Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 358
Offentligt
1392634_0001.png
Landbrugets Færdselsgruppe er sammensat af ovenstående brancher
14/8 2014
Kære Transportminister Magnus Heunicke
Vi har med interesse læst svaret på spørgsmål 893, angående bælter. Vi tillader os nedenstående eksempel,
baseret på ministerens egne beregningsprincipper. Beregningerne viser, at et bæltekøretøj ikke bør give
anledning til bekymring af hensyn til vejene.
Vi er opmærksomme på, at det drejer det sig om kontaktfladen under klodserne ved vejkørsel og at
kontakttrykket (kg/cm2) er større på vejen end det er i marken.
Et typisk bælte, der benyttes både til mejetærskere, roeoptagere, ærtehøster mv., har en bæltelængde på
1,825 m og en bæltebredde på 0,890 m hvilket betyder at totalarealet er 1,62 m2 på marken, hvorimod
arealet under klodserne er reduceret til 0,36 m2(3600 cm2). Ved en last på 24 tons på de to bælter a’ 1,825
m, svarende til 13 tons/meter bælte bliver kontakttrykket (12000 kg/3600cm2) = 3,33 kg/cm2.
Selv med en bæltebredde på 0,600 m bliver det specifikke tryk kun 4,94 kg/cm2, hvor en lastbil med samme
last trykker med 8 – 9 kg/cm2.
Dette lille eksempel viser således, med ministerens egen beregningsmetode, at en bæltebelastning på 13
tons/meter giver et mindre kontakttryk på vejen end lastbilen.
Det anvendte eksempel med en bæltelast på 24 tons repræsenterer det største bæltekøretøj som findes i
landbruget.
Med baggrund i ministerens egne beregningsprincipper er der således ingen grund til bekymring for
bæltekøretøjer med hensyn til vejene når der sammenlignes med lastbiler.
Bæltekøretøjer i landbruget er forsynet med gummibælter og gummiruller og kan slet ikke sammenlignes
med fortidens bæltekøretøjer med stålbælter.
Bæltekøretøjerne i landbruget benyttes kun til egentransport mellem gård og marker og mellem
maskinstationer og deres kunder og langt de fleste bæltekøretøjer kører under 1000 km årligt.
Færdselsgruppen står til rådighed for en nærmere drøftelse, hvis det ønskes af ministeren.
Vi tillader os at vedlægge en helt ny undersøgelse som angår det specifikke tryk kg/cm2 fra gyllevogne
sammenlignet med lastbiler til ministerens orientering.
Med Venlig Hilsen
Sven-Aage Steenholdt fra Landbrug & Fødevarer, Carsten Jensen fra Landbrug & Fødevarer, Henning Sjørslev Lyngvig
fra Videncentret for Landbrug, Knud Erik Clausen fra Danske Sukkerroedyrkere, Per Hedetoft fra Dansk
Maskinhandlerforening, Allan Pedersen og Tommy Frederiksen fra Dansk Agroindustri, Jørgen Jørgensen og Mogens
Kjeldal fra Danske Maskinstationer og Entreprenører.