Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 340
Offentligt
Udkast af 14. juli 2014 til
Forslag
til
lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund
Kapitel 1
Anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til:
1) at anlægge en hovedlandevej (4-sporet motortrafikvej) syd om Frederikssund, fra Frederikssundsvej, og
ført over Roskilde Fjord på en højbro til Hornsherred, ved Skibbyvej.
2) at anlægge en 2-sporet vej mellem til den nye motortrafikvej øst for Lyngerup og Lyngerupvej syd for
Landerslev, som klassificeres som kommunevej.
3) at nedklassificere den nuværende rute 53 til kommunevej på Skovnæsvej, Lyngerupvej og Skibbyvej (ned
til tilslutningen til ny rundkørsel på Skibbyvej). De fremtidige vejbestyrelsesforhold for Kronprins Frederiks
Bro og J.F. Willumsens Vej varetages stadigt af Vejdirektoratet. Rute 53 forlægges til den nye forbindelse
over Roskilde Fjord.
Stk. 2.
Strækningen, der omfattes af anlægsprojektet og strækninger der nedklassificeres, fremgår af bilag 1.
Stk. 3.
Efter åbningen af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, vil det ikke længere være tilladt for
lastbiler eller lastvognstog med en totalvægt på 3,5 t. eller derover at passere Kronprins Frederiks Bro.
Stk. 4.
Vejdirektoratet bemyndiges til på transportministerens vegne efter forhandling med Frederikssund
Kommune og politiet at træffe bestemmelser om trafikregulerende foranstaltninger på Kronprins Frederiks
Bro og J.F. Willumsens Vej og på de i stk. 1, nr. 3, nævnte vejstrækninger, jf. bilag 1, med henblik på at
reducere den gennemkørende kørsel. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, i lov om offentlige veje om indbringelse af
tvistigheder mellem vejbestyrelser til afgørelse af transportministeren vil ikke finde anvendelse på
Vejdirektoratets afgørelser efter dette stykke.
§ 2.
Ministeren kan fastsætte regler om forurening og gener, der måtte opstå i forbindelse med
gennemførelse af de i § 1, stk. 1, nævnte anlæg. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsyn
og håndhævelse af disse regler.
Stk. 2.
Miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og
gener fra de dele af anlægget, der er omfattet af regler udstedt efter stk. 1.
Stk. 3.
I regler, der er udstedt efter stk. 1, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i reglerne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 3.
Når transportministeren fastsætter regler efter § 2, stk. 1, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at
Vejdirektoratet skal tilbyde kompensation til beboere, herunder til ejere af sommerhuse, der af ejerne
anvendes som fritids- og feriebolig, som kan udsættes for gener som følge heraf. Transportministeren kan
herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister m.v.
stk. 2.
Opnås der ikke en aftale mellem Vejdirektoratet og den berettigede efter de regler, der er udstedt efter
stk. 1, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om
kompensation efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og § 2, stk. 1 og 2. Sager om kompensation
behandles i øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Definitioner
§ 4.
I denne lov forstås ved:
1.
Operatør:
Virksomhed, der i henhold til aftale med Roskilde Fjordforbindelsen etablerer, driver og
vedligeholder et betalingsanlæg til opkrævning af betaling for passage, jf. § 10, stk. 2.
2.
Udsteder:
Virksomhed, der leverer køretøjsudstyr til brug for elektronisk betalingsopkrævning, og har
aftale med den betalingspligtige, jf. § 7, om betingelserne for anvendelse af dette udstyr.
3.
Køretøjsudstyr:
Enhver form for elektronisk udstyr, der er beregnet til at registrere brug af
betalingspligtige vejstrækninger, og som installeres i køretøjet med henblik på indsamling, lagring,
behandling og fjernmodtagelse/-overførsel af data, i overensstemmelse med de tekniske standarder
fastsat efter EP/Rdir 2004/52 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i
Fællesskabet.
Kapitel 2
Organisering af Roskilde Fjordforbindelsen, opkrævning af betaling for passage m.m.
§ 5.
Transportministeren etablerer det selvstændige juridiske forvaltningssubjekt Roskilde Fjordforbindelsen.
Stk. 2.
Transportministeren kan ændre Roskilde Fjordforbindelsens navn.
§ 6.
Roskilde Fjordforbindelsens formål er at optage lån, jf. § 17, til finansiering af etablering af en ny
fjordforbindelse ved Frederikssund med tilkørselsveje, jf. § 1, nr. 1-3, samt etablering, drift og
vedligeholdelse af et betalingsanlæg jf. § 10, stk. 1.
Stk. 2.
For passage af biler, som defineret i færdselslovens § 2, over den i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte højbro
(den nye fjordforbindelse ved Frederikssund) opkræver Roskilde Fjordforbindelsen betaling, jf. dog §§ 8 og
23.
Stk. 3.
Betalingens størrelse (taksterne og administrative gebyrer) fastsættes af Roskilde Fjordforbindelsens
bestyrelse, jf. § 14. Bestyrelsen kan fastsætte rabatordninger.
Stk. 4.
De i stk. 2 nævnte takster mv. offentliggøres på Roskilde Fjordforbindelsens hjemmeside.
Stk. 5.
Vejdirektoratets beslutninger om udbud og indgåelse af kontrakt i forbindelse med investering i den
faste broforbindelse med tilkørselsveje, jf. stk.1, skal godkendes af Roskilde Fjordforbindelsens bestyrelse.
Stk. 6.
Roskilde Fjordforbindelsens formue holdes adskilt fra statens formue, og Roskilde Fjordforbindelsen
disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler.
§ 7.
For dansk registrerede køretøjer påhviler betalingspligten den, i hvis navn køretøjet er registreret. Hvis
køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler betalingspligten dem begge. Lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. § 10, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
For udenlandske køretøjer påhviler betalingspligten den, der på tidspunktet for passage af den nye
fjordforbindelse enten er ejer af køretøjet eller fører køretøjet.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Er der tale om flere betalingspligtige parter, hæfter disse solidarisk.
Fritagelse for betaling for passage
§ 8.
Fritaget for betaling for passage af fjordforbindelsen er
1) køretøjer, der tilhører forsvaret og redningsberedskabet,
2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved
udrykning hertil, og køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,
3) køretøjer, der tilhører politiet, og
4) køretøjer, der tilhører Vejdirektoratet og anvendes i forbindelse med vejbestyrelsesopgaver på broen og
det omkringliggende hovedlandevejsnet.
Stk. 2.
En forudsætning for betalingsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretøjet udefra kan genkendes som
beregnet til de i stk. 1 nævnte formål, og at køretrøjerne er forsynet med køretøjsudstyr til elektronisk
betalingsopkrævning som defineret i § 4, nr. 3, jf. § 9.
Stk. 3.
Transportministeren kan bestemme, at andre nærmere afgrænsede trafikantgrupper kan fritages for
betaling for passage.
§ 9.
Betaling for passage sker automatisk ved hjælp af køretøjsudstyr til elektronisk betalingsopkrævning, jf.
§ 4, nr. 3.
Stk. 2.
Hvis køretøjet ikke har monteret køretøjsudstyr til elektronisk betaling, jf. stk. 1, eller hvis dette ikke
er i funktion på betalingstidspunktet, registreres køretøjet ved hjælp af kameraoptagelse af køretøjets
nummerplade.
Stk. 3.
Ved registrering via kameraoptagelse, jf. stk. 2, pålægges et administrationsgebyr svarende til de
ekstra omkostninger, der er forbundet med denne registreringsmetode. Administrationsgebyr pålægges dog
ikke, når registrering via kameraoptagelse skyldes svigt i det tekniske udstyr, den betalingspligtige efter § 7
ikke kan gøres ansvarlig for.
Stk. 4.
Den registrerede bruger eller ejer af et køretøj, der ikke har monteret gyldigt køretøjsudstyr til
elektronisk betalingsopkrævning, hæfter over for Roskilde Fjordforbindelsen for passagen.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at betaling kan ske på anden vis end som beskrevet i stk.
1 og 2.
§ 10.
Roskilde Fjordforbindelsen skal etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg til opkrævning af
betaling for passage jf. § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Roskilde Fjordforbindelsen udbyder de opgaver, som er omtalt i stk. 1, samt opgaven med inddrivelse
af betaling for passage af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, jf. § 6, stk. 2, til en eller flere
operatører.
§ 11.
Bestemmelserne i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) finder anvendelse
på de i denne lov omhandlede betalinger til Roskilde Fjordforbindelsen.
Kapitel 3
Indhentning og behandling af oplysninger, behandling af trafikdata m.m.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 12.
Med henblik på opkrævning af betaling og et administrationsgebyr, når et betalingspligtigt køretøj har
passeret en betalingsportal uden et køretøjsudstyr til elektronisk betaling i funktion på
registreringstidspunktet, jf. § 9, kan operatøren på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen indhente nødvendige
oplysninger i køretøjsregistret.
Stk. 2.
Operatøren kan på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen foretage kameraoptagelse fra
betalingsportaler samt nærtliggende arealer til brug for registrering af køretøjer, der passerer
fjordforbindelsen. Denne registrering kan opbevares, indtil der enten er sket endelig betaling, truffet endelig
afgørelse i en klage over opkrævningen, jf. § 26, eller efter endt behandling ved domstolene.
Stk. 3.
Operatøren kan på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen om nødvendigt videregive de i stk. 1 og 2
nævnte indhentede og registrerede oplysninger til brug for klagesagsbehandling og sagsbehandling i
forbindelse med inddrivelse af fordringer samt sagsbehandling ved domstolene.
§ 13.
Transportministeren kan fastsætte regler for Roskilde Fjordforbindelsen om videregivelse af
oplysninger om trafiksammensætningen og trafikviklingen til brug for indsamling, formidling og drift af
intelligente transportsystemer (ITS) og indsamling af data til brug for trafikanalyser, forskning m.m.
Videregivelse skal ske inden for rammerne af persondataloven.
Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige Roskilde Fjordforbindelsen til at fastsætte aftalevilkår om, at
statistiske oplysning, som nævnt stk. 1, skal videregives fra udbydere af køretøjsudstyr til elektronisk
betaling til Roskilde Fjordforbindelsen.
Stk. 3.
Roskilde Fjordforbindelsen kan efter anmodning udlevere registrerede oplysninger til politiet.
Ledelse af Roskilde Fjordforbindelsen og transportministerens beføjelser over for Roskilde
Fjordforbindelsen
§ 14.
Roskilde Fjordforbindelsen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Vejdirektoratet er forretningsfører og
varetager den daglige administration. Forretningsføreren udarbejder og forelægger årsregnskab for
bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter ved instruks det nærmere indhold af forretningsførerens opgaver.
Stk. 3.
Vejdirektoratet stiller det nødvendige antal medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for
varetagelse af Roskilde Fjordforbindelsens virksomhed, herunder til administrations-, projekterings- og
udbud- og kontraktsopgaver, samt til varetagelse af Roskilde Fjordforbindelsens gælds- og
formueforvaltning.
Stk. 4.
Roskilde Fjordforbindelsen betaler Vejdirektoratet for at varetage de nævnte opgaver, jf. stk. 1-3,
baseret på kostpris. Transportministeren fastsætter nærmere regler for betalingen.
Stk. 5.
Transportministeren vælger på et virksomhedsmøde 5 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og
næstformand.
Stk. 6.
Bestyrelsesmedlemmerne efter stk. 5 vælges for en periode på 2 år, jf. dog stk. 8.
Stk. 7.
Formanden og næstformanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for Roskilde Fjordforbindelsen,
der ikke er en del af hvervet som bestyrelsesformand og næstformand. Formanden og næstformanden kan
dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af
og for bestyrelsen.
Stk. 8.
Transportministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer og kan til enhver tid på et
virksomhedsmøde afsætte de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 15.
Roskilde Fjordforbindelsen afholder et virksomhedsmøde, svarende til en generalforsamling i et
aktieselskab.
Stk. 2.
Transportministeren udøver i forhold til Roskilde Fjordforbindelsen de beføjelser, der efter
selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved
sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter vedtægter for Roskilde Fjordforbindelsen. Transportministeren
fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.
Kapitel 4
Regnskabs- og revisionsmæssige forhold, optagelse af lån og forsikring vedr. Roskilde Fjordforbindelsen
§ 16.
De regler i årsregnskabsloven, der gælder for aktieselskaber, herunder bestemmelser for statslige
aktieselskaber, finder anvendelse for Roskilde Fjordforbindelsen med de tilpasninger, som er en konsekvens
af denne lov.
Stk. 2.
Roskilde Fjordforbindelsens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den
statsautoriserede revisor vælges af transportministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen,
og valget gælder for ét år ad gangen. Genvalg kan ske.
Stk. 3.
Rigsrevisor reviderer endvidere Roskilde Fjordforbindelsens regnskaber efter reglerne i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4.
Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.
§ 17.
Roskilde Fjordforbindelsen kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed.
Stk. 2.
Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige
vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag.
Finansministeren er endvidere bemyndiget til i det omfang, det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække
Roskilde Fjordforbindelsens finansieringsbehov gennem statslige genudlån. Sådanne lån må ikke ydes på
bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
Stk. 3.
Den danske stat garanterer uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for Roskilde
Fjordforbindelsens øvrige økonomiske forpligtelser.
Stk. 4.
Roskilde Fjordforbindelsen orienterer transportministeren én gang årligt om status for
langstidsbudget, indtægter, udgifter og udvikling i balancen. I tilfælde af, at der efterfølgende sker
væsentlige ændringer, orienteres transportministeren herom.
§ 18.
Roskilde Fjordforbindelsen er ikke skattepligtig.
§ 19.
Roskilde Fjordforbindelsen skal tegne de for virksomheden nødvendige forsikringer.
Kapitel 5
Diverse bestemmelser i relation til Roskilde Fjordforbindelsen
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anmeldelse og registrering af Roskilde Fjordforbindelsen
§ 20.
Roskilde Fjordforbindelsen skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i
selskabsloven og § 148 i selskabsloven.
Stk. 2.
Selskabslovens bestemmelser i kapitel 20 om særlige offentliggørelsespligter m.v. for statslige
aktieselskaber finder anvendelse på Roskilde Fjordforbindelsen.
Offentlighed i Roskilde Fjordforbindelsen
§ 21.
Forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Roskilde Fjordforbindelsen.
Tilsyn med Roskilde Fjordforbindelsen
§ 22.
Transportministeren fører tilsyn med, at Roskilde Fjordforbindelsen efterlever bestemmelserne i denne
lov.
Stk. 2.
Roskilde Fjordforbindelsen skal efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed til
rådighed for transportministeren.
Roskilde Fjordforbindelsens ophør
§ 23.
Transportministeren bemyndiges til at opløse Roskilde Fjordforbindelsen, når Roskilde
Fjordforbindelsens gæld til finansiering af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund og tilkørselsveje, jf. §
1, nr. 1-3, samt til betalingsanlæg mv., jf. § 10, er tilbagebetalt og eventuelle øvrige forpligtelser er opfyldt.
Opløsningen sker i henhold til de almindelige regler for selskabers opløsning i medfør af selskabsloven.
Stk.2.
Opkrævningen af betaling for passage af fjordforbindelsen, jf. § 6, stk. 2, ophører i forbindelse med
opløsning af Roskilde Fjordforbindelsen. Staten overtager eventuelle forpligtelser, som Roskilde
Fjordforbindelsen måtte have.
Kapitel 6
Arkæologiske forundersøgelser og fremrykket ekspropriation
§ 24.
Vejdirektoratet, eller den som Vejdirektoratet bemyndiger hertil, kan på privat ejendom foretage de
arkæologiske forundersøgelser, der er nødvendige for anlægsarbejdet, jf. § 1.
Stk. 2.
Vejdirektoratet, eller den som Vejdirektoratet bemyndiger hertil, skal mindst 28 dage før
gennemførelsen af undersøgelser efter stk. 1 give besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette
ikke er muligt, skal oplysning herom offentliggøres.
Stk. 3.
Erstatning for skade, som måtte blive påført ejeren som følge af de i stk. 1 nævnte undersøgelser,
fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 25.
Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der
berøres særligt indgribende af det i § 1 nr. 1-3, nævnte anlægsprojekt, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer.
Stk. 2.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 26.
Transportministeren kan fastsætte regler om klageadgang for klager over opkrævning af betaling for
passage af den nye fjordforbindelse, jf. § 6, stk. 2, herunder bestemmelser om hvilke forhold der kan
påklages, klagefrister, klagemyndighed, afskæring af klager, gebyr til hel eller delvis dækning af
klagemyndighedens udgifter ved behandling af klagen samt bestemmelser om indbringelse for domstolene.
Ikrafttræden
§ 27.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 8
Ændringsbestemmelser
§ 28.
I lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti med de
ændringer, der følger af § 33 i lov nr. 485 af 1. juli 1998 foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »og selvstændige offentlige virksomheder« til »selvstændige offentlige virksomheder og
selvstændige forvaltningssubjekter«.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0008.png
Bilag 1. Ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
2.1 VVM-undersøgelse og høring
3. Oprettelse af det selvstændige forvaltningssubjekt Roskilde Fjordforbindelsen
3.1 Vejdirektoratet som forretningsfører
3.2 Finansiering, herunder låneoptagelse, garantier m.v.
3.3 Betaling for benyttelse af en ny fjordforbindelse
4. Beskrivelse af anlægsprojektet
4.1 Vejanlæggets funktion og kvalitet
4.2 Linjeføring og tværprofil
4.3 Tilslutningsanlæg
4.4 Sideanlæg
4.5 Lokalvejnet og stier
4.6 Faunapassager
4.7 Erstatningsnatur
4.8 Støjreducerende foranstaltninger
4.9 Vejudstyr
4.10 Vejafvanding
4.11 Naboarealer
4.12 Plan- og beskyttelsesforhold
4.13 Fremrykket ekspropriation og adgang til arkæologiske forundersøgelser
5. Alternativer
6. Trafikale konsekvenser
7. Trafiksikkerhed
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
8.1 Anlægs- og samfundsøkonomi
8.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. De miljømæssige konsekvenser
11.1 Arealindgreb
11.2 Støj, luft og klima
11.3 Plante- og dyreliv
11.4 Landskab og barrierevirkning
11.5 Kulturarv og arkæologi
11.6 Friluftsliv
11.7 Overfladevand og grundvand
11.8 Ressourceforbrug
11.9 Forurenet jord
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.10 Anlæg af en ny fjordforbindelse
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer
14. Sammenfattende skema
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge en ca. 8,6 km lang 4-sporet
motortrafikvej mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej i Hornsherred, heraf på en højbro over Roskilde
Fjord mellem Marbækvej og Tørslev Hage og ca. 0,9 km delvis nedgravet igennem sommerhusbebyggelsen
på Tørslev Hage.
Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge en 2-sporet vej
mellem den nye motortrafikvej øst for Lyngerup og Lyngerupvej syd for Landerslev, som klassificeres som
kommunevej.
Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelse til transportministeren til at nedklassificere den
nuværende rute 53 til kommunevej på Skovnæsvej, Lyngerupvej og Skibbyvej (ned til tilslutningen til
motortrafikvejens tilslutning til Skibbyvej).
Forslaget er et led i udmøntningen af trafikaftale af 21. marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro,
Holstebromotorvejen mv.”, hvorefter parterne blev enige om at etablere en ny fjordforbindelse ved
Frederikssund, som finansieres dels ved brugerbetaling på en ny fjordforbindelse, dels ved hjælp af et
statsligt bidrag inden for en ramme på 425 mio. kr. (opgjort i 2013-prisniveau, svarende til 431,2 mio. kr. i
2014-prisniveau), der afsættes fra Infrastrukturfonden.
Parterne er sidenhen blevet enige om at forhøje det statslige bidrag med 228,3 mio. kr., så det samlede
statslige bidrag udgør til i alt 659,5 mio. kr. (2014-prisniveau). På den måde sikres projektets økonomiske
robusthed, hvormed tilbagebetalingstiden forudsættes at være på 40 år. Parterne er enige om, at en ny
fjordforbindelse etableres som en sydlig højbro svarende til Vejdirektoratets hovedforslag (S1), som fremgår
af VVM-redegørelsen for projektet.
Som et led heri indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at etablere en selvstændig juridisk enhed ved
navn Roskilde Fjordforbindelsen, som får til opgave at opkræve brugerbetaling på en ny fjordforbindelse og
herved afvikle gælden. Vejdirektoratet skal eje forbindelsen og forestår anlægsopgaven, herunder udbud af
anlægsarbejderne.
Vejdirektoratet vil stadig varetage de fremtidige vejbestyrelsesforhold på den eksisterende Kronprins
Frederiks Bro samt på J.F. Willumsens Vej. Parterne er enige om, at det er en forudsætning for den ovenfor
beskrevne løsningsmodel, at trafikken på Kronprins Frederiks Bro reguleres, så der skabes det nødvendige
trafikale grundlag på en ny sydlig fjordforbindelse. Det er derfor med lovforslaget bestemt, at Vejdirektoratet
kan iværksætte trafikregulerende tiltag på Kronprins Frederiks Bro samt på J.F. Willumsen Vej efter
forhandling med Frederikssund Kommune og politiet, hvorved den gennemkørende kørsel i Frederikssund
by reduceres og trafikmiljøet i byen på den måde forbedres.
Det foreslås endvidere i lovforslaget, at Vejdirektoratet, eller den som Vejdirektoratet bemyndiger hertil,
gives adgang til en privat ejendom med henblik på at foretage arkæologiske forundersøgelser, der er en
betingelse for gennemførelse af anlægsarbejdet. Hermed kan de arkæologiske forundersøgelser gennemføres
før detailprojekteringen og før anlægsarbejderne påbegyndes. Dermed undgås, at undersøgelserne belaster
projektets økonomi eller tidsplan mere end nødvendigt. Uden denne hjemmel kan arkæologiske
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forundersøgelser kun gennemføres på baggrund af frivillige aftaler i tidsrummet frem til ekspropriationen til
vejanlægget.
Endelig foreslås med lovforslaget indførelse af hjemmel til transportministeren til i særlige tilfælde at
fremrykke ekspropriation af ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet, hvis ejeren anmoder
herom.
2. Baggrund for lovforslaget
Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935 som
en 2-sporet vej med klapbro. De tilsluttede veje J.F. Willumsens Vej igennem Frederikssund og Skovnæsvej
på Hornsherredsiden - der sammen med Kronprins Frederiks Bro udgør en del af rute 53 på statsvejnettet- er
også 2-sporede veje.
Trafikken på Kronprins Frederiks Bro er på hverdage steget fra ca. 16.500 biler i døgnet i 1995 til ca. 20.500
biler i 2009. Den stigende trafik har igennem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på
fjordforbindelsen, med deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige
forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til sommerhusområderne i
Hornsherred. For at begrænse kødannelserne er der desuden indført restriktioner for sejladsen på Roskilde
Fjord, idet broen ikke åbnes i vejtrafikkens myldretider.
Det daværende Frederiksborg Amt udarbejdede i perioden fra starten af 1990’erne og frem til
kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 - hvor amterne blev nedlagt - en række forslag til en ny
fjordforbindelse dels ved Kronprins Frederiks Bro, dels til en ny fjordforbindelse syd om Frederikssund.
Inden kommunalreformen i 2007 indgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en trafikaftale i oktober 2006, hvori det blev besluttet at
gennemføre en VVM-undersøgelse for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
VVM-undersøgelsen, der tog udgangspunkt i den eksisterende amtslige undersøgelse, blev foretaget af
Vejdirektoratet i perioden fra 2007 til foråret 2010. Vejdirektoratet sendte sin indstilling til den daværende
transportminister i efteråret 2010.
Som led i VVM-undersøgelsen foretog Vejdirektoratet nogle indledende beregninger af projektets potentiale
for brugerfinansiering. Transportministeriet tog efterfølgende initiativ til lave et såkaldt ”feasibility study” af
brugerfinansieringspotentialet med henblik på at vurdere, om der var grundlag for videre skridt i retning af
brugerfinansiering.
I november 2010 indgik forligskredsen bag ”En grøn transportpolitik” (bestående af Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) aftalen om ”Bedre mobilitet”.
Parterne blev enige om, at det var målet, at der etableres en ny
sydlig fjordforbindelse ved Frederikssund, og at forbindelsen som udgangspunkt skulle finansieres gennem
brugerbetaling.
Parterne blev samtidig enige om at iværksætte en nærmere analyse af potentialet i en
brugerfinansieringsmodel, der omfattede både den nye og den eksisterende forbindelse, og at Sund & Bælt
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Holding A/S skulle gennemføre analysen, der bl.a. bestod i at afdække den faktiske betalingsvilje hos de
potentielle brugere af fjordforbindelsen.
Analysen viste, at det ville være muligt at finansiere en ny fjordforbindelse ved Frederikssund ved
brugerbetaling på begge forbindelser. Med transportaftalen om ”Elektrificering af jernbanen” af 7. februar
2012 blev forligskredsen bag ”En grøn transportpolitik” enige om at høre Frederikssund Kommune, om
kommunen foretrak en udskydelse af projektet, til der tilvejebringes statslige midler til dets gennemførelse,
eller om der kunne opnås lokal opbakning til en brugerfinansieringsløsning med udgangspunkt i en af Sund
& Bælt A/S’ modeller. Frederikssund Kommune meldte positivt tilbage i forhold til etablering af en ny
sydlig fjordforbindelse finansieret gennem brugerbetaling, dog med det forbehold at kommunen ikke kunne
støtte brugerbetaling på den eksisterende Kronprins Frederiks Bro.
Sund & Bælt Holding A/S foretog efterfølgende supplerende beregninger af økonomien i projektet på
baggrund af en forudsætning om brugerbetaling alene på den nye fjordforbindelse.
Med aftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” af 21. marts 2013 blev forligskredsen bag
”En grøn transportpolitik” på baggrund af det supplerende beregningsgrundlag enige om at
etablere en ny
fjordforbindelse ved Frederikssund, som finansieres dels ved brugerbetaling på en ny fjordforbindelse, dels
ved hjælp at et statsligt bidrag inden for en ramme på 425 mio. kr. (opgjort i 2013-priser), der afsættes fra
Infrastrukturfonden. De foreløbige beregninger fra foråret 2013 viste, at den nye forbindelse hermed ville
kunne være tilbagebetalt på 40 år.
Med samme aftale blev det desuden aftalt, at Vejdirektoratet skulle igangsætte forberedelsen af projektet, og
at Transportministeriet sammen med Finansministeriet skulle udarbejde forslag til den konkrete
organiserings- og finansieringsmodel med henblik på forberedelse af en anlægslov.
Transportministeriets og Finansministeriets fælles konsolidering af de tidligere beregningsforudsætninger
mv. (renteniveau, driftsudgifter mv.) har vist, at tilbagebetalingstiden for en ny forbindelse vil være oppe på
48 år, hvis der alene indskydes 425 mio. kr. fra statslig side, svarende til 431,2 mio. kr. i 2014-priser. Derfor
besluttede forligspartierne bag Aftalen om en grøn transportpolitik med aftale af 24. juni 2014 at øge det
statslige bidrag med 228,3 mio. kr. til 659,5 mio. kr. Hermed sikres projektets robusthed, idet
tilbagebetalingstiden vurderes reduceret til de tidligere forudsatte 40 år.
I kølvandet på drøftelserne mellem Transportministeriet og Finansministeriet er det besluttet at fremsætte
forslag om, at transportministeren etablerer det selvstændige juridiske forvaltningssubjekt, Roskilde
Fjordforbindelsen, der får til opgave at optage lån til finansiering og etablering af den nye fjordforbindelse.
Roskilde Fjordforbindelsen får derudover til opgave at opkræve betaling for passage af forbindelsen.
Roskilde Fjordforbindelsen vil blive ledet af en bestyrelse, der skal varetage den overordnede og strategiske
ledelse. Vejdirektoratet vil være forretningsfører og således forestå den daglige administration samt
forelægge årsregnskab for bestyrelsen. Det foreslås, at Roskilde Fjordforbindelsen opløses, når gælden til
finansiering af forbindelsen, betalingsanlæg samt tilkørselsveje er tilbagebetalt. Der er som nævnt forudsat
en samlet tilbagebetalingstid på 40 år.
2.1 VVM-undersøgelse og høring
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som led i udmøntningen af aftalen fra oktober 2006 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag
for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, har Vejdirektoratet i perioden 2007-2010 gennemført en
VVM-undersøgelse (”vurdering af virkninger på miljøet”) for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
VVM-undersøgelsen er fulgt af et teknikerudvalg med deltagelse af Frederikssund Kommune,
Kystdirektoratet, Region Hovedstaden og Bycirkelsamarbejdet. By- og Landskabsstyrelsen (nu
Naturstyrelsen) deltog som observatør i udvalget.
Resultatet af den gennemførte VVM-undersøgelse er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse. Der er i
VVM-redegørelsen undersøgt 6 forslag og en række alternative løsningsmuligheder til en ny
fjordforbindelse.
VVM-redegørelsen omfatter følgende 4 rapporter:
•
•
•
•
Rapport 351: Sammenfattende rapport
Rapport 352: Landskabsvurdering og arkitektonisk koncept
Rapport 353: Miljøvurdering
Rapport 354: Arealanvendelsesanalyse
Der er derudover udgivet et hæfte med en kortfattet beskrivelse af forslagene i VVM-redegørelsen. I hæftet
er indlagt en CD-rom, der indeholder ovennævnte 4 rapporter.
VVM-redegørelsen har været fremlagt i en offentlig høring fra den 6. april til den 25. juni 2010. Rapporterne
har kunnet downloades på Vejdirektoratets hjemmeside. De har også været fremlagt til afhentning på
rådhuset og på bibliotekerne i Frederikssund Kommune, ligesom borgerne gratis har kunnet rekvirere
rapporterne hos Schultz Distribution.
Rapporterne er sendt til en række myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og foreninger m.v.
Husstande i det nordlige og det sydlige undersøgelsesområde har modtaget et orienteringsbrev samt et
eksemplar af hæftet med en sammenfattende beskrivelse af forslagene til en ny fjordforbindelse, samt CD-
rom med de ovennævnte rapporter.
VVM-redegørelsen blev sendt til Transportministeriet den 29. april 2010 med henblik på
Transportministeriets fremsendelse til Folketingets Trafikudvalg.
Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde i Frederikssund den 17. maj 2010.
Der er i høringsperioden modtaget 109 høringssvar, heraf 11 fra offentlige myndigheder og 22 fra
interesseorganisationer og virksomheder. De resterende høringssvar er fra borgere og grupper af borgere
(grundejerforeninger m.v.). Blandt høringssvarene fra borgere er der høringssvar med underskrifter.
Høringssvarene fra borgerne (grundejerforeninger, underskriftslister og husstande) omfatter således flere
tusinde borgere omkring de nordlige og de sydlige linjer.
Vejdirektoratet har efter den offentlige høring af VVM-redegørelsen udarbejdet et høringsnotat, dateret
november 2010, med en oversigt over de modtagne høringssvar, et resumé af høringssvarene og
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vejdirektoratets bemærkninger i tilknytning hertil. Høringsnotatet indeholder desuden en oversigt over
modtagere af VVM-redegørelsen samt et referat af borgermødet i Frederikssund den 17. maj 2010.
Høringsnotatet kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside.
De høringssvar, der er modtaget fra borgere og fra grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.), har for
størstedelens vedkommende principielt de samme budskaber og argumenter:
•
•
Borgere, der bor omkring J.F. Willumsens Vej, er modstandere af en nordlig løsning og foreslår i
stedet en sydlig forbindelse over fjorden.
Borgere, der bor på Tørslev Hage og i Sydbyen i Frederikssund, er modstandere af en sydlig
forbindelse og foreslår i stedet en nordlig forbindelse over fjorden.
Derudover er der modtaget en del høringssvar med forslag til ændringer af de i VVM-redegørelsen
præsenterede løsninger, eller helt andre forslag.
Transportministeriet har på baggrund af lokale ønsker efterfølgende afholdt borgermøde i Frederikssund den
7. april 2011, hvor Vejdirektoratet efterfølgende blev anmodet om inden for rammerne af VVM-
undersøgelsen og anlægsoverslaget for en sydlig højbro at undersøge:
1. om der kan findes en anden tilslutning til fjordforbindelsen end Marbækvej på Frederikssundsiden,
2. om vejen frem til fjordforbindelsen på Frederikssundsiden kan rykkes længere væk fra Sydbyen, og
3. hvilke ændringer, der kan gennemføres for at reducere generne for borgerne ved en ny
fjordforbindelse (hele strækningen fra Skibbyvej til Frederikssundsvej), herunder at undlade at
anlægge Ny Landerslevvej helt op til Landerslevvej, men kun til rute 53.
Ad. 1) For så vidt angår pkt. 1 har Vejdirektoratet vurderet, at et fuldt tilslutningsanlæg, som beskrevet i
VVM-redegørelsen, vil give den bedste trafikafvikling. Frederikssund Kommune har i brev af 16. september
2011 tilkendegivet, at kommunen tilslutter sig etablering af et fuldt tilslutningsanlæg ved Marbækvej.
Ad. 2) For så vidt angår de støjmæssige konsekvenser af at rykke linjeføringen længere mod syd ved
Frederikssund og Sydbyen, har Vejdirektoratet vurderet, at en forlægning af linjeføringen på Marbæksiden
ca. 75 m længere mod syd skønnes at medføre en reduktion af støjen i Sydbyen på ca. 0,5 dB, hvilket ikke
kan betegnes som nogen mærkbar ændring i støjniveauet. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at støjbidraget
fra en ny fjordforbindelse ved Sydbyen ikke vil overstige 53 dB, hvilket er væsentligt under Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi på 58 dB for acceptabel støj i boligområder. Linjeføringen er beliggende ca. 180 m
syd for den sydlige afgrænsning af byudviklingsområdet til Sydbyen. Ud for Sydbyen er der forudsat 3 m
høje støjafskærmninger langs nordsiden af motortrafikvejen og langs nordsiden af det nordlige rampeanlæg
til Marbækvej.
Der vurderes ikke at være grundlag for af støjmæssige hensyn at forlægge motortrafikvejen ca. 75 m mod
syd. Af hensyn til vejanlæggets udformning kan der i forbindelse med detailprojekteringen vise sig behov for
at rykke linjeføringen længere mod syd.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad. 3) Frederikssund Kommune ønsker, at Ny Landerslevvej kun etableres til Lyngerupvej/Rute 53 og ikke
helt op til Landerslevvej som beskrevet i VVM-redegørelsen. På baggrund af de ændrede trafikale effekter af
brugerbetaling på en ny forbindelse over Roskilde Fjord, vil den foreslåede ændring af Ny Landerslevvej
ikke få væsentlig effekt for antallet af trafikanter over den ny fjordforbindelse, hvorfor Vejdirektoratet kan
tilslutte sig Frederikssund Kommunes ønske om, at etablere Ny Landerslevvej mellem den nye
motortrafikvej og Lyngerupvej/ rute 53. Lukningen af Landerslevvej bortfalder ligeledes.
Vejdirektoratet har, efter den politiske beslutning om brugerbetaling ved passage af den nye fjordforbindelse,
foretaget en vurdering af konsekvenserne af etablering afbetalingsanlæg og de afledte konsekvenser af
brugerbetaling. Det er Vejdirektoratets vurdering, at etablering af betalingsanlæg og indførelse af
brugerbetaling ikke har væsentlige konsekvenser i forhold til de i VVM-redegørelsen beskrevne
konsekvenser, og at etablering af betalingsanlæg og indførelse af brugerbetaling derfor ligger inden for
rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelse.
Vurdering af konsekvenserne af etablering af betalingsanlæg, brugerbetaling og alternativ tilslutning til
Frederikssundsvej er beskrevet i notat af 21. maj 2014, der er vedlagt lovforslaget som bilag 2 (supplerende
VVM-notat).
Vejdirektoratet har desuden skitseret en alternativ løsning for tilslutning af fjordforbindelsen til
Frederikssundsvej, da Frederikssundsmotorvejen ikke er anlagt som forudsat i VVM-redegørelsen. Der er
foretaget en vurdering af de trafikale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for tilslutningen, og det er
vurderet, at forslaget til en alternativ tilslutning til Frederikssundsvej ikke har væsentlige konsekvenser i
forhold til de i VVM-redegørelsen beskrevne konsekvenser, og at tilslutningen derfor ligger inden for
rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelser.
3. Etablering og organisering af det selvstændige juridiske forvaltningssubjekt Roskildefjord Forbindelsen
Transportministeren bemyndiges til at etablere og organisere det selvstændige juridiske forvaltningssubjekt,
Roskilde Fjordforbindelsen, der får til opgave at optage lån til finansiering og etablering af den nye
fjordforbindelse. Roskilde Fjordforbindelsen får derudover til opgave at opkræve betaling for passage af
forbindelsen. Betalingen opkræves med henblik på at tilbagebetale lånet, og betalingen fastsættes ud fra en
forudsætning om en tilbagebetalingstid på 40 år.
Roskilde Fjordforbindelsen vil blive ledt af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske
ledelse. Roskilde Fjordforbindelsen vil blive opløst, når gælden til finansiering af forbindelsen,
betalingsanlæg samt tilkørselsveje er tilbagebetalt.
I forbindelse med organiseringen af betaling for passagen skal bestyrelsen for Roskilde Fjordforbindelsen
tage stilling til rammerne for aftalerne med henholdsvis operatører og udsteder, herunder om det vurderes
hensigtsmæssigt, at der indgås aftale direkte mellem en udsteder og Roskilde Fjordforbindelsen.
Af aftalemæssige forhold kan nævnes spørgsmål vedrørende tekniske krav til anlæggets funktionalitet med
henblik på at få størst muligt antal korrekte registreringer af passager på broforbindelsen. Endvidere kan der
være spørgsmål vedrørende ansvaret for tekniske nedbrud, afregning til Roskilde Fjordforbindelsen mv.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere kan aftalen mellem Roskilde Fjordforbindelsen og operatøren indeholde rammebestemmelser for
operatørens aftaler med udsteder.
3.1 Vejdirektoratet som forretningsfører
Vejdirektoratet vil være forretningsfører og skal således forestå den daglige administration af den nye
fjordforbindelse, ligesom Vejdirektoratet skal forelægge årsregnskab for Roskilde Fjordforbindelsens
bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter derudover ved instruks det nærmere indhold af forretningsførerens
opgaver.
3.2 Finansiering, herunder låneoptagelse, garantier m.v.
Med aftalen fra marts 2013 blev det besluttet, at en ny forbindelse over Roskilde Fjord finansieres dels ved
brugerbetaling, dels ved et statsligt bidrag inden for en ramme på 425 mio. kr. De foreløbige beregninger fra
foråret 2013 viste, at den nye forbindelse hermed ville kunne være tilbagebetalt på 40 år.
Transportministeriets og Finansministeriets fælles konsolidering af de tidligere beregningsforudsætninger
mv. (renteniveau, driftsudgifter mv.) har vist, at tilbagebetalingstiden for en ny forbindelse vil være oppe på
48 år, hvis der alene indskydes 425 mio. kr. i 2013-prisniveau, hvilket svarer til 431,2 mio. kr. i 2014-
prisniveau.
Derfor er forligspartierne bag Aftalen om en grøn transportpolitik sidenhen blevet enige om at øge det
statslige bidrag med 228,3 mio. kr. til i alt 659,5 mio. kr. (2014-prisniveau).
Forhøjelsen af det statslige bidrag skyldes en mere forsigtig renteforudsætning. Herved reduceres risikoen i
projektet. Det højere statslige bidrag ændrer ikke på den samfundsøkonomiske nettogevinst ved projektet.
Det yderligere indskud foreslås tilvejebragt af ledige midler i Infrastrukturfonden. Hermed sikres projektets
robusthed, idet Transportministeriet vurderer tilbagebetalingstiden reduceret til de tidligere forudsatte 40 år.
Den resterende del af det samlede anlægsbudget finansieres i første omgang ved, at Roskilde
Fjordforbindelsen optager et lån, der efterfølgende tilbagebetales løbende på baggrund af brugerbetalingen.
Roskilde Fjordforbindelsen forestår således finansiering af den nye forbindelse og har samtidig ansvaret for
at udbyde opgaven med at opkræve brugerbetalingen. Roskilde Fjordforbindelsens ansvar er således, at
betalingen opkræves, og at betalingen går til afvikling af den gæld, der stiftes til dækning af den del af
anlægssummen, der ikke dækkes af det direkte statslige indskud, jf. ovenfor.
Det foreslås samtidig, at Sund & Bælt Holding A/S, på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen, varetager
opgaven med at optage og afdrage lånet samt de aktiviteter, der er forbundet hermed. Lånet optages efter
finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges desuden til at dække Roskilde Fjordforbindelsens finansieringsbehov gennem statslån i det
omfang, det anses for hensigtsmæssigt. Sådanne lån må dog ikke udbydes på bedre vilkår end dem, som
staten selv kan opnå som lånetager. Den danske stat vil endelig garantere for Roskilde Fjordforbindelsens
øvrige økonomiske forpligtelser, uden særlig tilkendegivelse i de enkelte tilfælde. Der henvises til forslagets
§ 17.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0018.png
3.3 Betaling for benyttelse af en ny fjordforbindelse
Der opkræves betaling for passage af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, jf. ovenfor.
Betalingsopkrævningen baseres på de gældende EU-regler om interoperabilitet mellem elektroniske
bompengesystemer i fællesskabet, jf. EETS-direktivet (EP-Rdir 2004/52/EF), og organiseres dels med en
operatør
og dels med en
udsteder
af udstyr til registrering af passage, jf. tabel nedenfor.
Tabel 1. Organisering af betalingsopkrævning i henhold til EU-reglerne på området
Aktører
Operatør
Organisering
Betalingsanlæg (portaler, vejkantsudstyr mv.), samt IT-system og
drift udbydes i en eller flere incitamentskontrakter eller OPP
1
til
en operatør
2
.
Der tegnes kontrakt med en eller flere udstedere af
betalingsenheder til elektronisk betalingsopkrævning. Udstederen
står for kundehåndtering, udstedelse af betalingsenheder til
elektronisk betalingsopkrævning, abonnement, information mv.,
og modtager en udstedergodtgørelse for dette.
Udstedere af betalingsenhed
3
Operatøren
varetager etablering og drift af betalingsinfrastrukturen, der omfatter:
-
etablering, drift og vedligeholdelse af udstyr til betalingsopkrævning og tilhørende IT-systemer,
-
information om takster over for kunderne,
-
aflæsning af betalingsenhed eller nummerplade,
-
håndhævelse af opkrævning og
-
indgåelse af kontrakter med udstedere af betalingsenheder til automatisk betalingsopkrævning (f.
eks. en BroBizz).
Betalingsopkrævningen udbydes til en operatør, der etablerer og driver betalingsanlæg og tilhørende IT-
system, samt indgår subkontrakter med en eller flere udstedere af køretøjsudstyr til registrering af passage i
henhold til gældende EU-regler.
Udstederne
administrerer aftaleforholdet til kunden, hvilket indebærer:
-
indgåelse af kundeaftale om abonnement,
-
levering af betalingsenhed til elektronisk betalingsopkrævning,
-
fakturaudstedelse og
-
kontrol af betaling
Udstederne indgår aftaler med operatøren om at kunne anvende betalingsenheden som betalingsmiddel ved
anlægget. Udstederen modtager en udstedergodtgørelse for dette. Udstederen varetager således store dele af
kunderelationen og sørger for administration og betalingsformidling. Opgaven som udsteder forudsættes
varetaget af en ekstern aktør.
Anbefalet af norske ViaNova, som har analyseret systemomkostningerne.
Toll Charger funktion jf. EU-direktiv 2004/52/EU og 2009/750/EU (EETS).
3
EETS Provider funktion jf. ovenfor.
1
2
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For EU-reglernes konkrete udmøntning i dette lovforslag, henvises der til definitionsbestemmelsen i
forslagets § 4 samt de særlige bemærkninger hertil.
3.3.1. Takster for passage
Taksten for passage af den nye fjordforbindelse fastsættes af Roskilde Fjordforbindelsens bestyrelse,
Niveauet for taksterne tager udgangspunkt i det af Sund & Bælt Holding A/S udarbejdede grundlag for
beslutningen om delvist at finansiere en ny fjordforbindelse ved brugerbetaling, således under klar
forudsætning af en tilbagebetalingsperiode af det optagede lån på 40 år.
I Sund & Bælts analyse er taksterne fastsat på det niveau, hvor det samlede antal fjordkrydsende trafikanter
ikke er lavere, end det ville have været i åbningsåret uden en ny fjordforbindelse. Dette svarer til et
takstniveau på 14 kr. for personbiler og 41 kr. for lastbiler i 2013-prisniveau. Taksterne for passage vil som
udgangspunkt blive fastsat i dette niveau, prisreguleret til det gældende åbningsår for fjordforbindelsen.
Ændringer af takster for passage af en ny fjordforbindelse vil administrativt kunne ændres af Roskilde
Fjordforbindelsens bestyrelse. Ændringer kan ske som følge af prisudvikling, men de kan også følge af ønske
om rabatordninger til lokale eller højfrekvente brugere mv. Det er dog en forudsætning for fastsættelse af
rabatordninger m.m., at provenuet for Roskilde Fjordforbindelsen ikke ændres i negativ retning, således at
den forudsatte tilbagebetalingstid på 40 år ikke forlænges.
Ændringer af takstgrundlaget kan ikke være af en karakter eller af et omfang, der ændrer væsentligt på
indtægtsgrundlaget for en ny fjordforbindelse. Ved ændringer af takstniveauet, der ligger ud over ændringer
som følge af prisudviklingen, vil Roskilde Fjordforbindelsens bestyrelse skulle godtgøre og dokumentere
over for transportministeren, at dette ikke er tilfældet.
Roskilde Fjordforbindelsen eller den, som Roskilde Fjordforbindelsen udliciterer opgaven til, står for at
meddele offentligheden om takstændringer.
4. Beskrivelse af anlægsprojektet
På baggrund af en samlet vurdering af de gennemførte undersøgelser og den offentlige høring samt den
politiske aftale af oktober 2006 på trafikområdet foreslås, at transportministeren bemyndiges til at anlægge
en 8,6 km lang hovedlandevej (4-sporet motortrafikvej) mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej i
Hornsherred, heraf på en højbro over Roskilde Fjord mellem Marbækvej og Tørslev Hage og ca. 0,9 km
delvis nedgravet igennem sommerhusbebyggelsen på Tørslev Hage.
Grundlaget for lovforslaget er det hovedforslag, som Vejdirektoratet har beskrevet i VVM-redegørelsen
(forslag S1). Ny Landerslevvej etableres mellem den nye motortrafikvej og rute 53.
Endelig foreslås en bemyndigelse til transportministeren til i særlige tilfælde efter anmodning fra den enkelte
ejer at fremrykke ekspropriation af ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet.
Den nuværende rute 53 omklassificeres til kommunevej på Skovnæsvej, Lyngerupvej og Skibbyvej (ned til
tilslutningen til Skibbyvej). De fremtidige vejbestyrelsesforhold for Kronprins Frederiks Bro og J.F.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Willumsen Vej varetages fortsat af Vejdirektoratet. Ny Landerslevvej klassificeres som kommunevej. Rute
53 forlægges og skiltes via den nye forbindelse over Roskilde Fjord.
4.1 Vejanlæggets funktion og kvalitet
Der anlægges en ny ca. 8,6 km lang 4-sporet motortrafikvej mellem Frederikssundsvej/den planlagte
Frederikssundmotorvej og Skibbyvej i Hornsherred, og indpasses i det omgivende miljø og landskab.
Den nye vej består af ca. 1,6 km motortrafikvej i åbent terræn mellem
Frederikssundsvej/Frederikssundmotorvejen og Marbækvej, ca. 1,9 km vej på en højbro mellem Marbækvej
og Tørslev Hage, inkl. dæmninger på begge sider af broen, ca. 0,9 km delvis nedgravet vej igennem
sommerhusbebyggelsen på Tørslev Hage, ca. 4,2 km vej i åbent terræn mellem Tørslev Hage og tilslutningen
til Skibbyvej via en ny rundkørsel syd for Lyngerup. Der etableres en ny lokal vej mellem motortrafikvejen
og Lyngerupvej/rute 53, som i VVM-redegørelsen benævnes Ny Landerslevvej.
På hele motortrafikvej-strækningen forventes der, at kunne fastsættes en tilladt hastighed på 90 km/t, idet en
endelig stillingtagen hertil skal ske i samarbejde med Politiet.
Der udlægges en støjreducerende asfaltbelægning på hele motortrafikvejsstrækningen.
Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentlige
anlægsarbejde, gennemføres sådan, at projektets forløb dokumenteres og efterfølgende evalueres. Under og
efter anlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, sikkerhed og miljø.
4.2 Linjeføring og tværprofil
Projektet omfatter anlæg af en ny ca. 8,6 km lang 4-sporet motortrafikvej mellem den planlagte
Frederikssundmotorvej og Skibbyvej i Hornsherred.
Strækningen mellem Frederikssundsvej/Frederikssundsmotorvejen og Marbækvej
I VVM-redegørelsen er det forudsat, at motortrafikvejen mod øst sluttes til den planlagte
Frederikssundmotorvej i tilslutningsanlægget Frederikssund Syd. Da der ikke er truffet politisk beslutning
om finansieringen af Frederikssundsmotorvejens 3. etape, vil der i detailprojekteringen blive skitseret en
løsning hvor motortrafikvejen sluttes til Frederikssundsvej. Tilslutningen forberedes til en evt. senere
udbygning af Frederikssundsmotorvejen. Den endelige udformning af tilslutningen til Frederikssundsvej
fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.
Fra tilslutningsanlægget forløber motortrafikvejen mod vest frem til Marbækvej. På denne strækning
anlægges motortrafikvejen med et 26 m bredt tværprofil, bestående af en midterrabat, 2 kørespor i hver
vejside samt kantbaner og yderrabat.
Ved Marbækvej, der føres under motortrafikvejen, etableres et fuldt tilslutningsanlæg. Via Marbækvej er der
forbindelse til Frederikssund bymidte.
Strækningen på højbro mellem Marbækvej og Tørslev Hage
Motortrafikvejen føres over Marbækvej og videre på en dæmning frem til højbroen. Broen placeres således,
at der er passagemulighed under broen langs fjorden.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Højbroen har en samlet længde på ca. 1.360 m (målt mellem endevederlagene).
Broens højde er bestemt af, at der over sejlrenden skal være en fri gennemsejlingshøjde på minimum 22 m
over daglig vande.
I gennemsejlingsfaget er der en fri gennemsejlingsbredde på minimum 50 m.
Motortrafikvejens tværprofil på højbroen er 18,6 m bredt mellem autoværnene på indersiden af
brorækværkerne. Tværprofilet omfatter en midterrabat samt 2 kørespor i hver retning samt kantbane og
yderrabat. Herved får tværprofilet en samlet bredde på ca. 20 m.
Der etableres de for sejladsen nødvendige afmærkninger og ledeværker m.v. i broens gennemsejlingsfag.
Strækningen gennem Tørslev Hage-området
Motortrafikvejen føres igennem et sommerhusområde i den korridor, som Frederiksborg Amt i 1960’erne
udlagde til en eventuel fjordforbindelse.
Motortrafikvejen, der forløber lige nord for Gammel Færgegårdsvej igennem sommerhusområdet, er på
denne strækning beliggende 0-3 m under terræn. For at begrænse arealbehovet anlægges motortrafikvejen
mellem spunsvægge, hvorpå der monteres støjskærme.
På strækningen igennem Tørslev Hage-bebyggelsen anlægges motortrafikvejen med et 21,7 m bredt
tværprofil, bestående af midterrabat, 2 kørespor i hver retning samt kantbane og yderrabat.
Strækningen mellem Tørslev Hage og den vestlige afslutning på Skibbyvej
Vest for Tørslev Hage-bebyggelsen forløber motortrafikvejen i afgravning 3-6 m under terræn frem til efter
Tørslevvej, der føres over motortrafikvejen.
Motortrafikvejen anlægges med samme tværprofil som for strækningen mellem Frederikssundsvej og
Marbækvej.
Motortrafikvejen forløber vest for Tørslevvej mod sydvest frem til Ny Landerslevvej.
Ved Ny Landerslevvej, der føres under motortrafikvejen, etableres et fuldt tilslutningsanlæg.
Motortrafikvejen fortsætter herefter mod sydvest frem til Skibbyvej, hvor Østergaardsvej og Onsvedvej
tilsluttes. Den endelige udformning af tilslutningen fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.
Ny Landerslevvej
Der etableres en ny lokal vej øst om Lyngerup fra Lyngerupvej/rute 53 til tilslutningsanlægget ved
motortrafikvejen øst for Lyngerup. Den nye vejstrækning benævnes i VVM-redegørelsen Ny Landerslevvej.
Ny Landerslevvej anlægges som en 2-sporet vej. Ny Landerslevvej klassificeres som kommunevej.
4.3 Tilslutningsanlæg
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der etableres 4 nye tilslutningsanlæg på motortrafikvejen.
Mod øst sluttes motortrafikvejen til Frederikssundsvej. Herfra er der forbindelse til København,
Frederiksværk, Slangerup og den østlige del af Frederikssund.
Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg ved Marbækvej, der føres under motortrafikvejen.
Ved Ny Landerslevvej, der føres under motortrafikvejen, etableres et fuldt tilslutningsanlæg. Herfra er der
forbindelse til Lyngerup, Landerslev, Gerlev, Tørslev og den vestlige del af Frederikssund samt til
Jægerspris og Kulhuse.
I den vestlige ende tilsluttes motorvejen til Skibbyvej, hvor også Østergaardsvej og Onsvedvej tilsluttes. De
tre veje forlægges evt. ved tilslutningen. Den endelige udformning af tilslutningen fastlægges i forbindelse
med detailprojekteringen.
4.4 Sideanlæg
Ved tilslutningsanlægget ved Ny Landerslevvej etableres en samkørselsplads. Pladsens størrelse og
udformning fastlægges i den efterfølgende detailprojektering.
4.5 Lokalvejnet og stier
Der vil i forbindelse med anlægget af en ny motortrafikvej ske visse forlægninger af eksisterende lokale veje
og stier. For de veje, som lukkes, vil trafikanter have adgang via andre veje. Ændringerne i det lokale vejnet
er nævnt nedenfor, fra øst mod vest.
Torøgelgårdsvej afbrydes på begge sider af motortrafikvejen.
Der påregnes etableret en dobbeltrettet cykelsti ved underføringen af Marbækvej.
Kystvej lukkes ved den østlige tilslutning til Gammel Færgegårdsvej.
Vest for sommerhusbebyggelsen etableres en ny vejoverføring, der forbinder den vestlige og den østlige del
af Gammel Færgegårdsvej.
Den vestlige del af Svanevænget forbindes med den vestlige del af Gammel Færgegårdsvej via en ny vej.
Kysttoften sluttes til den nye vej.
Tørslevvej føres over motortrafikvejen. Fra Tørslevvej anlægges en ny adgangsvej mod øst til ejendomme
syd for motortrafikvejen, og vest for Tørslevvej lukkes Beckersvej nord for motortrafikvejen.
Ny cykelstiforbindelse (Fjordstien) forlægges. Den endelige udformning og placering fastlægges i
forbindelse med detailprojekteringen.
Ved tilslutningsanlægget til Ny Landerslevvej etableres nye adgangsveje til ejendomme syd for
motortrafikvejen, og Mejerigårdsvej lukkes nord for motortrafikvejen.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vangevej lukkes på begge sider af motortrafikvejen, og der etableres ny vendeplads syd for motortrafikvejen
Tilslutningen i projektets vestlige endepunkt kan medføre en forlægning af Skibbyvej, Onsvedvej og
Østergårdsvej.
Øst for fjorden kan cyklister krydse motortrafikvejen via Marbækvej. Vest for Tørslev Hage kan cyklister
krydse motortrafikvejen via broen ved Tørslevvej og via den nye vejbro ved Kysttoften. Lette trafikanter kan
ikke benytte højbroen.
Fodgængere langs kysten kan passere under højbroen både øst og vest for fjorden.
I den vestlige ende af motortrafikvejen kan cyklister langs Skibbyvej krydse under den nye vejforbindelse
via stitunneler under rundkørslen syd for Lyngerup.
Den endelige fastlæggelse af ændringer i lokalvejnettet vil ske i forbindelse med detailprojekteringen og
ekspropriationskommissionens behandling.
4.6 Faunapassager
Der etableres en paddepassage, med paddehegn, ca. 200 m øst for Torøgelgårdsvej.
Landlevende dyr kan passere under højbroen på begge sider af fjorden.
Der etableres en faunaoverføring, med vildthegn, paddehegn og ledebeplantning, for rådyr og mindre
pattedyr ca. 300 m vest for Kysttoften ved Tørslev Hage.
Den nuværende rørlagte Mademose Å mellem Tagmosen og Mademosen forlægges og frilægges øst for
tilslutningsanlægget til Ny Landerslevvej. Åen føres under motortrafikvejen med 1,5 m brede banketter. Der
etableres paddehegn.
Ved Vangevej etableres en tør faunapassage, med paddehegn, med en diameter på 150 cm for mindre
pattedyr i Vangevejs nuværende linjeføring.
Desuden vil der som udgangspunkt blive etableret faunarør for hver ca. 250 m på strækninger, hvor vejen
ligger i terræn eller på dæmninger. Nærmere fastlæggelse af disse sker i forbindelse med
detailprojekteringen.
4.7 Erstatningsnatur
Inddragede arealer i Natura 2000-områder erstattes som udgangspunkt af dobbelt så stort et areal af samme
naturtype et andet sted inden for Natura 2000-området.
Linjeføringen øst og vest for Natura 2000-området ligger i nærheden af 15 søer, tre moser, en eng samt to
overdrev, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Én af søerne samt det meste af det ene
overdrev vil blive inddraget til selve vejanlægget. Der vil blive etableret erstatningsnatur for de inddragede
arealer i størrelsesforholdet maksimum 2:1 (dobbelt areal i forhold til det inddragede).
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som erstatning for fredskov, der fjernes i forbindelse med etablering af vejanlægget, etableres op til det
dobbelte areal med erstatningsskov.
Formålet er bl.a. at sikre, at de paddearter m.v. der lever i og omkring vandhullerne også efter etablering af
motortrafikvejen kan opretholdes i levedygtige bestande. Vandhullerne skal have en størrelse, udformning og
placering, som bl.a. sikrer opretholdelse af den økologiske funktionalitet for de dyrearter, som findes i
området og er listet på EU-habitatdirektivets bilag IV, og som EU-landene har en særlig forpligtelse til at
sikre levesteder for. Placeringen af vandhullerne fastlægges ved detailprojekteringen efter nærmere aftale
med kommunen og Naturstyrelsen samt de berørte grundejere.
I det omfang der skal flyttes paddeyngel/æg o.l. fra nuværende vandhuller til fremtidige
erstatningsvandhuller, vil der blive søgt om tilladelse hertil, jf. artsfredningsbekendtgørelsen.
4.8 Støjreducerende foranstaltninger
På hele motortrafikvejen udlægges støjreducerende belægning.
Øst for fjorden opsættes en 3 m høj støjskærm langs den nordlige side af motortrafikvejen på en ca. 800 m
lang strækning, fra højbroens endeunderstøtning og mod øst henover Marbækvej. Der opsættes endvidere en
3 m høj støjskærm langs den nordøstlige side af den nordlige rampe til Marbækvej.
På højbroen opsættes en 2 m høj støjskærm langs begge sider af broen på en ca. 200 m lang strækning
nærmest endeunderstøtningen på Tørslev Hage.
På strækningen igennem Tørslev Hage-området opsættes støjskærme oven på støttevæggene langs vejen.
Støjskærmene har en højde på ca. 4 m over terræn på nabosiden, idet der samtidig foretages mindre
terrænreguleringer på nabosiden.
Støjskærmen langs sydsiden af motortrafikvejen opsættes fra højbroen og gennem Tørslev Hage-
bebyggelsen til ca. 160 m vest for Granbrinken, i alt ca. 840 m. Støjskærmen langs nordsiden af
motortrafikvejen opsættes fra højbroen og gennem Tørslev Hage-bebyggelsen til ca. 30 m vest for
Kysttoften, i alt ca. 1.020 m.
Spunsvæggene langs vejen igennem Tørslev Hage beklædes med støjabsorberende paneler.
Støjskærmenes detaljerede udformning vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.
Der kan ydes tilskud til facadeisolering for særligt støjramte helårsboliger. Ved helårsboliger med en
støjbelastning på mere end 73 dB ydes tilskud på 90 % af udgifterne, er støjniveauet mellem 68 og 73 dB
ydes tilskud på 75 %, og er støjniveauet mellem 63 og 68 dB ydes tilskud på 50 %. Der er dog fastsat et
maksimalt tilskudsbeløb, som pr. 4. kvartal 2012 er ca. 124.000 kr. inkl. moms (byggeomkostningsindeks
130,2).
4.9 Vejudstyr og beplantning
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Motortrafikvejen udstyres med vejtavler og kantpæle. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med
reflekterende afmærkning. Der opsættes belysning i alle rundkørsler samt i stiunderføringerne i rundkørslen
syd for Lyngerup.
Der etableres informationstavler, signaler og bomme ved højbroens landfæster, der kan benyttes ved særlige
hændelser.
Betalingsanlægget overvejes udformet som et free-flow system uden bomme eller andet udstyr, som sænker
køretøjernes hastighed ved passage. Ved betalingsanlægget opstilles op til 3 portaler over kørebanen, samt
skilte med information om takster mv. På portalerne etableres fotoudstyr til registrering af køretøjer uden
køretøjsudstyr til elektronisk betaling (f. eks. brobizz) og registreringsanlæg til køretøjsudstyret. Den
endelige udformning af antal portaler og placeringen heraf fastlægges i detailprojekteringen.
Der opsættes autoværn i midterrabatten på motortrafikvejen.
Der opsættes desuden autoværn på broens kantbjælker og i øvrigt langs vejen, hvor der er stejle skråninger,
der fordrer dette, eller hvor der er faste genstande inden for en vis afstand fra kørebanen.
For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem vejen og dens omgivelser indgår ny beplantning langs vejen,
på skråninger og på dæmninger som en del af vejanlæggets udtryk.
Forslag til beplantning er illustreret i VVM-redegørelsen, rapport 352
Landskabsmæssig vurdering og
arkitektonisk koncept.
Den endelige udformning og omfang af beplantning fastlægges i detailprojekteringen.
4.10 Vejafvanding
Der etableres kantopsamling i vejsiderne på motortrafikvejen, og alt vejvand fra kørebanearealerne på
motortrafikvejen vil blive ledt i et lukket ledningssystem til regnvandsbassiner, der er forsynet med dykkede
udløb og lukkemekanismer. Fra bassinerne, hvor urenheder bundfældes, løber vandet videre i kontrollerede
mængder til Roskilde Fjord evt. via eksisterende vandløb.
Eventuelt spild af forurenende stoffer på vejen kan tilbageholdes med lukkemekanisme i
regnvandsbassinerne, hvor stofferne kan opsamles eller bundfældes.
Der forventes etableret 4-6 nye regnvandsbassiner. Bassinernes omtrentlige placering er vurderet i VVM-
undersøgelsen og vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.
Afledningen af vejvandet til vandløb mv. kræver tilladelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven. I tilladelserne vil der
blive fastlagt nærmere vilkår for afledningen. Den endelige dimensionering, udformning og placering af
regnvandsbassinerne vil ske i overensstemmelse med disse vilkår.
4.11 Naboarealer
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Motortrafikvejen og dens tilslutningsanlæg grænser op mod omkringliggende bebyggelser og markarealer.
Ved Tørslev Hage ligger motortrafikvejen tæt ved sommerhusbebyggelserne.
Anlæg af en ny motortrafikvej medfører, at en række ledninger (vand, afløb, el, gas og tele m.v.) skal
omlægges.
Byggelinjerne pålægges i henhold til Lov om offentlige veje, kapitel 4.
For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Disse reetableres og
afleveres efter endt brug tilbage til ejerne.
4.12 Plan- og beskyttelsesforhold
Etablering af en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil medføre konflikter med en række
planer og anden regulering efter gældende lovgivning.
Fjordforbindelsen krydser Natura 2000-område nr. 136 ”Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov”, der indgår
i et netværk af Natura 2000-områder i EU. Disse områder er udpeget for at beskytte naturtyper og arter, som
er opført på bilag til EF’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Et Natura 2000-område kan bestå af et eller
flere habitat- og fuglebeskyttelsesområder med hver sit udpegningsgrundlag.
Arealer omkring Gammel Færgegaard og sydsiden af Tørslev Hage er belagt med en servitut af 16. februar
1963. Der er tale om en privatretlig servitut med tinglysning af vilkår om friholdelse af arealer til gengæld
for en dispensation eller tilladelse – formentlig dispensation fra strandbeskyttelseslinjen eller de dagældende
byplanbestemmelser.
Servitutten bortfalder, jf. statsekspropriationsloven, inden for det areal, som eksproprieres til vejanlæg.
Fredningen af Lille Rørbæk har til formål at bevare og forbedre de betydelige landskabelige, natur- og
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at sikre offentlighedens ret til færdsel og ophold i
området.
Det fremgår videre af fredningens bestemmelser, at der kun kan anlægges nye veje og stier inden for det
fredede areal efter fredningsnævnets godkendelse. Da anlæg af vej således ikke strider mod fredningens
formål, kan fredningsnævnet meddele dispensation fra fredningens bestemmelser efter en konkret ansøgning
herom fra Vejdirektoratet.
De fleste øer og holme i Roskilde Fjord er omfattet af en fredning. Fredningen skal bevare fjordlandskabet,
der er det eneste i hovedstadsområdet. Fjorden byder på føde for et stort antal fugle, både i og uden for
yngletiden. Desuden har fjorden stor rekreativ betydning og rummer naturvidenskabelige interesser.
Når fjordforbindelsen er etableret, er der ingen påvirkning af den beskyttede natur eller de værdier, der
danner grundlag for fredningen af Lille Rørbæk. Desuden er der ingen konflikter i forhold til Roskilde Fjord
fredningen, idet der ikke er nogen fysisk påvirkning af det stedlige miljø på øerne.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anlægget påvirker det beskyttede fortidsminde Gadehøj, idet linjeføringerne overskrider 100 m
beskyttelseslinjen med ca. 40 m. Der skal derfor søges om dispensation.
Anlægget inddrager beskyttede diger syd for Tørslev, og konsekvenserne vurderes her ligeledes at være
moderate, bl.a. fordi digerne udover at være beskyttede også indgår i den kulturelle udpegning af landsbyen.
Projektet ligger i et område, som overvejende er udpeget som område med almindelige drikkevandsinteresser
og af landskabelig værdi.
Projektet berører områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 f. eks. Mademose Å og strandeng.
Mademose Å frilægges og forlægges til øst for tilslutningsanlægget til Ny Landerslevvej.
Naturstyrelsen har meddelt principgodkendelse efter naturbeskyttelseslovens § 20.
Frederikssund Kommune har i høringssvar meddelt, at Frederikssund Kommune inden for dens
myndighedsområde er indstillet på, såfremt det ikke er i modstrid med nationale planer eller direktiver, at
meddele de nødvendige tilladelser og dispensationer på vilkår, som udover de, der er stillet i kommunens
høringsbrev, vil blive fastlagt når der foreligger et detailprojekt.
De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, herunder
dispensationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.
4.13 Fremrykket ekspropriation og adgang til arkæologiske forundersøgelser
De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1�½-3 år efter
vedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirektoratet har udarbejdet
et detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødvendige besigtigelser.
Allerede på planlægningsstadiet og inden den endelige vejtracé fastlægges, kan der forekomme tilfælde, hvor
planlægningen har fået en sådan afklaring, at det får karakter af en bindende anticiperet arealanvendelse. Det
vil navnlig være tilfældet, hvor der foreligger en endelig VVM-vurdering af det pågældende areal/tracé.
Der kan således forekomme situationer, hvor det efter anmodning fra ejeren vil være hensigtsmæssigt at
ekspropriere en ejendom før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Et eksempel på en sådan situation
kan være, at ejeren af en ejendom, der med stor sandsynlighed skal totaleksproprieres som følge af
vejanlægget, af økonomiske eller sociale årsager, f. eks. sygdom, alder, familieforøgelse, arbejdssituation
mv. har behov for at afhænde sin ejendom. Da det kan være umuligt at sælge en ekspropriationstruet
ejendom på almindelige vilkår, kan ekspropriation være nødvendigt.
Et andet eksempel kan være, at fremrykket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser
for anlægsmyndigheden, eksempelvis som følge af, at en grundejer vil foretage ændringer af sin ejendom,
der vil fordyre en senere ekspropriation væsentligt.
Der er derfor på den baggrund i forslaget indsat en hjemmel til, at ekspropriation kan ske før tidspunktet for
de ordinære ekspropriationer.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med projektering af nye vejanlæg eller ændringer af bestående vejanlæg gennemføres
arkæologiske forundersøgelser for at få en indikation af, om der er sandsynlighed for at støde på
arkæologiske fund i forbindelse med anlægsarbejderne. På baggrund heraf fastlægges, hvor der i givet fald
skal gennemføres egentlige arkæologiske udgravninger.
Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser, er det mest
hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser gennemføres før detailprojekteringen og før anlægsarbejderne
påbegyndes, så den tid, der anvendes til forundersøgelserne, ikke belaster projektets økonomi eller tidsplan
mere end nødvendigt.
Arkæologiske forundersøgelser kan bestå i, at der trækkes et antal søgegrøfter på det berørte areal.
Søgegrøfterne graves med en gravemaskine og lægges som regel med ca. 15 m mellemrum. Søgegrøfterne
varierer fra 2-3 m i bredden og dybden er afhængig af muldlagets tykkelse. Der kan typisk afdækkes ca.
10.000 m
2
pr. dag. Forundersøgelser i middelalderlige kulturlag forløber anderledes, idet disse oftest vil ske i
form af analyse af boreprøver, søgegrøfter og/eller udgravning af mindre felter, der kan belyse eventuelle
kulturlag. Hvis man efter de arkæologiske forundersøgelser eller anlægsmyndighedens detailundersøgelser
støder på væsentlige fortidsminder, er konsekvensen, at der skal tages stilling til spørgsmålet om egentlige
arkæologiske undersøgelser. Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i
samarbejde med Kulturstyrelsen (de lokale statsanerkendte
museer).
De nævnte arkæologiske forundersøgelser vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealer ikke vil kunne
benyttes i en kortere eller længere periode. Der er derfor behov for hjemmel til at kunne foretage disse
undersøgelser, selvom de medfører ulemper for ejerne af de pågældende arealer. Henset til indgrebets
omfang er det ikke sikkert, at det er muligt mod erstatning at opnå en frivillig aftale med lodsejeren om at
kunne disponere over et givent område. Det skyldes navnlig, at det kan være vanskeligt at blive enige om,
hvilken erstatning, der skal ydes til lodsejeren, når anlægsmyndigheden ikke har noget alternativ til en
frivillig aftale.
Efter den gældende ordning, kan de arkæologiske forundersøgelser - hvor der ikke kan indgås en frivillig
aftale - kun gennemføres efter besigtigelsesforretningerne, der er et led i ekspropriationsprocessen. Det
betyder, at de først kan foretages, når der foreligger en anlægslov med ekspropriationshjemmel for den
pågældende strækning.
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i anlægsloven til, at anlægsmyndigheden kan få foretaget de
nævnte arkæologiske forundersøgelser, således at disse kan foretages uafhængigt af
ekspropriationsprocessen, men således at den private ejer af arealet, hvis der ikke kan indgås aftale med
ejeren herom, får fuld erstatning efter reglerne i loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
De arkæologiske forundersøgelser vil søges foretaget, så de er til mindst mulig gene for de berørte
grundejere. Da de arkæologiske forundersøgelser i visse tilfælde har karakter af ekspropriation, skabes der
med bestemmelsen hjemmel til at foretage ekspropriation i overensstemmelse med grundlovens § 73,
hvorefter ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning..
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Alternativer
Der er i VVM-undersøgelsen indledende fase gennemført vurderinger af et stort antal linjeføringsforslag (ca.
50) såvel ved den eksisterende broforbindelse som en sydligere placeret fjordforbindelse. Som resultat af de
indledende undersøgelser blev 6 linjeføringsforslag udvalgt til detaljerede konsekvensvurderinger i VVM-
redegørelsen:
•
2 forslag ved den eksisterende Kronprins Frederiks Bro; en ny forbindelse syd for Kronprins
Frederiks Bro og en udbygning af den eksisterende bro
4 forslag til en ny fjordforbindelse syd for Frederikssund; en ny forbindelse på højbro, en ny
forbindelse i kort tunnel, en ny forbindelse i lang tunnel og en ny forbindelse i boret tunnel
•
Herudover blev følgende muligheder for udformning af ny fjordforbindelse undersøgt:
- Ingen ændringer af den nuværende fysiske forbindelse – det såkaldte 0 (”nul”) alternativ.
- Mindre forbedringer af de eksisterende vej- og broforbindelser – det såkaldte 0+ (”nulplus”) alternativ.
- Forbedring af den kollektive trafik med forbedret S-togs betjening og flere busafgange.
Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæssige,
miljømæssige og økonomiske konsekvenser anbefalet, at hovedforslaget er S1, en ny 4-sporet motortrafikvej
syd om Frederikssund og ført over Roskilde Fjord på en højbro.
6. Trafikale konsekvenser
Trafikafviklingen på den nuværende Kronprins Frederiks Bro er præget af daglige trængselsproblemer både i
morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Trafikken har været jævnt stigende på den eksisterende bro, med i alt
ca. 21 % siden 1995. Hverdagsdøgntrafikken var i 2009 på ca. 20.500 køretøjer, jf. VVM-redegørelsen.
Efter høringen af VVM-redegørelsen har Sund & Bælt Partner A/S foretaget beregninger med
brugerfinansiering på en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Det er i beregningerne
forudsat, at der ikke skal være brugerbetaling på den eksisterende Kronprins Frederiks Bro, samt at en 3.
etape af Frederikssundsmotorvejen ikke er anlagt. Herudover er det forudsat, at lastbiler ikke kan passere ved
den eksisterende Kronprins Frederiks Bro.
Derimod er der i beregningerne taget udgangspunkt i et samlet anlægsprojekt, der omfatter, at Ny
Landerslevvej etableres helt op til Landerslevvej som beskrevet i VVM-redegørelsen. Det nuværende
anlægsprojekt omfatter en løsning, hvor Ny Landerslevvej kun etableres til Lyngerupvej (Rute 53).
Justeringen er foretaget efter ønske fra Frederikssund Kommune. Det er Vejdirektoratets vurdering, at
justeringen ikke indebærer væsentlige trafikale konsekvenser.
Beregningerne viser, at såfremt der indføres en takst pr. passage på 14 kr. pr. personbil og 41 kr. pr. lastbil,
vil 12.900 køretøjer i årsdøgnstrafik benytte en ny fjordforbindelse, og 16.100 køretøjer vil benytte den
eksisterende bro. De angivne takster er beregnet i 2013-prisniveau.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med en takststruktur på 14/41 kr. pr. passage i forhold til et scenarie uden brugerbetaling, vil trafikken over
en ny højbro reduceres med ca. 7.000 køretøjer i døgnet, og trafikken vil stige med ca. 3.000 køretøjer i
døgnet på den eksisterende Kronprins Frederiks Bro.
I forhold til VVM-redegørelsens vurdering af de trafikale konsekvenser medfører dette bl.a. en mindre
reduktion i trafikken på J. F. Willumsens Vej og en reduktion af trafikbelastningen på den nye
motortrafikvej. Herudover vil de trafikale konsekvenser for det øvrige vejnet i området også kunne reduceres
eller øges i mindre omfang i forhold til konsekvenserne som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Omkring Frederikssund forventes trafikken at stige på alle veje, som fører til og fra den nye sydlige
fjordforbindelse. Trafikken stiger bl.a. fordi der flyttes trafik mellem Københavnsområdet og Hornsherred
fra ruten syd om Roskilde til den nye fjordforbindelse, og fordi den nye forbindelse betyder, at der i det hele
taget foretages flere ture til og fra Hornsherred.
Med en ny sydlig forbindelse vil trafikanterne få en hurtigere vejforbindelse med væsentlig større kapacitet
(4 nye spor samt opretholdelse af de eksisterende 2 spor), som for de fleste trafikanter også vil medføre en
kortere vej. Specielt i myldretiderne vil trafikanterne spare tid, da den eksisterende vejforbindelse gennem
Frederikssund har for lille kapacitet, hvilket medfører kødannelse og forsinkelser.
Det er beregnet i VVM-redegørelsen, at trafikanterne på en ny sydlig forbindelse i gennemsnit vil spare ca. 5
minutter, mens trafikanterne på den eksisterende forbindelse vil spare ca. 2 minutter, hvilket i gennemsnit
giver en tidsbesparelse på ca. 4 minutter.
Såfremt takststrukturen ændres eller den trafikale afvikling på den eksisterende bro reguleres, vil dette få
betydning for de trafikale konsekvenser af projektet. Med lovforslaget bemyndiges transportministeren til at
træffe nærmere bestemmelser om trafikregulering på de i bilag 1 nævnte vejstrækninger. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 4.
7. Trafiksikkerhed
De trafiksikkerhedsmæssige forhold efter åbning af en ny, sydlig fjordforbindelse er vurderet samlet for den
nye motortrafikvej og vejanlæggene på den nuværende fjordforbindelse ved Kronprins Frederiks Bro, der
samtidigt aflastes som følge af den nye motortrafikvej.
En sydlig forbindelse vil medføre en aflastning af J. F. Willumsens Vej, hvorved antallet af uheld på denne
strækning reduceres. Samtidigt sker der også uheld på de nye veje, og den samlede biltrafik stiger.
Der er samlet beregnet en forøgelse på ca. 1,2 personskadeuheld pr. år.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
8.1 Anlægs- og samfundsøkonomi
Anlægsoverslaget for en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund er udarbejdet efter
Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0031.png
Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget og samlet
anlægsbudget.
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på
teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste
sammenlignelige anlægsarbejder.
Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og
asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v.
kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse.
I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har et eksternt rådgivningsteam for Transportministeriet
gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurdering af Vejdirektoratets økonomiske
overslag, risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samt projektorganisering og udbudsstrategi.
Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er, at der ingen vægtige grunde er til, at der ikke kan
træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte
beslutningsgrundlag. Den eksterne kvalitetssikring har dog medført justeringer af det i VVM-redegørelsen
anførte anlægsoverslag med hensyn til udløb til regnvandsbassiner, etablering af erstatningsnatur,
samkørselsplads og nedklassificering af rute 53. Justeringen af det samlede anlægsoverslag som følge af
disse korrektioner er en øgning med 37,5 mio. kr. (prisniveau 2014 og vejindeks 186,09).
Der er på den baggrund udarbejdet et korrigeret basisoverslag på 1.564,9 mio. kr. (prisniveau 2014 og
vejindeks 186,09). I overslaget indgår udgifter til etablering af vejanlægget, arealerhvervelse, projektering,
tilsyn og administration, men ikke moms.
I henhold til Transportministeriets nye budgetteringsprocedurer vil der i forbindelse med anlægsprojekter
som bevilges gennem finansloven, blive tillagt 10 % til basisoverslaget til Vejdirektoratets gennemførelse af
projektet (ankerbudgettet). Ved indbudgetteringen på finansloven afsættes yderligere en central reserve på 20
% til Transportministeriet. Det samlede anlægsbudget vil således udgøre basisoverslaget + 30 % dvs. 2.034,2
mio. kr. i 2014-priser (vejindeks 186,09).
Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for hovedforslaget i mio. kr. Prisniveau 2014
og vejindeks 186,09.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag + 10 %)
1.721,7
Samlet
Anlægsbudget
(basisoverslag + 30 %)
2.034,2*
1.564,9
*Udover
det ovenfor opgjorte anlægsbudget skal Roskilde Fjordforbindelsen afholde en udgift til etablering
af betalingsanlæg på 16,4 mio. kr. (2014-priser, jf. nedenfor).
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med aftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” af 21. marts 2013 blev forligskredsen bag
”En grøn transportpolitik” på baggrund af det supplerende beregningsgrundlag enige om at etablere en ny
fjordforbindelse ved Frederikssund, som finansieres dels ved brugerbetaling på en ny fjordforbindelse, dels
ved hjælp af et statsligt bidrag inden for en ramme på 425 mio. kr. (2013-prisniveau), der afsættes fra
Infrastrukturfonden.
Transportministeriets og Finansministeriets efterfølgende fælles konsolidering af de tidligere
beregningsforudsætninger mv. (renteniveau, driftsudgifter mv.) har sidenhen vist, at tilbagebetalingstiden for
en ny forbindelse vil være oppe på 48 år, hvis der alene indskydes 425 mio. kr., svarende til 431,2 mio. kr. i
2014-prisniveau, fra statslig side. Derfor har forligspartierne bag Aftalen om en grøn transportpolitik ved
aftale af 24. juni 2014 besluttet at øge det statslige bidrag med 228,3 mio. kr. til i alt 659,5 mio. kr. Hermed
sikres projektets robusthed, idet tilbagebetalingstiden vurderes reduceret til de tidligere forudsatte 40 år.
Dette betyder, at der ikke skal bevilliges midler på finansloven udover den statslige ramme på 659,5 mio. kr.
fra Infrastrukturfonden. Den resterende del af anlægsoverslaget til brug for etablering af en ny
fjordforbindelse finansieres af Roskilde Fjordforbindelsen ved låneoptag, jf. § 12.
Udover Roskilde Fjordforbindelsens lån til etablering af fjordforbindelsen, har Roskilde Fjordforbindelsen
en omkostning til etablering af betalingsanlæg på den nye forbindelse.
De samlede udgifter til etablering af betalingsanlægget udgør ifølge beregninger fra Sund & Bælt Partner
A/S 16,4 mio. kr. i 2014-priser (indeks 186,09) i initial investering. De samlede udgifter til
betalingsanlægget skal lånefinansieres sammen med de øvrige udgifter på (2.034,2 – 659,5) mio. kr. til
etablering af fjordforbindelsen.
Det samlede anlægsbudget, inklusive udgift til etablering af betalingsanlæg, vil derfor udgøre (2034,2 +
16,4) 2.050,6 mio. kr. i 2014-priser.
Etableringen af betalingsanlægget forventes gennemført i forbindelse med Vejdirektoratets anlægsarbejder
på strækningen.
Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministeriets manual for
samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er beregnet en intern rente for projektet. Den
interne rente er den rente, som den investerede kapital vil opnå, når alle omkostninger og fordele opgøres
over den samlede projektperiode.
Den interne rente skal mindst svare til den samfundsøkonomiske kalkulationsrente på 4 %, for at projektet
har et positivt samfundsøkonomisk afkast. Det bemærkes, at en række miljøeffekter, herunder
barrierevirkning, tab af naturværdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved anlægsprojekter, ikke
værdiansættes i den samfundsøkonomiske analyse.
Den interne rente for det samlede projekt er i VVM-redegørelsen beregnet til 14 % og nettonutidsværdien til
5.141 mio. kr. (beregnet i prisniveau medio 2010, vejindeks 180,8).
Anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil kunne gennemføres efter følgende
tidsplan:
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0033.png
2013-2014: Forberedende arbejder
2014: Detailprojektering
2015: Besigtigelse og ekspropriation
2016-2019: Anlæg
2019: Åbning af fjordforbindelsen ultimo 2019
Udgiften til anlægget fordeler sig som følger (prisniveau 2014 og vejindeks 186,09):
Tabel 2: Årsfordelt anlægsbudget af samlet anlægsbudget
2013* 2014 2015 2016
2017
(anlægsstart)
Samlet
afløb
2,0
55,8
55,8
109,2
109,2
208,0
208,0
455,5
279,5
546,0
0,0
534,0
0,0
123,7 2.034,2
0,0
659,5
2018
2019
2020
I alt
Statslige 7,0
bidrag
*2013 er opgjort i 2013-priser
Udover de ovenfor opgjorte anlægsudgifter skal Roskilde Fjordforbindelsen afholde en udgift til etablering
af betalingsanlæg med en initialinvestering på 16,4 mio. kr. (prisniveau 2014), jf. ovenfor.
Der henvises til øvrige bestemmelser om lånefinansiering mv. i §§ 6, 7, 9 og 23 og i de særlige
bemærkninger hertil.
8.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet
Arbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative konsekvenser for
Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg og drift.
Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udføres af
Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes
efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte
arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres, kontrolleres og
dokumenteres. Trafikafviklingen skal overvåges, og den nødvendige information formidles til trafikanter og
naboer. Endelig skal trafiksikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige indsatser gennemføres. Vejdirektoratet vil
løbende undersøge og afprøve mulighederne for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på
at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.
Til projektering, tilsyn og administration er budgetteret med 18,0 % af de samlede udgifter. Heraf fordeles
ca. 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 8,4 % til omkostninger til eksterne rådgivere og
ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det statslige tilskud på 659,5 mio. kr. optages på finanslovens § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv.
(Anlægsbev.).
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
I anlægsfasen skønner Vejdirektoratet på baggrund af tidligere erfaringer, at der at være en direkte og
indirekte beskæftigelse på ca. 3.100 mandår.
De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt primært være sparet tid og sparede kørselsomkostninger, da
rejselængden reduceres ved en ny fjordforbindelse. Ifølge beregningerne i VVM-redegørelsen fra 2010 har
den sparede tid en værdi i størrelsesordenen 209 mio. kr. i 2020 og herefter stigende som følge af væksten i
trafikken. En del af tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet i form af reducerede transportomkostninger. De
sparede kørselsomkostninger som følge af trafikanternes ændrede rutevalg efter en anlæg af en ny
fjordforbindelse vurderes at blive ca. 34 mio. kr. i 2020.
For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en forbedret
fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den forbindelse er det af
væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der ikke direkte kan henføres til erhvervstrafik, og
dermed som afledt økonomisk effekt, primært kan henføres til trafik mellem bolig og arbejdssted, som giver
erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for de ansatte. Erhvervslivets køretøjer skal dog betale for
passage af den nye fjordforbindelse.
Endelig vil det efter åbningen af den nye fjordforbindelse ikke længere være tilladt for lastbiler eller
lastvognstog med en totalvægt over 3,5 t. at passere Kronprins Frederiks Bro. Dette vil betyde en
meromkostning for lastbiler. Dog vil der samtidig opnås besparelse ved sparet tid som følge af mindre
kødannelse.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
For de borgere, der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, vil der dog være midlertidige
administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de berørte
ejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne. Der
vil desuden blive afholdt informationsmøder om anlægsarbejdet.
I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området bl.a. på www.vejdirektoratet.dk løbende kunne
informere sig om vejarbejdets karakter og tidsplan.
11. De miljømæssige konsekvenser
I VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af
vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.
11.1 Arealindgreb
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der skal erhverves areal fra ejendomme, der er beliggende i linjeføringen for en ny motortrafikvej, eller hvor
nye eller omlagte veje skal etableres. Herudover sker der arealerhvervelser i forbindelse med ombygning af
kryds eller ved anlæg af nye eller udvidede regnvandsbassiner. I anlægsperioden vil der desuden midlertidigt
skulle disponeres over arealer til midlertidig jorddeponering og til arbejdsarealer i varierende bredder langs
de aktuelle vejanlæg. Udover det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arealer til anlæg af
regnvandsbassiner, ændringer af lokalveje, til entreprenørarbejdspladser og broarbejdspladser,
samkørselsplads samt til omlægninger af større ledningsanlæg. Der kan endvidere opstå specielle behov for
udvidelse af arbejdsarealer, hvor projektets art og udførelse betinger det.
Indgreb i naboejendommene som følge af anlæg af en ny fjordforbindelse søges generelt minimeret. I de
tilfælde, hvor bolig- eller erhvervsbebyggelse ligger tæt på vejanlægget, søges indgrebet reduceret med
støttemure eller spunsvægge. Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om disse
foranstaltninger er en tilstrækkelig afhjælpning af generne fra vejanlægget, eller om det kan blive nødvendigt
at gennemføre en totalekspropriation af den berørte ejendom.
I projektet forudsættes Mademose Å omlagt og frilagt på ca. 1 km lang strækning - som erstatning for det
nuværende rørlagte forløb. Dette medfører et indgreb i enkelte landbrugsejendomme.
Ulemperne for landbrugsejendomme vil blive søgt minimeret ved jordfordeling.
De permanente arealerhvervelser samt placering og omfang af arbejdsarealer og deponeringsarealer
fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen og besluttes endeligt ved de besigtigelses- og
ekspropriationsforretninger som gennemføres af Ekspropriationskommissionen.
Vejadgangen bliver ændret for nogle ejendomme som følge af forlægning af lokale adgangsveje.
Ændringerne af adgangsforholdene bliver fastlagt gennem detailprojekteringen og i dialog med berørte
grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer ved en ekspropriationsforretning på stedet endelig
bestemmelse om vejadgangen efter høring af lodsejeren.
Der skønnes at være behov for permanent arealerhvervelse ved ekspropriation i størrelsesordnen 60 ha til
vejanlægget. Udbygningen vil berøre ca. 60 ejendomme. Det vurderes, at under 5 ejendomme skal
totaleksproprieres.
Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal der ske en midlertidig ekspropriation af en
størrelsesorden på ca. 40-45 ha til arbejdsarealer. Arealerne reetableres og leveres tilbage til de berørte
ejendomme efter endt brug.
Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af den ekspropriationskommission, der skal
godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Alle ekspropriationer sker med hjemmel i lovforslagets §
20, vejlovens § 43 og efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.
Med lovforslaget skabes overensstemmelse med grundlovens § 73 om lovhjemmel til tvangsmæssigt at
erhverve de fornødne arealer til brug for anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ekspropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågældende arealer enten midlertidigt eller
permanent for at kunne gennemføre anlægsarbejdet.
Ekspropriationskommissionen foretager en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er
nødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for, at det almindelige
proportionalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom kan således ikke
gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre
indgribende måde.
Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med henblik på anlæg af motortrafikvej og har således et
formål, der har offentlig karakter og dermed vurderes at ligge inden de betingelser der gælder for
almenvellet.
Erstatningen skal være fuldstændig, hvilket vil sige, at der skal betales en erstatning, der økonomisk stiller
ejeren, som denne ville være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket.
11.2 Støj, luft og klima (i perioden efter anlægsarbejdet)
De områder, der berøres direkte af projektet, har i dag ubetydelig eller begrænset støj fra vejtrafik. Det
gælder støjfølsomme områder som Tørslev Hage, Tørslev by og området ved Sydbyen i Frederikssund. I
projektet forudsættes, at vejanlægget gennem Tørslev Hage delvist nedgraves. Det bidrager til reduktion af
vejstøjen og forstærker effekten af støjskærmene gennem Tørslev Hage. Til yderligere begrænsning af støjen
forsynes spunsvægge og rampevægge med lydabsorberende paneler.
Sammenlignet med en situation uden vejanlægget, vil sommerhusområdet ved Tørslev Hage opleve en
væsentlig ændring af de lokale støjforhold med gennemførelse af projektet.
Projektet indebærer en mindre reduktion af støjbelastede boliger i Frederikssund i områderne omkring J. F.
Willumsens Vej. I VVM-redegørelsen er reduktionen af støjen opgjort til ca. 1-2 dB som følge af trafikal
aflastning i forhold til Basis 2018. Ved indførelse af brugerbetaling på en ny forbindelse som beskrevet i
afsnit om trafikale konsekvenser, forventes reduktionen af støjen at blive stort set det samme, som forudsat i
VVM-redegørelsen, på trods af at trafikken på J.F. Willumsens Vej ikke falder i samme grad med indførelse
af brugerbetaling, idet der vil ske et betydeligt fald i lastbiltrafikken. I forhold til Basis 2018 vil antallet af
støjbelastede boliger over 58 dB langs J.F. Willumsens Vej blive reduceret fra ca. 400 boliger til ca. 340
boliger med en sydlig forbindelse med brugerbetaling.
I boligområdet Sydbyen og i Strandparken, der er beliggende øst for fjorden, vil projektet medføre et øget
støjniveau. Støjniveauet fra en ny fjordforbindelse vil dog ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdi for vejstøj i boligområder på 58 dB. I hovedparten af de to områder vil støjbidraget fra en ny
fjordforbindelse være under 53 dB. Det er forudsat at der etableres en støjafskærmning langs den nordlige
side af fjordforbindelsen ved Sydbyen.
Den øgede trafik på kommunevejen Marbækvej, som følge af tilslutningen til den ny fjordforbindelse, vil
derimod medføre at boliger beliggende i 1. boligrække, vil blive udsat for et støjniveau omkring, eller lige
over 58 dB. Der er ikke forudsat nogen støjreducerende foranstaltninger langs Marbækvej eller andre
kommuneveje i Frederikssund.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Projektet vil ifølge beregningerne berøre en række enkeltliggende boliger i det åbne land, hvoraf seks vil
blive udsat for en støjbelastning, der øges til et niveau over 58 dB.
Den nye fjordforbindelse føres igennem et sommerhusområde på Tørslev Hage vest for fjorden.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj i sommerhusområder er 53 dB. I VVM-redegørelsen er
antallet af støjbelastede sommerhuse over 53 dB opgjort til i alt 2 sommerhuse i en situation uden en ny
fjordforbindelse og til 105 sommerhuse med etablering af en ny fjordforbindelse som højbro. Ved indførelse
af brugerbetaling vil trafikken over fjordforbindelsen være ca. 35 % lavere end forudsat i VVM-
redegørelsen, hvilket medfører et mindre fald i støjbidraget i forhold til VVM-redegørelsen. Med
brugerbetaling er antal støjbelastede sommerhuse over 53 dB opgjort til i alt 86 sommerhuse.
Det er forudsat, at alle nye statslige vejanlæg, der anlægges i forbindelse med en ny fjordforbindelse, vil
blive forsynet med støjreducerende vejbelægninger. I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive taget
endeligt stilling til asfalttype. Helårsboliger belastet over 63 dB langs det nye vejanlæg, vil blive tilbudt
tilskud til støjisolering.
Projektet medfører, at antallet af støjbelastede boliger over 58 dB i undersøgelsesområdet reduceres fra ca.
1.760 boliger i en situation uden en ny fjordforbindelse til 1680 boliger med etablering af en fjordforbindelse
med brugerbetaling. Reduktionen skyldes hovedsagligt aflastningen i Frederikssund i områderne omkring J.
F. Willumsens Vej. Antallet af stærkt støjbelastede boliger over 68 dB vurderes at være uændret på ca. 90
boliger.
Anlægsarbejderne bidrager direkte til luftforureningen gennem brug af brændstof til entreprenørmateriel
samt til søtransport på pramme og transport i lastbiler. Hertil kommer indirekte emission som følge af
energiforbrug og som følge af materialeforbrug.
Vejtrafikken bidrager tilsvarende direkte til luftforureningen gennem forbruget af brændstof. Emissionerne
fra vejtrafikken efter åbningen af fjordforbindelsen er afhængige af trafikmængde, hastighed og
sammensætning af køretøjer på de enkelte strækninger. Vurderingen af virkningen af fjordforbindelsen er
foretaget på baggrund af trafikmodelberegninger, hvor der er foretaget en beregning af trafikken i 2018 med
og uden en ny fjordforbindelse.
Under anlæg af fjordforbindelsen kan der forekomme situationer, hvor grænseværdier for NO
2
overskrides
for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.
Trafikmængden på en ny fjordforbindelse vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten så meget, at
grænseværdierne for NO
2
og partikler overskrides ved de nærliggende sommerhuse på Tørslev Hage.
Åbningen af fjordforbindelsen indebærer, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej
tilsluttes fjordforbindelsen. Det er vurderingen, at det ikke vil give anledning til overskridelse af
grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.
På trods af stigende trafik fra 2008 til 2020 forventes trafikkens emission af NO
x
, NO
2
og partikler at falde
kraftigt fra 2008 til 2020 på grund af skærpede krav til bilernes udstødning (emissionsnormer). CO2-
udslippet øges med omkring 5.000 ton pr år.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.3 Plante- og dyreliv
Bundvegetationen i fjorden (Løbet) udgøres primært af ålegræs, som dominerer vegetationen på 1-3 meters
dybde. Højbroen vil inddrage et mindre område af fjordbunden til bropiller, der må forventes at kunne
fungere som substrat for blåmuslinger og alger. Afgravningen af marint sediment er så begrænset, at det ikke
vil få betydning for miljøtilstanden i fjorden (Løbet).
Nedenfor er konsekvenserne for plante- og dyrelivet opdelt i 2; uden for Natura 2000-området og indenfor
Natura 2000-området.
Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området
Projektet øst og vest for Natura 2000-området vil inddrage en sø samt det meste af et overdrev, der er
beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der vil blive etableret erstatningsnatur for de inddragede
arealer i størrelsesforholdet 2:1 (dobbelt areal i forhold til det inddragede) samt iværksat pleje af det
tilbageværende overdrev.
Som erstatning for fredskov, der fjernes i forbindelse med etablering af linjeføringerne, etableres op til det
dobbelte areal med erstatningsskov.
I nærheden af projektets linjeføring er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben,
dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus, der alle er
beskyttet efter Habitatdirektivet. Der er desuden registreret lille vandsalamander, grøn frø og skrubtudse, der
alle er fredet. Potentielle påvirkninger af disse arter vil blive afværget ved etablering af
erstatningsvandhuller, opsætning af flagermuskasser og etablering af faunapassager samt vildt- og
paddehegn. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for områdets beskyttede arter opretholdes med
disse afværgeforanstaltninger.
Etablering af projektet vurderes at udgøre en barriere, der strækker sig over halvdelen af Hornsherreds
bredde, og der er derfor et betydeligt behov for faunapassager. Langs kysten bevares en passagemulighed, da
det er muligt at passere under højbroen.
Der etableres to faunarør, og Mademose Å fritlægges med 1,5 m banketter på hver side af vandløbet, hvor
åen føres under vejen. Herudover etableres en faunabro vest for Tørslev Hage, der mindsker den
barriereeffekt, som det nye anlæg skaber i det åbne land.
Desuden vil der som udgangspunkt blive etableret faunarør for hver ca. 250 m på strækninger, hvor vejen
ligger i terræn eller på dæmninger. Nærmere fastlæggelse af disse sker i forbindelse med
detailprojekteringen.
Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for områdets beskyttede arter opretholdes med de forudsatte
afværgeforanstaltninger.
Plante- og dyreliv inden for Natura 2000-området
Natura 2000-området for ’Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov’ består af Habitatområde ’Roskilde Fjord’
og Fuglebeskyttelsesområde ’Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø’. På udpegningsgrundlaget for
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
habitatområdet er listet 23 naturtyper på land og 4 naturtyper tilknyttet fjorden samt 6 arter.
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet omfatter 13 fuglearter.
EU’s Natura 2000-direktiver forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller
genoprette naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Planer og
projekter kan kun gennemføres i Natura 2000-områder, hvis det i en vurdering af virkningerne på områdets
bevaringsmålsætninger kan påvises, at projektet ikke skader området.
Området er domineret af det store marineområde i Roskilde Fjord med de store lavvandede bugter samt vige
med sandbanker med lavvandet, vedvarende dække af saltvand. Langs kysten findes de gamle havskrænter,
som mange steder er stejlt afskårne med en smal bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende
strandkant, hvor der i dag blandt andet findes store strandengsområder.
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30
små øer og holme. På holmene i fjorden yngler hvert år 10.000-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af
disse er klyde, fjordterne, havterne og dværgterne på udpegningsgrundlaget. Derudover forekommer flere
rødlistede arter som eksempelvis ynglende havørn, rørhøg, pibeand, edderfugl m.fl. I vinterperioden er
Roskilde Fjord af meget stor betydning for trækfugle, der i stort antal (op til 60.000) raster og fouragerer i
fjorden og oplandet.
I projektet vil der være en midlertidig og permanent arealinddragelse af naturtypen ”Større lavvandede
bugter og vige”. Naturtypen udgør 93 % af det samlede udpegede areal i fjorden, og projektet vil inddrage
under 1 % af naturtypens areal.
I driftsfasen vurderes projektet ikke, at få betydning for fjordens samlede miljø, da den nuværende
vandudskiftning bevares. Der vil i forholdsvis lille størrelsesorden være udledning af tungmetaller og
miljøfremmede stoffer, som vurderes at blive fortyndet så meget, inden det modtages i fjorden, at det ikke vil
have indvirkning på biologien i fjorden.
For naturtyperne på land består påvirkningerne primært af permanent inddragelse af strandeng og
kalkoverdrev til anlæg. Der skelnes mellem, om naturområderne har gunstig eller ugunstig bevaringsstatus,
hvilket er et udtryk for områdernes naturværdi.
Projektet inddrager større områder af strandeng i gunstig bevaringsstatus samt et område af kalkoverdrev.
Alle inddragede arealer erstattes som udgangspunkt af dobbelt så stort et areal af samme naturtype et andet
sted inden for Natura 2000-området. Der er i Natura 2000-handleplan for Roskilde Fjord og Jægerspris
Nordskov, Natura 2000 område 136 kortlagt en række potentielle områder for ny habitatnatur, som søges at
komme til at indgå som erstatningsnatur. Det forventes, at der indgås aftale med Frederikssund Kommune
om konkrete erstatningsarealer.
Derudover foretages naturpleje af tilbageværende kalkoverdrev som yderligere afværgeforanstaltning, da
nyetablering af denne naturtype vil være et langsigtet projekt.
I driftsfasen vil trækfuglene på udpegningsgrundlaget tilpasse sig påvirkningen fra det nye anlæg. Det
færdige anlæg vurderes ikke at have betydning for bevaringsmålsætningerne for udpegningsgrundlagets
trækfugle.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Idet alle påvirkninger enten er midlertidige og genoprettes efter anlægsfasens afslutning eller afværges i
projektet, vurderes projektet ikke at påvirke bevaringsmålsætningerne for marine naturtyper, naturtyper på
land eller arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
I forbindelse med anlægsarbejdet udarbejdes et detaljeret overvågningsprogram for de miljømæssige forhold
i samarbejde med relevante myndigheder.
Påvirkninger på plan- og beskyttelsesforhold i forbindelse med anlægsarbejdet er beskrevet i afsnit 6.10.
11.4 Landskab og barrierevirkning
Der er i forbindelse med VVM-undersøgelsen foretaget en landskabsanalyse. Landskabsanalysen
anskueliggør landskabets følsomhed for indpasning af en ny fjordforbindelse.
Overordnet opleves landskabet omkring en højbro som et sammenhængende fladt landskab med store
dyrkningsflader, lunde og vådområder. Bebyggelserne ses i form af landsbyer og fritliggende gårde.
Roskilde Fjord opleves som områdets mest karakteristiske landskabselement. Kystlandskabet på begge sider
af fjorden er følsomt og fremstår med glidende overgange mellem land og vand. På fjordens østside, syd for
Frederikssund, vil en ny vejlinje passere bebyggelser og rekreative anlæg, og det kræver en særlig
indpasning i forbindelse med etablering af en højbro. Vejen, der passerer gennem Tørslev Hage, skal tage
særlige hensyn til støjgener og barrierevirkning og indpasses så naturligt i omgivelserne som muligt.
Ved etablering af en ny vejforbindelse og højbro ændres de visuelle forhold i det omkringliggende landskab.
Påvirkningerne fra det blivende anlæg er permanente og præger et større geografisk område. Særligt
højbroen vil være synlig fra større afstande, både set fra land og fra fjorden.
På vestsiden af fjorden findes en større sammenhængende landskabsudpegning, der dækker en stor del af
kyststrækningen på Hornsherred. Udpegningen omfatter det kystnære landskab, der indeholder åbne flade
naturområder med direkte kontakt til selve fjorden, samt et bagvedliggende landbrugslandskab. Denne
landskabsudpegning berøres af projektet.
De udpegede værdifulde landskaber påvirkes ved etablering af en ny fjordforbindelse igennem det åbne land
og skaber en barriere i landskabet, der yderligere fragmenterer landområderne. Derved opdeles de udpegede
sammenhængende landskaber på begge sider af fjorden.
Broen udformes som en enkel og åben konstruktion, som leder vejen let over fjorden. Broens understøtninger
er udformet, så de set fra land i broens længderetning skaber mindst muligt barriere og giver udsyn til det
omkringliggende landskab og vandfladen. På begge kyster er broens dæmningsanlæg trukket et stykke
tilbage fra kystlinjen. Ved at friholde kystlandskabet og kystlinjen bevares oplevelsen af fjordlandskabet, og
på begge fjordens kyster er der mulighed for kystpassage for mennesker og dyr.
11.5 Kulturarv og arkæologi
Projektet påvirker det fredede fortidsminde Gadehøj, idet linjeføringerne overskrider 100 m
beskyttelseslinjen med ca. 40 m. Der skal derfor søges om dispensation.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På fjordens vestside umiddelbart nord for linjeføringen ligger Tørslev, der er udpeget som særlig landsby.
Linjeføringen medfører en permanent moderat påvirkning af karakteren af Tørslev, idet vejen anlægges i den
sydlige udkant af landsbyen og krydser to beskyttede diger. Den generelle påvirkning på landsbyens karakter
afværges delvist, ved at vejen forløber i nedgravet tracé, men der vil stadig være påvirkning fra støj og
inddragelse af beskyttede diger.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde har gennemført en marin-arkæologisk vurdering og på denne baggrund
udpeget de områder, der har størst marinarkæologisk potentiale. Fjorden ved Frederikssund er karakteriseret
ved en smal, dyb strømrende med lavvandede områder på begge sider. I området syd for højbroen er der
gjort talrige fund bl.a. i forbindelse med udgravningen af Skuldelev-skibene.
For projektet gælder, at der skal foretages forundersøgelser af de arkæologiske og marinarkæologiske
forhold, og anlægsarbejderne skal overvåges. Omkring de nyanlagte vejstrækninger både på land og på tværs
af Roskilde Fjord, forventes at påtræffe flere fund, og dermed også tidskrævende undersøgelser med
udgravninger og registrering af fund.
11.6 Friluftsliv
En række rekreative interesser knyttet til områderne tæt på linjeføringen påvirkes af projektet. Flere
rekreative interesser påvirkes ikke direkte, men derimod indirekte af støj og visuelle gener primært i
anlægsfasen. Andre områder påvirkes både direkte og indirekte, f. eks. sommerhusbebyggelsen på Tørslev
Hage. Påvirkningerne kan nedsætte den rekreative værdi af disse områder.
Langs Frederikssund Kommunes 50 km kystlinje ved Roskilde Fjord og Isefjord er vandet egnet til badning
stort set alle steder. I den sydlige del af Frederikssund by, ud mod Roskilde Fjord, findes Strandparken, som
er et yndet udflugtsmål især om sommeren. Strandparken vil blive påvirket af trafikstøj i driftsfasen, der
medfører en øget støjbelastning i forhold til i dag, men dog under den anbefalede grænseværdi for støj.
Syd for Frederikssund by ligger Marbæk Flyveplads, der er en privat flyveplads for mindre fly. Marbæk
Flyveplads kan blive påvirket under anlægsfasen af midlertidige arealinddragelser til arbejdspladsarealer og
en mindre permanent arealinddragelse i forbindelse med tilslutningsanlægget ved Marbækvej.
Fjordstien er en natursti, der forløber på begge sider af Roskilde Fjord og Isefjorden. På vestsiden af fjorden
krydser stien vejanlægget. Omlægningen af stien fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.
Etablering af projektet vil generelt afstedkomme en ekstra permanent fysisk barriere i det åbne land og i
sommerhusområdet. Derudover kan vejen resultere i støjgener samt visuelle gener, der kan påvirke værdien
af de rekreative områder. Vest for sommerhusområdet ved Tørslev Hage vil der blive etableret en ny
permanent vejforbindelse over den nye vej, så de to delområder forbindes.
Kyststrækningerne på begge sider af fjorden påvirkes støjmæssigt og visuelt. Højbroen spænder fra kyst til
kyst, og der vil derved være passagemulighed langs kysten under broen, hvorved barriereeffekten minimeres.
Den visuelle påvirkning af hele fjorden betyder ikke desto mindre, at det vil være en anden oplevelse, at
færdes i området
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.7 Overfladevand og grundvand
Der etableres et helt nyt afvandingssystem for motortrafikvejen, jf. afsnit 2.10. Afvandingssystemet sikrer, at
der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for indvirkning på kvaliteten i vandløb,
vådområder og grundvand. Hvis der sker spild på vejen, lukkes bassinernes afløb, og forureningen samles
op. Vejvandet opsamles og føres via lukkede ledninger og grøfter til regnvandsbassiner, hvor urenheder
bundfældes, og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre til det nærmeste vandløb. Afledningen af
vejvandet m.v. kræver tilladelser fra pågældende kommuner, jf. miljøbeskyttelsesloven.
Afvandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for belastning
af grundvandskvaliteten eller vandet i fjorden. Hovedparten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
tilbageholdes sammen med suspenderet stof i regnvandsbassinerne, og koncentrationerne vil overholde
grænseværdierne i både vandløb og fjord.
I projektet anlægges vejen på det meste af strækningen over det eksisterende grundvandspejl, men der vil
være en mindre sænkning af grundvandet med tilhørende dræning af nærområdet i forbindelse afgravningen
til vejen igennem Tørslev Hage, samt evt. ved Marbækvej og Ny Landerslevvej.
Projektet vil ikke, med de indbyggede regnvandsbassiner, give anledning til belastning af Natura 2000-
området med større mængder næringssalte end tilfældet er i dag, og samlet set vurderes projektet ikke at
påvirke vandkvaliteten i hverken vandløb eller fjord.
11.8 Ressourceforbrug
Der skal bruges råstoffer i form af grus, stenmaterialer og asfalt, samt beton og stål til konstruktioner (broer,
støttevægge) m.v. i forbindelse med etablering af en ny fjordforbindelse. Samtidig vil der blive brugt
overskudsmaterialer i den udstrækning, de egner sig til indbygning i anlæggene. Forbrug af råstoffer og
bortskaffelse af jord giver anledning til transport af materialerne.
Muld og jord forventes transporteret på lastvogne via det eksisterende vejnet, mens fjordsedimenterne
forventes transporteret ad søvejen på pramme. Ved opgravningen/lastningen af pramme vurderes der at være
et spild på 4 %. Transport og klapning af fjordsediment afklares med relevante myndigheder i forbindelse
med detailprojekteringen.
Affald og genanvendeligt materiale skal håndteres i henhold til myndighedernes anvisninger.
11.9 Forurenet jord
Projektet forløber ikke gennem områdeklassificerede arealer. Endvidere er der meget få kortlagte ejendomme
i området ved linjeføringen. Linjeføringen forløber øst for fjorden tæt forbi en V2 kortlagt ejendom samt
forbi ejendommens adgangsvej ved Marbækvej. Der er på ejendommen blandt andet deponeret affald i
opfyldte vandhuller. Nord for Lyngerup vil Ny Landerslevvejs tilslutning til Lyngerupvej berøre et V1-
kortlagt areal, der ligger uden for det områdeklassificerede areal i Lyngerup, samt en tidligere råstofgrav, der
efterfølgende er anvendt som losseplads. Påvirkningerne i forbindelse med håndtering af forurenet jord er
meget begrænsede set for projektet som helhed.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved arbejde i forurenet jord vil jorden blive bortskaffet til godkendte modtageanlæg eller indbygget i
projektet i henhold til gældende lovgivning og bestemmelser.
Bundsediment fra fjorden vil blive klappet til havs efter gældende regler og efter aftale med relevante
myndigheder.
11.10 Anlæg af en ny fjordforbindelse
I forbindelse med anlæg af en ny fjordforbindelse vil flere områder opleve gener fra anlægsarbejderne, og
der vil skulle disponeres over midlertidige arbejdsarealer.
Det er i VVM-redegørelsen forudsat, at der etableres en arbejdsplads/produktionsplads ved Marbæk, der
påtænkes indrettet med kontorfaciliteter, betonfabrik og midlertidig deponering af jord til senere indbygning
i projektet, samt et midlertidigt kajanlæg.
Anlægsarbejdet foregår i Natura 2000-områder, hvorfor der stilles særlige krav om bestemte arbejdsmetoder
og perioder på året, hvor forskellige typer af anlægsaktiviteter kan gennemføres. Projektet har en anlægsfase,
som tidsmæssigt varer fra 3 til 4 rasteperioder for fugle. I disse rasteperioder vil der forekomme påvirkninger
af habitatforhold og forstyrrelser fra anlægsaktiviteter. De planlagte afværgeforanstaltninger afskærmer og
støjdæmper samt begrænser anlægsarbejde i de perioder (januar og februar), hvor der flest fugle i fjorden.
Det kan dog ikke afvises, at forstyrrelse potentielt kan medføre midlertidig påvirkning af
udpegningsgrundlagets fuglearter i anlægsfasen.
Selve anlægsarbejdet på fjorden kan medføre påvirkninger i form af støj, visuelle gener og begrænsninger i
offentlighedens færdsel på fjorden. De primære støjkilder fra anlægsarbejdet på selve fjorden vil være
arbejdsfartøjer og ramning. Anlægsarbejdet vil medføre støj, der tydeligt kan høres på fjorden og i
områderne omkring fjorden, hvorved den samlede oplevelse af fjorden som rekreativt område påvirkes i
anlægsfasen.
I forbindelse med anlægget af projektet vil den mest markante påvirkning af friluftslivet på land finde sted
ved sommerhusområdet på Tørslev Hage. Det påvirkes af anlægsstøj, arealinddragelser, barriereeffekt,
visuelle ændringer samt anlægsaktiviteter i øvrigt. Gener fra anlægsstøj forventes at være af væsentlig
karakter, særlig i forbindelse med ramning af spuns, hvor det kan forekomme, at grænseværdierne for støj i
perioder overskrides. Der er tale om et sommerhusområde, der er karakteriseret ved at ligge i et naturområde,
som er forholdsvis beskyttet i forhold til trafik og andre støjkilder, og derfor er sårbart.
Generelt kan sejlads med pramme genere den øvrige sejlads.
I forbindelse med anlægsarbejdet udarbejdes et detaljeret overvågningsprogram for de miljømæssige forhold
i samarbejde med relevante myndigheder. For at kunne anlægge en ny fjordforbindelse indenfor de givne
tidsmæssige rammer, kan der være behov for at tilrettelægge anlægsarbejderne således at der arbejdes om
natten og i weekender. Arbejdet tilrettelægges under hensyn til vejens naboer og de miljømæssige
påvirkninger, herunder fuglenes rasteperioder.
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, kan kommunerne i forbindelse med offentlige bygge- og
anlægsarbejde meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemte foranstaltninger. Det fremgår af § 68, at kommunerne skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Ifølge § 69 kan kommunerne påbyde den
ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand.
Frederikssund Kommune har vedtaget forskrift for støj og vibrationer under bygge- og anlægsarbejder, som
trådte i kraft den 28. november 2012. Kommunen har således støjgrænser for anlægsarbejder på 70 dB på
hverdage mellem kl. 07.00 og 18.00, og 40 dB udenfor dette tidsrum (inklusive lørdage) samt helligdage. For
alle dage gælder en maksimalværdi af støjniveauet på 55 dB i tidsrummet kl. 22.00-07.00.
Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, bl.a. ved krav til entreprenørerne, således at naboer til den
foreslåede vej ikke generes unødigt under udførelsen af anlægsarbejdet. I forbindelse med anlægget vil det
imidlertid ikke kunne undgås, at der i perioder vil ske overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj,
som kommunerne anvender i forbindelse med vurdering af støjgener i forbindelse med anlægsarbejde. Det
kan således ikke udelukkes, at en kommune vil finde grundlag for på baggrund af de normalt anvendte
støjgrænser at fastsætte bindende støjkrav i form af f.eks. krav, påbud eller forbud i forbindelse med
anlægsarbejdet. Dette vil kommunerne kunne gøre med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 og §§ 68 og
69.
Forslaget i § 2 indebærer, at transportministeren, i det omfang, det er nødvendigt for at undgå væsentlig
forsinkelse eller fordyrelse af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, at krav, påbud eller forbud efter
miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke skal finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 13.
12. Forholdet til EU-retten
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni
1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår
offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).
Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer
(Fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Habitatdirektivet) (EF-
Tidende 1995 nr. L 1, side 135) bliver negativt påvirket af vejanlægget som følge af det samlede
anlægsprojekt.
Lovforslaget lever ligeledes op til de krav om teknologiske specifikationer for køretøjsudstyr til registrering
af passage, der følger af EP/R-dir 2004/52 om interoperalitet mellem elektroniske bompengesystemer i
Fællesskabet, jf. afsnit 3.3.
13. Hørte myndigheder og organisationer
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0045.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juli 2014 til den 15. august 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden, Søfartsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Erhverv, DI Transport, Dansk Transport og Logistik (DTL), Movia, Forenede Danske Motorejere (FDM),
Kommunernes Landsforening, ITD, DSB, Rådet for Sikker Trafik, Dansk Cyklistforbund, Dansk Byggeri,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Vejforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, Det Økologiske Råd,
Fjordudvalget for Roskilde Fjord, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, GF Gyldenstens Vænge
Nord, Frederikssund Grundejerforening, Gerlev Strandpark Grundejerforening, Grundejerforeningen Tørslev
Hage og Hornsved Grundejerforening.
14. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Udgift for staten til anlæg af
motortrafikvejen på 659,5 mio. kr..
Øgede udgifter til drift og
vedligeholdelse af vej og bro. Det
forudsættes, at Vejdirektoratets
udgifter som forretningsfører for
Roskilde Fjordforbindelsen dækkes
af Roskilde Fjordforbindelsen.
Begrænset meradministration for
Vejdirektoratet i anlægsfasen samt
begrænset meradministration i
forbindelse med
betalingsopkrævning.
Brugerbetaling på ny forbindelse
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for
stat, regioner og kommuner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Reduktion af
transportomkostningerne.
Øget beskæftigelse i bygge-
og
anlægssektoren i
anlægsperioden.
Ingen
Indførelse af brugerbetaling.
Administrative konsekvenser
for
Frilægning af Mademose Å
Aflastning af nuværende veje
gennem Frederikssund, som
medfører mindre støj,
luftforurening og
barriereeffekt.
Ingen
Arealindgreb, barrierevirkning og
forstyrrelser af natur, landskab og
kulturmiljø, bl.a. ved at udgøre en
ny støjkilde og barriere for
mennesker og dyr.
Ingen, bortset fra mindre
konsekvenser i forbindelse med
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387944_0046.png
borgerne
Forholdet til EU-retten
ekspropriationer.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i
EU-retten. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura
2000-områder) i henhold til Rådets direktiver bliver negativt
påvirket af vejanlægget. Det vil gennem afværgeforanstaltninger og
kompenserende tiltag blive sikret, at de arter, der er omfattet af
habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af vejanlægget
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge en 4-sporet
motortrafikvej syd om Frederikssund og ført over Roskilde Fjord på en højbro. Selve anlægsarbejdet vil
forestås af Vejdirektoratet.
Det i stk. 1, nr. 1, omtalte anlæg administreres af Vejdirektoratet i overensstemmelse med reglerne i lov om
offentlige veje (vejloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af
18. juni 2012.
Det i stk. 1, nr. 2, nævnte anlæg af ny 2-sporet vej mellem den nye motortrafikvej, jf. nr. 1, bliver
klassificeret som kommunevej og vil således blive administreret af Frederikssund Kommune som
vejbestyrelse.
De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte hovedlandevejsstrækninger, som transportministeren er bemyndiget til at
nedklassificere til kommuneveje, overgår til Frederikssund Kommune, når den nye hovedlandevej syd om
Frederikssund tages i brug, og ministeren har bedt Vejdirektoratet foretage de fornødne ændringer i
registrering af vejstrækningerne i Det centrale Vejregister. Samtidig forlægger transportministeren Rute 53
til den nye forbindelse over Roskilde Fjord. Afgrænsningen af de hovedlandevejsstrækninger, som skal
nedklassificeres, indebærer, at Kronprins Frederiks Bro og J.F. Willumsens Vej fortsat skal administreres
som en hovedlandevej.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at det efter åbningen af den nye fjordforbindelse ikke længere vil være tilladt for
lastbiler eller lastvognstog med totalvægt på 3,5 t. eller derover at passere Kronprins Frederiks Bro. Tiltaget
skal ses som et led i dels at fremme trafikmiljøet i Frederikssund Kommune og dels at sikre projektets
forudsatte indtægtsgrundlag, jf. afsnittet nedenfor.
Med forslaget § 1, stk. 4, bemyndiges Vejdirektoratet til på transportministerens vegne efter forhandling med
Frederikssund Kommune og politiet at træffe nærmere bestemmelser om trafikregulering på Kronprins
Frederiks Bro og J.F. Willumsen Vej samt de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte vejstrækninger, jf. bilag 1. Der vil f.
eks. kunne blive tale om nedsættelse af den tilladte hastighed samt etablering af diverse fartdæmpende
foranstaltninger på vejarealet.
Trafikregulerende tiltag vil udgøre et instrument til at gøre den nye fjordforbindelse mere attraktiv i forhold
til den eksisterende Kronprins Frederiks Bro. Trafikregulerende tiltag vil have til formål at reducere den
gennemkørende kørsel over Kronprins Frederiks Bro og dermed flytte en del af trafikken derfra og over på
den nye fjordforbindelse og på den måde øge indtægtsgrundlaget for den nye fjordforbindelse og dermed
sikre den forudsatte tilbagebetalingstid. Trafikregulerende tiltag vil desuden betyde en forbedring af
trafikmiljøet i Frederikssund By.
Det er med bestemmelsen forudsat, at transportministeren iværksætter et eller flere af de ovennævnte
trafikregulerende foranstaltninger umiddelbart op til åbningen af den nye fjordforbindelse.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen indebærer formelt, at færdselslovens § 92 om trafikregulerende foranstaltninger på offentlige
veje fraviges for så vidt angår kravet om samtykke fra politiet. Med bestemmelsen i § 1, stk. 4, erstattes dette
samtykkekrav med et krav om forhandling med politiet. Denne ændring er alene foreslået med henblik på at
sikre, at transportministeren kan realisere projektet og de deri indbyggede konsekvenser for trafikafviklingen
og trafikmiljøet. Ændringen medfører endvidere, at bestemmelserne i færdselslovens § 92c om indbringelse
af tvister mellem vejbestyrelsen og politiet samt klager over afgørelser truffet om trafikregulering ikke finder
anvendelse.
I bestemmelsens sidste pkt. bestemmes det tilsvarende, at tvistighedsbestemmelsen i § 5, stk. 1, i lov om
offentlige veje ikke finder anvendelse på Vejdirektoratets bestemmelser om trafikregulering. Det betyder, at
Frederikssund Kommune ikke kan indbringe Vejdirektoratets bestemmelser om trafikregulering på
Kronprins Frederiks Bro og J.F. Willumsen Vej samt de i § 1, stk. 2, nævnte strækninger for
transportministeren. Det er dog overordnet forudsat, at Vejdirektoratet forhandler med kommunen, før der
træffes bestemmelse om trafikregulering, jf. afsnittet ovenfor.
Ved valg af trafikregulerende foranstaltninger skal der tages særlig hensyn til, at J.F. Willumsens Vej, som er
en af de nævnte strækninger, er en central fordelingsvej i Frederikssund, og at den i dag er en naturlig adgang
til Frederikssund Sygehus og Rednings- og Beredskabstjenesten i Frederikssund. Endvidere er
vejstrækningen en del af rutenettet for kollektiv trafik i nærområdet. Den nærmere udformning af
trafikregulerende foranstaltninger vil derfor i høj grad skulle afspejle vejens nuværende og fremtidige
funktion i kommunens vejnet og vil derfor skulle ske i et tæt samarbejde med Frederikssund Kommune og
politiet.
For så vidt angår lokale hastighedsbegrænsninger fastsættes disse af politiet efter forhandling med
vejbestyrelsen, her Vejdirektoratet, jf. færdselslovens § 92a, stk. 2.
Til § 2
Anlægget af den foreslåede nye fjordforbindelse vil så vidt muligt blive tilrettelagt således, at unødige støj-
og andre forureningsgener i videst mulige omfang søges undgået. I forbindelse med anlægget kan det
imidlertid ikke undgås, at der i perioder vil ske overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj, som
kommunerne anvender i forbindelse med vurdering af støjgener i forbindelse med anlægsarbejde.
F. eks. vil arbejdet så vidt muligt blive gennemført i dagtimerne, men hensynet til hurtig gennemførelse bl.a.
ift. Naturhensyn, gunstige vejrforhold, årstid og samfundsøkonomiske grunde gør, at det også vil være
nødvendigt, at der arbejdes i aften- og nattetimer.
Det er som udgangspunkt kommunen, der på dette område har kompetencen efter miljøbeskyttelsesloven.
Således kan Frederikssund Kommune fastsætte bindende støjkrav i form af f.eks. krav, påbud eller forbud i
forbindelse med anlægsarbejdet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 og §§ 68 og 69. Det bemærkes
hertil, at Frederikssund Kommune i henhold til § 20 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter
har vedtaget forskrift for støj og vibrationer, der bl.a. indeholder støjgrænseværdier for midlertidige
aktiviteter, herunder bygge- og anlægsaktiviteter.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Erfaring fra andre store anlægsprojekter viser dog, at den almindelige miljøretlige regulering ikke altid er
egnet til at håndtere de udfordringer, som store anlægsprojekter indebærer. Reguleringen kan afstedkomme
store forsinkelser for anlægsprojektets færdiggørelse med store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge,
og der kan derfor vise sig et behov for at håndtere problemerne på anden vis end forudsat ved den
almindelige miljøretlige regulering.
Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, skabes der således hjemmel til, at transportministeren kan
fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af den nye fjordforbindelse, jf. § 1, stk. 1.
Bestemmelsen giver transportministeren mulighed for efter en konkret vurdering af behovet herfor at
fastsætte regler om den forurening og de gener, som måtte opstå som følge af aktiviteterne forbundet med
gennemførelse af anlægsprojektet. I sådanne tilfælde finder miljøbeskyttelseslovens regler ikke anvendelse
på projektet, jf. bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2.
Det vil normalt være en forudsætning for udnyttelse af den foreslåede hjemmel i § 2, stk. 1, at det kan
godtgøres, at håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil medføre en
væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de forudsætninger for anlæg og tidsplan m.m.,
der er lagt til grund for dette lovforslag. Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde og afhænger f.eks. af anlægsfasen og karakteren af arbejdet m.v. Det er dog klart, at ikke
enhver form for forsinkelse eller fordyrelse af anlægget vil være omfattet. Forsinkelsen eller fordyrelsen skal
således som minimum være væsentlig i relation til forudsætningerne for lovforslaget. Eksempelvis vil en
mindre forsinkelse på f.eks. få dage således som altovervejende udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at
begrunde, at den almindelige miljøretlige regulering erstattes af regler udstedt med hjemmel i bestemmelsens
stk. 1.
Hvorvidt der er tale om en væsentlig fordyrelse af anlægget vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det
kan indgå som et moment, at der under normale omstændigheder vil skulle være tale om fordyrelse af
anlægsprojektet med mindst 20 mio. kr., før en fordyrelse kan betragtes som væsentlig.
Det er forudsat, at anlægsarbejdet gennemføres i henhold til en realistisk tidsplan, inklusive mulighed for
eventuelle mindre forsinkelser. Ved vurderingen af, om en forsinkelse er væsentlig, bør der lægges vægt på,
om en forsinkelse af et delprojekt også i sig selv medfører en forsinkelse af det samlede anlægsprojekt. Hvis
det er muligt at tilpasse anlægsprojektets overordnede tidsplan, således at et forsinket delprojekt ikke har
indflydelse på det samlede anlægsprojekts tidsplan, vil delprojektets forsinkelse ikke udgøre en væsentlig
forsinkelse i bestemmelsens forstand. Hvorvidt en forsinkelse i øvrigt er væsentlig, vil afhænge af en konkret
vurdering, hvor det vil kunne indgå som et moment, at det samlede anlægsprojekt forsinkes med enkelte
måneder.
Samlet set skal transportministeren ved den konkrete vurdering foretage en afvejning af de sundheds- og
miljømæssige konsekvenser, som er årsag til forsinkelsen eller fordyrelsen, over for de økonomiske
konsekvenser. Det er samlet set klart, at anvendelse af § 2 forudsætter, at der ud fra en samlet, konkret
afvejning ellers vil være udsigt til en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægsprojektet i forhold til de
budgetmæssige og tidsmæssige rammer, der er forudsætningen for lovforslaget.
I forslagets stk. 2 konstateres det, at miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og afgørelser truffet i medfør
heraf ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der er omfattet af regler
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udstedt efter stk. 1. I det omfang transportministeren udsteder regler, overgår disse aktiviteter til udelukkende
at være reguleret af disse regler.
Transportministeren kan i hvert enkelt tilfælde, hvor transportministeren vælger at gøre brug af kompetencen
efter stk. 1, nærmere angive forholdet mellem den udstedte regulering og den gældende miljøbeskyttelseslov.
I stk. 3 foreslås det, at transportministeren ligeledes bemyndiges til at fastsætte regler om, at det skal medføre
straf i form af bøde, hvis regler i medfør af forslagets stk. 1 ikke overholdes.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 11.10.
Til § 3
Med forslaget til § 3 foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om kompensation for gener og
ulemper forbundet med gennemførelsen af anlægsprojektet, hvis transportministeren beslutter at regulere
gener eller forurening ved udstedelse af regler efter forslagets § 2, stk. 1.
Efter naboretlige regler er naboer til fast ejendom berettiget til erstatning, hvis de udsættes for gener og
ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Lovforslaget giver
mulighed for, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsordning til beboere og sommerhusejere, som
udsættes for gener, der er større, end hvad miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt
tillader.
Ved beboere forstås personer over 18 år, der har folkeregisteradresse i en støjramt bolig samtidig med, at
beboeren rent faktisk bor i boligen.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om kredsen af berettigede, størrelsen af kompensationen,
udbetaling, frister m.v.
Ved fastsættelse af regler om kompensation er det hensigten, at ordningen skal opbygges således, at
Vejdirektoratet skal offentliggøre støjudbredelseskort og eventuelle supplerende oplysninger om
kompensationsordningen med baggrund i de fastsatte regler, herunder erstatningskategorier, ligesom
Vejdirektoratet af egen drift skal fremsende et kompensationstilbud til den kreds af borgere, der er omfattet
af kompensationsordningen.
Hvis beboerne accepterer tilbuddet, udbetales kompensationen af Vejdirektoratet. Kompensationen udbetales
i den måned, kompensationen vedrører, med lige stor andel til hver af husstandens erstatningsberettigede
beboere. Det er hensigten, at transportministeren fastsætter nærmere reger om det praktiske forløb i den
forbindelse.
Efter bestemmelsens stk. 2 træffer Ekspropriationskommissionen afgørelse om kompensation efter reglerne
udstedt i medfør af § 2, stk. 1, hvis Vejdirektoratet og den kompensationsberettigede ikke forinden kan blive
enige om en aftale efter stk. 1, og beboeren derfor ikke ønsker at acceptere det fremsatte tilbud om
kompensation. Hvis kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan sådanne sager behandles på skriftligt
grundlag efter en høring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen behandler som altovervejende hovedregel sagen efter den regulering, der er udstedt efter stk.
1. Det er dog tanken, at Ekspropriationskommissionen vil kunne fravige taksterne til gunst for de
kompensationsberettigede beboere, hvis der foreligger helt særlige forhold.
Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller ejeren, indbetaler Vejdirektoratet
kompensation i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørelse foreligger. Endelig fremgår det af
bestemmelsen, at sager om kompensation behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Som følge heraf kan
Ekspropriationskommissionens afgørelser indbringes for taksationskommissionerne og i sidste ende for
domstolene, dog først når taksationskommissionen afgørelse foreligger.
Til § 4
I den foreslåede bestemmelse defineres tre centrale begreber, der anvendes i loven.
Begreberne operatør, udsteder og køretøjsudstyr er defineret på en sådan måde, at de stemmer overens med,
hvordan tilsvarende begreber anvendes i forbindelse med Kommissionens arbejde med at udmønte den
europæiske elektroniske bompengetjeneste, jf. EETS-direktivet (EP-Rdir 2004/52/EF).
Til § 5
Formålet med denne lov er at skabe grundlaget for etableringen af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
Bestemmelsen fastslår, at transportministeren etablerer Roskilde Fjordforbindelsen. Roskilde
Fjordforbindelsen vil være et selvstændigt juridisk forvaltningssubjekt.
Det foreslås i stk. 1, at det selvstændige forvaltningssubjekts navn er Roskilde Fjordforbindelsen.
Transportministeren har efter bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at ændre Roskilde Fjordforbindelsens navn,
hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde, jf. § 15, stk. 1. Det følger i øvrigt af etableringen som
selvstændigt juridisk forvaltningssubjekt, at Roskilde Fjordforbindelsen i retlig henseende bliver en
selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivningen og vedtægter kan
optræde som sådan. Roskilde Fjordforbindelsen udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten.
Til § 6
I stk. 1 foreslås det, at Roskilde Fjordforbindelses formål er at optage lån til finansiering af etablering af den
nye fjordforbindelse ved Frederikssund med tilkørselsveje jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, samt etablering, drift og
vedligehold af et betalingsanlæg jf. § 6. Finansieringen skal dække den del af det samlede anlægsprojekt,
som ikke er dækket af statsligt tilskud. Det er hensigten, at udgifter til drift, vedligeholdelse og
reinvesteringer af den nye faste fjordforbindelse med tilkørselsveje afholdes af Vejdirektoratet, hvilket
indebærer, at Roskilde Fjordforbindelsen ikke optager lån til finansiering af disse udgifter.
Det foreslås i stk. 2, at Roskilde Fjordforbindelsen opkræver betaling for passage af biler over den nye
fjordforbindelse ved Frederikssund. Med biler menes f.eks. både personbiler, busser og lastbiler, jf.
færdselslovens § 2.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette indebærer, at betaling for passage ikke pålægges motorcykler. Det vurderes uforholdsmæssigt
ressourcekrævende at skulle foranstalte nummerpladegenkendelse på motorcykler, der kun har
registreringsnumre bagpå. I modsætning til Storebæltsforbindelsen, hvor betalingsanlægget er udformet med
bom, skal betalingsanlægget på den nye fjordforbindelse udføres som et free-flow- anlæg. Derfor undtages
motorcyklister.
Det foreslås i
stk. 3,
at betalingens størrelse fastsættes af Roskilde Fjordforbindelsens bestyrelse.
Bestyrelsen fastsætter betalingen ud fra en forudsætning om, at tilbagebetalingen af de lån, som er nævnt i
stk. 1, sker inden for 40 år. Tilbagebetalingstiden vil under alle omstændigheder være behæftet med en vis
usikkerhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.
På tidspunktet for åbningen af forbindelsen vil taksten fastsættes med udgangspunkt i den
brugerfinansieringsanalyse, Sund & Bælt Partner A/S gennemførte i 2010-2011. Taksten for passage blev
beregnet til 14 kr. for personbiler og 41 kr. for lastbiler inklusive moms (opgjort i 2013-priser). Taksterne for
passage vil således som udgangspunkt blive fastsat til dette niveau, prisreguleret til det gældende år for
åbning af forbindelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.
Bestyrelsen vil kunne fastsætte rabatordninger, f.eks. i form af weekendrabatter og lign. Bemyndigelsen
gælder alene generelle rabatter og giver således ikke adgang til, at bestyrelsen kan fastsætte individuelle
rabatter til virksomheder, foreninger el. lign.
Muligheden for rabatordninger ændrer ikke på, at bestyrelsen fastsætter betalingen ud fra en forudsætning
om, at tilbagebetalingen af lånene sker inden for 40 år. Eventuelle rabatordninger skal således fastsættes ud
fra en forventning om at skabe et merprovenu for Roskilde Fjordforbindelsen.
Det foreslås i
stk. 4.,
at de i stk. 2 nævnte betalinger offentliggøres på Roskilde Fjordforbindelsens
hjemmeside. Takster for passage af den nye fjordforbindelse og administrative gebyrer vil først kunne
opkræves, når de er offentliggjort på Roskilde Fjordforbindelsens hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 5,
at Vejdirektoratets beslutninger om udbud og indgåelse af kontrakt i forbindelse med
anlæg og etablering m.m. af den nye fjordforbindelse med betalingsanlæg, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, og § 10, stk.
1, forinden skal godkendes af Roskilde Fjordforbindelsens bestyrelse.
Herved sikres bl.a., at bestyrelsen får overblik over hvor store udgifter, der må forventes at være i forbindelse
med etableringen af den faste forbindelse og tilkørselsvejene. Disse beslutninger har betydning, når Roskilde
Fjordforbindelsen optager lån jf. stk. 1. Beslutningerne har også betydning for bestyrelsens fastsættelse af
betalingen for passage over den faste forbindelse jf. stk. 3.
Med
stk. 6
foreslås det, at Roskilde Fjordforbindelsens formue holdes adskilt fra statens formue, hvilket bl.a.
er en forudsætning for, at Roskilde Fjordforbindelsen kan optræde som en selvstændig juridisk person.
Samtidig er det fastsat, at Roskilde Fjordforbindelsen selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden for
de rammer, der måtte være fastsat i vedtægterne.
Til § 7
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i stk. 1, at betalingsforpligtelsen for dansk registrerede køretøjer påhviler den, i hvis navn
køretøjet er registreret.
I stk. 2 foreslås det, at betalingsforpligtelsen for så vidt angår udenlandske køretøjer påhviler den, der på
tidspunktet af passage af fjordforbindelsen enten er ejer eller fører af køretøjet.
Endelig foreslås det i stk. 3, at der vil være tale om solidarisk hæftelse mellem parterne, hvis der er tale om
flere betalingspligtige parter, jf. stk. 1 og 2.
Til § 8
I bestemmelsens stk. 1 defineres, hvilke køretøjer, der er fritaget for passage af den nye fjordforbindelse.
Der er i forhold til bestemmelsen om betalingsfritagelse i væsentlig grad taget afsæt i lovbekendtgørelse nr.
896 af 15/08/2011, der udmønter EP-/Rdir 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af
visse infrastrukturer (Vejbenyttelsesafgiftsloven). Her nævnes i artikel 6, stk. 2, nr. a, forsvarets,
civilforsvarets, brandvæsenets, andre beredskabstjenesters, ordensmagtens og vejvæsenets køretøjer. For så
vidt angår vejvæsenets køretøjer, er de i dette tilfælde begrænset til at omfatte Vejdirektoratets køretøjer, når
de benyttes i forbindelse med drift, vedligeholdelse og tilsyn med hovedlandevejsnettet omkring og på
broforbindelsen.
I stk. 2 bestemmes det, at en forudsætning for fritagelse efter stk. 1 er, at køretøjerne dels set udefra kan
genkendes som de typer af køretøjer, der er nævnt i stk. 1, og at køretøjerne dels er forsynet med
køretøjsudstyr til elektronisk betaling, jf. definitionen i § 4, nr. 3.
I forslagets stk. 3 meddeles transportministeren bemyndigelse til at fritage andre afgrænsede trafikantgrupper
for betaling for passage. Bemyndigelsen er navnlig tænkt at kunne finde anvendelse på andre
trafikantgrupper, hvis benyttelse af broforbindelsen tjener klare samfundsmæssige interesser, og hvor
opkrævning af betaling for passage står i et misforhold til det administrative arbejde, der er forbundet
hermed. Fritagelse af yderligere trafikantgrupper vurderes derfor kun at ske undtagelsesvist.
Det bemærkes, at køretøjer, der i henhold til denne bestemmelse er undtaget fra betalingspligt, skal have
gyldigt køretøjsudstyr i køretøjet, jf. § 9. Dette krav er fastsat med henblik på at reducere omkostningerne
ved at administrere betalingsordningen (her fritagelsesordningen) og medvirker til at sikre høj grad af
regelefterlevelse efter denne lov.
Til § 9
Det forslås i stk. 1, at betaling for passage skal ske automatisk ved hjælp af køretøjsudstyr til elektronisk
betalingsopkrævning. Bestemmelsen indebærer, at køretøjet kan anvende gyldigt køretøjsudstyr ved passage
af den nye fjordforbindelse. Det betyder, at den betalingspligtige kan indgå aftale med en godkendt udsteder
af elektronisk køretøjsudstyr.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udsteder forestår indgåelse af aftaler med den betalingspligtige om anvendelse af køretøjsudstyret. Det er
udsteders opgave at stille sådant køretøjsudstyr til rådighed, og at dette ved signal eller anden indikation
giver den betalingspligtige mulighed for løbende at sikre sig, at køretøjsudstyret fungerer korrekt.
For det tilfælde, at operatøren konstaterer, at der er uoverensstemmelser mellem data om betaling for passage
angivet af køretøjsudstyret og faktiske observationer, skal det i aftalegrundlaget nærmere fastlægges, hvem
der bærer den økonomiske risiko herfor.
Det foreslås i stk. 2, at køretøjer, der ikke har køreudstyr til elektronisk betaling, jf. stk. 1, eller hvis dette
ikke er i funktion på betalingstidspunktet, registreres ved hjælp af kameraoptagelse af køretøjets
nummerplade. Hjemlen til at foretage kameraoptagelse findes i § 20, stk. 2, jf. bemærkningerne hertil samt §
6, stk. 1, nr. 6, i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven).
Det foreslås i stk. 3, at der ved registrering via kameraoptagelse, jf. stk. 2, pålægges et administrationsgebyr
svarende til de ekstra omkostninger, der er forbundet med denne registreringsmetode.
Administrationsgebyret pålægges dog ikke, når registrering via kameraoptagelse skyldes svigt i det tekniske
udstyr, som den betalingspligtige ikke kan gøres ansvarlig for.
I forslaget til stk. 4 fastslås det, at den registrerede bruger eller ejer af et køretøj hæfter for betalingen, som
opkræves på grundlag af nummerpladegenkendelse, når køretøjet ikke har gyldigt køretøjsudstyr.
Det forudsættes, at hæftelsen for betaling på grundlag af køretøjsudstyr aftales i forbindelse med kontrakten
mellem Roskilde Fjordforbindelsen og operatøren eller udstederen. Det er derfor ikke nødvendigt med
særlige bestemmelser i denne lov om dette forhold.
Betaling for passager på grundlag af nummerpladegenkendelse, der foretages i køretøjer, som er stjålet, kan
ikke pålægges den registrerede bruger eller ejer. Dette problem må afklares straffe- og erstatningsretligt.
Det er ikke fundet nødvendigt i denne lov at fastsætte nærmere regler for det tilfælde, hvor en passage sker
med brugsstjålet køretøjsudstyr. Dette spørgsmål må dels afklares aftaleretligt mellem udbyderen og dennes
kunde, dels mellem virksomheden Roskilde Fjordforbindelsen og udbyderen.
I forslaget til stk. 5 er der indsat hjemmel for transportministeren til at fastsætte regler om betaling på anden
vis end med køretøjsudstyr til elektronisk betaling, jf. stk. 1. Denne bestemmelse har til formål at tage højde
for en eventuel teknologisk udvikling, der muliggør betaling på anden og lettere vis end ved udstyr, der er
monteret i køretøjet.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at Roskilde Fjordforbindelsen skal etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg til
opkrævning af betaling for passage, jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2.
Med stk. 2 foreslås, at Roskilde Fjordforbindelsen samtidig skal udbyde de opgaver, som er omtalt i stk. 1.
Derudover skal Roskilde Fjordforbindelsen udbyde opgaven med inddrivelse af betaling for passage af den
nye fjordforbindelse ved Frederikssund til en eller flere operatører.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 11
Transportministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at præcisere, at rentelovens bestemmelser om
forrentning af skyldige beløb og rykkergebyrer anvendelse på betaling for passage af broforbindelsen finder
anvendelse. Dette er således udtrykkeligt beskrevet i forslagets § 11.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at operatøren, på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen, kan indhente de nødvendige
oplysninger i køretøjsregistret med henblik på at opkræve en betaling og et administrationsgebyr, når et
betalingspligtigt køretøj har passeret en betalingsportal uden køretøjsudstyr i funktion på
registreringstidspunktet.
Forslagets stk. 2 indeholder hjemmel for operatøren og Roskilde Fjordforbindelsen til at foretage
kameraoptagelse af betalingsportaler samt nærliggende arealer til brug for registrering af køretøjer, der
passerer broforbindelsen, samt hjemmel til at opbevare registreringerne. De registrerede oplysninger kan
opbevares, indtil betaling er sket, eller klagesag eller søgsmål ved domstolene er afsluttet. Herefter skal
registreringerne slettes
Det foreslås i stk. 3, at operatøren på vegne af Roskilde Fjordforbindelsen, om nødvendigt, kan videregive de
i stk. 1 og 2 nævnte indhentede og registrerede oplysninger til brug for klagesagsbehandling samt
sagsbehandling i forbindelse med inddrivelse af fordringer og eventuel sagsbehandling ved domstolene.
Til § 13
Efter § 13 kan transportministeren fastsætte regler for Roskilde Fjordforbindelsen om registrering,
opbevaring og videregivelse af oplysninger til brug for indsamling, formidling og drift af intelligente
transportsystemer (ITS) og indsamling af data til brug for trafikanalyser, forskning m.m. Behandling af
oplysninger sker inden for rammerne af persondataloven. Der vil som en del af ordningen med
brugerbetaling blive opsamlet data om køretøjernes adfærd på det afgiftsbelagte vejnet. I medfør af
Vejlovens § 7, er transportministeren ansvarlig for at gennemføre en sammenfattende vej- og
trafikplanlægning for hele det danske vejnet. Oplysninger om færdsel på det afgiftsbelagte vejnet er
værdifulde bl.a. i forhold til kortlægning af kørselsmønstre og dermed for Vejdirektoratets løbende opgaver
vedrørende planlægning, anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene samt for det danske vejnet som
helhed.
Efter stk. 2 kan Roskilde Fjordforbindelsen bl.a. videregive statistiske oplysninger om, hvor mange køretøjer
og hvilke køretøjstyper, der har kørt på broforbindelsen, og hvornår kørslen har fundet sted. Oplysningerne
er således at sammenligne med statistiske oplysninger. Videregivelse af oplysningerne til Vejdirektoratet vil
tjene et samfundsmæssigt formål.
Forslaget i stk. 3 indebærer, at Roskilde Fjordforbindelsen kan og skal udlevere sine registreringer, når
politiet fremsætter anmodning herom. Det forudsættes ikke, at politiet skal begrunde sin anmodning, men
anmodningen skal vedrøre en nærmere afgrænset periode.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 14
I henhold til stk. 1 skal Roskilde Fjordforbindelsen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen vil være ansvarlig for
det selvstændige forvaltningssubjekt Roskilde Fjordforbindelsens virksomhed og organisation over for
transportministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler.
I stk. 2 bestemmes det, at bestyrelsen varetager Roskilde Fjordforbindelsens overordnede og strategiske
ledelse, og herunder fører tilsyn med forretningsførerens varetagelse af den daglige administration af
Roskilde Fjordforbindelsen. Forretningsføreren er Vejdirektoratet. Bestyrelsen træffer beslutning i alle
spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Roskilde
Fjordforbindelsens arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt i vedtægten.
Det er hensigten, at dette skal svare til opgave- og kompetencefordelingen i kapitalselskaber. Det foreslås
endvidere, at forretningsføreren skal udarbejde samt forelægge årsregnskab for bestyrelsen. Udgangspunktet
er årsregnskabslovens kapitel 2 om ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapport jf. lovforslagets § 16. Det
betyder, at forretningsføreren og bestyrelsen f. eks. vil skulle underskrive ledelsespåtegningen.
Transportministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer, og han kan til enhver tid på et virksomhedsmøde
afsætte de af ham udpegede bestyrelsesmedlemmer. Det vil i vedtægten blive fastlagt, at bestyrelsen skal
vedtage en forretningsorden, der indeholder nærmere retningslinjer for bestyrelsens varetagelse af sit hverv.
Bestyrelsen forpligtes i lighed med, hvad der gælder for bestyrelser i statslige aktieselskaber, til at orientere
ejeren om forhold vedrørende Roskilde Fjordforbindelsens virksomhed, som er af væsentlig økonomisk,
politisk eller strategisk betydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere
udmeldte budgetter eller væsentlige ændringer i Roskilde Fjordforbindelsens strategi. Orienteringen af ejeren
skal ske i så god tid, at ejeren får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag. Bestyrelsens pligter
i forhold til ejeren vil fremgå af Roskilde Fjordforbindelsens vedtægt.
Det foreslås i stk. 3, at Vejdirektoratet stiller det nødvendige antal medarbejdere og øvrige ressourcer for
varetagelse af Roskilde Fjordforbindelsens virksomhed, herunder til administration samt varetagelse af
Roskilde Fjordforbindelsens gælds- og formueforvaltning.
Vejdirektoratet vil således være forpligtet til at stille medarbejdere med de fornødne kvalifikationer til
rådighed for arbejdet med Roskilde Fjordforbindelsen.
Det foreslås i stk. 4, at Roskilde Fjordforbindelsen betaler Vejdirektoratet for at varetage de i stk. 1-3 nævnte
opgaver.
Afregningen til Vejdirektoratet skal være kostprisbaseret, idet Vejdirektoratet ikke skal tjene penge på at
varetage opgaven. Modsat skal det sikres, at Vejdirektoratet honoreres for alle de opgaver, som
Vejdirektoratet varetager for Roskilde Fjordforbindelsen inklusive et forholdsmæssigt bidrag til
fællesudgifter. Afregningsprincipperne for betalingen fra Roskilde Fjordforbindelsen til Vejdirektoratet
fastsættes af transportministeren.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestyrelsen for Roskilde Fjordforbindelsen kan rekvirere ekstra ressourcer fra Vejdirektoratet, men altid mod
betaling. Vejdirektoratet er således forpligtet til at stille de arbejdsmæssige ressourcer til rådighed for
Roskilde Fjordforbindelsen, som Roskilde Fjordforbindelsen vil betale for.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at Transportministeren på et virksomhedsmøde, jf. § 15,
stk. 3, vælger 5 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden og næstformand. 2 af de 5 medlemmer vælges
af transportministeren efter indstilling fra Frederikssund Kommune.
De af transportministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges ud fra samfunds-, ledelses- og
forretningsmæssige hensyn og således, at bestyrelsen repræsenterer indsigt i økonomiske- og
finansieringsmæssige forhold. Det forudsættes, at bestyrelsen samlet set skal have kompetencer, som
generelt er nødvendige for at kunne drive Roskilde Fjordforbindelsen på den bedst mulige måde.
Af stk. 6 fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer, der vælges af transportministeren, vælges for en periode på
2 år.
Det følger af stk. 7, at formanden og næstformanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for Roskilde
Fjordforbindelsen, der ikke er en del af hvervet som bestyrelsesformand og næstformand. Formanden og
næstformanden kan dog, hvor der er særligt behov herfor udføre opgaver, som den pågældende bliver
anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Bestemmelsen svarer til hvad der gælder for statslige
aktieselskaber, jf. § 114 i selskabsloven.
Det foreslås i stk. 8, at transportministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer, og han kan til enhver tid
på et virksomhedsmøde afsætte de af ham udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at Roskilde Fjordforbindelsen afholder et virksomhedsmøde svarerende til
generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af
virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne for Roskilde Fjordforbindelsen og de særlige krav, der gælder
for statslige aktieselskaber. Det betyder bl.a., at virksomhedsmødet (generalforsamlingen) vil være åbent for
pressen.
Det foreslås i stk. 2, at de beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves på
virksomhedsmødet af transportministeren, som sidestilles med en eneaktionær. Bestyrelsen træffer imidlertid
ikke beslutning om ansættelse af en direktion. Vejdirektoratet er forretningsfører jf. § 14, stk. 2.
Transportministerens beføjelser omfatter således bl.a. godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af
bestyrelsens vederlag, udpegning af medlemmer til bestyrelsen og udpegning af statsautoriseret revisor. Ud
over virksomhedsmødet er det hensigten, at transportministeren normalvis afholder kvartalsmøder med
Roskilde Fjordforbindelsen, typisk repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstformand og
forretningsføreren samt eventuelt andre fra bestyrelsen, revisor eller øvrige personer. På kvartalsmøderne
orienteres ministeren om Roskilde Fjordforbindelsens status og udvikling, halvårsrapporten samt øvrige
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
væsentlige forhold. Transportministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det
hensigtsmæssigt. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om kvartalsmøder og ad hoc møder.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren fastsætter vedtægter for det selvstændige forvaltningssubjekt,
Roskilde Fjordforbindelsen. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse.
Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens § 28 vedrørende vedtægters
mindstekrav i aktieselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne for
Roskilde Fjordforbindelsen vil blandt andet komme til at indeholde bestemmelser om investeringer og andre
dispositioner, der skal forelægges transportministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til
orientering på et kvartalsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsens formand og næstformand er
forpligtet til at orientere transportministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden. Vedtægterne
vil herefter fremstå som transportministerens instruks til virksomhedens ledelse. Vedtægterne skal anmeldes
til Erhvervsstyrelsen, og vedtægterne vil blive offentligt tilgængelige. Transportministeren kan ændre
vedtægterne.
Til § 16
Roskilde Fjordforbindelsen udfærdiger et årsregnskab, samt en årsrapport og en halvårsrapport efter
årsregnskabslovens regler, som i det hele finder anvendelse, herunder også de særlige regler vedrørende
selskaber optaget til handel på et reguleret marked, som i dag finder anvendelse for statslige aktieselskaber.
Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring virksomhedens forhold, idet regnskaberne vil
være underkastet samme indholdsmæssige krav, som stilles til børsnoterede virksomheder.
Årsregnskabsloven finder i sin helhed anvendelse for Roskilde Fjordforbindelsen, herunder de i
årsregnskabsloven indeholdte bestemmelser om pligt til at indsende oplysninger til Erhvervsstyrelsen.
Tilsvarende vil den kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer Erhvervsstyrelsen efter
selskabsloven og årsregnskabsloven i forbindelse med, at et selskabs ledelse, her forretningsføreren, ikke
opfylder pligten til at indsende oplysninger m.v., finde anvendelse. Efter de gældende regler i selskabsloven-
og årsregnskabsloven kan der pålægges tvangsbøder, ligesom der i visse tilfælde kan ifaldes straf i form af
bøde.
Det foreslås i stk. 2, at Roskilde Fjordforbindelsen er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber
m.v., jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er
oprettet ved lov, er omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen
af Roskilde Fjordforbindelsens regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt
ved lov. Med stk. 2 sikres det, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf.
§ 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og
juridisk-kritisk revision.
I stk. 3 foreslås det, at rigsrevisor tillige udøver forvaltningsrevision i Roskilde Fjordforbindelsen i
overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.v.
Det foreslås i stk. 4, at det af vedtægterne for Roskilde Fjordforbindelsen vil fremgå, at transportministeren
skal godkende virksomhedens årsrapport. Godkendelsen sker på virksomhedsmødet.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at Roskilde Fjordforbindelsen kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed.
Med henblik på at finansiere etableringen af den faste broforbindelse over Roskilde Fjord og tilkørselsanlæg,
skal Roskilde Fjordforbindelsen have mulighed for at optage lån til sådanne formål. Samtidig er det
nødvendigt, at Roskilde Fjordforbindelsen i lighed med private virksomheder får mulighed for at aftale en
driftskredit med et pengeinstitut.
Det foreslås i stk. 2, at lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de
bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og
afdrag herunder refinansiering. Finansministeren er endvidere bemyndiget til i det omfang, det måtte anses
for hensigtsmæssigt, at dække Roskilde Fjordforbindelsens finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån
må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
Med stk. 3 foreslås, at den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde garanterer for
Roskilde Fjordforbindelsens øvrige økonomiske forpligtelser.
I stk. 4 foreslås, at Roskilde Fjordforbindelsen én gang årligt orienterer transportministeren om status for
langstidsbudget, indtægter, udgifter og udvikling i balancen. I tilfælde af, at der efterfølgende sker
væsentlige ændringer, orienteres transportministeren herom.
Til § 18
Det foreslås, at Roskilde Fjordforbindelse ikke er skattepligtig. Ellers ville tilbagebetalingstiden blive
forlænget. Da Vejdirektoratet ejer broen, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger.
Til § 19
Det foreslås, at Roskilde Fjordforbindelsen som selvstændigt forvaltningssubjekt ikke bliver omfattet af den
selvforsikringsordning, der gælder for statsinstitutioner. Roskilde Fjordforbindelsen skal derfor etablere alle
nødvendige forsikringer for Roskilde Fjordforbindelsen, herunder lovpligtige forsikringer. Dette forudsættes
at skulle i forbindelse med etableringen af virksomheden.
Til § 20
Det foreslås i stk. 1, at Roskilde Fjordforbindelsen skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter
reglerne i kapitel 2 i selskabsloven og § 148 i selskabsloven.
Det betyder bl.a., at hvis der sker ændringer vedrørende den udpegede statsautoriserede revisor, jf.
lovforslagets § 16, stk. 2, skal det anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Hvis revisorskifte sker inden hvervets
udløb, skal anmeldelsen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen på årsagen til hvervets
ophør, jf. selskabslovens § 148.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i stk. 2, at selskabslovens bestemmelser i kapitel 20 om særlige offentliggørelsespligter m.v. for
statslige aktieselskaber finder anvendelse på Roskilde Fjordforbindelsen.
Det betyder f. eks., at Roskilde Fjordforbindelsen forpligtes til, på lige fod med statslige aktieselskaber,
hurtigst muligt at give meddelelse til Erhvervsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører Roskilde
Fjordforbindelsen, og som kan antages at få betydning for Roskilde Fjordforbindelsens fremtid,
medarbejdere, ejere og kreditorer, jf. § 354 i selskabsloven.
Det betyder f. eks. også, at Roskilde Fjordforbindelsen er forpligtet til at følge de regler, som
Erhvervsstyrelsen fastsætter om offentliggørelse af meddelelser efter selskabslovens § 354 og øvrige
dokumenter m.v., som statslige aktieselskaber skal offentliggøre i Erhvervsstyrelsens it-system.
Endvidere betyder det, at Roskilde Fjordforbindelsen, jf. selskabslovens § 356, skal offentliggøre sine
vedtægter og årsrapport på Roskilde Fjordforbindelsens hjemmeside.
Til § 21
Det foreslås, at forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand skal gælde for det selvstændige
forvaltningssubjekt, Roskilde Fjordforbindelsen. Bestemmelsen er indsat for at sikre offentligheden
mulighed for at kunne følge med i Roskilde Fjordforbindelsens virke.
Roskilde Fjordforbindelsen vil desuden blive omfattet af offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 4, med
de indskrænkninger, der efter loven gælder for selskaber med en statslig ejerandel på mere end 75 %..
Til § 22
Det foreslås, at tilsynet som ejer med Roskilde Fjordforbindelsens virksomhed udøves af
transportministeren.
Med stk. 2 foreslås det, at Roskilde Fjordforbindelsen efter anmodning skal stille enhver oplysning om sin
virksomhed til rådighed for transportministeren. Der tænkes navnlig på situationer, der kan opstå som led i
myndighedsudøvelse, men forpligtelsen er ikke begrænset hertil. Sådanne oplysninger meddeles direkte til
transportministeren og ikke på et virksomhedsmøde. Transportministeren fastsætter nærmere regler herom i
vedtægterne.
Til § 23
Det foreslås i stk. 1, at Transportministeren bemyndiges til at opløse Roskilde Fjordforbindelsen, når
Roskilde Fjordforbindelsens gæld til finansiering af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund og
tilkørselsveje, jf. § 1, stk. 1, samt til betalingsanlæg mv., jf. § 10, stk. 1, er tilbagebetalt og eventuelle øvrige
forpligtelser er opfyldt. Opløsningen sker i henhold til de almindelige regler for selskabers opløsning i
medfør af selskabsloven.
Det betyder, at selskabsloven § 253 skal iagttages. Der vil f.eks. skulle udarbejdes en fusionsplan, jf.
selskabslovens § 237, stk. 1, som udarbejdes og underskrives i forening af de centrale ledelsesorganer (her
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forretningsføreren og bestyrelsen) i Roskilde Fjordforbindelsen, og der skal udarbejdes en fusionsredegørelse
jf. selskabslovens § 238. Endelig skal der træffes beslutning på virksomhedsmødet jf. selskabslovens § 246.
På denne måde åbnes mulighed for, at der kan træffes beslutning om opløsning af Roskilde
Fjordforbindelsen, når lånene m.v. er tilbagebetalt jf. ovenfor.
Med stk. 2 foreslås, at opkrævningen af betaling for passage af fjordforbindelsen jf. § 1, stk. 1 og § 6, stk. 1,
ophører i forbindelse med opløsning af Roskilde Fjordforbindelsen. Staten overtager eventuelle forpligtelser,
som Roskilde Fjordforbindelsen måtte have.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, indeholder hjemmel til, at Vejdirektoratet eller den, som Vejdirektoratet
bemyndiger hertil, på privat ejendom kan foretage de nødvendige arkæologiske forundersøgelser på
projektstrækningen. Det vil sige arkæologiske forundersøgelser, som under alle omstændigheder vil skulle
gennemføres i henhold til museumsloven.
Hjemlen gør det muligt at igangsætte arkæologiske forundersøgelser straks efter vedtagelse af anlægsloven.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene regulerer anlægsmyndighedens ret til at få foretaget
arkæologiske forundersøgelser hos lodsejeren samt fastsætter regler for det varsel, der skal gives lodsejeren
før gennemførelse af disse undersøgelser. Rammerne for gennemførelse af de arkæologiske forundersøgelser
reguleres efter reglerne i museumsloven.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at der mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske undersøgelser
skal gives besked ved brev til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning
om de arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i de lokale medier.
Det følger af den foreslåede bestemmelsens stk. 3, at erstatning for skader som følge af de i stk. 1 foreslåede
undersøgelser fastsættes ved aftale mellem skadelidte og anlægsmyndighede, eller, i tilfælde af uenighed
mellem skadelidte og anlægsmyndigheden, af taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Der vil almindeligvis være tale om skader på afgrøder, beplantning
og befæstede arealer mv., når de arkæologiske søgegrøfter er udgravet.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning fra
ejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de
ordinære ekspropriationer.
Det betyder, at transportministeren vil have hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykke
ekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved »særligt
indgribende« sigtes almindeligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sandsynlighed for, at den
pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projektet.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af vejanlægget, er opfyldt, skal også
betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde, være opfyldt, førend transportministeren på
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anmodning fra ejeren kan ekspropriere den pågældende ejendom på et tidspunkt forud for de ordinære
ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan
afværge væsentlige økonomiske konsekvenser for anlægsmyndigheden, eller at ejendommen af ejeren
ønskes overtaget på et tidligere tidspunkt begrundet i særlige personlige årsager, herunder sygdom, alder,
familieforøgelse eller andre sociale forhold. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv
anses for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.
De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i § 43 i lov om offentlige veje og efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
1161 af 20. november 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på
øerne.
Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at erstatningen fastsættes af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse i § 26 giver transportministeren adgang til at fastsætte regler om klageadgangen
for klager over opkrævning af betaling for passage af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund.
Ved fastsættelsen heraf skal der tages stilling til hvilke forhold og spørgsmål, der kan påklages, hvilken
myndighed, institution, virksomhed eller lignende, der skal behandle klagesagerne, samt frister for hvornår
en klage senest kan indgives. Transportministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at klageadgangen helt
afskæres samt om gebyr til hel eller delvis dækning af klagemyndighedens udgifter ved behandling af
klagen. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om indbringelse af klager for domstolene, f. eks.
om frister og om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt forinden.
Betaling for passage af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund kan opkræves på to forskellige måder,
enten ved hjælp af køretøjsudstyr til elektronisk betalingsopkrævning, jf. forslagets § 9, stk. 1, eller ved
hjælp af kameraoptagelse af køretøjets nummerplade, jf. forslagets § 9, stk. 2.
Opkrævning af betaling for passage i henhold til § 9, stk. 1, samt klager herover, er et privatretligt
anliggende, der i tilfælde af uenighed må afgøres ved domstolene. Der ses derfor ikke at være behov for
særlig regulering af klageadgang for dette kontraktforhold.
For så vidt angår opkrævning af betaling i henhold til § 9, stk. 2, hvor et køretøj passerer uden køreudstyr til
elektronisk betaling, eller hvis dette ikke er i funktion på tidspunktet for passage, er der ikke et tilsvarende
kontraktretligt grundlag for opkrævningen. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at etablere en yderligere
klageadgang for disse specifikke opkrævninger, og den foreslåede bestemmelse forudsættes derfor navnlig at
regulere dette område.
Til § 27
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at transportministeren
hurtigst muligt kan påbegynde gennemførelsen af projektet.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 28
Lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti fastlægger den
provision, som statslige aktieselskaber m.v. skal betale for de statsgarantier, der udstedes i forbindelse med
de pågældende virksomheders låntagning. Loven omtaler ikke statsgarantier stillet for selvstændige
forvaltningssubjekter, hvorfor loven foreslås ændret, således at kravet om provision også vil gælde for
statsgarantier til selvstændige forvaltningssubjekter.
63