Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 382
Offentligt
1397074_0001.png
Beslutningsgrundlag
Elektrificering Køge Nord - Næstved
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0003.png
Beslutningsgrundlag
Indhold
Sammenfatning
Projektet
Køge Kommune
Faxe Kommune
Næstved Kommune
Anlægsøkonomi
Medfinansiering
Udførelsestidsplan
Lovgrundlag
Projektets godkendelse
Naturstyrelsens afgørelse
Samarbejdet med kommunerne
De miljømæssige konsekvenser
Elektromagnetisme
Arealinddragelse
El-driftsservitutten
Naturforhold
Den offentlige debat
De kommunale alternativer
Elektromagnetisme
Udenfor projektet
Perronforlængelser
Standsning i Ølby
Bilag
Side
4
7
8
9
9
10
10
10
13
13
13
14
15
15
17
17
17
19
19
20
21
21
21
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammenfatning
Dette notat beskriver beslutningsgrundlaget for en elektrificering af jernbanen
mellem den kommende Køge Nord Station og Næstved.
I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat
650 mio. kr. (PL 2014 656 mio. kr.) til en elektrificering af strækningen.
Elektrificeringen er omfattet af elektrificeringsloven, lov nr. 156 af
27/02/2013, der blev vedtaget i juni 2013.
På baggrund af Banedanmarks VVM screening traf Naturstyrelsen i foråret
2013 afgørelse om, at en elektrificering af strækningen er VVM pligtigt.
Broerne mellem Køge Nord og Næstved er typisk gamle buebroer fra omkring
1920 og grundet datidens byggemetode kan de ikke hæves. De skal derfor
udskiftes til nye og højere samt tidssvarende broer.
Der skal udskiftes 10 vejbroer, og der skal sænkes spor under tre store
vejbroer. Der nedlægges 2 mindre vejbroer.
VVM-processen har været gennemført i tæt samarbejde med Køge, Faxe og
Næstved kommune. Køge og Faxe kommuner har i offentlighedsfasen
fremlagt deres alternativer til f.eks. en anden placering eller en opgradering
af broens vejforhold.
Der har været to offentlige høringer. Den første offentlige høring var en
idéfasehøring, hvor der indkom 2 høringssvar. I den anden offentlige høring
indkom 43 høringssvar, heraf 24 enslydende. I den anden høringsperiode
afholdt Banedanmark sammen med Køge og Faxe Kommune to borgermøder,
et i Haslev og et i Køge.
Alt i alt medfører elektrificeringen små påvirkninger af omgivelserne, når
banen står færdig. Grunden til at påvirkningerne er små er, at der blot skal
sættes strøm over eksisterende spor, og at broerne udskiftes samme sted
eller tæt på nuværende broer. Der vil dog opstå et elektromagnetisk felt
omkring jernbanen, som der ikke har været der før. Dette er ikke påvist at
være farligt, men Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip fastsat
en opmærksomhedsværdi på 0,4 µT. Der vurderes endvidere at være tale om
en værdiforringelse på de berørte ejendomme. Banedanmark udarbejder en
udredning med vurdering af omfang, og hvilke afværge-foranstaltninger, der
er mulige både teknisk og økonomisk. Til trods for at der ikke er påvist
sundhedsfare har Banedanmark alligevel valgt at tilbyde ekspropriation af
boliger, hvor det ikke er muligt at reducere magnetfeltet til dette niveau.
Ved ekspropriation foreslår Banedanmark at indføre muligheden for et
videresalg af erhvervede ejendomme. Boligen vil blive købt til markedspris.
Men da der ikke er tale om en dokumenteret sundhedsfare, og da der ikke
findes nogen lovgivning på området, og da mange andre boliger er påvirket af
magnetfelter af denne størrelse, vurderer Banedanmark det imidlertid ikke
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendigt at rive boligen ned. Banedanmark vil derfor som udgangspunkt
sælge boligen igen med den værdiforringelse, som magnetfeltpåvirkningen
kan medføre, med mindre særlige forhold taler for nedrivning. Såfremt ejerne
ikke ønsker ekspropriation, vil de blive tilbudt værdiforringelsen udbetalt.
Med denne fremgangsmåde sikres de nuværende ejere fuld valgfrihed om de
ønsker at fraflytte ejendommen i forbindelse med elektrificeringen, og
modtage fuld erstatning for ejendommens værdi, eller om de ønsker at blive
boende og modtage værditabet i forbindelse med elektrificeringen. Skulle
ejeren ønske at blive eksproprieret og forlade boligen kan den sælges til en
lavere pris til en ny ejer, som derved vil få mere bolig for pengene. Med
fremgangsmåden undgås et samfundsmæssigt tab ved at nedrive boliger, der
reelt ikke fejler noget, samtidig med at elektrificeringsprojektets
omkostninger begrænses.
Ca. 25-30 ejendomme vurderes berørt af elektromagnetisme over
opmærksomhedsværdien. Der er i anlægsoverslaget indregnet udgifter til
ekspropriation af disse boliger svarende til en udgift på ca. 50 mio. kr.
(inklusiv korrektionstillæg på 30 %)
I budgettet er medtaget 50 mio. kr. til ekspropriering og nedrivning af de
påvirkede ejendomme. Banedanmark vurderer imidlertid at
magnetfeltpåvirkningen vil påføre ejendommene et værditab i størrelsesorden
på 30 %, som vil være den nettoudgift Banedanmark påtager sig i forhold til
ekspropriation af boligen. Det samlede værditab skønnes til 15 mio. kr. Hvis
dette realiseres vil omkostningerne således blive mindre end budgetteret.
Anlægsudgiften inklusiv 30 % korrektionstillæg er 656 mio. kr. (PL2014). Der
kan opnås en besparelse på 35 mio. kr. Derudover medfinansierer Faxe
kommune projektet med 1.060.000 kr.
Prissætningen af kørestrømsanlægget, der inkluderer en hastighedsforøgelse
til 160 km/t, baseres på Banedanmarks nuværende kørestrømsanlæg - dog
tilpasset ny teknologi - og der forventes yderligere gevinster ved
stordriftsfordele samt funktionsudbud.
Anlægsoverslaget eksklusiv kørestrømsanlægget er kvalitetssikret af
ingeniørfirmaet Niras A/S i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Tilpasningen af
overslaget for kørestrømsanlægget er kvalitetssikret af Deloitte.
Banedanmark har i marts 2014 redegjort for en samordnet udførelses- og
udrulningsplan for elektrificeringen, signaludskiftningen og anlægs-
aktiviteterne i Femern-projektet. Planen er godkendt af transportministeren.
Planen indebærer ibrugtagning af elektrificeringen på strækningen til efteråret
2019, og bidrager positivt til elektrificeringens kontinuerlige udrulning på
Sydsjælland. Det forventes at have en prismæssig gunstig effekt på
elektrificeringen.
Den skaber også et færdigetableret sammenhængende el-net på Sydsjælland
2 år tidligere end planlagt, så der kan køres hurtigere og med nye el-tog
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem København og Næstved over Ringsted, samt mellem København og
Næstved over Køge, begge ad den nye bane.
Med det nye regionshospital ved Køge opstår et potentiale for en ekstra
standsning. Muligheden kræver ikke investeringer i infrastrukturen. Det ligger
uden for projektet at forlænge perroner, opgradere samt forny stationer.
Perronerne er korte og afhængig af valg af nyt el-materiel kan disse skulle
forlænges, så alle døre kommer til perronen. Udgiften hertil er skønnet til 6
mio. kr.(inklusiv et korrektionstillæg på 50 % jf. NAB 1). Omkostningerne
hertil ligger uden for projektet, og er ikke medtaget i anlægsoverslaget.
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0007.png
Projektet
Elektrificeringsprojektet omfatter i hovedtræk udskiftning af gamle, smalle og
lave vejbroer til nye, bredere og højere vejbroer eller sænkning af spor under
vejbroer for at skabe den nødvendige frihøjde mellem skinne og bro til
køreledningsanlægget.
Broerne mellem Køge Nord og Næstved er typisk gamle buebroer fra omkring
1920 og grundet datidens byggemetode kan de ikke hæves. De skal derfor
udskiftes til nye, mere tidssvarende broer.
Der skal udskiftes 10 vejbroer, og der skal sænkes spor under tre store
vejbroer, der i 1940-50’erne blev udvidet til to vognbaner og hvis tilstand ikke
tilsiger en udskiftning. Der nedlægges 1 markvejsbro og 1 vejbro.
I dag har broerne en vognbane og der er skiftevis ensretning via et
signalanlæg. Broerne her en skiltet vægtbegrænsning, der hindrer passage af
tunge køretøjer. Denne vægtbegrænsning bortfalder på de nye broer.
Banedanmark genetablerer broerne efter gældende regler og normer. Den
dimensionerende hastighed fastsættes ud fra de eksisterende vejforhold, og
de nye broer får to vognbaner.
Foto af typisk buebro
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0008.png
Visualisering efter udskiftningen
Selve kørestrømsanlægget dimensioneres og udbydes samlet i Banedanmarks
elektrificeringsprogram for at sikre lavest mulige priser for elektrificeringen.
Køge Kommune
Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg besluttede, at Banedanmark skulle
genetablere broerne samme sted.
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0009.png
Faxe Kommune
Faxe Kommune gennemfører de tilpassede alternativer jf. byrådets beslutning
herom den 19. juni 2014 og kommunen medfinansierer projektet med 1,06
mio. kr.
Næstved Kommune
I Næstved Kommune genetableres broerne samme sted som før. Dog
nedlægges markvejbroen ved Bomosevej af Banedanmark. Næstved
Kommune har ingen bemærkninger hertil
Broen ved Bomosevej fra 1870 var oprindeligt anlagt for at ejeren syd for
banen kunne benytte sine marker på banens nordlige side. Ejeren fik senere
tinglyst en færdselsret til broen. Ved handel er markerne afhændet til anden
ejendom og broens oprindelige funktion er dermed ophørt. I høringsfasen har
den nuværende ejer anmodet om at få broen nedlagt, hvorimod forpagteren
af jorden på nordsiden har ønsket broen bevaret. Banedanmark har foretaget
en jurist vurdering og fastholder, at broen kan nedlægges. Nedlæggelsen skal
godkendes af Ekspropriationskommissionen. Ekspropriationskommissionen vil
bl.a. vurdere om der er ejendomme, der har krav på omvejserstatning eller
andre ejendomsmæssige ulemper.
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0010.png
Anlægsøkonomi
Anlægsoverslaget for elektrificeringen er 656 mio. kr. (PL 2014):
Basisoverslag
10 % tillæg
20 % tillæg
I alt
505
50
101
656
mio.
mio.
mio.
mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
Prissætningen af kørestrømsanlægget, inkluderer en hastighedsforøgelse til
160 km/t. Den er som i grundlaget for
Togfonden DK,
baseret på
Banedanmarks nuværende kørestrømsanlæg. Dog er den korrigeret i forhold
til Banedanmarks notat vedr. tilpasning af anlægsoverslag af 21. august
2013. Den korrigerede pris er blevet kvalitetssikret af Deloitte.
Anlægsoverslaget eksklusiv kørestrømsanlægget er kvalitetssikret af
ingeniørfirmaet Niras A/S.
Medfinansiering
Faxe kommune medfinansierer projektet med 1.060.000 kr. udover
anlægsoverslaget.
Udførelsestidsplan
Elektrificeringen er koordineret med en evt. hastighedsopgradering til 160
km/t (særskilt beslutningsnotat), således at spor og kurver kan sænkes og
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udrettes samtidig med udskiftningen af broerne. En samtidig udførelse vil
reducere omkostningerne og give færre gener for de rejsende og banens
naboer.
Derudover er der planlagt en koordineret udførelsestidsplan med
Banedanmarks Signalprogram, således at broerne udskiftes allerede i
september-oktober 2015, før udskiftning af signaler og test af disse.
Signaludskiftningen og test foregår derefter i perioden oktober 2015 - maj
2017. Derefter etableres køreledningsanlægget, og projektet vil derfor stå
færdig samtidig med
Den ny bane København – Ringsted
i december 2018.
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0012.png
Samordnet udførelsesplan
For at optimere udførelsen og minimere gener i anlægsfasen, samt begrænse
anlægsomkostningerne samordner Banedanmarks sine anlægsaktiviteter.
I Banedanmarks notat af 14. marts 2013 er der redegjort for en samordnet
udførelses- og udrulningsplan for elektrificeringen, signaludskiftningen og
anlægsaktiviteterne i Femern-projektet, mens der arbejdes på Sydbanens
strækning mellem Ringsted – Næstved.
Femern-projektet lukker banen mellem
Ringsted og Næstved fra foråret 2019 til
efteråret 2019, mens banen opgraderes
og signalerne udskiftes. I den periode
foreslås det at køre to dieseldrevne
intercitytog i timen mellem København og
Orehoved på Falster. Togene skal køre via
den ny bane over Køge Nord og Næstved.
Fra Orehoved vil der være busforbindelse
til Rødby. Da der i den periode vil ikke
være kapacitet på strækningen mellem
Køge Nord og Næstved til ekstra to nye
el-drevne regionaltog i timen, indebærer det idriftsættelse af elektrificeringen
til efteråret 2019.
Denne samordnede udførelsesplan bidrager positivt til elektrificeringens
kontinuerlige udrulning på Sydsjælland og det forventes også at have en
prismæssig gunstig effekt på elektrificeringen.
Endelig medfører udførelsesplanen færdigetablering af et sammenhængende
el-net på Sydsjælland 2 år tidligere end planlagt, så der kan køre hurtigere og
med nye el-tog mellem København og Næstved over Ringsted, samt mellem
København og Næstved over Køge, begge ad den nye bane.
Planen blev i marts 2014 godkendt af transportministeren.
Beslutningsgrundlag
Sammenfatning
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0013.png
Lovgrundlag
Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske
jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler
om En grøn
transportpolitik
fra 29. januar 2009,
Bedre Mobilitet
fra 26. november 2010
og
Elektrificering af jernbanen
mv. fra 7. februar 2012. Med sidstnævnte
aftale blev det besluttet at udarbejde mere præcise anlægsskøn, i form af de
såkaldt begrundede anlægsoverslag, for udvalgte jernbanestrækninger. En af
disse var strækningen mellem den kommende Køge Nord Station og Næstved,
som efterfølgende blev besluttet.
I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat
650 mio. kr. (hvilket svarer til 656 mio. kr. PL 2014) til en elektrificering af
strækningen.
Elektrificeringen er omfattet af elektrificeringsloven, lov nr. 156 af
27/02/2013, der blev vedtaget i juni 2013.
Projektets godkendelse
Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af projektet ifølge
elektrificeringsloven efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen,
Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg, og denne træder i stedet for
en VVM-tilladelse efter § 11g, stk. 4, i lov om planlægning.
Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen er blevet hørt.
Myndighederne har haft få bemærkninger til VVM-redegørelsen, der alle er
indarbejdet.
Naturstyrelsens afgørelse
På baggrund af Banedanmarks VVM-screening traf Naturstyrelsen i foråret
2013 afgørelse om, at en elektrificering af strækningen er VVM-pligtig. Derfor
er der gennemført en vurdering af virkninger på miljøet i henhold til
planloven. Det er Banedanmark som gennemfører VVM-processen, og er
myndighed jf. Elektrificeringsloven.
Som grundlag for VVM-processen, og dette beslutningsnotat, har
Banedanmark gennemført en teknisk projektering på fase 2 niveau, i henhold
til
Ny Anlægsbudgettering
(NAB).
Planlovens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de ændringer,
der følger af elektrificeringsloven.
Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder
naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v.
Beslutningsgrundlag
Lovgrundlag
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0014.png
I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af
ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der skal søges
dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at
elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.
Kommunernes planlægning efter planloven skal være i overensstemmelse
med det godkendte elektrificeringsanlæg.
Samarbejdet med kommunerne
Banedanmark har samarbejdet med de tre kommuner Køge, Faxe og Næstved
kommune. Elektrificeringsloven giver kommunerne mulighed for indflydelse
på projektet ved at udarbejde alternativer f.eks. i form af en anden placering
eller en opgradering af broer og de tilhørende veje. Hvis kommunernes
alternativer koster mere end Banedanmarks genetablering af broen samme
sted finansieres merudgiften af kommunen.
VVM-processen har været gennemført i tæt samarbejde med kommunerne,
hvor kommunerne i VVM-redegørelsen og på borgermøderne har fremlagt
deres alternativer.
Beslutningsgrundlag
Lovgrundlag
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0015.png
De miljømæssige konsekvenser
Elektromagnetisme
Da kørestrømsanlægget endnu ikke er fastlagt, kan størrelsen på magnetfeltet
ikke beregnes. Det endelige kørestrømsanlæg fastlægges i sommeren 2015,
og herefter beregnes magnetfeltets udbredelse.
Der er udarbejdet en del undersøgelser om sundhedsfaren ved
elektromagnetisme. Undersøgelserne har hverken kunnet be- eller afkræfte
om der er en skadelig effekt, men udelukker ikke, at der kan være en risiko
for børn. WHO og Sundhedsstyrelsen har derfor ud fra et forsigtighedsprincip
fastsat en opmærksomhedsværdi på 0,4 µT.
På strækningen Køge Nord – Næstved vil der opstå et magnetfelt langs
banen, som betyder, at boliger langs banen kan være udsat for magnetfelter
over 0,4 µT. For at sikre sig det mindste magnetfelt, tilstræber Banedanmark
at sætte køreledningsmasterne op på den side af banen, hvor der er færrest
boliger.
Selvom der ingen lovgivning er på området, og de nævnte 0,4 µT ikke er en
grænseværdi, tager Banedanmark udgangspunkt i de 0,4 µT, og følger
Magnetfeltudvalgets vejledning til forsigtighedsprincippet
1
.
Forsigtighedsprincippet omhandler hovedsageligt frekvensområdet 0-300 kHz,
hvori bl.a. kørestrøm til jernbanen befinder sig.
Banedanmark vil derfor tilbyde enten afværgeforanstaltninger eller indstille til
ekspropriation og dermed overholde opmærksomhedsværdien. Der er dog
indbygget en valgfrihed i Elektrificeringsloven. Det betyder at den enkelte ejer
kan afslå tilbuddet om ekspropriation, og op til 1 år efter anlægget er taget i
drift kan boligejeren fortryde og alligevel modtage tilbuddet om
ekspropriation.
Som del af Banedanmarks planlægning i forhold til elektrificeringsprojekter
beregner Banedanmark magnetfeltets udbredelse langs banen.
Magnetfeltudbredelsen beregnes ved hjælp af softwareprogrammet Esmeralda
samt kendskab til kørestrømsanlægget og viden om den fremtidige drift på
strækningen.
Beregningerne baseres på det nyeste kendte eldrevne togmateriel eller
strømtræk, da det endnu er ukendt hvilket materiel, der bliver indkøbt til den
fremtidige eldrift. Beregningerne baseres på det faktiske antal tog i de 3
forskellige perioder i døgnet (dag, aften, nat). Forsigtighedsprincippet knytter
sig til en påvirkning i årsmiddel, og det er derfor magnetfeltet i gennemsnittet
1
Vejledning - Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og
byggesagsbehandling. (Magnetfeltudvalget 2013).
Beslutningsgrundlag
De miljømæssige konsekvenser
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
over tid, som skal sammenholdes med de 0,4 µT. Placeringer af tekniske
installationer/bygninger, som har indflydelse på strømtrækket skal
indarbejdes i modellen.
Ud fra beregningerne vurderes de tilfælde, hvor boliger er ramt af
elektromagnetisk påvirkning. Selvom der ikke er en lovgivning på området vil
Banedanmark henholde sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området
som er opmærksomhedsværdien på de 0,4 µTesla og af den grund udarbejde
en udredning med vurdering af omfang og hvilke afværgeforanstaltninger, der
er mulige ud fra både tekniske og økonomiske aspekter.
Til trods for at der ikke er påvist sundhedsfare har Banedanmark alligevel
valgt at tilbyde ekspropriation af boliger, hvor det ikke er muligt at reducere
magnetfeltet til dette niveau.
Boligen vil blive købt til den markedspris, der fastsættes af
ekspropriationskommissionen. Men da der ikke er tale om en dokumenteret
sundhedsfare, og da der ikke findes nogen lovgivning på området, og da
mange andre boliger i Danmark er påvirket af magnetfelter af denne
størrelse, vurderer Banedanmark, at det ikke nødvendigvis giver mening at
rive boligen ned. Banedanmark vil derfor som udgangspunkt sælge boligen
igen med den værdiforringelse, som magnetfeltpåvirkningen kan medføre,
med mindre særlige forhold taler for nedrivning. Såfremt ejerne ikke ønsker
ekspropriation, vil de blive tilbudt værdiforringelsen udbetalt.
Med denne fremgangsmåde sikres de nuværende ejere fuld valgfrihed om de
ønsker at fraflytte ejendommen i forbindelse med elektrificeringen, og
modtage fuld erstatning for ejendommens værdi, eller om de ønsker at blive
boende og modtage værditabet i forbindelse med elektrificeringen. Skulle
ejeren ønske at blive eksproprieret og forlade boligen kan den sælges til en
lavere pris til en ny ejer, som derved vil få mere bolig for pengene. Med
fremgangsmåden undgås et samfundsmæssigt tab ved at nedrive boliger, der
reelt ikke fejler noget, samtidig med at elektrificeringsprojektets
omkostninger begrænses.
Ca. 25-30 ejendomme vurderes berørt af elektromagnetisme over
opmærksomhedsværdien. Der er i anlægsoverslaget indregnet udgifter til
ekspropriation af disse boliger svarende til en udgift på ca. 50 mio. kr.
(inklusiv korrektionstillæg på 30 %)
Banedanmark vurderer i midlertidig, at magnetfeltpåvirkningen vil påføre
ejendommene et værditab i størrelsesorden på 30 %, som vil være den
nettoudgift Banedanmark påtager sig i forhold til ekspropriation af boligen.
Det samlede værditab skønnes til 15 mio. kr. Dermed vil der i projektet være
en besparelse på 35 mio. kr. Besparelsen henlægges til projektets øvrige
reserver indtil 1 år efter idriftsættelsen, da elektrificeringsloven giver ejeren
mulighed for at fortryde og alligevel modtage tilbud om ekspropriation.
Beslutningsgrundlag
De miljømæssige konsekvenser
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0017.png
Arealinddragelse
For at få plads til at opføre de nye broer er det nødvendigt permanent at
ekspropriere arealer, og enkelte steder også ejendomme, tæt på brostederne.
Der skal permanent inddrages ca. 3,6 ha., og ca. 13,5 ha. Midlertidigt til
arbejdsplads og adgangsvej. Der er tre ejendomme der eksproprieres ved
brostederne grundet arealbehov. Alle ejere er orienteret herom.
El-driftsservitutten
El-driftsservitutten medfører en permanent påvirkning af omgivelserne, da de
dele af strækningens naboejendomme, der ligger nærmere end 19 m fra
spormidte, pålægges begrænsninger i råderetten. Der betales en erstatning
for dette, der fastsættes af ekspropriationskommissionen.
I projektet ryddes der skovområder, som har status af fredskov, og dette
kompenseres der som udgangspunkt for ved at genplante dobbelt så stort et
areal skov andetsteds – jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1185 om
erstatningsskov § 3, stk. 3.
Visualisering af skov efter rydning og etablering af kørestrømsanlæg
Naturforhold
Susåen er både et § 3 beskyttet vandløb og et Natura 2000-område, men
projektet har ingen negativ effekt på disse. Der er konstateret EU-beskyttede
dyrearter, de såkaldte bilag IV arter. For de syv arter af flagermus i området,
etableres afværgeforanstaltninger ved opsætning af flagermuskasser. Dette
Beslutningsgrundlag
De miljømæssige konsekvenser
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gøres for at kompensere for den fjernelse af deres mulige levesteder, der sker
ved skovrydning.
Beslutningsgrundlag
De miljømæssige konsekvenser
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0019.png
Den offentlige debat
Banedanmark har udarbejdet høringsnotater og referater, der dokumenterer
den offentlige høring. Projektet er tilpasset de indkomne høringssvar i det
omfang det har været teknisk, økonomisk og miljømæssigt muligt.
I VVM-processen har der været to offentlige høringer. Den første offentlige
høring var en idéfasehøring og løb fra 6. september til 1. november 2013. Der
indkom 2 høringssvar. Den anden offentlige høring blev afviklet i perioden fra
21. januar til 5. maj 2014, og der modtog Banedanmark 43 høringssvar, heraf
24 enslydende. I sidste høringsperiode afholdt Banedanmark sammen med
Køge og Faxe Kommune to borgermøder, et i Haslev den 11. marts og et i
Køge den 12. marts 2014. Næstved Kommune havde ingen alternative
forslag.
De kommunale alternativer
I den anden offentlige høring blev der primært drøftet kommunernes
alternativer, og miljøpåvirkninger som elektromagnetisme.
I Køge Kommune blev en ny vej og en ny underføring debatteret, sammen
med opførelse af to stibroer til erstatning for genetablering af vejbroerne. De
berørte borgere kom med indsigelser mod kommunens forslag. Køge
Kommune besluttede derfor at genetablere broerne som foreslået af
Banedanmark.
I Faxe Kommune var der kommentarer til kommunes forslag om at opgradere
hastigheden til 50 km/t henover to vejbroer og nedlægge jernbanebroen ved
Ty Hastrupvej. Borgerne i området har fremsat ønsker om at hastigheden
bliver så lav som mulig ved de to broer, der begge er placeret i byområder.
De ønsker en hastighed på 30 km/t og lægger vægt på, at de bløde
trafikanter tilgodeses her. De ønsker desuden broen ved Ty Hastrupvej
bevaret.
Byrådet i Faxe Kommune besluttede at indarbejde forslagene fra borgerne
ved Skuderløsevej, som omfatter en lavere hastighed og en cykel-gangsti for
de bløde trafikanter. Banedanmark har valgt at flytte arbejdsområdet og gøre
en midlertidig arbejdsvej permanent. Banedanmark overtager desuden
ejendommen Skovgårdsvej 2 i stedet for at opføre støttemure.
Beslutningsgrundlag
Den offentlige debat
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397074_0020.png
Elektromagnetisme
Kommentarerne til den elektromagnetiske påvirkning drejer sig om den
usikkerhed, der er omkring sundhedsrisikoen, og det forhold at Banedanmark
på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om hvilke boliger, der bliver
berørt. Forholdet afventer de beregninger, som Banedanmark gennemfører i
2015, når der er valgt kørestrømsanlæg.
Beslutningsgrundlag
Den offentlige debat
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udenfor projektet
Perronforlængelser
Det ligger uden for projektet at forlænge perroner på stationer. Perronerne på
Ølby st., Haslev st. og Næstved Nord st. er korte og disse skal muligvis
forlænges, afhængig af valg af nyt el-materiel, så alle døre kommer til perron.
Med den gennemgående forbindelse fra Næstved til København vil
passagermængden på afsnittet fra Køge Nord til København være
bestemmende for togenes kapacitet og dermed perronlængden på hele
strækningen.
Togenes længde antages at forudsætte perroner, der er 160 meter lange,
hvilket ikke overholdes på alle stationer. Ølby, Haslev og Næstved Nord
Stations perroner skal dermed forlænges. Udgiften til perronforlængelse er
skønnet til ca. 6 mio. kr. (inklusiv et korrektionstillæg på 50 % jf. NAB 1)
Standsning i Ølby
Med Køges regionshospital, der opføres nær Ølby, opstår et potentiale for en
standsning med regionaltoget Næstved-København.
I forbindelse med en generel trafikal analyse for området forestået af Køge
Kommune har COWI udarbejdet en overordnet vurdering, der underbygger
argumentationen for en standsning.
Analysen konkluderer, at Regionssygehuset alene genererer 1400-1900 rejser
dagligt for den kollektive trafik for Ølby Station, hvoraf hovedparten vil
fordele sig på S-tog og Regionaltog. Samlet set estimeres antallet af rejsende
for Ølby Station i 2021 (året for sygehusets indvielse) til 7.000-7.600 dagligt.
Med en standsning i Ølby vil ansatte, besøgende og patienter, der kommer
sydfra til Køge spare 5 minutter i rejsetid, rejsende nordfra vil opnå en
rejsetidsbesparelse på 8-9 minutter.
Resultatet af Banedanmarks trafikale kapacitetsanalyse for strækningen viser,
at en standsning med begge systemer dvs. både den planlagte standsning
med den fremtidige forlængede Østbane mod Roskilde og forbindelsen mellem
Næstved og København, som hidtil ikke har været inkluderet, er mulig uden
væsentlige ændringer i infrastrukturen.
Standsningen medfører en køretidsforlængelse på ca. 2 minutter for
regionaltoget mellem København - Næstved.
I den forbindelse bør det overvejes at opgradere Ølby Station f.eks. med
elevatorer inden denne tages i brug i forbindelse med åbningen af
regionshospitalet.
Beslutningsgrundlag
Udenfor projektet
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag
-
-
VVM - redegørelse
Elektrificering og Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
Høringsnotat – Offentlig høring Køge Nord – Næstved
-----------------------
Link til: Det tekniske projekts dokumenter:
http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=19975
Beslutningsgrundlag
Udenfor projektet
22