej

(Vejbro)

Terslev skolevej

(Vejbro)

Teestrupvej

(Vejbro)

Skuderløsevej

(Vejbro)

Skuderløse

Indelukke

Ravnstrupvej

(Vejbro)

Landevejen

(Vejbro)

Bomosevej

(Vejbro)

Samlet areal

Udskiftning af bro

2.308

14.254

Nedlæggelse af bro

2.581

Udskiftning af bro

5.115

16.589

Udskiftning af bro

1.444

7.302

Udskiftning af bro

4.912

8.893

Areal til køreledningstekniske

installationer (neutralsektion)

Udskiftning af bro

1.536

623

2.983

7.509

Sporsænkning

1.372

3.923

Broen nedlægges

377

1.287

36.073

135.647

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Permanente ekspropriationer

Arealbehovet er begrænset, og kræver permanent ekspropria-

tion af arealer til udvidelse af dæmninger og skråninger i

forbindelse med udskiftning af broer og sænkning af spor,

samt tekniske installationer. Der vil komme permanente eks-

propriationer af enkelte ejendomme som følge af projektet.

Kørestrømsmasterne placeres inden for nuværende baneareal.

Fredskov

I forbindelse med elektrificeringen skal der fældes fredskov,

dels på Banedanmarks arealer dels på naboarealer. En del af

fredskoven nedlægges permanent som følge af el-driftsservi-

tutten, mens en del nedlægges permanent for at gøre plads

til de nye veje. Dertil kommer en del fredskov, som kun ned-

lægges midlertidigt i forbindelse med anlæg af arbejdsveje og

arbejdspladser.

Som kompensation for rydning af fredskov skal der som

udgangspunkt tilplantes et dobbelt så stort areal, som det

berørte, med ny skov. De arealer, hvor fredskoven har været

midlertidigt eksproprieret, genplantes. De genplantede arealer

indgår ikke i kompensationsarealet. Det endelige areal erstat-

ningsskov fastsættes af Naturstyrelsen.

Midlertidige ekspropriationer

I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse, er der brug

for ekstra arealer til arbejdsveje og arbejdsarealer til skurby,

midlertidigt oplag af jord og materialer mv. Arbejdsarealer

og -veje vil dels blive placeret på eksisterende vejareal, dels

på tilstødende naboarealer som eksproprieres midlertidigt i

anlægsperioden. I forbindelse med placeringen af de enkelte

arbejdsarealer og veje, er der dels taget udgangspunkt i areal-

behovet, dels i de eksisterende naturforhold mv., med henblik

på at undgå unødig påvirkning. Efter endt anvendelse vil de

midlertidigt eksproprierede arealer blive reetableret og retur-

neret til ejerne.

Der vil ikke blive opsat støjskærme i forbindelse med projek-

tet, og derfor pålægges ingen ejendomme servitutter i den

forbindelse.

Ved støttemure sikres støttemuren med en servitut, der forby-

der udgravning og byggeri nær støttemurerne. Der tinglyses

en færdselsret ind til støttemurene.

I det omfang banens ledningsanlæg i forbindelse med elek-

trificeringen skal krydse ind over en naboejendom, skal led-

ningerne sikres med en ledningsservitut, der fastsætter et

beskyttelsesbælte omkring ledningerne. Inden for beskyt-

telsesbæltet, vil der være begrænsninger i retten til byggeri,

udgravning og beplantning. Selve udformningen af køreled-

ningsanlægget og tilhørende tekniske installationer er endnu

ikke fastlagt, og der forligger derfor ikke oplysninger om,

hvor og i hvilket omfang det bliver nødvendigt at pålægge

servitutter i forbindelse med krydsende ledninger.

Hastighedsopgraderingen

Størstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egne

arealer.

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen fra 120

km/t til 160 km/t, vil det kun medføre følgende mindre æn-

dringer i forhold til arealerhvervelse.

I forbindelse med sporsænkninger ved Sdr. Viaduktvej og

Vordingborgvej (Køge Kommune) samt Landevejen (Næstved

Kommune) vil der være behov for permanent inddragelser af

mindre arealer. Der er tale om en meget begrænset ekstra

arealinddragelse sammenlignet med elektrificeringen.

Det er ikke nødvendigt at ekspropriere ejendomme som følge

af hastighedsopgraderingens anlægsarbejder.

Der vil i hastighedsopgraderingen ikke være yderligere pålæg

af servitutter i forhold til elektrificeringen.

Arealbehov og ekspropriation

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkning af omgivelserne

– når banen står færdig

Banedanmark har undersøgt og vurderet, hvordan projektet

vil påvirke omgivelserne, når hhv. elektrificering og hastig-

hedsopgradering af banen er afsluttet.

Alt i alt medfører projektet små påvirkninger af omgivelserne

når banen står færdig. Grunden til at påvirkningerne over-

ordnet er små er, at der blot skal sættes strøm på en allerede

eksisterende bane og at hastigheden primært sættes op uden

for byområderne.

Langs banen er der varierende bevoksning i de byområder

der er på strækningen. På strækning mellem f.eks. Herfølge

og Haslev, er der et relativt åbent landskab langs banen med

mange større skove. Mellem Haslev og Næstved, ligger et

større naturområde ved Holmegaard Mose, Gødstrup Engsø

og Porsmose. Området kendetegnes ved store vådområder

med moser, søer og vandløb. I kanten af de lavtliggende våd-

områder ligger skove af varierende størrelse. Landskabet er

relativt kuperet omkring lavbundsområderne.

Visuelle forhold og arkitektur

Der er blevet foretaget en faglig bedømmelse af landskabet

jernbanen kører igennem. Endvidere er det beskrevet, hvilken

påvirkning projektet har på landskabet.

Visualisering af Holme-Olstrup station med kørestrømsmaster.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På strækningen ligger flere ældre stationsbygninger, hvoraf

flere er fredede. Stationsområderne er generelt større åbne

rum centralt placeret i byerne.

Karakteristisk for strækningen er de mange buebroer, bygget

i første del af 1900-tallet, for overførte veje. Efterfølgende

er flere broer kommet til, men flest som søjlepladebroer og

tunneler.

Når jernbanestrækningen elektrificeres, opsættes der køre-

strømsmaster, som typisk placeres med 60 meters mellemrum.

I kurver, omkring broer, ved sporskifteforbindelser, og på sta-

tionsområder placeres masterne tættere, og kan eventuelt er-

stattes af rammer og galgemaster. Køreledningerne placeres

så vidt det er teknisk muligt på den side af banen hvor der er

færrest boliger.

Køreledningsanlægget med dets master og køreledninger vil

give en visuel påvirkning af landskabet. Masterne er ca. 7 m

høje og vil derfor kunne ses på afstand af banen.

De visuelle konsekvenser, benævnes væsentlig, moderat og

minimal. I vurderingen af de visuelle konsekvenser, ligger en

stillingtagen til, om de visuelle konsekvenser er af national,

regional eller lokal interesse.

For strækningen er der ikke udpeget væsentlige påvirkninger,

ej heller vurderes der at være nationale interesseområder der

påvirkes visuelt af projektet.

Vejbro ved Søllerupvej. Fremtidige forhold set mod syd.

Lavbundsområderne ved Gødstrup Enghave, Porsmose og

Holmegaard Mose, præges af åbne arealer med udsyn. Områ-

derne har regionale rekreative interesser. Projektet vurderes at

have moderate varige påvirkninger på landskabet som følge

af opstilling af kørestrømsanlæg. En mulig afværgeforanstalt-

ning er at beplante langs banen på strækningen. Men da

denne foranstaltning vurderes at have en større visuel konse-

kvens i landskabet end som kørestrømsanlægget vurderes at

have, gennemføres denne afværgeforanstaltning ikke.

Der er flere fredskove på strækningen: Søllerup Indelukke,

Sonnerup Byskov, Grevindeskov, Sofiedal Hestehave, Haslev

Orned og Hesede Skov. El-driftsservitutten, påvirker beplant-

ning der står nærmere end 10 m fra spormidte, i form af

fældning eller beskæring. De visuelle konsekvenser vurderes

at have en moderat påvirkning. Det vurderes at omfanget ikke

vil være så omfattende at der kræves en egentlig retablering

af skovbryn, med mindre skoven vurderes at være udsat. En

stedsspecifik vurdering sker i samarbejde med Banedanmarks

forstafdeling.

Langs strækningen er der enkelstående landskabselementer,

som plantebælter, sneværnsbælter,og levende hegn. El-drifts-

servitutten, påvirker beplantning der står nærmere end 10 m

fra spormidte, i form af fældning eller beskæring af beplant-

ning. De visuelle konsekvenser af El-driftsservitutten, vurderes

at have minimal påvirkning på plantebælter, sneværnsbælter,

og levende hegn. Det vurderes at omfanget ikke vil være så

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Ny bro og støttemur ved Herfølge boldklub.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hesede Skov. Fremtidige forhold set mod nord fra Stoksbjergvej.

omfattende at der kræves en egentlig retablering af skovbryn,

med mindre beplantningen der står tilbage vurderes at være

udsat. En stedsspecifik vurdering sker i samarbejde med Ba-

nedanmarks forstafdeling. For beplantning der ikke vurderes

at være udsat, forventes det at ny bevoksning vil indfinde sig

af sig selv og med tiden lukke huller i bevoksningen. Der vur-

deres ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.

Arbejderne i forbindelse med udskiftning af broer, sporsænk-

ninger og opgradering af eksisterende broer, vurderes at have

moderate eller minimale visuelle konsekvenser. Der vurderes

ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.

Elektromagnetisme

Den kørestrøm, der løber i kørestrømsanlægget, skaber et

magnetfelt omkring banen. Lignende magnetfelter opstår

omkring elektriske husholdningsinstrumenter, som f.eks. hår-

tørrere og støvsugere, samt elinstallationer i bygninger. Mag-

netfelter består af magnetiske strømninger og måles i enhe-

den tesla (T). Da tesla er en stor enhed, anvendes normalt

enheden mikroTesla µT.

Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig

fra den kilde, det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af

magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale

mønster og kørestrømsanlæggets udformning. På stationer

og tilstødende strækninger vil tog trække større mængder

strøm i forbindelse med acceleration. Her vil magnetfelterne

derfor være størst.

Der er i 30 år forsket i, om magnetfelter fra høj- og lav-

spændingsanlæg udgør en sundhedsrisiko, men der er endnu

ikke afvist eller påvist en sådan. Hvis der er en påvirkning fra

magnetfelter, forventes denne at være større på børn end på

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Hastighedsopgraderingen

Ved en hastighedsopgradering, vil strækninger med spor-

sænkning blive forlænget. De visuelle konsekvenser i forbin-

delse med en længere strækning med sporsænkning, vurderes

dog at være minimale og det vurderes at der ikke er behov for

at etablere afværgeforanstaltninger.

Der er ingen visuelle konsekvenser ved hastighedsopgrade-

ringen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

voksne. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske

sundhedsmyndigheder anbefaler derfor et forsigtighedsprin-

cip for mennesker, der udsættes for magnetfelter over 0,4

µT over flere år. Forsigtighedsprincippet omhandler hoved-

sageligt frekvensområdet 0-300 kHz, hvori bl.a. kørestrøm til

jernbanen befinder sig.

For yderligere informationer om magnetfelter henviser Ba-

nedanmark til magnetfeltudvalgets skrift ”Om magnetfelter”.

Der er ingen lovgivning på området, og de nævnte 0,4 µT

er ikke en grænseværdi, og kan derfor ikke bruges som skæ-

ringslinie for, hvornår afværgeforanstaltninger gennemføres.

Banedanmark tager dog udgangspunkt i de 0,4 µT og vil der-

for enten iværksætte afværgeforanstaltninger eller indstille

til ekspropriation for at overholde dette forsigtighedsprincip.

På strækningen Køge Nord – Næstved vil der opstå et mag-

netfelt langs banen, som betyder, at nogle boliger kan være

udsat for magnetfelter over 0,4 µT. For at sikre sig det mind-

ste magnetfelt sættes køreledningsmasterne hvor det er tek-

nisk og økonomisk muligt op på den side af banen hvor der

er færrest naboer.

I et lignende projekt (Esbjerg-Lunderskov) med højere tra-

fikering og dobbeltspor blev det vurderet at forsigtigheds-

pricippet på 0,4 mikrotesla vha. afværgeforanstaltninger vil

ligge under 10 m fra spormidten. Da Køge Nord - Næstved

strækningen er mindre trafikeret vurderes det at den elektro-

magnetiske påvirkning vil være minimal.

Kørestrømssystemet på strækningen er ikke endeligt fastlagt,

og derfor kan størrelsen på magnetfeltet endnu ikke beregnes

Lilleby

Byvej

Landevej

Mast

Kabel

Jernbane der elektrificeres

Magnetfelt

Bygning

Principskitse der viser hvordan det elektromagnetiske felt vil udbrede sig afhængigt af hvilken side af banen masterne og dermed kørestrømsanlægget

sættes på.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præcist, ligesom mulige andre afværgeforanstaltninger heller

ikke er fastlagt.

Banedanmark indstiller boliger til ekspropriation på baggrund

af elektromagnetisme, hvis der ikke kan etableres afværge-

foranstaltninger. Der er dog indbygget en valgfrihed i Elek-

trificeringsloven. Det betyder at den enkelte ejer kan afslå

tilbuddet om ekspropriation og op til 1 år efter anlægget er

taget i drift kan boligejeren dog fortryde og alligevel modtage

tilbuddet om ekspropriation.

Det endelige kørestrømssystem fastlægges i sommeren 2015

og herefter beregnes magnetfeltets udbredelse.

metoden dels som årsmiddelværdien L

den

, og dels som mak-

simalværdien L

Amax

. Enheden for såvel L

den

og L

Amax

er decibel,

dB.

Årsmiddelværdien, L

den

, vægter, hvornår på døgnet støjen

forekommer, og maksimalværdien er det højeste støjniveau,

der forekommer ved en togpassage, og beregnes ens over hele

døgnet.

Miljøstyrelsen har fastlagt de vejledende grænseværdier for

boliger, L

den

= 64 dB for årsmiddelværdien og L

Amax

= 85 dB

for maksimalniveauet ved én togpassage. Det er niveauet ved

boligens facade, som lægges til grund for vurderingen. For

etageboliger er støjen beregnet på facaden på hver etage ud

for hver enkelt bolig og for enfamilieboliger ved stueetagen

samt ved 1. sal, hvis den er registreret som værende udnyttet.

Boliger, hvor enten L

den

≥

64 dB eller L

Amax

≥

85 dB, vil få

tilbudt facadeisolering. Støjisoleringen betales af anlægspro-

jektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle

boliger, der er omfattet. Facadeisolering består typisk i ud-

skiftning af vinduer.

Såfremt der er nok støjbelastede boliger på en strækning er

der basis for etablering af en støjskærm.

Resultaterne af støjberegningerne er angivet på en række

støjkort nedenfor. Støjkortene giver et overskueligt billede af

støjens maksimale udbredelse.

Resultaterne af støjberegningerne viser det samlede omfang

af støjbelastede boliger, omfanget af støjdæmpende foran-

staltninger samt opgørelse af de samlede omkostninger. I det

videre forløb vil facadeberegningerne blive opdateret i det

omfang, den videre projektering medfører ændringer i bane-

projektet.

Hastighedsopgraderingen

Udbredelsen af det elektromagnetiske felt er vurderet til at

være en smule større i hastighedsopgraderingen end det vil

være i elektrificeringen. Dette skyldes at et tog der kører hur-

tigere trækker mere strøm og dermed genererer et større mag-

netfelt.

I et lignende projekt (Esbjerg-Lunderskov 160 km/t) med hø-

jere trafikering og dobbeltspor blev det vurderet at forsigtig-

hedsprincippet på 0,4 mikrotesla vha. afværgeforanstaltninger

vil ligge under 10 m fra spormidten. Den øgede påvirkning

som følge af hastighedsopgraderingen forventes derfor ikke

at være meget større end i Elektrificeringen.

Hvis Hastighedsopgraderingen gennemføres bliver det frem-

tidige magnetfelt beregnet efter sommeren 2015, hvor det

endelige kørestrømssystem fastlægges.

Støj

Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af støj

og vibrationer fra togtrafikken for Køge – Næstved stræknin-

gen, hvor hastigheden sættes op til 160 km/t mellem byerne.

Kortlægning af støj

Støj fra jernbanen bestemmes ved beregninger. Dermed kan

støjen for det endelige projekt bestemmes, inden anlægsar-

bejdet begynder. Grundlaget for støjberegningerne er fastlagt

af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner beregnes efter Nord2000

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hastrupvej, Køge kommune.

30A

Herfølge

Køge

11A 11B

13A13B

13C

Plougsvej

Haslev

Næstved

Tureby

Holme-Olstrup

Hastrupvej

Engvej

17A

17B

Kærvej

Vordingborgvej

22A

Køge

79A

Digevej

Hastrupvej

79B

Vænget

Højdevej

Hastrupvej

50 m

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

Ankerstræde, Køge kommune.

Køge

Herfølge

Tureby

Haslev

Holme-Olstrup

Næstved

202A

Ankerstræde

202

Vordingborgvej

Ankerstræde

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

50 m

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sæddervej, Køge Kommune.

Køge

Ankerstræde

Tureby

Haslev

Herfølge

Holme-Olstrup

Næstved

212

Sæddervej

214

Vordingborgvej

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

50 m

Byskovvej, Køge Kommune.

Køge

Herfølge

Tureby

Haslev

Holme-Olstrup

Byskovvej

25B 27B

25A

27A

48A

Sonnerupvej

Næstved

48B 50

Byskovvej

Algestrup

Banevej

Byagervej

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

50 m

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skuderløsevej, Faxe Kommune.

Køge

Herfølge

Tureby

Haslev

Holme-Olstrup

Næstved

Toftevej

Skuderløsevej

Bråby Stationsby

Skuderløsevej

Villavej

Skovgårdsvej

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

50 m

Øverup Krog, Næstved Kommune.

Køge

Herfølge

Tureby

Haslev

Holme-Olstrup

Næstved

Øverup Krog

Øverupvej

Øverup

11B

80 - 85 dB

85 - 90 dB

90 - 95 dB

0-alternativ (85 dB)

Bolig

Anden bygning

50 m

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjbelastede boliger i elektrificeringen

Som følge af elektrificeringen vil der være det samme antal

støjbelastede boliger på strækningen, som der er i dag eller

lavere. Grunden til at der kan værre færre støjbelastede boli-

ger i den fremtidige situation tilskrives nyere el-tog.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i det nyeste kend-

te el-togs materiel i Danmark (ET-tog). Det forventes dog at

der vil blive indsat nyere el-tog end denne type, men det vil

afhænge af den fremtidige operatør på strækningen.

Eventuelt støjbelastede boliger i 0-alternativet er omfattet af

Banedanmarks støjpulje og har allerede fået tilbud om støj-

isolering herigennem.

Vibrationer

Vibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse frem-

kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer breder

sig gennem jorden til nærliggende bygninger. Det kan med-

føre, at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer mm.

Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, uden at dette

dog kan sammenlignes med niveauet for støj, som også an-

gives i dB. Vibrationsundersøgelsen er i denne sammenhæng

afgrænset til mærkbare vibrationer i boliger. Mærkbare vibra-

tioner betegnes også som komfortvibrationer og benævnes,

Law.

For mærkbare vibrationer anvendes en vejledende grænsevær-

di for boliger i boligområder og blandede bolig- og erhvervs-

områder (kl. 18-07) samt for børneinstitutioner og lignende

på Law = 75 dB. Grænseværdien er en vægtet værdi baseret

på middelværdien af niveauet fra den togtype, som giver de

højeste niveauer. Føletærsklen for netop mærkbare vibratio-

ner ligger på 71-72 dB, hvilket betyder, at man normalt kan

mærke vibrationer selv om grænseværdien overholdes.

Ved kraftige vibrationspåvirkninger kan der opstå revner

og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt

først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for

mærkbare vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, som

erfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner. Bygningsskade-

lige vibrationer vurderes ikke at være aktuelle.

Beregning af vibrationer er forbundet med stor usikkerhed.

Lokale geologiske forhold samt den enkelte bygningskon-

struktion vil i høj grad påvirke resultatet. Der eksisterer ingen

standardiseret metode for beregning af vibrationsudbredelse

fra jernbaner. Banedanmark er i dialog med Miljøstyrelsen

herom.

Banedanmark er ved at færdiggøre en beregningsmodel, som

skal anvendes ved fremtidige jernbaneprojekter. Beregnings-

modellen vil blive anvendt i forbindelse med projekteringsfa-

sen for opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger. Udfra

beregningerne vurderes det i følgende kategorier:

Støjbelastede boliger i hastighedsopgraderingen

De støjmæssige konsekvenser ved gennemførelse af Hastig-

hedsopgraderingen er beregnet og vises på støjkort.

Maksimalstøjniveauet er i hastighedsopgraderingen udslags-

givende for antallet af støjbelastede boliger.

Som følge af hastighedsopgraderingen vil der være 6 støjbe-

lastede boliger (L

Amax

≥

85 dB) på strækningen.

Det er primært mellem stationerne, at den øgede stræknings-

hastighed påvirker naboerne til banen. Ved stationsområder-

ne, hvor alle tog stopper, kører togene med omtrentlig samme

hastighed som i 0-alternativet og der vil derfor ikke komme

yderligere påvirkninger her.

Antallet af støjbelastede boliger er ikke tilstrækkelig til, at der

bliver etableret støjskærme, men støjbelastede boliger tilby-

des støjisolering af boligen.

Alle boliger, der på strækningen Køge – Næstved ifm. Ha-

stighedsopgraderingen støjbelastes, vil få tilbud om 100 %

tilskud til støjisolering.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Boliger hvor projektet bevirker en væsentlig vibrationsbe-

lastning

• Boliger hvor der er usikkerhed om projektet bevirker en

væsentlig vibrationsbelastning

• Boliger der ikke vibrationsbelastes væsentligt af projektet

Banedanmark vil som afværgeforanstaltning ved flere sam-

menhængende berørte boliger kunne udlægge såkaldte svel-

lesåler under svellerne. Disse kan dæmpe både vibrationer og

støj.

For boliger hvor der er usikkerhed om hvorvidt de er vibra-

tionsbelastede vil Banedanmark gennemføre målinger senest

6 måneder efter anlægget er i drift. Banedanmark forventer

dog at det drejer sig om meget få boliger. Senest 6 måneder

efter denne måling skal Banedanmark have gennemført af-

værgeforanstaltninger eller eksproprieret.

I de tilfælde, hvor der er tale om boliger, der ikke kan dæmpes

tilstrækkeligt under grænseværdien indstiller Banedanmark til

ekspropriation på baggrund af vibrationer. Hvis en ejer ikke

ønsker at blive eksproprieret, er der mulighed for – i op til 1

år efter, at anlægget er taget i drift - at rette henvendelse til

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer med henblik på

en vurdering mulighederne for alligevel at blive eksproprieret.

sen primært vil påvirke boligerne langs den fri strækning og i

mindre grad boligerne ved byområderne idet alle tog stopper

på alle stationer og dermed er nede i fart. Ved stationsområ-

derne er de driftsmæssige forudsætninger derfor uændrede i

forhold til 0-alternativet.

Trafikale gener

Jernbanetrafik for elektrificering

Der vil i driftsfasen ikke være trafikale gener for banetrafik-

ken, som følge af elektrificeringen.

De trafikale fordele skyldes primært sammenhængen med den

nye bane København-Ringsted og er allerede beskrevet i af-

snittet ”baggrund”.

Jernbanetrafik for hastighedsopgraderingen

Der vil i driftsfasen ikke være trafikale gener for banetrafik-

ken, som følge af hastighedsopgraderingen.

De trafikale fordele ved en hastighedsopgradering er beskre-

vet i afsnittet ”trafikal nytte” i baggrundsafsnittet.

Vejtrafik for elektrificeringen

Når projektet er gennemført vil der være trafikale ændringer

for vejtrafikken i forhold til i dag. Flere af de eksisterende

gamle vejbroer vil være erstattet med nye vejbroer, der anlæg-

ges efter tidssvarende vejregler. Trafikanter vil derfor opleve,

at de eksisterende vægtbegrænsninger over vejbroerne ophæ-

ves, og de alle nye broer vil der være med to vognbaner, så

der kan køre trafik i begge retninger samtidigt. Hastigheds-

begrænsningen hen over broerne vil også være skiltet med de

sikkerhedsforsvarlige hastigheder.

I Banedanmarks grundløsning for Teestrupvej var der være én

vognbane og signalanlæg. Den anden vognbane vil blive op-

tegnet til dobbeltrettet cykelsti efter Faxe Kommunes ønske.

I Banedanmarks grundløsning bliver marksvejsbroen nedlagt.

Ingen nærliggende ejendomme har en tinglyst færdselsret til

markvejsbroen. En genopførelse af broen står økonomisk ikke

mål med de få brugere broen har i dag.

Vibrationsbelastede boliger

i forbindelse med Elektrificeringen

Banedanmark vurderer, at der i forhold til 0-alternativet ikke

vil ske ændringer i antallet af vibrationsbelastede boliger ved

gennemførelse af Elektrificeringen.

Vibrationsbelastede boliger

i forbindelse med Hastighedsopgraderingen

Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer fær-

diggørelse af den nye beregningsmodel. Banedanmark for-

venter i forbindelse med detailprojekteringsfasen at kunne

beregne hvilke boliger, der kan være udsat for vibrationer over

grænseværdien. Beregningerne udføres med Banedanmarks

nye vibrationsmodel.

Banedanmark vurderer, at vibrationsniveauet øges i forhold

til 0-alternativet, når hastigheden øges fra 120 km/t til 160

km/t. Det er Banedanmarks vurdering, at hastighedsforøgel-

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Faxe Kommune er det besluttet at nedlægge broen ved Ty

Hastrupvej. Nedlæggelse af broen medfører omkørsel på 2 – 3

km for mindre end 50 køretøjer i døgnet.

Naturforhold

Banedanmark har gennemført undersøgelser af naturområder

og vurderet de mulige påvirkninger af naturområder og be-

skyttede dyre- og plantearter i forbindelse med elektrificering

af Køge Nord – Næstved.

Vejtrafik for hastighedsopgraderingen

Hastighedsopgraderingen medfører ikke yderligere påvirknin-

ger.

Lovgivning på området

Undersøgelserne er sket på baggrund af bestemmelser i EU’s

naturbeskyttelsesdirektiver for Natura 2000-områder, natur-

beskyttelsesloven, skovloven og miljømålsloven.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, Natura 2000 og bilag IV-arter

Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt vær-

difuld natur og omfatter bl.a. habitatområder og fuglebeskyt-

telsesområder. For disse områder gælder fuglebeskyttelsesdi-

rektivet og habitatdirektivet. Direktiverne skal sikre værdifulde

naturområder og dermed vilde dyr og planters leveområder

(habitater) i EU. Ved planlægning af anlægsprojekter skal det

sikres, at projektet ikke skader de arter og naturtyper, som

Natura 2000-områderne er udpeget til at bevare. Forsigtig-

hedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af

Natura 2000-områder. Princippet indebærer, at videnskabelig

tvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura 2000-om-

råderne til gode. Kravet om konsekvensvurdering gælder for

projekter, uanset om de ligger geografisk placeret inden for

eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om

planer og projekter påvirker de arter og naturtyper, området

er udpeget til at beskytte.

Habitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte en

række truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres le-

vesteder, også selv om de lever uden for de særlige beskyt-

telsesområder. De beskyttede arter er opført i direktivets bilag

IV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilag

IV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes også

en række mere almindelige arter, der ikke er truede nationalt.

Myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområder for

bilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges af de aktivite-

ter, der planlægges. Den økologiske funktionalitet, der består

i det mønster af yngle- og rasteområder, som den pågæl-

dende art er afhængig af, skal således opretholdes. Habitat-

direktivet tillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at en sammen-

hængende økologisk funktionalitet opretholdes på mindst

samme niveau som hidtil. Dette er i mange tilfælde muligt

for mere udbredte arter, som forholdsvis nemt koloniserer nye

yngle- og rasteområder.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr og

planter samt deres levesteder som søer, vandløb, moser, enge

og andre naturtyper, når f.eks. en jernbane skal udbygges.

Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet areal over

2.500 m

er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og an-

dre anlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er

udpeget som beskyttede, og søer over 100 m

. Bestemmel-

serne gælder enhver ændring af tilstanden, herunder bebyg-

gelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyld-

ning. Områderne kaldes § 3-områder. Langs åer, skovbryn mv.

fastsætter naturbeskyttelsesloven vha. naturbeskyttelseslinjer

forskellige begrænsninger i brugen af arealerne, f.eks. forbud

mod byggeri, anlægsarbejder, placering af materiel mv. Der

er forskellige begrænsninger i de enkelte bestemmelser, som

projektet har forholdt sig til.

Skovloven

En væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunder

også en stor del af skovarealerne langs jernbanen. Hvor pro-

jektet medfører indgreb i fredskov, eller hvor fredskovpligten

skal ophæves, etableres erstatningsskov et andet sted. Inddra-

gelse af arealer med fredskov kræver dispensation fra Natur-

styrelsen, der også vurderer, hvor meget erstatningsskov der

skal etableres ved ophævelse af fredskovspligten på et areal.

I forbindelse med jernbaner og andre strækningsanlæg, skal

erstatningsskoven som udgangspunkt være dobbelt så stor

som det areal, den skal erstatte.

Miljømålsloven

Miljømålsloven fastlægger bl.a. rammerne for planlægning

inden for internationale naturbeskyttelsesområder og for be-

skyttelse af overfladevand. Loven sikrer, at EU’s vandramme-

direktiv indgår i den danske lovgivning.

Påvirkning af naturen i elektrificeringen

Der er identificeret naturinteresser i undersøgelsesområdet

der potentielt kan blive påvirket af projektet. Elektrificerin-

gen vurderes ikke at have nogen negativ påvirkning af de

tre Natura 2000-områder (H194, H131 og F91) indenfor

undersøgelsesområdet. Det vigtigste naturområde inden for

undersøgelsesområdet er Susåen, der både er et § 3 beskyt-

tet vandløb og et Natura 2000-område. Derudover er der på

strækningen registreret flere dyrearter der er strengt beskyttet

af EU (arter opført på bilag IV i habitatdirektivet). De kaldes

i daglig tale bilag IV arter. De bilag IV arter, der er fundet,

er: springfrø, stor vandsalamander, markfirben og syv arter

flagermus - herunder bredøret flagermus, der er klassificeret

som truet på både den danske og den europæiske rødliste.

De øvrige naturinteresser på jernbanestrækningen omfatter

blandt andet store fredskovsområder og vandløb.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Store Merløse

Jystrup

Ortved

Kværkeby

Borup

Viby

Solrød Strand

Lille Skensved

Ejby

Køge Nord

Ølby

Køge

aa a

Ringsted

Slimminge

Herfølge

a aa

Strøby Egede

a a

Høm

a a

Vedskølle

aa a a

Vetterslev

Tureby

Sneslev

Terslev

a a

aa a

Hårlev

Førslev

Glumsø

aa a a

Haslev

a a

a aa

Gelsted

Fensmark

a a

Holme-Olstrup

a a a

a a

Næstved Nord

aa a

Næstved

Herlufmagle

Bjæverskov

Dalby

Karise

Store Spjellerup

Rønnede

Faxe

Faxe Ladeplads

Mogenstrup

Ny station

Eksisterende station

Berørt bro

Køge Nord-Næstved

Brøderup

Strandhuse

5 km

Bilag IV fund

Beskyttet vandløb

Beskyttelseslinje

Den nye bane, København-Ringsted

Natura 2000 område

Beskyttet natur

Fredet område

Økologisk forbindelse

Kort med optegnede naturinteresser langs strækningen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ingen målsatte søer beliggende indenfor undersøgel-

sesområdet eller indenfor det område, som vil blive påvirket

af elektrificeringsprojektet.

Ved gennemførelse af elektrificeringen af banen pålæg-

ges naboejendomme en eldriftservitut, så Banedanmark kan

beskære/rydde trævækst, der kan udgøre en risiko for kø-

restrømsanlægget. I den sammenhæng forventes det, at der

fældes fredskovsarealer beliggende nærmere end 10 m fra

banen.

Kulturhistoriske interesser

Banedanmark har gennemført undersøgelser af de kulturhi-

storiske interesser og vurderet de mulige påvirkninger i for-

bindelse med elektrificering af Køge Nord – Næstved.

Lovgivning på området

De kulturhistoriske interesser varetages i hhv. museumsloven,

naturbeskyttelsesloven og planloven.

Museumsloven

For at kompensere for dette bliver der normalt etableret ny

fredskov i størrelsesordenen 200 % af de fredskovsarealer, der

fældes. Som led i anlægsarbejdet vil der blive fældet flere

træer, der er egnede levesteder for flagermus. Der opsættes

flagermuskasser, og gamle træer forsøges bevaret for så vidt

muligt at undgå en reduktion af levesteder for flagermus. Ud

over påvirkningerne af flagermus er der ingen af de fundne

bilag IV arter der påvirkes i driftsfasen.

Der er ingen krydsende målsatte vandløb, som vil blive direkte

påvirket anderledes, end de bliver det i dag i forbindelse med

vandafledning fra befæstede vejarealer.

Sammenfattende vurderes det, at projektet kan udføres uden

væsentlig påvirkning af natur og overfladevand, såfremt de

ovennævnte afværgeforanstaltninger indbygges i projektet.

Museumsloven skal blandt andet sikre adgang til og viden

om kultur- og naturarven og dens samspil med verden om-

kring Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser ved-

rørende beskyttede fortidsminder, beskyttede sten- og jord-

diger samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser

og udgravninger.

Beskyttede fortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, rui-

ner og hulveje kan ses mange steder i landskabet. Ifølge mu-

seumsloven må der ikke ændres ved fortidsminder. Der må

derfor ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes in-

den for en afstand af to meter fra et fortidsminde. Sten- og

jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Digerne

viser tidligere tiders arealanvendelse og indikerer markskel.

Ifølge museumsloven må sten- og jorddiger ikke ændres.

Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske

lokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, og

hvor det er sandsynligt, at der gemmer sig flere. Udpegnin-

gen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsarealer er

ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets skjulte

fortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloven

inddrages i planlægningen for at bevare oldtidsminder og

sammenhænge i landskabet. Før anlægsarbejdet igangsættes,

vil der inden for de berørte kulturarvsarealer blive gennemført

arkæologiske forundersøgelser.

Påvirkninger af naturen i hastighedsopgraderingen

Når togene kører med øget hastighed på banen, vil de kunne

udgøre en større risiko for påkørsel af dyr, som kun vanskeligt

kan forhindres. Hastighedsopgraderingen vil derfor for nogle

dyrearter betyde en forøget barriereeffekt i forbindelse med

krydsning af banen. Denne barriereeffekt vurderes som væ-

rende minimal.

Forudsat at hastighedsopgraderingen gennemføres samtidigt

med elektrificeringen, sker der ingen yderligere påvirkninger

på natur og overfladevand end dem, der allerede er beskrevet

i forbindelse med elektrificeringen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kultur-

historiske værdier bestemmelser om fredninger, fortidsminde-

beskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer.

Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre are-

alfredninger med henblik på at beskytte landskaber og kultur-

historiske interesser i et område.

Fortidsmindebeskyttelseslinjerne indebærer, at der ikke må

foretages ændringer inden for 100 m omkring synlige fortids-

minder, da der skal være frit udsyn til og fra dem. Forbuddet

gælder enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde,

hegning og plantning.

Kirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken i

landskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byg-

geri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis det

ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og land-

skab eller landsbymiljø.

Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyg-

gelinjen sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Der

må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden

for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er

omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Planloven

Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen

skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske be-

varingsværdier, herunder også kulturmiljøer.

Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier kan indehol-

de både jorddækkede og synlige kulturspor fra oldtid til nyere

tid. Det kan for eksempel dreje sig om stendysser, gravhøje,

kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde. Inden

for de udpegede områder må tilstanden og arealanvendelsen

kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige sam-

fundsmæssige hensyn, herunder etablering af jernbaner og

andre trafikanlæg.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspej-

ler væsentlige træk af den kulturhistoriske udvikling. Det er

områder, hvor kulturarven ikke kun omfatter enkeltstående

bygninger eller enkelte genstande, men hvor der er en tydelig

sammenhæng mellem flere elementer, som tilsammen udgør

en helhed. Det kan f.eks. være en landsby, hvor levende hegn,

sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer

afspejler historiske forhold som ejerlav og markudskiftninger.

Kulturmiljøer er udpeget for at sikre, at der ikke etableres nye

anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i områderne,

hvis det i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten

af bevaringsinteresserne.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Store Merløse

Jystrup

Ortved

Kværkeby

Ringsted

Slimminge

Borup

Viby

Solrød Strand

Lille Skensved

Ejby

Køge Nord

Ølby

Køge

Bjæverskov

Herfølge

Strøby Egede

Vedskølle

Høm

Vetterslev

Sneslev

Førslev

Terslev

Tureby

Hårlev

Glumsø

Haslev

Herlufmagle

Gelsted

Fensmark

Rønnede

Dalby

Karise

Holme-Olstrup

Næstved Nord

Næstved

Store Spjellerup

Faxe

Faxe Ladeplads

Mogenstrup

Ny station

Eksisterende station

Berørt bro

Brøderup

Strandhuse

Strækningen der elektrificeres

København - Ringstedbanen

Beskyttet dige

Fredet fortidsminde

bygge og beskyttelseslinje

Kirkeomgivelse

Kulturarvsareal

5 km

Kort med opgørelse over kulturhistoriske interesser på strækningen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkning af kulturhistoriske interesser

i Elektrificeringen

Efter anlægget er bygget er der enkelte varige påvirkninger

af de kulturhistoriske interesser. Der drejer sig hovedsagligt

om nedlæggelse af enderne på fire diger, visuel påvirkning af

kirkeomgivelsene og kirkebyggelinjen omkring Sædder Kirke

og Holme-Olstrup Kirke samt påvirkning af kirkefredningen

omkring Sædder Kirke. Permanent påvirkning af de fire diger,

der får sløjfet enderne pga. anlægsarbejdet med vejbroen ved

Terslev Skolevej, vurderes ikke som en væsentlig forringelse

af digernes fortælleværdi, da digernes forløb stadig vil kunne

erkendes i landskabet. Der skal søges om dispensation ved

Faxe Kommune for påvirkningen på digerne.

Sædder Kirke og Holme-Olstrup Kirke i hhv. Køge og Næstved

kommuner findes mindre end 300 m fra banen. Det betyder,

at banen løber igennem kirkebyggelinjerne omkring de to kir-

ker. Herudover er områderne omkring kirkerne udpeget som

kirkeomgivelser. En elektrificering af jernbanen vil betyde en

øget visuel barriere langs banen som følge af master og led-

ninger i et forholdsvis fladt landskab. Samlet set vurderes an-

lægget at medføre en visuel ændring af kirkernes omgivelser.

Påvirkningen på kirkebyggelinjerne kræver en dispensation

fra de pågældende kommuner.

Elektrificeringen af Banestrækningen Køge Nord-Næstved

påvirker desuden Exner-kirkefredningen omkring Sædder

Kirke. Broen ved Sæddervej skal hæves og det kommer til at

påvirke 300 meter zonen, kirkeomgivelserne og exner-fred-

ningen. Desuden bliver det undersøgt om broen skal opføres

5-7 meter fra dens nuværende placering. Det fredede areal,

der berøres, er relativt lille, og påvirkningen vurderes begræn-

set. Der skal søges dispensation ved Fredningsnævnet for det

fredede areal, der inddrages.

I forbindelse med udskiftningen af broerne er der også un-

dersøgt nogle alternative broløsninger i Køge og Faxe kom-

muner. Køge kommunes alternativer er blevet fravalgt mens

Faxe kommune har valgt at arbejde videre med de undersøgte

løsninger. De fravalgte løsninger er beskrevet i anlægsbeskri-

velsen.

Påvirkninger af kulturhistoriske interesser

i Hastighedsopgraderingen

Hastighedsopgraderingen medfører ikke yderligere påvirknin-

ger.

Rekreative interesser

Generelt vurderes påvirkningerne af de rekreative interesser at

være begrænsede.

En del af et grønt rekreativt område syd for Søndre Viadukt-

vej vest for jernbanen bliver permanent påvirket, da der etab-

leres et afvandingsbassin, en pumpestation samt adgangsvej

til pumpestationen på arealet. Området benyttes af beboere i

det omkringliggende boligområde til bl.a. boldspil.

Boldbanen ved Herfølge Stadion, vil kunne opretholde sin

nuværende størrelse. Der anlægges en støttemur langs en del

af Søllerødvej mod den eksisterende bane øst for broen. Når

elektrificeringen er gennemført, vil projektet ikke have ind-

skrænket de arealer som boldklubben i dag råder over. Der

kan igen males op til en 11-mands boldbane på græsbanen.

Påvirkninger af rekreative interesser

for elektrificeringen

Generelt vurderes påvirkningerne af de rekreative interesser at

være begrænsede.

En del af et grønt rekreativt område syd for Søndre Viadukt-

vej vest for jernbanen bliver permanent påvirket, da der etab-

leres et afvandingsbassin, en pumpestation samt adgangsvej

til pumpestationen på arealet. Området benyttes af beboere i

det omkringliggende boligområde til bl.a. boldspil.

Boldbanen ved Herfølge Stadion, vil kunne opretholde sin

nuværende størrelse. Når elektrificeringen er gennemført, vil

projektet ikke have indskrænket de arealer som boldklubben i

dag råder over. Der kan igen males op til en 11-mands bold-

bane på græsbanen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkninger af rekreative interesser

for hastighedsopgraderingen

I hastighedsopgraderingen øges strækningshastigheden fra

120 km/t til 160 km/t, men antallet af tog forbliver uændret.

Det er primært på den frie strækning mellem stationerne, at

den øgede strækningshastighed giver anledning til mere støj.

Dermed vil den øgede støj ikke påvirke de rekreative interes-

ser.

Arealbehovet i hastighedsopgraderingen påvirker ikke rekrea-

tive interesser.

Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grund-

vand.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Grundvandsressourcerne kategoriseres i tre typer efter hvor

vigtige de er:

• Områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor grund-

vandet i særlig grad skal beskyttes mod forurenende ak-

tiviteter, og hvor grundvandsbeskyttende foranstaltninger

skal fremmes.

• Områder med drikkevandsinteresser, hvor grundvandet

skal beskyttes mod forurenende aktiviteter.

• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der

kan etableres aktiviteter der kan påvirke grundvandet.

Grundvand og drikkevand

I Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på ind-

vinding af rent grundvand. Myndighederne har derfor fokus

på at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning af

miljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker blandt andet

gennem bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vandfor-

syningsloven.

Grundvandsmagasiner og beskyttelseszoner

Der skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmaga-

siner. De primære grundvandsmagasiner udgør de væsentlig-

ste grundvandsressourcer, og det ferske grundvand udnyttes

til almen vandforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner er

mere overfladenære og indeholder begrænsede grundvands-

ressourcer. Tykkelsen og arten af lerdæklaget over et grund-

vandsmagasin er afgørende for, hvor sårbart magasinet er

over for nedsivning af miljøfremmede stoffer. Forurening tæt

på et vandværks indvindingsboringer kan få alvorlige konse-

kvenser for drikkevandsforsyningen.

Der er udlagt 300 m beskyttelseszoner omkring vandværker-

nes boringer. Inden for disse gælder den højeste prioritet i

grundvandsbeskyttelsen. Det betyder bl.a., at der som ho-

vedregel ikke må placeres grundvandstruende aktiviteter og

anlæg.

Miljøbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fast-

lægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må

udledes spildevand, eller nedgraves eller opbevares jord, ma-

terialer og lignende, der kan forurene jord eller grundvand.

Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele påbud eller ned-

lægge forbud mod aktiviteter, der kan risikere at forurene ek-

sisterende eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand.

Vandforsyningsloven

Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og

beskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet vurdering

af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig

og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, hensynet

til miljø- og naturbeskyttelse og anvendelse af råstoffore-

komster. Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter vandforsy-

ningsloven, indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i

områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder.

Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplan

efter vandforsyningsloven og vandforsyningsbekendtgørelsen.

Påvirkninger af grundvand og drikkevand

ved elektrificering

Geologisk er der tale om et område med moræneler, hvori der

stedvis findes sandlag i forholdsvis ringe dybde. Sandlagene

har ikke betydning for drikkevandsindvinding, idet dette fin-

der sted i det primære grundvandsmagasin, kalken. Kalken er

relativt godt beskyttet over for korttidspåvirkninger, men er

på lange strækninger relativt dårligt beskyttet over for lang-

tidspåvirkninger, specielt fra Køge til syd for Haslev.

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I områderne omkring de mange åer, der passeres, kan der

være blødbundsaflejringer, der skal tages højde for ved nye

funderinger. Dette gælder for en samlet strækning på om-

kring 4,3 km.

Inden for undersøgelsesområdet findes både drikkevandsin-

teresser og særlige drikkevandsinteresser, og der er en enkelt

kildeplads helt tæt på banen. Det drejer sig om en vandværks-

boring, der er i brug og tilhører Fruedal Vandværk. Den ligger

ca. 8-9 m fra banen og skal nedlægges, flyttes eller ændres

i henhold til el-driftsservituttens bestemmelser, og boringen

skal erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation.

I driftsfasen er der ikke behov for grundvandssænkning.

Risikoen for nedsivning af pesticider fra banearealet til

grundvandet, som i forvejen er meget lille, ændres ikke ved

elektrificering af banen.

Jordforurening

På strækningen fra Køge Nord til Næstved har der været jern-

baneforbindelse siden anlæggelsen af Sjællandske Sydbane,

som blev indviet i 1870. Der har gennem tiden foregået en

lang række aktiviteter på banearealerne, som kan medføre

eller har medført forurening af jorden. Derudover er der fore-

gået aktiviteter på arealerne op til banen, som også kan have

medført jord- og grundvandsforurening.

Påvirkninger af jordforurening

i forbindelse med Elektrificeringen

Opstilling af køreledningsmaster på strækningen mellem Køge

Nord og Næstved medfører, at der skal ske anlægsarbejder på

de banearealer, der er omfattet af områdeklassificeringerne i

Køge, Haslev og Næstved. Derudover vil broudskiftningerne

ved Hastrupvej, Svansbjergvej, Søllerupvej og Teestrupvej be-

røre mindre arealer, der er områdeklassificerede.

Vejarealer er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen og

anses som udgangspunkt som lettere forurenede. Anlægs-

arbejderne ved samtlige vejbroer på strækningen vil berøre

arealer, der er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens be-

stemmelser.

Der vil i projektet ske anlægsarbejder på tre arealer, som er

forureningskortlagt i henhold til jordforureningsloven. Det

drejer sig om ét mindre areal placeret i sporene på Køge Sta-

tion. Dertil kommer anlægsarbejder på ét areal ved Vording-

borgvej/Lidemarksvej, hvor der er konstateret både jord og

grundvandsforurening.

Man skal derfor være særdeles opmærksom ved gravearbejder

også uden for det kortlagte areal, da forureningen kan have

spredt sig med grundvandet til de omkringliggende arealer

og da eventuelt indtrængende grundvand i gravegruber kan

være forurenet.

Der forventes ikke at skulle foretages egentlig grundvands-

sænkning i forbindelse med anlægsarbejderne ved Vording-

borgvej/Lidemarksvej.

Påvirkninger af grundvand og drikkevand

ved hastighedsopgradering

Hastighedsopgraderingen medfører ikke yderligere påvirknin-

ger end hvad der påvirkes i Elektrificeringen.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt vil der i forbindelse med etablering af kørelednings-

anlægget ske anlægsarbejder på dét V1-kortlagte areal, som

omfatter på Haslev Station.

To steder på strækningen etableres der arbejdspladsarealer/

opstillingspladser på arealer, der er forureningskortlagt efter

jordforureningsloven. Det ene areal ligger på den nordøstlige

del af Køge Station og arbejdspladsareal/opstillingspladsen

planlægges placeret således, at den sydlige del af arbejds-

pladsarealet/opstillingspladsen vil være placeret på V2-kort-

lagt areal. Det andet forureningskortlagte areal, hvorpå der

etableres arbejdspladsareal/opstillingsplads, er det V2-kort-

lagte areal ved Vordingborgvej/Lidemarksvej.

På Næstved Station etableres arbejdspladsareal/opstillings-

plads på den nordøstlige del af stationen. Denne er placeret

således, at den ikke berører forureningskortlagte arealer og

heller ikke direkte berører kilder til registreret forurening.

Alle øvrige arbejdspladsarealer/opstillingspladser er placeret,

så de ikke berører forureningskortlagt arealer eller arealer,

hvor der er registret forurening.

Jordmængder

Der skal i projektet afgraves ca. 52.100 m

jord i forbindelse

med anlægsarbejdet. Derudover skal der samlet set påfyldes

88.600 m

jord. I det omfang det er anlægsteknisk og logi-

stisk muligt vil så meget af den opgravede jord som muligt

blive genanvendt i projektet. Erfaringstal fra banearbejdet

langs Ringsted-Femern har vist at 85-90 % af jorden er ren

og kan genanvendes. Dette undersøges i anlægsfasen som del

af jordhåndteringsplanen. Kan dette ikke lade sig gøre vil den

yderste konsekvens være, at der skal bortskaffes ca. 5600 m

jord samtidig med at der skal anskaffes 19.600 m

Jordhåndtering

Der vil i samarbejde med Køge, Faxe og Næstved Kommu-

ne blive udarbejdet en jordhåndteringsplan for projektet.

Jordhåndteringsplanen vil beskrive de overordnede linjer i

jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation af

forureningsgrad for jord fra områdeklassificerede arealer, for-

ureningskortlagte arealer og vejarealer.

Risici for jord og grundvandsforurening

Forurening, som følge af den fremtidige jernbanedrift, for-

ventes at være begrænset og den fremtidige miljøbelast-

ning vurderes at være på et mindre niveau end i dag. Dette

skyldes bl.a. at der i fremtiden vil blive kørt med nyere og

mere moderne el-drevet materiel. Anvendelsen af pesticider

til ukrudtsbekæmpelse er optimeret, så det ikke vurderes at

udgøre en risiko for jord eller grundvand.

Påvirkninger af jordforurening

i forbindelse med Hastighedsopgraderingen

Risikoen for jord og grundvandsforurening, vil være som for

elektrificering.

En hastighedsopgradering af banen mellem Køge Nord og

Næstved vil ikke føre til øgede jordmængder for anlæg af veje

og broanlæg. Afgravede mængder fra sporsænkninger vurde-

res at ville stige med ca. 2.800 m

og behov for påfyldning

stiger med ca. 1.850 m

i forhold til elektrificeringen.

Udledninger til luften

Elektrificeringen

De dieseldrevne tog, der køres med på strækningen i dag, ud-

leder forskellige luftarter og partikler som eksempelvis kvæl-

stofoxider (NO

), svovloxider (SO

), kulstofoxider (CO

) samt

støv og partikler. En del af disse forbindelser har en sund-

hedsskadelig virkning og kan bl.a. forårsage allergi og luft-

vejssygdomme. Desuden kan CO

og SO

bidrage til forsuring

af vandmiljøer i naturen og dermed forringe betingelserne for

liv. På samme måde kan NO

tilføre næring til naturen som

kan ødelægge balancen i økosystemerne. CO

er desuden en

drivhusgas og bidrager derfor til den globale opvarmning og

klimaændringer.

Efter elektrificeringen vil det ikke længere være nødvendigt at

køre dieseldrevne tog på strækningen mellem Køge Nord og

Næstved. Elektrificeringen vil derfor give en markant reduk-

tion i udledningen af sundheds- og miljøskadelige luftarter

og partikler fra banen og dermed et sundere miljø omkring

banen og bedre vilkår for naturen. Der vil stadig være ud-

ledning andetsteds som følge af den elproduktion, togene

har brug for, men udledningen vil være mere miljøvenlig og

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betydeligt lavere end i dag. Udledningen fra elproduktionen

forventes desuden at blive reduceret i fremtiden, hvor den

danske elproduktion vil foregå på en mere miljøvenlig måde.

Elektrificering vil endvidere betyde, at togdriftens CO

-udled-

ning kommer ind under CO

-kvotesystemet, idet elproduktion

er kvotebelagt. Den samlede CO

-udledning fra den kvotebe-

lagte sektor kan pr. definition ikke øges. Det betyder, at virk-

somhederne i den kvotebelagte sektor samlet skal reducere

deres CO

-udledning med en mængde svarende til togdriftens

-udledning efter elektrificering.

Samtidig kan togenes energiforbrug nedsættes, fordi brem-

seenergien kan lagres og udnyttes til fremdrift (regenerativ

bremsning).

Beregningerne viser, at der vil blive fjernet en udledning på

12,5 tons NO

om året langs banen, som følge af overgangen

fra diesel til el-drift. Dertil vil der være en reduktion af par-

tikler på 0,1 tons.

Hvis den projektet anskues ud fra en gennemsnitsberegning

vil den totale udledning i Danmark i alt blive reduceret med

11,3 ton NO

, 0,05 ton partikler og mere end 800 tons CO

Hastighedsopgradering

Med hastighedsopgraderingen vil der være en forøget udled-

ning ved kraftværkerne der producerer strømmen. Udlednin-

gen fra elproduktionen forventes at blive reduceret i frem-

tiden, hvor den danske elproduktion vil foregå på en mere

miljøvenlig måde.

Udledningen på strækningen vil forsvinde.

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkninger af omgivelserne

– imens banen bygges

Visuelle forhold og arkitektur

Elektrificering

Konsekvenser og afværgeforanstaltninger imens banen byg-

ges omhandler de midlertidige visuelle påvirkninger på land-

skab og arkitektur. Arealer der grænser op til banen og land-

skaber som banen løber igennem bliver visuelt påvirket af

arbejderne.

De visuelle konsekvenser vil være arbejder, midlertidige kon-

struktioner, maskiner og byggepladsarealer/depoter, forbun-

det med nedenstående arbejder i anlægsfasen.

• Rydning af træer og buske på skråningsanlæg

• Rydning af træer og buske langs banen som følge af El-

driftsservitutten

• Nedrivning af eksisterende broer og opførelse af nye broer

• Sænkning af spor på tre strækninger

• Hævede længdeprofiler for krydsende veje

• Anlæggelse af nye skråningsanlæg

• Opstilling af kørestrømsanlæg

Arbejderne vil være relativt kortvarige og de visuelle konse-

kvenser vurderes at være minimale. Det vurderes at der ikke

er behov for at etablere afværgeforanstaltninger i forbindelse

med de visuelle konsekvenser af anlægsfasen.

Støj

Elektrificering

Støj i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfaringsværdi-

er fra anlægsarbejder generelt og med fokus på de væsentlig-

ste arbejdsprocesser for projektet. I detailprojekteringen bliver

arbejdsprocessen endelig fastlagt og derved også støjbilledet

under anlægsarbejdet.

Banedanmark vil forsøge at begrænse de støjende arbejds-

processer mest muligt. Naboer til støjende arbejder vil bliver

informeret forud for planlagte støjende arbejdsprocesser.

De væsentligste anlægsaktiviteter vedrører sporsænkning ved

3 broer, udskiftning af 11 broer og nedlæggelse af 2 broer.

Såvel udskiftning af broer og nedlæggelse af broer medfører

at de eksisterende broer nedrives. På baggrund af de gennem-

førte beregninger vurderes det, at nedrivning af eksisterende

broer kan gennemføres uden risiko for at overskride 70 dB,

som er støjgrænsen ved boliger er Lr=70 dB på hverdage i

tidsrummet kl. 07-18, ved mere end nogle få boliger.

Ved Hastrupvej, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej kan

der forventes mange støjbelastede boliger når der rammes

spunsvægge.

Generelt vurderes det, at etablering af elementbroer og in-

situ støbning af brodæk kan udføres uden risiko for at over-

skride 70 dB ved mere end nogle få boliger.

Etablering af fundamenter til køreledningsmaster, selve køre-

ledningsmasterne, køreledninger og spunsning i forbindelse

med broarbejderne vil give en støjpåvirkningerne for den en-

kelte bolig og vil være af begrænset varighed afhængig af an-

lægsmetoden. Ved ramning af fundamenterne vil nærmeste

naboer blive belastet over 70 dB, mens arbejdet står på. Der

må dog forventes støj langs hele strækningen i forbindelse

med disse arbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vur-

deres at berøre den enkelte bolig i 2-3 dage. De mest føl-

somme områder er byområderne ved hhv. Køge og Næstved,

hvor der er mange boliger i kort afstand til banen.

Hastighedsopgradering

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbindel-

se med elektrificeringen, vil dette ikke medføre yderligere lo-

kaliteter med anlægsarbejder eller typer af anlægsaktiviteter.

Der vil derfor ikke være yderligere visuelle konsekvenser eller

behov for afværgeforanstaltninger end beskrevet for elektri-

ficeringen.

Elektromagnetisme

Den elektromagnetiske påvirkning opstår først, når den elek-

trificerede bane er i brug. I anlægsfasen vil der derfor ikke

være noget magnetfelt omkring banen.

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis arbejdet udføres i aften eller natperioden af hensyn til

opretholdelse af togtrafikken i dagperioden forventes det at

støjbelaste et betydeligt antal boliger. Ved arbejde uden for

normal arbejdstid må det generelt forventes, at Banedan-

marks normale grænse på 40 dB ikke kan overholdes.

Seks ud af 11 broer, som skal udskiftes, er beliggende tæt ved

et større boligområde. Det drejer sig om broerne ved Egøjevej,

Hastrupvej, Svansbjerg, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderlø-

sevej. Ved udførelse af arbejde uden for normal arbejdstid må

der her forventes relativt mange støjbelastede boliger.

De resterende fem broer, som skal ombygges, er beliggende

i et området med karakter af åbent land og der vil således

kun være et mindre antal berørte boliger ifm. aften- og nat-

arbejde.

Der skal udføres sporsænkning ved de tre broer hhv. Søndre

Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, som alle er belig-

gende tæt ved boligområder. I dagperioden vurderes der kun

at være få belastede boliger som følge af anlægsarbejdet men

i natperioden væsentligt flere.

Elektrificering

Det vurderes, at der ifm. ramning kan være risiko for byg-

ningsskadelige vibrationer (på op til 4-5 mm/s) i afstande op

til ca. 30-40 m under forudsætning af middelfast jord.

Ved 8 af de 11 broer som skal udskiftes vurderes der at være

få boliger (1-2 boliger hvert sted), hvor der er risiko for byg-

ningsbeskadigelse ifm. rammearbejder. Banedanmark dækker

udgifterne til udbedring af sådanne skader. Ved de resterende

tre broer, som udskiftes, er der ikke boliger inden for vurde-

ringskriteriet på 30-40 meters afstand af banen.

Med undtagelse af broerne ved Terslev Skolevej og Ravns-

trupvej er der risiko for mærkbare vibrationer i boliger fra

rammearbejder ved de øvrige ni broer, som udskiftes.

Rammearbejdet ifm. broprojekterne er begrænset til 1-2 da-

ges arbejde. På det grundlag vurderes det, at vibrationsge-

nerne er minimale.

Hovedparten af strækningen og dermed også størsteparten af

rammearbejdet for køreledningsmaster skal gennemføres i det

åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres. Ved byom-

råderne, må der forventes en del boliger berørt af mærkbare

vibrationer.

Ved broerne Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Lande-

vejen, hvor der skal ske sporsænkning kan der i forbindelse

med den efterfølgende sporjustering og stabilisering af sporet

være risiko for mærkbare vibrationer ved de nærmeste boli-

ger. Der vurderes ikke at være risiko for bygningsbeskadigelse

i forbindelse med arbejdet ved sporsænkningerne.

Hastighedsopgradering

Den øgede sporsænkning ifm. hastighedsopgraderingen er

minimal, og forventes udført i dagtimerne. Der forventes ikke

at være flere eller mere støjbelastede boliger som følge af

hastighedsopgraderingen.

Vibrationer

Vibrationer i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfa-

ringsværdier fra anlægsarbejder generelt og med fokus på de

væsentligste arbejdsprocesser for projektet.

Vurdering af vibrationsudbredelse fra anlægsvirksomhed

er forbundet med stor usikkerhed. Dels eksisterer der ingen

standardiseret metode til beregning og dels har undergrun-

dens beskaffenhed stor indflydelse på vibrationsudbredelsen,

ligesom også bygningers konstruktion påvirkes og reagerer

forskelligt.

Hastighedsopgradering

Ved Hastighedsopgraderingen forventes ingen vibrationer i

anlægsfasen, som ikke allerede er beskrevet i forbindelse med

Elektrificeringen.

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikale gener samt støv, lys og lugt gener

Vejtrafik elektrificering

Det nye anlæg vil genere vejtrafikken i anlægsperioden. Nogle

veje lukkes ved vejbroer, og trafikanterne må køre en omvej

for at nå frem til deres bestemmelsessted, ligesom enkelte

naboer til anlægget er nødt til at benytte midlertidige ad-

gangsveje til deres ejendomme. Anlægsarbejdet planlægges

sådan, at de enkelte trafikanter generes mindst muligt og

kun i kort tid.

Anlægsarbejdet påvirker ikke veje, der er ført under jernba-

nen, eller veje, der krydser jernbanen i en jernbaneoverskæ-

ring. Trafikken vil her være som hidtil. Til gengæld påvirker

anlægsarbejdet en række af de veje, der er ført over jernbanen

på en vejbro.

I Køge Kommune vil anlægsarbejdet påvirke Stibro og vejbro

for Egøjevej, Hastrupvej, Svansbjergvej, Søllerupvej og Sæd-

dervej. I Faxe Kommune vil Tollerødvej, Ty Hastrupvej, Terslev

Skolevej, Teestrupvej og Skuderløsevej blive påvirket, mens

det kun vil være Ravnstrupvej og Bomosevej i Næstved Kom-

mune, der påvirkes.

Vejene lukkes for trafik ved broerne, mens der arbejdes på

broerne. Undtaget er dog Ravnstrupvej, hvor trafikken kan

krydse jernbanen i stort set hele anlægsperioden. Trafikken

vil i anlægsperioden ledes uden om broerne ved omkørsel ad

andre veje. Omkørslerne er så korte som mulige, de fleste er

få kilometer, mens Terslev skolevej og Skuderløsevej er hhv.

10 og 16 km. Det er altid muligt at nå sit bestemmelsessted.

Søllerupvej og Skuderløsevej er kun lukket i 4-6 uger, mens

de andre veje er lukket i op til 3 til 4 måneder.

Skudeløsevej og Teestrupvej er skolevej for bløde trafikanter

og Banedanmark vil derfor opsætte en midlertidig gangbro

eller aftale en løsning for at sikre skolevejene med Faxe Kom-

mune.

Nogle få naboer til arbejdet får nye midlertidige adgangsveje

til deres matrikel i anlægsperioden, fordi deres adgangsvej

skal tilpasses det nye anlæg. De nye adgangsveje placeres ved

siden af de eksisterende.

Vejtrafik hastighedsopgradering

I forbindelse med en hastighedsopgradering af banestræk-

ningen vil bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og

Skovvej i Haslev Orned evt. skulle ombygges. Trafikken på de

to veje kan i meget begrænset omfang blive påvirket i forbin-

delse med ombygningen af bomanlæggene.

Jernbanetrafik

For at udføre anlægsarbejdet ved broerne er det nødvendigt,

at banen spærres i en længere periode. Da den primære pas-

sagertrafik består af pendlere, er det besluttet at gennemføre

den længerevarende totalspærring af jernbanen i efteråret

2015. Mere præcist totalspærres banen i 4 uger fra uge 38 til

og med uge 41 i år 2015. Derudover vil det være nødvendigt,

at gennemføre ca. 20 natspærringer i foråret og sommeren

samme år. Under alle spærringer vil erstatningsbusser blive

indsat mellem Køge og Næstved.

Oven i dette indledende arbejde med at udskifte broer og

sænke spor kommer selve etableringen af køreledningsan-

lægget i 2017/2018. Her vil banen totalspærres i en periode,

alternativt vil arbejdet blive udført i længere natspærringer.

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbin-

delse med elektrificeringen, vil hastighedsopgraderingen ikke

medføre gener for bane- eller vejtrafikken.

Støv-, lys- og lugtgener

Anlægsarbejderne knyttet til selve elektrificeringen, nedriv-

ning og genopbygning af broer samt sporsænkningerne på

strækningen Køge Nord- Næstved kan især i tørre og blæsen-

de perioder give anledning til støvdannelse. Støvdannelsen

vil primært kunne ske i forbindelse med nedrivning af broer,

gravearbejder og øvrig håndtering af jord og brugte skærver

samt ved håndtering og udlægning af nye materialer i form

af grus og skærver.

Ved nedrivningsarbejderne og gravearbejderne skal støvdan-

nelse minimeres for at undgå at sprede eventuelle sundheds-

og miljøskadelige stoffer. I den forbindelse vil man være

særlig opmærksom ved gravearbejder i områdeklassificerede

arealer, vejarealer og i forureningskortlagte arealer, herun-

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der især det kortlagte areal ved Vordingborgvej/Lidemarksvej

samt ved nedrivningsarbejderne generelt.

Der vil i udbudsmaterialet blive indarbejdet en række krav til

entreprenøren for at imødegå og begrænse støvgener.

Anlægsarbejderne vil skulle foregå, som dag-, aften- og nat-

arbejder, hvorfor der vil blive behov for belysning, som po-

tentielt vil kunne være til gene for naboer. Der vil derfor blive

stillet krav om, at entreprenøren indretter sine opstillingsplad-

ser/arbejdspladser og i øvrigt placerer belysning, således at de

er til mindst mulig gene for de omkringliggende beboere.

Det forventes ikke, at der opstår lugtgener, som følge af an-

lægsarbejderne.

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbin-

delse med elektrificeringen, vil dette ikke give anledning til

yderligere miljøbelastning i form af støv-, lys- og lugtgener

ift. elektrificeringen.

Hastighedsopgradering

Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbin-

delse med elektrificeringen, vil dette ikke medføre yderligere

lokaliteter med anlægsarbejder eller typer af anlægsaktivite-

ter. Hastighedsopgraderingen vil derfor ikke medfører direkte

påvirkninger af naturarealer.

Kulturhistoriske interesser

Elektrificeringen

Da anlægsaktiviteterne i forbindelse med projekter udføres

omkring eksisterende veje og bane, er påvirkningen af de kul-

turhistoriske interesser i både anlægs- og driftsfase forholds-

vis begrænsede.

De miljømæssige konsekvenser for de kulturhistoriske inte-

resser knytter sig i anlægsfasen i høj grad til den mekaniske

bearbejdning af terrænet, hvor både synlige og skjulte kultur-

spor og arkæologiske fund kan blive påvirket. Yderligere kan

eventuelle vibrationer fra anlægsarbejdet påvirke fredede/be-

varingsværdige bygninger.

I forbindelse med dette projekt har det ansvarlige statsaner-

kendte museum, Museum Sydøstdanmark, gennemført en ar-

kivalsk kontrol. Museet har en forventning om, at der findes

væsentlige fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren.

For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige standsninger i

kommende anlægsarbejder, og for at hindre utilsigtede skader

på fortidsminder, gennemføres forud for anlægsarbejderne

arkæologiske undersøgelser. Forud for anlægsarbejderne af-

gøres omfang og praktisk gennemførelse af den arkæologiske

undersøgelse i samarbejde med Museum Sydøstdanmark.

Et kulturarvsareal ved Vallø Gods, hvor det er vurderet, at

der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund,

bliver berørt af projektet. Arealet ved Vallø Gods er desuden

registreret som kulturmiljø og dele af arealet er fredet. Påvirk-

ningen fra anlægsarbejdet og etablering af en arbejdsplads

inden for det fredede areal kræver en dispensation ved Fred-

ningsnævnet. Påvirkningen af arealet vurderes som mindre

væsentlig, da arealet, der inddrages, er relativ lille og det er

over en begrænset periode på 15 uger.

Naturforhold

Elektrificeringen

Der er arbejdspladser, som etableres tæt ved levesteder for bi-

lag IV arter, herunder padder og markfirben. Jordbehandling,

kørsel med store maskiner og andre arbejdspladsaktiviteter

kan udgøre en risiko for dyr, som bevæger sig mellem forskel-

lige lokaliteter. Disse arbejdspladser afgrænses ved etablering

af hegn suppleret med midlertidig paddehegn for at beskytte

dyrene såfremt det under detailprojekteringen og i forbin-

delse med endelig fastlæggelse af arbejdspladser viser sig at

være relevant.

Der er en potentiel påvirkning af Natura 2000 området Suså-

en, hvor anlægsarbejdet for etablering af køreledningsmaster

kan påvirke området negativt gennem spildhændelser eller

skader på Susåens brinker. For at afværge en sådan påvirk-

ning stiller Banedanmark krav til entreprenøren om at vise

særlige hensyn. Dette vilkår stilles generelt omkring alle de

vandløb, vandhuller og vådområder som kan berøres af an-

lægsarbejder for at beskytte dem mod negative påvirkninger.

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hastighedsopgradering

Vurderingen for hastighedsopgraderingen er den samme som

for elektrificeringen.

Ved sporsænkningen ved Søndre Viaduktvej tyder eksiste-

rende oplysninger på, at der i anlægsfasen kan komme en

tilstrømning af sekundært grundvand fra et terrænnært sand-

lag, men oplysningerne er sparsomme.

Rekreative interesser

Elektrificeringen

Påvirkningen af rekreative interesser i forbindelse med elek-

trificeringen, består primært i, at en række rekreative stier vil

blive lukket i en kortere periode i anlægsfasen. Stierne luk-

kes i forbindelse med, at en række vejbroer over banen skal

udskiftes.

De rekreative områder i nærheden af banen vil i mere eller

mindre omfang kunne påvirkes af støj- og støvgener fra an-

lægsarbejderne. Påvirkningen vurderes at være lille, da der er

tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode.

En boldbane ved Herfølge Stadion bliver påvirket af projektet.

11 mands-boldbanen vil ikke kunne benyttes til kampe, mens

anlægsarbejderne står på i ca. 6 uger, da der vil være arbejds-

areal i den nordlige del af boldbanen. Boldbanen benyttes i

perioden til 9 eller 7 mandsbane.

En del af et grønt rekreativt område syd for søndre Viadukt-

vej, der i dag benyttes til legeplads og boldspil, vil ikke kunne

anvendes i anlægsfasen, da det inddrages permanent til regn-

vandsbassin.

Hastighedsopgraderingen

Vurderingen for hastighedsopgraderingen er den samme som

for elektrificeringen.

Jordforurening

Elektrificering

I projektets anlægsfase er der risiko for, at der kan forekom-

me spild bl.a. i forbindelse med håndtering og oplagring af

olieprodukter. Risikoen for spild og konsekvenserne heraf vil

mindskes ved at stille krav til entreprenørens håndtering og

oplagring af brændstof og kemikalier. Entreprenøren skal

endvidere udarbejde en beredskabsplan for projektet, således

at det står helt klart for alle hvem der skal gøre hvad, og hvem

der skal kontaktes i forbindelse med et evt. spild eller anden

form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også indeholde

en plan for en evt. forurening i grundvandsmæssigt sårbare

områder og i nærheden af søer, vandløb og eventuelle våd-

områder.

Hastighedsopgradering

Vurderingen for hastighedsopgraderingen er den samme som

for elektrificeringen.

Hastighedsopgraderingen

Vurderingen for hastighedsopgraderingen er den samme som

for elektrificeringen.

Udledninger til luften

Elektrificeringen

Beregning af de maksimale koncentrationer af luftforurening

i omgivelserne er kun gennemført for NO

, da det er den for-

ureningskomponent, som er dimensionerende ved luftforure-

ning hidrørende fra dieseldrevet materiel, som i dette tilfælde

er entreprenørmaskinerne.

De udførte beregninger viser, at der er risiko for overskridel-

ser af EU’s luftkvalitetsgrænseværdi ved anvendelse af ældre

entreprenørmateriel, især ved ophold inden for en afstand ca.

150 m fra maskinerne. Der vil derfor kunne være behov for at

Grundvand og drikkevand

Elektrificeringen

I forbindelse med anlægsarbejdet er der ikke behov for grund-

vandssænkning af betydning eller i givet fald kun i meget be-

grænset omfang i anlægsfasen, og dermed ikke noget behov

for afværgeforanstaltninger.

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvende passende afværgeforanstaltninger således at påvirk-

ningerne begrænses til et acceptabelt niveau.

Afværgeforanstaltninger vil kunne reducere belastningen og

arbejdet udføres, når der er så få personer i området som

muligt. Desuden vil naboer blive informeret forud for større

arbejder.

Hastighedsopgraderingen

Den væsentligste årsag til udledninger til luften i anlægsfasen

er broarbejde. Da der i Hastighedsopgraderingen ikke arbejdes

med broer vil udledningerne til luften være minimale.

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Elektrificering og hastighedsopgradering, Køge Nord - Næstved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banedanmark

Amerika Plads 15

2100 København Ø

Telefon 82 34 00 00

[email protected]

www.banedanmark.dk

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 21

2100 København Ø