Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1393593_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Att.: formand for Transportudvalget, MF Benny Engelbrecht (S)
Dato: 28. maj 2014
Sag: FO-14/06127-2
Sagsbehandler: /AZN
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
Kære Benny Engelbrecht
Tak for dit brev om Post Danmarks folder om portotakster, som desværre
først er modtaget hos mig midt i sidste uge.
Folderen omdeles i dag ikke til adresser, der er tilmeldt en af ”nej tak”-
ordningerne, fordi den anses for en reklame i markedsføringslovens for-
stand. Det skyldes, at postvirksomhed er en erhvervsaktivitet, og at folde-
ren udgives som led i denne virksomhed. Dermed er den som udgangs-
punkt også omfattet af retningslinjerne, der indeholder ”nej tak”-
ordningerne.
Jeg har i årenes løb modtaget henvendelser fra forbrugere, som er kede af
ikke at modtage folderen. Derfor blev en særregulering, som du er klar
over, drøftet i forhandlingskredsen i slutningen af 2011, hvor der var
enighed om ikke at lave en sådan. Der blev navnlig lagt vægt på at undgå
for mange undtagelser til forbuddet.
Hertil kommer, at det er afsenderens eget ansvar at frankere brevet kor-
rekt, inden det lægges i postkassen, og at det er almindeligt kendt, at post-
taksterne ændres med jævne mellemrum. Oplysning om de aktuelle post-
takster må søges på Post Danmarks hjemmeside og på de enkelte post-
kontorer og udleveringssteder rundt om i landet. Post Danmark udsender
også pressemeddelelser om portoforhøjelser.
En mulighed for omdeling til ”nej tak”-adresser vil formentlig også kun-
ne give anledning til klager i tilsvarende eller større omfang fra ”nej-
takkerne”, der ønsker at blive fritaget for reklame.
Et andet aspekt ved en særlig regulering er den konkurrencemæssige. Det
fremgår af en redegørelse fra Trafikstyrelsen om postmarkedet 2013, at 6
yderlige postvirksomheder har fået tilladelse til befordring af breve. Post
Danmark har dog trods liberaliseringen stadig 90 % af markedet for
adresserede forsendelser.
2500 Valby
Tlf.
Fax
41 71 51 51
41 71 51 61
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
[email protected]
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
Medlem af International Consumer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg hører gerne, om Transportudvalget ønsker en særlig regulering af
Post Danmarks folder med posttakster, og om den i givet fald bør følge
den ordning, der gælder for aftenskolekataloger mv. Sidstnævnte indebæ-
rer, at der kan omdeles til adresser tilmeldt ordningen ”Reklamer – Nej
tak”, men ikke til adresser tilmeldt ordningen ”Reklamer og gratis aviser
– Nej tak”.
Fremsætter udvalget et ønske herom, vil jeg naturligvis følge dette og
tage kontakt til forhandlingskredsen.
Med venlig hilsen
Henrik Øe
2